Kunstmaleren og prinsessen

Anna Rebecca Kledal

Description

Den polsk-danske kunstmaler Elisabeth Jerichau Baumann rejste i årene 1869-75 til Konstantinopel og Kairo. Som mange andre af datidens malere var hun tiltrukket af Orientens mystik og eksotisme, men hun mødte i stedet et Osmannerrige midt i en brydningstid mellem et traditionelt og et mere moderne samfund.
Baumann fandt en del kunder til sine portrætter af mennesker fra alle dele af det osmanniske samfund, og i sin jagt efter motiver besøgte hun blandt andet en række haremmer, hvor hun oplevede et på mange måder frit liv inden for murene. I et af disse haremmer traf Baumann den unge tyrkisk-osmanniske prinsesse Nazili, som gjorde et stort indtryk på hende. Prinsessen var allerede som purung aktiv forkæmper for kvinders rettigheder og blev en af de førende kvindesagsforkæmpere og antikolonialister i det 19. århundredes Mellemøsten.
Baumann nedfældede sine betragtninger om mødet med prinsessen og om sex, ægteskab og kvinders og børns rettigheder i et par rejseberetninger. På den baggrund kan Kunstmaleren og prinsessen genoplive de to kvinders unikke forhold og derigennem give indblik i en periode, hvor kvinder både i Europa og i Osmannerriget fik øget mulighed for at præge deres eget liv og deltage i det offentlige rum.
Anna Rebecca Kledal er forfatter og historiker samt ph.d. i køn og orientalisme fra Roskilde Universitet.

Sujets

• Arts visuels
• Arts visuels
• Art

Informations

• Publié par: Aarhus University Press
• Date de parution: 28 mai 2021
• Nombre de lectures: 1
• EAN13: 9788772196022
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 1 Mo

Extrait

ANNA REBECCA KLEDAL
Kunstmaleren og prinsessen
Elisabeth Jerichau Baumanns m de med prinsesse Nazili
AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Kunstmaleren og prinsessen
Elisabeth Jerichau Baumanns m de med prinsesse Nazili
Anna Rebecca Kledal og Aarhus Universitetsforlag 2021
Omslag: Carl-H.K. Zakrisson
Forsideillustration: Nazili Hanum, Stamboul .
Elisabeth Jerichau Baumann, 1875. Privateje. Foto: Artepics / Alamy Stock Photo
Tilrettel gning og sats: Carl-H.K. Zakrisson og Tod Alan Spoerl
Forlagsredaktion: Sanne Lind Hansen
Bogen er sat med Lyon
E-bogsproduktion: Narayana Press, Gylling
ISBN 978 87 7219 602 2 (e-pub)
Aarhus Universitetsforlag
unipress.dk
Bogen er udgivet med st tte fra:
C.L. Davids Fond og Samling
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
Denne bog er beskyttet i medf r af g ldende dansk lov om ophavsret. Kopiering til undervisningsbrug m kun ske efter aftale med Copydan Tekst & Node.
Indhold
Forord
Den forskningsm ssige rejse
Tilbage til nutiden
Tak
Mellem orientalisme, romantik og modernitet
Kilder, k n og kunst
En fodnote, saloner og memoirer
Orientalisme
Romantikken og modernismen
Interne sociohistoriske forhold i Osmannerriget
Dansk orientalisme i det 19. rhundrede
Kunstneren og prinsessen
Et liv med kunst, krig og k rlighed
Den revolution re prinsesse
Kvinder, kunst og ligestilling
Politiseringen af dansk kunst
De danske motiver
De orientalske motiver
Haremsmalerier
Den franske romantik
Motiver af gyptiske kvinder
Motiver af j diske kvinder
J der inden for og uden for Europa
Baumanns orientrejser
Ankomst til Konstantinopel
Anden orientrejse
Rejseberetninger og l gnehistorier
En gte Oriental
Osmannerrigets politiske udvikling
Ungdomsopr ret: De Unge Osmanner
De samfundsm ssige debatter
Haremmet
En sociohistorisk institution
Fantasi og politisk metafor
Samtaler i haremmet
gteskab og barbari
B rns rettigheder
Slaveri i Osmannerriget
Prinsesse Nazilis kultursalon
Kredsen omkring prinsesse Nazili
To ukonventionelle kvinder
Mellem romantikken og det moderne
Litteraturliste
Navneregister
The relationship of the text, and of writing, to painting is a relationship initiation: Painting fosters writing
Jean-Louis Schefer i Le D luge, la Peste, Paolo Uccello , 1976
Forord
En kunstudstilling i 1996 om dansk orientalisme p museet Davids Samling i K benhavn s ede et af de f rste kim til denne bog. 1 Det var ikke, fordi de orientalske malerier forekom mig teknisk specielle eller s rligt nyt nkende. De fremstod mere, set med nutidens jne, som kitsch i deres klassiske romantiske fremstilling af Orienten med kamelriddere, hensl ngte haremsdamer og gyptiske pottemagere. Alligevel vakte en af kunstnerne, Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881), min nysgerrighed, og det fordrede i f rste omgang sp rgsm lene: Hvem var denne kunstner, og hvad oplevede hun p sine rejser?
Baumann har de sidste rtier oplevet en ren ssance inden for kvinde- og kunststudier, og der er i den seneste rr kke udgivet relevante og nyt nkende v rker, hvor hendes virke som kunstner og kosmopolit bliver grundigt belyst. Det springer dog i jnene, at hverken Baumanns ophold i Orienten eller de personer, hun traf og interagerede med, har v ret kritisk studeret; man har i bedste fald ukritisk reproduceret Baumanns 1800-talsfort llinger om Orientens prinsesser og haremmer via hendes malerier, suppleret med rejseberetningen Brogede Rejsebilleder fra 1881. Centralt for Baumann st r m derne i Fazil Pashas hjem, hvor hun traf den unge tyrkisk-osmanniske prinsesse Nazili (1853-1913).
Vi kan naturligvis ikke gengive ordret, hvad der blev talt om i de osmanniske haremmer, men vi kan ud fra Baumanns v rker, hendes omfattende brevsamling, tekster fra og informationer om og af osmanniske aristokrater og intellektuelle, indkredse validiteten i Baumanns ytringer og derfra gengive et billede af samtalerne.
Den forskningsm ssige rejse
At bekendtskabet med Baumann og prinsesse Nazili skulle f re mig ud p en l ngere forskningsm ssig rejse, var jeg p det tidspunkt endnu ikke klar over.
rtier f r og kort efter de arabiske opr r startede i Tunesien i 2010, rejste jeg i Mellem sten i b de forsknings- og arbejdsm ssige sammenh nge. Det gjorde det muligt for mig at forf lge Baumanns fodspor i b de gypten og Tyrkiet, hvor jeg s gte og genkendte elementer fra hendes og andre orientalisters f rden og fort llinger. Forskningsm ssigt ledte det mig til at unders ge Mellem stens moderne historie, og jeg oplevede det magiske jeblik, hvor jeg erfarede, at Baumanns afbildede haremsprinsesse Nazili ikke kun var en vestlig fantasi, men rent faktisk havde eksisteret med sin helt egen s regne stemme.
Baumanns Brogede Rejsebilleder gav mig den f rste inspiration til at udforske denne prinsesse, og p n rmest detektivisk vis unders gte jeg nye spor om osmanniske aristokraters genealogi og deres bidrag til den politisk-historiske udvikling. Det blev hurtigt klart, at prinsessen og hendes familie var markante fortalere for kvinders ligestilling og bidrog med aktiv deltagelse for en reformering af samfundet. Dette var temaer, som prinsesse Nazili og Baumann dr ftede, og som der findes gengivelser af i Brogede Rejsebilleder . Der er ingen tvivl om, at Baumann var en yderst rv gen iagttager, og hun form ede som f andre i sin samtid at indfange og gengive kulturelle str mninger i tiden.
Tilbage til nutiden
Mens jeg i l bet af 00 erne l ste om orientalsk kunst og vestlige fantasier om Orienten, var mit konkrete m de med nutidens gypten ogs pr get af sociale sp ndinger. I det flerkulturelle Alexandria var den politiske kamp om definitionen af en bestemt religi s fortid p g ende og voldelig. 2 Men jeg skulle lige s vel blive udfordret p min egen indre orientalist : I en lille caf p Alexandrias baneg rd, hvor jeg drak en kop arabisk kaffe, mens jeg ventede p toget mod Kairo, hang kopier af kendte orientalske europ iske kunstmalere. Slidte replikaer af Eug ne Delacroix (1798-1863) og John Frederick Lewis (1804-1876). Her fandt jeg en europ isk spejling af Orienten, midt i Mellem sten, som en del af alexandrinernes selvforst else.
Skulle jeg forst baneg rdens udstilling som ureflekteret kulturimperialisme, hvor gyptere havde indoptaget kolonisatorernes blik p Orienten? Eller s byens borgere orientalsk kunst som endnu et lag i deres egen historiefort lling, hvor kulturer krydsede og genkrydsede gr nser? I nutidens Alexandria havde orientalske malere f et endnu en politisk signalv rdi i forhold til retten til en flerkulturel og flerreligi s fortid.
De britiske og franske malerier havde signalv rdi i forhold til erfaringen med den gyptiske udvandring og migration til USA, Vesteuropa og Balkan efter Den gyptiske Revolution i 1952 3 som et opg r mod den homogene fremstilling af landet og is r det flerkulturelle Alexandrias fortid. Her ligger endnu en fort lling om historiske europ isk-mellem stlige migrationsfort llinger, som jeg vil mene, stadig mangler en synligg relse. 4
I l bet af 00 erne vendte jeg tilbage til Kairo og havde samtaler med unge aktivister i de enorme, hastigt voksende slumomr der, som huser flere millioner indbyggere, og som gyptere humoristisk kalder for Little Shanghai , grundet antallet af beboere. Her m dte jeg entusiastiske unge mennesker, som nskede sig mulighed for uddannelse, og som k mpede for rettigheder i forhold til b rnearbejde eller m gling i skilsmissesager. Det var i disse endel se mudrede gader, visse steder uden adgang til elektricitet og rindende vand, at enhver form for romantisk stereotypisering af Orienten grundigt blev af-orientaliseret.
Arbejdet med denne bog blev ogs lanceret i et Danmark p virket af politiske diskussioner om dansk identitet vis- -vis den muslimske indvandring, efterh nden med mere og mere markant styring og p ber belse af retten til endimensionelle opfattelser af autenticitet og autoritet. Disse politiske processer kan med inspiration fra politologer som Minoli Salgado (2011) og Dietrich Jung (2011) samt arabist og historiker Mohammad Salama (2011) karakteriseres som en reorientalisering grundet dyb uro over retten til kulturel legitimitet. 5
Derfor fordrer arbejdet med Baumanns orientrejser og hendes blik p Orienten ogs en stillingtagen til selve ideen om orientalisme og det europ iske blik p andre kulturer. Frem for at gentage, hvad Baumann beretter om Orienten, er intentionen med denne bog at indskrive Baumann og Nazili i deres sociopolitiske samtid. Baumann befandt sig i en periode med fremadskridende europ isk ekspansionstrang, hvor vesten fremstod konomisk og milit rt overlegent. Denne viden var ogs indlejret i Baumanns syn p Orienten, ikke mindst i hendes kulturforst else, som med nutidens jne kan forekomme b de stereotyp og fordomsfuld. Men ved at f lge Baumanns rejser til Orienten og hendes bekendtskaber med den osmanniske elite f r vi adgang til andre stemmer i den politisk-historiske fort lling om b de Europa og Mellem sten; disse andre stemmer diskuterede b de den individuelle og den nationale frig relse samt kvinde- og menneskerettigheder som en del af nationsopbygningen.
TAK
P trods af mange rs selvst ndig fordybelse kunne denne bog ikke v re f rdiggjort uden st tte fra en lang r kke personer og institutioner. Tak lyder til C.L. Davids Fond og Samling og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond for interesse, tillid og konomisk bidrag til publicering.
En tak lyder til min redakt r Sanne Lind Hansen fra Aarhus Universitetsforlag, som med mild og kyndig h nd f rte dette projekt til bogformat.
Til universitetsverdenen g r min tak til Jakob Egholm Feldt, min vejleder p dav rende Institut for Kultur og Identitet p Roskilde Universitet. Jakob skal have en stor tak for at tro p projektet og for altid at levere inspirerende henvisninger til ny n rende litteratur. Jakobs store viden og interesse for orientalismestudiet var en k rkommen d r bner i slutforl bet af min ph.d.-forskning.
Tak til Aalborg Universitet, som sponsorerede f