Bulletin FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Nr. 9 1986 19. årgang

Secrétariat Général

Sujets

• Droit et juridique

Informations

• Publié par: SECRETARIAT-GENERAL
• Nombre de lectures: 12
• Langue: Norwegian
• Poids de l'ouvrage: 3 Mo

Extrait

ISSN 0378-3715
Bulletin
FOR DE EUROPÆISKE
FÆLLESSKABER
Kommissionen
Nr. 9 1986
19. årgang Bulletinen for De europæiske Fællesskaber giver hver måned (11 numre ärligt)
en nærmere beskrivelse af Kommissionens og de øvrige fællesskabsinstitu­
tioners virksomhed. Den udgives af Generalsekretariatet for Kommissionen
for De europæiske Fællesskaber (Rue de la Loi 200 - B-1049 Bruxelles) pä
Fællesskabets officielle sprog.
Gengivelse af teksten er tilladt, såfremt kilden angives.
For at lette opslag i Bulletinens udgaver pa forskellige sprog og sikre
overensstemmelsen mellem dem er teksterne nummereret efter følgende
system : det første ciffer angiver del, det andet kapitel og det eller de føl­
gende angiver de enkelte punkter i kapitlerne. Citater bør derfor anføres
på følgende måde : EF-Bull. 1-1986, punkt 1.1.3, eller 2.2.36.
Supplementerne til Bulletinen, der ikke udkommer med regelmæssige mel­
lemrum, udgives som hæfter og udgør hvert är en serie, som er nummereret
anderledes end Bulletinen. De gengiver Kommissionens officielle tekster
(meddelelser til Rådet, programmer, beretninger og rapporter samt forslag).
Printed in Belgium Bulletin
FOR DE EUROPÆISKE
FÆLLESSKABER
EKSF — EØF — Euratom
Kommissionen for De europæiske Fællesskaber
Generalsekretariatet
Bruxelles
/
'1
\
X
\
Nr. 9
1986
Manuskript udfærdiget i oktober 1986 19. årgang indhold
VIGTIGSTE
BEGIVENHEDER
1. Fællesskabets fjerde handlingsprogram på miljøområdet 7
2. Markedsordningen for jern og stål i 1987 9
3. Undertegnelse af IMP Kreta 12
4. Iværksættelse af en ny runde handelsforhandlinger
inden for GATT i Punta del Este 14
VIRKSOMHED I
SEPTEMBER 1986
1. Opbygning af en fællesskabshelhed 24
— Den økonomiske og monetære politik 24
— Det interne marked og industrien 25
— Jern-og stålpolitikken 27
— Forsknings- og teknologipolitik, industriel innovation og
informationsmarkedet 31
— Toldunionen 35
— Konkurrence 36
— Penge- og finansieringsinstitutter samt skattespørgsmål 39
— Beskæftigelse, uddannelse og socialpolitik 40
— Borgernes Europa 42
— Regionalpolitik 43
— Samordning af strukturinstrumenterne 46
— Miljø og forbrugere 46
— Landbrugspolitik 48
— Fiskeripolitik 55
— Transportpolitik 57
— Energipolitik 59
— Nuklearsikkerhed 62
2. Forbindelser med tredjelande 63
— Nye multilaterale handelsforhandlinger 63
— Handelspolitik 63
^^HMHBHHHHHHBBHHHBHH^IRHHHBRBSHHIHHBHHHHHRHBHH^H^^^HHH — Forbindelser med industrialiserede lande 66
—r med andre lande og områder 67
• Middelhavslande 67
• Golfstaterne og Den arabiske Halvø 68
• Lande i Asien 68
•e i Latinamerika 69
• Statshandelslande 69
— Udviklingspolitik 70
— Internationale organisationer og konferencer 74
— Diplomatiske forbindelser 75
3. Finansiering af Fællesskabets aktiviteter 76
4. Politiske og institutionelle spørgsmål 80
— Europæisk politisk samarbejde 80
—k politik— Forbindelserne mellem institutionerne 81
— Fællesskabets institutioner og organer 81
• Europa-Parlamentet 81
• Rådet 88
• Kommissionen 90
• Domstolen 90
• Det økonomiske og sociale Udvalg 95
• Det rådgivende Udvalg for EKSF 99
• Den europæiske Investeringsbank 100
O. UblL DOKUMENTER
1.ECU 106
2. Supplerende referencer til EF-Tidende 107
3. Overtrædelsesprocedurer 107
4. Fællesskabet i De forenede Nationer 110 Supplementerne 1986
1/86 Kommissionens arbejdsprogram for 1986
2/86 Europæisk fælles akt
3/86 Lige muligheder for mænd og kvinder — Fællesskabets
program på mellemlang sigt — 1986-1990
4/86 En fællesskabsindsats på turistområdet
5/86 Fællesskabets politik på det audio-visuelle område — Forslag til
Rådets direktiv vedrørende udøvelse af radiospredningsvirk­
somhed
6/86 Fremstød på det forbrugerpolitiske område
*7/86 Valgret til kommunevalg for borgerne i Fællesskabets medlems­
stater
Under forberedelse. 1. DEL
VIGTIGSTE
BEGIVENHEDER Oplysningstjeneste
Læsere, der ønsker supplerende oplysninger om et bestemt emne i dette nummer af
EF-Bulletinen — f.eks. dato for vedtagelse i Rådet, udtalelse fra Parlamentet eller Det
økonomiske og sociale Udvalg, offentliggørelse i EFT (De Europæiske Fællesskabers
Tidende) osv. — fra tiden efter den periode, det omhandler, er velkomne til at henvende sig
til dokumentationstjenesten på Kommissionens presse- og informationskontor i København,
tlf. : (01) 14 41 10.
Meddelelse til læseren (henvisninger og fodnoter).
(punkt ...) = henvisning inden for samme EF-Bulletin.
')... = fodnote med henvisning til en EFT, en anden EF-Bulletin, et supplement eller andet
kildemateriale.
Harmoniserede forkortelser for visse valutabetegnelser på Fællesskabets forskellige sprog :
ECU = Europæisk valutaenhed
BFR = Belgische frank/Franc belge
= Dansk krone DKR
DM Deutsche Mark =
DR = Drachma
ESC = Escudo
FF = Franc français
HFL Nederlandse gulden (Hollandse florijn) =
IRL Irish pound/Punt =
Franc luxembourgeois LFR =
LIT Lira italiana =
PTA = Peseta
UKL = Pound sterling
USD = United States Dollar 1. Fællesskabets fjerde handlingsprogram
på miljøområdet
1.1.1. Fællesskabet vedtog den 24. septem­ forpligtelse for så vidt angår udarbejdelse og gennemfø­
relse af strenge miljømæssigt nødvendige og økonomisk ber ') med henblik på oversendelse til Rådet en
rationelle beskyttelsesnormer. meddelelse med et udkast til resolution om
Fællesskabets fjerde handlingsprogram på mil­
jøområdet, hvori der er fastlagt rammerne for
De hidtidige foranstaltninger a arbejde på dette område fra 1987
til 1992, og der er beskrevet hvilke foranstalt­
ninger, der skal træffes. Dette program marke­
1.1.3. Oprindeligt drejede Fællesskabets aktion med
rer en ny vigtig fase i Fællesskabets politik, hvor henblik på at beskytte miljøet sig om at søge en løsning
miljøbeskyttelse baseret på opstilling af strenge på de alvorlige forureningsproblemer. Siden viste det sig,
normer fremover skal være en integrerende del at det var bedre at forebygge end at helbrede, hvilket
for øvrigt på mellemlang og lang sigt generelt er billi­af både Fællesskabets og de enkelte landes
gere. økonomiske og samfundsmæssige politikker, og
ikke længere blot spille en birolle. Denne synsvinkel affødte den fremgangsmåde, man ser i
det tredje handlingsprogram på miljøområdet (1982 til
I indledningen udstikkes programmets nøgle­ 1986)5), der sigtede mod forebyggelse gennem forudgå­
ende analyse af problemer, der måtte opstå på miljøom­punkter for offentligheden og for Fællesskabets
rådet, og gennem vedtagelse af foranstaltninger, der institutioner.
integrerer miljøbehovene i planlægningen og udførelsen
af økonomiske aktiviteter.
1.1.2. Fællesskabets miljøpolitik, der blev lanceret af
Men hidtil har denne fremgangsmåde kun ført til begræn­stats- og regeringscheferne i 1972 2), har været én lang
sede resultater. succes og har modtaget bred politisk og offentlig støtte.
Gennem en række handlingsprogrammer 3) er der ble­
vet indført en betydelig mængde forskrifter, og der er
blevet stablet nogle principper og en fremgangsmåde Nye ideer
med udgangspunkt i beskyttelse på benene, som netop er
ved at blive iværksat.
1.1.4. På mødet i marts 1985 6) henledte Det europæ­
På trods af de foretagne foranstaltninger skal der imidler­ iske Råd opmærksomheden på det faktum, at miljøbe­
tid stadig gøres en stor indsats. Det naturlige miljø skyttelsen kunne bidrage til at øge den økonomiske
forringes til stadighed i Fællesskabet som i andre dele af vækst og skabe beskæftigelse. Det anmodede på det
verden. Jorden udpines ved intensiv jordbrug. Der findes kraftigste om, at miljøkrav integreres som en vigtig
stadig vandløb, der dårligt nok er renere end kloakker. . ingrediens i Fællesskabets såvel som medlemsstaternes
Luftforurening forårsager betydelige skader. Mængden økonomi-, industri-, landbrugs- og socialpolitik. For
af ugenanvendelig affald stiger stadig. Industririsiciene er yderligere at intensivere denne foranstaltning udpegede
blevet større. Adskillige byområder har behov for en det 1987 til Det europæiske Miljøår.
tilbundsgående sanering. K