En Fælles Landbrugspolitik for 1990'erne

European Commission Directorate-General Human Resources And Security

Sujets

• Common Agricultural Policy
• European integration
• Single market

Informations

• Publié par: EUROPEAN-COMMISSION-DIRECTORATE-GENERAL-HUMAN-RESOURCES-AND-SECURITY
• Nombre de lectures: 0
• Langue: Norwegian
• Poids de l'ouvrage: 2 Mo

Extrait

Periodisk 5/1989
EN FÆLLES
LANDBRUGSPOLITIK
FOR 1990' ERNE
EUROPÆISK DOKUMENTATION I samme serie
Det Europæiske Fællesskab og Udviklingslandene (udgàetl
Øgel Indflydelse i Virksomhederne for den Europæiske Arbejdstager (udgået)
Forbrugeren i Det Europæiske Fælleskab (udgået)
Det Europæiske Fællesskab og Omverdenen gennem 25 År (udgået)
EF's Anden Udvidelse (udgået)
Fællesskabet og deis Regioner (anden udgave) (udgået)
Del Europæiske Fællesskabs Indsats på det Kulturelle Område
Dete Fællesskab og Erhvervsuddannelsen
Den Europæiske Økonomiske og Monetære Union (anden udgave) (udgået)
Fri Bevægelighed for Forsoner i Det Europæiske Fællesskab (udgået)
En Europæisk Uddannelsespolitik (anden udgave)
Det Europæiske Fællesskabs Industristrategi (udgået)
EF og Energien (tredje udgave) (udgået)
Det Europæiske Fællesskabs Socialpolitik (tredje udgave) (udgået)
EF's Toldunion (tredje udgave! (udgået)
Del Europæiskes Transportpolitik (anden udgave)
Kvinderne i Det Europæiske Fællesskab
Det Europæiske Fællesskab og dets Retssystem (anden udgave)
Det Europæiske Fællesskabs Økonomi (anden udgave) (udgået)
Detes Fiskeripolitik (udgået)
Det Europæiske Fællesskab og Middelhavslandene
Den Nukleare Sikkerhed i Det Europæiske Fællesskab
Det Europæiske Fællesskabs Budget (fjerde udgave)
Fællesskabsrettens ABC" (anden udgave) (udgået)
Europæerne Set med deres Egne Øjne — Europæiske Meningsmålinger — 1973-1986 (anden udgave) (udgået)
Det Europæiske Fællesskabs Domstol (fjerde udgave)
Europas Samling — Del Europæiske Fællesskabs Oprettelse og udvikling (anden udgave)
Det Europæiske Fællesskab og Miljoct (tredje udgave)
EC'U'cn (anden udgave) (udgået)
Vin i Det Europæiske Fællesskab (anden udgave)
Det Europæiske Fællesskabs Politik for Forskning og Teknologisk Udvikling (tredje udgave)
{Forisællelse på tredje side af omslagen
( 'darbejdet af:
Milium: IX/E-5 — Koordinering OK Udarbejdelse uf Publikationer En Fælles Landbrugspolitik for 1990'erne
(femte udgave)
Manuskriptet afsluttet i juli 1989 Denne publikation udgives også på følgende sprog:
ES ISBN 92­826­0631­7 Una política agraria común para los años noventa
DE ISBN 92­826­0633­3 Eine gemeinsame Agrarpolitik für die neunziger Jahre
GR ISBN 92­826­0634­1 Κοινή γεωργική πολιτική για τη δεκαετία του 1990
ΕΝ ISBN 92-826-0635-Χ Α common agricultural policy for the 1990s
FRN 92-826-0636-8 Une politique agricole commune pour les années 90
IT ISBN 92-826-0637-6a politica agraria comune per gli anni '90
NLN 92-826-0638-4 Een gemeenschappelijk landbouwbeleid voor de jaren negentig
PT ISBN 92-826-0639-2 Uma politica agrícola comum para os anos noventa
Bibliografiske data findes bagest i denne publikation.
Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer. 1990
ISBN 92-826-0632-5
Katalognummer: CB-55-89-358 DA-C
Tekster i denne publikation må med kildeangivelse frit gengives i deres helhed eller i uddrag
Printed in lhe FR of Germany Indholdsfortegnelse
I. Indledning: Landbruget og landbrugspolitikken i en ny ramme 5
A. Landbrug i et Europa uden grænser — 1992-perspektivet
B. Det europæiske landbrug under forandring 6
II. En fælles landbrugspolitik — Hvorfor og hvordan? 9
A. Argumenter for en fælles landbrugspolitik
1. Hvorfor en landbrugspolitik?
2. En fælles landbrugspolitik — En bedre vej frem 12
3. Udarbejdelsen af den fælles landbrugspolitik4
4. Klare principper 16
5. De nationale landbrugspolitikkers rolle7
B. Pris- og markedspolitik
1. De vigtigste markedsordningstyper8
2. Et klassisk eksempel — Markedsordningen for korn 20
3. Landbrugspriserne — Et kapitel for sig
4. De monetære udligningsbeløb — En reguleringsmekanisme
C. En ny dimension — Landbrugsstrukturpolitikken
1. Forskellige strukturer — Det europæiske landbrug — En mosaik 2
2. Fra koordinering mellem medlemsstaternes strukturpolitik til en
fælles landbrugsstrukturpolitik 27
3. Modernisering, generationsskifte, uddannelse — Strukturdirektiverne8
4. Regionalprogrammer og centrale foranstaltninger9
5. Ambitiøse målsætninger — Beskedne resultater 31
D. Fælles politik — Fælles kasse: EUGFL3
1. Finansiel solidaritet — Et grundprincip i Fællesskabet4
2. Finansieringen af markeds- og prispolitikken — »Garantisektionen« 35
3. Finansiering af strukturpolitikken — Udviklingssektionen6
4. Udviklingen i landbrugsudgifterne7
E. Fællesskabet og handelen udadtil med landbrugsvarer 38
1. Aktiv deltagelse i verdenshandelen
2. For en verdensomfattende samhandel — Landbrugshandelspolitikken9
3. En fair partner in 42
4. Landbrugshandelen med Den Tredje Verden — Åbne markeder med henblik på
udvikling ved egen kraft3
5. Landbrugsforhandlingerne i GATT — En ny chance for landbrugshandelen på
verdensplan5 /·.' Den institutionelle ramme — Hvem beslutter hvad? 46
1. Fællesskabets institutioner 47
2. Beslutningsprocesser og retsakter8
3. Forvaltningskomité-proceduren — Den løbende forvaltning af landbrugspolitikkerne .. 49
4. Et typisk eksempel — Landbrugsprisforhandlingerne 50
III. Reformen af den fælles landbrugspolitik 53
A. Hvorfor en reform
1. Det centrale problem — Landbrugsoverskuddene
2. Et krast misforhold — Større landbrugsudgifter — Faldende producentindkomster .... 56
3. Voksende internationale spændinger8
4. Uløste opgaver, nye udfordringer9
B. Reformen af markeds- og prispolitikken 62
1. Fra Kommissionens grønbog til reformbeslutningerne 6
2. Et særligt tilfælde — Ordningen for mælkekvoter4
3. En restriktiv prispolitik5
4. Producentens større markedsansvar7
5. En ny vej — Nedlæggelse af landbrugsarealer samt ekstensivering og omstilling af
produktionen 70
6. En stærkere budgetdisciplin1
7. Afvikling af gamle lagerbeholdninger3
8. Foreløbig status
C. Målrettet støtte og strukturpolitiske foranstaltninger 75
1. En politik for de mindre producenter
2. Direkte indkomststøtte — Landmænd som socialhjælpsmodtagere?6
3. Et alternativ for ældre landmænd — Førtidspensionering
4. Nye tyngdepunkter i landbrugsstrukturpolitikken7
5. Bedre producentorganisationer8
IV. Fremtidsperspektiver? 79
1. Landbrugssektoren som en del af samfundsøkonomien 7
2. En forstærket integration af Fællesskabets politikker — Reformen af strukturfondene 80
3. En fremtid for landområderne 81
4. Landskabsbcvarcr eller miljøsvin — Landbrug og miljø 84
5. Kvalitet og mangfoldighed — Efterspørgslen efter levnedsmidler5
6. Nye markeder til industri og bioteknologi?7
Bibliografi 89 I. Indledning: Landbruget og landbrugspolitikken i
en ny ramme
A. Landbrug i et Europa uden grænser — 1992-perspektivet
Landbrug og landbrugspolitik har i lang tid spillet en pionerrolle i opbygningen af et fore­
net Europa. Landbrugspolitikken var et af de første områder, hvor medlemsstaterne gav
afkald på deres suverænitet til fordel for Fællesskabet, således at der kunne gælde fælles
spilleregler for alle. Allerede på et meget tidligt tidspunkt erkendte man inden for landbru­
get, hvilke fordele et fælles marked uden nationale grænser giver. Målet »1992«, med ind­
førelse af et virkeligt indred med fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, perso­
ner og kapital, stiller imidlertid også »Det Grønne Europa« over for nye udfordringer.
Disse udfordringer består i at fjerne hindringerne for samhandelen, der for landbrugspro­
dukter medfører anvendelsen af monetære udligningsbeløb, og visse fytosanitære foran­
staltninger, en anden udfordring er de eksisterende forskelle i beskatningsniveauet fra en
medlemsstat til en anden. I øvrigt er der tale om at tilpasse den fælles landbrugspolitik
for at fjerne de bestemmelser, der kan hæmme integrationsprocessen for landbruget på
EF-plan, og om således at fremme en mere harmonisk og rationel anvendelse af de men­
neskelige ressourcer og naturressourcerne samt af den kapital, der er investeret i land­
brugssektoren.
Allerede i det europæiske landbrugs første 25 år er der sket dybtgående forandringer i
»Det Grønne Europa«. Det traditionelle landbrug har i mange medlemsstater og regioner
udviklet sig til en moderne erhvervssektor med snæver tilknytning til input- og forarbejd­
ningsindustri — en forandring, der må fortsætte i de kommende år, hvis landbruget vil
udnytte sin chanc