De Europæiske Fællesskabers Tidende Europa-Parlamentets forhandlinger Sessionen 1999. Fuldstændigt referat af møderne fra 3. til 7. maj 1999

De
Publié par

ISSN 0378-5033 De Europæiske Fællesskabers Tillæg Tidende Nr. 4-539 Europa-Parlamentets forhandlinger Dansk udgave Sessionen 1999 Fuldstændigt referat af møderne fra 3. til 7. maj 1999 Europabygningen, Strasbourg Indhold Mødet mandag den 3. maj 1999 1 Mødet tirsdag den 4. maj 1999 51 Mødet onsdag den. maj 1999 144 Bilag 25Mødet torsdag den 6. maj 1999 27Mødet fredag den 7. maj 1999 347 MEDDELELSE TIL LÆSEREN Det fuldstændige forhandlingsreferat udkommer på følgende officielle sprog: tysk, græsk, engelsk, spansk, fransk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, finsk og svensk. Udgaven på dansk indeholder de danske indlæg, originaltekster og den danske oversættelse af taler holdt på de andre sprog. Denne oversættelse er foretaget af freelanceoversættere. For de oversatte talers vedkommende er det med bogstaver efter talerens navn angivet, hvilket sprog taleren har benyttet: (DE) tysk, (EL) græsk, (EN) engelsk, (ES) spansk, (FR) fransk, (IT) italiensk, (NL) nederlandsk, (FT) portugisisk, (FI) finsk og (SV) svensk. Originalteksten til de oversatte taler findes i den udgave, der udsendes på den pågældende talers sprog.
Publié le : samedi 10 mars 2012
Lecture(s) : 5
Source : EU Bookshop, http://bookshop.europa.eu/
Nombre de pages : 368
Voir plus Voir moins

ISSN 0378-5033
De Europæiske Fællesskabers Tillæg
Tidende
Nr. 4-539
Europa-Parlamentets forhandlinger Dansk udgave
Sessionen 1999
Fuldstændigt referat af møderne
fra 3. til 7. maj 1999
Europabygningen, Strasbourg
Indhold Mødet mandag den 3. maj 1999 1
Mødet tirsdag den 4. maj 1999 51
Mødet onsdag den. maj 1999 144
Bilag 25
Mødet torsdag den 6. maj 1999 27
Mødet fredag den 7. maj 1999 347 MEDDELELSE TIL LÆSEREN
Det fuldstændige forhandlingsreferat udkommer på følgende officielle sprog: tysk, græsk,
engelsk, spansk, fransk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, finsk og svensk. Udgaven på dansk
indeholder de danske indlæg, originaltekster og den danske oversættelse af taler holdt på de
andre sprog. Denne oversættelse er foretaget af freelanceoversættere. For de oversatte talers
vedkommende er det med bogstaver efter talerens navn angivet, hvilket sprog taleren har
benyttet: (DE) tysk, (EL) græsk, (EN) engelsk, (ES) spansk, (FR) fransk, (IT) italiensk, (NL)
nederlandsk, (FT) portugisisk, (FI) finsk og (SV) svensk.
Originalteksten til de oversatte taler findes i den udgave, der udsendes på den pågældende
talers sprog.
Liste over de forkortelser, som anvendes efter talerens navn
(PSE) De Europæiske Socialdemokraters Gruppe
(PPE) Dete Folkepartis Gruppe (Den Kristelig-Demokratiske Gruppe)
(UPE) Gruppen Union for Europa
(ELDR) Det Europæiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe
(GUE/NGL) Dene Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre
(V) De Grønne i Europa-Parlamentet
(ARE) Gruppen Europæisk Radikal Alliance
(I-EDN)n af Uafhængige for Nationernes Europa
(NI) Løsgængere
Beslutninger, som er vedtaget under møderne fra den 3. til 7. maj 1999,
bekendtgøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende C 279 aj 1.10.1999. 3.5.99 Europa-Parlamentets forhandlinger Nr. 4-539/1
MØDET MANDAG DEN 3. MAJ 1999
Indhold
1. Genoptagelse af sessionen 2
2. Mindeord
3. Godkendelse af protokollen
Maes, Corbett, Evans, Lienemann, Eriksson, Kokkola, Fabre-Aubrespy, Svensson 2
4. De politiske gruppers sammensætning
Duhamel, Janssen van Raay, Bru Purón 4
5. Arbejdsplan
van Dam, Hindley, Oomen-Ruijten 5
6. Anmodning om ophævelse of immunitet (Fe'ret)
Wïjsenbeek, Ford 6
7. Anmodning om ophævelse af immunitet (Moniz)
Palacio Vallelersundi 7
8. Bilag V til forretningsordenen
Fayot, Corbett, Rack, Kjer Hansen, Voggenhuber, Fabre-Aubrespy, Liikanen (Kommissionen), DellAlba 7
9. Overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker — Den europæiske beskæftigelsespagt
Fourçans, Menrad, Herman, Goedbloed, Moreau, Hautala, Blokland, Randzio-Plath, Blot, Van Lancker, Langen,
Boogerá-Quaak, Chrístodoulou, Ribeiro, Raschhofer, Weiler, Carlsson, Svensson, Lienemann, Metten, de Silguy
(Kommissionen), Monti (Kommissionen), Metten, de Silguy, Monti 10
10. Kontoret for Bekæmpelse af Svig
Bosch, Blak, Theato, Kjer Hansen, Rosado Fernandes, Holm, Sarlis, Bontempi, Diller (Rådet), Gradin (Kommis­
sionen) 21
11. Decharge
Diller (Rådet), Elles, Brinkhorst, Fabra Valles, Blak, Kellett-Bowman, Sarlis, Günther, Tappin, Theato, Virranko­
ski, Giansily, Miranda, Holm, DellAlba, Fabre-Aubrespy, Bosch, Tillich, Kjer Hansen, Seppänen, Theato, Müller,
Liikanen (Kommissionen), Elles, Liikanen6
12. Ikke-færdigbehandlede forslag til retsakter
Palacio Vallelersundi, Oreja (Kommissionen) 38
13. Tvisten mellem Den Europæiske Union og De Forenede Stater
Brittan (Kommissionen), E. Mann, Kittelmann, Mulder, Herzog, Graefe zu Baringdorf DellAlba, Roth-Behrendt,
Ferrer, Iversen, Kittelmann, Graefe zu Baringdorf, Brittan 40
14. Nedsat momssats for arbejdskraftintensive tjenesteydelser
Thyssen, W. van Velzen, Peijs, Kestelijn-Sierens, Blokland, Monti (Kommissionen), Thyssen, W. van Velzen, Monti 46 Nr. 4-539/2 Europa-Parlamentets forhandlinger 3.5.99
FORSÆDE: José María GIL-ROBLES GIL-DELGADO
Formand
(Mødet åbnet kl. 17.05)
1. Genoptagelse af sessionen
Formanden. — Jeg erklærer Europa-Parlamentets session, der blev afbrudt den 16. april 1999, for genoptaget.
2. Mindeord
Formanden. — Mine damer og herrer, jeg er ked af at måtte meddele Dem, at vores tidligere kollega, næstformand
Hans Peters, afgik ved døden i sidste uge. Mange af os, der er her, har været vidner til hans store indsats i Social­
udvalget, som blot var endnu et bevis på hans vedvarende interesse for de sociale og fagforeningsmæssige forhold,
som bragte ham ind i Parlamentet.
Mange af os kender også til den store ihærdighed, hvormed han beskæftigede sig med spørgsmålene om fast
ejendom i specialgruppen under Parlamentets Præsidium.
Han brugte i mange år alle sine kræfter i Parlamentet, og derfor vil jeg traditionen tro bede Dem om at iagttage et
minuts stilhed til minde om vores kollega.
(Parlamentet iagttog stående et minuts stilhed)
3. Godkendelse af protokollen
Formanden. — Protokollen fra mødet fredag den 16. april er omdelt.
Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg den som godkendt.
Maes (ARE). — (NL) Hr. formand, ved begyndelsen af denne mødeperiode vil jeg protestere imod, at man har
nægtet mig at organisere et seminar om fredsprocessen i Baskerlandet, som alle parter, der har underskrevet Lizarra-
erklæringen, var inviterede til at deltage i. Jeg blev sammen med alle inviterede henvist til besøgsværelset. Jeg mener,
at Parlamentets formand, der har gjort alt for at holde seminaret uden for Parlamentets lokaler, ikke har optrådt som
Parlamentets, men som hr. Aznars partifælle, og det beklager jeg.
Formanden. — Fru Maes, De havde rådighed over et lokale, hvor De kunne mødes med de mennesker, som De
fandt det hensigtsmæssigt at indbyde. Det var et lokale for besøgende, og det blev etableret netop på grund af
forventningen — som De havde gjort Parlamentets tjenestegrene opmærksomme på — om, at der ville komme et
stort antal besøgende. Der blev altså bare gjort det, der er normalt ved den type besøg. Ingen forbød Dem at mødes
— og faktisk afholdt De en pressekonference med de mennesker, der kom — og De blev behandlet som et hvilket
som helst andet medlem i en tilsvarende situation.
Corbett (PSE). — (EN) Hr. formand, i dag er det første dag, hvor De vil anvende vores nye forretningsorden. Jeg
håber, at det vil lette og fremskynde arbejdet i Parlamentet, i særdeleshed under afstemninger.
Men en af de nye artikler er mindre vigtig inden for Parlamentet end uden for. Jeg henviser til artikel 9, stk. 3, som
vedrører tidligere medlemmer af Parlamentet. Indtil nu har vi haft to kategorier af tidligere medlemmer: folk, der
slet og ret er tidligere medlemmer, og tidligere æresmedlemmer. Nogle af disse såkaldte æresmedlemmer har
benyttet denne titel på en måde, der får offentligheden til at tro, at de stadig er medlemmer af Parlamentet. Grunden
til, at denne artikel er blevet ændret, er for at afskaffe dette skel mellem forskellige kategorier af tidligere
medlemmer. Med andre ord vil systemet med æresmedlemmer ikke længere eksistere.
Da dette er særlig vigtigt før en valgkamp, hvor nogle æresmedlemmer bevidst bruger denne titel for at skabe det
indtryk, at de stadig er medlemmer af Parlamentet, vil jeg opfordre Dem til så snart som muligt at skrive til alle
dem, der stadig har denne titel, for at underrette dem om denne nye bestemmelse og den nye situation.
Formanden. — De ved, eftersom De er en af forfatterne til den nye forretningsorden, at der står i artikel 9, stk. 3, at
spørgsmål om tidligere medlemmers rettigheder og privilegier skal fastlægges ved afgørelse fra Præsidiet. Det er den
eneste mulighed. Hverken Præsidiet eller teksten i forretningsordenen siger, om det er nødvendigt at afskaffe status
som æresmedlem. Præsidiet besluttede for nogle år siden, at der ikke ville blive udnævnt flere æresmedlemmer.
Enhver, der har været medlem af Parlamentet — hvad enten det er æresmedlem eller ikke — har samme rettigheder
og privilegier som fastlagt af Præsidiet. I praksis vil det være umuligt at skrive til alle æresmedlemmer for at under­
rette dem om, at de ikke længere er æresmedlemmer. Det står ikke i forretningsordenen, og Præsidiet har ikke
truffet en sådan beslutning. Hvis De ønsker, at Præsidiet skal se på sagen igen, vil jeg notere det og sætte det på
Præsidiets dagsorden, så der kan træffes en beslutning. 3.5.99 Europa-Parlamentets forhandlinger Nr. 4-539/3
Evans (PSE). — (EN) Hr. formand, fredag i sidste uge eksploderede der en bombe i en travl del af det centrale
London. Tre mennesker blev dræbt, og mange flere er blevet såret på en så forfærdelig måde, at de i mange tilfælde
vil få men eller være handicappede resten af deres liv. Dette overfald var det tredje overfald af denne type i de
seneste uger. Modbydelige sømbomber blev med vilje anbragt i folkerige områder, hvor Londons minoritetsgrupper
kommer og bor, folk, der normalt kan leve ganske tilfredse og lykkelige i den livlige, blandede multikulturelle by,
som London er.
Jeg er sikker på, at alle kolleger her vil være enige med mig i at fordømme denne form for grusomme angreb, hvad
enten det skyldes racister, yderligtgående højreorienterede, eller hvem det nu kan være, og at vi alle vil arbejde for at
få gjort en ende på den slags vilkårlig vold, særlig i de kommende uger op til valget til Europa-Parlamentet. Desuden
vil jeg være glad, hr. formand, hvis De vil sende en sympatitilkendegivelse fra Europa-Parlamentet til de sårede og
efterladte.
(Bifald)
Formanden. — Det vil jeg gøre, og jeg vil notere mig, at Parlamentet enstemmigt har støttet, hvad De sagde.
Denne forfærdelige sag viser, at racisme og fremmedhad hele tiden må bekæmpes. Det er ikke nok at udpege et år til
at bekæmpe det. Det dukker op år efter år.
Lienemann (PSE). — (FR) Hr. formand, vi har netop hørt, at Ministerrådet har besluttet at integrere personalet for
Schengen-gruppen, der arbejder inden for Rådet, i den europæiske offentlige administration. De er klar over, at
denne beslutning får nogle konsekvenser for Parlamentet, for principperne i den interinstitutionelle aftale medfører,
at en funktionær i Rådet på et eller andet tidspunkt kan blive funktionær i Parlamentet. Derfor finder jeg det aldeles
skandaløst, at man kan acceptere ansættelsen af funktionærer uden optagelsesprøver, som det ellers almindeligvis
ville være tilfældet. De ved, hvor meget offentligheden med rette er optaget af, at reglerne overholdes. Jeg spørger
Dem derfor, hr. formand, hvad De agter at gøre, for at Rådet ændrer holdning og anvender den almindelige regel for
ansættelse, som gælder for disse funktionærer som for alle andre.
Formanden. — Fru Lienemann, jeg kan først og fremmest indhente oplysninger fra Rådet og spørge om, hvad der
faktisk er sket, og hvad grunden til denne beslutning er. Hvad svaret end er, er det op til dette Parlaments og i givet
fald til det kommende Parlaments grupper at tage de fornødne skridt til, at reglerne overholdes. I mellemtiden vil
jeg spørge Rådet om, hvilke beslutninger der konkret er taget og hvorfor.
Eriksson (GUE/NGL). — (SV) Hr. formand, jeg vil gerne knytte en bemærkning til det, De sagde, før vi begyndte at
tale om protokollen, nemlig at vi hver dag og hvert øjeblik, ikke bare en gang imellem, skal bekæmpe racisme og
diskrimination af enhver art. Her i Parlamentet plejer vi altid at tage stilling for menneskerettigheder og imod netop n på grund af race, religion eller seksuel orientering.
På baggrund heraf vil jeg gerne bede om en meget, meget god forklaring — og dermed mener jeg en meget god
forklaring — fra Præsidiet og Kvæstorkollegiet på, hvorfor man i onsdags besluttede at standse den udstilling, jeg
havde inviteret til, og som vi tidligere havde fået grønt lys til. Det drejer sig om den svenske udstilling Ecce homo,
som netop drejer sig om seksuel orientering og diskrimination på grund af samme.
Formanden. — Fru Eriksson, De ved, at de udstillinger, der vises i Parlamentet, ikke må være udstillinger, som
byder Parlamentets grupper imod. Kunstudvalget mente, at den udstilling ikke skulle gennemføres på disse betin­
gelser, og kvæstorerne besluttede ikke at tillade den. Det er altså grundlaget for beslutningen.
Én ting er respekt for minoriteter, noget andet er, at minoriteter kan påtvinge andre mennesker, der føler anderledes
— minoriteter eller ej — deres følelser eller måde at se tingene på. Det er et spørgsmål om respekt for friheden, og
det har ikke noget med respekten for minoriteter at gøre.
Kokkola (PSE). — (EL) Hr. formand, i forbindelse med den forfærdelige krig, der foregår på Balkan, er De og vores
øvrige kolleger her i Parlamentet måske blevet underrettet om, at blandt de mange ulykker, der er sket, er der et
missil, der har ramt en bus, og 60 mennesker blev dræbt, heriblandt 15 børn. Jeg synes, at vi i det mindste skylder
at sende vores kondolence til deres familier og at fordømme disse handlinger.
Undskyld mig min sindsoprevethed, men som De ved, er der også faldet missiler i Bulgarien ... Der er sket utroligt
mange fejl, og vi kan ikke blot sige undskyld. Vi må i det mindste opføre os ens over for alle ofrene.
(Bifald)
Formanden. — Fru Kokkola, spørgsmålet om Kosovo er netop opført på dagsordenen. Inden for rammerne af den
uopsættelige forhandling kan der fremkommes med alle de udtalelser, som Parlamentet ved flertalsafgørelse finder
det nødvendigt. Det og intet andet er efter min mening det rigtige forum.
Fabre-Aubrespy (I-EDN). — (FR) Hr. formand, jeg mener, at vi er ved godkendelse af protokollen. Jeg kunne godt
tænke mig, at man afviste del II af protokollen, som fremgår af side 6. De har således taget en beslutning om at
afvise et mistillidsvotum, der var fremsat af 66 medlemmer fra alle politiske grupper. De har hermed draget ethvert
medlems ret i tvivl. Jeg synes, De har gjort det på et forkert juridisk grundlag ved oven i købet at anvende et politisk
argument som påskud — nemlig argumentet om en eventuel afvisning af dette mistillidsvotum — hvorimod en
ugyldiggørelse selvfølgelig kun anerkendes i forbindelse med juridiske elementer. Nr. 4-539/4 Europa-Parlamentets forhandlinger 3.5.99
Fabre-Aubrespy
De har gjort det, skønt Kommissionen, som alle godt ved, fortsætter, som om intet er hændt siden den 14. januar.
Og De har navnlig gjort det med risiko for fremtiden, for det er tilstrækkeligt for hvilken som helst Kommission, der
er truet af et mistillidsvotum, at gå af for at tage initiativet og således forhindre følgerne af et sådant mistillidsvotum.
Det er på grund af disse tre elementer, at jeg ønsker at afvise dette punkt i protokollen, for det er et meget vigtigt
spørgsmål for fremtiden. Jeg vil gerne have, at denne del sættes under afstemning.
Formanden. — Hr. Fabre-Aubrespy, godkendelsen af protokollen skal vise, hvorvidt protokollen er i fuldstændig
overensstemmelse med det, der foregik. Formålet er ikke at komme tilbage til de beslutninger, der allerede er blevet
taget, især ikke en beslutning, der ikke har været sat under afstemning, selvom den ville blive vedtaget med stort
flertal af Parlamentet. Men denne beslutning har ikke været under afstemning, fordi det ikke var nødvendigt. Det er
helt sikkert, at hvis man kunne ændre beslutninger ved at ændre protokollen, ville forretningsordenen ikke længere
blive overholdt. De forstår derfor, at jeg ikke kan sætte denne beslutning under afstemning.
(Tilråb: Bravo, hr. formand)
Svensson (GUE/NGL). — (SV) Hr. formand, med udgangspunkt i Deres svar til fru Eriksson, hvor De gav en
begrundelse for ikke at vise udstillingen Ecce homo her i Parlamentet, vil jeg gerne spørge: Hvordan kan det være, at
der var plads til en udstilling fra en italiensk lobbyorganisation, der prædikede mod abort, mod kvinders ret til
abort? Var det ikke en måde at krænke en meget stor befolkningsgruppe på?
Formanden. — Nu skal De høre. Den anden udstilling kunne vises, fordi den overholder Parlamentets regler. Når
kvæstorerne siger, at en udstilling ikke kan vises, fordi dens tema er kontroversielt, er der to løsninger. Man kan
bede Præsidiet om at ændre reglerne for udstillingerne, eller man kan lade være med at vise udstillingen. Men så
længe reglerne gælder, skal de overholdes. Kvæstorerne har fortolket dem korrekt. Der er ingen anledning til at
ændre deres beslutning.
(Protokollen godkendtes)
4. De politiske gruppers sammensætning
Formanden. — Jeg kan meddele Dem, at hr. Charles de Gaulle er blevet ekskluderet fra Gruppen af Uafhængige for
Nationernes Europa, og at han siden 19. april i år har hørt til løsgængerne.
Duhamel (PSE). — (FR) Hr. formand, en bemærkning til forretningsordenen angående Parlamentets regler. Kan
Europa-Parlamentet bede hr. de Gaulle om at ændre efternavn i respekt for Europas ære?
Formanden.— Hr. Duhamel, det er ikke et indlæg til forretningsordenen, og Deres indlæg er ikke Parlamentet
værdigt. Enhver persons politiske beslutninger tilhører vedkommende selv, hans samvittighed og hans vælgere. (2)
*
* *
Janssen van Raay (UPE). — (NL) Lige et punkt til dagsordenen, hr. formand, om forretningsordenens artikel 2, 5
og 119. Kvæstorerne har på falderebet truffet en afgørelse, som kan ankes, i forbindelse med mit brev fra august
forrige år. Jeg går nu til Retten i Første Instans i Luxembourg med det principielle spørgsmål: Hvem fastlægger de
valgte medlemmers arbejdsfordeling, medlemmerne eller Præsidiet, med mange finansielle sanktioner? Hvis jeg
vinder, og det gør jeg, får mine kolleger de bøder, der er tilbageholdt med urette, tilbage. Jeg vender tilbage til
øgruppen Kai i morgen.
Formanden. — Det vil de uden tvivl takke Dem for, hr. Janssen van Raay.
Hr. Bru Purón beder om ordet.
Bru Purón (PSE). — (ES) Hr. formand, i den officielle loge er der i dag en gruppe republikanske militssoldater fra
vores borgerkrig. I deres høje alder er de kommet til Strasbourg, og jeg synes, de fortjener, at vi hilser på dem.
(Krafiigt bifald)
5. Arbejdsplan
Formanden. — Det endelige forslag til dagsorden, som det blev opstillet af Formandskonferencen i overensstem­
melse med forretningsordenens artikel 95, er omdelt.
!) Parlamentets sammensætning — De politiske gruppers sammensætning: se protokollen.
2) Valgs Prøvelse — Modtagne dokumenter — Anvendelse af Hughes-proceduren — Andragender — Ændring af proceduren: se
protokollen. 3.5.99 Europa-Parlamentets forhandlinger Nr. 4-539/5
Formanden
Jeg gør Dem opmærksom på, at visse betænkninger vedrørende retsakter, som er opført på dagsordenen for denne
mødeperiode, efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden ændrer procedure. Detaljerne med hensyn til "disse betænk­
ninger fremgår af protokollen for dette møde.
(Formanden oplæste ændringerne til dagsordenen for mandag og tirsdag) (')
Onsdag:
Formanden. — Gruppen af Uafhængige for Nationernes Europa anmoder om, at betænkningen af fru Miranda de
Lage om aftalen om samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og De Forenede Mexicanske Stater tages af dags­
ordenen.
Jeg giver ordet til hr. van Dam, som vil begrunde anmodningen.
van Dam (I-EDN). — (NL) Hr. formand, på det endelige forslag til dagsordenen står der for kommende onsdag som
det sidste punkt fru Miranda de Lages anbefaling vedrørende partneraftalen med Mexico. Jeg foreslår at fjerne dette
punkt fra dagsordenen, fordi den pågældende aftale endnu er under forhandling.
Ved vedtagelsen af interimaftalen med Mexico for præcis et år siden understregede Parlamentet, at den generelle
aftale ikke kan vedtages, før man har kendskab til forhandlingernes endelige resultater. Disse forhandlinger er endnu
i fuld gang. På mange områder, såsom menneskerettigheder og naturbeskyttelse, skal der stadivæk gøres store frem­
skridt.
Hvis partneraftalen vedtages nu, betyder det, at man giver forhandlerne en blankocheck, og dermed vanrøgter man
Parlamentets ansvar.
Det er i øvrigt ikke forståeligt, hvorfor aftalen skal behandles i denne valgperiode, for Parlamentet har i den
kommende periode større mulighed for at komme med en langt mere velovervejet vurdering.
Jeg forslår derfor, at Parlamentet ikke behandler aftalen med Mexico i denne uge.
Hindley (PSE). — (EN) Hr. formand, jeg vil gerne sige tre korte ting mod udsættelse.
For det første er der meget, der taler imod at gå ind på aftalen mellem EU og Mexico af menneskerettighedsgrunde.
Men der er endnu stærkere argumenter for at stemme for. Parlamentet bør høre og debattere denne sag og faktisk
træffe afgørelse om den. Man opnår ikke noget som helst ved at udsætte diskussionen. Dette har været under
forhandling i fem år. Vi opnår ikke noget ved udsættelse. Det er et ansvar, som jeg gerne vil se Parlamentet leve op
til. Hvis sagen udsættes, vil den blive overladt til et nyvalgt Parlament, der ikke har så meget kendskab til emnet.
Mit andet punkt er følgende: Jeg forstår, at mange medlemmer af Parlamentet, herunder jeg selv, er under pres fra
ngo'er for at udsætte dette. Lad mig som en ven og beundrer af ngo'erne og som én, der respekterer mange af dem
— og jeg lytter meget gerne til deres råd — sige, at hvis vi udsætter sagen, ville vi faktisk give ngo'erne retten til
endelig godkendelse eller veto mod denne aftale. Der vil ikke komme noget nyt frem. Det vil betyde, at vi frasiger os
vores ansvar. Vi har stillet op til valg, og vi har vundet det. Det er op til os at træffe politisk afgørelse, om dette skal
fremmes eller ikke.
Det sidste, jeg vil sige, er som svar på hr. van Dams påstand om, at det er en blankocheck. Det er ikke nogen blanko­
check. Hvis vi går ind på Miranda-betænkningen — og det argumenterer jeg for såvel som for ikke at udsætte sagen
— vil der herved blive etableret en ramme, inden for hvilken menneskerettighedsspørgsmålene kan tages op. Det vil
starte en politisk dialog, der vil tillade os at bedømme menneskerettighederne, og denne dialog skal — gentager jeg
— afgøres på politisk niveau, og det bør afstemningen også. Derfor går jeg ikke ind for at udsætte denne afstemning
yderligere.
Formanden. — Jeg sætter forslaget fra Gruppen af Uafhængige for Nationernes Europa til afstemning.
(Forslaget forkastedes) (2)
Oomen-Ruijten (PPE). — (NL) Hr. formand, hvis jeg har forstået det korrekt, blev det netop meddelt, at beslut­
ningen om topmødet i Köln udsættes. Det betyder, hr. formand, at jeg har et problem. Vi har et problem. Vi har
nemlig modtaget beslutningerne fra alle grupper. Vi har oven i købet allerede fastsat den dato, hvor forhandlingerne
føres, nemlig i morgen klokken 11. Jeg ved ikke, hvorfor dette forslag indgives nu. Men jeg ved, at Den Socialdemo­
kratiske Gruppe har indgivet en meget kort tekst med kun få punkter, og måske giver de andre tekster mulighed for
at lave lidt om på det, hr. formand, men jeg indser ikke, hvorfor man nu udsætter noget til tirsdag, som skulle have
været gjort i sidste uge.
Formanden. — Fru Oomen-Ruijten, det eneste, der er sket, er, at fristen for ændringsforslag er blevet forlænget til i
morgen, tirsdag, kl. 12. Hverken beslutningen eller afstemningen om den er blevet ændret. Det eneste, der er blevet
') Se protokollen.
2) Andre ændringer til dagsordenen for onsdag: se protokollen. Nr. 4-539/6 Europa-Parlamentets forhandlinger 3.5.99
Formanden
gjort, er, at fristen for ændringsforslag er blevet forlænget, hvilket normalt plejer at få almindelig tilslutning, selvom
det ikke altid er tilfældet.
(Formanden oplæste ændringerne til dagsordenen for torsdag)
(Den således ændrede dagsorden godkendtes) (]) (2)
6. Anmodning om ophcevehe af immunitet (Féret)
Formanden. — Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A4-0210/99) af Wijsenbeek for Udvalget for Forret­
ningsordenen, Valgs Prøvelse og Medlemmernes Immunitet om anmodning om ophævelse af hr. Férets
immunitet.
Wijsenbeek (ELDR), ordfører. — (NL) Hr. formand, dette er min sidste betænkning og min sidste mødeperiode
efter 15 års tjeneste i Parlamentet. Det er den niende betænkning i denne valgperiode, men jeg vil ikke kede Dem
med statistikker. Det er en skam, at det ikke er en fornøjelig sag, og at det ikke drejer sig om lovgivning eller om at
fremme den europæiske enhed, men at det er en sag om medlemmernes immunitet.
Ikke desto mindre har jeg enkelte generelle bemærkninger hertil, hr. formand. Jeg vil starte med at tale om selve
sagen. Det drejer sig om én af vores kolleger, der beskyldes for ikke at opfylde sine forpligtelser i den alt for indvik­
lede belgiske sociallovgivning, særligt med hensyn til hans assistent. Alle medlemmer skal naturligvis opfylde de
belgiske lovmæssige forpligtelser for deres assistenter, der arbejder i Belgien. Men, hr. formand, den pågældende
nægter og har vist Parlamentet beviser i form af breve, som han skrev til den belgiske socialforvaltning om, at han
havde til hensigt at opfylde sine forpligtelser, men han har aldrig fået svar på brevene. Dette skete i 1995, men først
i 1999 anmoder Kongeriget Belgien Parlamentet om at ophæve den parlamentariske immunitet.
Hr. formand, det er kendsgerningerne. Vi tilføjer, at det har vist sig, at man som anklaget i Belgien ikke kan deltage i
valg, og det har fået os til at tænke os om, særligt efter at vi har set den pågældendes beviser.
Hr. formand, vi har anmodet Kongeriget Belgien om yderligere oplysninger, og vi har kun modtaget en bekræftelse
af anmodningen om ophævelse, sådan som vi fik den i første instans, og senere har det vist sig, at det her kun
drejede sig om anmodningen for således at undgå, at sagen blev forældet. Derfor, hr. formand, anmoder vi Dem
ifølge tidligere retsafgørelser og den faste regel om, at medlemmernes immunitet ikke beskytter medlemmet selv,
men hele Parlamentet, om ikke at ophæve den parlamentariske immunitet. Dette gør vi især, fordi vi ligesom mine
ærede forgængere, Georges Donnez og Jean Defraigne, mener, at der her til en vis grad er tale om^rnius persecutionis.
Hr. formand, jeg afslutter dette indlæg med en generel bemærkning. Inden længe træder en statut for alle Parlamen­
tets medlemmer i kraft. Der mangler imidlertid et element til denne statut, nemlig medlemmernes immunitet. For
ifølge protokollen om privilegier og immuniteter er der stadigvæk forskelle mellem nationaliteter, og det er i strid
med artikel 6 i traktaten. Alle medlemmer har jo i deres eget land den immunitet, som medlemmerne i de nationale
parlamenter også har. Parlamentets medlemmer skal også være lige og derfor have sådan en statut. Et eksempel: For
de franske medlemmer gælder, at al politisk optræden dækkes af denne immunitet, også hvis den finder sted uden
for Parlamentet. De britiske og nederlandske medlemmer f.eks. har slet ingen immunitet i deres eget land med
undtagelse af det, som siges i Parlamentet. Det er på høje tid, hr. formand, at vores efterfølgere og den fremtidige
Kommission, som skal beskæftige sig med forretningsordenen, indgiver et forslag om ændring af protokollen om
privilegier og immuniteter, så alle i Parlamentet er lige. Hr. formand, det er noget, som jeg har stræbt efter i alle
disse år, og det gælder derfor også dette specifikke tilfælde.
Formanden. — Mange tak, hr. Wijsenbeek. Vi er alle vidner til den tid, De har brugt, den indsats, De har gjort, og
den ihærdighed, hvormed De har arbejdet i alle disse år. Jeg skal som formand — og det drejer sig ikke blot om en
moralsk forpligtelse, men om noget, som jeg gør med stor fornøjelse — på Parlamentets vegne takke Dem for Deres
ihærdighed, arbejdsindsats og målrettethed i arbejdet.
(Bifald)
Ford (PSE). — (EN) Hr. formand, jeg vil gerne tilslutte mig Deres bemærkninger og sige, at vi vil savne hr. Wijsen­
beek. Noget af det vil være godt, men stort set vil det være sørgeligt, i og med at hr. Wijsenbeek har været et af de
mest interessante medlemmer af Parlamentet. På Den Socialdemokratiske Gruppes vegne vil jeg gerne sige, at vi vil
støtte Wijsenbeek-betænkningen angående spørgsmålet om ophævelse af hr. Daniel Férets immunitet. Samtidig med
at vi gør det, vil vi udtrykke vores skuffelse over de belgiske myndigheder, som efter at have fremsat alvorlige
påstande om en af vores kolleger og den måde, han har røgtet sit embede på og betalt sin assistent, i det mindste
efter min opfattelse ikke har kunnet fremlægge tilstrækkelig dokumentation. Hr. Féret og jeg har helt forskellige
politiske opfattelser. Jeg håber ærligt talt, at han falder ved valget i Belgien, men jeg kan ikke tillade, at man afskærer
ham fra at stille op på basis af disse påstande imod ham, som endnu ikke er bevist. På dette grundlag vil vi støtte
betænkningen om at bevare hans immunitet og således tillade ham at stille op til valget.
Formanden. — Mange tak, hr. Ford.
') Se protokollen.
2) Anmodning om uopsættelig forhandling — Taletid: se protokollen. 3.5.99 Europa-Parlamentets forhandlinger Nr. 4-539/7
Formanden
Forhandlingen er afsluttet.
Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.
7. Anmodning om ophævehe af immunitet (Moniz)
Formanden. — Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A4-0262/99) af Vallelersundi for Udvalget for Forret­
ningsordenen, Valgs Prøvelse og Medlemmernes Immunitet om anmodning om ophævelse af Fernando Moniz'
immunitet.
Palacio Vallelersundi (PPE), ordfører. — (ES) Hr. formand, jeg vil starte mit indlæg, hvor hr. Wijsenbeek sluttede,
ved at tilslutte mig det, der allerede er blevet sagt: Vi vil komme til at savne hr. Wijsenbeek i Parlamentet.
Hr. formand, det problem, som den ophævelse af immuniteter, som vi i dag behandler, stiller os over for, er hverken
mere eller mindre end en del af et generelt problem. Det generelle problem er, at Parlamentet stadig ikke har en
statut, der er fælles for dets medlemmer. Det er en historisk hindring, som ikke har nogen berettigelse i dag. Proto­
kollen om privilegier og immuniteter — som er fra 1965 — går tilbage til en tid, hvor Parlamentet var en simpel
parlamentarisk forsamling, og hvor dets rolle som repræsentant for et europæisk statsborgerskab stadig var en
utopi. Sådan er det ikke i dag. I dag er det i virkeligheden helt forkert, at der stadig er mange forskelle mellem nogle
medlemmer og andre, når virkeligheden er, at der med Maastricht-traktaten og i endnu højere grad med
Amsterdam-traktaten åbnes mulighed for det europæiske statsborgerskab, som kræver, at dets repræsentanter har
ens forhold på alle områder, men selvfølgelig især hvad angår ophævelse af den parlamentariske immunitet.
Hr. formand, faktisk skal den anden overvejelse være om immunitet. Immuniteten er ikke et privilegium. Immuni­
teten er en beskyttelse af Parlamentet. Immuniteten er derfor et spørgsmål af offentlig karakter, og i den sag, som
jeg beskæftiger mig med, hr. Moniz', bad hr. Moniz på et tidspunkt om, at hans parlamentariske immunitet blev
ophævet, noget, der er blevet taget højde for i Udvalget for Forretningsordenen, Valgs Prøvelse og Medlemmernes
Immunitets beslutning. Udvalget vedtog enstemmigt at ophæve immuniteten ikke på grund af hr. Moniz' ønske om
at møde i retten, men fordi kravene var opfyldt. De opfyldte krav, som i dette tilfælde får os til at henholde os til
akten fra 1976 om privilegier og immuniteter i primærretten og dernæst til den portugisiske forfatning og tillige
den portugisiske procesret.
I den sag, som vi beskæftiger os med, hr. formand, giver ophævelsen af den parlamentariske immunitet ikke anled­
ning til tvivl, fordi de ting, som hr. Moniz er sigtet for, ikke har noget med hanse arbejde at gøre. Og
det skal også fremhæves, at der er indledt en proces, som fjerner enhver endda vag idé om en ubegrundet sigtelse.
Det er klart, at det, at sigtelsen er velbegrundet, ikke betyder, at hr. Moniz er skyldig, men det er, hvad vi har
domstolene til, og i dette tilfælde skal hr. Moniz og alle vi andre forstå, at det at være repræsentant for de europæiske
borgere vil sige at være en almindelig borger, hvad angår ansvar, og kun i tilfælde hvor det er repræsentantens udfø­
relse af sine opgaver, der står på spil, skal der være en vis beskyttelse mod personer, som til skade for institutionen,
til skade for Parlamentet, til skade for unionsborgerskabet kunne misbruge procesproceduren.
Derfor, hr. formand, stemte Udvalget for Forretningsordenen, Valgs Prøvelse og Medlemmernes Immunitet i efter­
middag enstemmigt for ophævelse af hr. Moniz' immunitet, og han kan dermed møde for domstolen, som det var
hans ønske.
På den anden side, hr. formand, må det overvejes, om det er fonuftigt, at Parlamentet i de sidste uger af dets valg­
periode udtaler sig om ophævelse af den parlamentariske immunitet for en kollega, som har meddelt, at han ikke
ville stille op til valget. Men her skal jeg gøre mig til talsmand for Udvalget for Forretningsordenen, Valgs Prøvelse
og Medlemmernes Immunitets afgørelse, som holder sig til den doktrin, der gennem årene har fastlagt, at Parla­
mentet ikke bliver opløst, og at Parlamentet skal fastsætte bestemmelser og løse de problemer, der opstår, fra første
til sidste dag i dets valgperiode. Af disse årsager har vi i dette tilfælde vedtaget denne afgørelse.
Formanden. — Mange tak, fru Palacio.
Forhandlingen er afsluttet.
Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.
8. Bilag V til forretningsordenen
Formanden. — Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A4-0216/99) af Fayot for Udvalget for Forretnings­
ordenen, Valgs Prøvelse og Medlemmernes Immunitet om ændring af bilag V til Europa-Parlamentets forretnings­
orden.
Fayot (PSE), ordfører. — (FR) Hr. formand, dette er — jeg vil gerne sige et enkelt ord i denne forbindelse — den
sidste betænkning fra det hedengangne Udvalg for Forretningsordenen, Valgs Prøvelse og Medlemmernes Immu­
nitet. Jeg vil naturligvis i denne anledning takke mine kolleger og især dem, der igennem meget lang tid var
medlemmer af dette udvalg, og jeg vil naturligvis særligt nævne hr. Wijsenbeek. Jeg takker ligeledes udvalgets sekre­
tariat, som altid har udført et fremragende arbejde for, at forretningsordenen opfylder det parlamentariske arbejdes
behov. Nr. 4-539/8 Europa-Parlamentets forhandlinger 3.5.99
Fayot
I det nye Parlament vil dette udvalgs — dette hedengangne Udvalg for Forretningsordenen, Valgs Prøvelse og
Medlemmernes Immunitet — kompetenceområder fremover blive delt mellem to store udvalg: Udvalget om Retlige
Anliggender og Borgernes Rettigheder og Udvalget om Institutionelle Spørgsmål. Dette viser, at det var et vigtigt
område, eftersom to betydningsfulde udvalg nu skal overtage det.
Hr. formand, betænkningen angår bilag V i forretningsordenen og navnlig alt, hvad angår decharge. De kan sikkert
huske, at denne undersøgelse af bilag V i vores udvalg startede med et brev fra fru Theato, formand for Budgetkon­
troludvalget, der især drejede sig om, hvorvidt artikel 5 i bilag V, der fastsætter, at en nægtelse af decharge kun kan
vedtages med absolut flertal, var i overensstemmelse med traktatens bestemmelser. Vi havde i december haft en
meget lang diskussion om dette aspekt samt om, hvorvidt det var muligt at ændre beslutningsforslaget. På det tids­
punkt fremsatte vi en fortolkning, som Parlamentet overtog, og vi sagde ligeledes, at vi ville komme tilbage til dette
bilag V i sin helhed.
Det har vi gjort i denne betænkning, og jeg vil gerne sige, at vi har udarbejdet betænkningen i tæt samarbejde med
Budgetkontroludvalget. Jeg vil især gerne takke udvalgets formand, fru Theato, der desværre ikke kunne være til
stede, og naturligvis også ordføreren for udtalelsen fra dette udvalg, fru Kjer Hansen, samt alle udvalgets
medlemmer, der har udført et godt stykke arbejde, fordi det direkte angår afviklingen af udvalgets procedurer.
Der var mange ændringsforslag til mit udkast til betænkning, der dog alle gik i samme retning. Der var ikke
grundlæggende kritik af den anvendte metode. Det vigtigste var at fjerne det absolutte flertal fra artikel 5 og at sætte
nægtelse på samme niveau som afgørelse og ligeledes at præcisere proceduren i tilfælde af udsættelse. Jeg vil derfor
minde om, at proceduren om meddelelse eller nægtelse af decharge i den nye artikel 3 indeholder tre forslag.
For det første et forslag til afgørelse om meddelelse eller nægtelse med simpelt flertal. For det andet et forslag til
afgørelse, der fastsætter, hvornår regnskaberne skal afsluttes. Det er samtidig en væsentlig nyskabelse, der gør det
muligt at adskille afslutningen på regnskabsåret på den ene side — altså en slags simpel teknisk metode til at
kontrollere, om disse regnskaber er blevet holdt — og på den anden side diskussionen om Parlamentets udtalelse
om Kommissionens forvaltning af budgetterne. Endelig det tredje forslag — der er et beslutningsforslag — og hvor
Parlamentet ifølge dette beslutningsforslag skal anføre dets bemærkninger om Kommissionens gennemførelse af
budgettet. Det er dette ene beslutningsforslag, der kan ændres i henhold til forretningsordenen, hvis Parlamentet
accepterer forslaget, som det er fremlagt.
Derudover har vi ligeledes en meget præcis procedure i tilfælde af udsættelse, hvilket også skal gøre opmærksom på
behovet for at fortsætte proceduren og ikke bare lade den være, som den er. Endelig fastsætter en sidste artikel
proceduren for forhandling i Parlamentet. De to ændringsforslag, der er blevet fremsat, ændrer ikke grundlæggende
proceduren, som den blev fremlagt af Udvalget for Forretningsordenen, Valgs Prøvelse og Medlemmernes Immu­
nitet og ændrer altså heller ikke den grundlæggende tanke.
Hr. formand, jeg håber, at dette nye bilag vil gøre arbejdet lettere for Budgetkontroludvalget og Parlamentet. Jeg tror,
at forholdet mellem Parlamentet og Kommissionen i forbindelse med bugetkontrol vil fortsætte og udvikle sig, og
jeg håber, at Parlamentet med denne forretningsorden kan gøre et endnu bedre stykke arbejde i forbindelse med
kontrol af Kommissionens forvaltning af budgettet.
FORSÆDE: Ursula SCHLEICHER
Næstformand
Corbett (PSE). — (EN) Fru formand, jeg vil gerne begynde med at komplimentere hr. Fayot ikke bare for denne
betænkning, men også for ledelsen af Udvalget for Forretningsordenen, Valgs Prøvelse og Medlemmernes Immunitet
i de sidste år. Han har været en fremragende formand.
Jeg vil gerne forsikre ham om, at udvalget ikke bliver overtaget af Udvalget om Institutionelle Spørgsmål. Det bliver
slået sammen med dette udvalg, så der dannes et nyt udvalg om forfatningsspørgsmål, der vil blive et meget vigtigt
udvalg her i Parlamentet.
Det spørgsmål, vi har fået forelagt, opstår, fordi traktaterne selv ikke klart siger, hvad der bør ske, hvis Parlamentet
ikke giver decharge. Vi som Parlament har selv fortolket retten til at give decharge sådan, at vi mener, at vi også har
ret til at nægte decharge. Denne fortolkning deles af andre institutioner og har været praksis i et antal år.
Men der står ikke i traktaten, hvad der skal ske, hvis Parlamentet nægter decharge. Vi har her i Parlamentet i mange
år fortolket det sådan, at hvis Parlamentet skulle nægte decharge, måtte den pågældende Kommission, hvis den
stadig fungerede, drage de nødvendige konsekvenser og gå af — den skulle være nødt til at gå af. Med andre ord,
hvis man nægtede decharge, var det i sig selv et slags mistillidsvotum mod Kommissionen. Kommissionen selv,
repræsenteret af kommissær Tugendhat, da han var budgetkommissær, så ud til at acceptere denne fortolkning. Det
er grunden til, at vi har skrevet i bilag V til vores forretningsorden, at vi ikke bare behøvede simpelt flertal, men et
særligt flertal af medlemmer i Parlamentet — et absolut flertal — for at nægte decharge, for ellers ville nægtelse af
decharge være en bagdør til et mistillidsvotum mod Kommissionen med et mindre flertal, end der normalt kræves i
henhold til traktaten. Det var derfor for at beskytte traktaten, at vi indsatte dette særlige krav til flertal i vores forret­
ningsorden.

Soyez le premier à déposer un commentaire !

17/1000 caractères maximum.