KRISTUS

Margrethe Floryan

Description

Vor Frue Kirke i København fremstår som et samlet værk tegnet af arkitekten C.F. Hansen og med udsmykning af billedhuggeren Bertel Thorvaldsen. Bygningens stramme, antik-inspirerede former taler samme sprog som de monumentale, hvide marmorstatuer og -relieffer, og Kristus-statuen i apsis over alteret har i snart 200 år har haft hovedrollen – både i kirkerummet og i kirkens liturgi.
I KRISTUS. Thorvaldsens statue i Vor Frue Kirke bliver der sat fokus på begge dimensioner, det æstetiske og det liturgiske. Ud fra en tværfaglig tilgang analyserer og fortolker kunsthistorikeren Margrethe Floryan Kristus-statuen, dens fremtræden og betydning i samspillet med de øvrige knap 30 Thorvaldsen-skulpturer i Vor Frue Kirke og i forhold til kirkerummet som ramme om gudstjenesten.
Bogen handler også om Vor Frue Kirkes tilblivelse, om Thorvaldsens forudsætninger og inspirationskilder og om hans andre kirkeværker. Med afsæt i Grundtvigs teologi og nugældende ritualpraksis argumenterer Margrethe Floryan for en æstetisk-liturgisk nytolkning af Thorvaldsens Kristus-statue.
KRISTUS. Thorvaldsens statue i Vor Frue Kirke er den første større bogudgivelse om Thorvaldsen som kirkekunstner.
Margrethe Floryan er kunsthistoriker og overinspektør ved Thorvaldsens Museum. Hun er mag.art. og ph.d. fra Aarhus Universitet og har diplom i museologi fra École du Louvre. Forfatter til artikler og bøger om arkitektur, skulptur og historiske haver.

Sujets

• Arts visuels
• Arts visuels
• Art

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 18 décembre 2020
• Nombre de lectures: 0
• EAN13: 9788772194554
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 41 Mo

Extrait

KRISTUS
Margrethe
Floryan
Vor Frue Kirke i København fremstår som et gesamtkunstwerk tegnet
af arkitekten C.F. Hansen og med udsmykning af billedhuggeren Bertel
Thorvaldsen. Bygningens stramme, antik-inspirerede former taler
samme sprog som de monumentale, hvide marmorstatuer og -reliefer,
ogK ristus-statuen i apsis over alteret har i snart 200 år haf rto hollenved
– både i kirkerummet og i kirkens liturgi.
I KRISTUS. Thorvaldsens statue i Vor Frue Kirke bliver der sat fokus på
begge dimensioner, det æstetiske og det liturgiske. Ud fra en tværfaglig
tilgang analyserer og fortolker kunsthistorikeren Margrethe Floryan
Forfatteren Margrethe Floryan (født 1957 i São Paulo) Margrethe Floryan
Kristus-statuen, dens fremtræden og betydning i samspillet med de er kunsthistoriker og overinspektør ved Thorvaldsens
øvrige knap 30 Thorvaldsen-skulpturer i Vor Frue Kirke og i forhold Museum. Hendes faglige virke er koncentreret om
billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, arkitektur og havekunst. til kirkerummet som ramme om gudstjenesten.
Hun er mag.art. fra Aarhus Universitet med en afandling
Bogen handler også om Vor Frue Kirkes tilblivelse, om Thorvaldsens
om den franske maler og landskabsarkitekt Hubert Robert KRISTUSforudsætninger og inspirationskilder og om hans andre kirkeværker. og ph.d. fra samme universitet med en afandling om
Med afsæt i Grundtvigs teologi og nugældende ritualpraksis argumenterer russisk og sovjetisk have- og parkkultur. Hun har diplom
i museologi fra École du Louvre. Margrethe Floryan for en æstetisk-liturgisk nytolkning af Thorvaldsens Thorvaldsens statue Kristus-statue. Margrethe Floryan har været museumsinspektør på Thorvaldsens
Statens Museum for Kunst og ekstern lektor i kunsthist orie statue  i KRISTUS. Thorvaldsens statue i Vor Frue Kirke er den første større bog-
ved Københavns Universitet. Hun har tidligere boet og  i Vor Frue KirkeVor Frue Kirkeudgivelse om Thorvaldsen som kirkekunstner. forsket i knap ti år i New York, Moskva og Berlin.
På Aarhus Universitetsforlag udgav forfatteren i 1996
ISBN 978-87-7219-113-3
Gardens of the Tsars. An Analysis of the Aesthetics, Semantics
ISBN  978-87-7219-113-3
and Uses of Late 18th Century Russian Gardens.
9 788772 191133
17/11/2020 13.08
113195_smds_kristus_.indd 1
aarhus universitetsforlagkristus
113195_kristus_.indd 1 10/11/2020 12.45Kunstværkets egentlige væren består i,
at det bliver til en erfaring, der forvandler den erfarende.
(Hans-Georg Gadamer, Sandhed og metode, 1960)
Der fndes ikke kristen kunst i almindelighed,
men kristen kunst er den kunst, menigheden lader blive i kirken.
(Hein Heinsen, ’Dialogens nødvendighed’, 1995)
(…) når først stenen har fået menneskeform ,
er den alligevel mere end sten.
(Amalie Smith, Marble, 2014)
Æstetisk, historisk og liturgisk set
a arhu s univer sitet sfo rl a g
113195_kristus_.indd 2 10/11/2020 12.45Margrethe Floryan
Kunstværkets egentlige væren består i,
at det bliver til en erfaring, der forvandler den erfarende.
(Hans-Georg Gadamer, Sandhed og metode, 1960) KRISTUS
Der fndes ikke kristen kunst i almindelighed,
men kristen kunst er den kunst, menigheden lader blive i kirken.
(Hein Heinsen, ’Dialogens nødvendighed’, 1995) Thorvaldsens statue
(…) når først stenen har fået menneskeform ,  i Vor Frue Kirke
er den alligevel mere end sten.
(Amalie Smith, Marble, 2014)
Æstetisk, historisk og liturgisk set
a arhu s univer sitet sfo rl a g
113195_kristus_.indd 3 10/11/2020 12.45Vandringen til Golgatha
KRIST U S
Jesu dåb Nadverens indstiftelse
Dåbsenglen
Paulus Peter
Matthæus Johannes
Philip Jakob den Ældre
Jakob den Yngre Andreas
Thomas Judas Thaddæus
Bartholomæus Simon Zelotes
Indtoget i Jerusalem
Johannes Døber-gruppen
Thorvaldsens skulpturer i Vor Frue Kirke
113195_kristus_.indd 4 10/11/2020 12.45indhold
1 ’En sand Prometheus’: Parabel 9
2 ’Hvide Krist’: Thorvaldsens gudsbillede 15
På sporet af en helhedstolkning 31
Peter Eksistenssfærer eller ’Menneske først’ 41
Kristus-statuen ifølge Grundtvig 47
Om Thorvaldsens kirkeværker: Forskningshistorisk tilbageblik 52Johannes
Jakob den Ældre 3 Kristus-statuen i Vor Frue Kirke 65
In situ: Rum og disposition 71
Andreas Fra fade til krop: Fænomenologisk set 92
Jesu Kristi imperativ – og anden bibelsk tale 102
’Fred være med jer!’: Scenografens bibelske forlæg 108Judas Thaddæus
4 Æstetisk set: Form og erfaring 123 Simon Zelotes
’Skulptur’ og ’statue’ som historiske begreber 128
Ældre kilder 131
Om ’statue sacrée’ 134
Antikken som kanon: J.J. Winckelmanns normative skulpturlære 135
’… at studere det Antique’ 141
Konturæstetik og målforhold 146
Apollo og Kristus 152
Statue og nærvær: J.G. Herders erfaringsæstetiske tænkning 159
’Ich fühle mich! Ich bin!’ 163
Nærvær og langsomhed 168
Krop til krop 170
Ekskurs: Fra Quatremère de Quincy til Julius Lange 174
Thorvaldsens skulpturer i Vor Frue Kirke
113195_kristus_.indd 5 10/11/2020 12.45 5 Private mæcener og ofcielle
forhandlingspartnere 181
En begyndelse: Familierne Reventlow, Schimmelmann og Schubart 186
Mellem diplomati og venskab 190
Døbefonten til Brahetrolleborg Kirke 192
Lollandske landsbykirker 201
En torso: Apostelkirche i München 203
Arven fra antikken 204
Scener fra Jesu liv 208
Om ’Commissionen for Vor Frue Kirkes Gienopbyggelse’ 215
Optakten 219
Forhandlingerne i København 1819-1820 223
To kirker: To Kristus-statuer 227
Fortsat nye motiver 232
Kongelig resolution 237
Slutspil: Familien Stampes værtskab 240
Sene bibelske arbejder 242
6 I ’Musernes Have’: Inspiration, praksis og proces 257
I Rom – og opholdet i Stuttgart i 1819 262
Mellem Rafael og Peter Cornelius 265
I ’Danneckerei’ 273
Boisserée-samlingen 278
Fra skitse til statue: Kristus-statuen 1819-1839 283
Forarbejderne 284
Datering 299
Måldata 304
Statuens vej fra Rom via Carrara til København 306
Det store værksted 307
Hugget i marmor 311
Kritik 320
Apostelskaren: Tilvirkning og ikonografsk tradition 325
Fra niche til sokkel 326
Model og marmor 329
’De 12 Apostle’ 339
113195_kristus_.indd 6 10/11/2020 14.34 7 Kunst, kristendom og kirk e:
Gudsbilledets mulighed 347
Traditioner og typologier i Kristus-tolkningen 354
’Den usynlige Guds billede’ 358
Zeus og Kristus 363
’Med Majestæt og Konge-Lader’ 368
Kristus-billede og kirkearkitektur: Positioner i 1820’ernes dis374kur s
Hegels relative ikonoklasme 378
Hjorts platoniske dialog om Kristus-statue 38n 3
Bunsen og ’S. Salvatore sopra Giove38 ’ 4
Klenzes kirkearkitektoniske manife3st 89
Kristus-statuens sejrsgang: Seriefremstilling og skalas393kif t
Mode i alterstatuetter 396
Nidarosdomen 405
Kristus-statuen som emblem 407
8 Kristus-statuen i gudstjenestens rum 417
’Indbyderen’: Kierkegaard som prædikant 424
Fredagsaltergangen i Vor Frue Kir 426ke
Tale til ’den Enkelte4 ’ 30
Knæfald og favntag 434
’Guds-Mennesket’: Grundtvig om gudstjeneste og tro 440
Den christelige Børnelærdom: Baggrund og sigte 442
Om de ’christelige Livstegn 44’ 5
’Herrens Bad og Herrens Bord449’
Jesu direkte tale 454
Kirkeværkerne set æstetisk-liturgisk: Erfaring og betydning 458
’Daabens Bad’: ’kommer til mig’ 461
’Naadens Bord’: ’fred være med jer !’ 470
9 ’Hvide søndag’: Konklusion 481
10 Treklang: Kort efterskr 491ift
Noter 495
Anvendt litteratur527
Illustrationer 534
Navneregister5 38
113195_kristus_.indd 7 10/11/2020 14.34


1 · ’en s and p r o metheu s’: parabel 9
113195_kristus_.indd 8 10/11/2020 12.45

kapitel 1
’En sand Prometheus’:
Parabel
Men for at der kunne være denne begyndelse, er et menneske
1blevet skabt, førend hvem ingen fand tes.
(Augustin citeret af Hannah Arendt, Mennevilkskeårts , 1958)
Men til at herske over de øvrige fandtes der endnu intet højere væsen,
i stand til dybere tænkning. Da blev mennesket til – hvad enten forbedringens skaber,
verdensbyggeren, fk et guddommeligt kim til at spire, eller den nyskabte jord,
så nylig skilt fra den høje aether, endnu havde himmelske kim i behold
da Prometheus blødte den op med regn og danned en skikkelse af den,
formet i billedet efter de alting styrende guder.
(Ovid, Metamorfoser, år 8 e.Kr., 1. sang, 76-83)
Han blev kaldt en Prometheus. Det var et blandt fere navne fra antikkBertensel Thorv aldsen,
Selvportrætbuste, (1810), univers, der blev hæftet på Bertel Thorvaldsen (1770-1844) som
billedgipsafstøbning,
Thorhugger. Prometheus brugte sine hænder, og hans materiale var ler - . Som halv
valdsens Museum
gud havde han hjemme i fere sfærer på en gang, men han stillede sig meget
gerne på menneskenes side. Og han veg ikke tilbage for at trodse de ellers så
mægtige guder. Andre gange samarbejdede han med guderne, eksempelvis
da han ifølge myten formede mennesket i ler. Det beretter den romerske
forfatter Ovid om i 1. sang af sit Mepetos amorfoser, som der er citeret fra til
indledning. Og senere sørgede Minerva for at puste liv i det kolde ler. Det var
således ved gudelig mellemkomst, at mennesket fk sjæl.
Prometheus’ skaberevner var en topos i antikkens poesi og prosa, og
herfra fk Prometheus-motivet et langt efterliv i den kunstbiografske litteratur.
Lignelsen opnåede stor popularitet i oplysningstiden, og blandt komponister
blev både Haydn og Beethoven omtalt som Prometheus. I 1804 skriver en af
Thorvaldsens tidlige støtter til ham: ”(…) sand Prometheus maae jo komme
2og danne Mennesker, vel at forstaae af Lehr.”
I sin samtid blev Thorvaldsen også kaldt en Fidias og en Praxiteles,
tilnavne, som havde rod i de kunsthistoriske paradigmer, han på linje -med stør
1 · ’en s and p r o metheu s’: parabel 9
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
113195_kristus_.indd 9 10/11/2020 12.46
stedelen af sin generations billedhuggere dyrkede og favoriserede. I sit valg
af formmæssigt udtryk og motivverden stod han i dyb gæld til de to
hovedrepræsentanter for den klassiske græske henholdsvis den hell enistiske
periodes billedhuggerkunst. Sent i Thorvaldsens liv dukkede også ti