En Fælles Landbrugspolitik for 1990
104 pages
Norwegian
Le téléchargement nécessite un accès à la bibliothèque YouScribe
Tout savoir sur nos offres

En Fælles Landbrugspolitik for 1990'erne

-

Le téléchargement nécessite un accès à la bibliothèque YouScribe
Tout savoir sur nos offres
104 pages
Norwegian

Description

Periodisk 5/1989 EN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK FOR 1990' ERNE EUROPÆISK DOKUMENTATION I samme serie Det Europæiske Fællesskab og Udviklingslandene (udgàetl Øgel Indflydelse i Virksomhederne for den Europæiske Arbejdstager (udgået) Forbrugeren i Det Europæiske Fælleskab (udgået) Det Europæiske Fællesskab og Omverdenen gennem 25 År (udgået) EF's Anden Udvidelse (udgået) Fællesskabet og deis Regioner (anden udgave) (udgået) Del Europæiske Fællesskabs Indsats på det Kulturelle Område Dete Fællesskab og Erhvervsuddannelsen Den Europæiske Økonomiske og Monetære Union (anden udgave) (udgået) Fri Bevægelighed for Forsoner i Det Europæiske Fællesskab (udgået) En Europæisk Uddannelsespolitik (anden udgave) Det Europæiske Fællesskabs Industristrategi (udgået) EF og Energien (tredje udgave) (udgået) Det Europæiske Fællesskabs Socialpolitik (tredje udgave) (udgået) EF's Toldunion (tredje udgave!

Sujets

Informations

Publié par
Nombre de lectures 0
Langue Norwegian
Poids de l'ouvrage 2 Mo

Exrait

Periodisk 5/1989
EN FÆLLES
LANDBRUGSPOLITIK
FOR 1990' ERNE
EUROPÆISK DOKUMENTATION I samme serie
Det Europæiske Fællesskab og Udviklingslandene (udgàetl
Øgel Indflydelse i Virksomhederne for den Europæiske Arbejdstager (udgået)
Forbrugeren i Det Europæiske Fælleskab (udgået)
Det Europæiske Fællesskab og Omverdenen gennem 25 År (udgået)
EF's Anden Udvidelse (udgået)
Fællesskabet og deis Regioner (anden udgave) (udgået)
Del Europæiske Fællesskabs Indsats på det Kulturelle Område
Dete Fællesskab og Erhvervsuddannelsen
Den Europæiske Økonomiske og Monetære Union (anden udgave) (udgået)
Fri Bevægelighed for Forsoner i Det Europæiske Fællesskab (udgået)
En Europæisk Uddannelsespolitik (anden udgave)
Det Europæiske Fællesskabs Industristrategi (udgået)
EF og Energien (tredje udgave) (udgået)
Det Europæiske Fællesskabs Socialpolitik (tredje udgave) (udgået)
EF's Toldunion (tredje udgave! (udgået)
Del Europæiskes Transportpolitik (anden udgave)
Kvinderne i Det Europæiske Fællesskab
Det Europæiske Fællesskab og dets Retssystem (anden udgave)
Det Europæiske Fællesskabs Økonomi (anden udgave) (udgået)
Detes Fiskeripolitik (udgået)
Det Europæiske Fællesskab og Middelhavslandene
Den Nukleare Sikkerhed i Det Europæiske Fællesskab
Det Europæiske Fællesskabs Budget (fjerde udgave)
Fællesskabsrettens ABC" (anden udgave) (udgået)
Europæerne Set med deres Egne Øjne — Europæiske Meningsmålinger — 1973-1986 (anden udgave) (udgået)
Det Europæiske Fællesskabs Domstol (fjerde udgave)
Europas Samling — Del Europæiske Fællesskabs Oprettelse og udvikling (anden udgave)
Det Europæiske Fællesskab og Miljoct (tredje udgave)
EC'U'cn (anden udgave) (udgået)
Vin i Det Europæiske Fællesskab (anden udgave)
Det Europæiske Fællesskabs Politik for Forskning og Teknologisk Udvikling (tredje udgave)
{Forisællelse på tredje side af omslagen
( 'darbejdet af:
Milium: IX/E-5 — Koordinering OK Udarbejdelse uf Publikationer En Fælles Landbrugspolitik for 1990'erne
(femte udgave)
Manuskriptet afsluttet i juli 1989 Denne publikation udgives også på følgende sprog:
ES ISBN 92­826­0631­7 Una política agraria común para los años noventa
DE ISBN 92­826­0633­3 Eine gemeinsame Agrarpolitik für die neunziger Jahre
GR ISBN 92­826­0634­1 Κοινή γεωργική πολιτική για τη δεκαετία του 1990
ΕΝ ISBN 92-826-0635-Χ Α common agricultural policy for the 1990s
FRN 92-826-0636-8 Une politique agricole commune pour les années 90
IT ISBN 92-826-0637-6a politica agraria comune per gli anni '90
NLN 92-826-0638-4 Een gemeenschappelijk landbouwbeleid voor de jaren negentig
PT ISBN 92-826-0639-2 Uma politica agrícola comum para os anos noventa
Bibliografiske data findes bagest i denne publikation.
Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer. 1990
ISBN 92-826-0632-5
Katalognummer: CB-55-89-358 DA-C
Tekster i denne publikation må med kildeangivelse frit gengives i deres helhed eller i uddrag
Printed in lhe FR of Germany Indholdsfortegnelse
I. Indledning: Landbruget og landbrugspolitikken i en ny ramme 5
A. Landbrug i et Europa uden grænser — 1992-perspektivet
B. Det europæiske landbrug under forandring 6
II. En fælles landbrugspolitik — Hvorfor og hvordan? 9
A. Argumenter for en fælles landbrugspolitik
1. Hvorfor en landbrugspolitik?
2. En fælles landbrugspolitik — En bedre vej frem 12
3. Udarbejdelsen af den fælles landbrugspolitik4
4. Klare principper 16
5. De nationale landbrugspolitikkers rolle7
B. Pris- og markedspolitik
1. De vigtigste markedsordningstyper8
2. Et klassisk eksempel — Markedsordningen for korn 20
3. Landbrugspriserne — Et kapitel for sig
4. De monetære udligningsbeløb — En reguleringsmekanisme
C. En ny dimension — Landbrugsstrukturpolitikken
1. Forskellige strukturer — Det europæiske landbrug — En mosaik 2
2. Fra koordinering mellem medlemsstaternes strukturpolitik til en
fælles landbrugsstrukturpolitik 27
3. Modernisering, generationsskifte, uddannelse — Strukturdirektiverne8
4. Regionalprogrammer og centrale foranstaltninger9
5. Ambitiøse målsætninger — Beskedne resultater 31
D. Fælles politik — Fælles kasse: EUGFL3
1. Finansiel solidaritet — Et grundprincip i Fællesskabet4
2. Finansieringen af markeds- og prispolitikken — »Garantisektionen« 35
3. Finansiering af strukturpolitikken — Udviklingssektionen6
4. Udviklingen i landbrugsudgifterne7
E. Fællesskabet og handelen udadtil med landbrugsvarer 38
1. Aktiv deltagelse i verdenshandelen
2. For en verdensomfattende samhandel — Landbrugshandelspolitikken9
3. En fair partner in 42
4. Landbrugshandelen med Den Tredje Verden — Åbne markeder med henblik på
udvikling ved egen kraft3
5. Landbrugsforhandlingerne i GATT — En ny chance for landbrugshandelen på
verdensplan5 /·.' Den institutionelle ramme — Hvem beslutter hvad? 46
1. Fællesskabets institutioner 47
2. Beslutningsprocesser og retsakter8
3. Forvaltningskomité-proceduren — Den løbende forvaltning af landbrugspolitikkerne .. 49
4. Et typisk eksempel — Landbrugsprisforhandlingerne 50
III. Reformen af den fælles landbrugspolitik 53
A. Hvorfor en reform
1. Det centrale problem — Landbrugsoverskuddene
2. Et krast misforhold — Større landbrugsudgifter — Faldende producentindkomster .... 56
3. Voksende internationale spændinger8
4. Uløste opgaver, nye udfordringer9
B. Reformen af markeds- og prispolitikken 62
1. Fra Kommissionens grønbog til reformbeslutningerne 6
2. Et særligt tilfælde — Ordningen for mælkekvoter4
3. En restriktiv prispolitik5
4. Producentens større markedsansvar7
5. En ny vej — Nedlæggelse af landbrugsarealer samt ekstensivering og omstilling af
produktionen 70
6. En stærkere budgetdisciplin1
7. Afvikling af gamle lagerbeholdninger3
8. Foreløbig status
C. Målrettet støtte og strukturpolitiske foranstaltninger 75
1. En politik for de mindre producenter
2. Direkte indkomststøtte — Landmænd som socialhjælpsmodtagere?6
3. Et alternativ for ældre landmænd — Førtidspensionering
4. Nye tyngdepunkter i landbrugsstrukturpolitikken7
5. Bedre producentorganisationer8
IV. Fremtidsperspektiver? 79
1. Landbrugssektoren som en del af samfundsøkonomien 7
2. En forstærket integration af Fællesskabets politikker — Reformen af strukturfondene 80
3. En fremtid for landområderne 81
4. Landskabsbcvarcr eller miljøsvin — Landbrug og miljø 84
5. Kvalitet og mangfoldighed — Efterspørgslen efter levnedsmidler5
6. Nye markeder til industri og bioteknologi?7
Bibliografi 89 I. Indledning: Landbruget og landbrugspolitikken i
en ny ramme
A. Landbrug i et Europa uden grænser — 1992-perspektivet
Landbrug og landbrugspolitik har i lang tid spillet en pionerrolle i opbygningen af et fore­
net Europa. Landbrugspolitikken var et af de første områder, hvor medlemsstaterne gav
afkald på deres suverænitet til fordel for Fællesskabet, således at der kunne gælde fælles
spilleregler for alle. Allerede på et meget tidligt tidspunkt erkendte man inden for landbru­
get, hvilke fordele et fælles marked uden nationale grænser giver. Målet »1992«, med ind­
førelse af et virkeligt indred med fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, perso­
ner og kapital, stiller imidlertid også »Det Grønne Europa« over for nye udfordringer.
Disse udfordringer består i at fjerne hindringerne for samhandelen, der for landbrugspro­
dukter medfører anvendelsen af monetære udligningsbeløb, og visse fytosanitære foran­
staltninger, en anden udfordring er de eksisterende forskelle i beskatningsniveauet fra en
medlemsstat til en anden. I øvrigt er der tale om at tilpasse den fælles landbrugspolitik
for at fjerne de bestemmelser, der kan hæmme integrationsprocessen for landbruget på
EF-plan, og om således at fremme en mere harmonisk og rationel anvendelse af de men­
neskelige ressourcer og naturressourcerne samt af den kapital, der er investeret i land­
brugssektoren.
Allerede i det europæiske landbrugs første 25 år er der sket dybtgående forandringer i
»Det Grønne Europa«. Det traditionelle landbrug har i mange medlemsstater og regioner
udviklet sig til en moderne erhvervssektor med snæver tilknytning til input- og forarbejd­
ningsindustri — en forandring, der må fortsætte i de kommende år, hvis landbruget vil
udnytte sin chance.
Produktionen af levnedsmidler og landbrugsråvarer er imidlertid kun et aspekt i »Det
Grønne Europa«. Landbruget er stadig i store dele af Fællesskabet en altafgørende faktor
for bevarelsen af harmoniske sociale og økonomiske strukturer og for bevarelsen af et
sundt miljø. Netop i de økonomisk svageste medlemsstater og regioner spiller landbrugs­
sektoren stadig en central rolle for bevarelsen af ligevægt i landbrugsområderne.
Hvis integrationen i Fællesskabet imidlertid skal gøre yderligere fremskridt, og hvis man
ønsker at forbedre de sociale og økonomiske levevilkår i de tilbagestående områder, er det
nødvendigt, at landbrugsområderne får nye impulser, der giver muligheder for en omfat­
tende udvikling ikke blot i selve landbruget. Først erhvervsmæssige alternativer, nye ar­
bejdspladser og indkomstkilder vil skabe forudsætningerne for en fortsat ændring af strukturerne inden for landbruget, og for en harmonisk udvikling af landbrugsområder­
ne i det hele taget.
B. Det europæiske landbrug under forandring
Næppe nogen anden erhvervsgren har forandret sig så hurtigt og afgørende som det euro­
pæiske landbrug. Endnu i 1960 var i det daværende Fællesskab med seks medlemsstater
15,2 mio. personer beskæftiget inden for landbruget. 11987 var tallet 5,2 mio., dvs. et fald
på 2/3. Efter Spaniens og Portugals tiltrædelse er der i dag i De Tolv beskæftiget lidt over
10 mio. mennesker inden for landbruget. I gennemsnit svarer dette til lidt over 8% af den
erhvervsaktive befolkning. Der er imidlertid store forskelle fra en medlemsstat til en an­
den: Mens i Grækenland stadig næsten 30% afalle erhvervsaktive er beskæftiget inden
for landbrugssektoren, ligger dette tal for lande som Forbundsrepublikken Tyskland,
Luxembourg. Belgien. Det Forenede Kongerige eller Nederlandene på under 5%.
Indtil 1973 faldt antallet af beskæftigede i et voldsomt tempo. Udvidelsen af industri- og
tjenesteydelsessektorerne skaffede de arbejdspladser, der var nødvendige for at kunne op­
tage de personer, der forlod landbruget. Siden midten af 1970'erne er procentsatsen for
afvandringen fra landbruget faldet betydeligt fra ca. 4,5% til nu under 2%.
Parallelt med afvandringen af beskæftigede inden for landbruget er også antallet af land­
brugsbedrifter faldet stærkt. I De Seks var der i 1960 6,4 mio. bedrifter, mens tallet 20
år senere kun er 4,8 mio. bedrifter. Bedrifternes gennemsnitlige areal steg i perioden fra
1960 till 986 f ra 12 ha til lidt under 20 ha. I De Tolv udgør det gennemsnitlige bedriftsare­
al i dag imidlertid kun 9 ha med meget store forskelle medlemsstaterne imellem: Mens
landmændene i Grækenland og Portugal skal klare sig med under 5 ha. udgør den gen­
nemsnitlige størrelse for landbrugsbedrifter i Det Forenede Kongerige 65 ha.
Afvandringen fra landbruget har medført et voldsomt fald i antallet af bedrifter med ud­
videlser og specialisering inden for de nuværende strukturer som følge. Landmændene
koncentrerer sig i stadig højere grad om nogle enkelte produktionsområder, hvor de på
grund af de naturlige dyrkningsforhold eller afsætningsmuligheder har de største udsig­
ter til at få succes. Den investerede kapital i form af maskiner, bygninger og anlæg er steget
kraftigt; det tekniske fremskridt har sammen med den større specialisering muliggjort en
større produktion. Dagens landmand anvender væsentligt større mængder af gødning,
plantebeskyttelsesmidler, udsæd af meget fin kvalitet og kraftfoder end på noget tids­
punkt tidligere. Produktionsstigningerne i de seneste 20 år skyldes således frem for alt
større udbytte, og ikke en udvidelse af de dyrkede arealer. Det skal fremhæves, at korn-
dyrkningsarealerne i perioden 1973 til 1986 er blevet godt 3% mindre inden for Fælles­
skabet. Produktionen steg imidlertid på grund af øget hektarudbytte med 27%. I tabel 1
(s. 7) gives der et overblik over vigtige basistal for det europæiske landbrug. Det europæiske landbrug i 1986
UK EUR 12 Β DK D GR IRL I NL Sektor Enhed
Udnyttet landbrugsareal Mio. ha 1412 2 823 12 000 5 741 27 213 31418 5 676 17 445 128 2 025 4 532 18 612 129 023
"Værdien af landbrugets
­ 19 429 179 789 samlede produktion Mio. ECU 5 391 6 701 26 859 7 887 20 356 41062 3 815 33 964 164 14 162
Landbrugets andelaf
1,8 3,5 bruttonationalproduktet % 2,5 5,0 1,8 16,6 6,7 3,7 10,2 5,0 2,6 4,2
Beskæftigede inden for
landbrug, skovbrug, jagt 1 000
og fiskeri personer 103 178 1348 1026 1742 1536 168 2 242 6,5 248 890 619 10 104
Andel af samlet civil
2,9 6,8 5,3 28,5 16,1 7,3 15,8 10,9 4,0 4,8 21,9 2,6 8,3 beskæftigelse
Antal landbrugsbedrifter 1000 98 92 740 952 1818 1057 220 2 801 4 136 769 258 8 947
Udnyttet landbrugsareal
pr. bedrift (gennemsnit) ha 14,1 30,7 16,0 4,3 12,9 27,0 22,7 5,6 28,6 14,9 4,3 65,1 8,9