Fællesskabets retsorden

Secretariat-General European Commission

Sujets

• Delegated legislation
• Treaties of the European Union
• Direct applicability
• International law
• European Union law
• cours droit
• Droit et juridique

Informations

• Publié par: SECRETARIAT-GENERAL-EUROPEAN-COMMISSION
• Nombre de lectures: 16
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 4 Mo

Extrait

Jean-Victor LOUIS
FÆLLESSKABETS
RETSORDEN
3. reviderede og ajourførte udgave
EUROPA-KOMMISSIONEN
EUROPÆISKE PERSPEKTIVER EUROPA-KOMMISSIONEN
Fællesskabets
Retsorden
af Jean-Victor LOUIS
Professor ved Université libre de Bruxelles
3. reviderede og ajourførte udgave
SAMLINGEN »EUROPÆISKE PERSPEKTIVER«
BRUXELLES Dette værk er udarbejdet af en uafhængig person med det formål, at bidrage til den
offentlige debat om Fællesskabets retsorden. Værket afspejler ikke nødvendigvis Europa-
Kommissionens holdning.
Bibliografiske data findes bagest i bogen.
Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 1995
ISBN 92-826-6858-4
© EKSF-EF-Euratom, Bruxelles · Luxembourg, 1993
Printed in Italy Forord
På tidspunktet for udarbejdelsen af nærværende udgave var det
endnu uvist, hvad der ville ske med traktaten om Den Europæiske
Union, der blev undertegnet i Maastricht den 7. februar 1992.
Efter det danske »nej« til Maastricht-traktaten ved folkeafstemnin­
gen den 2. juni 1992 mente mange, at den havde fået nådestødet.
Det — ganske vist beskedne — »ja« ved den franske folkeafstem­
ning den 20. september 1992 genskabte optimismen vedrørende
udsigterne til traktatens ikrafttræden.
Det Europæiske Råd vedtog på mødet i Edinburgh den 12. decem­
ber 1992 en afgørelse, hvorefter Danmark fritages for at deltage i
tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (samt en proto­
kol, hvorved der indrømmes landet ret hertil ved overgangen til
tredje fase), og hvori de danske forbehold vedrørende en række
andre politikker (unionsborgerskab, sikkerhed m.m.) tages til efter­
retning. Afgørelsen gjorde det muligt af afholde endnu en folkeaf­
stemning; denne fandt sted den 18. maj 1993 og fik et positivt
resultat.
I den mellemliggende tid pågik i Det Forenede Kongeriges parlament
den langvarige godkendelsesprocedure, som efter megen diskussion
for og imod afsluttedes med dronningens stadfæstelse af »European
Communities (Amendment) Act« den 20. juli 1993. Et søgsmål, der
ved High Court of Justice var indbragt mod ratificeringen, blev
afvist den 30. juli 1993.
Men spændingen varede længst i Forbundsrepublikken Tyskland,
som var det sidste land, der deponerede sit ratifikationsdokument.
Traktaten om Den Europæiske Union var ganske vist blevet god­
kendt med et massivt flertal af Forbundsdagen den 2. december og
enstemmigt vedtaget af Forbundsrådet den 18. december 1992. Sam­
tidig bekræftedes ved en forfatningsændring Tysklands europæiske
rolle, og der blev i forfatningens nye artikel 23 fastsat grænser og
vilkår for landets deltagelse i integrationsprocessen. Men de
søgsmål, der var indbragt for forfatningsdomstolen, lammede i ti
måneder den tyske ratificering af traktaten. Det var derfor nødven­
digt at afvente Karlsruhe-domstolens positive udtalelse, som blev
afgivet den 12. oktober 1993, for at Forbundsrepublikken dagen
efter kunne indgive sit ratifikationsdokument.
Det Europæiske Råd kunne således på sit ekstraordinære møde i
Bruxelles den 29. oktober 1993 konstatere, at traktaten om Den
Europæiske Union trådte i kraft den 1. oktober 1993, dvs. seks
måneder senere end ventet ved undertegnelsen. Forord
Traktatens ikrafttræden — hvis institutionelle aspekter der er gjort
rede for i denne bog — må afgjort ses som en glædelig begivenhed.
Det kan næppe bestrides, at Maastricht-traktaten har »væsentlige
mangler«, men det er lige så uomtvisteligt, at den indeholder talrige
»positive elementer« ')· Den giver udtryk for medlemsstaternes — i
hvert fald de Tis — vilje til at forlade stadiet med et fælles marked
og i stedet skabe en Økonomisk og Monetær Union og tage skridt til
en Politisk Union. Traktaten indebærer også en række fremskridt
med hensyn til den demokratiske legitimitet i Fællesskabets struk­
tur.
Men den lever kun delvis op til de udfordringer, Det Europæiske
Fællesskab er stillet over for — både inde- og udefra. Traktaten selv
indeholder en bestemmelse om revision i 1996 med henblik på at
styrke institutionernes effektivitet og demokratiske legitimitet. Det
er værd at lægge mærke til, at Fællesskabet vil skulle klare en
udvidelse, uden at institutionerne og beslutningsprocedurerne
styrkes.
Nærværende udgave har sin berettigelse ikke blot i kraft af ændrin­
gerne i de grundlæggende traktater, men også i betydningsfulde nye
udviklinger i domstolspraksis. Eller, for at citere professor Jacqué:
»De Europæiske Fællesskaber er et billede i stadig forandring« 2).
Opmærksomheden henledes på, at selv om nummereringen af en
række punkter er blevet ændret, er der kun sket mindre ændringer i
bogens disposition.
Jean-Victor LOUIS
Bruxelles, januar 1994
') Jf. beslutning A3-0123/92 af 7.4.1992 vedtaget af Europa-Parlamentet på grundlag af
betænkning af D. Martin og F. Herman.
:) Almindeligt kursus i fællesskabsret, Ree. Cours Acad. Droit européen, 1991, I., s. 237
ff. (»Cours Florence«). Indholdsfortegnelse
INDLEDNING 7
Kapitel I: KARAKTERISTIKA 13
Afsnit 1: Kompetencetildeling
Afsnit 2: En institutionaliseret ordning med henblik på den
retsskabende virksomhed 28
Afsnit 3: Retsfællesskab 55
Afsnit 4: Fortolkningsmetoder 64
Afsnit 5: Fleksibilitet og rigorisme ved traktatændringer 70
Afsnit 6: Folkeretlig retssubjektivitet 77
Kapitel II: FÆLLESSKABETS RETSKILDER 93
Afsnit 1: Traktaterne som Fællesskabets forfatning —
Maastricht-traktaten 9
a) Anvendelsesområdet i tidsmæssig henseende 96
b)t i geografiske7
c) Forfatning og rammetraktat9
Afsnit 2: Den afledte ret 102
a) Traktaternes forrang i forhold til den afledte ret 103
1. Reglen om kompetencetildeling
2. Traktatens materielle forrang
3. Subsidiaritetsprincippet4
b) »Typiske« retsakter6
1. EKSF-traktaten: Individuelle og generelle beslutninger
og henstillinger 107
2. Retsakter, der er omhandlet i EØF-traktatens artikel
1898
c) »Ikke-navngivne« retsakter 11
1. Interne retsakter
2. Retsakter »sui generis«
Afsnit 3: Folkeretten9
a) Almindelige folkeretlige regler 120
b) Internationale konventioner og overenskomster 12
1. Overenskomster, som indgås af medlemsstaterne1
2., soms af Fællesskabet5
Afsnit 4: Almindelige retsgrundsætninger og overholdelse af
menneskerettighederne6 Indholdsfortegnelse
Kapitel III: FORHOLDET TIL NATIONAL RET 139
Afsnit 1: Den direkte virkning 13
a) Bestemmelser, der har direkte virkning 142
1. Traktaten 14
2. Forordninger 15
3. Beslutninger, der er rettet til medlemsstaterne, og direk­
tiver4
4. Internationale aftaler indgået af Fællesskabet 165
b) Hvorledes forholdes der, når en national regel er i strid
med en regel, der har direkte virkning? 171
c) Grænserne for den direkte virkning2
d) Konklusion med hensyn til begrebet »direkte virkning« 175
Afsnit 2: Forrangen 176
a) Forfatning og fællesskabsret 181
b) Fællesskabsret og yngre lov 19
c) Konklusion med hensyn til princippet om forrang 207
Afsnit 3: Fællesskabsrettens gennemførelse 208
a) Direkte eller centraliseret administration 212
b) Medlemsstaternes samarbejde
KONKLUSION 241
BIBLIOGRAFI7
LISTE OVER FAGTIDSSKRIFTER 253
STIKORDSREGISTER5 Indledning
1. Den erklæring, der blev fremsat den 9. maj 1950 af den franske
udenrigsminister, Robert Schuman, var et vendepunkt i den euro­
pæiske opbygning. De Europæiske Fællesskabers institutionelle
struktur har sin oprindelse i dette historiske initiativ.
Med følgende konstatering: »Europa kan ikke opbygges med ét slag
og ej heller i form af en samlet konstruktion; det kan kun opbygges
ved gennem konkrete handlinger som en begyndelse at skabe en
faktisk samhørighed«, fastlagde Schuman-erklæringen det funktio­
nalistiske princip '). Dette princip fik forrang for det såkaldte
»konstitutionelle« princip, hvorefter der hurtigst muligt skulle etab­
leres en politisk organisation i Europa efter føderal model.
Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) blev oprettet ved
Paris-traktaten af 18. april 1951, hvorefter fulgte oprettelsen af Det
Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) samt Det Europæiske
Atomenergifællesskab (også kaldet »Euratom«), der begge oprette­
des ved Rom-traktaterne af 25. marts 1957.
2. Der har siden disse traktaters ikrafttræden den 1. januar 1958
eksisteret tre s