Fremtidens Erhvervsuddannelse — en Udfordring til Underviserne. Nr. 1/1991

Cedefop — European Centre For The Development Of Vocational Training

Informations

• Publié par: CEDEFOP-EUROPEAN-CENTRE-FOR-THE-DEVELOPMENT-OF-VOCATIONAL-TRAINING
• Nombre de lectures: 36
• Langue: Norwegian
• Poids de l'ouvrage: 9 Mo

Extrait

ISSN 0378-5084
Nr. 1/1991
Fremtidens
Erhvervsuddannelse
— en Udfordring
til Underviserne Erhvervsuddannelse
* * *
Regelmæssig publikation Denne publikation udkommer CEDEFOP
fra Det Europæiske Center to gange om året på Det Europæiske Center
for Udvikling dansk, tysk, græsk, for Udvikling
af e engelsk, spansk, fransk, af Erhvervsuddannelse
italiensk, nederlandsk Jean Monnet­Huset
og portugisisk Bundesallee 22, D­W­1000 Berlin 15
Tlf: (0 30)884120
Telex: 1 84163eucend
Telefax: [phone] 22
Direktion: Nr. 1/1991: Fremtidens Erhvervsuddannelse —
Ernst Piehl, direktør
Corrado Politi, vicedirektør en Udfordring til Underviserne
Enrique Retuerto
de la Torre, vicedirektør
Indhold s¡de
Redaktion: Kærelæser1
Fernanda Reis indhold, struktur Uddannelsespersonalet— en forudsætning for succes
Georges Dupont
HelmutBrumhard2
Uddannelseafundervisere: et centralt spørgsmål i den sociale dialog teknisk
Bernd Möhlmann JoãoProença6redaktion,
Barbara de Souza
koordination Undervisernesarbejdsmarked: perspektiver
PolDebaty9
DetForenedeKongerige fastlægger nye standarder og kvalifikationer forundervisere
AlistairGraham13Sekretær i oversættelsestjenesten:
Ændringerindenforpersonaleledelse og personalelederens ændrede færdighederAlison Clark
Andrew Pettigrew og Christopher Hendry 17
Grundlaget for udviklingenaf»nøglekvalifikationer«
Detlev Liepmann 23 Layout:
Multimedie­uddannelser:uddannerneskvalifikationerZühlke Scholz & Partner
Berlin D.Leclercq28
Konceptionogimplementationafenny,universelvirksomheds­ og ledelsespædagogik
TheoHülshoff33
Redaktionen afsluttet Efteruddannelse af undervisere ved Bundesinstitut für Berufsbildung
14. 2. 1991 Reinhard Selka38e af undervisere inden for uddannelse og efteruddannelse
Joachim Munch 42
Centret er oprettet ved
Uddannelse af uddannere: en integrationslogik forordning (EØF) nr. 337/75,
AnnedeBlignières­Légeraud og Evelyne Deret 46vedtaget af Rådet for
De Europæiske Fællesskaber Undervisereietmiljøunderforandring:eksempletEUROTECNET
DominiqueDanau52
Enmetodetilanalyseaf behoveneforuddannelseafuddannere
De underskrevne artikler forpligter kun RosaMariaGonzalesTirados58
forfatterne og afspejler ikke nødvendig­ Virksomhedsdelenafde danske vekseluddannelser
vis Det Europæiske Center for Udvikling
BirgitteElle,BirtheHedegaard og JohnHoumanSørensen62
af Erhvervsuddannelses synspunkter
Informationskilder
CEDEFOP68
Eftertryk tilladt med kildeangivelse,
B: FOREM/VDAB/CIDOC/ICODOC 72dog ikke til kommercielle formål
DK: SEL (StatensErhvervspædagogiske Læreruddannelse) 73
D: BIBB (BundesinstitutfürBerufsbildung)74
Katalognummer: HX­AA­91­001­DA­C GR: Παιδαγωγικό Ινστιτούτο (Pedagogical Institute) 76
E: INEM (Instituto Nacional de Empleo)7
F: Centre INFFO 78
ISSN 0378­5084
IRL: FAS (An Foras Áiseanna Saothair — The Training and
Employment Authority)9
NL: CIBB (Centrum innovatie beroepsonderwijs bedrijfsleven) 80 Printed in the FR of Germany, 1991
P: SICT (Serviço de Informação Científica e Técnica)2
UK: BACIE (British Association for Commercial and Industrial Education) 83 være tale om meget korte punktuddan­uddannelsens udvikling, hvis man be­
tragter virksomheders, enkeltpersoners nelser, dels om mellem­ og langfristede
uddannelser, som hyppigt ligger ret fjernt og den offentlige sektors holdning til den
fra arbejdspladsen. Den pædagogiske og &&■ — forfulgte mål (under hensyntagen til
tekniske videreuddannelse foregår ikke nye behov), nye indhold, uddannelsestil­
fä* nødvendigvis samordnet og integreret for rettelæggelse, benyttede metoder og
alle undervisere. midler.
Men spørgsmålet om undervisernes kva­ Disse differentierede holdninger i forbin­Rækken af almene og erhvervsfaglige
kvalifikationer bør nu til dags omfatte ev­ lifikation bør også analyseres ud fra ar­ delse med undervisernes uddannelse
nen til at kunne leve med de ændringer, bejdsmarkedets funktion for denne grup­ medfører forskellige konsekvenser for så­
der hele tiden indtræder, og leve op til pe. Kan man ganske enkelt tale om pro­ vel uddannelsens kvalitet som for under­
dem. fessionalisering? Der er næppe enstem­ visernes arbejdsmarked. Beskæftigelses­
mig konsens på dette punkt, og debatten usikkerhed forekommer hyppigt.
Denne nye fleksibilitet i uddannelsessy­ er langt fra afsluttet. Synspunkterne er
stemerne mærker underviseren særlig ty­ forskellige og afhænger af tankegangen. På et tidspunkt, hvor det drejer sig om eu­
deligt, uanset om han virker inden for Erhvervslivet vil gerne have kvalitetsud­ ropæisk arbejdskrafts kvalificering og
den grundlæggende eller den efterfølgen­ dannelse, men må tænke på pris og pro­ dermed om uddannelsens kvalitet, anta­
de erhvervsuddannelse. Derfor skal un­ duktivitet. Underviserne forbinder na­ ger spørgsmålet om undervisernes ud­
derviserne ikke blot være i besiddelse af turligvis selv kvalifikationer med karriere dannelse en betydningsfuld plads i debat­
kunnen og viden, men også kunne følge (intern og ekstern mobilitet). ten om strategien for de menneskelige
med i forandringerne, selv kunne udvikle ressourcers udvikling og som led i fælles
sig. Debatten om faglig kvalifikation som un­ og nationale bestræbelser. Herom vidner
derviser spiller nu en større rolle end no­ både de af Kommissionen for De Euro­
Når talen er om undervisernes særlige er­ gen sinde tidligere, fordi udviklingen ikke pæiske Fællesskaber vedtagne program­
hvervsfaglige kvalifikationer, er der en mindst i virksomhederne hyppigt medfø­ mer og det nationale og grænseoverskri­
række spørgsmål, der skal besvares: rer, at der dukker nye uddannelsesstrate­ dende samarbejde, der er ved at komme
gier op, der dårligt nok er formaliserede i gang mange steder. I den foreliggende
• Hvem taler vi om, når vi siger uddan­ endsige institutionaliserede, men allige­ udgave fortæller vi i forståelse med Kom­
ner eller underviser? vel kræver virksomhedsintern organisa­ missionen for De Europæiske Fællesska­
tion. Det medfører i praksis, at der bliver bers særlige Task Force »Menneskelige
• Hvilke nye krav knytter der sig til de flere ledere, men disses uddannelsesprofi­ Ressourcer, Uddannelse og Ungdomsan­
nye opgaver, som de skal varetage inden ler og ­kvalifikationer er givetvis ikke af liggender« om det, der gøres som led i fæl­
for uddannelsens mål og strukturer? samme art og omfang som uddannelses­ lesskabsprogrammerne EUROTECNET
folkenes — og dog stiller også denne le­ og PETRA.
• Hvad et det for blokeringsfaktorer, delsesfunktion krav om uddannelseskva­
der ligger til grund for vanskelighederne lifikationer. Vi håber, at emnets behandling ud fra
med at udvikle disse evner? forskellige synsvinkler vil bidrage til en
Hvordan skal tilbudssiden reagere på alle berigelse af udviklingen af uddannelsen
• Hvordan imødekommer uddannel­ disse komplicerede spørgsmål, navnlig i af undervisere i Europa.
sesudbuddet for undervisere (skoler, virk­ forbindelse med videreuddannelsen, som
somheder, private og offentlige uddan­ ser ud til at være undervisernes primære
nelsesinstitutioner) efterspørgselen (fra kvalifikationskilde?
det offentlige, virksomheder, fagfor­
bund, lærere og underviserne selv)? Underviseren er i første række fagman­
den, som bliver bedt om at videregive sin
Men for at forstå udviklingen af undervi­ kunnen til andre. Det er sædvanligvis på
sernes rolle og profiler, må man forinden dette tidspunkt, at den pågældende føler
besvare spørgsmålet om, hvori den er­ behovet for gennem videreuddannelse at
hvervsfaglige uddannelses og da især erhverve undervisningskvalifikationer.
voksenuddannelsens pædagogik adskil­ Men man må ikke glemme, at det under­
ler sig fra almindelig pædagogisk praksis tiden kan blive på bekostning af den på­
inden for undervisning. Er filosofi, strate­ gældendes erhvervsfaglige kvalifikation,
gier, metoder og midler af en anden art? det oprindelige speciale, som derfor kon­
Og i givet fald hvilken? u¿ stant bør vedligeholdes som led i vide­
reuddannelsen.
En anden forudsætning for forståelse af
Ernst Piehl udviklingen af disse roller med tilhørende Uddannelsestilbuddet for undervisere er
profiler hænger sammen med erhvervs­ meget forskelligartet, idet der dels kan Direktør
Erhvervsuddannelse 1/1991 Uddannelsespe