Orientering om Rådet for de Europæiske Fællesskaber

Council Of The European Union

Sujets

• Organizational chart
• European Council
• Member state of the European Union
• Council of the European Union
• Directory
• Economie gestion

Informations

• Publié par: COUNCIL-OF-THE-EUROPEAN-UNION
• Nombre de lectures: 15
• Langue: Norwegian
• Poids de l'ouvrage: 1 Mo

Extrait

Generalsekretariatet for Rådet
ORIENTERING OM
RÅDET FOR DE
EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
1/1986 Generalsekretariatet for Rådet
ORIENTERING OM
RÅDET FOR DE
EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, 1. april 1986 Denne publikation udgives også på følgende sprog:
ES ISBN 92-824-0333-5
DEN 92-824-0335-1
GR ISBN 92-824-0336-X
ENN 92-824-0337-8
FR ISBN 92-824-0338-6
ITN 92-824-0339-4
NL ISBN 92-824-0340-8
PTN 92-824-0341-6
Bibliografiske data findes bagest i denne publikation
Luxembourg: Kontoret for De europæiske Fællesskabers
officielle Publikationer, 1986
ISBN 92-824-0334-3
Katalognummer: BX-46-86-282-DA-C
© EKSF-EØF-Euratom, Bruxelles · Luxembourg, 1986
Printed in the Federal Republic of Germany INDHOLDSFORTEGNELSE
Side
Rådet for De europæiske Fællesskaber 5
Konferencen for repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer 7
Formandskabet for Rådet 8
Liste over repræsentanter for medlemsstaternes regeringer der sædvanligvis deltager
i Rådets samlinger 9
Belgien 10
Danmark2
Tyskland3
Grækenland5
Spanien7
Frankrig9
Irland 21
Italien
Luxembourg4
Nederlandene
Portugal6
Det forenede Kongerige8
De faste repræsentanters Komité 31
COREPER II2 R I
Det særlige artikel 113-udvalg
Specialkomiteen for Landbrug
Det stående udvalg for Beskæftigelse 36
Dete udvalg for Uranberigning (COPENUR)7
Udvalget for videnskabelig og teknisk Forskning (CREST) 3
Energiudvalget8
Uddannelsesudvalget
Det snævre udvalg vedrørende samarbejdsaftaler mellem medlemsstaterne og
tredjelande 39
Arbejdsgrupper
De faste repræsentationer 41
Belgien2
Danmark7
Tyskland 53
Grækenland 60
Spanien 7
Frankrig5 Side
Irland 79
Italien89
Luxembourg90
Nederlandene91
Portugal95
DetforenedeKongerige99
GeneralsekretariatetforRådet105
Kabinettet108
Denjuridisketjeneste110
Generaldirektorat A112t Β 115 t C117
GeneraldirektoratD118tE120tF122
GeneraldirektoratG123
Associeringsråd125
EØF­Tyrkiet126
EØF­Malta127
EØF­Cypern 128
Samarbejdsråd129
EØF­Algeriet130
EØF­Marokko131
EØF­Tunesien132
EØF­Egypten133
EØF­Jordan 134
EØF­Syrien135
EØF­Libanon136
EØF­Israel137
EØF­Jugoslavien138
AVS­EØF­Ministerrådet 139
RepræsentationerforAVS­staterne143
COST­udvalgetpåhøjtembedsmandsplan161RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS
1. Sammensætning
Rådet består af repræsentanter for medlemsstaterne. Hver regering udpeger
et af sine medlemmer som delegeret. Rådets sammensætning kan således være
forskellig alt efter, hvilke emner der behandles. Formandshvervet udøves på skift
af Rådetsr for 6 måneder ad gangen i nedenstående rækkefølge, når
den nuværende turnus er afsluttet (Nederlandene og Det forenede Kongerige):
- i den første 6-årsperiode: Belgien, Danmark, Tyskland, Grækenland, Spanien,
Frankrig, Irland, Italien,.Luxembourg, Nederlandene, Portugal og Det fore­
nede Kongerige;
- i den efterfølgende 6-årsperiode: Danmark, Belgien, Grækenland, Tyskland,
Frankrig, Spanien, Italien, Irland, Nederlandene, Luxembourg, Det forenede
Kongerige og Portugal.
Rådet indkaldes på initiativ af dets formand, af et medlem af Rådet eller
Kommissionen.
2. Beføjelser
Efter den fusion af institutionerne for De tre europæiske Fællesskaber, der
blev gennemført i 1967, er et fælles Råd trådt i stedet for EKSFs særlige
Ministerråd, og rådene for EØF og Euratom. Rådet udøver den myndighed og de
beføjelser, som er tillagt disse institutioner, på de betingelser, der er fastsat i
traktaterne om oprettelse af Det europæiske Kul- og Stålfællesskab, af Det
europæiske økonomiske Fællesskab og af Det europæiske Atomenergifælles­
skab, samt i den såkaldte »Fusionstraktat« af 1965 om oprettelse af et fælles Råd
og en fælles Kommission for De europæiske Fællesskaber, i traktaten af 1972 om
Danmarks, Irlands og Det forenede Kongeriges tiltrædelse, in af 1979
om Grækenlands tiltrædelse og i traktaten af 1985 om Spaniens og Portugals
tiltrædelse.
Efter Rom-traktaterne (EØF, Euratom) drager Rådet omsorg for samord­
ningen af medlemsstaternes almindelige økonomiske politik og har beføjelse til at
træffe beslutninger. Alle bestemmelser, som er alment gældende eller har en vis
betydning, skal vedtages af Rådet, men Rådet kan, bortset fra i få tilfælde, kun
træffe afgørelser efter forslag fra Kommissionen. Forskellen mellem Rom-trakta­
terne og Paris-traktaten (EKSF) består i, at det efter de førstnævnte traktater
almindeligvis er Rådet, der træffer afgørelse efter forslag fra Kommissionen,
medens det efter den sidstanførte traktat i almindelighed er Den høje Myndighed
(nu Kommissionen), der træffer afgørelse på grundlag af Rådets samstemmende
udtalelse.
3. Hvordan kommer Rådets vilje til udtryk
I EØF- og Euratom-traktaterne er det fastsat, at Rådet, medmindre andet er
bestemt, træffer afgørelse med et flertal af medlemmernes stemmer. I de fleste
tilfælde foreskriver traktaterne imidlertid enten enstemmighed eller kvalificeret
flertal. Ved beregning af det kvalificerede flertal råder medlemsstaterne over et i
disse traktater fastsat antal stemmer; således har Tyskland, Frankrig, Italien og
Det forenede Kongerige hver 10 stemmer, Spanien 8, Belgien, Grækenland,
Nederlandene og Portugal hver 5, Irland og Danmark hver 3, samt Luxembourg
2. Tilsammen 76 stemmer.
Når Rådets afgørelser i medfør af de nævnte traktater skal træffes på
forslag af Kommissionen, kræves der 54 stemmer til kvalificeret flertal.
I de øvrige tilfælde kræves der 54 stemmer for, afgivet af mindst 8
medlemmer af Rådet.
Dersom Rådet ændrer et forslag fra Kommissionen, kan den således
ændrede retsakt kun vedtages enstemmigt.
Afholder nogen sig fra at stemme, er dette ikke til hinder for vedtagelse af en
rådsafgørelse, der kræver enstemmighed.
Bortset fra den særlige ordning for budgetanliggender træffes Rådets
afgørelser i EKSF-anliggender af et flertal af Rådets medlemmer, når der ikke
specielt er foreskrevet kvalificeret flertal eller enstemmighed. Flertallet anses som
opnået, dersom det omfatter det absolutte flertal af medlemsstaternes repræsen­
tanter, heri indbefattet stemmerne fra repræsentanterne for to medlemsstater,
som hver står for mindst en niendedel af den samlede værdi af Fællesskabets kul-
og stålproduktion.
4. Rådets retsakter
For så vidt angår EØF og Euratom, fremtræder Rådets retsakter som
forordninger, direktiver, beslutninger, henstillinger samt udtalelser.
Forordninger er almengyldigt bindende i alle enkeltheder og gælder umiddel­
bart i alle medlemsstater; direktiver er med hensyn til det tilsigtede mål bindende
for den medlemsstat, som de rettes til, men overlader det til de nationale
myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen; beslutninger, som
kan rettes enten til en medlemsstat eller til en virksomhed eller til en privatperson,
er bindende i alle enkeltheder for dem, de angiver at være rettet til; endelig
forekommer henstillinger eller udtalelser, som ikke er bindende. Forordningerne
skal offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende, og såfremt andet
ikke er fastsat i forordningen, træder de i kraft på tyvendedagen efter offentlig­
gørelsen. Direktiver og beslutninger får virkning ved meddelelsen til de personer,
de retter sig til.
Ud over de retsakter, hvis retsvirkninger udtrykkeligt er angivet i de nævnte
traktater, træffer Rådet afgørelser om forskellige spørgsmål og vedtager reso­
lutioner; om disse akters rækkevidde skønnes der i de enkelte tilfælde.
5. Rådets formandskab
Formanden for Rådet, der som ovenfor nævnt udøver sit hverv i 6 måneder
ad gangen, udfører i videst muligt omfang de samordnende opgaver, som er
tillagt ham. Han drager omsorg for, at Rådets arbejde afvikles bedst muligt, og
bestræber sig på at finde konkrete løsninger på de spørgsmål, som forelægges
Rådet. KONFERENCEN FOR REPRÆSENTANTERNE
FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER
I traktaterne om oprettelse af EØF, Euratom og EKSF er det fastsat, at viss