Erhvervslivets Europa

-

Documents
26 pages
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

ISSN 1680-0532EUROPAErhvervslivetsvspolitiske nyheder og aktiviteter Udgivet af Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Erhvervspolitik10Januar-marts 2003FOKUS PÅ KONKURRENCEEVNEIndustripolitik til revisionSMVerSMVer med ny »e-nergi«INNOVATIONEuropæisk innovation fremmesNY ØKONOMIMere e-information på tværs af grænserKlædt på tilDET INDRE MARKEDDirektivet om forsinket betalingSIDE 6 OG 7 fremtidenPAGES 6 and 7Europa-KommissionenJanuar-marts 2003DET INDRE MARKED p18LEDER p3Direktivet om forsinket betaling Udvidet debat om industripolitik 3gennemføres 16FOKUS PÅ KONKURRENCEEVNE Nu også et indre marked forIndustripolitik til revision 4 naturmedicin 17Fælles EU-certificering af INDUSTRI drikkevandsudstyr 18»Traditionel« industri satser påETA-godkendelse og topteknologi 6CE-mærkning 19Ny styringsstruktur i CEN 20SMV»e-nergiske« SMVer 8DEN GLOBALE MARKEDSPLADSp19Under englevinger 10Ny industriel høringsprocedureBankstabilitet og SMVer 11mellem EU og Kina 21Klædt på til fremtiden EU og USA samarbejder om INNOVATIONregelstyring 21Avanceret it kan være med til Europæisk innovation fremmes 12at bevare europæisk DIVERSE NYHEDER tøjindustris konkurrenceevne,NY ØKONOMIHøringer 22revolutionere måden vi køber Mere e-information om Bedre rammevilkår for tøj på, og skabe nye tværnational offentlig service 14virksomheder 22afsætningsmuligheder.

Informations

Publié par
Nombre de visites sur la page 23
Langue Norwegian
Signaler un problème

ISSN 1680-0532
EUROPAErhvervslivetsvspolitiske nyheder og aktiviteter
Udgivet af Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Erhvervspolitik10
Januar-marts 2003
FOKUS PÅ KONKURRENCEEVNE
Industripolitik til revision
SMVer
SMVer med ny »e-nergi«
INNOVATION
Europæisk innovation fremmes
NY ØKONOMI
Mere e-information på tværs af grænser
Klædt på til
DET INDRE MARKED
Direktivet om forsinket betaling
SIDE 6 OG 7 fremtiden
PAGES 6 and 7
Europa-
KommissionenJanuar-marts 2003
DET INDRE MARKED p18LEDER p3
Direktivet om forsinket betaling Udvidet debat om industripolitik 3
gennemføres 16
FOKUS PÅ KONKURRENCEEVNE Nu også et indre marked for
Industripolitik til revision 4 naturmedicin 17
Fælles EU-certificering af
INDUSTRI drikkevandsudstyr 18
»Traditionel« industri satser på
ETA-godkendelse og
topteknologi 6
CE-mærkning 19
Ny styringsstruktur i CEN 20SMV
»e-nergiske« SMVer 8
DEN GLOBALE MARKEDSPLADSp19Under englevinger 10
Ny industriel høringsprocedure
Bankstabilitet og SMVer 11
mellem EU og Kina 21Klædt på til fremtiden
EU og USA samarbejder om INNOVATION
regelstyring 21Avanceret it kan være med til Europæisk innovation fremmes 12
at bevare europæisk
DIVERSE NYHEDER tøjindustris konkurrenceevne,NY ØKONOMI
Høringer 22revolutionere måden vi køber Mere e-information om
Bedre rammevilkår for tøj på, og skabe nye tværnational offentlig service 14
virksomheder 22afsætningsmuligheder.
Første europæiske turismeforum 15
SMVer og standardisering 23(side 6-7)
Publikationer – Aktivitetskalender 23
Forlagsvirksomhed Redaktionel oplysning
Erhvervslivets Europa er et gratis Erhvervslivets Europa ønsker at vise, hvordan erhvervsfremme,
nyhedsbrev, som udsendes innovation og iværksætterånd kan hjælpe til at skabe et EU med
kvartalsvis på de 11 officielle bæredygtig økonomisk vækst, med flere og bedre arbejdspladser og
fællesskabssprog af Europa-
med en bedre social samhørighed.
Kommissionens Generaldirektorat
for Erhvervspolitik. En elektronisk udgave af Erhvervslivets Europa findes
på Europa-Kommissionens hjemmeside på adressen:
http://europa.eu.int/comm/enterprise/libraryKontoret for Oplysning og
Kommunikation
Her kan man også finde oplysninger, der løbende ajourføres, om
Generaldirektoratet for
spørgsmål af interesse for læserne af Erhvervslivets Europa. Der er også
Erhvervspolitik
adgang til et væld af andre onlineoplysninger om og fra Europa-Kommissionen
Europa-Kommissionen på adresserne: http://europa.eu.int og Tlf. (32-2) 295 23 88
http://europa.eu.int/comm/enterprise/Fax (32-2) 299 19 26
E-post: enterprise-europe@cec.eu.int Redaktør: Andrew Boreham
Abonnementer:
europa.eu.int/comm/enterprise/library/enterprise-europe
eller
Enterprise Europe
SC15-6/49
B-1049 Bruxelles/Brussel
Fax (32-2) 299 19 26
E-post: enterprise-europe@cec.eu.intFotografierne i dette nummer er leveret af
Photodisc, Benelux Press, EURATEX, © De Europæiske Fællesskaber, 2003
Olivier Polet, EIC Milan og Europa- Gengivelse tilladt med behørig kildeangivelse
Kommissionen.
Kat. nr. : NB-BH-03-010-DA-C
Erhvervslivets EUROPA nr. 10 | Januar-marts 20032Leder
Udvidet debat om
industripolitik
et vil fortsat være de Udvidelsen af EU rummer
centrale mål for EUs generelt store muligheder forDindustripolitik, at forbedre erhvervslivet, ikke mindst
erhvervslivets vilkår, gøre adgangen til et meget større
strukturtilpasninger lettere og kundegrundlag og en pulje af
ramme en bæredygtig balance ressourcer, herunder de nye
mellem økonomiske, sociale medlemsstaters højtuddannede
og miljømæssige hensyn. arbejdsstyrke. Hvis industrien
Men vi opfordrer nu også alle griber chancen, kan den
berørte parter til at bidrage skabe hurtigere fremskridt
med forslag til, hvordan vi mod det overordnede mål fra
bedst kan effektivisere EU-topmødet i Lissabon i
industripolitikken i det udvide- marts 2000, nemlig at gøre
Nu hvor ansøgerlandene gør de EU. Europa til verdens mest konkur-
rencedygtige og dynamiske,klar til EU-folkeafstemninger,
I december 2002 fremlagde videnbaserede økonomi inden
Kommissionen sine egne ideerer den industripolitiske debat 2010.
til forbedringer i en meddlelse
alles sag. Hvis EU efter
om industripolitik (se s. 4). Politikker der sigter på at
Forslagene går bl.a. ud på atudvidelsen skal kunne levere forbedre erhvervslivets vilkår
yde en proaktiv støtte til en er sat i værk, efterprøves ogde arbejdspladser, den udbredelse af innovation og forbedres jævnligt. Det giver
iværksætterånd, systematisk atfolkesundhed, den sociale allerede lovende resultater.
undersøge erhvervsvenligheden Men trods fremskridtene haranstændighed og den af alle regler med indvirkning EU brug for yderligere at
på virksomhederne, at sikremiljøtryghed, som alle styrke sin konkurrenceevne,
overholdelsen af det indre både ved at bruge de nye
europæere forventer, må EU markeds regler i alle medlemsstaters talenter og
medlemsstater. Og endelig atkunne inspirere og ruste ved at mere systematisk at
skabe en bedre kombination af udnytte sine egne politiske
industrien til at gøre sig de EU-politikker, der sigter på at resultater, ellers risikerer EU
styrke industriens konkurrenceevne at tabe terræn i dagens konkurrencedygtig i en stadig
og sørge for, at politiske barske økonomiske klima.
mere åben verdensøkonomi. målsætninger, der omfatter På en konference, som GD
hele industrien, i højere grad Erhvervspolitik har planlagt til
tilgodeser hver enkelt sektors den 21. januar, vil vi drøfte
præcise behov. Ideerne vil specifikke tilpasninger og
blive uddybet med bidrag fra forbedringer af industripolitikken.
berørte parter og fra EUs nye
Konkurrenceevneråd (ministrene
for erhvervsliv/industri, det indre
ERKKI LIIKANENmarked og forskning).
Europa-Kommissær for Erhvervspolitik og
Informationssamfund
Erhvervslivets EUROPA nr. 10 | Januar-marts 2003 3Fokus på konkurrenceevne
Industripolitik
til revision
Forberedelserne til udvidelsen af EU åbner nye muligheder for industrien i hele Europa, men de krævede
tilpasninger stiller også nye krav til industripolitikken. Globaliseringen, de voksende krav til miljø-, forbruger- og
sundhedsbeskyttelse samt sociale udviklingsbehov udgør samlet set nye udfordringer til erhvervslivet.
De må tages op i det udvidede EU. Da der tillige er behov for at styrke produktivitet og konkurrenceevne,
finder Europa-Kommissionen tiden inde til en fornyet debat om de faktorer, der kan gøre EUs
industripolitik mere effektiv.
Us industripolitik er i årenes løb blevet tendenser. Der blev indkredset fem centrale
tilpasset skiftende vilkår, udfordringer og målsætninger. Hvis de gennemføres Emuligheder. Flere forhold taler nu for en hensigtsmæssigt vil de, efter Kommissionens
omhyggelig revurdering af, hvilke mål opfattelse, gøre den eksisterende industripolitik
politikken har, og hvordan de kan nås. mere effektiv.
EUs skuffende vækst i produktiviteten må
vendes, hvis EU skal blive verdens mest Industrien er stadig central for EU
konkurrencedygtige, videnbaserede økonomi Servicesektorens betydning for den
inden 2010. Fremstillingssektoren har måske europæiske økonomi er afgjort vokset, men
nok klaret sig bedre end EUs økonomi som industrien spiller stadig en central rolle.
helhed, men kan stadig ikke måle sig med de Den vedvarende produktivitetsvækst i
vigtigste konkurrenter på verdensplan. fremstillingssektoren har givet afgørende
næring til den forsatte velstandsstigning i EU.
Industripolitikkens rammevilkår er også under Denne vækst har siden øget efterspørgslen på
forandring. Globaliseringen, udsigten til en serviceydelser.
stigning i antallet af EU-lande fra 15 til 25 i
løbet af halvandet år og de voksende krav til Fremstillings- og servicesektoren er nu nært
miljø-, sundheds- og forbrugerbeskyttelse sammenknyttede på en måde, der
påvirker alt sammen industrien. understreger industriens omskiftelige natur,
og disse strukturændringer må indregnes
Sidste sommer indledte Kommissionen en i den fremtidige planlægning.
indgående analyse af de forskellige
Erhvervslivets EUROPA nr. 10 | Januar-marts 20034Fokus på konkurrenceevne
Udvidelsens konsekvenser Skal effektiviteten af de industripolitis- drede. Teksten indeholder
analyseres ke værktøjer maksimeres, må de derimod fingerpeg om fremtidens
EU-udvidelsen vil skabe meget store anvendes inden for de individuelle sek- udfordringer. Meddelelsen følges
muligheder for både kommende og torer på en måde, der tager hensyn til op med en gennemgang af de
de nuværende medlemsstater. hver sektors specifikke egenskaber. Her EU-politikker, der påvirker indus-
Den vil også bringe udfordringer vil EUs nye konkurrenceevne-ministerråd, trien for at finde ud af, hvordan
efterhånden som industrier og som blev besluttet på EU-topmødet i disse i højere grad kan bidrage til
virksomheder tilpasses de nye, Sevilla i juni, være en støtte. at styrke EUs konkurrenceevne.
mere konkurrencebetonede
erhvervsvilkår. I en fremadskuende
industripolitik må der tages behørigt
hensyn til disse forhold, herunder
ansøgerlandenes særlige behov
Målet er en bæredygtig udvikling
Det er afgørende, at de tre søjler i en
bæredygtig udvikling-dvs økonomiske,
sociale og miljømæssige hensyn -
udvikler sig på en måde så de gensi-
digt styrker hinanden. Det vil kræve
stor årvågenhed fra alle de berørte
parters side at sikre, at harmoni
opnås.
Navnlig må det ikke gå ud over
industriens konkurrenceevne at
imødekomme borgernes voksede
krav om miljø-, sundheds- og
forbrugerbeskyttelse og social
© Herscovici - SABAM Belgium 2002
udvikling. Hvis ikke den
økonomiske søjle er stærk nok, Innovation og iværksætterånd Nu er debatten sat i gang og
bliver det umuligt at nå de stimuleres døren står åben for bidrag
ambitiøse mål, som en bæredytig Disse to faktorer er uundværlige fra andre EU-institutioner, fra
udviklingsstrategi indebærer. drivkræfter for den industrielle både nuværende og kommende
Kun en konkurrencedygtig industri konkurrenceevne i en videnbase- medlemsstater og i øvrigt fra
kan skabe de økonomiske ret økonomi. De spiller begge en alle berørte, som repræsenterer
rammer, der kræves for at central rolle i den industrielle erhvervs-, fagforenings-, forbru-
opfylde de andre målsætninger. strategi og deres rolle kan styrkes ger- og andre interesser.
yderligere, hvis EUs politiske Processen vil få et ekstra skub
Politik, der er tilpasset de instrumenter udnyttes optimalt. fremad med en konference,
individuelle sektorer som Kommissionen afholder i
Industripolitikken vil fortsat foku- Kommissionens nylige meddelelse Bruxelles den 21. januar.
sere på at styre de gennemgåen- om industripolitik er blot et af de før-
de faktorer, der er afgørende for ste skridt i en proces, der i sig selv KONTAKT:@
konkurrenceevnen, såsom men- indgår i en bredere indsats for at nå Entr-develop-enterpr-policy@cec.eu.int
neskelige ressourcer, forskning, de strategiske mål fra EU-topmøderne
innovation og iværksætterånd. i Lissabon og Gøteborg.
Men man bør i politikken også
DOWNLOAD…erkende, at de fleste industrisek- Meddelelsen er ikke tænkt som
torer har hver deres særlige egen- det sidste ord om, hvordan europa.eu.int/comm/enterprise/
skaber og styres af et sæt sektor- industripolitikken bør være
enterprise_policy/industry/policy.htm
specifikke regler. i begyndelsen af det 21. århun-
Erhvervslivets EUROPA nr. 10 | Januar-marts 2003 5Industri
»Traditionel« industri satser
på topteknologi
Efter en årelang, smertefuld omstrukturerings- og moderniseringsproces har Europas
beklædningsindustri lært at styrke sin konkurrenceevne uden ophør. Europa er i dag
verdens næststørste beklædningseksportør efter Kina. Men nye udfordringer er en daglig
kendsgerning for industrien. Globalisering, handelsliberalisering og ny teknologi øger alt
sammen presset. Der er brug for innovation og investering i videnbaseret økonomi for at
styrke sektorens konkurrenceevne.
rug for nyt tøj? Så hop ind i Ved at bruge IST, f.eks. til at
en kabine og få en fremskynde designprocessen, kanB30-sekunders tredimensionel man udveksle virtuelle stofprøver
kropsscanning. Dine nøjagtige med et fuldstændig naturtro udse-
kropsmål bliver gemt på et chip- ende.
kort. Ikke mere fumleri med
båndmål og gætværk om den rette Den europæiske tekstil- og
størrelse. Betragt dig selv på beklædningssektor beskæftiger
skærmen og prøv alskens modeller, omkring 2 mio. mennesker, fordelt
stoftyper, farver og kombinationer på 113 000 virksomheder med
bare ved at klikke med en mus. et gennemsnit på kun 19
Slut med trange prøverum og medarbejdere hver. Yderligere 2,7
ekspedienters: »vi har desværre ikke mio. mennesker arbejder i samme
flere på lager«. Bestil i stedet varen sektor i Tyrkiet og i de central- og
via internettet og modtag dit østeuropæiske lande, hvoraf mange
perfekt tilpassede tøj kort tid efter. snart bliver EU-medlemmer.
Science fiction? Ønsketænkning? Den enkelte virksomhed koncentre-
Eller fremtidens indkøbsmåde? rer sig ofte kun om et enkelt trin i
e-handel kan give virksomhederne produktionskæden. Den manglen-
nye muligheder for at styrke deres de »lodrette« integration kræver
konkurrenceevne. Men indtil nu har tætte forbindelser firmaerne imel-
der været adskillige hindringer lem. På et stadig mere
for at indføre e-handel i beklæd- konkurrencepræget marked er korte
ningssektoren. reaktionstider og klar kommunika-
tion afgørende.
Tøjkunder ønsker at kende stoffets
nøjagtige farve, fornemmelse og Støtte til FoU
struktur - og at vide, hvordan de Kommissionen yder økonomisk
ser ud i tøjet, og om det passer støtte til at udvikle og tilpasse
dem. Disse krav har den beklædningssektorens teknologi så
eksisterende computerteknologi til den kan møde udfordringerne. GD
dato haft svært at opfylde via Erhvervspolitik afholdt for nylig en
skærmen, og tøjsalget via konference om den højteknologiske
internettet har derfor hidtil været tendens inden for beklædningsind-
beskedent. ustrien.
Her præsenterede man resultater af
Men nu er hindringerne ved at en række projekter, og de
blive overvundet med indførelsen praktiske erfaringer indhøstet af en
»informationssamfunds-teknologi» række beklædningsproducenter og
(IST) internt mellem tøjfirmaer. tøjhandlere.
© Lake Communications plc.
Erhvervslivets EUROPA nr. 10 | Januar-marts 20036Industri
NY TEKNOLOGI GENSKABER VÆRDIKÆDENMan er i færd med at udvikle ny
software, der kan vise en stoftypes
nøjagtige farve, struktur og fald på
1
en computerskærm. Den kan også
vise hvordan et bestemt stykke
beklædning vil se ud på en given
person. Virtuelle modeshows, prø-
verum osv. kan revolutionere
måden man designer og sælger tøj
på.
1. Individuel ordreafgivelse
Der arbejdes også på at udnytte 22. Kundetilpassede produkter
mulighederne i tredimensional 3. Tilfredse kunder
kropsscanning, der på få
sekunder kan registrere en persons
nøjagtige kropsmål. Disse data kan
3gemmes på kundens eget chipkort
og overføres automatisk til
tøjfabrikantens tilskærerafdeling,
og der benyttes til fremstilling af
© SomaVision Research Services Ltd. and Athens Technology Centre S.A.brugertilpasset tøj, eller til senere
indkøb via internettet.
gøre producenterne mere fleksible, samfund), der åbnede konferencen,
I løbet af de sidste cirka 30 år har så de kan håndtere mindre partier, sagde at innovation ’ikke blot
den gennemsnitlige kropshøjde reducere tidsspandet fra idé- til betyder opfindelse af nye produkter.
og -bygning ændret sig. Det produktionsstadie og der igennem I udtrykket ligger også, at produkt- og
har ofte medført utilfredse styre deres forsyningskæde bedre. serviceudbudet udvikles og
tøjkunder eller usælgelige tøjlagre. Der kan f.eks. spares en masse tid udbygges, at produktions- og
Ved at foretage tusinder af og penge ved at lade virtuel leveringsmetoder tilpasses, og at
tredimensionelle scanninger over kommunikation erstatte nogle ledelsesformer, arbejdets tilrette-
hele Europa, og samle resultaterne i bestemte trin i produktudviklings- læggelse og personalekvalifikationer
en »antropometisk database« processen, f.eks. udveksling af løbende forbedres’.
vil tøjproducenterne kunne mønstre og prøver.
fintilpasse deres produktion i for- Konferencens konklusion var at den
hold til forbrugernes profiler og IST er også med til at skabe nye europæiske beklædningsindustris
størrelser. netværk på tværs af virksomheds- og evne til fortsat at gøre sig gældende
landegrænser. Sådanne netværk på verdensplan afhænger af
Den teknologiske udvikling åbner kan især gavne SMVer, der på den konstant forbedring af sektorens
også nye markeder for »hightech« måde får mulighed for at gå sammen konkurrencedygtighed via innova-
eller »intelligent« beklædning. Tøj, om at trække på ellers geografisk tion, mere IST og klar fokusering på
der kan måle puls og hjerterytme - spredte aktiviteter, og søge nye leve- en kombination af højkvalitetspro-
eller med radarudstyr, mobiltelefon, randører og kunder verden over. dukter, modepræg og særlige
kulde- eller varmeisolerende lag, ekstra egenskaber.
optiske fibre osv. - åbner nye Der må udvikles systemer, der ud
muligheder for tøjsektoren inden fra branchedefinerede standarder, ALISON IMRIE
for sundhedspleje, sport, livskvalitet kan kommunikere indbyrdes, så der
og underholdning. sikres en bred udvikling af integre-
KONTAKT:rede løsninger. Det store flertal af @
Alison.Imrie@cec.eu.int IST-fordele tekstil- og beklædningsfirmaer er
IST (informationssamfunds-tekno- SMVer, og flere af indlæggene på
logi) er imidlertid ikke kun nyttig, ovennævnte konference handlede
når firmaer sælger til private. da også om løsninger der er specielt
Af endnu større betydning for tilpasset mindre virksomheders
DOWNLOAD…tøjproducenter er den effektive behov.
informationsstyring de kan opnå europa.eu.int/comm/enterprise/
med IST. Nye produktions- og Europa-Kommissær Liikanen textile/conf_apparel.htm
ressourcestyringsværktøjer kan (erhvervspolitik og informations-
Erhvervslivets EUROPA nr. 10 | Januar-marts 2003 7SMV-støtte
Den italienske koordinator af kampagnen om e-handel, Daniele Colombo fra EIC i Milano.
SMVer med ny »e-nergi«
alt 118.777 SMVer i 18 lande I Spanien blev der nedsat et panel
Bedre salgs- og
deltog i kampagnen. Den blev bestående af 79 e-handelseksperterIstartet i september 2001 som led for at hjælpe SMVer med deresservicefunktioner,
i Go Digital-initiativet, der finansieres bestemte, regionale problemer.
strømlinede procedurer, af Europa-Kommissionen Også i Italien blev der tilbudt
ekspertbistand til virksomheder i
større synlighed på
»Kampagnen bød på praktisk yderområder.
oplysning og rådgivning af høj kvalitetmarkedet og nye kunder til
som hjælp til SMVer med at få »Vi ønskede at sikre bistand til
SMVer. Det er resultterne indarbejdet e-handel ud fra deres SMVer, som ellers har svært ved at
konkrete behov«, forklarer Jacques få hjælp på grund af deres afsides
af Euro Info Centres (EIC),
McMillan fra GD Erhvervspolitik. beliggenhed. På den måde fik vi
sendt vi e-handelseksperterne ud påkampagne om »e-handel«.
Hans kollega, Ghislaine Vaessen, der er kon- steder, hvor der virkelig var behov
ferencens koordinator, tilføjer: »Det var for dem«, fortæller den italienske
vigtigt, at kampagnen var lande- og koordinator, Daniele Colombo, fra
regionsspecifik, fordi e-handelen befinder sig EIC i Milano.
på forskellige stadier rundt om i Europa. De
britiske EICer arrangerede f.eks. »opfostrings- Den danske koordinator, Simon
værksteder« med skræddersyet rådgivning til Poulsen fra EIC i Viborg, forklarer, at
SMVer om driftsplaner. De græske EICer det i Danmark, hvor e-handelen er
lavede i samarbejde med 40 konsulenter rimelig langt fremme, har været
en driftsanalyse af 260 små virksomheder, »vigtigt at give de mindre
deblev tilbudt rådgivning og skræddersyet virksomheder lejlighed til at gå i
assistance«.
Erhvervslivets EUROPA nr. 10 | Januar-marts 20038SMV-støtte
UDE I PRAKSIS
dybden med konkrete emner som
f.eks. regler om internetkontrakter,
Lerota s.p., Slovenienelektronisk betaling, datasikkerhed
og erstatningsansvar«.
EICerne har udviklet en række
værktøjer som f.eks. cd-rom’er,
hjemmesider og internet-vejledninger
som lettilgængelige kilder, der kan FIRMAET LEROTA, DER FREMSTILLER på hjemmesiden. Lerota fandt
hjælpe erhvervsdrivende med at HÅNDTASKER , hjemmesko og den katalogbaserede hjemmeside
navigere gennem potentielle modevarer, afsætter sine varer i yderst vellykket, og undersøger
problemer. Slovenien og Kroatien, primært nu mulighederne for elektronisk
via firmaets egne butikker. betaling via et særligt ordresystem
De nye erfaringer, som blev Virksomheden havde ikke tidligere for små virksomheder.
indhøstet under kampagnen, har haft sin egen hjemmeside, men
givet EICerne nye muligheder. sendte reklamemateriale med Further information:
Således er EIC i Kristiansand digitalfotos af produkterne ud Ljubljana EIC: www.pcmg.si
(Norge) nu sammen med sine på e-mail til potentielle
partnere, hhv. forskningsinstituttet kunder og detailhandlere.
og universitetet i Agder, på vegne af Billederne var dog af ringe kvali-
det norske handels- og industri tet, og mail-arbejdet krævede
ministerium i færd med at analysere mange arbejdstimer. Lerota
de væsentligste hindringer for besluttede så at oprette sin egen
e-handel I Norge. hjemmeside med tilhørende
e-katalog. Men udgifterne og
»Kampagnen har som helhed været manglen på ekspertise i
meget betydningsfuld, da de e-handel lignede et uovervindeligt
medvirkende SMV-folk her blev problem.
konfronteret med e-handel og sat i
stand til at træffe en velinformeret Hjælpen kom fra det slovenske
beslutning om at »træde ind i EIC i Ljubljana, der sponsorer
digital-alderen«. Deltagerne blev web-designfirmaet Creativ. Det
også orienteret om, hvad de kan blev hyret til at hjælpe Lerota
trække på af nationale og europæiske med at lave en hjemmeside, der
rammer for virksomhedsstøtte ad gav et præcist indtryk af firmaets
elektronisk vej«, slutter Daniele image og kvalitet. Creativ rådgav
Colombo. desuden om indarbejdelse af
andre driftsområder, f.eks. logistik,
KONTAKT:@
Ghislaine.Vaessen@cec.eu.int
DOWNLOAD…
europa.eu.int/information_society/
topics/ebusiness/godigital/
index_en.htm
Erhvervslivets EUROPA nr. 10 | Januar-marts 2003 9SMV-finansiering
Under englevinger
Findes der engle? Ja, »virksomhedsengle« - eller på engelsk: business angels.
Der er tale om velhavende enkeltpersoner, der investerer deres tid og penge i opstart
og udvidelse af virksomheder. Og ligesom så mange andre er de ude efter
succeshistorier, der udvikler sig og skaber rigdom.
å samme måde, som det niveau vil tillige kunne øge deres styrke tilliden hos både investorer
måske gælder andre engle, synlighed og danne et nyttigt og iværksættere.Pønsker også business angels diskussionsforum.
at være anonyme og ikke at Rapportens underliggende budskab
udbasunere deres resultater. I rapporten tilskyndes medlems- er, at Europa har brug for flere
Netværk af business angelsstaterne til at overveje business angels. De er vigtige
("BAN-net"), som er i hurtig skattelettelser, der kan anspore til videns- og finansieringskilder og
vækst i Europa, undgår dog ikke risikoinvesteringer i opstart og deres støtte hjælper til at fremme
at omgive sig med et vist lysskær. udvidelse af virksomheder. iværksætterkulturen.
Disse netværker samler business
angels, og tilbyder iværksættere Regionerne nyder også godt af
hjælp til at finde en interesseret BAN-nettenes aktiviteter, hvoraf
hjælper på et udvalgt område. mange støttes offentligt af lokale
eller regionale myndigheder.
I en nylig benchmarking-rapport Derfor burde de samme myndig- KONTAKT:@
analyserer Europa-Kommissionen heder også overveje økonomiske
Vesa.Vanhanen@cec.eu.int
nogle måder, hvorpå man viastøtteordninger, især for
offentlig politik kan støtte nyetablerede BAN-net.
business angels. Her påpeges
behovet for at forbedre deres Med henblik på at sikre en høj
DOWNLOAD…
vilkår, udvikle BAN-netværkenes etisk standard bør BAN-nettene
europa.eu.int/comm/enterprise/aktiviteter og sikre en mere underskrive et adfærdskodeks. Et
entrepreneurship/financing/index.htm effektiv kobling mellem virksomheder sæt af gennemskuelige regler vil
og engle.
Antal business angel-netværk i Europa i 2002
Rapporten var resultatet af et
Belgien 7
Best-projekt, hvor nationale
Danmark 6repræsentanter i samarbejde med
Tyskland 40eksperter fra erhvervslivet drøftede
Grækenland 0god praksis. Medlemsstaterne
Spanien 2blev anbefalet at køre
informationskampagner om Frankrig 31
fordelene ved business angels og Irland 1
de finansieringsmuligheder, de Italien 13
kan tilbyde virksomheder. Luxembourg 1
Holland 2
Fordi business angels er en vigtig
Østrig 1
finansieringskilde for SMVer
Portugal 1
(i mange lande endda vigtigere
Finland 1
end risikokapital-fonde), må der
Sverige 1indsamles flere oplysninger om
Storbritannien 50deres aktiviteter. Et panel af
EU i alt 157business angels på europæisk
Erhvervslivets EUROPA nr. 10 | Januar-marts 200310