The European Community and the environment

De
Environmental degradation
Publié le : jeudi 12 janvier 2012
Lecture(s) : 14
Source : EU Bookshop, http://bookshop.europa.eu/
Nombre de pages : 88
Voir plus Voir moins

Periodisk 3/1987
DET EUROPÆISKE
FÆLLESSKAB OG
MILJØET
κ;««
EUROPÆISK DOKUMENTATION I samme serie
Det Europæiske Fællesskab og udviklingslandene (udgået)
Øget indflydelse i virksomhederne for den europæiske arbejdstager (udgået)
Forbrugeren i Det Europæiske Fællesskab (udgået)
Det Europæiske Fællesskab og omverdenen gennem 25 ir (udgået)
EFs anden udvidelse (udgået)
Fællesskabet og dets regioner (anden udgave) (udgået)
Det Europæiske Fællesskabs indsats pi det kulturelle område
Det e Fællesskab og erhvervsuddannelsen
Den Europæiske Økonomiske og Monetære Union (anden udgave) (udgået)
Fri bevægelighed for personer i Det Europæiske Fællesskab (udgået)
En Europæisk uddannelsespolitik (anden udgave)
Det Europæiske Fællesskabs industristrategi (udgået)
EF og energien (tredje udgave) (udgået)
Vin i Det Europæiske Fællesskab
Det Europæiske Fællesskabs socialpolitik (tredje udgave) (udgået)
EFs Toldunion (tredje udgave) (udgået)
Det Europæiske Fællesskabs transportpolitik (anden udgave)
Kvinderne i Det Europæiske Fællesskab
Det Europæiske Fællesskab og dets retssystem (anden udgave)
ECU'en
Det Europæiske Fællesskabs okonomi (anden udgave)
Det e s fiskeripolitik (udgået)
Det Europæiske Fællesskabs forskningspolitik (anden udgave)
Det e Fællesskab og middelhavslandene
Den nukleare sikkerhed i Det Europæiske Fællesskab
Det Europæiske Fællesskab budget (fjerde udgave)
Fællesskabsrettens ABC (anden udgave)
Europæerne set med deres egne ojne —■ Europæiske meningsmålinger — 1973­1986 (anden udgave)
Det Europæiske Fællesskabs Domstol (tierde udgave)
Den fælles landbrugspolitik og reformen deraf (fjerde udgave)
Europas samling ■— Det Europæiske Fællesskabs oprettelse og udvikling (anden udgave)
(Foru^ettelst pj trcdtc side ai omsUgftì
Udarbejdet af:
Afdeling IX/E­5 — Koordinering og udarbejdelse af publikationer Det Europæiske Fællesskab og miljøet
(Tredje udgave)
Manuskript afsluttet i februar 1987 Denne publikation udgives også på følgende sprog:
ES ISBN 92­825­7269­2 La Comunidad Europea y el medio ambiente
DEISBN 92­825­7271­4 Die Europäische Gemeinschaft und der Umweltschutz
GR ISBN 92­825­7272­2 Η Εγρωπαϊκη κοινότητα και το περιβάλλον
ΕΝ ISBN 92-825-7273-0 The European Community and the environment
FRN 92-825-7274-9 La Communauté européenne et l'environnement
IT ISBN 92-825-7275-7 La Comunità europea e l'ambiente
NLN 92-825-7276-5 De Europese Gemeenschap en het leefmilieu
PT ISBN 92-825-7277-3 A Comunidade Europeia e o ambiente
Bibliografiske data findes bagest i denne publikation
Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 1987
ISBN 92-825-7270-6
Katalognummer: CB-NC-87-003-DA-C
Tekster i denne publikation må med kildeangivelse frit gengives i deres helhed eller i uddrag
Printed in the FR of Germany Indhold
Indledning 5
I — Miljøet og de trusler, det står overfor 7
Forurening
Den hastige byudvikling 8
Landskabets skiftende form 9
Udtømning af naturens ressourcer 10
II — Fællesskabets svar3
III — Det Europæiske Fællesskab og miljøet7
En forpligtelse til at forbedre levestandarden
Bevarelse af den fri handel 1
Problemets internationale karakter8
Reaktion på offentlighedens bekymring 20
IV — Økonomi og miljø
Sammenhængen mellem miljøbeskyttelse og økonomisk politik4
Omkostninger og fordele ved miljøpolitikken6
Omkostningerne ved forurening7
Beskæftigelse 3
V — Fællesskabsaktioner til beskyttelse af miljøet 33
Foranstaltninger til mindskelse af forurening og gener
Vandforurening
Luftforurening
Støjforurening9
Kemikalier 40
Foranstaltninger til forbedring af mil joet og livskvaliteten 42
Affaldsforvaltning4
Forskning og udvikling6
Aktioner af generel karakter: vurdering af virkningerne på miljøet7
Offentlig uddannelse om miljøproblemer 48
3 Den internationale dimension 49
Nuklear sikkerhed 51
VI — Fremtiden: Det Europæiske Fællesskabs fjerde miljøhandlingsprogram 53
Gennemførelse af fællesskabslovgivningen
Integrering af miljøhensyn i andre politikker5
Prioriterede aktioner8
Luftforurening
Vandforurening
Kemikalier 60
Bioteknologi
Støj
Bevarelse af naturen og naturressourcerne 61
Beskyttelse af jorden
Affaldsforvaltning2
By- og kystområder
Aktioner på internationalt plan4
Samarbejde med udviklingslandene5
VII — Konklusion 67
Oversigt over de vigtigste retsakter og politiske dokumenter, som EF har vedtaget
på miljøområdet9
Bibliografi 7Indledning
Fra tid til anden indtræffer der hændelser, som får det til at gå op for os, ikke blot
hvor løst vort greb er om teknologien, men også hvor skrøbeligt det miljø er, som
vor nutidige dagligdag og fremtidige overlevelse i den grad afhænger af.
Hændelser som ulykken på kernekraftværket i Tjernobyl, giftgaskatastrofen i Bho­
pal, udslippet af kemiske stoffer i Seveso og olielækken fra »Amoco Cadiz« er kun
alt for krasse illustrationer af, hvilken pris vi alle kan være tvunget til at betale i det
økonomiske fremskridts navn.
Uanset hvor sjældne ulykker i denne målestok måtte være, kan det ikke undre, at
når de endelig indtræffer, fremkalder de bekymring i offentligheden over de farer,
som miljøet står over for, og en erkendelse af det påtrængende behov for at beskytte
og værne om det. De medfører ligeledes, at der sættes spørgsmålstegn ved udvik-
lingstempoet og de omkostninger, der er forbundet med denne udvikling.
Forholdet mellem økonomisk vækst og miljøbeskyttelse — to målsætninger, som
ved første øjekast kan forekomme uforenelige — ligger til grund for Det Europæiske
Fællesskabs miljøpolitik.
Denne politik har nu næsten femten år på bagen. Den blev udformet på et tidspunkt,
hvor der var forholdsvis kraftig økonomisk fremgang og forholdsvis stor stabilitet i
Europa, men er blevet ført ud i livet under indtryk af et stadigt kraftigere økonomisk
tilbageslag. I praksis har dette betydet, at idealerne om at beskytte miljøet og bevare
dyrelivet og naturressourcerne alt for ofte har måttet vige for det daglige behov for
at holde Europas ramponerede økonomier oven vande.
Nu, hvor Fællesskabets miljøpolitik har udviklet sig, står i fuldt flor og er blevet stil­
let lige med andre EF-politikker, er man nået til den erkendelse, at varig økonomisk
vækst kun kan opnås under forudsætning af et beskyttet miljø, eftersom naturres­
sourcerne i miljøet ikke blot danner udgangspunkt for, men også sætter grænserne
for økonomisk vækst.
1 denne brochure opridses udviklingen i Fællesskabets miljøpolitik, og der gøres rede
for, på hvilken måde forholdet mellem økonomisk vækst og miljøbeskyttelse har gi­
vet sig udtryk i praksis. Der redegøres for politikkens mange succeser og resultater — og nogle af de vanskeligheder, den står over for — i forbindelse med dens be­
stræbelser på at medvirke til at beskytte miljøet i europæisk og bredere international
sammenhæng.
Der gives ligeledes en redegørelse for nogle af de store opgaver, som endnu mangler
at blive udført, og for de nye fremtidsperspektiver for Fællesskabets miljøpolitik,
som EF-Kommissionen har udarbejdet. I — Miljøet og de trusler, det står overfor
Bekymringen over for de potentielt skadelige virkninger, som menneskets virksom­
hed kan have på miljøet, er ikke af ny dato. Oldtidens Kina og Grækenland havde
lovgivning om beskyttelse af jorden, og i det 13. århundrede blev der i England truf­
fet foranstaltninger til at mindske luftforureningen. Verdens første naturpark blev
oprettet ved Yellowstone i De Forenede Stater for over 100 år siden.
Det var dog først i 1950'erne og 1960'erne, at der begyndte at spire en bredere er­
kendelse af, hvilke langsigtede og uoprettelige skader mennesket kan forvolde på
miljøet. Hvad enten det drejede sig om by eller land, var det ikke svært at finde ek­
sempler på disse skader.
Forurening
Nogle var tydeligere end andre. Den væsentligste trussel, og den alvorligste, var for­
ureningen.
— I industrien, fabrikker og andre anlæg, som arbejder med alle former for fremstil­
lingsvirksomhed, frembringes affald og spildevand, hvoraf noget indeholder me­
get farlige og skadelige stoffer som visse kemiske stoffer og tungmetaller (bly,
kviksølv, cadmium osv.). Industriforureningen udsætter ofte mennesket for
sundhedsrisici direkte og medfører desuden skader på miljøet, hvor end den fore­
kommer.
— I søer, floder og i havet kan forureningen forgifte fiskene, mikroorganismerne, de
lever af, og alt planteliv i vandet, og gøre vandet uegnet til badning og andre fri­
tidsaktiviteter og til brug som drikkevand og andre husholdningsformål.
Særlige farer kan opstå som følge af produkter, der er toksiske, persistente og
bioakkumulerende. Disse stoffer kan ikke nedbrydes gennem de sædvanlige pro­
cesser i naturen og vil derfor ophobes i kroppen på de dyr, der kommer i kontakt
med stofferne.
Den skade, de gør, kan således mangedobles, fordi den har både en direkte og en
indirekte virkning. For eksempel går kviksølv, der akkumuleres i en mikroorga-nisme, videre til fisken, som spiser den, og videre til et større rovdyr, som spiser
fisken, og således videre i fødekæden frem til mennesket.
— I atmosfæren spredes forurenende stoffer som f.eks. visse kemiske gasarter og
støv med vinden over store afstande. Visse luftbårne forurenende stoffer, som
f.eks. svovldioxid (S02), falder ned på jorden igen som »sur nedbør« og forgifter
livet i søer og floder, forurener afgrøder, skader skovområder og korroderer me­
talkonstruktioner og malede bygningsværker.
— I jorden kan de forurenende stoffer nedbryde jordens naturlige opbygning og
gøre den ufrugtbar eller reducere dens muligheder for afgrødevækst. Forurenen­
de stoffer siver også ned gennem jorden og forurener grundvandsressourcerne og
frembyder dermed en sundhedsrisiko for mennesker og husdyr såvel som for
vildtlevende dyr.
Tilsvarende er de potentielle sundhedsrisici i forbindelse med produktion, fremstil­
ling og anvendelse af en lang række kemikalier som f.eks. chlorfluorcarboner, chlor-
forbindelser og pesticider først blevet bragt frem i lyset inden for de seneste 25 år.
Asbest, et produkt, som i vid udstrækning anvendes til isolering og brandsikring, er­
kendes i dag at være et potentielt livsfarligt stof, fordi fibrene angriber åndedrætsor­
ganerne. Tilsvarende var bly engang vidt udbredt i fremstillingen af maling, indtil
der blev indført strengere kontrol, fordi man var bekymret for dets sundhedsrisici.
Den hastige byudvikling
Europa er allerede nu en af de tættest befolkede regioner i verden. Hvis man tegner
en cirkel med en diameter på 400 kilometer med centrum i Lille i Nordøstfrankrig,
vil man kunne omkredse Europas industricenter — med Ruhr- og Rhindalene, Ant­
werpen, Bruxelles, Nordfrankrig, Randstad Holland, hovedstadsområdet London
og Midtengland, Det Forenede Kongeriges industrielle hjerte.
Som det er nu, betyder denne store koncentration af industri og mennesker en meget
betydelig forurening, og der er alle tegn på, at den nuværende vækst vil fortsætte
med øget hast i fremtiden. Den hast, hvormed efterkrigstidens industrielle ekspan­
sion er foregået, har ført til en rekordagtig bymæssig udvikling.
Desværre er størsteparten af denne udvikling sket med store omkostninger for mil­
jøet. Byernes udseende er i sig selv blevet skæmmet af skødesløs planlægning og for­
hastet udvikling. Ud over spredningen af bebyggelser og fabrikker har den indu­
strielle ekspansion medført et uhyre stort net af veje, jernbaneforbindelser og anden
infrastruktur, der tjener som forsyningsveje til industrien.
8

Soyez le premier à déposer un commentaire !

17/1000 caractères maximum.

Diffusez cette publication

Vous aimerez aussi

184 pages : Organigramme de la Commission des Communautés européennes

de EUROPEAN-COMMISSION-DIRECTORATE-GENERAL-HUMAN-RESOURCES-AND-SECURITY

Le minoranze linguistiche nei paesi della Comunità europea

de EUROPEAN-COMMISSION-DIRECTORATE-GENERAL-HUMAN-RESOURCES-AND-SECURITY

Organigramme de la Commission des Communautés européennes - février 1990

de EUROPEAN-COMMISSION-DIRECTORATE-GENERAL-HUMAN-RESOURCES-AND-SECURITY

suivant