MÅLSÆTNINGEN FOR 1992. Det Økonomiske og Sociale Udvalg støtter ophævelsen af de fiskale grænser

European Economic And Social Committee

Sujets

• Tax harmonization
• Single market
• European Trade Union Confederation
• Droit et juridique

Informations

• Publié par: EUROPEAN-ECONOMIC-AND-SOCIAL-COMMITTEE
• Nombre de lectures: 58
• Langue: Norwegian
• Poids de l'ouvrage: 1 Mo

Extrait

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Det Økonomiske og
Sociale Udvalg
støtter
ophævelsen af de
fiskale Grænser
Bruxelles - juli 1988
MÅLSÆTNINGEN FOR 1992
DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG MÅLSÆTNINGEN FOR 1992
Det Økonomiske og Sociale Udvalg
støtter
ophævelsen af de fiskale grænser
Bruxelles - juli 1988 INDHOLDSFORTEGNELSE
side
1. Fjernelse af de fiskale grænser 1
2. Udtalelsen om Kommissionens
sammenfattende meddelelse om afgiftsharmonisering 7
— Ordfører: Anne ROBINSON
3. Forslagene vedrørende moms
— Indbyrdes tilnærmelse af momssatserne 17
Ordfører: Paul BROICHER
— Fjernelse af de afgiftsmæssige grænser 25
Ordfører: Paul BROICHER
— Momskompensationsordning 31
Ordfører: Luigi DELLA CROCE
— Tilnærmelse af afgiftssatserne9
Ordfører: Luigi DELLA CROCE
4. Forslagene om punktafgifter
— Cigaret- og tobaksafgifter 45
Ordfører: Anne ROBINSON
— Olieafgifter 59
Ordfører: Paul BROICHER
— Alkoholafgifter 63
Ordfører: Luigi DELLA CROCE FJERNELSE AF DE FISKALE GRÆNSER
Otte udtalelser om afgiftsharmonisering
Et meget stort flertal i Det Økonomiske og Sociale Udvalg går ind for en harmonisering
af afgifterne pr. 1. januar 1993. Godkendelsen af denne afgiftspakke, som Kommissionen
har foreslået, ligger på linje med ØSU's holdning på området, således som det er kommet
til udtryk i løbet af de sidste ti år.n ledsages af forskellige anmodninger om
klargørelse, specifikke forslag og tekniske vurderinger, hvis betydning ikke vil undgå opmærk­
somheden hos dem, der skal iværksætte og anvende de beslutninger, som Fællesskabet tager
på delta område, som vedrører alle borgere og økonomiske aktører i Europa.
1. ØSU har tidligere gentagne gange bekræftet, at det slutter op bag etableringen af
et internt marked og afskaffelsen af fiskale grænser. Så tidligt som i 1978 understregede
ØSU i sin informationsberetning om "Skatteharmonisering"'11 fordelene ved en harmoni­
sering på dette område. Der ertale om en enstående chance/som det gælder om at udnytte,
så at man samtidig kan yde et betragteligt bidrag til et fornuftigt og mere acceptabelt skatte­
system, der i højere grad end de hidtidige værner om borgernes og forvaltningens interesser,
og som kan forhindre samfundspolitiske fejlgreb som følge af den om sig gribende utilfredshed
eller ligefrem modstand mod skatter, der netop skyldes den manglende gennemsigtighed.
Et rationelt skattesystem må af hensyn til den enkelte borger og af omkostningsgrunde
også af hensyn til samfundsøkonomien og forvaltningen muliggøre en beskatning, der betyder
færrest mulige administrationsudgifter og indgreb, men samtidig bedst muligt sikrer en ligelig
og retfærdig beskatning.
I udtalelsen om "Gennemførelse af det interne marked - hvidbog fra Kommissionen
til Det Europæiske Råd" af 27. november 1985(2) gav ØSU ligeledes sin støtte til Kommis­
sionen i dennes forsøg på definitivt at afskaffe grænsekontrol ved hjælp af en reduktion af
forskellene i den indirekte beskatning. Allerede ved denne lejlighed understregede ØSU de
forskellige problemer, som man nu genfinder i Kommissionens forslag om afgiftsharmoni­
sering.
I udtalelserne om forslaget om "Fastfrysning af merværdiafgiften og punktafgifterne"
af 22. maj 1986(3), om "Finansiel integration i Fællesskabet" af 27. november 1986,4) og
om "Omsætningsafgifter, for så vidt angår særordningen for små og mellemstore virksom­
heder" af 28. januar 1987151 understregede ØSU, at harmoniseringen af den indirekte
beskatning må betragtes som en nødvendig etape på vejen mod et virkeligt fælles marked.
Skatteharmoniseringen bør gå i retning af en gradvis tilnærmelse af de skattemæssige
aspekter, som er af relevans for den finansielle integration. Lange overgangsfaser samt
kompensationer vil være nødvendige.
(1) Ordfører: Hermann FREDERSDORF (CES 846/78 af 12. juli 1978).
12): William G. POETON - Medordfører: Jean ROUZIER (EFT nr. C 344 af 31. december 1985).
(3) Ordfører: Luigi DELLA CROCE (CES 500/86).
(4): Francesco DRAGO (CES 970/87).
(5) Ordfører: Paul BROICHER (CES 95/87). Da kapitalbevægelserne gerne skulle rette sig efter økonomisk-politiske og ikke efter
skattemæssige overvejelser, er det nødvendigt, at der stræbes mod størst mulig skatte­
mæssig neutralitet. Dette vanskeliggøres naturligvis af vidtgående forskelle i skattestruktur
og skattepolitisk tænkemåde.
På det direkte beskatningsområde vil det efter ØSU's mening være hensigtsmæssigt,
hvis der sker en tilnærmelse af skattetrykket i virksomhederne, således at produktionsom­
kostningerne, investeringernes lokalisering og kapitalens afkast påvirkes så lidt som muligt
af medlemsstaternes skatteordninger. ØSU henleder Kommissionens og Rådets opmærk­
somhed på problemerne i forbindelse med skattesvig på internationalt plan samt lande, der
yder skattely.
2. Den 11. september 1987 besluttede Rådet at anmode om ØSU's udtalelse om
"Sammenfattende meddelelse fra Kommissionen om gennemførelse af det indre marked:
Indbyrdes tilnærmelse af afgiftssatser og harmonisering af afgiftsstrukturer" (KOM(87) 320
endelig udg.) og om en række på otte forslag til forordninger og direktiver om moms- og
afgiftssatser.
— Kommissionens svar på den udfordring, som etableringen af et indre marked udgør.
3. I januar 1985 forpligtede Kommissionen sig til at udarbejde og gennemføre et detal­
jeret program vedrørende ophævelse af Fællesskabets indre grænser. Det skal understreges,
at denne pakkeløsning ikke er noget forsøg på at udarbejde nogen ideel afgiftsordning for
Fællesskabet, men blot en plan om afskaffelse af afgiftsmæssige hindringer. I overenstem-
melse hermed har Kommissionen forsøgt at finde frem til praktisk gennemførlige løsninger
hvad angår tilnærmelse og momsstruktur og -satser, undtagelser, nulsats og undtagelser
herfra, punktafgifter samt den samlede budgetmæssige effekt og tidsplanen for gennem­
førelsen.
— ØSU støtter Kommissionens forslag.
4. ØSU tilslutter sig fuldt ud målet om at fjerne alle grænser og al grænsekontrol pr.
1. januar 1993, herunder de kontrolforanstaltninger, der i dag sker i forbindelse med
opkrævning af forfaldne afgifter (moms og forbrugsafgifter). ØSU glæder sig over, at
Kommissionen har valgt en pragmatisk holdning på dette område.
Det kan blive nødvendigt at vedtage nogle overgangsforanstaltninger for at få
medlemsstaternes accept, ¡sær hvad angår undtagelser fra nulsatsen eller højere satser i lande
med særlige provenubehov. Selv om man kan argumentere for en længere frist, er det generelt
hensigtsmæssigt at henholde sig til året 1992.
ØSU beklager, at Kommissionen ikke har fremlagt nogen løsning på en række tekniske
problemer {effektiv kontrol af momsopkrævning i samhandelen, problemer af budgetmæssig
og social karakter, clearingordninger osv.). Dette giver anledning til bekymring med hensyn
til, hvilke fremskridt der vil kunne opnås gennem den foreslåede ophævelse af de fiskale grænser i forhold til den nuværende situation, som er præget af nøje overholdelse af
lighedsprincippet i konkurrencen i trafikken inden for EF.
Det er vigtigt at få offentligheden til at støtte forslagene om gennemførelsen af det
indre marked. De ledende politikere i medlemsstaterne bør gå engageret ind i at understrege
de økonomiske fordele, der vil opstå som følge af gennemførelsen af det indre marked.
Afgiftsmæssig konvergens er ikke den eneste betingelse for EF-integrationen, men bør
opfattes som en del af den samlede proces henimod økonomisk samhørighed og monetær
og politisk enhed. Disse faktorer er hjørnestenene i Det Forenede Europa, som EF siden 1957
har arbejdet henimod. Nittenhundredeogtooghalvfems er ikke afslutningen på den proces,
men markerer indledningen af en ny og betydningsfuld etape.
— Forslagene vedrørende moms.
5. Hvad angår tilnærmelsen af momssatserne (KOM(87) 321 endelig udg./2) mener
ØSU, at de foreslåede intervaller på 5 og 6% for leverancer og ydelser til den endelige
forbruger forekommer at være for brede.
Da den endelige forbruger efter afskaffelsen af de indre grænser frit vil kunne købe varer
i enhver medlemsstat, kan sådanne forskelle i satser medføre alvorlige konkurrenceforvrid­
ninger.
Det m