Fri erhvervssudøvelse i EF

European Commission Secretariat-General

Informations

• Publié par: EUROPEAN-COMMISSION-SECRETARIAT-GENERAL
• Nombre de lectures: 28
• Langue: Norwegian
• Poids de l'ouvrage: 6 Mo

Extrait

FRI ERHVERVSUDØVELSE I EF
EN VEJLEDNING
Jean-Claude SECHE
2. udgave
EUROPA-KOMMISSIONEN
DOKUMENT EUROPA-KOMMISSIONEN
FRI ERHVERVSUDØVELSE I EF
EN VEJLEDNING
Jean-Claude SECHE
2. udgave
DOKUMENT Dette dokument er udarbejdet til intern brug i Kommissionen. Det stilles til rådighed for
offentligheden, men udtrykker ikke nødvendigviss officielle synspunkt.
Bibliografiske data findes bagest i denne publikation.
Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 1994
ISBN 92-826-8569-1
© EKSF-EF-EAEF, Bruxelles · Luxembourg, 1994
Printed in Italy FORORD
Med henblik på at gøre Det Europæiske Fællesskab mere »borgernært« udgiver Kommissionen denne
Vejledning i fri erhvervsudøvelse i EF. Der er tale am en samling af bestemmelserne i fællesskabsretten óm
udøvelse af erhvervsvirksomhed i enhver af Fællesskabets medlemsstater, som bygger dels på traktatens tekster
om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og dels på de retsakter, der er vedtaget af Fællesskabets
institutioner, og som for hovedpartens vedkommende vedrører gensidig anerkendelse af eksamensbeviser med
henblik på erhvervs-udøvelse i medlemsstaterne.
Denne Vejledning blev første gang i udgivet i 1988. Siden da er der blevet vedtaget en lang række tekster; f. eks.
blev den generelle ordning om anerkendelse af eksamensbeviser indført ved direktiver af 1988 og 1992, mens de
direktiver, der er opført i 1988-udgaven, siden da er blevet ændret adskillige gange. Endvidere blev der den 1.
januar 1993 oprettet et indre marked mellem de 12 medlemsstater i Det Europæiske Fællesskab, som er et
område uden indre grænser, og hvor der er sikret fri bevægelighed for varer, personer, tjensteydelser og kapital.
Endelig trådte traktaten om Den Europæiske Union, der blev undertegnet i Maastricht den 7. februar 1992, i
kraft den 1. november 1993.
Det forekommer derfor nu relevant at udgive anden udgave af denne Vejledning, selv om denne første
ajourføring nødvendivis vil blive overhalet af den udvikling, som f. eks. vil være en følge af udvidelsen af
Fællesskabet med nye medlemsstater.
I denne udgave samles de retsakter, der blev vedtaget af fællesskabsinstitutionerne i perioden fra den 1. januar
1958, ikrafttrædelsesdatoen for traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og den 1. januar 1994.
Som i den foregående udgave gengives en basisretsakt, når denne er blevet ændret, i en mere let læselig udgave.
Indtil dags dato er kun direktiverne om læger blevet kodificeret ved vedtagelsen af én retsakt, som erstatter og
ophæver de tidligere retsakter. Med hensyn til de øvrige erhverv vil man stadig anvende den hidtige praksis med
på pragmatisk og uofficiel vis at konsolidere teksterne, d.v.s. at »samle hovedpunkterne«, søledes at borgerne i
det mindste vil råde over en komplet og letlæselig tekst.
De afgørende bestemmelser i traktaten om oprettelse af Den Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF), der nu
er blevet til »Det Europæiske Fællesskab« (EF), efter at TEU-traktaten er trådt i kraft, er naturligvis ligeledes
blevet ajourført. Endvidere er afsnittet med listen over Domstolens afgørelse belevet suppleret med en kort
beskrivelse af afgørelsernes indhold. Endelig er indledningen, der tjener til at lette læsningen af de
offentliggjorte tekster ligeledes blevet ajourført, navnlig for at tage hensyn til bestemmelserne i TEU om
unionsborgerskab.
Der har kun været muligt at udarbejde denne udgave af Vejledninger, ligesom det var tilfældet for den
foregående udgave, takket være den vædifulde hjælp, som Kommissionen kompetente tjenestegrene har ydet, og
som forfatteren gerne vil takke ved denne lejlighed. Forfatterne ønsker endvidere især at takke Jean-Jacques
BEUVE-MERY og Marcel VAN HOOREBEECK, som i adskillige år har arbejdet med anerkendelse af
eksamensbeviser med henblik på erhvervsudøvelse, samt Martine MEIJER og Juana RUIZ, som har ydet er
værdifuldt bidrag ved udformningen af denne udgave af Vejledningen.
Jean-Claude SECHE INDHOLDSFORTEGNELSE
INDLEDNING 7
Unionsborgerskab7
Unionsborgernesrettigheder7
Borgernesmulighederforat få deres rettigheder respekteret 8
Ligebehandlingogtilnærmelse af de nationalelovgivninger9
I—Ligebehandlingiværtslandet10
A— Erhvervsaktivitet10
1. Arbejdstagere10
2. Selvstændig erhvervsvirksomhed 11
Β — Sociale og politiske rettigheder13
1. Sociale rettigheder13
2. Borgerlige og politiskerettigheder15
C — Retten til frit at bevæge sig inden for Fælleskabets16
1. Retten til at foretage indrejse ind i et andet EF­land 16
2. Retten til at opholde sig i et andet EF­land16
3. Overholdelse af den offentlige ordeniværtslandet17
II — Tilnærmelse af de nationale lovgivninger—Fællesskabetsdirektiver 18
A — Anerkendelse af eksamensbeviser (arbejdstagereogselvstændige)18
1. Anerkendelse af eksamensbeviser på grundlag af en harmoniseringafuddannelsesvilkårene . 18
2. e uden harmonisering af uddannelsesvilkårene 18
3. e af r på betingelseaferhvervserfaring19
4. Erhvervede rettigheder 19
5. Anerkendelseafkvalifikationerpå grundlagafg19
6. Generelleordningerforerhvervsmæssig anerkendelseafeksamenbeviser20
7. Erhvervsmæssigekvalifikationers sammenlignelighed20
Β — Foranstaltninger,hvisformåleratlette udøvelsen af erhvervsvirksomhed 20
1. Liberaleerhverv21
2. Finansielle institutioner23
3. Offentlige bygge­ og anlægskontrakter24
4. Det audiovisuelle område 25
5. Beskyttelsestidenforophavsret26 Bilag
Tekster vedrørende udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed i en anden medlemsstat end hjemlandet
eller sidste opholdsland 29
1. EF-traktaten 33
2. Traktaten om Den Europæiske Union af 7. februar 1993 4
3. Lønmodtagere 5
4. Læger 75
5. Sygeplejersker 107
6. Tandlæger 121
7. Dyrlæger 13
8. Erhvervede rettigheder (læger, sygeplejersker, tandlæger, dyrlæger) 15
9. Jordemødre 15
10. Arkitekter 17
11. Farmaceuter 19
12. Transportører 20
13. Advokater 263
14. Forsikringsmedarbedere og -agenter 267
15. Frisører 279
16. Selvstændige handelsagenter 285
17. Generel ordning for erhvervsmæssig anerkendelse af eksamenbeviser 29
Liste over Domstolens afgørelser vedrørende udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed i en anden
medlemsstat end i hjemlandet eller sidste opholdsland = arbejdskraftens bevægelighed, valg af
forretningssted og udveksling af tjenesteydelser 32
Liste over direktiver vedrørende anerkendelse af kvalifikationer på grundlag af erhvervserfaring 34
Liste over Rådgivende Udvalg for uddannelse 34
Sammenligneligheden af erhvervsuddannelser9
Presse- og informationskontorerne — adresser 355 INDLEDNING
Denne Vejledning er rettet til statsborgere i Det Europæiske Fælleskabs medlemsstater (Belgien, Danmark,
Grækenland, Spanien, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal og Det
Forenede Kongerige), som ønsker at udøve erhvervsmæssig virksomhed i en anden medlemsstat end deres
hjemland.
Vejledningen har udelukkende til formål at gøre læseren fortrolig med Fælleskabets lovgivning på dette område
samt at gøre de officielle tekster lettere tilgængelige.
Unionsborgerskab
Ved traktaten om Den Europæiske Union (TEU) indførtes der i traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab (EF) en anden del med titlen »unionsborgerskab« (artikel 8-8, e, EF).
En statsborger i en medlemsstat har unionsborgerskab; men spørgsmålet om, hvorvidt De er statsborger i en
medlemsstat eller ej, afgøres udelukkende på grundlag af den pågældende nationale lovgivning, og i givet fald
under hensyntagen til de internationale aftaler, der er indgået mellem medlems-staterne. Det afgøres i
overenstemmelse med dee konventioner, som medlemsstaterne eventuelt deltager i. Den
pågældende borger bør derfor være opmærksom på hjemlandets og værtslandets regler for hans egen og hans
families nationalitet samt på de valgmuligheder, der er i denne forbindelse. Nogle medlemsstater tillader dobbelt
statsborgerskab, hvorved alle vanskeligheder fjernes. I andre lande er dette ikke muligt. Ved at få værtslandets
nationalitet integreres borgere fra andre EF-lande ganske vist fuldstændigt, men tab af oprindeligt
statsborgerskab risikerer at gøre det vanskeligt at blive reintegreret i det oprindelige hjemland.
Den enkelte opfordres således til at tage kontakt med sit hjemlands konsulat i værtslandet og evt. med en
sammenslutning af landsmænd.
Unionsborgernes rettigheder
Unionsborgere er omfattet af de rettigheder, der er fastsat i EF-traktaten. Der