De nye medlemsstater

Cedefop — European Centre For The Development Of Vocational Training

Sujets

• Vocational education
• Austria
• Finland
• Suede (disambiguation)

Informations

• Publié par: CEDEFOP-EUROPEAN-CENTRE-FOR-THE-DEVELOPMENT-OF-VOCATIONAL-TRAINING
• Nombre de lectures: 37
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 8 Mo

Extrait

Nr.4 januar-aprili995/1 ISSN037s-5084 CEDEFOP
De nye medlemsstater:
Finland, Sverige, Østrig ***
ERHVERVSUDDflNNELSE NH. 4 EUROPPFEISH TIDSSHRIFT
CEDEFOP
Redaktør: Fernanda Oliveira Reis
Det Europæiske Center
for Udvikling
Redaktionsudvalg: af Erhvervsuddannelse
Formand:
Marinou Antipa 12
Jean François Germe Conservatoire National des Arts et Métiers GR ­ 57001 Thessaloniki
CCNAM), Frankrig
(Thermi)
Matéo Alaluf Université Libre de Bruxelles (ULB), Belgien
Tlf: 30­31+490 111
Tina Bertzeletou CEDEFOP
Fax: 102
Keith Drake Manchester University, Storbritannien
Julio Sanchez Fierro Asociación de Mutuas de Trabajo, Spanien
Gunnar Eliasson The Royal Institute of Technology (KTH), Sverige
Paolo Garonna Istituto nazionale di statistica (ISTAT), Italien
Eduardo Marçal Grilo Fundação Calouste Gulbenkian, Portugal
Alain d'Iribarne Laboratoire d'Economie et de Sociologie du
Travail (LEST­CNRS), Frankrig
Bernd Möhlmann CEDEFOP
Fernanda Oliveira Reis P
Arndt Sorge Humboldt­Universität Berlin, Tyskland
Enrique Retuerto de la Torre CEDEFOP
Reinhard Zedier Institut der deutschen Wirtschaft Köln,
Tyskland
CEDEFOP er et fællesskabsorgan
Repræsentant for bestyrelsen:
oprettet ved forordning vedtaget
Anne­Françoise Theunissen af Rådet for De Europæiske Fælles­ Confédération des Syndicats Chrétiens de
skaber (Rådets forordning (EØF) Belgique (CSC), Belgien
nr. 337/75 af 10. februar 1975).
Centeret ledes af en firesidet be­
styrelse med repræsentanter for
arbejdstager­ og arbejdsgiverorga­
Ansvarlige for udgivelsen: Teknisk produktion med DTB:
nisationerne, medlemsstaternes
Johan van Rens, direktor Axel Hunstock, Berlin regeringer og Europa­Kommissio­
Enrique Retuerto de la Tone, vicedirektør
nen.
Stavros Stavrou, vicedirektør Redaktionen afsluttet: 16.02.1995
I henbold til artikel 2 i oprettelses­
Teknisk redaktion, koordination: Eftertryk tilladt med kildeangivelse, dog ikke til
forordningen har CEDEFOP "til Bernd Möhlmann, kommercielle formål
opgave at bistå Kommissionen for Barbara de Souza
på fællesskabsplan at fremme og
Katalognummer: HX­AA­95­OOl­DA­C
udvikle grundlæggende og efter­
Ansvarlig for oversættelse:
følgende erhvervsuddannelse."
Anna­Grethe Dolberg­Schomburg Printed in the Federal Republic of Germany, 1996
Gennem sit videnskabelige og Layout: Denne publikation udkommer tre gange om året
praktiske arbejde tilvejebringer Zühlke Scholz & Partner Werbeagentur GmbH, på dansk, tysk, græsk, engelsk, spansk, fransk,
CEDEFOP information, som er re­
Berlin italiensk, nederlandsk og portugisisk.
levant og formålstjenlig i europæ­
isk sammenhæng og for gennem­
førelsen af Centerets arbejdspro­
gram.
Forfatternes meninger falder ikke nødvendigvis sammen med CEDEFOP's holdning. I Det Euro­
pæiske Tidsskrift for Erhvervsuddannelse har forfatterne ordet for således at kunne præsen­Arbejdsprogrammet, som vedtages
tere deres analyser og forskellige, til dels endog modsatte standpunkter. På denne måde yder af bestyrelsen i overensstemmelse
tidsskriftet et bidrag til den kritiske debat, som er uundværlig for erhvervsuddannelsernes frem­med Kommissionen, omfatter to
tid på europæisk plan. hovedområder:
J kvalifikationsudvikling
□ erhvervsuddannelsessystemer­ Opfordring til indsendelse af bidrag nes udvikling.
Til gennemførelsen af dette pro­ Redaktionsudvalget ønsker at opfordre til meddelelse om sin beslutning. Artiklerne
gram anvender CEDEFOP forskel­ spontan indsendelse af artikler. De (5 til 10 sider à 30 linjer à 60 anslag) skal
lige aktionsmidler:
indsendte udkast vil blive gennemgået af sendes til tidsskriftets redaktion. For­
Ü undersøgelser og analyser redaktionsudvalget, som forbeholder sig fatterne vil ikke få manuskripterne
J forskellige former for informa­ ret til at beslutte, hvorvidt de vil blive returneret.
tion
offentliggjort. Udvalget giver forfatterne Zi skabelse af muligheder for in­
formationsudveksling og ­overfør­
else.
CEDEFOP ERHVERV5UDDHNNELSC HR 4 ·* · EBHDPIEISH TID5SHRIFT
Redaktionelt
Dette nummer er viet udvidelsen af Den rende de nordiske arbejdsmarkeders funk­
Europæiske Union med tre nye medlems­ tionsmåde, som er behandlet i et tidligere
stater. For så vidt angår de nordiske lande, nummer (2/94) af Eliasson (ineffektiv
er Danmark et mangeårigt medlem. Fin­ arbejdsmarkedskoordinering kan gore de
land og Sverige er nu blevet medlemmer, bedste uddannelsessystemer ineffektive)
medens Norge og Island fortsat står uden og af Skedinger (den gavnlige virkning af
for Unionen. Østrig er blevet medlem, Sveriges aktive arbejdsmarkedspolitik er
men ikke Schweiz. Det statistiske afsnit formodentlig blevet overvurderet).
giver en oversigt over de nye medlem­
mers demografiske, beskæftigelsesmæs­ Politiske systemers særegenheder og vær­
sige og uddannelsesmæssige profiler. dier indvirker ikke alene på den økono­
Manglen på sammenlignelige oplysninger miske præstation, men også på erhvervs-
på erhvervsuddannelsesområdet - i mod­ uddannelsessystemernes struktur og præ­
sætning til det offentlige primær-, se­ station. Med 58% i 1992 er kvindernes
kundær- og tertiæruddannelsesområde - erhvervsfrekvens i Østrig næsten identisk
er påfaldende. Nationale oplysninger om med Vesttysklands. Med henholdsvis 71%
erhvervsuddannelsen i de tre nye med­ og 79% er niveauet i Finland og Sverige
lemsstater findes naturligvis, men "Ta­ derimod det samme som i Danmark (79%
bleau de Bord de la formation profes­ i 1991) og Norge (71%), hvilket må ses
sionnelle continue"1, der er udarbejdet som et resultat af den bevidste anvendelse
under FORCE-programmet, har vist, at af uddannelse (og beskæftigelse i den
mange af de eksisterende oplysninger om offentlige sektor) til at forbedre situatio­
erhvervsuddannelse i medlemsstaterne nen for særlige målgrupper. I de sidst­
ikke er sammenlignelige. Og på områder, nævnte lande har fleksible ordninger gjort
hvor der endnu ikke foreligger troværdige det muligt for kvinderne i højere grad at
sammenlignelige data, er forsøg på at fa­ kombinere familieliv og arbejdsliv. Lange
brikere sådanne data mere egnet til at vild­ perioder med politisk stabilitet i flere af
lede end til at vejlede og informere. Vo­ de nordiske lande har medvirket til at
res hjertelige velkomst til Østrig, Finland skabe en alliance mellem arbejdsmarke­
og Sverige skyldes ikke mindst de nye dets parter og centraladministrationen, der
medlemslandes demokratiske værdier og har resulteret i usædvanlig omfattende for­
sociale solidaritet og udmøntningen her­ anstaltninger til fordel for såvel befolk­
af i deres erhvervsuddannelsessystemer. ningen i afsidesliggende landområder som
for byboere, for kvinder såvel som for
mænd, for ældre arbejdstagere i risiko­Finland og Sverige har mange træk til
zonen og for de unge, der for første gang fælles med de øvrige nordiske lande.
søger ind på arbejdsmarkedet. Østrig har Lundborgs indlæg handler om fyrre års
i lighed med Sverige en udpræget korpo­erfaring med de fem nordiske landes in­
rativ tilgang til fastlæggelsen og gennem­tegrerede arbejdsmarked. Disse erfaringer
førelsen af erhvervsuddannelsespolitik. peger i retning af, at vedvarende ind­
Men østrigsk korporativisme er af en an­komstudligning EU-medlemsstaterne imel­
den art, idet den kombinerer et stærkt so­lem vil mindske migrationsstrømmene -
cialdemokratisk islæt med en social som det var tilfældet for Finlands og Sve­
markedsmodel med økonomisk styring. riges vedkommende i 1980'erne. Lund­
borg fremsætter endvidere den betragt­
ning, at det for at fremme mobiliteten i Riemer viser, at for Østrigs vedkommende
forbindelse med en eventuel øget falder tiltrædelsen af Unionen sammen
arbejdskrafteftersporgsel i nogle af de med en periode med realistisk og selv­
mere velstillede medlemsstater kan være kritisk analyse, åbenhed over for nye løs­ 1) Europa-Kommissionen FORCE
(1994). 'Tableau de bord" on nødvendigt med politiske ændringer for ninger og et åbent syn på europæisk in­
continuing vocational training. Lu­
at sikre, at dagpengesystemet ikke skal tegration, der rækker langt ud over det
xembourg: Kontoret for De Europæi­
virke hæmmende p&