Bulletin for de Europæiske Fællesskaber Supplement 8/75. Medindflydelse og selskabsstruktur
116 pages
Norwegian
Le téléchargement nécessite un accès à la bibliothèque YouScribe
Tout savoir sur nos offres

Bulletin for de Europæiske Fællesskaber Supplement 8/75. Medindflydelse og selskabsstruktur

-

Le téléchargement nécessite un accès à la bibliothèque YouScribe
Tout savoir sur nos offres
116 pages
Norwegian

Description

Bulletin for DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Supplement 8/75 Medindflydelse og selskabsstruktur Kommissionen for De europæiske Fællesskaber Denne » grønbog « er et diskussionsoplæg om medarbejder­indflydelse og beslutningsstrukturen i selskaber, særligt med henblik på aktieselskaber inden for Det europæiske Fællesskab. Der gøres rede for de vigtigste forhold og udviklinger, som kan konstateres i Dete Fællesskab om disse spørgsmål og de herved forbundne hovedproblemer ved udformningen af en ramme for fællesskabslovgivning gældende for aktieselskaber. Der er foreslået forskellige løsninger som grundlag for en diskussion med henblik på at fremme et positivt resultat af den løbende debat om disse spørgsmål på fælles­skabsplan, især hvad angår forslaget til et femte direktiv om strukturen i aktieselskaber. Bulletin for De europæiske Fællesskaber Supplement 8/75 Medindflydelse og selskabsstruktur i Det europæiske Fællesskab DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Kommissionen indhold Del I Indledning: Behovet for fællesskabslovgivning .... 7 Fællesskabsprogrammer og forslag 13 Selskabsstruktur 17 ProblemstillingFremgangsmåder ved problemløsningen 1Bestyrelsen og generalforsamlingenEn særskilt tilsynsfunktion9 Medarbejderindflydelse 21 GenereltDe vigtigste fremgangsmåder2 Kollektive overenskomst forhandlinger ....

Sujets

Informations

Publié par
Nombre de lectures 17
Langue Norwegian
Poids de l'ouvrage 2 Mo

Exrait

Bulletin
for
DE EUROPÆISKE
FÆLLESSKABER
Supplement 8/75
Medindflydelse og
selskabsstruktur
Kommissionen
for De europæiske Fællesskaber Denne » grønbog « er et diskussionsoplæg om medarbejder­
indflydelse og beslutningsstrukturen i selskaber, særligt
med henblik på aktieselskaber inden for Det europæiske
Fællesskab. Der gøres rede for de vigtigste forhold og
udviklinger, som kan konstateres i Dete
Fællesskab om disse spørgsmål og de herved forbundne
hovedproblemer ved udformningen af en ramme for
fællesskabslovgivning gældende for aktieselskaber. Der
er foreslået forskellige løsninger som grundlag for en
diskussion med henblik på at fremme et positivt resultat
af den løbende debat om disse spørgsmål på fælles­
skabsplan, især hvad angår forslaget til et femte direktiv
om strukturen i aktieselskaber. Bulletin
for De europæiske Fællesskaber
Supplement 8/75
Medindflydelse og
selskabsstruktur i Det
europæiske Fællesskab
DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Kommissionen indhold
Del I
Indledning: Behovet for fællesskabslovgivning .... 7
Fællesskabsprogrammer og forslag 13
Selskabsstruktur 17
Problemstilling
Fremgangsmåder ved problemløsningen 1
Bestyrelsen og generalforsamlingen
En særskilt tilsynsfunktion9
Medarbejderindflydelse 21
Generelt
De vigtigste fremgangsmåder2
Kollektive overenskomst forhandlinger .... 2
Repræsentative institutioner: Information, rådgivning,
godkendelse6
Deltagelse i de besluttende organer 29
Aktieandelsordninger 31
Fællestræk2
Selskabsstruktur
Medarbejderindflydelse3
Kollektive overenskomstforhandlinger 3
Aktieandele 34
Repræsentative organer5
Deltagelse i de besluttende organer 37
Fleksible fremgangsmader 41
Selskabsstruktur
S. 8/75 Medarbejderindflydelse 41
Fællesskabsrammensindhold42
Overgangsløsning43
Konklusion47
Del Π
Belgien 51
Danmark55
Tyskland60
Frankrig68
Irland76
Italien 80
Luxembourg87
Nederlandene90
Det forenede Kongerige 95
Bilag I
Selskaber, som er deltagere i en koncern 106
Bilag II
Funktioner, der foreslås tillagt et europæisk samarbejds­
udvalg 110
S. 8/75 Del I Indledning betydning, er et fællesmarked for selskaber et
væsentligt led i den grundstruktur, som må
skabes tilveje.
Behovet for fællesskabslovgivning Selskaber med begrænset ansvar og en aktie­
kapital er den typiske form, som hovedparten
af Fællesskabets vigtigste industri- og handels-
Overalt i Fællesskabet har der i nogen tid
foretagender har antaget. De er blevet de vig­
været en debat i gang om lovgivningen ved­
tigste købere og sælgere af varer, de største
rørende virksomheder, og navnlig med henblik
låntagere og långivere og de mest betydnings­
på selskaber. Debatten har haft et bredt sigte,
fulde skabere og brugere af tekniske fremskridt.
men det tilbagevendende grundtema har været
De er de vigtigste skabere af velstand, og som
beslutningsprocessens opbygning i virksom­
arbejdsgivere har de direkte indflydelse på
heder, og særlig den rolle en virksomheds
tilværelsen for et stort antal af Fællesskabets
medarbejdere har i forhold til denne proces.
borgere. Alt i alt er disse institutioner af stra­
I alle medlemsstaterne har disse spørgsmål
tegisk betydning i forhold tils
været genstand for politiske drøftelser, der ofte
økonomiske og sociale systemer.
har været livlige — og for forslag om
reformer — undertiden af vidtrækkende karak­ Disse selskaber er for tiden etableret i henhold
ter. På fællesskabsplan er der blevet fremsat til de ni medlemsstaters individuelle lovgiv­
forslag, som har spillet en vigtig rolle i debatten, ninger. Der er betydelige forskelle mellem disse
særlig den foreslåede Statut for europæiske nationale lovgivninger, f.eks. med hensyn til
Aktieselskaber1), forslaget til et femte direktiv selskabernes interne struktur, bestyrelsesmed­
om samordning af medlemsstaternes lovgiv­ lemmernes beføjelser, aktionærers og arbejds­
ninger vedrørende aktieselskabers struktur2) tageres rettigheder. Denne tilstand udgør en
og det ændrede forslag til et tredje direktiv virkelig hindring for aktiviteter på tværs af
om samordning af de garantier, der kræves i grænserne både for dem, som eventuelt vil
forbindelse med sammenslutninger af aktiesel­ samarbejde med selskabet, og for selskaberne
skaber 3). selv.
Allerførst må visse fundamentale spørgsmål Personer, der opfordres til at samarbejde med
besvares. Hvorfor har Kommissionen foreslået eller investere i et selskab, som er etableret i
fællesskabslovgivning inden for det unægteligt henhold til en udenlandsk lovgivning, som de
kontroversielle og vanskelige spørgsmål om ikke er bekendt med, vil naturligvis tøve, fordi
arbejdstagernes rolle i forbindelse med sel­ der ikke for øjeblikket findes fælles retlige
skabers beslutningsstruktur? Er dette ikke et normer, som man kan rette sig efter med
spørgsmål, der som et vigtigt nationalt anlig­ henblik på at forebygge tab eller andre vanske­
gende skulle overlades medlemsstaterne til ligheder, selv når det drejer sig om spørgsmål af
løsning efter disses egne metoder? Det har ikke stor betydning. Endvidere kan et selskab, som
skortet på kritik, som har draget behovet for udøver virksomhed i en fremmed stat gennem
en fællesskabslovgivning i tvivl.
Svaret på disse spørgsmål indebærer dels, at
baggrunden for i det hele taget at foreslå en
!) Forelagt Rådet den 30. juni 1970. Suppl. 8/70 —
fællesskabslovgivning, som skaber et fælles EF-Bull.
2) Forelagt Rådet af Kommissionen i oktober 1972. marked for selskaber, tages i betragtning og
Suppl. 10/72 — EF-Bull. »Société anonyme« svarer helt
dels, at også Kommissionens opgave med hensyn
til aktieselskaber i Danmark, »Aktiengesellschaft« i
til udviklingen af en økonomisk og social
Tyskland, »società per azioni« i Italien, »naamloze
politik i Fællesskabet tages i betragtning. vennootschap« i Nederlandene og »public limited
liability company« i Irland og Det forenede Kongerige.
Hvis der skal gøres fremskridt hen imod et
3) Forelagt Rådet den 4. januar 1973 EF-Bull. 1-1975,
europæisk fællesskab i dette ords egentlige punkt 2113.
S. 8/75 og det nuværende handelsområde vil få mulig­en filial, faktisk ofte ikke tilbyde sine forret­
ningsforbindelser samme sikkerhed og garantier hed for at modnes til et stærkt handels­ og
som et selskab, der er etableret i det pågældende industrimæssigt fællesskab.
land. Hvis et selskab derimod søger at løse disse
Spørgsmålet om hvorfor der bør være fælles­problemer ved at oprette et datterselskab, der
skabslovgivning om arbejdstagernes rolle i etableres i en anden medlemsstat, vil datter­
selskabers beslutningsproces kan delvis besvares selskabet få en anden struktur end modersel­
med de samme argumenter. Henset til spørgs­skabet. For en virksomhed, der ønsker at virke
målets centrale betydning — for selskaberne i alle medlemsstater, er resultatet en komplice­
selv for arbejdstagerne og deres repræsentative ret, bekostelig og ineffektiv organisation. Det
organisationer og for samfundet som helhed — må indrømmes, at virksomheder er i stand til
har de argumenter, som taler for en overens­at operere internationalt under disse vilkår,
stemmelse mellem de nationale love og etable­især hvis de har rigelige ressourcer, men kun
ringen af fællesskabslovgivning, særlig vægt. med omkostninger, der er væsentligt højere
Navnlig vil en større grad af overensstemmelse end nødvendigt.
mellem de love, der regulerer arbejdstagernes
rolle i selskabers beslutningsproces, fremme Eftersom ethvert selskab endvidere er stiftet i
omstruktureringen af virksomheder indenfor henhold til et særligt nationalt system, består
Fællesskabet på et internationalt grundlag. der betydelige forhindringer for en rationel
Indtil i dag har forskellen mellem de systemer, omstrukturering af virksomhederne, således at
der er gældende i de forskellige medlemsstater, de kan nyde fordel af markeder, som omfatter
lagt alvorlige hindringer i vejen for en fornuftig hele Fællesskabet frem for kun at være natio­
reorganisering tværs over de nationale grænser nale. Et selskab kan f.eks. normalt ikke flytte
af virksomheders juridiske struktur. Disse fra en medlemsstat til en anden uden en drastisk
hindringer har kun kunnet overvindes under opløsning og rekonstruktion. Mere alvorligt er
betydelige vanskeligheder og ved anvendelse det, at et selskab i næsten alle tilfælde er ude
af en forholdsvis indviklet retlig konstruktion af stand til at fusionere med et selskab, der er
som for eksempel de ordninger, der måtte stiftet i en anden medlemsstat. Ethvert selskab
vedtages, for at Hoesch AG og Koninklijke er på en vis måde fastlåst i sit nationale system
Nederlandsche Hoogovens en Staalfabrieken og kan ikke foretage udvidelser eller slutte sig
NV kunne omdannes til Estel NV og dets to sammen med et andet selskab uden for sine
driftsselskaber. nationale grænser på samme måde og med
samme frihed som det kan inden for den
Hertil kommer at spørgsmålet om etableringen medlemsstat, hvor det er stiftet.
af et fællesmarked for selskaber ikke bør
behandles, som om det var et politisk neutralt En tilnærmelse af nationale lovgivninger for
spørgsmål, i det væsentlige af teknisk art. selskaber gennem vedtagelse af passende direk­
Den måde et retssystem regulerer erhvervs­tiver og udformningen af en helt ny fællesskabs­
virksomheders struktur på er nært forbundet selskabs­lovgivning — som f.eks. Statutten for
med fundamentale led i den almindelige sociale det europæiske Aktieselskab λ) og konventionen
om internationale fusioner2) — vil være i
stand til at overvinde disse vanskeligheder.
Virksomheder vil da være i stand til at udøve
!) Suppl. 4/75 — EF­Bull.
deres forretningsvirksomhed over hele Fælles­
2) En arbejdsgruppe under formandsskab af hr. Berthold
skabet under tilsvarende faciliteter som dem, Goldman, professor ved »Université de droit, d'écono­
de drager fordel af inden for den enkelte mie et de sciences sociales, Paris«, arbejder for tiden
— efter udvidelsen af Fællesskabet i 1973 — med at medlemsstats grænser. Dette bevirker, at er­
tilpasse udkastet til Konvention om internationale
hvervsmæssig aktivitet frit ville kunne udvikle fusioner af aktieselskaber, der forelå færdig i 1972,
sig over grænserne mellem medlemsstaterne, Suppl. 13/73 — EF­Bull.
S. 8/75