Fremtidens Erhvervsuddannelse — en Udfordring til Underviserne. Nr. 1/1991

-

Documents
88 pages
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

ISSN 0378-5084 Nr. 1/1991 Fremtidens Erhvervsuddannelse — en Udfordring til Underviserne Erhvervsuddannelse * * * Regelmæssig publikation Denne publikation udkommer CEDEFOP fra Det Europæiske Center to gange om året på Det Europæiske Center for Udvikling dansk, tysk, græsk, for Udvikling af e engelsk, spansk, fransk, af Erhvervsuddannelse italiensk, nederlandsk Jean Monnet­Huset og portugisisk Bundesallee 22, D­W­1000 Berlin 15 Tlf: (0 30)884120 Telex: 1 84163eucend Telefax: (030)884122 22 Direktion: Nr.

Sujets

Informations

Publié par
Nombre de visites sur la page 36
Langue Norwegian
Signaler un problème

ISSN 0378-5084
Nr. 1/1991
Fremtidens
Erhvervsuddannelse
— en Udfordring
til Underviserne Erhvervsuddannelse
* * *
Regelmæssig publikation Denne publikation udkommer CEDEFOP
fra Det Europæiske Center to gange om året på Det Europæiske Center
for Udvikling dansk, tysk, græsk, for Udvikling
af e engelsk, spansk, fransk, af Erhvervsuddannelse
italiensk, nederlandsk Jean Monnet­Huset
og portugisisk Bundesallee 22, D­W­1000 Berlin 15
Tlf: (0 30)884120
Telex: 1 84163eucend
Telefax: (030)884122 22
Direktion: Nr. 1/1991: Fremtidens Erhvervsuddannelse —
Ernst Piehl, direktør
Corrado Politi, vicedirektør en Udfordring til Underviserne
Enrique Retuerto
de la Torre, vicedirektør
Indhold s¡de
Redaktion: Kærelæser1
Fernanda Reis indhold, struktur Uddannelsespersonalet— en forudsætning for succes
Georges Dupont
HelmutBrumhard2
Uddannelseafundervisere: et centralt spørgsmål i den sociale dialog teknisk
Bernd Möhlmann JoãoProença6redaktion,
Barbara de Souza
koordination Undervisernesarbejdsmarked: perspektiver
PolDebaty9
DetForenedeKongerige fastlægger nye standarder og kvalifikationer forundervisere
AlistairGraham13Sekretær i oversættelsestjenesten:
Ændringerindenforpersonaleledelse og personalelederens ændrede færdighederAlison Clark
Andrew Pettigrew og Christopher Hendry 17
Grundlaget for udviklingenaf»nøglekvalifikationer«
Detlev Liepmann 23 Layout:
Multimedie­uddannelser:uddannerneskvalifikationerZühlke Scholz & Partner
Berlin D.Leclercq28
Konceptionogimplementationafenny,universelvirksomheds­ og ledelsespædagogik
TheoHülshoff33
Redaktionen afsluttet Efteruddannelse af undervisere ved Bundesinstitut für Berufsbildung
14. 2. 1991 Reinhard Selka38e af undervisere inden for uddannelse og efteruddannelse
Joachim Munch 42
Centret er oprettet ved
Uddannelse af uddannere: en integrationslogik forordning (EØF) nr. 337/75,
AnnedeBlignières­Légeraud og Evelyne Deret 46vedtaget af Rådet for
De Europæiske Fællesskaber Undervisereietmiljøunderforandring:eksempletEUROTECNET
DominiqueDanau52
Enmetodetilanalyseaf behoveneforuddannelseafuddannere
De underskrevne artikler forpligter kun RosaMariaGonzalesTirados58
forfatterne og afspejler ikke nødvendig­ Virksomhedsdelenafde danske vekseluddannelser
vis Det Europæiske Center for Udvikling
BirgitteElle,BirtheHedegaard og JohnHoumanSørensen62
af Erhvervsuddannelses synspunkter
Informationskilder
CEDEFOP68
Eftertryk tilladt med kildeangivelse,
B: FOREM/VDAB/CIDOC/ICODOC 72dog ikke til kommercielle formål
DK: SEL (StatensErhvervspædagogiske Læreruddannelse) 73
D: BIBB (BundesinstitutfürBerufsbildung)74
Katalognummer: HX­AA­91­001­DA­C GR: Παιδαγωγικό Ινστιτούτο (Pedagogical Institute) 76
E: INEM (Instituto Nacional de Empleo)7
F: Centre INFFO 78
ISSN 0378­5084
IRL: FAS (An Foras Áiseanna Saothair — The Training and
Employment Authority)9
NL: CIBB (Centrum innovatie beroepsonderwijs bedrijfsleven) 80 Printed in the FR of Germany, 1991
P: SICT (Serviço de Informação Científica e Técnica)2
UK: BACIE (British Association for Commercial and Industrial Education) 83 være tale om meget korte punktuddan­uddannelsens udvikling, hvis man be­
tragter virksomheders, enkeltpersoners nelser, dels om mellem­ og langfristede
uddannelser, som hyppigt ligger ret fjernt og den offentlige sektors holdning til den
fra arbejdspladsen. Den pædagogiske og &&■ — forfulgte mål (under hensyntagen til
tekniske videreuddannelse foregår ikke nye behov), nye indhold, uddannelsestil­
fä* nødvendigvis samordnet og integreret for rettelæggelse, benyttede metoder og
alle undervisere. midler.
Men spørgsmålet om undervisernes kva­ Disse differentierede holdninger i forbin­Rækken af almene og erhvervsfaglige
kvalifikationer bør nu til dags omfatte ev­ lifikation bør også analyseres ud fra ar­ delse med undervisernes uddannelse
nen til at kunne leve med de ændringer, bejdsmarkedets funktion for denne grup­ medfører forskellige konsekvenser for så­
der hele tiden indtræder, og leve op til pe. Kan man ganske enkelt tale om pro­ vel uddannelsens kvalitet som for under­
dem. fessionalisering? Der er næppe enstem­ visernes arbejdsmarked. Beskæftigelses­
mig konsens på dette punkt, og debatten usikkerhed forekommer hyppigt.
Denne nye fleksibilitet i uddannelsessy­ er langt fra afsluttet. Synspunkterne er
stemerne mærker underviseren særlig ty­ forskellige og afhænger af tankegangen. På et tidspunkt, hvor det drejer sig om eu­
deligt, uanset om han virker inden for Erhvervslivet vil gerne have kvalitetsud­ ropæisk arbejdskrafts kvalificering og
den grundlæggende eller den efterfølgen­ dannelse, men må tænke på pris og pro­ dermed om uddannelsens kvalitet, anta­
de erhvervsuddannelse. Derfor skal un­ duktivitet. Underviserne forbinder na­ ger spørgsmålet om undervisernes ud­
derviserne ikke blot være i besiddelse af turligvis selv kvalifikationer med karriere dannelse en betydningsfuld plads i debat­
kunnen og viden, men også kunne følge (intern og ekstern mobilitet). ten om strategien for de menneskelige
med i forandringerne, selv kunne udvikle ressourcers udvikling og som led i fælles
sig. Debatten om faglig kvalifikation som un­ og nationale bestræbelser. Herom vidner
derviser spiller nu en større rolle end no­ både de af Kommissionen for De Euro­
Når talen er om undervisernes særlige er­ gen sinde tidligere, fordi udviklingen ikke pæiske Fællesskaber vedtagne program­
hvervsfaglige kvalifikationer, er der en mindst i virksomhederne hyppigt medfø­ mer og det nationale og grænseoverskri­
række spørgsmål, der skal besvares: rer, at der dukker nye uddannelsesstrate­ dende samarbejde, der er ved at komme
gier op, der dårligt nok er formaliserede i gang mange steder. I den foreliggende
• Hvem taler vi om, når vi siger uddan­ endsige institutionaliserede, men allige­ udgave fortæller vi i forståelse med Kom­
ner eller underviser? vel kræver virksomhedsintern organisa­ missionen for De Europæiske Fællesska­
tion. Det medfører i praksis, at der bliver bers særlige Task Force »Menneskelige
• Hvilke nye krav knytter der sig til de flere ledere, men disses uddannelsesprofi­ Ressourcer, Uddannelse og Ungdomsan­
nye opgaver, som de skal varetage inden ler og ­kvalifikationer er givetvis ikke af liggender« om det, der gøres som led i fæl­
for uddannelsens mål og strukturer? samme art og omfang som uddannelses­ lesskabsprogrammerne EUROTECNET
folkenes — og dog stiller også denne le­ og PETRA.
• Hvad et det for blokeringsfaktorer, delsesfunktion krav om uddannelseskva­
der ligger til grund for vanskelighederne lifikationer. Vi håber, at emnets behandling ud fra
med at udvikle disse evner? forskellige synsvinkler vil bidrage til en
Hvordan skal tilbudssiden reagere på alle berigelse af udviklingen af uddannelsen
• Hvordan imødekommer uddannel­ disse komplicerede spørgsmål, navnlig i af undervisere i Europa.
sesudbuddet for undervisere (skoler, virk­ forbindelse med videreuddannelsen, som
somheder, private og offentlige uddan­ ser ud til at være undervisernes primære
nelsesinstitutioner) efterspørgselen (fra kvalifikationskilde?
det offentlige, virksomheder, fagfor­
bund, lærere og underviserne selv)? Underviseren er i første række fagman­
den, som bliver bedt om at videregive sin
Men for at forstå udviklingen af undervi­ kunnen til andre. Det er sædvanligvis på
sernes rolle og profiler, må man forinden dette tidspunkt, at den pågældende føler
besvare spørgsmålet om, hvori den er­ behovet for gennem videreuddannelse at
hvervsfaglige uddannelses og da især erhverve undervisningskvalifikationer.
voksenuddannelsens pædagogik adskil­ Men man må ikke glemme, at det under­
ler sig fra almindelig pædagogisk praksis tiden kan blive på bekostning af den på­
inden for undervisning. Er filosofi, strate­ gældendes erhvervsfaglige kvalifikation,
gier, metoder og midler af en anden art? det oprindelige speciale, som derfor kon­
Og i givet fald hvilken? u¿ stant bør vedligeholdes som led i vide­
reuddannelsen.
En anden forudsætning for forståelse af
Ernst Piehl udviklingen af disse roller med tilhørende Uddannelsestilbuddet for undervisere er
profiler hænger sammen med erhvervs­ meget forskelligartet, idet der dels kan Direktør
Erhvervsuddannelse 1/1991 Uddannelsespersonalet — en
forudsætning for succes
Underviserne og deres opgave som et led i den
økonomiske, sociale og kulturelle målsætning
mæssigt at fastlægge en bestemt erhvervs­ opgave for arbejdsgiveren at sikre, at der
Den tekniske, økonomiske og
profil eller tilstræbe en generel akademi- findes kvalificeret uddannelsespersonale.
samfundsmæssige udvikling
sering. I praksis har faginstruktørerne, Blandt andet er det nødvendigt, at perso­
medfører et voksende behov for der underviser ved siden af jobbet, en nalet forberedes i tilstrækkeligt omfang,
almen- og erhvervsuddannelse ganske særlig betydning, idet de uddan­ samt at der ydes løbende støtte i forbin­
og dermed også for egnede lære­
ner unge samtidig med, at de udfører de­ delse med, at de ydre vilkår ændrer sig,
re og instruktører. Ikke mindst
res sædvanlige opgaver i virksomheden. især i teknisk, økonomisk og social hen­
udviklingen i retning af Europas
De medvirker direkte, om end kun i min­ seende.
indre marked samt erhvervsud­ dre omfang og ikke med det endelige an­
dannelsens betydning for For­ svar, til de pågældende unges erhvervs­ En erkendelse af, hvor vigtig erhvervsud­
bundsrepublikken Tyskland gi­
uddannelse. Kun med deres hjælp er det dannelsen er for virksomheden og kon­
ver anledning til at redegøre for
muligt at integrere uddannelsen i produk­ kurrenceevnen, individets duelighed bå­
undervisernes rolle, og i den for­
tionsprocessen for ved undervisning på de i den private sfære og i arbejdslivet
bindelse især undervisernes af­ arbejdspladsen at gøre de unge fortrolige samt velfærden i almindelighed, udgør i
gørende funktion for erhvervs­ med aktuelle og fremtidige udviklings­ øvrigt motivationsgrundlaget for virk­
uddannelsens kvalitet.
tendenser og krav. somhederne til at investere i erhvervsud­
dannelse og dermed uddannelsespersona­
le. Underviserfunktionen bør ikke være For alle underviserne inklusive uddan­I forbindelse med undervisning er under­
nelseslederen er det vigtigt at forstå, at en retrætepost. Underviserne motiveres, viserens formidlende funktion generelt af
når de føler, at deres arbejde anerkendes rollerne har ændret sig, idet forskellen allerstørste betydning. I det »duale« sy­
af virksomhedsledelsen, de unge, men og­mellem lærer og elev i indlæringsproces­stem er det underviserne, der er afgøren­
så af samfundet. Det skal dog ikke skju­sen har mistet sin gyldighed, og undervi­de for erhvervsuddannelsens kvalitet.
les, at der også i Tyskland er mangt og seren er blevet en slags partner i denne Nye krav til den erhvervsmæssige kvalifi­
proces. Det vil få større og større betyd­ meget, der kunne forbedres i så hen­kation medfører samtidig ændrede og
seende. ning, at de egentlige undervisere i deres større krav til undervisernes kvalifikatio­
egenskab af sagkyndige, partnere, vejle­ner. Dertil kommer, at lærlinge som regel
dere, »trænere« og overordnede for de er ældre end tidligere, sammensætningen
unge samarbejder optimalt med fagin­er mindre homogen, og de unge medbrin­
Undervisernes personlige og struktørerne, der underviser ved siden af ger meget varierende forkundskaber.
faglige kvalifikationer jobbet. En af virksomhedernes vigtigste Fagkundskab, metodik og social kompe­
opgaver er at sikre og investere i, at der tence præger undervisernes professiona­
findes kvalificeret uddannelsespersonale lisme. Deres uddannelse og efteruddan­ Inden for det tyske »duale« system har
inden for alle kategorier. det vist sig som en fornuftig fremgangs­nelse er af yderste vigtighed.
måde at gøre delegeringen af ansvaret for
uddannelsen afhængig af underviserens I betragtning af at deres arbejde foregår
kvalifikationer, der omfatter både per­på mange fronter samt de store forskelle,
Kvalificering af undervisere
sonlige og faglige forudsætninger. Den der findes med hensyn til virksomheders
er virksomhedernes opgave faglige kvalifikation forudsætter, at den størrelse, mellem brancher eller regioner,
pågældende er i besiddelse af de nødven­er det hverken realistisk eller hensigts-
dige faglige færdigheder og kundskaber Det er uddannelsespersonalet i virksom­
samt har en tilstrækkelig erhvervs- og ar-hederne, der frem for alle andre faktorer
bejdspædagogisk viden. Disse forudsæt­præger uddannelsens resultat, der i øvrigt Heimut
ninger skal være opfyldt af det personale, påvirkes af mange forskellige ydre vilkår. Brumhard
der har undervisningen som sit hoveder­Uafhængigt af branchen og virksomhe­
direktør for Kura­ hverv. Nårn sker ved si­dens struktur, størrelse samt konjunktu­
torium der Deut­
den af jobbet, er det først og fremmest de rerne spiller underviseren i­
schen Wirtschaft
faglige kvalifikationer, der er afgørende. den en central rolle for så vidt angår ud­
für Berufsbildung Instruktører i denne kategori bør skoles dannelsens succes eller mangel på sam­
og næstformand til at forstå, at hovedvægten i deres un­me. Navnlig når virksomheder, som det
for CEDEFOP's dervisning ligger på det konkrete og prak­er tilfældet i det »duale« system i Tysk­
bestyrelse
tiske plan. Derudover kræves ingen spe­land, er ansvarlige for uddannelsens
cielle egenskaber. resultat som helhed, er det en vigtig
Erhvervsuddannelse 1/1991 Uddannelsen sker som regel i en udvik­ På grund af de erhvervsfaglige krav sker udenlandske unge, udvælgelse af ansøge­
lingsfase, hvor de unge er åbne over for uddannelsen i Tyskland som regel ved re, livslang uddannelse, nye indlærings­
indlæring og påvirkning. Det er de faglige faglært personale (faglærte arbejdere el­ metoder såsom tekst- og projektmetoden
samt aldersrelateret erhvervsuddannelse. kvalifikationer, der skal formidles, men ler svende), der er kendt med faget, som
de underviser i, på baggrund af deres egen samtidig præges de unge i deres holdnin­
ger og anlæg som helhed, og der sker en erhvervsuddannelse og det erhvervsar­ Efter den statslige AEVO-ordnings
grundlæggende udformning af individets bejde, de udfører. Den erhvervs- og ar- ikrafttræden i 1972 har ca. 280 000 un­
fremtidige personlige og faglige kom­ bejdspædagogiske kvalifikation, som un­ dervisere bestået prøven.
petence. dervisere med undervisning som hoved­
erhverv behøver, opnår håndværks­ Det kan siges generelt, at en akademise-
Undervisere lægger ved deres undervis­ mestrene og nu om dage også ring og yderligere professionalisering af
ning og vejledning af de unge grunden til, industrimestrene i forbindelse med me­ undervisererhvervet ikke ville være den
at de får succes i livet både erhvervsmæs­ sterprøven. Endvidere kan den blive til­ rette vej. Underviserne indtager mange
sigt og privat. Dette er i de unges interesse kendt på basis af en officiel ordning fra forskellige positioner i virksomheder af
(eksistensgrundlaget), men også i virk­ 1972, forordningen om underviseres kva­ vidt forskellig slags, hvorfor ethvert for­
somhedernes og erhvervslivets (økono­ lifikation (Ausbilder-Eignungsverord­ søg på standardisering, formalisering,
misk effektivitet) samt endvidere sam­ nung, AEVO), ved at der aflægges prøve selvstændiggørelse og løsrivelse af under-
fundets almene interesse (produktivitet). for industri- og handelskamrene omfat­ viserfunktionen fra virksomhedens gene­
tende spørgsmål vedrørende erhvervsud- relle arbejdsstruktur nødvendigvis må fø­
Forventningerne til underviserne går ud dannelsesprincipper, planlægning og re til en uønsket desintegration og fjernel­
på, at de tager højde for ovennævnte ge­ gennemførelse af uddannelse, unge un­ se fra praksis.
nerelle rammevilkår, men samtidig lever der uddannelse samt retlige forhold. Ar­
op til tidens specielle krav i forbindelse bejdsmarkedets parter har medvirket ved
Undervisernes mangfoldige med bl.a. den tekniske udvikling, ændre­ udformningen af eksamenskravene.
de økonomiske forhold på verdensmarke­ opgaver
det eller indførelsen af det indre marked
Oprindeligt udarbejdedes vedrørende dis­
i EF, miljøets voksende betydning, æn­
Erhvervsuddannelsens mål er dygtiggø­se krav en rammeplan (i form af en re­
drede livs- og erhvervsholdninger og -for­
kommandation fra Bundesausschuss für relse til at kunne udøve et erhverv. Er­
ventninger m.m.
Berufsbildung), der i mellemtiden af hvervsmæssig kompetence skal opnås
Deutscher Industrie- und Handelstag un­ ved en kvalificering til at kunne planlæg­
I forbindelse med denne målsætning og
der medvirkning af kamrene og under ge, gennemføre og kontrollere arbejdsop­
på denne baggrund er det frem for alt un­
gaver, hvilket indebærer, at den enkelte hensyntagen til virksomhedernes uddan-
derviserens faglige kvalifikationer med
nelsespraksis er blevet aktualiseret og ud over det rent faglige skal uddannes
henblik på opgaven i relation til virksom­
bl.a. tager højde for følgende aspekter: pi­ med henblik på sociale og almene fær­
heden og for så vidt angår både hans vi­
ger i erhvervsuddannelsen, integration af digheder.
den, handlemåde og erfaring, som er det
afgørende. For de underviseres vedkom­
mende, der har undervisning som hoved­
erhverv, kræves der særlige anstrengelser
for at holde sig ajour inden for sine re­
spektive fag. Det ville derfor være ønske­
ligt, om undervisningsfunktionen kun
udførtes i en periode, hvorefter man skif­
tede til andet praktisk arbejde i virksom­
heden for at opfriske sine kundskaber om
de praktiske forhold.
Alt efter de konkrete opgavers karakter
har underviseren brug for erhvervs- og
arbejdspædagogisk kompetence. Evnen
til at lære fra sig og metodikken fremmer
kreativitet, arbejdsglæde, solidaritet og
samarbejdsvilje samt bevidstheden om
ansvar, samarbejdets og tilpasningens be­
tydning hos de unge. De divergerende ud­
dannelsesmæssige forudsætninger, som
de medbringer, det forhold, at lærlingene
gennemgående er ældre end tidligere, en
større andel af udenlandske unge, pigers
deltagelse i uddannelsen samt uddannel­
sen af udviklingshæmmede unge m.m.
stiller specielle pædagogiske krav.
I det daglige arbejde bør de menneskelige
kvaliteter såsom åbenhed, tålmodighed,
engagement og tolerance imidlertid ikke
undervurderes for alle undervisernes
vedkommende.
Erhvervsuddannelse 1/1991 CEDEFOP
Der stilles særlige krav i forbindelse med
uddannelse af udviklingshæmmede og
evnesvage unge. Erfaringen viser, at
mange af disse unge kan fuldføre en vel­
lykket erhvervsuddannelse, forudsat at
de får målrettet og intensiv støtte. Det
har vist sig, at når produktions- og ar­
bejdsprocessen ikke er opdelt i små afsnit,
når medarbejderne kender hinanden, når
den overordnede, f .eks. mester, er en per­
son, som man kan henvende sig til direk­
te, at de handicappede under disse indlæ-
ringsvilkår har mulighed for at opleve de
praktiske uddannelsesresultater mere
umiddelbart og derigennem blive hjulpet
til også at kunne tilegne sig det mere teo­
retiske stof.
En tilpasning af virksomhed og skole, in­
struktør og lærer efter hinanden har stor
generel betydning i det »duale« system,
men er af endnu større vigtighed i oven­
nævnte tilfælde. For så vidt som socialar­
bejdere er involverede, er det absolut
nødvendigt, at de inddrages i fælles hand-
lingsbestemmende overvejelser, hvilket I Tyskland har erhvervsuddannelsen i relse i realistiske forhold sker på selve ar­
flere modelforsøg har vist.
det »duale« system stået sin prøve. Meto­ bejdspladsen, efterhånden som uddan­
dikken er baseret på en integrering i ar- nelsen skrider frem. Alt efter uddannel­
bejdspraksis. Som følge herafer beskæfti- sens forskellige organisatoriske faser va­
Uddannelse og efteruddan­
gelsessystemets mangfoldighed både i rierer også uddannelsespersonalets opga­
nelse af undervisere faglig og strukturel henseende et afgøren­ ver i virksomheden. Heltidsundervisere
de udgangspunkt for undervisernes kon­ fungerer som uddannelsesledere på lære-
krete virksomhed. Uddannelsens måk værkstedet eller som koordinatorer, Det fremgår bl.a. af ovenstående, at un­
sætning og den praktiske tilknytning er mens instruktører, der underviser ved si­ dervisernes undervisere først og frem­
frem for andre faktorer såsom de unges den af jobbet, som regel ligesom i de små mest må være helt ajour rent fagligt, men
specielle forudsætninger eller arbejdsde­ og mellemstore virksomheder er ansvarli­ at de også skal være metodisk-didaktisk
lingen med skolen bestemmende for un­ ge for, at de unge under uddannelse un­ og pædagogisk kvalificerede. Endvidere
dervisernes arbejde. der udførelsen af det daglige arbejde op­ er det en klar forudsætning, at der altid,
når de nødvendige kvalifikationer til ef­ også i de eksterne efteruddannelsesinsti-
terhånden at kunne udføre et fagligt kva­ tutioner, findes det nødvendige udstyr, Mangfoldigheden og forskelligheden i
lificeret stykke arbejde på virksomheden således at underviseren efter endt uddan­virksomhedernes praksis og de forskellig­
i eget regi. nelse kan overføre det, han har lært, til artede krav er i sidste ende i hvert enkelt
egen praksis. tilfælde afgørende for underviserens kon­
krete opgaver. Alt efter branche, virk­ Selvfølgelig vil underviserens rolle også i
somhedens størrelse og organisation, ud- fremtiden ændre sig, når nye krav til er­ I betragtning af at der tilkommer under­
dannelsesfagenes særlige kendetegn, an­ hvervsuddannelsen dukker frem. I den visernes præstationer så stor betydning
tallet af unge under uddannelse samt den for erhvervsuddannelsens succes, bør de­forbindelse vil den »på alle områder kom­
tekniske udvikling er der behov for speci­ res uddannelse og efteruddannelse gen­petente læremester eller instruktør«
fikke arbejdsformer og handlingsmøn­ sandsynligvis i stigende omfang blive nemføres særdeles omhyggeligt. Under­
stre. I små og mellemstore virksomheder, afløst af den »rådgivende og vejledende visernes uddannelse oge
bl.a. håndværksvirksomheder eller i de­ hjælper i indlæringsprocesser«. Det må vil utvivlsomt få endnu større betydning,
tailhandelen, er det som regel indehave­ når fremtidens faglige, tekniske, økono­forventes, at undervisernes aktiviteter i
ren selv, der står og har ansvaret for ud­ miske, metodisk-didaktiske og sociale forbindelse med efteruddannelsen vil bli­
dannelsen, forudsat at den pågældende ve forstærket. krav skal tilgodeses. Endvidere vil nye
uddannelse også for det meste virkelig uddannelsesordninger og -fag stille nye
sker ved hjælp af faguddannede folk ved Når en underviser vil fremme de unges krav, hvorfor faglige og metodisk-didak­
siden af deres egentlige job. Uddannelsen tiske støtteforanstaltninger bør tilbydes i selvstændighed, er det nødvendigt, at de
gennemføres hovedsagelig i produktions­ tide. I den forbindelse er det ligeledes allerede under uddannelsen får mulighed
processen på selve arbejdspladsen og sup­ først og fremmest virksomhederne samt for at udføre flere og flere selvstændige
pleres kun med kortere ophold på er­ erhvervslivets organisationer både på opgaver, gennemløbe selvstyrede indlæ­
hvervsskoler uden for virksomheden. ringsfaser samt indrømmes et større an­ arbejdsgiver- og arbejdstagerside og dis­
ses institutioner, der vil stå med ansvaret. svar. Underviserne og de unge skal i ud­
dannelsesforløbet nærme sig hinanden På industriens store virksomheder fore­
som »partnere«. Underviserne skal være går uddannelsen i vidt omfang i form af I Tyskland fandtes en institution, et sær­
kursus og på læreværksteder samt virk­ vejledere både i erhvervsfaglige og per­ ligt center til støtte for undervisere (Zen­
sonlige spørgsmål, og undervisernes kva­somhedens egne skoler. En uddybelse, trum zur Förderung der Ausbilder —
lificering må udformes tilsvarende. konsolidering, anskueliggørelse og indfø­ AFZ), der var oprettet på grund af et fæl-
Erhvervsuddannelse 1/1991 les initiativ fra arbejdsgiverorganisatio­ CNC-kvalificering for uddannelsesperso­ skuelig form på en sådan måde, at under­
viseren kan omsætte det til uddannelses-nernes og fagbevægelsens side. Formålet nale i jern- og stålindustrien, uddannelse
af tyrkiske unge eller tekster til selvstu­ praksis i virksomheden. med centret var at støtte underviserne i
form af serviceydelser. Centret udviklede dium inden for erhvervsuddannelsen.
undervisningsprogrammer, metodisk Afslutningsvis skal det siges, at undervi­
støtte- og mediemateriale til gennemfø­ Allermest relevante for udviklingen og sernes arbejde i Tyskland er blevet støttet
relse af foranstaltninger for undervisere virkeligheden på arbejdspladserne er ef­ i mange år ved mangfoldige kontakt- og
samt materiale for instruktører og delta­ teruddannelsesprogrammer for undervi­ kommunikationsmuligheder virksomhe­
gere i underviserseminarer. Hele mate­ sere, der organiseres af og gennemføres i derne imellem både på organisations-,
rialet blev stillet til rådighed for relevante kammer- og landsplan. selve virksomheden. Virksomhedernes
arrangører. Centret gennemførte også og undervisernes motivation til kvalifice­
selv i begrænset omfang visse tiltag til ring er størst, når erhvervsuddannelsens Allerede i 50'erne var det almindeligt
støtte for undervisere med henblik på at værdi for virksomheden og erhvervslivet med studiekredse for undervisere. Disse
afprøve og videreudvikle diverse landvin­ anerkendes og underviserne føler, at de­ studiekredse er som regel handels- eller
dinger eller skole udefra kommende in­ res indsats bliver påskønnet. Mange stør­ håndværksmæssigt-teknisk orienterede
struktører. Centret udførte sit arbejde på re virksomheder råder over et omfatten­ og frembyder derfor mange muligheder
eksemplarisk vis. de handlingsprogram, der inkluderer kur­ for at diskutere emner i forbindelse med
sus, studiekredse, underviserkonferen- uddannelsespraksis samt skaffe sig oplys­
cer, skolingsprogrammer, forelæsninger ninger om de nyeste udviklinger. Af organisatoriske grunde blev AFZ-cen-
for undervisere samt vejledning og super­tret i 1985 lagt ind under Bundesinstitut
vision. für Berufsbildung (BIBB), for at forsk­ For eksempel findes der på landsplan to
ningsresultaterne kunne udmøntes direk­ studiekredse, der er tilsluttet Kuratorium
te i udviklingen af støtteprogrammer og Også kamrene råder over mangfoldige ef­ der Deutschen Wirtschaft für Berufsbil­
disses gennemførelse. BIBB udvikler i teruddannelsestilbud for undervisere, dung, og som hver for sig afholder årlige
dag kursusprogrammer, der stilles til rå­ konferencer for ca. 200-400 uddannelses­bl.a. flere IHK-underviserkursus inden
dighed for de ansvarlige arrangører og in­ for metal- og elektrofagene vedrørende ledere med henblik på et fælles udvik­
struktører inden for den interne og eks­ det teknologiske og metodisk-didaktiske lingsarbejde samt udveksling af erfa­
terne efteruddannelse af undervisere. indhold i disse fag efter den nye ordning. ringer.
Kursusprogrammerne vedrører bl.a. Stoffet er udarbejdet i kompakt, over­
Underviserkvalifícering — her BMW AG
Specialkursus vedrørende per­
Moderatorfunktioner/indlæ-Uddannelsesmester-
sonaleudvikling, bl.a. skoling i
ringssted udviklingsprogram
ledelsesfunktioner
Forelæsning for undervisere Tværfaglige studiekredse
Videreuddannelse for
BM W-undervisere :
Støtte til opnåelse af
omfattende
handlingskompetence
Vej ledning/supervision Underviserkonferencer
Fagkursus
Underviser inden for voksen-
— teknik/teknologi
uddannelse/teamteaching
— erhvervs-/arbejdspædagogik
Erhvervsuddannelse 1/1991 Uddannelse af undervisere : et
centralt spørgsmål i den
sociale dialog
stor betydning. På den anden side forsø­ størstedelen af arbejdstagerne en mangel­
Underviserne er centralt place­ ger man i Europa at skabe en vis harmo­ fuld uddannelse (der næsten udelukken­
ret, når det gælder en kvalitativ nisering (vel at mærke ikke ensretning) af de er erhvervet på selve arbejdspladsen)
og kvantitativ forbedring af ud­ de forskellige nationale erhvervsuddan­ og utilstrækkelige læsefærdigheder; des­
dannelsen. Erhvervsuddannet- nelsessystemer. uden er der en udbredt analfabetisme.
sessystemerne bør baseres på
heltidsansatte lærere og undervi­ Portugals medlemskab af De Europæiske Mens det tidligere var almindeligt, at kva­
sere, og en klar definition af de­ Fællesskaber åbnede mulighed for at af­lifikationerne erhvervedes, før man blev
res faglige status og udvikling af sætte langt flere offentlige midler til ud­erhvervsaktiv, er den aktuelle situation
deres grund- og videreuddannel­ dannelsessektoren, blandt andet via EF-kendetegnet af en stadig hurtigere foræl­
se er af afgørende betydning. støtte, hvilket medførte en voldsom stig­delse af den tilegnede viden. Med indfø­
Lærerpersonalet er den første ning i antallet af unge og erhvervsaktive relsen af ny teknologi og nye produk­
betingelse for retten til uddan­ under uddannelse. Men på trods af de be­tionsprocesser og med det ændrede spe-
nelse, og det er en forudsætning, stræbelser, man har udfoldet, er kurserne cialiseringsmønster får arbejdstagernes
at de private og offentlige virk­ generelt af kort varighed, og de er ikke efter- og videreuddannelse efterhånden
somheder udarbejder planer på indbygget i målrettede uddannelsesfor­en afgørende betydning. Derfor skal ud­
mellemlang sigt, således at man løb; desuden giver de meget sjældent ret dannelsessystemerne på en gang kunne
kan planlægge og rekruttere de til udstedelse af uddannelsesbevis. dække de unges og de arbejdsløses er­
nødvendige menneskelige res­
hvervsuddannelse samt arbejdstagernes
sourcer. Fastlæggelsen af er­ Det er på denne baggrund, at de menne­efter- og videreuddannelse.
hvervsuddannelsens rammer og skelige ressourcer på uddannelsesområ­
midler og udviklingen af pro­ det — navnlig underviserne — får stadig
Samtidig ændres karakteren af de ønske­grammer påhviler de offentlige større betydning. De er selve drivkraften
de kvalifikationer, idet der efterhånden
myndigheder og arbejdsmarke­ i reformerne, men det utilstrækkelige an­
kræves større spændvidde. Derfor er der
dets parter. tal, den manglende motivation og misfor­
brug for en bredere uddannelse, som kan
holdet mellem eksisterende kvalifikatio­
udvikle tillæringsevnen og give større
ner og dem, der egentlig kræves, vil mu­Erhvervsuddannelsen undergår en gen­
fleksibilitet, hvad angår tilegnelse af
ligvis udgøre de største hindringer for den nemgribende forvandling og udvikling,
kundskaber og udvikling af nye kvalifika­
kvantitative og kvalitative forbedring af og virksomhederne betragter den i stadig
tioner.
uddannelsestilbuddene. højere grad som et strategisk udviklings­
instrument. Europa erkender, at det på
Desuden er indlæringsstederne ikke læn­ Nedbrydelse af faggrænser til fordel for dette område halter bagefter USA og Ja­
gere hovedsagelig skoler og uddannelses­ større fleksibilitet og spændvidde, den pan. Derfor tillægges informationsud­
centre af overvejende statslig karakter, forholdsvis hurtige forældelse af kvalifi­vekslingen, udviklingen af innovative
idet der nu indføres dels tosporede syste­ kationerne, evnen til at udnytte færdig­programmer samt forskning og udvikling
mer, hvor uddannelsen foregår skiftevis heder, der er tilegnet på en given arbejds­
på skole og virksomhed, dels virksom- plads, på en anden arbejdsplads, i en an­
hedsbasereder eller uddan­ den virksomhed eller på andre arbejds­
Joao nelsesforløb i tilknytning til selve ar­ områder, skaber et stadig større behov for
Proença bejdspladsen. at kombinere den almene og den faglige
landssekretcer i uddannelse både før og i løbet af ar­
landsorganisatio­ Forandringerne må nødvendigvis være bejdslivet.
nen UGT (União mest omfattende i lande som Portugal,
Geralde Traba­ hvor udgangspunktet er et forældet er­ Den almene skoleuddannelse omfatter
lhadores) i Portu­ hvervsuddannelsessystem, der så godt færdigheder og værdier, der skal dække
gal. Medlem af be­ som ikke fungerer. Der er et presserende de unge samfundsborgeres behov på det
styrelsen for CEDEFOP og for Insti­ behov for en ændring af skolesystemet sociale, kulturelle og videnskabelige om­
tuttetfor Beskæftigelse og Erhvervs­ som led i indførelsen af lærlingeuddan­ råde samt formidle den indstilling og tek­
uddannelse (IEFP); medlem af Det nelse og udviklingen af den virksomheds- niske kunnen, der er brug for på arbejds­
Permanente Sociale Samarbejdsråd baserede uddannelse, der i dag så godt markedet. Den almene uddannelse er ik­
og DEFS ' arbejdsgruppe, » Undervis­ som ikke eksisterer. Samtidig med, at der ke begrænset til grundskolen, men indgår
ning og Uddannelse« er et stort udækket behov for teknisk og i hele læretiden og den faglige efterud­
teknologisk uddannelse af de unge, har dannelse.
Erhvervsuddannelse 1/1991 Men for at kunne undervise må man kun­
ne anvende teorien i praksis. Derfor bør
grund­ og videreuddannelsen løbende til­
passes de stadige forandringer på det sam­
fundsmæssige, økonomiske og teknolo­
giske plan samt udviklingen i de pædago­
giske metoder og de nye undervisnings­
former, og evnen til at udarbejde og
udvikle nye programmer samt til at eva­
luere bør udvikles.
Uddannelsen af undervisere har været
det, som de offentlige myndigheder har
viet størst opmærksomhed. De erfarin­
ger, man har fået gennem oprettelsen af
uddannelsescentre for undervisere er i al­
mindelighed positive. Men underviserne
står over for problemer med hensyn til
adgangen til uddannelse, som må over­
vindes, ved at arbejdsgiverne og staten
deler ansvaret. Hvis retten til uddannelse
skal anerkendes for alle arbejdstagere, er
der så meget desto mere grund til at aner­
Samtidig udviskes skellene mellem de det præciseres, at lærergerningen kan og kende denne ret for undervisernes ved­
forskellige arbejdsopgaver, og det bliver bør udøves som et erhverv, hvilket efter kommende, for hvem det er en ret og en
stadig mere udbredt, at arbejdet udføres forfatterens mening er af central betyd­ grundlæggende pligt. Også i denne for­
i selvstændige og forholdsvis små team, ning for hele erhvervsuddannelsessyste­ bindelse spiller motivationen en vigtig
der kan påtage sig en lang række forskelli­ met. Vi kan således konkludere følgende: rolle. Der er et anerkendt behov for at
ge opgaver, hvilket forudsætter, at ar­ motivere underviserne til at deltage i ud­
bejdstageren er god til at formulere sig og ■ Det er nødvendigt at motivere lærer­ dannelsesforanstaltninger, og derfor er
kan samarbejde og planlægge. Gruppe­ personalet gennem deres karriereforløb det også nødvendigt at afhjælpe prakti­
dynamik bliver altså et stadig vigtigere og lønforhold, samtidig med at retten til ske problemer (social sikringsordning,
element i uddannelsen. forhandling og sikre ansættelsesforhold geografisk spredning, finansielle spørgs­
anerkendes. mål etc.) og gøre disse foranstaltninger ef­
Erhvervsuddannelsen har ofte karakter tertragtede (deres sammenkædning med
af et kursus, der gennemføres på en skole, den faglige status, oplysningsarbejde ■ Der er et uomgængeligt behov for en
som en lærlingeuddannelse eller på virk­ etc.). Uddannelsen bør også have et prak­hensigtsmæssig og nødvendigvis bred
somheden. I dette sidste tilfælde bliver tisk aspekt. Derfor er det utilstrækkeligt grunduddannelse af såvel faglig som pæ­
det stadig mere udbredt, at der arrange­ med en simuleret praktik, og uddannelse dagogisk karakter, der kvalificerer til un­
res uddannelseskurser på virksomhedens på arbejdspladsen får hermed overor­dervisning af voksne og udvikler evnen til
eget kursuscenter, og at de indgår i ar­ dentlig stor betydning, hvorfor der ofte er at sammenkæde individets behov med
bejdskontrakten. Men derudover finder behov for transportmuligheder mellem udviklingen af gruppebevidsthed.
en uformel uddannelse sted på arbejds­ uddannelsescentrene og virksomheder­
pladsen afhængigt af de umiddelbare be­ ne. ■ Der er behov for efter­ og videreud­
hov med hensyn til produktion, anven­
dannelse af undervisere, som gør det mu­
delse af nye processer og nyt udstyr.
ligt at tilpasse deres grundlæggende tek­ Arbejdsmarkedets parter spiller en afgø­
nologiske viden til de nye udfordringer og rende rolle i denne forbindelse. Det er Vi kan således skelne mellem tre hoved­
tendenser inden for uddannelse og udvik­ dem, der bedst kender virksomhedernes typer af undervisere:
ling af nye arbejdsområder. og arbejdstagernes behov. Det er dem,
der i første række har interesse i en for­■ universitetsuddannede lærere, der
Det er nødvendigt at afhjælpe den falden­ bedring af uddannelsens kvalitet. Derfor har kompetence til at virke som lærere i
de motivation, de stadig løsere ansættel­ går forfatteren til denne artikel ind for, at almene og tekniske fag samt gruppe­
sesforhold (der for en stor del er et resul­ de tre parter i fællesskab varetager ledel­dynamik
tat af privatiseringerne) samt manglen på sen af uddannelsescentrene for under­
faguddannede lærere i nøglesektorer (så­ visere. ■ heltidsansatte lærere, som med de­
som matematik og naturvidenskab). res faglige baggrund har en grundlæggen­
Uddannelsen bør også sætte arbejdstage­de viden inden for teknologiske og tekni­
ske fag samt gruppedynamik Følgerne af den demografiske udvikling ren bedre i stand til at finde sig til rette i
med det faldende elevtal på grundskole­ virksomhedens dagligdag. Områder som
■ deltidsansatte lærere, som med en og gymnasieniveau i mange europæiske for eksempel sikkerhed og hygiejne på ar­
grundlæggende rent teknisk uddannelse lande bør ikke føre denne faggruppe ud i bejdspladsen, arbejdslovgivning, kollek­
har forudsætninger for at varetage un­ krise. Lærerne er vel i princippet de bedst tive forhandlinger, kendskab til virksom­
dervisningen i tekniske fag på et uddan­ egnede til at varetage erhvervsuddannel­ hedens og fagforeningernes situation bør
nelsescenter eller på arbejdspladsen. sen efter den almene skoleuddannelse, indgå i alle kurser. Dette taler også for et
hvad enten denne er henlagt til offentlige tæt samarbejde med arbejdsmarkedets
Ved opstillingen af disse kategorier ­ eller private uddannelsescentre eller fore­ parter i forbindelse med ansættelsen af •der
går på kurser i selve virksomhederne. undervisere. ikke kan undgå at blive skematisk ­
Erhvervsuddannelse 1/1991 CEDEFOP
Det bør dog ikke glemmes, at mange virk­
somheder på mellemlang sigt planlægger
efteruddannelse af deres ansatte i forbin­
delse med modernisering og omstruktu­
rering; det må heller ikke glemmes, at ret­
ten til erhvervsuddannelse ikke kun gæl­
der dem, der er i arbejde, men også de ledi­
ge, hvad enten disse er jobsøgende for
første gang eller ej. Derfor bør det også
være staten, der er garant for retten til ud­
dannelse, selv om dette ikke fritager ar­
bejdsgiverne for deres ansvar; uddannel-
sestilbuddene bør endvidere være fleksi­
ble og dække behovet for personlig udvik­
ling samt de behov, som erhvervslivet og
samfundet i almindelighed har på kort,
mellemlang og lang sigt.
Det er på denne baggrund, at den sociale
dialog i EF navnlig på erhvervsuddannel­
sesområdet har særlig stor betydning.
Opmærksomheden henledes på fællesud­
talelserne fra Den Europæiske Faglige
Samarbejdsorganisation (DEFS), Sam­
menslutningen af Industri- og Arbejdsgi­
verorganisationer i De Europæiske Fæl­
Men ud over heltidsansatte lærere og an­ ding af erhvervsuddannelsen, således at
lesskaber (UNICE) og Det Europæiske
dre undervisere er der brug for undervise­ »lærlingene« bliver en egentlig arbejds­
Center for Offentlige Virksomheder
re, som befinder sig i selve produktionssy­ kraft til ingen eller en ringe løn.
(CEEP) vedrørende efter- og videreud­
stemet eller varetager opgaver, som giver
dannelse samt overgangen fra skolen til
dem en større specialisering eller et første­
voksen- og arbejdslivet såvel som den nye
håndskendskab til den økonomiske, so­ I erhvervsuddannelsen bør der være en
udtalelse (der er ved at blive ratificeret)
ciale og kulturelle virkelighed. Dette gæl­ passende »blanding« af heltids- og del­
om adgangen til erhvervsuddannelse,
der for eksempel universitetslærere, for­ tidsansatte lærere. Det er ikke muligt at
som baner vejen for dialog og forhand­
skere samt arbejdsgiverorganisationer­ opnå en uddannelse af god kvalitet, når
ling på nationalt, sektor- og virksom­
nes og fagforeningernes eksperter. den gængse fremgangsmåde består i at
hedsplan og muliggør en forbedring af er-
anvende eksperter og ansatte i produk­
hvervsuddannelsespolitikken.
tionsleddet, som må gå på deltid i deres
Dog omfatter den faglige kompetence normale arbejde for at varetage opgaver
heller ikke i disse tilfælde en tilfredsstil­ Til sidst vil jeg afrunde med en af konklu­inden for administration, organisation og
lende uddannelse i pædagogiske metoder sionerne i den første fællesudtalelse, tilsyn med undervisning. Uddannelses­
og gruppedynamik. Deres rettigheder og hvori det hedder, at uddannelsen af lære­processen er også i sig selv meget speciali­
ansvar i uddannelsesprocessen skal defi­ re og andet undervisningspersonale bør seret, og den må derfor for en stor del va­
neres klart gennem en forhandling mel­ vies en særlig opmærksomhed, idet man retages af eksperter med passende faglige
lem fagforeninger og uddannelsescentre. drager omsorg for, at der hvert år uddan­kvalifikationer. Derfor står lande som
nes et tilstrækkeligt antal, og at deres ud­Portugal over for en stor udfordring, for­
dannelse er af høj kvalitet. Der bør ligele­di deres system bygger på begrænsede og
Som potentielle undervisere skal virk­
des satses på udviklingen af hensigtsmæs­kortvarige aktioner, der finansieres med
somhedernes medarbejdere også frem­ sige undervisningsmidler og -metoder og midler fra Den Europæiske Socialfond og
hæves. Det er dem, der har knowhow og på en højnelse af undervisningens kvali­den offentlige socialsikringsordning. An­
et direkte kendskab til de reelle proble­
tet. Der bør udfoldes øgede bestræbelser vendelsen af operationelle programmer
mer, hvilket giver dem en særlig vigtig
for at opmuntre lærere og andet under­burde være ensbetydende med, at virk­
placering på undervisningsområdet. Men
visningspersonale til at deltage i somhederne og uddannelsescentrene
ofte er deres grundlæggende uddannel­ udvekslingsprogrammer og i praktiske udarbejder uddannelsesprogrammer på
sesniveau klart utilstrækkeligt. Derfor uddannelseskurser, at gøre sig fortrolige mellemlang sigt, som kan gøre det muligt
må man være særligt opmærksom på de­
med de seneste udviklingstendenser i at anvende og bedre udnytte heltidsansat
res uddannelse som undervisere, idet den
virksomhederne og med den nye teknolo­lærerpersonale. Dette uafhængigt af den
indebærer særlige problemer.
gi, og at give undervisningspersonalet individuelle godkendelse af de enkelte ud­
ude i virksomhederne mulighed for at ud­dannelsesaktioner, der indgår i den på­
dybe deres teoretiske og pædagogiske ud­gældende plan. Dette er endnu et stort problem for lande
dannelse.
som Portugal. Udviklingen på uddannel­
sesområdet i mange sektorer og virksom­
heder hindres af manglen på undervisere. Virksomhedernes etårige eller mellemfri­
Selv om der er mange arbejdsledere, som stede uddannelsesplaner bør fastsættes
er uddannet på arbejdspladsen, har disse efter aftale med de faglige organisationer.
ofte ikke tilstrækkelige sproglige og kul­ Efteruddannelse og kompetencegivende
turelle kundskaber til at varetage under­ uddannelse af ufaglærte ansatte bør drøf­
visningen. Dette kan føre til en udvan­ tes på virksomhedsplan.
8 Erhvervsuddannelse 1/1991