Telekommunikation i Europa

Directorate-General For Translation European Commission

Informations

• Publié par: EUROPEAN-COMMISSION
• Nombre de lectures: 27
• EAN13: 928258206
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 5 Mo

Extrait

HERBERT UNGERER
i samarbejde med
NICHOLAS P. COSTELLO
TELEKOMMUNIKATION
EUROPA
europæiske perspektiver
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber europæiske perspektiver
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Herbert UNGERER
i samarbejde med Nicholas P. COSTELLO
TELEKOMMUNIKATION
I EUROPA
Forord af J. DELORS
og K.-H. NARJES
Indledning af M. CARPENTIER KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Telekommunikation
i Europa
Frit forbrugervalg
i Europas 1992-marked
Udfordringen for Det Europæiske Fællesskab
af Herbert UNGERER
i samarbejde med Nicholas P. COSTELLO
Forord af J. DELORS
og K.-H. NARJES
Indledning af Michel CARPENTIER
SAMLING »EUROPÆISKE PERSPEKTIVER«
BRUXELLES Forord
Hensigten med denne publikation er at yde et bidrag til den offentlige debat om Europas
opbygning. Værket er kun forpligtende for dets forfattere. De meninger, der kommer til udtryk,
afspejler ikke nødvendigvis Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers mening.
Denne publikation foreligger ligeledes på :
ES ISBN 92-825-8205-1
DEN 92-825-8207-8
GR ISBN 92-825-8208-6
ENN 92-825-8209-4
FR ISBN 92-825-8210-8
ITN 92-825-8211-6
NL ISBN 92-825-8212-4
PT ISBN 92-825-8213-2
Sidst i denne publikation findes en kortfattet bibliografi
Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 1989.
ISBN 92-825-8206-X
Katalognummer : CB-PP-88-009-DA-C
© EKSF-EØF-Euratom, Bruxelles · Luxembourg, 1988
Printed in Belgium Forord
Europa har ikke længere råd til at vente. I det kapløb med tiden, som EF's medlemslande
sammen med de øvrige lande i verden allerede er involveret i, gælder det om at overleve.
Det kræver hos alle en større evne til at tilpasse sig og til at tage initiativer, samtidig med
at det forudsattes, at al vor styrke og vor energi forenes. Efter et forslag fra EF-
Kommissionen har Fællesskabet besluttet, at der inden 1992 skal skabes et virkeligt fælles,
sammenhængende økonomisk område i Europa, der alene i kraft af sin størrelse vil give
europæiske virksomheder nye muligheder for ekspansion og samarbejde. Fællesskabet har
også besluttet at udvide sine videnskabelige og teknologiske programmer. Disse har
allerede vist, at man i Europa kan være med i første række, når blot vi forener vore
ressourcer og lader talenterne trække på samme hammel.
Det store marked bliver en udfordring. Inden for telekommunikation vil det byde på nye
lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer til fremme af forskning og udvikling,
ligesom det vil medvirke til etablering af et bredbåndsnet, som bliver en væsentlig
forudsætning for vor produktionskapacitet. Der er her tale om en chance, der må gribes
både af hensyn til beskæftigelsen og af hensyn til Europas teknologiske fremtid.
Jacques DELORS
Formand for Kommissionen
for De Europæiske Fællesskaber Forord
Telekomunikat ion er blevet et nøgleelement i enhver strategi for økonomisk og samfunds­
mæssig fremgang. Fremmedartede forkortelser såsom ISDN — der står for Integrated
Services Digital Network, dvs. tjenesteintegreret digitalnet — og IBC — der står for
Integrated Broadband Communications, dvs. integreret bredbåndskommunikation -
begynder efterhånden at få en reel økonomisk betydning. Sammensmeltningen mellem
telekommunikation og datamatteknologi skaber et nyt telematikmarked, men betyder
samtidig en total omvæltning af de lovgivningsmæssige, industrielle og politiske vilkår på
området.
Telekommunikation har berøringsflader til såvel servicesektoren som højteknologien. De
avancerede telenet, der er ved at dukke op, vil i det 21. århundrede resultere i lige så store
omvæltninger, som elnettet og motorvejene har gjort i dette århundrede.
Denne udvikling vil få gennemgribende konsekvenser for hele vort samfund og for vore
værdinormer. Den bliver af gørende for, hvilken holdning vi for fremtiden skal indtage over
for ny teknologi, nye muligheder og ny vækst. Den bliver en prøvesten for Europas vilje og
evne til fortsat at spille en hovedrolle i verdensøkonomien.
Der findes kun to valgmuligheder : Enten må vi gå med i denne vedholdende forandring af
verdensøkonomien, eller også må vi affinde os med at spille en birolle og dermed acceptere
det fald i materiel velstand, som noget sådant vil medføre for alle borgere i Europa.
Jeg ser imidlertid fremtiden i møde med fortrøstning. Den Europæiske Fællesakt, der nu er
vedtaget af alle parlamenter i medlemsstaterne, og som trådte i kraft den 1. juli 1987,
udgør en solid ramme for etableringen af det europæiske enhedsmarked i 1992. Akten er
ligeledes grundlaget for oprettelsen af et europæisk teknologifællesskab og den styrkelse af
solidariteten mellem EF's rige og fattige egne, som er en forudsætning f or at kunne oprette
et marked, der omfatter hele Fællesskabet.
Vi vil imidlertid blive tvunget til at tage klar stilling til mange punkter, dersom vi skal gøre
os håb om at kunne mobilisere alle kræfter i Europa :
- vi må sige ja til det frie forbrugervalg, der er et grundlæggende princip i Rom-
Traktaten. Sigtet er således selvstændige forbrugere, der frit kan købe, hvad de ønsker;
leverandører, der frit kan levere, hvad de ønsker samt et marked omfattende hele EF,
som kan tilfredsstille disse behov til den laveste pris og den størst mulige gavn for alle.
Dette er grundtemaet i Grønbogen om Telekommunikation, hvori rammen omkring
Europas politik på området fastlægges. — ν/ må også sige ja til teknologien — og hermed menes en omhyggeligt defineret og
korrekt anvendt teknologi — hvis Europa skal kunne bevare en stærk stilling på
verdensplan. Med vedtagelsen af EF's rammeprogram for forskning og teknologisk
udvikling i september sidste år har Fællesskabet taget et stort skridt fremad.
RACE­programmet står i denne forbindelse i centrum. Med dette program forsøges det
at tøjle telekommunikationens eksplosive vækst ved hjælp af et overordnet system med
en åben arkitektur, nemlig integreret bredbåndskommunikation. Efter programmets
endelige vedtagelse i december 1987 har de store virksomheder i Europa nu indledt et
samarbejde om udviklingen af Europas fremtidige telekommunikationssystem inden for
disse rammer.
— vi må endvidere sige ja til, at alle regioner i Fællesskabet skal have adgang til ny
teknologi på lige fod. Fællesskabets STAR­program, der blev vedtaget i efteråret 1986
med finansiering fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, og som har til
opgave at bringe avanceret kommunikation ud i Fællesskabets ydre regioner, er et
første skridt på vejen.
Der må tages hensyn til legitime sociale betænkeligheder. Men det bor ikke glemmes, at
det er nemmere at indrette sig på uundgåelige ændringer i et klima, der præges af vækst,
end i et klima, der præges af tilbagegang.
Vi må i Europa nå frem til en fælles holdning til individets stilling i et samfund, der vil blive
præget af en langt større informationsrigdom end tidligere. Men selv om det bliver
nødvendigt med foranstaltninger til beskyttelse af personlige oplysninger, må dette ikke
medføre hindringer for en udvikling, der vil give alle større adgang til information.
Og endelig må man acceptere foranstaltninger, der måske kan komme ubelejligt for nogle,
men som er en samfundsmæssig nødvendighed : Det er ubetinget nødvendigt at liberalisere
det offentliges indkøb, hvis man skal skabe et markedsgrundlag omfattende hele EF.
Det Europæiske Råds møde den 11.­12. februar 1988 har banet vejen herfor. Der blev på
mødet opnået en acceptabel aftale om Fællesskabets fremtidige finansiering, og man jik
lagt bånd på landbrugsudgifterne, samtidig med at der skete en forøgelse af strukturfon­
dene for støtte til Fællesskabets mindre gunstigt stillede regioner. Fællesskabet kan således
nu koncentrere sig helt og fuldt om opbygningen af 1992­markedet. Og her bliver
telekommunikation et nøgleområde.
I de seneste fire år har Kommissionen beredt jordbunden for Fællesskabets telekommuni­
kationspolitik. At dette er blevet en succes, skyldes i vid udstrækning det store arbejde, som
er gennemført af Michel Carpentier, Generaldirektør for Telekommunikation, Informa­
tionsindustrien og Innovation, samt Telekommunikationsdirektoratet under hans ledelse.
Dette værk er et vidnesbyrd om de hidtidige resultater og giver samtidig et indtryk af
fremtidens udfordringer.
Karl­Heinz NARJES
Næstf