//img.uscri.be/pth/1434514afe57108cdd738cfb70ce35828204b82b
La lecture en ligne est gratuite
Le téléchargement nécessite un accès à la bibliothèque YouScribe
Tout savoir sur nos offres
Télécharger Lire

De Europæiske Fællesskabers Tidende Forhandlinger i Europa-Parlamentet Sessionen 1984/1985. Fuldstændigt referat af møderne fra den 11. til den 15. februar 1985

De
248 pages
ISSN 0378-5033 De Europæiske Fællesskabers Tillæg Tidende Nr. 2-322 Forhandlinger i Europa-Parlamentet Dansk udgave Sessionen 1984/1985 Fuldstændigt referat af møderne fra den 11. til den 15. februar 1985 Europabygningen, Strasbourg Mødet mandag den 11. februar 1985 Indhold Dagsordenen, s. 1 — Velkomstord, s. 3 — Genoptagelse af sessionen, s. 1 Kulbrinter, s. 4 Mødet tirsdag den 12. februar 1985 11 Afgørelse om uopsættelig forhandling, s.2 — Socialfonden, s. 12 — Landbrugs-priser 1985/86, s. 23 - Højtideligt møde, s. 39 - Velkomstord, s. 44 - Spørge­tid, s. 44 - Landbrugspriser 1985/86 (fortsættelse), s. 56 - Tillægsbudget 1984 (landbrugsområdet 1985), s. 60 - Afstemning, s. 66 -t 1984 (land­brugsområdet 1985) (fortsættelse), s. 66 — Bilag, s. 72. Mødet onsdag den 13. februar 1985 76 Afgørelse om uopsættelig forhandling, s.7 — Tillægsbudget 1984 (landbrugsom­rådet 1985) (fortsættelse), s.8 - EFRU, s. 84 - Velkomstord, s. 91 - Integrede middelhavsprogrammer, s. 91 — Velkomstord, s. 112 — Spørgetid (fortsættelse), s. 113 — Foreløbige tolvtedele, s. 125 — Bekæmpelse af terrorisme, s. 125 — Afstemning, s. 136 — Bekæmpelse af terrorisme (fortsættelse), s. 138 — Bilag »Spørgetid«, s. 136 — Bilag, s. 144. Mødet torsdag den 14. februar 1985 175 Godkendelse af protokollen, s.6 — Afgørelse om uopsættelig forhandling, s. 176 — Aktuel og uopsættelig debat, s.6 — Marked for vin, s. 195 — Toldskyld, s.
Voir plus Voir moins

ISSN 0378-5033
De Europæiske Fællesskabers
Tillæg
Tidende
Nr. 2-322
Forhandlinger i Europa-Parlamentet Dansk udgave
Sessionen 1984/1985
Fuldstændigt referat af møderne
fra den 11. til den 15. februar 1985
Europabygningen, Strasbourg
Mødet mandag den 11. februar 1985 Indhold
Dagsordenen, s. 1 — Velkomstord, s. 3 — Genoptagelse af sessionen, s. 1
Kulbrinter, s. 4
Mødet tirsdag den 12. februar 1985 11
Afgørelse om uopsættelig forhandling, s.2 — Socialfonden, s. 12 — Landbrugs-
priser 1985/86, s. 23 - Højtideligt møde, s. 39 - Velkomstord, s. 44 - Spørge­
tid, s. 44 - Landbrugspriser 1985/86 (fortsættelse), s. 56 - Tillægsbudget 1984
(landbrugsområdet 1985), s. 60 - Afstemning, s. 66 -t 1984 (land­
brugsområdet 1985) (fortsættelse), s. 66 — Bilag, s. 72.
Mødet onsdag den 13. februar 1985 76
Afgørelse om uopsættelig forhandling, s.7 — Tillægsbudget 1984 (landbrugsom­
rådet 1985) (fortsættelse), s.8 - EFRU, s. 84 - Velkomstord, s. 91 - Integrede
middelhavsprogrammer, s. 91 — Velkomstord, s. 112 — Spørgetid (fortsættelse),
s. 113 — Foreløbige tolvtedele, s. 125 — Bekæmpelse af terrorisme, s. 125 —
Afstemning, s. 136 — Bekæmpelse af terrorisme (fortsættelse), s. 138 — Bilag
»Spørgetid«, s. 136 — Bilag, s. 144.
Mødet torsdag den 14. februar 1985 175
Godkendelse af protokollen, s.6 — Afgørelse om uopsættelig forhandling, s.
176 — Aktuel og uopsættelig debat, s.6 — Marked for vin, s. 195 — Toldskyld,
s. 208 — Udvidelse af samarbejdsaftalen EØF-Indonesien og andre ASEAN-
medlemmer, s. 208 — Torremolinos-konventionen, s. 212 — Mælk og mejeripro­
dukter, s. 216 — Afstemning, s. 220 — Mælk og mejeriprodukter (fortsættelse), s.
226 — Beskyttelse af arbejdstagere, s. 228.
(Fortsættes næste side) MEDDELELSE TIL LÆSEREN
De udførlige mødereferater fremkommer samtidigt på Fællesskabernes syv officielle
sprog: dansk, engelsk, fransk, græsk, italiensk, nederlandsk og tysk. Udgaven på dansk
indeholder de danske indlægs originaltekster og den danske oversættelse af taler holdt
på de andre sprog. For de oversatte talers vedkommende er det med bogstaver efter
talerens navn angivet, hvilket sprog taleren har benyttet: (EN) engelsk, (FR) fransk,
(GR) græsk, (IT) italiensk, (NL) nederlandsk, (DE) tysk.
Originalteksten til de oversatte taler findes i den udgave, der udsendes på den pågæl­
dende talers sprog.
(Fortsættelse) Mødet fredag den 15. februar 1985 234
Afstemning, s. 234 — Fødevarehjælp, s.6 — Mælkesektoren, s. 240 — Mid­
delhavsområder, s. 241 — Varer i rejsendes personlige bagage, s. 242 — Afbry­
delse af sessionen, s. 244.
Beslutninger, som er vedtaget under møderne fra den 11. til 15. februar 1985, bekendtgø­
res i De Europæiske Fællesskabers Tidende C 72 af 18. marts 1985. Europa-Parlamentets forhandlinger Nr. 2-322 / 1 11. 2. 85
MØDET MANDAG DEN 11. FEBRUAR 1985
Indholdsfortegnelse
4. Kulbrinter — Betænkning (dok. 2-1331/84) af 1. Genoptagelse af sessionen
Ippolito
2. Dagsordenen
Ippolito, Viehoff Sälzer, Turner, Alava-
Paisley, Arndt, Cottrell, Veil, de la Malene,
nos, Fitzsimons, Bloch von Blottnitz, Ro­
Klepsch, von der Vring, Seal, Arndt ....
mualdo, Tortora, Narjes (Kommissionen),
3. Velkomstord Viehoff, Narjes, Viehoff, Kuijpers . . .
chères forespørgsel af dagsordenen, idet man gør gæl­FORSÆDE: PIERRE PFLIMLIN
dende, at denne sag må være bortfaldet, eftersom
Formand Kommissionen fremsatte sine forslag den 31. januar
1985.
(Mødet åbnet kl. 17.00)
Paisley (NI). — (EN) Hr. formand, mon vi ikke kun­
1. Genoptagelse af sessionen
ne få lidt mere lys på de bageste rækker her i sa­
len? Formanden. — Jeg erklærer Europa-Parlamentets ses­
sion, der blev afbrudt den 18. januar 1985, for genop­
taget (i). Formanden. — Det skal blive taget op af administra­
tionen, hr. Paisley, og jeg håber, at man hurtigt finder
en passende løsning, så vi alle kan blive oplyst.
2. Dagsordenen
(Munterhed)
Formanden. — På sit møde den 15. januar 1985 udar­
Jeg sætter hr. Dalsass' anmodning under afstem­
bejdede det udvidede præsidium det omdelte forslag
ning.
til dagsorden.
(Anmodningen blev inødekommet)
I mødet i formiddags bemyndigede gruppeformænde­
Til den mundtlige forespørgsel fra seks grupper (dok. ne mig til at foreslå Dem en række ændringer.
2-1304/84) om udgifterne i landbrugssektoren er føjet
Hvad angår tirsdag: en mundtlig forespørgsel om samme sag fra de euro­
pæiske højrepartiers gruppe.
Efter betænkning (dok. 2-1333/84) af Raggio vil der
finde en forhandling under ét sted om en erklæring af Desuden har vi fra den europæiske demokratiske
hr. Andriessen om landbrugspriserne, mundtlig fo­ gruppe modtaget en anmodning om i ovennævte for­
respørgsel (dok. 2-1456/84) af Pranchére om samme handling at lade indgå en mundtlig forespørgsel af
sag og mundtlig forespørgsel (dok. 2-1455/84) af James Elles m. fl. til Kommissionen om nettoom­
Woltjer om superafgiften. kostningerne ved Fællesskabets udvidelse.
Imidlertid har jeg fra Dalsass og 22 medunderskrive­
Arndt (S). — (DE) Hr. formand, vi har en fast forret-re modtaget en anmodning om at tage hr. Pran-
ningsordensregel om mundtlige forespørgsler med
forhandling, og denne regel er ikke overholdt. Tinge­
(') Godkendelse af protokollen — Parlamentets sammensætning ne hører overhovedet ikke sammen. Den mundtlige
— Nedsættelse af to undersøgelsesudvalg — Andragender —
forespørgsel fra budgetudvalget drejer sig om tillægs­
Skriftlige erklæringer (artikel 49-registret) — Henvisning til
budgettet for 1984 og de forventede udgifter for 1985, udvalg — Modtagne dokumenter — Tekster til aftaler sendt af
Rådet — Udvalgenes sammensætning: se protokollen. den mundtlige forespørgsel af hr. Elles derimod om Europa-Parlamentets forhandlinger Nr. 2-322/2 11. 2. 85
Arndt
det spørgsmål hvilke nettoudgifter der vil følge af de koste, netop i et øjeblik hvor alle taler om budgetdis­
to sydeuropæiske staters tilslutning til Det europæi­ ciplin og om begrænsning af Fællesskabets udgifter,
ske Fællesskab. De har overhovedet ikke noget med særlig i landbrugssektoren.
hinanden at gøre. Derved ville budgetudvalgets fo­
Medlemmerne må vide, i hvilken retning man går.
respørgsel blive ændret til et ganske afgørende
Det drejer sig ikke om at nægte udvidelse, men om at spørgsmål. Dertil kommer, at denne mundtlige fo­
forudsige de nødvendige omkostninger. Man kan ikke
respørgsel endnu ikke er oversat til de delegerede og
spænde vognen for hestene, sådan som vi er i færd
ej heller har foreligget skriftligt for det udvidede præ­
med. sidium. Altså kan den efter vore regler kun sættes på
dagsordenen af Dem, hvis der er tvingende grunde til, Hvad proceduren angår, vil jeg gerne understrege, at
at den ikke kunne foreligge. Det har der imidlertid
forretningsordenen absolut åbner mulighed for, at
ikke været! Parlamentets formand — som han har gjort — kan
forelægge en sag, som ikke er foreslået sat på dagsor­
Jeg vender mig derfor absolut imod, at denne mundt­
denen, og så er det forsamlingens afgørelse, om den
lige forespørgsel i modstrid med ordlyden af vor for­
skal sættes på dagsordenen eller ej.
retningsorden i dag sættes på dagsordenen.
Formanden. — Jeg skal naturligvis ikke tage stilling Desuden har jeg forstået repræsentanten for Kommis­
sionen på den måde, at Kommissionen først vil be­ til sagens indhold, men da hr. Arndt har gjort sig til
fortaler for overholdelse af forretningsordenen, må svare den mundtlige forespørgsel i marts. Men når
det er såden, kan den ifølge forretningsordenen slet jeg alligevel svare med henvisning til artikel 42, stk.
2: ikke sættes på dagsordenen for mødeperioden i febru­
ar! Derfor er jeg og min gruppe af den opfattelse, at I tilfælde af uopsættelighed kan formanden beslutte direkte at
foreslå Parlamentet at optage en forespørgsel på dagsordenen, vi bør stemme imod at sætte denne mundtlige fo­
som ikke har kunnet forelægges det udvidede præsidium efter respørgsel med forhandling på dagsordenen.
de ovennævnte bestemmelser.
Det mente jeg at måtte tage ansvaret for.
Cottrell (EC). - (EN) Hr. formand, jeg taler for, at
(Anmodningen blev ikke imødekommet) denne sag behandles. Det slår mig som noget helt
usædvanligt, at hr. Arndt foreslår forsamlingen, at vi
De la Malene (RDE). - (FR) Hr. formand, vi har nu ikke — på et trods alt opportunt tidspunkt — skal
diskutere, hvad omkostningerne ved udvidelsen vil successivt efter anmodning fra det europæiske folke­
blive. Da så meget af Fællesskabets budget opsluges partis gruppe taget forespørgslen af hr. Pranchère af
dagsordenen, dvs. debatten om landbrugspriserne, og af landbruget, vil byrden ved disse udgifter hovedsa­
gelig falde på den fælles landbrugspolitik. Hr. Arndt afvist den europæiske demokratiske gruppes forslag
om at tilføje en forespørgsel om udgifterne ved udvi­kan konkret have ret i, at forretningsordenen ikke er
blevet fulgt strikt. Imidlertid er hr. Arndt altid villig delsen. Tror De, at den dagsorden, der er foreslået for
tirsdag, er tilstrækkelig til at give os et meningsfyldt til at se forretningsordenen i et lidt andet lys, når det
giver ham en fordel. dagværk?
Sandheden er, at dette her giver Parlamentet en sær­
Formanden. — Hr. de la Malene, De ved, at vi skal
deles gunstig lejlighed til at drøfte udgifterne ved
høre hr. Andriessens erklæring om landbrugspriserne,
udvidelsen med de to iberiske lande. Denne begiven­
der normalt vil blive fulgt at spørgsmål i en halv
hed ligger — hvis vi skal tro spådommene — kun et
time. Denne tidsbegrænsning kan endda overskrides
år forude. Vi har hidtil ikke drøftet denne sag. Det
en anelse.
forbavser mig endnu mere at høre fra hr. Arndt, at
Kommissionen ikke agter at drøfte det før til marts, Derefter har vi mundtlig forespørgsel med forhand­
hvor det jo vil være overordentlig sent, hvis Parla­ ling af Woltjer m.fl. om erklæringerne fra landbrugs­
mentet skal have nogen som helst indflydelse i sagen. ministrene i Belgien, Tyskland, Nederlandene og Det
Jeg opfordrer derfor kraftigt hr. Arndt til at skifte forenede Kongerige om opkrævningsdatoen for supe­
mening og erkende det kloge i at få en foreløbig rafgiften.
drøftelse ved denne tidlige lejlighed af et af de vigtig­
Endelig har vi mundtlig forespørgsel med forhandling ste emner, som Fællesskabet står overfor i dette
fra praktisk taget samtlige grupper til Kommissionen tiår.
om de reelt påkrævede udgifter på tillægsbudgettet for
1984 og de forventede reelt påkrævede udgifter på
Veil (L). — (FR) Jeg tager ordet for at tale for for­ landbrugsområdet for 1985 — og alt dette efter Rag-
slaget. Vi har gentagne gange nævnt dette perspektiv gio-betænkningen, der stadig står først på dagsorden­
ved udvidelsen, og hver gang har jeg på min gruppes en.
vegne spurgt om, hvad udgifterne ved udvidelsen bli­
ver. Vi har aldrig fået svar, hverken fra Kommissio­ Derfor tror jeg ikke, hr. de la Malene, at De kan
nen eller fra Rådet. Jeg finder det imidlertid farligt at beklage Dem over en dagsorden med for få punkter.
gå videre frem uden at vide, hvad udvidelsen vil Men når det er sagt, værdsætter jeg Deres ildnu. Europa-Parlamentets forhandlinger Nr. 2-322/3 11. 2. 85
Klepsch (PPE). — (DE) Hr. formand, jeg vil på min Hvad angår torsdag:
gruppes vegne fremsætte en anmodning i henhold til
Betænkningen af Wolff om mekanismen med fælles­artikel 40, stk. 2. Vi taler her om erklæringen fra
skabslån er ikke vedtaget i udvalget og er derfor taget kommissær Andriessen og den afsatte halve time til
af dagsordenen. eventuelle spørgsmål dertil. Derfor har vi — og min
gruppe stemte for det — taget Pranchére-forespørgs-
Sidst på dagsordenen er tilføjet betænkning (dok. 2-len af dagsordenen. Men vi mener med henvisning til
1568/84) af Cassidy for udvalget om økonomi, valu­artikel 40, stk. 2, at det ville være fornuftigt og muligt
taspørgsmål og industripolitik om varer i rejsendes at føje endnu en halv time til denne halve time for at
personlige bagage. give grupperne mulighed for kort at tage stilling til
kommisær Andriessens generelle udtalelser. Derfor
(Formanden oplæste anmodningerne om uopsættelig
lyder min anmodning, at vi til den halve time til
forhandling) (')
spørgsmål føjer en halv time til en første generel stil­
lingtagen for grupperne.
Seal (S). — (EN) Hr. formand, De har lige meddelt,
at betænkningen af hr. Wolff om fællesskabslån er
Formanden. — Hr. Klepsch, efter hr. Andriessens
taget af dagsordenen. Så vidt jeg forstår, siger De nu,
erklæring er der en forhandling under ét, indeholden­
at Rådet anmoder om, at samme sag behandles som
de mundtlig forespørgsel med forhandling af Woltjer
uopsættelig, og at vi skal stemme om anmodningen i
m. fl. om superafgiften, og dér er der ingen begræns­
morgen. Er det korrekt?
ning af taletiden. Følgelig vil grupperne kunne udtale
sig under denne forhandling under ét.
Formanden. — Parlamentet vil blive bedt om at træf­
For så vidt angår onsdag: fe afgørelse om denne anmodning ved mødets begyn­
delse i morgen.
Det må påregnes, at der til dagsordenen føjes en
mundtlig forespørgsel med forhandling fra udvalget
Arndt (S). — (DE) Hr. formand, jeg vil gerne bede om regionalpolitik og fysisk planlægning til Kommis­
Dem om i det mindste at undersøge følgende sionen om de integrerede middelhavsprogrammer og
spørgsmål: budgetudvalget skal på sit møde i dag en Curry og Fich-betænkning for budgetudvalget om
beskæftige sig med de foreløbige tolvtedele. Vi vil de foreløbige tolvtedele.
gerne foreslå, at betænkningen om dem sættes på
dagsordenen onsdag, for at vi eventuelt kan stemme Newman-betænkningen om EFRU er taget af dagsor­
om den samme aften kl. 18, for hvis jeg ikke tager denen, da den ikke er vedtaget i udvalget.
helt fejl, behøver vi ved afstemningen 218 stemmer
for, og grupperne må sørge for, at vi får disse 218 For at gøre det muligt for Kommissionens formand,
hr. Delors, at tage ordet under drøftelsen af de inte­ stemmer trommet sammen.
grerede middelhavsprogrammer, foreslås det at lade
dagsordenen se sådan ud:
Formanden. — Hr. Arndt, jeg skal bekræfte, hvad jeg
— eventuelt, fortsættelse af tirsdagens dagsorden sagde og måske ikke sagde klart nok: det foreslås at
føje betænkningen af hr. Curry og hr. Fich om de — betænkning af De Pasquale om EFRU (dok. 2-
foreløbige tolvtedele til dagsordenen for onsdag,
1544/84)
umiddelbart efter den mundtlige forespørgsel om de
— forhandling under ét om tre mundtlige forespørgs­ integrerede middelhavsprogrammer.
ler om de integrerede middelhavsprogrammer
(Den foreslåede dagsorden vedtoges med de foretagne (dok. 2-1457/84, 2-1591/84 og 2-1458/84)
ændringer) (2)
— betænkning af Curry og Fich (dok. 2-1550/84) om
de foreløbige tolvtedele
3. Velkomstord — mundtlige forespørgsler om bekæmpelsen af terro­
risme (dok. 2-1451/84 ændr. II og 2-
Formanden. — Det er nu min kære pligt på forsam­1452/84/ændr.).
lingens vegne at byde velkommen til en delegation fra
det irske parlament, der har taget plads i den officielle
von der Vring (S). — (DE) Hr. formand, jeg har hørt, loge.
at Kommissionens formand i forbindelse med disse
(Bifald) mundtlige forespørgsler om middelhavsprogrammer­
ne vil tage stilling, men at det vil ske onsdag efter­
middag. Bliver rækkefølgen ændret?
Formanden. — Det vil ske sidst på formiddagen, hr. (') Se protokollen.
von der Vring. (2) Frist for al stille ændringsforslag — Taletid: se protokollen. Europa-Parlamentets forhandlinger Nr. 2-322/4 11. 2. 85
4. Kulbrinter eksperter i dette programs forskellige sagsområder; og
endvidere anmoder jeg om, at vedtagelsen af dette
Formanden. — Næste punkt på dagsordenen er be­ program ikke må ende med, at der tages midler fra
andre forsknings- og udviklingsprogrammer, som ef­tænkning (dok. 2-1331/84) af Ippolito for energi-,
forsknings- og teknologiudvalget over ter min opfattelse har en højere prioritet.
forslag fra Kommissionen til Rådet (KOM (84) 273 endel. —
Med disse forbehold og efter at have forlangt, at der dok. 1-340/84) til afgørelse om fastlæggelse af et forsknings- og
ikke gives prioritet til de dele, som jeg har citeret, udviklingsprogram vedrørende optimering af produktionen og
anvendelsen af kulbrinter (1984-1987). mener jeg, at Kommissionens forslag kan tiltrædes,
og at det er belejligt at gennemføre dette forsknings­
program, eftersom man — det ønsker jeg at gentage
Ippolito (COM), ordfører. — (IT) Hr. formand,
— derigennem ville opnå en internationalisering af de
forsknings- og udviklingprogrammet vedrørende op­
resultater, der for øjeblikket kun besiddes af nogle få
timering af produktionen og anvendelsen af kulbrin­
olieselskaber. Dette ville uden tvivl forbedre forsk­ter 1984-1987 er af betydelig videnskabelig interesse,
ningen i og anvendelsen af kulbrinter inden for hele
også selv om det ikke er lykkedes at få det optaget
sektoren.
blandt de presserende og prioriterede programmer på
grund af Fællesskabets budgetmæssige situation, som
Der er blevet stillet ændringsforslag til beslutningen
har umuliggjort en bevilling af betydelige midler til
af nogle kolleger fra den socialistiske gruppe, æn­
dette formål. Imidlertid arbejder de offentlige og pri­
dringsforslag, som det måske ville have været mere
vate olieselskaber allerede med dette emne og det
nyttigt at stille i udvalget i stedet for at gøre det så
med betragtelige midler i ryggen.
sent her på plenarmødet. Der er tale om ændringfor­
slag, som i det væsentlige går i retning af at ophæve Nytten af programmet ligger efter min opfattelse i, at,
programmet, og som jeg følgelig er tvunget til at for­
medens olieselskaberne arbejder inden for denne sek­
kaste en bloc : hvis der er politiske grupper, som ikke tor hver for sig, idet de opnåede resultater kategorisk
ønsker at godkende programmet, kan de slet og ret
hemmeligholdes, ville et sådant forskningsprogram,
stemme imod beslutningen uden at gøre forsøg på at også selv om det kun delvis er finansieret af Fælles­
udhule den med alle disse ændringsforslag, som blot
skabet, gøre det muligt for alle selskaber dels at få
bevirker, at der spildes tid under afstemningen, og
kendskab til de resultater, der opnås af de andre, og
som ikke tjener til at tydeliggøre problemet. dels på denne måde at nå frem til en væsentlig for­
bedring af produktionen af kulbrinter og af forsk­
Efter at have sagt dette, hr. formand, mener jeg ikke ningen på området.
at have andet at tilføje. Imidlertid er jeg til rådighed,
hvis der er nogen, der ønsker dette spørgsmål yderli­Personligt har jeg betragtet dette program med en vis
gere belyst.
skepsis på grund af den allerede beskrevne budget­
mæssige situation. Men eftersom energiudvalget med
stort flertal har udtalt sig til fordel for vedtagelsen, Viehoff (S). — (NL) Hr. formand, på forsknings- og
har jeg i min egenskab af ordfører for udvalget til­ udviklingsområdet har Det europæiske Fællesskab i
sluttet mig flertallet, selv om jeg stillede nogle betin­ de forløbne år gjort store fremskridt. Det er lykkedes
gelser: mere præcist har jeg insisteret på, at der må os at skabe virkelige, europæiske programmer.
kræves et omfattende samarbejde med olieselskaber­
ne og de pågældende industrier på en sådan måde, at Vi gjorde for to år siden en stor indsats for at udfor­
Fællesskabets bidrag kun udgør en ubetydelig andel af me det flerårige handlingsprogram. Det var særdeles
forskningsprogrammets samlede udgifter; desuden nødvendigt, fordi der før den tid hele tiden blev truf­
ville jeg ikke give prioritet til den del af programmet, fet ad hoc-beslutninger. Netop i dette flerårige pro­
der vedrører udnyttelse af tunge oliefraktioner og til­ gram er der optaget kriterier for bedømmelsen af pro­
pasning af motorer, som falder uden for forskning i og grammerne på europæisk plan. Dette handlingspro­
udnyttelse af forekomster, som programmet er cen­ gram og de deri fastlagte kriterier er udarbejdet på
treret om. I virkeligheden ville det blot medføre, at socialisternes initiativ og blev allerede i 1983 vedta­
midlerne forfejlede deres hensigt, hvis man indledte get af Parlamentet. Det skal medvirke til, at der kom­
et så omfattende program med så få ressourcer. I for­ mer en større spredning af energikilder for at for­
bindelse med udarbejdelsen af betænkningen og be­ mindske afhængigheden af én specifik energikilde og
slutningen har jeg derfor indføjet nogle af disse forbe­ desuden fremme energibesparelse og en mere rationel
hold i begrundelsen; og i beslutningen, som vi skal brug af energi.
stemme om, opfordrer jeg Kommissionen til at be­
nytte sig af de store olieselskabers finansielle midler Kriterierne går ud på, at det i det foreslåede program
samt overveje muligheden for deltagelse af nationale skal dreje sig om ting, som er nye, ting af stort
organer inden for denne sektor; dernæst anmoder jeg omfang, som kun kan gøres på fællesskabsplan, og
om, at man ud over de forvaltningskomiteer, der er som har en europæisk dimension. Dette forslag fra
indført i medfør af gældende bestemmelser, også Kommissionen er nu netop det modsatte af disse kri­
søger bistand gennem udtalelser fra rådgivere, som er terier, som er angivet i det flerårige program. Om Europa-Parlamentets forhandlinger Nr. 2-322/5 11. 2. 85
Viehoff
disse kriterier er Europa-Parlamentet og Rådet enige forslag tidligere, nemlig på udvalgsmødet. Jeg mener
ikke, at denne bebrejdelse fremsættes med rette. Hr. med hinanden, og Kommissionen har også det største
besvær med at retfærdiggøre forslaget. Ippolito ved også, at der i sidste måned blev anmodet
om uopsættelig forhandling af dette forslag fra Kom­
Hvorfor så alligevel tilføje dette program? Man kan
missionen, og at sagen derfor skulle meget hurtigt
for øvrigt spørge sig selv, om et forskningsprogram på
gennem udvalget, og at der ikke var mulighed for at
35 mio ECU, som i mellemtiden blev nedskåret af stille ændringsforslag i udvalget.
Rådet den 19. december 1984 til 15 mio ECU, stadig
kan udrette noget nyttigt. Så meget desto mere som Jeg håber, at mine argumenter også vil overbevise
dette forskningsprogram er overflødigt, fordi de store resten af Parlamentets medlemmer.
selskaber jo selv er i stand til at gennemføre og finan­
siere sådanne programmer. Det er overhovedet ikke
Sälzer (PPE). — (DE) Hr. formand, kære kolleger,
nødvendigt, at Fællesskabet finansierer dem.
ordføreren, hr. Ippolito, har jo allerede tydeliggjort,
og fru Viehoff har atter understreget, at der her er tale Når jeg vurderer Kommissionens forslag ud fra krite­
om et kommissionsforslag, som ubestrideligt opka­rierne i handlingsprogrammet, må jeg konstatere, at
ster mange kritiske spørgsmål. Jeg vil gerne støtte hr. de ikke opfylder disse. Forskningsprogrammet byder
Ippolito kraftigt i hans holdning, som går ud på i ikke på noget nyt, det vedrører ikke noget af stort
første omgang at stille sig meget kritisk, ja næsten omfang, og det har heller ikke nogen europæisk di­
afvisende til dette projekt, men i forbindelse med mension. Desuden må jeg henvise til, at sådanne pro­
afvejningen af de forskellige argumenter, der i forbin­grammer også allerede gennemføres på nationalt
delse med afvejningen af de forskellige argumenter, plan, og man burde undersøge, om det ikke er bedre,
der taler for eller imod et sådant program, alligevel at at disse programmer bliver finansieret af industrien
beslutte sig til at give sin tilslutning. Jeg vil gøre ham selv. De større selskaber er i hvert fald i stand til det.
opmærksom på, at min gruppe følger ham i hans I Nederlandene får Shell og Esso en ekstra fortjeneste
afvejning og vil stemme for betænkningen. på milliarder, blot fordi gasprisen er knyttet til olie­
prisen, og jeg tror, at disse selskaber er ved at dø af
Der hersker ingen tvivl om, at de beløb, Kommissio­grin over dette beløb på 15 mio Fællesskabet kunne i
nen her har til rådighed, ikke kan sammenlignes med dette tilfælde spille en rent koordinerende rolle; for
de betydelige midler, som olieselskaberne selv må koordinering af nationale programmer er nyttig, såle­
anvende på efterforskningen og omdannelsen af fore­des som hr. Ippolito også selv sagde.
komster. Jeg mener desuden — og på dette punkt vil
Endvidere vil jeg gøre opmærksom på, at dette pro­ jeg modsige Dem en smule, fru Viehoff — at det
gram skal udgøre en del af det ikke-nukleare forsk­ overhovedet ikke har været programmets ambition
ningsprogram. Europa-Parlamentet stemte, som jeg eller udgangspunkt. Dette program kan kun tjene et
netop sagde, i 1983 for dette forskningsprogram. I formål, hvis det fungerer som en ærlig mægler, der
mellemtiden er de finansielle midler til dette ikke- står til rådighed for de enkelte nationale — til dels
nukleare forskningsprogram nedskåret til det halve statslige — olieselskaber på europæisk niveau med
under sparebestræbelserne. Ved dette program drejer henblik på en bedre koordinering. Dette program
det sig først og fremmest om forskning i udvikling af hverken kan eller vil udrette mere end det.
energi fra biomasse, sol og vind, energibesparelser og
Jeg mener, at man under alle omstændigheder burde nye metoder til anvendelse af kul. Vi vil fortsætte
vove et sådant forsøg på at fremme koordineringen med at være konsekvente og ikke lade forskning, som
mellem de enkelte selskaber, især eftersom de midler, er overflødig, og som allerede udføres, ske på bekost­
der skal stilles til rådighed, på ingen måde er så store, ning af det vigtige ikke-nukleare forskningsprogram,
som allerede er blevet skåret alt for meget ned. at de kan bringe andre projekter inden for rammerne
af vores forskningsbudget i fare.
Disse argumenter finder De i vore ændringsforslag,
og hvis De læser hr. Ippolitos betænkning igennem, Også på den baggrund er fru Viehoffs betænkelighe­
finder De i beslutningen og i begrundelsen den sam­ der i princippet givetvis rigtige, men dog i lyset af
me motivering, som jeg netop har skitseret. Vi kom­ programmets omfang ikke nødvendigvis på deres
mer imidlertid til en anden konklusion. Det er for plads.
øvrigt ikke nogen hemmelighed, at forskellige med­
Jeg vil gerne berøre yderligere to punkter i Ippotito-lemsstater har samme opfattelse som min gruppe.
betænkningen : for det første deler vi hans opfat­Medens beslutningsforslaget i punkt 5 siger, at Kom­
telse af, at det er et udmærket forslag at gøre brug af missionens forslag skal vedtages, forkaster vi det i
ekspertbistand fra så mange uafhængige forskningsin­den nuværende form, fordi den måde, hvorpå sagen
stitutter som muligt. Vi er imidlertid ikke enige med gribes an, er forkert. Jeg kan derfor påpege, at min
ham i, at det ville være ønskeligt at nedsætte endnu et gruppe vil stemme imod betænkningen, hvis vore
udvalg på Fællesskabsniveau. ændringsforslag ikke vedtages.
Jeg har lige et svar til hr. Ippolito, som sagde, at den Tillad mig at minde Parlamentet om, at vi sidste år i
socialistiske gruppe skulle have stillet sine ændrings­ en meget omfangsrig betænkning fik gennemført en Nr. 2-322/6 Europa-Parlamentets forhandlinger 11. 2. 85
Sälzer
nedskæring af det uhyre store antal udvalg inden for vedrørende arbejdet med motorer og olie, for det er
forsknings- og teknologiområdet, og at og at Kom­ efter min opfattelse et vigtigt område. Det er måske
missionen — det håber jeg da — nu også trinvis gen­ det eneste område, hvor industrien ikke vil være på
nemfører dette. Den skal gøre rede for det over for højde med situationen og ikke foretage den nødven­
os. dige forskning. Det er ikke olieselskabernes opgave,
men brugernes opgave. Det er dem, der har brug for
Hvis vi altså her igen kræver endnu et udvalg, vil vi at blive bragt sammen af EF, de kan etablere et sam­
bringe os i et modsætningsforhold til vores egen prin­ arbejde med henblik på at finde frem til, hvordan de
cipbeslutning, idet vi dengang gik ud fra, at antallet af tungere fraktioner og kemiske sammensætninger og
udvalg skal holdes så lavt som muligt, hvis disse skal rester kan udnyttes. Jeg ser frem til at få forelagt pro­
fungere effektivt. ducenternes løsning på det problem. Men de, der vil
nyde godt af løsningen på de kemiske rester tunge
Tillad mig endnu engang sammenfattende at sige, at
fractioner og bedre motorer, arbejder for nærværende
vi kan følge og tilslutte os hr. Ippolito i afvejningen af
endnu ikke sammen for at finde en løsning — og jeg
de argumenter, der taler for eller imod et sådant pro­
tror ikke på, at olieselskaberne gør arbejdet for dem.
gram, og at vi vil forkaste alle ændringsforslag —
Det er på dette punkt, vi har brug for vejledning. Jeg
med undtagelse af det af Turner ogg
er fuldstændig enig i det, hr. Sälzer sagde : i visse hen­
nr. 10 af Adam og Viehoff, som vi ikke har nogen
seender kan Kommissionen vise vej for industrien —
mening om — med samme begrundelse som ordføre­
og dette er et af dem. Jeg må tilstå, at når man taler
ren. Vi vil imidlertid af de netop anførte grunde også
om at søge efter katalysatorer og geologiske dannelser
stemme imod punkt nr. 2 i betænkningen med hen­
og om at arbejde med dem og med væsker og den
blik på at undgå yderligere forvaltningskomiteer.
slags ting, som i høj grad er olieselskabernes anliggen­
(Bifald) de, så mener jeg, at behovet der er langt ringere.
Turner (ED). — (EN) Hr. formand, jeg er i vid
Alavanos (COM). — (GR) Hr. formand, også inden
udstrækning enig med de to sidste talere, idet jeg også for visse kredse i vort land hersker der den opfattelse,
kun er i stand til halvhjertet at gå ind for dette pro­
at ikke-atomkraftprogrammerne bør støttes inden for
gram. Det er naturligvis altid vigtigt, at industrien Fællesskabets område, fordi de hart effektivitet
involveres, som det sker her gennem fornyelige ud- på kortere tid, og fordi alle Fællesskabets medlems­
giftskontrakter. Det er yderst vigtigt, og vi må altid stater kan drage fordel af dem.
understrege behovet for, at man samarbejder med
eksperterne i industrien i stedet for at være afhængig Alligevel har vi nogle væsentlige forbehold med hen­
af forvaltningskomiteer, som blot er redskaber for de syn til det konkrete kommissionsforslag om fastlæg­
10 medlemsstater. Derfor er jeg tilbøjelig til at give gelse af et forsknings- og udviklingsprogram vedrø­
hr. Sälzer ret i det, han sagde om punkt 2 i beslut­ rende optimering af produktionen og anvendelsen af
ningen — jeg havde opfattet det på en lidt anden
kulbrinter. Vi er enige i de bemærkninger, som fru
måde. Han har nok ret. når han siger, at det ville Viehoff fremsatte for lidt siden på den socialistiske
være en accept af det nuværende system med forvalt­ gruppes vegne. Sådanne programmer gør oliebran­
ningskomiteer, og noget sådant kunne jeg ikke godta­ chens store monopoler en slags tjeneste. Desuden
ge. Når hr. Sälzer siger, at han ikke ønsker endnu et mener vi, at Kommissionens forslag ikke klart fast­
lag af komiteer, er jeg fuldstændig enig. Ikke desto lægger hverken typen af programmer, deres anvendel­
mindre har vi brug for en mekanisme til udvælgelse sesbetingelser, de nødvendige garantier eller den
af de foreliggende projekter, som benytter sig af indu­
måde, hvorpå medlemsstaterne kan udnytte pro­
striens ekspertise og ikke blot af forvaltningskomi­ grammernes resultater. Derfor vil medlemmerne fra
teernes. Jeg siger ikke, at det ville resultere i et nyt Grækenlands kommunistiske parti ikke stemme for
lag, man kan også udmærket klare sig foruden — for forslaget, medmindre fru Viehoffs ændringsforslag
eksempel i Esprit, hvor man inddrager industrien vedtages.
uden at skabe et enormt bureaukrati.
Hvad dernæst dette forslags prioritet angår, er vi alle Fitzsimons (RDE). — (EN) Hr. formand, den øgede
enige i, at det i lyset af den store mangel på midler produktion og anvendelse af kulbrinter har vist sig at
bør gives en lav prioritet, når man sammenholder det være et højst videnskabeligt og teknisk emne, som er
med Esprit for eksempel eller med Ni-Esprit, som interessant i sig selv og især for Fællesskabet, som
endnu ikke er blevet iværksat. Dette program er af lider under en alt for udtalt afhængighed af import af
lav prioritet, og grunden til det er følgende: oliein­ kulbrinter.
dustrien er allerede udmærket indpasset efter dens
problemer. Der er ikke tale om, at en europæisk Det er nødvendigt, at Kommissionens program er
industri er sakket agterud i forhold til Amerika og omfattende og langsigtet. Dets effektivitet kan ikke
Japan, og derfor et der ikke det samme incitament til måles over en kort periode. Det er grunden til, at der
at sammenlægge den europæiske industri. Det glæder efter min opfattelse ikke bør ændres noget ved
mig, at hr. Sälzer vil støtte mit ændringsforslag forsknings- og udviklingsprogrammet vedrørende Europa-Parlamentets forhandlinger Nr. 2-322/7 11. 2. 85
Fitzsimons
grammet og industriens aktiviteter hinanden. Fælles­kulbrinter netop som følge af programmets særlige
natur. skabsprogrammet vil udgøre et videnskabeligt og
langsigtet grundlag for programmet for de involvere­
Udgangspunktet for dette forskningsprogram er, at de industrier. Endvidere vil jeg gerne påpege, at na­
kun knap 30 til 40% af forekomsterne af olie og gas i tionale forskningsprogrammer er sjældne, utilstræk­
Fællesskabet og i verden som helhed udnyttes. Indtil kelige og stykvise. Nogle af Fællesskabets medlems­
nu har det ikke været muligt at udvinde størstedelen stater arbejder videre med sådanne programmer, an­
af de eksisterende mængder af kulbrinter. dre ikke. Et fællesskabsprogram vil koordinere alle
disse separate programmer bedre og styrke det euro­
I denne forbindelse er Irland et vigtigt eksempel. Beg­ pæiske, videnskabelige potentiel. Hvis vi når målene
ge dele af Irland er stærkt afhængige af importerede med det foreslåede program, er der ikke tvivl om, at
brændstoffer og fremfor alt af olie. Leveringen af gas
Fællesskabet som helhed vil drage nytte af det, idet
fra Kinsale til den nordlige del af mit land ville have det medfører en mere effektiv udnytelse og bedre
sikret fremtiden for de 13 derværende gasvirksomhe­
anvendelse af kulbrinter, hvilket igen vil medføre, at
der og forhindret de offentlige udgifter, der har været Fællesskabet kan reducere sin store afhængighed af
forbundet med lukningen af gasindustrien, hvilket
importen betydeligt. RDE-gruppen støtter derfor
har kostet omkring 100 millioner pund sterling og Kommissionens program og vil stemme for Ippolito-
bevirket tabet af omkring 100 000 arbejdspladser. En betænkningen.
yderligere forekomst af naturgas ville, hvis en sådan
blev opdaget, skabe en mere sikker forsyningssitua­
tion for landet som helhed. Fællesskabet kunne med­ Bloch von Blotnitz (ARC). — (DE) I princippet må
programmer og gennemførelsen af programmer til virke til udvindingen af brunkul-aflejringerne ved
Lough Neagh i County Antrim, hvor der findes en forbedring af vores viden om oplagringssteder for
kulbrinter og forbedringen af metoder til en øget ud­uudnyttet reserve på 100 millioner tons eller det, der
svarer til et oliefelt af mellemstørrelse. nyttelse af oplagringsstederne anses for fornuftige,
men kun når der er stillet rigeligt med penge til rådig­
Det, der især ligger os på sinde, er udviklingen af off­ hed, og når der ikke skal tages midler fra de allerede
shore ressourcer, udnyttelsen af mange felter. Fælles­ beskedne midler til finansiering af det ikke-nukleare
skabet kan i høj grad bistå os i vore bestræbelser på program. Dette er et virkelig vigtigt punkt.
teknisk plan inden for området olie og gas. Dette er
Især forbedringen og videreudviklingen af sekundære uomgængelig nødvendigt, hvis vi skal have et forret­
og tertiære metoder til en øget udnyttelse af allerede ningsmæssigt foretagende. Vi vil finde små lommer af
kendte oplagringssteder for kulbrinter kan føre til en olie og gas, og det er i Fællesskabets interesse at hjæl­
øget selvforsyning i EF. Udforskningen af udnyttelsen pe os med at udnytte disse fund. Vi har ikke råd til
den enorme kapital, der skal til for at anvende bore­ af de tunge kulbrintefraktioner, som der vil blive flere
og flere af i fremtiden, synes imidlertid kun at være rige til flere millioner pund. Fællesskabets forsknings­
program skal bistå os i vore bestræbelser på at finde hensigtsmæssig, hvis hovedvægten vedrørende dette
arbejde lægges på en reduktion af emissionen. frem til måder, hvorpå man billigt kan udvinde olie
og gas. Brugen af computer-teknik og specielt udsty­
Noget, der skal tages med den største varsomhed, er rede skibe, som kan stationeres over små felter, er et
imidlertid bestræbelserne på at udvinde kulbrinter af forslag. Et andet er anvendelsen af et modelstandard­
sand, der indeholder tjæreolie, og af skiferolie. De system. Vi må også sørge for at have irlændere, der er
miljøbelastninger, der opstår ved udnyttelsen og be­teknisk kvalificerede; ellers vil de multinationale sel­
arbejdningen af disse stenmasser, kan endnu den dag skaber blanke os af. De vil forsøge at overbevise os
i dag ikke overskues. Derfor må det være et krav fra om, at omkostningerne er uhyre. Vi må være i stand
vores side, at der altid først må foretages en teknisk til at overvåge de multinationale selskaber og mere
vurdering af følgerne, før man i det hele taget påbe­end evne at arbejde sammen med dem.
gynder en industriel udnyttelse af disse formationer.
Desuden må vi — især i lyset af de virkelig begræn­EF er katalysatoren, men midlerne til ikke-nuklear
sede finansielle midler — også kræve, at der opstilles forskning er usle. Vi vil ikke få nogen optimering af
en plan over omkostningsfordelingen, hvor det allere­produktionen og anvendelsen af kulbrinter med en
de på forhånd klart angives, hvilken procentdel indu­forøgelse af de disponible midler eller en omforde­
strivirksomhedernes deltagelse vil udgøre. ling. Det er derfor indlysende, at noget må gøres. Vi
må forbedre vore teknologier, og vi er nødt til at
Alle disse programmer vil imidlertid forblive rene vide, hvordan vi bedst anvender dem. Det stort an­
lapperier, så længe vi ikke endelig beslutter os til at lagte forskningsprogram, som Kommissionen fore­
iværksætte andre programmer af samme værdi, ener­slår, imødekommer dette krav.
gibesparende foranstaltninger, en mere rationel ener­
Naturligvis beskæftiger olieselskaberne og raffinaderi- giudnyttelse — for det er stadig væk den billigste
industrien sig løbende med disse problemer, men på form for energiindvinding! Samtidig må vi endelig nå
kort sig kun for at sikre sig et godt udbytte af deres frem til at udvikle alternative vedvarende former for
investering. Dybest set supplerer forskningspro­ energi. Det er den billigste, vigtigste, og mest miljø-Europa-Parlamentets forhandlinger Nr. 2-322/8 11. 2. 85
Bloch von Blotnitz
venlige foranstaltning og samtidig den, der i størst hans dygtighed som tekniker og videnskabsmand.
udstrækning skåner miljøet. Det vil jeg blive ved med Men for ofte har vi i de seneste år med ubehag måttet
at gentage og kræve, også selv om det kun finder rin­ iagttage professor Ippolito, den monolitiske vogter af
ge genklang her. Vores gruppe vil holde fast ved det­ kerneforskningen i Italien. Vort syn på det nukleare
te! er et helt andet.
Denne hans »omvendelse« på vejen til Damaskus,
Romualdi (DR). — (IT) Hr. formand, kære kolleger,
hvor han gør sig til talsmand for visse former for
jeg tager ordet for simpelt hen at oplyse, at jeg i det
forskning og anvendelse, der er mindre farlige for
store og hele tilslutter mig konklusionerne i betænk­
mennesker, kan kun finde vores tilslutning.
ningen af Ippolito, hvilket vil sige, at jeg, med alle de
forbehold, han har givet udtryk for, hilser forslaget Ud over omdannelsen af kulbrinter, som teknikerne
fra Kommissionen velkommen om fastlæggelse af et kalder det, vil jeg gerne henvise til den mineralogiske
forsknings- og udviklingsprogram vedrørende opti­ forskning — som for øvrigt omtales i betænkningen. I
mering af produktionen og anvendelsen af kulbrin­ mit land, Italien, har vi måske for tidligt bøjet os for
ter. den forestilling, at visse mine-områder ikke var kon­
kurrencedygtige, hvor minerne siden hen endog er Jeg taler her på vegne af de europæiske højrepartiers
blevet lukket, hvilket for minearbejderne har medført
gruppe og især på min kollega, Petronios vegne, som
om ikke total arbejdsløshed, så dog hårde vilkår : jeg
stadig er forhindret i at komme, og som flere gange
tænker her på Sardinien, på Grosseto-området og på
har beskæftiget sig med dette spørgsmål, det er af
mange andre områder af mit land. For slet ikke at
grundliggende betydning for en forøgelse af forsk­
tale om det betydelige opsving, som genoptagelsen af
ningen i og udnyttelsen af alle energikilder med hen­
disse studier kan føre med sig for de franske, belgiske,
blik på at gøre det muligt for landene i Fællesskabet i
tyske og engelske mineområder. videst mulig omfang at begrænse deres afhængighed
af olie importeret fra områder, hvor der af mange
Hvad forskningen i nye teknologier angår, læste man
grunde opstår flere og flere problemer: denne import
her til morgen, at det måske er muligt i stor udstræk­
bliver mere og mere uvis, usikker og en stadig større
ning at anvende majs, dvs. en kornsort til at fremstil­
byrde for vore økonomier, Følgelig kan jeg billige
le det, man kalder » grøn benzin «, hvori der ikke fin­
forskning i ikke-nukleare energikilder, en forskning
des noget af det bly, der er så farlig og skæbnesvanger
landene i Fællesskabet skal udvide, idet også de store
for befolkningens og arbejdstagernes sundhed og for
olieselskaber og de store direkte involverede indu­
forgiftningen af vore byer.
strier opfordres til et samarbejde om forskning, om­
dannelse og fremfor alt udnyttelse af kulbrinter, ho­ Anvendelsen af majs til at fremstille benzin ville
vedsagelig til industrielle formål og med henblik på måske gøre det muligt for os at benytte det vældige
udvikling af nye teknologier. overskud af korn på en værdig måde og at løse et
andet alvorligt problem vedrørende energiforsynin­
Kommissionens nye forslag bevæger sig i denne ret­
gen i verden.
ning og sigter også imod at komplettere forskningen i
energibesparende foranstaltninger og alternativ ener­ Det er derfor med begejstring, vi stemmer for Ippoli-
gi. Men alt dette må, som det allerede er blevet sagt, to-betænkningen; men vi slutter navnlig op bag æn­
naturligvis ikke resultere i en nedskæring af de mid­ dringsforslag nr. 2 af min kollega, fru Bloch von
ler, der er afsat til Esprit-programmet, som skal fort­ Blottnitz.
sætte, og som udgør en forskning, der er uundværlig
for vores udvikling. Og det er af denne grund, at det Tillad mig at slutte med et ønske: hvis en ny opda­
er bedre at begrænse programmet til at omfatte forsk­ gelse virkelig skulle medføre, at de rige landes over­
ning i og omdannelse af kulbrinter i Fællesskabet, skud af korn blev anvendt og omformet til benzin,
hvilket er det eneste, man kan udrette med det be­ burde vi i den sammenhæng ikke glemme, at der er
skedne beløb, der er til rådighed: 35 millioner lande, der stadig har mere brug for korn til at stille
ECU. befolkningens værste sult end for benzin. Vi ville
med andre ord redde både det ene, dvs. Etiopien, og
Det er fuldstændig indlysende, at programmet bør
det andet, selv om dette andet — nemlig det euro­
benytte sig af tekniske bidrag af allerhøjeste kvalitet;
pæiske korn — omdannes til benzin.
jeg ved ikke, om det skal ske gennem nye komiteer
eller nye ekspertudvalg, men de skal under alle om­
stændigheder indhente ekspertbistand, som virkelig
må være effektiv og tjene Fællesskabets virkelige in­ FORSÆDE: WIN GRIFFITHS
teresser.
Næstformand
Tortora (NI). — (IT) Hr. formand, vi radikale kan
kun hilse det velkommen, at kulbrinter nu pludselig Narjes, medlem af Kommissionen. — (DE) Hr. for­
mand, lad mig først takke dels ordføreren for hans igen tillægges betydning på foranledning af hr. Ippoli­
to, som vi betragter som en ven, og som vi agter for fornuftige, afbalancerede og loyale redegørelse, dels