Årsberetning fra Den Europæiske Investeringsbank 1992

-

Documents
122 pages
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

ÅRSBERETNING 1992 DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK Nøgletal 1992 1991 millioner ecuer Finansieringsbidrag i alt 17 032,5 15 393,3 Af egne midler 16 904,0 15 219,6 Heraf udlån 16 830,3 15219,6 Heraf garantier 73,7 Af andre midler 173,7 128,5 I Fællesskabet 16 139,7 14 477,3 I AVS-landene og OLT 252,0 389,5 320,8 I Middelhavslandene 241,5 I de central- og østeuropæiske lande .... 320,0 285,0 Tilvejebragte midler 12 973,6 13672,3 I EF-valutaer 9 057,7 10 001,9 I andre valutaer 3 915,9 3 670,4 Foretagne udbetalinger 14 897,7 15 508,8 Af egne midler 14 797,5 15 315,8 Af andrer 100,2 193,0 Samlet udestående Finansieringsbidrag af egne midler og garantier 84 273,5 72 713,3 g af andrer .... 5 413,8 6 337,6 Kort-, mellem- og langfristede lån 67 783,5 58 892,6 Tegnet kapital 57 600,0 57 600,0 4 320,9 4 320,9 Heraf indbetalt eller at indebetale 7 838,0 6 718,9 Reserver og årsresultat 84 666,7 74290,7 Balancesum 785 751 Antal ansatte Udlån Udbetalinger Midler Balancer 90 92 84 86 88 90 92 84 86 88 90 92 84 80 90 92 NB: Figurerne er i mia ecuer. DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK Bankens interne projektbedømmelse Den Europæiske Investeringsbank (EIB), Som fællesskabsinstitution tilpasser EIB yder hovedsagelig lån af lånte mid­ - i flere valutaer, enten som en stan- Uden for Fællesskabet tjener til at efterprøve de pågældende Fællesskabets finansieringsinstitution, EIB løbende sin indsats til udviklingen i ler.

Sujets

Informations

Publié par
Nombre de visites sur la page 23
Langue Danish
Signaler un problème

ÅRSBERETNING
1992
DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK Nøgletal 1992 1991
millioner ecuer
Finansieringsbidrag i alt 17 032,5 15 393,3
Af egne midler 16 904,0 15 219,6
Heraf udlån 16 830,3 15219,6
Heraf garantier 73,7
Af andre midler 173,7 128,5
I Fællesskabet 16 139,7 14 477,3
I AVS-landene og OLT 252,0 389,5
320,8 I Middelhavslandene 241,5
I de central- og østeuropæiske lande .... 320,0 285,0
Tilvejebragte midler 12 973,6 13672,3
I EF-valutaer 9 057,7 10 001,9
I andre valutaer 3 915,9 3 670,4
Foretagne udbetalinger 14 897,7 15 508,8
Af egne midler 14 797,5 15 315,8
Af andrer 100,2 193,0
Samlet udestående
Finansieringsbidrag af egne midler og garantier 84 273,5 72 713,3 g af andrer .... 5 413,8 6 337,6
Kort-, mellem- og langfristede lån 67 783,5 58 892,6
Tegnet kapital 57 600,0 57 600,0
4 320,9 4 320,9
Heraf indbetalt eller at indebetale
7 838,0 6 718,9
Reserver og årsresultat
84 666,7 74290,7
Balancesum
785 751
Antal ansatte
Udlån Udbetalinger Midler Balancer
90 92 84 86 88 90 92 84 86 88 90 92 84 80 90 92
NB: Figurerne er i mia ecuer. DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK
Bankens interne projektbedømmelse Den Europæiske Investeringsbank (EIB), Som fællesskabsinstitution tilpasser EIB yder hovedsagelig lån af lånte mid­ - i flere valutaer, enten som en stan- Uden for Fællesskabet
tjener til at efterprøve de pågældende Fællesskabets finansieringsinstitution, EIB løbende sin indsats til udviklingen i ler. Disse midler og egenkapitalen (den dardvalutacocktail, hvis løbetid, sam­
investeringers samfundsøkonomiske in­der er grundlagt ved Romtraktaten, har Fællesskabets politik; den fremmer styr­ indbetalte kapital og reserverne) udgør mensætning og rentefod er fastsat på
teresse og deres bæredygtighed. Den fået sin rolle bekræftet ved Traktaten kelsen af den økonomiske og sociale Bankens egne midler. forhånd, eller i cocktails, der blandes ud
omfatter desuden investeringernes over­om Den Europæiske Union. Dens ved­ samhørighed samt skabelsen af enheds­ fra EIB's disponible midler og låntagers Efter dispensation fra styrelsesrådet kan
ensstemmelse med Bankens finansie­ ønsker. Banken endvidere yde finansieringsbi­tægter er en integrerende del af trak­ markedet. Uden for Fællesskabet yder den finan­
ringskriterier, Fællesskabets politiske taten. sieringsbidrag af egne midler såvel som drag til projekter uden for Fællesskabet.
ifølge fuldmagt af Fællesskabets eller mål og de gældende bestemmelser om Som bank arbejder den nært sammen
medlemsstaternes budgetmidler. miljøbeskyttelse og udbud. Endelig Banken er en autonom, offentligretlig med bankvæsenet med henblik på lån­ Denne bestemmelse anvendes
undersøges initiativtagers finansielle institution inden for Fællesskabet. Dens tagning på kapitalmarkederne såvel
forhold, den forventede cash-flow og medlemmer er Fællesskabets medlems­ som på ydelse of finansieringsbidrag. — individuelt med henblik på finansie­
den tilbudte sikkerhed. stater. De har i forening tegnet dens ring af visse investeringer af særlig in­
kapital. Rentesatser teresse for Fællesskabet, især inden for
Efter projektbedømmelsen træffer besty­ kommunikation og energiforsyning;
relsen på forslag fra direktionen be­ Takket være sin førsteklasses kreditvær­ — globalt på indtil et bestemt beløb pr.
slutning om ydelse af lån under hensyn­ dighed (»AAA«) kan Banken optage lån land eller landegruppe inden for ram­
tagen til de udtalelser, der indhentes hos på de til enhver tid bedste vilkår. merne af de aftaler, konventioner eller
den berørte medlemsstat og Kommissio­ afgørelser, der ligger til grund for Fæl­
I Fællesskabet vilkårene og bevarelse af arkitektur­ Globallån er en form for midlertidige nen for De Europæiske Fællesskaber. Da den ikke sigter på fortjeneste, gen- lesskabets finansielle samarbejde.
eller naturarven; kreditlinier til fordel for banker eller fi­ udlåner EIB de midler, den har lånt
EIB's fornemste opgave er at bidrage — byforbedring; nansieringsinstitutioner, der arbejder på kapitalmarkederne, til en rente, der I sidstnævnte sammenhæng omfatter
konkret, nemlig gennem finansiering af — virkeliggørelse af Fællesskabets ener­ på europæisk, nationalt eller regionalt justeres løbende, og som for hver enkelt Bankens virkefelt
investeringer, ti! en afbalanceret udvik­ gipolitiske mål; plan. De anvender midlerne under over­ LÅNENES HOVEDTRÆK valuta afspejler markedsvilkårene med
ling af Fællesskabet ud fra en strengt — styrkelse af industriens internationa­ holdelse af Bankens kriterier til finan­ tillæg af en marginal på 0,15 procent­ — de stater i Afrika, Vestindien og
bankmæssig holdning. le konkurrenceevne og dens integration siering af dels investeringer i produk­ Løbetid point, der tjener til dækning af dens Stillehavet, der har undertegnet Lomé-
konventionen (AVS-landene) samt De på fællesskabsplan; tionssektoren, der som oftest gennem­ driftsudgifter.
Oversøiske Lande og Territorier (OLT); I overensstemmelse med vedtægternes — fremme af mindre og mellemstore føres af mindre og mellemstore virksom­ EIB yder langfristede lån, hvis løbetid
artikel 20 lægger den afgørende vægt virksomheders aktivitet. heder, dels infrastrukturprojekter ho­ afhænger af projekternes art og for­ Renten kan fastsættes enten ved låne­
på, at »dens midler anvendes i Fælles­ vedsagelig inden for kommunikation og ventede tekniske levetid. Løbetiden ud­ aftalens undertegnelse eller ved hver — de stater, der har undertegnet sam-
skabets interesse på den mest rationel­ miljø, der gennemføres af lokale myn­ gør normalt mellem 7 og 12 år for indu­ udbetaling (aftale med åben rente). Ho­ arbejds- eller associeringsaftaler med
le måde«. digheder. striprojekter, medens den kan udgøre vedparten af lånene ydes med fast eller Fællesskabet, i
FINANSIERBARE INVESTERINGER indtil 20 år eller mere for infrastrukturer. — efter en nærmere fastlagt periode
I alle tilfælde finansierer EIB kun en del (sædvanligvis 4-10 år) — periodisk ju­ • Middelhavsområdet
EIB's lån kan ydes til både offentlige og af investeringsudgifterne som supple­ Der kan bevilges afdragsfrihed, normalt sterbar rente. Der kan imidlertid også • Central- og Østeuropa
MÅL private låntagere i følgende økonomi­ ment til låntagers egne midler og midler i to til fem år. ydes lån med variabel rente eller varia­ • Latinamerika og Asien.
ske sektorer: fra andre finansieringskilder. Lånebelø­ bel rente med mulighed for konvertering
I overensstemmelse med traktaterne og bet kan normalt ikke overstige 50% af til fast rente. Der gælder særlige vilkår for disse fi­
udviklingen i Fællesskabets politik skal — Infrastrukturer for kommunikation, investeringsudgifterne ('). Banken letter Valutaer nansieringsbidrag, som er fastlagt i de
investeringerne bidrage til virkeliggørel­ miljø og energi finansieringen af investeringsprogram­ Rentefastsættelsen er identisk for samt­ forskellige aftaler om finansielt samar­
sen af et eller flere af følgende mål for — industri, tjenesteydelser og landbrug. mer i samråd med strukturfondene og Udbetalingen sker til kurs pari lige lande og erhvervssektorer. EIB yder bejde.
at kunne finansieres af EIB: EF's øvrige finansieringsinstrumenter, li­ ikke rentegodtgørelser. Der er dog mu­
Større investeringer fremmes med indi­ gesom dens lån kan ydes parallelt med — i en enkelt valuta, især medlemssta­ lighed for, at andre kan yde sådanne
— Økonomisk udvikling af ugunstigt viduelle lån, der ydes direkte eller nationale tilskud og tilskud fra Fælles­ ternes eller ecuer; rentegodtgørelser.
stillede områder; genem en finansiel formidler. skabet.
— forbedring af infrastrukturerne for
transport og telekommunikation af fæl­ Mindre og mellemstore virksomheders
(') Dette loft er højere, når lånet ydes ¡følge den
les interesse; investeringer falder som oftest ind un­
låneordning, der blev besluttet i Edinburgh, ¡f.
— miljøbeskyttelse, forbedring af leve­ der globallånsordningen. rammen s. 20. ÅRSBERETNING
1992 Denne Årsberetning findes også på føl­
gende sprog:
DE ISBN 92-861-0278-X
EN ISBN 92-861-0280-1
ES ISBN 92-861-0276-3
FR ISBN 92-861-0281-X
GR ISBN 92-861-0279-8
IT ISBN 92-861-0282-8
NL ISBN 92-861-0283-6
PT ISBN 92-861-0284-4
ISBN 92-861-0277-1
Redaktionen afsluttet den 23. marts
1993 DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANKS 35. ÅRSBERETNING
INDHOLDSFORTEGNELSE
Side
FØRSTE DEL Beslutningstagende organer
Styrelsesrådet
Revisionsudvalget
Bestyrelsen
Direktionen, organisatorisk opbygning
Forord
EIB: Fællesskabets finansieringsinstitution 11
Aktiviteten 11
Den økonomiske baggrund 14
Hovedtrækkene i Fællesskabets politik 17
EIB i 1992
Finansieringsbidrag i Fællesskabet 25
28 Fordeling på EF-politiske formål
38 på lande
Finansieringsbidrag uden for Fællesskabet . . . 47
I AVS-landene og OLT 47
/ Middelhavslandene 51
/ de central- og østeuropæiske lande 53
Tilvejebragte midler 55
Udvikling på kapitalmarkederne 55
57 Låntagningen på de finansielle markeder ....
Driftsresultat 62
Bankens funktion 63
Rammer
Den Europæiske Investeringsfond (s. 18) — EIB og Traktaten om Den Europæiske Union (s. 19) —
Edinburghordningen (s. 20) — Internationalt samarbejde og teknisk bistand til gavn for miljøet (s. 22) —
EIB i Central- og Østeuropa (s. 24) — Globallån i Fællesskabet (s. 26) — Finansierbarhed, et særkende
for EIB (s. 30) — Transport i byområder (s. 33) — Udbredelse af naturgas (s. 35) — Apexlån (s. 50) —
Udbetalinger og udestående (s. 60).
ANDEN DEL Årsregnskab 68
Projektfortegnelser 84
Statistiske tabeller 97
Definitioner og forkortelser 115 STYRELSESRÅDET
Pr. 1. ¡uni 1993
Formand Piero BARUCCI (Italien)
Guido CARLI (Italien)
indtil den 28. ¡uni 1992
Bertie AHERN (Irland)
indtil den 9. ¡uni 1992
BELGIEN Philippe MAYSTADT, Ministre des Finances
Mogens LYKKETOFT, finansminister DANMARK
Henning DYREMOSE,r
indtil januar 1993
TYSKLAND Theo WAIGEL, Bundesminister der Finanzen
GRÆKENLAND Stephanos MANOS, Ypourgos Ethnikis Oikonomias
Efthymios CHRISTODOULOU, Ypourgos Ethnikis Oikonomias
indtil februar 1992
SPANIEN Carlos SOLCHAGA CATALÁN, Ministro de Economía y Hacienda
FRANKRIG Edmond ALPHANDÉRY, Ministre de l'Économie
Michel SAPIN, Ministre de l'Économie et des Finances
indtil marts 1993
Pierre BÉRÉGOVOY, Ministre d'État, Ministre de l'Économie, des Finances et du Budget
indtil april 1992
IRLAND Bertie AHERN, Minister for Finance
ITALIEN Piero BARUCCI, Ministro del Tesoro
Guido CARLI, Ministro del Tesoro
indtil ¡uni 1992
LUXEMBOURG Jacques SANTER, Premier Ministre, Ministre d'État, Ministre du Trésor
NEDERLANDENE Wim KOK, Vice Premier en Minister van Financiën
PORTUGAL Jorge BRAGA DE MACEDO, Ministro das Finanças
DET FORENEDE KONGERIGE Kenneth CLARKE, Chancellor of the Exchequer
Norman LAMONT,r of ther
indtil maj 1993
REVISIONSUDVALGET
Pr. 1. ¡uni 1993
Formand
João PINTO RIBEIRO, Juiz Conselheiro, Tribunal de Contas, Lissabon
Albert HANSEN, Secrétaire général du Conseil du Gouvernement, Luxembourg
indtil ¡uni 1992
Medlemmer
João PINTO RIBEIRO
Constantin THANOPOULOS, Ypodikitis, Trapeza tis Ellados, Athen
Albert HANSEN BESTYRELSEN
Pr. 1. ¡uni 1993
Formand: Sir Brian UNWIN
Næstformænd:
Lucio IZZO
Alain PRATE
Ludovicus MEULEMANS
Hans DUBORG
José de OLIVEIRA COSTA
Wolfgang ROTH
Ernst-Günther BRODER og Roger LA VELIE var henholdsvis formand og næstformand indtil
marts 1993 og blev derefter udnævnt til æresformand og æresnæstformand
Medlemmer
Luigi ARCUTI Presidente dell'Istituto Mobiliare Italiano, Rom
Bruno BIANCHI Condirettore Centrale, Banca d'Italia, Rom
Sprecher des Vorstands der Kreditanstalt für Wiederaufbau, Frankfurt Richard BRANTNER
Corneille BROCK Président du Conseil d'administration de la Banque et Caisse d'Épargne de l'État, Luxembourg
Jos DE VRIES Plaatsvervangend Directeur, Directie Buitenlandse Financiële Betrekkingen, Ministerie van
Financiën, Haag
Direttore Generale del Tesoro, Ministero del Tesoro, Rom Mario DRAGHI
Huw P. EVANS Deputy Secretary (Overseas Finance), HM Treasury, London
Subdirector General del Tesoro y Política Financiera, Ministerio de Economía y Hacienda, Vicente J. FERNÁNDEZ
Madrid
Director-Geral do Tesouro, Ministério das Finanças, Lissabon, indtil juli 1992 Manuel E. FRANÇA E SILVA
Ministerialdirigent, Bundesministerium der Finanzen, Bonn Winfried HECK
Philippe JURGENSEN Directeur Général de la Caisse Française de Développement, Paris
Président Directeur Général du Crédit National, Paris Yves LYON-CAEN
Rudolf MORAWITZ Ministerialdirigent, Bundesministerium für Wirtschaft, Bonn
Presidente del Instituto de Crédito Oficial, Madrid Miguel MUÑIZ DE LAS CUEVAS
Ariane OBOLENSKY Chef du Service des Affaires Internationales, Direction du Trésor, Ministère de l'Économie, Paris,
fra september 1992
Second Secretary, Department of Finance, Dublin Maurice O'CONNELL
Manuel PINHO Director-Geral do Tesouro, Ministério das Finanças, Lissabon, fra september 1992
Giovanni RAVASIO Generaldirektør for Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers generaldirektorat for
økonomiske og finansielle anliggender, Bruxelles
Alexander J. O. RITCHIE Former Chairman, The Union Discount Company of London, pie, London
Denis SAMUEL-LAJEUNESSE Chef du Service des Affaires Internationales, Direction du Trésor, Ministère de l'Économie et des
Finances, Paris, indtil juli 1992
Bestyrelsesmedlem i Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, London Lars TYBJERG
Jan H. G. VANORMELINGEN Inspecteur-generaal van de Administratie der Thesaurie, Ministerie van Financiën, Bruxelles
Roy WILLIAMS Deputy Secretary, Department of Trade and Industry, London
Dimitrios ZACHARIADIS-SOURAS Fhv. Simvoulos tou Ypourgos Ethnikis Oikonomias, Ypourgio Ethnikis Oikonomias, Athen
Suppleanter
David BOSTOCK Under Secretary, Head of European Community Group (Overseas Finance), HM Treasury,
London
Pierre DUQUESNE Sous-Directeur des Affaires Multilatérales, Direction du Trésor, Ministère de l'Économie, Paris
L. Fernanda FORCIGNANÔ Direttore Generale dei Servizi Speciali e del Contenzioso del Tesoro, Ministero del Tesoro, Rom
M. J. L JONKHART President-Directeur, De Nationale Investeringsbank N.V., Haag
Eberhard KURTH Ministerialdirektor, Bundesministerium für Wirtschaftliche Zusammenarbeit, Bonn
Eneko LANDÁBURU ILLARRAMENDI Generaldirektør for Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers generaldirektorat for
regionalpolitik, fra maj 1993
Thomas O'DWYER r forn for De Europæiskest for
samordning af strukturpolitikken, Bruxelles, indtil maj 1993
Head of the Developing World Division, Bank of England, London Oliver PAGE
Eckard PIESKE Ministerialdirigent, Bundesministerium der Finanzen, Bonn
Hélène PLOIX Directeur Général adjoint de la Caisse des Dépôts et Consignations, Paris
Giovanni SACCO Dirigente Superiore, Direzione Generale del Tesoro, Ministero del Tesoro, Rom
Michael J. SOMERS Chief Executive, National Treasury Management Agency, Dublin
José I. C. TOSCANO Subdirector-Geral do Tesouro, Ministério das Finanças, Lissabon DIREKTIONEN
Pr. 1. ¡uni 1993
Formand: Sir Brian UNWIN
Næstformænd: Lucio IZZO
Alain PRATE
Ludovicus MEULEMANS
Hans DUBORG
José de OLIVEIRA COSTA
Wolfgang ROTH
Ernst-Günther BRODER og Roger LAVELLE var henholdsvis for­
mand og næstformand indtil marts 1993 og blev derefter udnævnt
til æresformand og æresnæstformand
Organisatorisk opbygning
Pr. 1. juni 1993
Rådgivningsudvalget: Dieter HARTWICH, Eugenio GREPPI, Philippe MARCHAT, Herbert CHRISTIE
DIREKTORAT HOVEDAFDELING AFDELING
Generalsekretær Intern kontrol Jean-Claude CARREAU
Dieter HARTWICH Information og PR Karl Georq SCHMIDT
Andrew ALLEN Direktoratet for administration Koordination
Personale
Ronald STURGES
Gerlando GENUARDI Personaleadministration
Daphne VENTURAS Personalepolitik
Ansættelser Jörg-Alexander UEBBING
Sekretariat og almindelige anliggender
Bruno EYNARD
Peter HELGER Sekretariat
Christopher SIBSON Oversættelser
Adriaan ZILVOLD Interne faciliteter
Ledelsesfunktioner
Roger ADAMS
Organisation og metoder Dominique DE CRAYENCOUR
Budgetter Hugo WOESTMANN
Informationsteknologi
Rémy JACOB
Analyse og udvikling Albert BRANDT
Repræsentationskontoret i Bruxelles
Joachim MÜLLER-BORLE
Første direktorat for
finansieringer i Fællesskabet
Eugenio GREPPI (') Italien (Rom)
Giorgio RATTI, centraldirektør Filippo MANZI
Ernest LAMERS Agostino FONTANA
Caroline REID
Spanien
José OLIVA MARIN Jos VAN KAAM
Francisco DOMÍNGUEZ
Kontoret i Madrid Fernando DE LA FUENTE
(Chef for kontoret)
Tyskland og Danmark
Henk DELSING Fridolin WEBER-KREBS
Paul DONNERUP
Andet direktorat for
finansieringer i Fællesskabet Belgien, Grækenland, Frankrig,
Pitt TREUMANN Luxembourg og Nederlandene
Gérard d'ERM Konstantin ANDREOPOULOS
Alain BELLAVOINE
Christian CAREAGA
Arqhyro YARMENITOU Kontoret i Athen
(Chef for kontoret)
Irland, Portugal, Det Forenede Kongerige
og Nordsøen
Francis CARPENTER Richard POWER
Andreas VERYKIOS
Filipe CARTAXO
Thomas BARRETT
(Rådgiver for direktionen)
Kontoret i Lissabon
Kontoret i London Guy BAIRD
(Chef for kontoret)
Fælles hjælpefunktioner Koordination André DUNAND
Administration af finansieringerne
Thomas HALBE Manfred KNETSCH
Alessandro MORBILLI
Brian FEWKES
José Manuel MORI
(') Ligeledes ansvarlig for koordinationen af samtlige finansieringer i Fællesskabet.