Fjerde oversigt over statsstøtte i Den Europæiske Union til fremstillingsindustrien og en række andre sektorer
96 pages
Norwegian
Le téléchargement nécessite un accès à la bibliothèque YouScribe
Tout savoir sur nos offres

Fjerde oversigt over statsstøtte i Den Europæiske Union til fremstillingsindustrien og en række andre sektorer

-

Le téléchargement nécessite un accès à la bibliothèque YouScribe
Tout savoir sur nos offres
96 pages
Norwegian

Description

FJERDE OVERSIGT OVER STATSSTØTTE I DEN EUROPÆISKE UNION TIL FREMSTILLINGSINDUSTRIEN OG EN RÆKKE ANDRE SEKTORER WJSäM*- *%%&*&>* wÊm wmm '-v>:ii. NT ΕΓΓΡΑΦΟ DOCUMENT DI Il II IF il If PÜ »P [I a« ρ il Φ n iii* ii VI i «Η M.MI MU + * * * * * EUROPA ­KOMMISSIONEN ΜΕΝΤΕΓΓΡΑΦ( Dette dokument er udarbejdet til internt brug i Kommissionen. Det stilles til rådighed for offentligheden, men udtrykker ikke nødvendigviss officielle synspunkt. Bibliografiske data findes bagest i denne publikation. Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 1995 ISBN 92-827-5378-6 © EKSF-EF-EAEF, Bruxelles · Luxembourg, 1995 Eftertryk tilladt med kildeangivelse, dog ikke til kommercielle formål.

Informations

Publié par
Nombre de lectures 24
Langue Norwegian
Poids de l'ouvrage 1 Mo

Exrait

FJERDE OVERSIGT OVER STATSSTØTTE I
DEN EUROPÆISKE UNION TIL
FREMSTILLINGSINDUSTRIEN OG EN RÆKKE
ANDRE SEKTORER
WJSäM*- *%%&*&>* wÊm wmm '-v>:ii.
NT ΕΓΓΡΑΦΟ DOCUMENT DI
Il II IF il If PÜ »P
[I a« ρ il Φ n iii* ii
VI i «Η M.MI MU
+ * *
* * *
EUROPA ­
KOMMISSIONEN ΜΕΝΤΕΓΓΡΑΦ( Dette dokument er udarbejdet til internt brug i Kommissionen. Det stilles til rådighed for
offentligheden, men udtrykker ikke nødvendigviss officielle synspunkt.
Bibliografiske data findes bagest i denne publikation.
Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 1995
ISBN 92-827-5378-6
© EKSF-EF-EAEF, Bruxelles · Luxembourg, 1995
Eftertryk tilladt med kildeangivelse, dog ikke til kommercielle formål.
Printed in Belgium IV/564/95-DA
Europa-Kommissionen
FJERDE OVERSIGT OVER STATSSTØTTE I DEN EUROPÆISKE UNION
TIL FREMSTILLINGSINDUSTRIEN OG EN RÆKKE ANDRE SEKTORER
Dokument INDHOLDSFORTEGNELSE
INDLEDNING
Baggrund 1
Bemærkninger til de anvendte begreber 2
Tysk statsstøtte til de nye delstater 4
DEL I - INDUSTRISTØTTE
Størrelse og tendenser for industristøtten 6
Samlede tal for EU
Sammenligninger mellem medlemsstaterne 8
Støtte til skibsbygningsindustrien 13
Støttetyper 16
Støtteformål9
DEL II - DEN SAMLEDE NATIONALE STØTTE I MEDLEMSSTATERNE
Støtte til andre sektorer 27
Landbrugsstøtte
Fiskeristøtte 31
Transportstøtte (jernbaner og indre vandveje) 33
Støtte til kulminedrift5
Den samlede støtte i EU7
Støttens budgetmæssige virkninger 40
KONKLUSION 43
BILAG
Bilag I: Teknisk bilag5
Bilag II: Statistisk bilag 61
Bilag III: EU-fonde 79 INDLEDNING
Baggrund
I 1985 blev Kommissionens hvidbog om gennemførelsen af det indre marked
offentliggjort, og samtidig opstod der et behov for en effektiv metode til systematisk
kvantificering af statsstøtte af hensyn til konkurrencepolitikken. Allerede i
slutningen af 1985 anmodede Kommissionen sine tjenestegrene om at indsamle
oplysninger og offentliggøre en dokumenteret analytisk oversigt over statsstøtte
i Fællesskabets medlemsstater.
Med henblik på en sådan oversigt blev der indført et system til registrering af
støtte i fremstillingsindustrien og en række andre sektorer med henblik på at kunne
gennemføre en kvantitativ analyse af størrelsen, tendenserne, formerne og
formålene med denne støtte og offentliggøre resultaterne heraf, hvilket skete med
offentliggørelsen i 1989 af den første oversigt (1981-1986).
Da konklusionen af den første oversigt var, at gennemsigtigheden inden for
statsstøtte fortsat skulle øges, blev det besluttet at ajourføre oversigten, og dette
skete med den anden og tredje oversigt, der dækker perioderne 1987-1988 og
1989-1990.
Den fjerde oversigt følger linjerne i de tidligere oversigter og indeholder
ajourføringer af serierne med data for 1991 og 1992. Disse år blev mærket af
begivenheder, der havde særlig betydning for Kommissionens pligt til at informere
offentligheden, hvilket denne oversigt vidner om.
Den første af disse begivenheder var den tilstundende gennemførelse af
det indre marked og de deraf følgende nødvendige strukturelle ændringer,
¡sær i de industrisektorer, der nu blev udsat for fuld konkurrence. Disse
ændringer kunne i høj grad friste de nationale regeringer til at yde
statsstøtte, især i lyset af den ugunstige økonomiske situation på det
tidspunkt. Ikke desto mindre viser den fjerde oversigt, at støtten som følge af
Kommissionens vagtsomme og strengere tilgang ikke er steget.
For det andet blev Fællesskabet udvidet med de nye tyske delstater. Denne
afgørende begivenhed, der medførte betragtelig forstyrrelse af den tyske
økonomi, betød en stigning af støtten i Tyskland, men også en
grundlæggende omfordeling af støtten inden for landets grænser, hvilket
krævede en betragtelig solidaritet fra de gamle delstater.
For det tredje indgik Fællesskabet de første Europaaftaler med landene i
Central-og Østeuropa. Hvad angår overvågning af denne støtte, indeholder
alle aftalerne strenge regler om øget gennemsigtighed; oversigterne over
statsstøtte er et af de væsentligste midler til sikring af en sådan
gennemsigtighed.
Da de forhold, under hvilke Det Europæiske Fællesskab skal fastsætte de
prioriterede områder for konkurrencepolitikken, bliver stadig mere komplekse, vil
det være nødvendigt med stadig mere information for at overvåge statsstøtten.
Kommissionen vil derfor styrke sin indsats for at øge gennemsigtigheden, da den
er overbevist om, at det vil støtte udviklingen af et europæisk marked, der vil
fremme samhørigheden mellem medlemsstaterne og være åbent for handel med
den øvrige verden.
Bemærkninger til de anvendte begreber
5. Den fjerde oversigt over statsstøtte dækker perioden 1990-1992. Den
ajourfører for årene 1991 og 1992 den tredje oversigt, der blev offentliggjort
i 1992, og som dækkede perioden 1988-1990. Oversigten omfatter de tolv
medlemsstaters nationale støtte til industri, landbrug, fiskeri, kulminedrift og
transport, sidstnævnte omfattende jernbaner og indre vandveje. Årsagen til
denne begrænsning og en generel redegørelse for de anvendte metoder
findes i det tekniske bilag (bilag I). Det statistiske bilag (bilag II) indeholder grundlæggende statistiske oplysninger om støtten til industrien og om den
samlede støtte. I bilag III findes en oversigt over EU-fondene.
6. I sammenligningen mellem de forskellige medlemsstater er analysen af
støttetallene koncentreret om de årlige gennemsnit for treårsperioden 1990-
1992. Hvor det er hensigtsmæssigt, er tallene for perioden 1988-1990
angivet til sammenligning.
Ligesom det var tilfældet i de tidligere oversigter, overlapper
referenceperioderne hinanden med et år. Til brug ved sammenligningerne
mellem medlemsstaterne kan der kun opnås statistisk pålidelige tal ved at
anvende glidende treårsgennemsnit. Dette skyldes, at en del af beløbene
kun foreligger for perioder, der er længere end et år. I sådanne tilfælde
opdeles beløbene vilkårligt på de enkelte år. Endvidere er beløbene for det
sidste af de betragtede år (1992) i høj grad foreløbige og vil - ligesom det
også var tilfældet i det sidste år af den periode, der blev gennemgået i den
tredje oversigt (1990) - sikkert blive ændret af medlemsstaterne under den
kommende kontrol af tallene for de efterfølgende år. Den deraf følgende
manglende pålidelighed af tallene for de enkelte år - navnlig når de opdeles
på medlemsstater - udjævnes statistisk med, at der anvendes overlappende
treårige gennemsnit.
For at gøre gennemsnittene for den foregående periode sammenlignelige
med gennemsnittene for 1990-1992 er de absolutte tal for 1988-1990
udtrykt i 1991-priser(1), medmindre andet er angivet. I hele oversigten er
tallene opgivet i faste priser(2).
7. Tallene for 1991 og 1992 er udarbejdet af Kommissionens tjenestegrene i
samarbejde med de pågældende medlemsstater. Sammen med de allerede
(1)
Tallene for 1988-1990 er derfor ikke ¡dentiske med tallene i tredje oversigt på grund af de -
i nogle tilfælde betydelige - ændringer, medlemsstaterne har foretaget i ovennævnte
1990-tal.
(2)
Tal for industristøtten til gældende valutakurser findes i det statistiske bilag (bilag II). foreliggende tal for 1988-1990 er de blevet kontrolleret af medlemsstaterne
og om nødvendigt ændret. Det skulle sikre, at tallene er ret pålidelige.
Med hensyn til tallene for Grækenland har Kommissionen ved beregningen
af tallene i de tidligere oversigter som reference anvendt en undersøgelse
af græsk statsstøtte og de relevante beløb, der er foretaget af en konsulent.
Denne undersøgelse tjente derefter som grundlag for Kommissionens skøn
og ekstrapoleringer. Tallene er nu for de flestes vedkommende blevet
godkendt af de græske myndigheder. Da tallene imidlertid fortsat er skøn,
bør resultaterne for Grækenland stadig behandles med forsigtighed.
Tysk statsstøtte til de nye delstater
8. Tysklands forening har haft særlig betydning for Fællesskabets
statsstøttepolitik. To tyske stater med totalt forskellige økonomiske systemer
er blevet sammenlagt. På den ene side var der tale om en decentraliseret
markedsøkonomi væsentligst baseret på det private initiativ, og på den
anden side en centralistisk planøkonomi under statskontrol.
Optagelsen af den østtyske planøkonomi i det indre marked er blevet lettet
af en række støtteforanstaltninger, der vises i tabel A3 i bilag II. I perioden
1990-1992 var den årlige støtte til fremstillingsindustrien i de nye delstater
gennemsnitligt på næsten 4,850 mia. ECU eller 40,5% af den samlede
støtte til fremstillingsindustrien i Tyskland. Støtten til de nye delstater er i
nogen grad blevet opvejet af et kraftig fald i støtten til det tidligere
Vesttyskland, der faldt fra 8,5 mia. ECU i perioden 1988-1990 til under
7,2 mia. ECU for perioden 1990-1992.
I forbindelse med privatisering af de tidligere statsejede selskaber blev der
også ydet støtte via Treuhandanstalt (THA), der er det statslige
holdingselskab, der administrerer, tilpasser og privatiserer de tidligere
østtyske offentlige virksomheder. Som det fremgår af Kommissionens
beslutninger fra 1991 og 1992 om THA's aktiviteter, må disse i nogle
tilfælde betragtes som statsstøtte. Det vil normalt være tilfældet, når THA
stiller garanti for banklån, der ydes til markedsrente, til virksomheder, der
4

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents