Lægemiddelforbruget

Directorate-General For Translation European Commission

Sujets

• Health insurance
• Health care system
• santé
• ministère de la santé
• la santé
• santé publique

Informations

• Publié par: EUROPEAN-COMMISSION
• Nombre de lectures: 26
• Langue: Norwegian
• Poids de l'ouvrage: 1 Mo

Extrait

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
studier
Lægemiddelforbruget
- Tendenser i udgifterne
De vigtigste forholdsregler og
grundlaget for det offentliges
indgreb på dette område
msmw&ss *
SERIE SOCIALPOLITIK - 1978 38 KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Lægemiddelforbruget
- Tendenser i udgifterne
-De vigtigste forholdsregler og
grundlaget for det offentliges
indgreb på dette område
af
B.ABEL-SMITH
Professor of Social Administration
London School of Economics and Political Science
P. GRANDJEAT
Conseiller Référendaire à la Cour des Comptes, Paris
SAMLING AF STUDIER
Serie Socialpolitik nr. 38
Bruxelles, september 1978 Denne publikation foreligger ligeledes på
DE ISBN 92-825-0844-7
EN ISBN 92-825-0845-5
FR ISBN 92-825-0846-3
IT ISBN 92-825-0847-1
NL ISBN 92-825-0848-X
Bibliografiske data er at finde bagest i denne publikation
©Copyright EKSF - EØF - EURATOM, Bruxelles-Luxembourg, 1979
Printed ¡n Belgium/Luxembourg
Artikler og tekster i denne publikation må med kildeangivelse
frit gengives i deres helhed eller i uddrag
ISBN 92-825-0843-9
Katalognummer: CB-NN-78-038-DA-C INDHOLDSFORTEGNELSE
Side
INDLEDNING
I. DEL ­ TENDENSERNE INDEN FOR MEDICINFORBRUGET
Α. Tendenserne inden for medicinforbruget set i forhold
til nationalindkomsten, bruttonationalproduktet og
udgifterne til sundhedsydelser
­ Definition af medicinforbruget Belgien, Danmark,
Irland, Frankrig, Tyskland, Italien, Luxembourg,
Nederlandene, Det forenede Kongerige
B. Analysen af tendenserne i udgifterne til medicin­
forbruget 18
­Medicinforbruget i faste priser 18
­Procentvisstigning fra1966til197521
­Udvidelseafsygeforsikringen.21
­Variationeri medicinforbrugetafbefolkningsmæssige
grunde25
­ Ændringer i patientandelenellerdendel af udgiften,
der ikke refunderes 26
­ Antallet af konsultationer og antallet af lægemidler
på receptpr.konsultation26
­ Årsagertiludgiftsstigningen29
­ Prognose30
C. Udenrigshandelenmedlægemidler og råvarer 32
II. DEL ­ POLITIK 37
A. De berørtemyndigheders regulering af lægemiddelmarkedet38
1. Introduktionpåmarkedet38
2. Kontrolmeddeøkonomiske kredsløb 40Side
a) Produktion 40
b) Import1
c) Distribution af produkter beregnet til at
tilføres mennesker2
1. Monopol 2
2„ Etableringsbetingelser4
3. Betingelser for erhvervelse af apoteker .. 45
B. Prispolitik 47
A. Produktion
B. Import 5
C. Distribution5
D. Beskatning 60
C. Regulering af forbruget 2
A. Lægen 2
B. Apotekerne8
C. Patienten
D. Virkningerne af den førte politik 71
1. Økonomiske virkninger
a. Udenrigshandelen 7
b. Apotekernes indkomst2
c. Beskæftigelse4
d. Skattepligtigt
e. Udenlandske kapitalinteressers rolle 76
2. Indvirkning på sundheden9
III. KONKLUSIONER 85
BILAG : Spørgeskema 91 INDLEDNING
Denne undersøgelse tjener tre formål:
1. at analysere tendenserne i udgifterne til lægemidler i
fællesskabslandene,
2. at beskrive de vigtigste forholdsregler, der er truffet i de
forskellige lande, og som eventuelt har en direkte eller
indirekte indflydelse på udgifterne til lægemidler,
3. at undersøge de mål, der ligger til grund for det offentliges
intervention på dette område og at fastslå, om forskellige mål
bevirker, at der føres den samme eller den helt modsatte
politik.
Rapporten indeholder i del I en oversigt over de oplysninger, der
har kunnet indsamles med hensyn til tendenser i udgifterne til
lægemidler i perioden 1965­1975, og man søger at analysere, i
hvor høj grad ændringer i udgifterne skyldes ændringer i priser,
ændringer i mængde og ændringer i andre variable.
I del II beskrives de særlige forholdsregler, der menes at kunne
øve indflydelse på de ovennævnte tendenser.
Der foretages en sammenligning mellem tendenserne i det samlede
lægemiddelforbrug i de forskellige lande, men der gøres ikke
noget forsøg på at foretage en sammenligning mellem priserne på
enkeltprodukter. Indsamling og analyse af sådanne oplysninger
ville kræve en anden form for undersøgelse.
Forfatterne har haft ansvaret for udarbejdelsen af rapporten,
medens undersøgelsens form og udformningen af spørgeskemaet
(anført i bilag I) er fastlagt i samarbejde med en gruppe
eksperter fra de enkelte lande:
BELGIEN : Hr. J. C0BBAUT
Ministère de la Santé Publique, Bruxelles
DANMARK : Dr. Α. HARRESTRUP ANDERSEN
Sankt Lukas Hospital, Hellerup Dr. P. ROSENBERG TYSKLAND
Deutsches Institut für Wirtschaftsforschung,
Berlin
FRANKRIG Fr. S. SANDIER
CREDOC, Paris
IRLAND Dr. P. BRENNAN MD. FRCPI
St. Vincent's Hospital, Dublin
ITALIEN Hr. L. SCOTTI
LUXEMBOURG Hr. L. ROBERT
Inspection des Pharmacies, Luxembourg
Hr. H. DE LEEUW NEDERLANDENE
DET FORENEDE
Prof. B. ABEL-SMITH KONGERIGE
Department of Health and Social Security,
London
Hvert enkelt medlem af gruppen har gennemlæst og godkendt den
endelige rapport.
Den enkelte ekspert har været ansvarlig for udfyldningen af
spørgeskemaet vedrørende sit eget land. Herudover er denne rapport
blevet væsentligt forbedret takket være de ændringer, der er
foretaget på en række møder, hvor ekspertgruppen fik forelagt
foreløbige udkast til rapporten.
B. ABEL-SMITH
P. GRANDJEAT DEL
TENDENSERNE INDEN FOR MEDICINFORBRUGET (1966-1975)
TENDENSERNE INDEN FOR MEDICINFORBRUGET SET I FORHOLD TIL
NATIONALINDKOMSTEN, BRUTTONATIONALPRODUKTET OG UDGIFTERNE
TIL SUNDHEDSYDELSER
Hvor stærkt stiger medicinforbruget i de forskellige lande inden
for Fællesskabet?
Er udgifterne til lægemidler steget mere eller mindre end
udgifterne til alle offentlige sundhedsydelser og bruttonational­
produktet eller nationalindkomsten?
Er udgifterne til receptordinerede lægemidler steget hurtigere
eller langsommere end til de lægemidler, der købes uden recept?
I hvilken udstrækning er det muligt at bestemme årsagerne?
For eksempel, i hvilken udstrækning kan tendenserne forklares ved
ændringer i mængde eller ændringer i pris?
Dette er nogle af de spørgsmål, der vil blive behandlet i denne
del.
DEFINITION AF MEDICINFORBRUGET
For at beregne de samlede udgifter til medicinforbruget er det
nødvendigt at sammenlægge de almindelige apotekers salg af
lægemidler til brug for mennesker og de udgifter, som sygehusene
bærer ved udlevering af lægemidler til både indlagte og ambulante
patienter. Strengt taget bør sygehusenes udgifter omfatte alle
udgifter til sygehusapotekerne. Hvis de samlede omkostninger ved
udlevering af lægemidler i sygehusene ikke blev medregnet, ville
tallene for de forskellige lande ikke være sammenlignelige,
eftersom den del af det nationale medicinforbrug, som udleveres
gennem sygehusapotekerne til indlagte og ambulante patienter, er
forskellig fra det ene fællesskabsland til det andet, hvilket
også er tilfældet med hensyn til i hvor høj grad sygehusene
modtager deres forsyninger fra de almindelige apoteker.
Man kan .opdele detailsalget af lægemidler til brug for mennesker
i dem, der sælges "i håndkøb" uden recept, og dem, der sælges på
recept. Disse to kategorier svarer ikke nødvendigvis til salget
af de produkter, der er receptpligtige eller ej. Lægerne skriver
somme tider recept på lægemidler, som kunne købes uden recept, fordi sygeforsikringsordningerne enten betaler for dem eller
refunderer en del af udgiften. Desuden er der forskel på, hvad
der kan købes uden recept i de forskellige lande inden for
Fællesskabet.
Kun Luxembourg var i stand til at fremlægge en statistik over
medicinforbruget (inden for sygeforsikring), som vari nøje
overensstemmelse med denne definition. I flere lande var det ikke
muligt at foretage en opdeling af udgifterne på sygehusenes
lægemidler og de lægemidler, der blev udleveret uden for
sygehusene på eller uden recept. Nedenfor gives der en redegørelse
for de begrænsninger, som de tal, de forskellige fællesskabslande
har opgivet, lider under.
BELGIEN
Den foreliggende statistik omfatter kun udgifterne til medicinske
specialiteter og omfatter ikke produkter, der er fremstillet af
apotekerne. Der ikke nødvendigvis enhver brug, som
sygehusene gør af medicinske specialiteter, og enkelte produkter
til veterinær brug er medtaget. Det antages, at apoteker-
fremstillede præparater udgør ca. 10 % af udgifterne til
medicinske specialiteter. Det er endvidere ikke muligt a