Orientering om Rådet for De Europæiske Fællesskaber

Council Of The European Union

Sujets

• Organizational chart
• European Council
• Member state of the European Union
• Council of the European Union
• Directory
• Economie gestion

Informations

• Publié par: COUNCIL-OF-THE-EUROPEAN-UNION
• Nombre de lectures: 14
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 1 Mo

Extrait

Generalsekretariatet for Rådet
ORIENTERING OM
RÅDET FOR DE
EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
1992 Generalsekretariatet for Rådet
ORIENTERING OM
RÅDET FOR DE
EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, 1992 Bibliografiske data findes bagest i denne publikation.
Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers
Officielle Publikationer, 1992
ISBN 92-824-0911-2
© EKSF-EØF-Euratom, Bruxelles · Luxembourg, 1992
Printed in Belgium INDHOLDSFORTEGNELSE
Side
Rådet for De Europæiske Fællesskaber 5
Formandskabet for Rådet 7
Konferencen mellem Repræsentanterne for Medlemsstaternes
Regeringer 8
Liste over de repræsentanter for medlemsstaternes regeringer,
der sædvanligvis deltager i Rådets samlinger 9
Belglen 10
Danmark1
Tyskland3
Grækenland6
Spanien8
Frankrig 2
Irland2
Italien4
Luxembourg
Nederlandene 30
Portugal
Det Forenede Kongerige
De Faste Repræsentanters Komité9
Coreper II 4r I2
Det Særlige Artikel 113-Udvalg4
Specialkomitéen for Landbrug
Det Stående Udvalg for Beskæftigelse 4
Budgetudvalget 4
Udvalget for Videnskabelig og Teknisk Forskning (CREST) 45
Uddannelsesudvalget
Kulturudvalget6
Det snævre Udvalg vedrørende Samarbejdsaftaler mellem
Medlemsstaterne og Tredjelande 4
Energiudvalget
Det Stående Udvalg for Uranberigning (Copenur)7
ArbejdsgrupperDe faste repræsentationer 49
Belgien50
Danmark55
Tyskland62
Grækenland69
Spanien 80
Frankrig87
Irland93
Italien97
Luxembourg104
Nederlandene 105
Portugal110
DetForenedeKongerige118
GeneralsekretariatetforRådet125
Kabinettet128
Den Juridiske Tjeneste 130
GeneraldirektoratA132 tΒ137 tC140
GeneraldirektoratD143 tE145 tF149
GeneraldirektoratG151
Associeringsråd 153
EØF­Tyrkiet154
EØF­Malta155
EØF­Cypern156
Samarbejdsråd157
EØF­Algeriet158
EØF­Marokko 159
EØF­Tunesien160
EØF­Egypten161
EØF­Jordan162
EØF­Syrien163
EØF­Libanon 164
EØF­lsrael165
AVS/EØF­Ministerrådet167
RepræsentationerforAVS­staterne172
COST­UdvalgetpåHøjtEmbedsmandsplan189 RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
1. Sammensætning
Rådet består af repræsentanter for medlemsstaterne. Hver regering udpeger et af
sine medlemmer som delegeret. Rådets sammensætning kan således være forskellig,
alt efter hvilke emner der behandles. Formandshvervet udøves på skift af Rådets
medlemmer for 6 måneder ad gangen i nedenstående rækkefølge:
- i den første 6-årsperiode: Belgien, Danmark, Tyskland, Grækenland, Spanien,
Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal og Det Forenede
Kongerige
- i den efterfølgende 6-årsperiode: Danmark, Belgien, Grækenland, Tyskland,
Frankrig, Spanien, Italien, Irland, Nederlandene, Luxembourg, Det Forenede
Kongerige og Portugal.
Rådet indkaldes på initiativ af sin formand, af et medlem af Rådet eller Kommissio-
2. Beføjelser
Efter den fusion af institutionerne for de tre Europæiske Fællesskaber, der blev
gennemført i 1967, er et fælles Råd trådt i stedet for EKSF's Særlige Ministerråd, og
Rådene for EØF og Euratom. Rådet udøver den myndighed og de beføjelser, som er
tillagt disse institutioner, på de betingelser, der er fastsat i Traktaterne om Oprettelse
af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
og af Dete Atomenergifællesskab, samt i den såkaldte »fusionstraktat« af
1965 om oprettelse af et fælles Råd og en fælles Kommission for De Europæiske
Fællesskaber, i traktaten af 1972 om Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongeriges
tiltrædelse, i traktaten af 1979 om Grækenlands tiltrædelse og i traktaten af 1985 om
Spaniens og Portugals tiltrædelse.
Efter Rom-Traktaterne (EØF, Euratom) drager Rådet omsorg for samordningen af
medlemsstaternes almindelige økonomiske politik og har beføjelse til at træffe
beslutninger. Alle bestemmelser, som er alment gældende eller har en vis betydning,
skal vedtages af Rådet, men Rådet kan, bortset fra i få tilfælde, kun træffe afgørelser
efter forslag fra Kommissionen. Forskellen mellem Rom-Traktaterne og Paris-Traktaten
(EKSF) består i, at det efter de førstnævnte Traktater almindeligvis er Rådet, der træffer
afgørelse efter forslag fra Kommissionen, medens det efter den sidstanførte Traktat i
almindelighed er Den Høje Myndighed (nu Kommissionen), der træffer afgørelse på
grundlag af Rådets samstemmende udtalelse.
3. Hvordan kommer Rådets vilje til udtryk
I EØF- og Euratom-Traktateme er det fastsat, at Rådet, medmindre andet er
bestemt, træffer afgørelse med et flertal af medlemmernes stemmer. I de fleste tilfælde
foreskriver Traktaterne imidlertid enten enstemmighed eller kvalificeret flertal. Ved beregning af det kvalificerede flertal råder medlemmerne af Rådet over et i
disse Traktater fastsat antal stemmer; således har Tyskland, Frankrig, Italien og Det
Forenede Kongerige hver 10, Spanien 8, Belgien, Grækenland, Nederlandene
og Portugal hver 5, Irland og Danmark hver 3, samt Luxembourg 2. Tilsammen 76
stemmer.
Når Rådets afgørelser i medfør af de nævnte Traktater skal træffes på forslag af
Kommissionen, kræves der 54 stemmer til kvalificeret flertal.
I de øvrige tilfælde kræves der 54 stemmer for, afgivet af mindst 8 medlemmer af
Rådet.
Dersom Rådet ændrer et forslag fra Kommissionen, kan den således ændrede
retsakt kun vedtages enstemmigt.
Afholder nogen sig fra at stemme, er dette ikke til hinder for vedtagelse af en
rådsafgørelse, der kræver enstemmighed.
Bortset fra den særlige ordning for budgetanliggender træffes Rådets afgørelser i
EKSF-anllggender af et flertal af Rådets medlemmer, når der ikke specielt er foreskrevet
kvalificeret flertal eller enstemmighed. Flertallet anses som opnået, dersom det omfatter
det absolutte flertal af medlemsstaternes repræsentanter, heri indbefattet stemmerne fra
repræsentanterne for to medlemsstater, som hver står for mindst en niendedel af den
samlede værdi af Fællesskabets kul- og stålproduktion.
4. Rådets retsakter
For så vidt angår EØF og Euratom, fremtræder Rådets retsakter som forordninger,
direktiver, beslutninger, henstillinger samt udtalelser.
Forordninger er almengyldigt bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart I
alle medlemsstater; direktiver er med hensyn til det tilsigtede mål bindende for den
medlemsstat, som de rettes til, men overlader det til de nationale myndigheder at
bestemme form og midler for gennemførelsen; beslutninger, som kan rettes enten til en
medlemsstat eller til en virksomhed eller til en privatperson, er bindende i alle
enkeltheder for dem, de angiver at være rettet til; endelig forekommer henstillinger eller
udtalelser, som ikke er bindende. Forordningerne skal offentliggøres i De Europæiske
Fællesskabers Tidende, og såfremt andet ikke er fastsat i forordningen, træder de i kraft
på tyvendedagen efter offentliggørelsen. Direktiver og beslutninger får virkning ved
meddelelsen til de personer, de retter sig til.
Ud over de retsakter, hvis retsvirkninger udtrykkeligt er angivet i de nævnte
Traktater, træffer Rådet afgørelser om forskellige spørgsmål og vedtager resolutioner;
om disse akters rækkevidde skønnes der i de enkelte tilfælde.
5. Rådets formandskab
Formanden for Rådet, der som ovenfor nævnt udøver sit hverv i 6 måneder ad
gangen, udfører i videst muligt omfang de samordnende opgaver, som er tillagt ham.
Han drager omsorg for, at Rådets arbejde afvikles bedst muligt, og bestræber sig på at
finde konkrete løsninger på de spørgsmål, som forelægges Rådet. FORMANDSKABET FOR RÅDET
i de kommende år:
­ fra 1 7. til 31.12.1992: DET FORENEDE KONGERIGE
­fra 1 1. til 30.6.1993: DANMARK
­fra 1 7. til 31.12.1993: BELGIEN
­frai 1. til 30.6.1994: GRÆKENLAND
­ fra 1 7. til 31.12.1994: TYSKLAND
­fra 1 1. til 30.6.1995: FRANKRIG
­fra 1 7. til 31.12.1995: SPANIEN
­ fra 1 1. til 30.6.1996: ITALIEN
­fra 1 7. til 31.12.1996: IRLAND
­frai 1. til 31.6.1997: NEDERLANDENE
­frai 7. til 31.12.1997: LUXEMBOURG
Meddelelser til formandskabet for Rådet stiles til: <