Det Europæiske Finansielle Område

European Commission Directorate-General Human Resources And Security

Informations

• Publié par: EUROPEAN-COMMISSION-DIRECTORATE-GENERAL-HUMAN-RESOURCES-AND-SECURITY
• Nombre de lectures: 19
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 1 Mo

Extrait

Periodisk 4/89
DET EUROPÆISKE
FINANSIELLE
OMRÅDE
* *
EUROPÆISK DOKUMENTATION I samme serie
Del Europæiske Fællesskab og Udviklingslandene (udgåeli
Øget Indflydelse i Virksomhederne for den Europæiske Arbejdstager (udgået)
Forbrugeren i Det Europæiske Fællesskab (udgael)
Det Europæiske Fællesskab og Omverdenen gennem 25 Ar (udgael)
EF's Anden Udvidelse (udgået)
Fællesskabet og dets Regioner (anden udgave) (udgael)
Det Europæiske Fællesskabs Indsats på det Kulturelle Omrade
Dete Fællesskab og Erhvervsuddannelsen
Den Europæiske Økonomiske og Monetære Union (anden udgave) (udgael)
Fri Bevægelighed for Personer i Det Europæiske Fællesskab (udgået)
En Europæisk Uddannelsespolitik (anden udgave!
Det Europæiske Fællesskabs Industristrategi (udgael)
EF og Energien (tredje udgave) (udgået)
Det Europæiske Fællesskabs Socialpolitik (tredje udgave) (udgået)
EF's Toldunion (tredje udgave) (udgået)
Det Europæiskes Transportpolitik (anden udgave)
Kvinderne i Det Europæiske Fællesskab
Det Europæiske Fællesskab og dets Retssystem (anden udgave)
Dete Fællesskabs Økonomi (anden udgave) (udgået)
Det Europæiskes Fiskeripolitik (udgået)
Detes Forskningspolitik (anden udgave)
Del Europæiske Fællesskab og Middelhavslandene
Den Nukleare Sikkerhed i Det Europæiske Fællesskab
Det Europæiske Fællesskabs Budget (Jjerde udgave)
Fællesskabsrettens ABC (anden udgave) (udgået)
Europæerne Set med deres Egne Øjne — Europæiske Meningsmalinger — 1973-1986 (anden udgave)(udgået)
Det Europæiske Fællesskabs Domstol (Jjerde udgave)
Det Fælles Landbrugspolitik og Reformen Deraf (Jjerde udgave)
Europas Samling — Det Europæiske Fællesskabs Oprettelse og udvikling (anden udgave)
Det Europæiske Fællesskab og Miljøet (tredje udgave)
ECU'en (anden udgave) (udgået)
Vin i Det Europæiske Fællesskab (anden udgave)
Det Europæiske Fællesskabs Politik for Forskning og Teknologisk Udvikling (tredje udgave)
tlorlwiwlsi' pu Ih'iih' til tmisUwl)
L 'darbejdet af:
Afdeling IX/E-5 — Koordinering og Udarbejdelse a!' Publikationer Det Europæiske Finansielle Område
Manuskriptet afsluttet i juni 1989 Denne publikation udgives også på følgende sprog:
ES ISBN 92­825­9980­9 Un espacio financiero europeo
DE ISBN 92­825­9982­5 Der europäische Finanzraum
GR ISBN 92­825­9983­3 Η δημιουργία ενός ευρωπαϊκού οικονομικού χώρου
ΕΝ ISBN 92-825-9984-1 The European financial common market
FRN 92-825-9985-X Un espace financier européen
IT ISBN 92-825-9986-8 Creazione di uno spazio finanziario europeo
NLN 92-825-9987-6 Een Europese financiële ruimte
PT ISBN 92-825-9988-4 Um Espaço Financeiro Europeu
Bibliografiske data findes bagest i denne publikation.
Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 1990
ISBN 92-825-9981-7
Katalognummer: CB-56-89-093-DA-C
Tekster i denne publikation má med kildeangivelse frit gengives i deres helhed eller i uddrag
Printed in the FR of Germany Indhold
I. Indledning 5
Det europæiske finansielle område som vigtigste element i programmet for det indre marked 5
II. Fordelene ved et europæisk finansielt område 7
Prognoserne for sektoren for finansielle tjenesteydelser (Cecchini-Rapporten)
III. Den hidtidige udvikling 13
a) Det traktatmæssige grundlag
b) Første foranstaltninger4
c) Grundene til stilstanden5
d) Anvendelse af beskyttelsesklausuler6
IV. En ny begyndelse7
a) Internationale udfordringer
b) EF-Kommissionens hvidbog8
c) Den Europæiske Fælles Akt 19
V. Programmet til liberalisering af kapitalbevægelserne 21
a) Trinvis ophævelse af restriktioner
b) Det første trin af det nye liberaliseringsprogram3
c) Beslutningerne fra juni 1988 om fuldstændig liberalisering af kapitalbevægelserne 2
VI. Liberaliseringen af banktjenesteydelser7
a) Tidligere lovgivning 2
b) Nye initiativer og udestående beslutninger
VII. Liberalisering af tjenesteydelser på forsikringsområdet 3
a) Tidligere lovgivning 33
b) EF-Domstolens dom af december 19865
c) Yderligere beslutninger og forslag efter dommen og udestående beslutninger 36
VIII. Et fælles europæisk værdipapirmarked9
IX. Vigtige rammebestemmelser for det europæiske finansielle område 4
a) Valutapolitikken 4
1. Den første udvikling
2. EMS-reformen i Palermo og Basel/Nyborg4
3. Den private ecu
4. Mandatet fra regeringscheferne af juni 19886 b) Problemer på beskatningsområdet 51
c) Øvrige rammebetingelser2
X. Udsigterne 55
a) Forholdet til EFTA-landene
b) Forbindelserne til andre tredjelande (USA og Japan)7
c) Europa som attraktivt finanscenter8
Bilag9
Bibliografi 6I. Indledning
Det europæiske finansielle område som vigtigt element i
programmet for det indre marked
Det Europæiske Fællesskab har fastsat en ny dato for et af sine vigtigste mål. Ved udgan­
gen af 1992 skal der være oprettet et fælles hjemmemarked uden indre grænser for varer,
tjenesteydelser, kapital og personer. Allerede de Traktater, hvorved Fællesskabet blev
oprettet i 1957, indeholdt bestemmelser om indførelse af de fire såkaldte grundlæggende
rettigheder, nemlig arbejdstagernes fri bevægelighed og fri bevægelighed for varer, tjene­
steydelser og kapital. Indre og ydre kriser har imidlertid især vanskelliggjort opbygningen
af et europæisk kapitalmarked og indførelsen af fri udveksling af finansielle tjeneste­
ydelser.
På grund af den vedvarende arbejdsløshed og den voksende internationale konkurrence,
men også som følge af politiske reformtiltag i de tolv EF-medlemsstater er man i de sene­
ste år blevet mere og mere bevidst om de fordele, som et stort fælles marked, hvor varer,
tjenesteydelser, kapital og personer frit kan bevæge sig, vil medføre for de 320 millioner
europæiske forbrugere og for virksomhederne. EF-Kommissionens hvidbog om virkelig­
gørelsen af det indre marked, der blev offentliggjort i 1985, og Den Europæiske Fælles
Akt, hvorved EF's grundlæggende Traktater blev ændret, og som trådte i kraft 1. juli
1987, udgør henholdsvis programgrundlaget og de retlige og proceduremæssige forud­
sætninger for, at målet for 1992 kan nås.
Det europæiske finansielle område er et væsentligt element i det europæiske hjemmemar­
ked uden indre grænser. Det omfatter ikke blot fri bevægelighed for penge og kapital for
alle borgere, men også frihed til etablering og ydelse af tjenester for mæglere og virksom­
heder i finanssektoren. Gennemfører Fællesskabet sine mål til tiden, kan alle borgere frit
investere deres penge og oprette konti, optage lån og indgå forsikringskontrakter i alle
medlemsstater. Banker og forsikringer kan frit og uhindret tilbyde deres finansielle ydel­
ser. Værdipapirer kan noteres på alle børser og udbydes i alle fællesskabslandene.
Fællesskabet er endnu et godt stykke fra sådanne forhold. Til forskel fra den fri udveksling
af varer, hvor der allerede tidligere er blevet gjort store fremskridt, er integrationen af
penge- og kapitalbevægelserne og gennemførelsen af den fri udveksling af tjenesteydelser
for banker og forsikringsselskaber vanskeligere. For det første indgår penge- og kapitalbe-vægeiserne i medlemsstaternes økonomiske politik. De reagerer, når de ikke er bundet til
vareforretninger, men er af spekulativ art, yderst følsomt på renter og valutakurser, der
så igen er instrumenter i medlemsstaternes regeringers og nationalbankers pengepolitik.
Kapitalbevægelser er således egnet til at gennemføre vigtige økonomipolitiske mål, som
f. eks. ligevægt på betalingsbalancen, prisstabilitet eller vækst.
En yderligere grund til, at det er yderst vanskeligt at integrere kapitalmarkederne, er de
finansielle tjenesteydelsers specielle karakter. I modsætning til samhandelen med varer
har de forskellige traditioner med hensyn til tilsyn med virksomhederne og deres finan­
sielle stabilitet samt beskyttelsen af investorer og forbrugere stor indflydelse på for­
sikrings- og bankydelser i de enkelte medlemsstater.
Til et europæisk finansielt område hører derfor ikke blot, at kreditinstitutter og for­
sikringsselskaber fuldstændig frit kan etablere sig og yde tjenester, samt at forbrugerne
frit kan vælge, hvor de vil oprette konti, købe værdipapirer, afslutte forsikringspolicer eller
optage banklån. Det kræves også, at penge og kapital frit kan bevæge