Den Rådgivende Forsamling for Erhverv og Samfund

European Economic And Social Committee

Sujets

• Annual report
• Directory
• European Economic and Social Committee
• Economie gestion

Informations

• Publié par: EUROPEAN-ECONOMIC-AND-SOCIAL-COMMITTEE
• Nombre de lectures: 38
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 2 Mo

Extrait

DEN RÅDGIVENDE FORSAMLING FOR ERHVERV OG SAMFUND
^;K-1:i=JH=lí7~
1985
DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG
Bruxelles DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG
Afdeling for presse, information og publikation
Rue Ravenstein 2 Tlf. 5199011 Tig. adr.: ECOSEUR
1000 BRUXELLES Telex: 25983 CESEUR DEN RÅDGIVENDE FORSAMLING
FOR ERHVERV OG SAMFUND
Årsberetning
1985
Bruxelles — 1986 Denne publikation udgives også på følgende sprog:
ES ISBN 92-830-0084-6
DEN 92-830-0081-1
GR ISBN 92-830-0082-X
ENN 92-830-0083-8
FR ISBN 92-830-0085-4
ITN 92-830-0086-2
NL ISBN 92-830-0087-0
PTN 92-830-0088-9
Bibliografiske data findes bagest i denne publikation.
Luxembourg: Kontoret for De europæiske Fællesskabers officielle
Publikationer, 1986
ISBN 92-830-0080-3
Katalognummer: EX-45-85-397-DA-C
Artikler i denne publikation må med kildeangivelse frit gengives i deres helhed eller i
uddrag.
Printed in the FR of Germany Indholdsfortegnelse
Side
Forord 5
KapitelI— Udvalgets rolle og indflydelse 9 II— arbejde13
1.Landbrugspolitik13
2. Transportpolitik18
3. Socialpolitik26
4. økonomisk og finansiel politik 32
5. Regionalpolitik37
6. Industripolitik41
7. Forbindelsermedtredjelande49
8. Energiepolitik55
9. Miljøbeskyttelse—Sundhedsvæsen — Forbrug 59
Kapitel III —Forbindelsernetilpresseogoffentlighed63 IV —Grupperne67
Kapitel V — Deltagelseiforskelligearrangementer73 VI — Nykonstituering af Udvalget —
Udnævnelser og fratrædelser 81
Kapitel VII — Generalsekretariatetsinterneanliggender83
1. Personalet 83
2. Budgettet83
3. Møder83
4. Generalsekretariatets struktur i 198584
BilagA—Fortegnelse over udtalelser, studier og informationsberetnin­
gerudarbejdet i 198587
BilagΒ—Listeover Udvalgets initiativudtalelser (1973­1985) 99
Bilag C— Oversigt over, i hvilket omfang Udvalgets udtalelsererblevet
taget til følge 111
Bilag D — Diagrammer117 Forord
For Det økonomiske og sociale Udvalg har 1985 hovedsagelig været præget af to
forhold: For det første den økonomiske situation og i forbindelse hermed især den
yderligere forværring af beskæftigelsessituationen. For det andet de institutionelle
reformforsøg inden for Fællesskabet.
Trods en relativt tilfredsstillende vækst i 1985 udgjorde arbejdsløsheden over 11%.
Denne beskæftigelsesudvikling er i betragtning af langtids- og ungdomsarbejdsløs­
hedens ødelæggende konsekvenser, samt »den nye fattigdom« — for kun at nævne
nogle — en fuldstændig utilfredsstillende og uacceptabel situation. Hvis medlems­
staterne bibeholder deres hidtidige økonomiske politik, er det ikke sandsynligt, at
der Inden for de næste år vil ske noget markant fald i arbejdsløsheden. Med en for­
ventet vækst i produktionspotentiellet på ca. 2% p.a. vil beskæftigelsen kun vokse
ca. 0,5%. Således kan den forventede vækst i arbejdsstyrken, som vil stige i samme
takt, i bedste fald kun blive udlignet.
Hvad skal der så gøres? Der må svares på dette spørgsmål på to niveauer. Da det
er en kendsgerning, at der ikke findes nogen fælles økonomisk politik, falder de
nødvendige foranstaltninger i vidt omfang ind under de nationale regeringers an­
svar. Dette er det første niveau.
Det andet niveau er selve EF-institutioneme, som først og fremmest har en ret­
ningsgivende og samordnende funktion, og som derudover råder over visse — om
end i relation til hele problemet — utilstrækkelige finansielle midler, f.eks. Regio­
nalfonden, Socialfonden, det såkaldte »nye EF-instrument« og Den europæiske In­
vesteringsbank, som der kan trækkes på.
Makroøkonomisk drejer det sig primært om at få øget de jobskabende investerin­
ger. Dette er en uundværlig forudsætning for øget vækst og beskæftigelse. Men
vækst er ikke nok til at løse beskæftlgelsesproblemet, selv om det er en nødvendig
betingelse.
Ifølge beregninger foretaget af Kommissionen kræver en varig stigning i vækstten­
densen i nationalproduktet på 1% en stigning i investeringerne på 5%; det vil sige,
at en stigning i væksttendensen fra 2% til 3% ville kræve en investeringskvote sva­
rende til det højeste investeringsniveau, man havde i begyndelsen af 70-erne. Man bør også forsøge at gøre væksten mere beskæftigelsesfremmende og sørge for,
at beskæftigelsesstigningen pr. procent vækst bliver højere end tidligere.
Man bør udnytte alle muligheder for omstrukturering af de offentlige budgetter til for­
del for øgede offentlige investeringer. Det er tydeligt, at der i de forgangne år i visse
medlemsstater på mange områder er sket en regulær stagnation i investeringerne. I
den forbindelse bør der også tages højde for miljøbeskyttelsesforanstaltninger.
Øgede offentlige investeringer vil også bidrage til at udnytte kapaciteten inden for den
kriseramte byggebranche bedre og dermed virke særlig beskæftigelsesfremmende.
Det er af største betydning, at foranstaltninger til styrkelse af de offentlige investerin­
ger i Fællesskabet gennemføres samtidigt, samt koordineres indbyrdes.
På den måde undgår man ikke blot, at foranstaltningerne i en enkelt medlemsstat på
grund af øget import ikke får nogen praktisk beskæftigelsespolitisk virkning, men der
er også bevis for, at multiplikatoreffekten af investeringerne er større ved samtidig
gennemførelse af et sådant program.
Det andet bidrag til styrkelsen af den økonomiske dynamik skal komme fra medlems­
staterne selv. Her tænkes der på en fremskyndet gennemførelse af det fælles enheds­
marked gennem afvikling af de hindringer, der endnu gør sig gældende for den fri be­
vægelighed for varer, kapital og tjenesteydelser.
Et sådant projekt indebærer også, at Fællesskabets infrastrukturer, som hidtil i første
række har været de nationale regeringers område, tilpasses til et integreret europæisk
indre markedskrav og betingelser.
Her tænkes der først og fremmest på investeringerne inden for det trafikale område og
televæsenet. I betragtning af beskæftigelsesproblemets omfang kommer man på in­
gen måde uden om en omlægning og nedsættelse af arbejdstiden. I den forbindelse er
det naturligvis påkrævet, at arbejdsmarkedets parter tager stilling til dette problem in­
den for rammerne af den fri forhandlingsret om løn. Udvalget har i anledning af sin ud­
talelse om den økonomiske situation endnu engang udtrykkeligt opfordret til en kon­
struktiv dialog mellem arbejdsmarkedets parter.
Med hensyn til de institutionelle reformer har Udavlget med stor opmærksomhed fulgt
forberedelsen og gennemførelsen af regeringskonferencen i 1985. For første gang i
Udvalgets historie har formanden personligt kunnet fremføre Udvalgets holdning ¡for­
bindelse med de forestående forhandlinger over for formanden for Det europæiske
Råd. Udvalgets holdning var allerede i juli i en skrivelse til den Luxembourgske uden­
rigsminister resumeret som følger:
— styrket anvendelse af flertalsafgørelser i Ministerrådet,
— en stærkere medvirken fra Europa-Parlamentets side i lovgivningsarbejdet i Fæl­
lesskabet,
— en tilsvarende ordning i forbindelse med Det økonomiske og sociale Udvalgs råd­
givende funktion inden for Fællesskabets institutionelle struktur. Dette betyder bl.a., at dets udtalelser ikke kun skal rettes til Kommissionen og Rådet, men også
til Europa-Parlamentet.
Det synes for tidligt allerede at ville vurdere resultaterne af regeringskonferencen.
Selv om de ikke står mål med Det økonomiske og sociale Udvalgs forventninger, kan
man på den anden side alligevel ikke nægte, at der for første gang i mange år er kom­
met en vis dynamik i Fællesskabets formulering af målsætninger. Med den vellykkede
afslutning af tiltrædelsesforhandlingerne er der skabt en ramme som muliggør et ny­
brud. At udnytte et sådant nybrud så godt som muligt, bliver Det økonomiske og socia­
le Udvalgs hovedopgave i fremtiden.
Gerd MUHR
Formand