La lecture à portée de main
Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement
Je m'inscrisDécouvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement
Je m'inscrisDescription
Sujets
Informations
Publié par | COUNCIL-OF-THE-EUROPEAN-UNION |
Nombre de lectures | 13 |
Langue | Danish |
Poids de l'ouvrage | 3 Mo |
Extrait
Generalsekretariatet for Rådet
for De europæiske Fællesskaber
ENOGTREDIVTE OVERSIGT
OVER
RÅDETS VIRKSOMHED
1. JANUAR - 31. DECEMBER 1983 Generalsekretariatet for Rådet
for De europæiske Fællesskaber
ENOGTREDIVTE OVERSIGT
OVER
RÅDETS VIRKSOMHED
1. JANUAR - 31. DECEMBER 1983 Denne publikation udgives også på følgende sprog:
DE ISBN 9282401251
GR ISBN 928240126X
EN ISBN 9282401278
FR ISBN 9282401286
IT ISBN 9282401294
NL ISBN 9282401308
Bibliografiske data er at finde bagest i denne publikation
Luxembourg: Kontoret for De europæiske Fællesskabers officielle Publikationer, 1985
ISBN 9282401243
Katalognummer: BX41 84111 DAC
© EKSFEØFEuratom, Bruxelles ■ Luxembourg 1985
Printed in Belgium INDHOLDSFORTEGNELSE
INDLEDNING 7
KAPITEL!—Institutionernes virksomhed 13
A — Rådet13
Β — EuropaParlamentet15
C — Institutionelle anliggender25
D — Domstolen 26
E—Detøkonomiske og sociale Udvalg 27
KAPITELII—Fribevægelighedogfællesregler29
A — Frie varebevægelser — Toldunionen — Konkurrenceregler —
Industripolitik og indbyrdes tilnærmelse af lovgivningen — Jern
og stålindustrien 29
Β — Etableringsretogfriudveksling af tjenesteydelser38
C — Intellektuelejendomsret43
D—Harmoniseringaflovgivningen inden for civilret og handelsret...44
KAPITEL III —Økonomisk og social politik 45
A — Økonomiske, finansielleogskattemæssigeanliggender samt
spørgsmål om eksportkredit45
Β — Socialpolitik 50
C—Regionalogstrukturpolitik60D — Udarbejdelse af en energipolitik for Fællesskabet 67
E — Transport 72
F—Forskning81
G—Miljø85
H—Andrespørgsmål91
KAPITEL IV — Forbindelserne med tredjelande og med de associerede
stater 97
A — UdvidelseafFællesskabet97
Β — Handelspolitik98
C — Forbindelsernemedindustrilandene og statshandelslandene 104
D — Nordsyddialogen110
E — Udviklingssamarbejde116
F — Forbindelserne med AVSstaterne og de oversøiske landeog
territorier 123
G—Middelhavslandene — Den europæiskarabiske dialog—Golf
staterne133
H—Asien143
I—Latinamerika144
KAPITEL V —Landbrug147
A — Problemer vedrørende samtlige sektorer under den fællesland
brugspolitik 147
Β — Udarbejdelseafogvæsentlige ændringer i forordninger omfælles
markedsordninger151
C — Forvaltningafdefællesmarkedsordninger 158
D — Samhandelsordning188
E — Strukturpolitik189
F — Harmonisering af administrativt ellervedlov fastsatte bestem
melser 192
4 G — Den fælles fiskeripolitik 204
H — Landbrugsforskning212
KAPITEL VI—Administrât!vespørgsmål, diverse213
A — Budgetspørgsmål213
Β — Personalevedtægten224
Tabeller 227
Forkortelser231
Emneregister235INDLEDNING
Del internationale politiske klima og den økonomiske verdenssituation bevirke
de — trods visse tegn på bedring — at også 1983 blev et vanskeligt år, hvor det
imidlertid fortsat var visse interne problemer, Rådet først og fremmest var stillet
overfor; langvarige og grundige overvejelser om finansieringen af fællesskabs
budgettet, om tilpasningen af den fælles politik på de forskellige områder samt
om iværksættelsen af nye foranstaltninger prægede således en stor del af året.
Tilpasningen af den fælles landbrugspolitik og kontrollen med de hermed
forbundne udgifter, ændringen af strukturfondene til fremme af integrationen
og effektiviteten, indførelsen af nye former for politik til styring af omlægningen
inden for Fællesskabets industri og til forbedring af dens konkurrenceevne
internationalt, skabelsen af forudsætningerne for at Spaniens og Portugals
tiltrædelse kan ske på de mest tilfredsstillende vilkår: alt dette har været
kernepunkter, de bærende elementer i den yderst vigtige debat om Fællesskabets
fremtidige finansiering, tilførslen af nye midler, styrkelsen af budgetdisciplinen
og afhjælpningen af den finansielle uligevægt.
Der er sket betydelige fremskridt, men de enkelte sager har været så komplicere
de og har grebet så meget ind i hinanden, og visse af de fremførte synspunkter
har været så vanskeligt forenelige, at Fællesskabet ikke har været i stand til
inden årets udgang at formulere sådanne løsninger på samtlige problemer, at
alle har kunnet tilslutte sig dem.
Dog har de intense forhandlinger om disse spørgsmål, som især har været ført i
tiden mellem Det europæiske Råds møde i Stuttgart i juni og dets møde i Athen i
december, betegnet et vigtigt skridt i den rigtige retning. Når man desuden tager
i betragtning, at samtlige medlemsstater har givet udtryk for vilje til al nå til en
løsning, har man kunnet gå det nye år i møde i håb om, at der i nær fremtid kan
ske en tilnærmelse mellem de pågældende synspunkter.
Det er unægteligt de strukturelle spørgsmål, der har givet næring til en stor del af
den politiske debat om den fremtidige fællesskabsintegration; men med den
»højtidelige erklæring om Den europæiske Union«, undertegnet i Stuttgart
19. juni 1983 af de ti stats- og regeringschefer, er det kommet lige så klart til
udtryk, hvor overordentlig vigtigt det er, at der sker fremskridt også på det
institutionelle område.
Selv om 1983 synes at have markeret afslutningen på den økonomiske
nedgangsperiode i Europa, har opsvinget været længere om at tage fart end
nogle kunne have håbet. En beskeden stigning i vækstraten med hensyn til bruttonationalproduktet ledsagedes af en nedgang i inflationsraten samt en
tendens til genoprettelse af ligevægten på betalingsbalancerne; men arbejdsløs
heden steg yderligere, skønt langsommere end tidligere, og overskred i 1983 for
første gang grænsen på 10% for Fællesskabet som helhed. Under indtryk heraf
og på baggrund af en international økonomisk situation, der stadig er stærkt
præget af uligevægt og konflikter, har Fællesskabet fortsat sine bestræbelser på
at sikre en mere stabil vækst og en bedre koordinering af medlemsstaternes
økonomiske politik.
På Det europæiske Råds møde i Stuttgart blev det understreget, at mulighederne
for et varigt opsving bør udnyttes og styrkes, samtidig med at inflationsskabende
tendenser undgås. Ved på samme tid at give bemyndigelse til optagelse af den
første lånetranche inden for NIC III (Det nye Fællesskabsinstrument) gav Rådet
konkret udtryk for, hvor overordentlig vigtig et fornyet opsving i investeringerne
inden for den private sektor, og især i forbindelse med mindre og mellemstore
virksomheder, anses for at være, for at det fornyede økonomiske opsving skal
kunne konsolideres.
At Det europæiske monetære System trives udmærket, og at viljen til at styrke
det som et redskab til koordinering af valuta- og budgetpolitikken i Europa er til
stede, blev bekræftet i forbindelse med justeringen af EMS-valutaerne den 20.
og 21. marts 1983.
Hvad angår den strategi, Fællesskabet bestræber sig på at udvikle for at
forbedre sine virksomheders konkurrenceevne og for at tage de teknologiske
udfordringer op nu og fremover, kan der noteres en række fremskridt navnlig
med hensyn til skabelsen af ensartede tekniske vilkår, fælles juridiske rammer
samt nyttiggørelse af den europæiske dimension for de produktive kræfter.
Dette er i realiteten sigtet med Rådets standardiseringspolitik og med direktiver
ne om fjernelse af tekniske handelshindringer samt om forenkling af visse
administrative procedurer i forbindelse med samhandelen inden for Fællesska
bet; i samme sammenhæng skal også ses det »syvende direktiv« om konsolidere
de regnskaber, der ligeledes blev udstedt af Rådet i 1983.
Samtidig med at omstruktureringsbestræbelserne fortsattes inden for de industri
sektorer, der i flere år har været præget af en strukturkrise — bl.a. jern- og
stålindustrien, skibsbyggeriet og tekstilindustrien — har også en række kraftigt
ekspanderende sektorer, først og fremmest områder som databehandling,
elektronik, telekommunikation og bioteknologi, i høj grad nydt fællesskabsin-
stansernes bevågenhed, idet det i de kommende år vil være særlig afgørende, at
den europæiske konkurrenceevne inden for disse sektorer sikres over for de
internationale konkurrenter.
I Rådets instanser er man gået i gang med at overveje, ved