Orientering om Rådet for de Europæiske Fællesskaber

Council Of The European Union

Sujets

• Organizational chart
• European Council
• Member state of the European Union
• Council of the European Union
• Directory
• Economie gestion

Informations

• Publié par: COUNCIL-OF-THE-EUROPEAN-UNION
• Nombre de lectures: 10
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 1 Mo

Extrait

Generalsekretariatet for Rådet
ORIENTERING OM
RÅDET FOR DE
EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
1/1987 Generalsekretariatet for Rådet
ORIENTERING OM
RÅDET FOR DE
EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, 1. april 1987 Denne publikation udgives også på følgende sprog:
ES ISBN 92-824-0421-8
DEN 92-824-0423-4
GR ISBN 92-824-0424-2
ENN 92-824-0425-0
FR ISBN 92-824-0426-9
ITN 92-824-0427-7
NL ISBN 92-824-0428-5
PTN 92-824-0429-3
Bibliografiske data findes bagest i denne publikation
Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers
Officielle Publikationer, 1988
ISBN 92-824-0422-6
Katalognummer: BX-48-87-953-DA-C
© EKSF-EØF-Euratom, Bruxelles · Luxembourg, 1987
Printed in the Federal Republic of Germany INDHOLDSFORTEGNELSE
Side
Rådet for De Europæiske Fællesskaber 5
Formandskabet for Rådet 7
Konferencen mellem Repræsentanterne for Medlemsstaternes Regeringer 8
Liste over repræsentanter for medlemsstaternes regeringer der sædvanligvis deltager
i Rådets samlinger 9
Belgien 10
Danmark2
Tyskland3
Grækenland6
Spanien9
Frankrig 21
Irland
Italien5
Luxembourg
Nederlandene 30
Portugal2
Det Forenede Kongerige4
De Faste Repræsentanters Komité7
COREPER II8 R I 4
Det Særlige Artikel 113-Udvalg
Specialkomitéen for Landbrug
Det Stående Udvalg for Beskæftigelse2
Deteg for Uranberigning (COPENUR) 43
Udvalget for Videnskabelig og Teknisk Forskning (CREST)
Energiudvalget4
Uddannelsesudvalget
Det Snævre Udvalg vedrørende Samarbejdsaftaler mellem Medlemsstaterne og
Tredjelande 45
Arbejdsgrupper
De faste repræsentationer7
Belgien8
Danmark 53
Tyskland 60
Grækenland
Spanien 76
Frankrig 84 Irland 88
Italien92
Luxembourg99
Nederlandene100
Portugal104
Det Forenede Kongerige110
Generalsekretariatet for Rådet 117
Kabinettet120
DenJuridiskeTjeneste122
GeneraldirektoratA124tΒ127tC129
GeneraldirektoratD131tE133t F135
Generaldirektorat G 136
Associeringsråd137
EØF­Tyrkiet138
EØF­Malta139
EØF­Cypern140
Samarbejdsråd141
EØF­Algeriet 142
EØF­Marokko143
EØF­Tunesien144
EØF­Egypten145
EØF­Jordan146
EØF­Syrien147
EØF­Libanon148
EØF­Israel149
EØF­Jugoslavien150
AVS­EØF­Ministerrådet151
Repræsentationer for AVS­staterne 155
COST­udvalget på HøjtEmbedsmandsplan173RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
1. Sammensætning
Rådet består af repræsentanter for medlemsstaterne. Hver regering udpeger
et af sine medlemmer som delegeret. Rådets sammensætning kan således være
forskellig, alt efter hvilke emner der behandles. Formandshvervet udøves på skift
af Rådetsr for 6 måneder ad gangen i nedenstående rækkefølge:
- i den første 6-årsperiode: Belgien, Danmark, Tyskland, Grækenland, Spanien,
Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal og Det Fore­
nede Kongerige;
- i den efterfølgende 6-årsperiode: Danmark, Belgien, Grækenland, Tyskland,
Frankrig, Spanien, Italien, Irland, Nederlandene, Luxembourg, Det Forenede
Kongerige og Portugal.
Rådet indkaldes på initiativ af sin formand, af et medlem af Rådet eller
Kommissionen.
2. Beføjelser
Efter den fusion af institutionerne for de tre Europæiske Fællesskaber, der
blev gennemført i 1967, er et Fælles Råd trådt i stedet for EKSF's Særlige
Ministerråd, og Rådene for EØF og Euratom. Rådet udøver den myndighed og
de beføjelser, som er tillagt disse institutioner, på de betingelser, der er fastsat i
Traktaterne om Oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, af Det
Europæiske Økonomiske Fællesskab og af Det Europæiske Atomenergifælles­
skab, samt i den såkaldte »Fusionstraktat« af 1965 om Oprettelse af et Fælles
Råd og en Fælles Kommission for De Europæiske Fællesskaber, i Traktaten af
1972 om Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongeriges Tiltrædelse, in
af 1979 om Grækenlands Tiltrædelse og i Traktaten af 1985 om Spaniens og
Portugals Tiltrædelse.
Efter Rom-Traktaterne (EØF, Euratom) drager Rådet omsorg for samord­
ningen af medlemsstaternes almindelige økonomiske politik og har beføjelse til at
træffe beslutninger. Alle bestemmelser, som er alment gældende eller har en vis
betydning, skal vedtages af Rådet, men Rådet kan, bortset fra i få tilfælde, kun
træffe afgørelser efter forslag fra Kommissionen. Forskellen mellem Rom-Trak­
taterne og Paris-Traktaten (EKSF) består i, at det efter de førstnævnte traktater
almindeligvis er Rådet, der træffer afgørelse efter forslag fra Kommissionen,
medens det efter den sidstanførte traktat i almindelighed er Den Høje Myndighed
(nu Kommissionen), der træffer afgørelse på grundlag af Rådets samstemmende
udtalelse.
3. Hvordan kommer Rådets vilje til udtryk
I EØF- og Euratom-Traktaterne er det fastsat, at Rådet, medmindre andet er
bestemt, træffer afgørelse med et flertal af medlemmernes stemmer. I de fleste
tilfælde foreskriver traktaterne imidlertid enten enstemmighed eller kvalificeret
flertal. Ved beregning af det kvalificerede flertal råder medlemsstaterne over et i disse
traktater fastsat antal stemmer; således har Tyskland, Frankrig, Italien og Det Forenede
Kongerige hver 10, Spanien 8, Belgien, Grækenland, Nederlandene og Portugal
hver 5, Irland og Danmark hver 3, samt Luxembourg 2. Tilsammen 76 stemmer.
Når Rådets afgørelser i medfør af de nævnte traktater skal træffes på forslag af
Kommissionen, kræves der 54 stemmer til kvalificeret flertal.
I de øvrige tilfælde kræves der 54 stemmer for, afgivet af mindst 8 medlemmer af
Rådet.
Dersom Rådet ændrer et forslag fra Kommissionen, kan den således ændrede
retsakt kun vedtages enstemmigt.
Afholder nogen sig fra at stemme, er dette ikke til hinder for vedtagelse af en
rådsafgørelse, der kræver enstemmighed.
Bortset fra den særlige ordning for budgetanliggender træffes Rådets afgørelser i
EKSF-anliggender af et flertal af Rådets medlemmer, når der ikke specielt er foreskrevet
kvalificeret flertal eller enstemmighed. Flertallet anses som opnået, dersom det omfatter
det absolutte af medlemsstaternes repræsentanter, heri indbefattet stemmerne fra
repræsentanterne for to medlemsstater, som hver står for mindst en niendedel af den
samlede værdi af Fællesskabets kul- og stålproduktion.
4. Rådets retsakter
For så vidt angår EØF og Euratom, fremtræder Rådets retsakter som forordninger,
direktiver, beslutninger, henstillinger samt udtalelser.
Forordninger er almengyldigt bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i
alle medlemsstater; direktiver er med hensyn til det tilsigtede mål bindende for den
medlemsstat, som de rettes til, men overlader det til de nationale myndigheder at
bestemme form og midler for gennemførelsen; beslutninger, som kan rettes enten til en
medlemsstat eller til en virksomhed eller til en privatperson, er bindende i alle
enkeltheder for dem, de angiver at være rettet til; endelig forekommer henstillinger eller
udtalelser, som ikke er bindende. Forordningerne skal offentliggøres i De Europæiske
Fællesskabers Tidende, og såfremt andet ikke er fastsat i forordningen, træder de i kraft
på tyvendedagen efter offentliggørelsen. Direktiver og beslutninger får virkning ved
meddelelsen til de personer, de retter sig til.
Ud over de retsakter, hvis retsvirkninger udtrykkeligt er angivet i de nævnte
traktater, træffer Rådet afgørelser om forskellige spørgsmål og vedtager resolutioner;
om disse akters rækkevidde skønnes der i de enkelte tilfælde.
5. Rådets formandskab
Formanden for Rådet, der som ovenfor nævnt udøver sit hverv i 6 måneder ad
gangen, udfører i videst muligt omfang de samordnende opgaver, som er tillagt ham.
Han drager omsorg for, at Rådets arbejde afvikles bedst muligt, og bestræber sig på at
finde konkrete løsninger på de spørgsmål, som forelægges Rådet. FORMANDSKABET FOR RÅDET
i de kommende år:
­ fra 1.1 30.06.1987: BELGIEN
­ fra 1.7 31.12.1987: DANMARK
30.06.1988: TYSKLAND ­fra 1.1
­fra 1.7 31.12.1988: GRÆKENLAND
­fra 1.1 30.06.1989: SPANIEN
­ fra 1.7 31.12.1989: FRANKRIG