Uddannelse og demokrati

Cedefop — European Centre For The Development Of Vocational Training

Sujets

• Continuing education
• Regional development
• Vocational education
• Citizenship of the European Union
• Case study
• Belgium
• Germany
• My Last Duchess
• United States

Informations

• Publié par: CEDEFOP-EUROPEAN-CENTRE-FOR-THE-DEVELOPMENT-OF-VOCATIONAL-TRAINING
• Nombre de lectures: 31
• Langue: Danish
• Poids de l'ouvrage: 4 Mo

Extrait

Nr. 6 september - december 1995/III ISSN 0378-5084 CEDEFOP
Uddannelse og demokrati:
aktuelle aspekter * * EUROPPEISH TIDSSHRIFT ERHVERVSUDDANNELSE NR.
CEDEFOP
Redaktør: Fernanda Oliveira Reis
Det Europæiske Center
for Udvikling
Redaktionsudvalg: af Erhvervsuddannelse
Formand:
Marinou Antipa 12
Jean François Germe Conservatoire National des Arts et Métiers
GR ­ 57001 Thessaloniki
(CNAM), Frankrig
(Thermi)
Mateo Alaluf Université Libre de Bruxelles (ULB), Belgien
up 3031+490 111
Tina Bertzeletou CEDEFOP
Fax: 30­31+490 102
Manchester University, Storbritannien Keith Drake
Asociación de Mutuas de Trabajo, Spanien Julio Sanchez Fierro
Gunnar Eliasson The Royal Institute of Technology (KTH), Sverige
Paolo Garonna Istituto nazionale di statistica (ISTAT), Italien
Fundação Calouste Gulbenkian, Portugal Eduardo Marçal Grilo
Alain d'Iribarne Laboratoire d'Economie et de Sociologie du
Travail (LEST­CNRS), Frankrig
Bernd Mõhlmann CEDEFOP
Fernanda Oliveira Reis P
Humboldt­Universität Berlin, Tyskland Arndt Sorge
Enrique Retuerto de la Torre CEDEFOP
Reinhard Zedier Institut der deutschen Wirtschaft Köln,
Tyskland
CEDEFOP cr et fællesskabsorgan Repræsentant for bestyrelsen:
oprettet ved forordning vedtaget
Anne­Françoise Theunissen Confédération des Syndicats Chrétiens de af Rådet for De Europæiske Fælles­
skaber (Kadets forordning (EØF) Belgique (CSC), Belgien
nr. 337/75 af 10. februar 1975).
Centeret ledes af en Dresidet be­
styrelse med repræsentanter for
arbejdstager­ og arbejdsgiverorga­ Teknisk produktion med DTP: Ansvarlige lor udgivelsen:
nisationerne, medlemsstaternes Johan van Rens. direktor Axel Hunstock. Berlin
regeringer og Europa­Kommissio­
Enrique Retuerto de la Torre, vicedirektør
nen. Redaktionen afsluttet: Γ.11.1995 Slavros Siavrou. vicedirektør
I henhold til artikel 2 i oprettelses­ Teknisk redaktion, koordination: Eftertryk tilladt med kildeangivelse, dog ikke til
forordningen har CEDEFOP "til kommercielle formal Hemd Mõhlmann.
opgave at bistå Kommissionen for liarbara de Sou/a
pi fællesskabsplan at fremme og Katalognummer: HX­AA­95­003­DA­C
udvikle grundlæggende og efter­ Ansvarlig lor oversættelse:
følgende erhvervsuddannelse." Printed in the Federal Republic of Germany. 19% Anna­Grethe Dolberg­Schomburg
Gennem sit videnskabelige og Denne publikation udkommer tre gange om aret Layout:
praktiske arbejde tilvejebringer pá dansk. tysk. græsk, engelsk, spansk. Iransk, Xuhlke Scholz & Partner Werbeagentur GmbH.
CEDEFOP information, som er re­ italiensk, nederlandsk og portugisisk. berlin
levant og formålstjenlig i europæ­
isk sammenhæng og for gennem­
førelsen af Centerets arbejdspro­
gram.
Forfatternes meninger falder Ikke nødvendigvis sammen med CEDEFOP's holdning. 1 Del Euro­
piviske Tidsskrift for Erhvervsuddannelse har forfatterne ordet for således at kunne præsen­
Arbejdsprogrammet, som vedtages
tere deres analyser og forskellige, til dels endog modsatte standpunkter. På denne måde yder
af bestyrelsen i overensstemmelse
tidsskriftet et bidrag til den kritiske debat, som er uundværlig for erhvervsuddannelsernes frem­
med Kommissionen, omfatter to
tid på europæisk plan.
hovedområder:
J kvalifikationsudvikling
J erhvervsuddannelsessystemer­ Opfordring til indsendelse af bidrag
nes udvikling.
Redaktionsudvalget onsker at opfordre til meddelelse om sin beslutning. Artiklerne Til gennemforeisen af dette pro­
gram anvender CEDEFOP forskel­ (S lil 10 sider à 30 linjer à 60 anslag) skal spontan indsendelse af artikler. De
lige aktionsmidler:
sendes til tidsskriftets redaktion. For­indsendte udkast vil blive gennemgået at
fatterne vil ikke fa manuskripterne redaktionsudvalget, som forbeholder sig J undersøgelser og analyser
J forskellige former for informa­ ret til at beslutte, hvorvidt de vil blive returneret.
tion
offentliggjort. Udvalget giver forfatterne
J skabelse af muligheder for in­
formationsudveksling og ­overfør­
else.
CEDEFOP ERHVERVSUDDHNKEL5E NR. 6 * } EUROPfEISH TIDSSKRIFT
***
Uddannelse og demokrati:
fra "revolutionær" almenvi­Redaktionelt
den til specifik viden tilpas­
set "erhvervslivets behov"
Redaktionsudvalget var sig bevidst, at sionen, medlemsstaternes repræsentanter
valget af "uddannelse og demokrati" som og arbejdsmarkedets parter.
tema for dette nummer af "Erhvervsud­
dannelse" var et voveligt forehavende, og Hermed var der taget stilling til det prin­
det havde da også længe tøvet med at cipielle spørgsmål, men tilbage stod den
træffe en sådan beslutning, som ikke var indholdsmæssige side. Hvordan skulle
enstemmig, hvilket er et særsyn i komite­ man gribe problemet an i betragtning af
ens historie. Dette skyldes, at det i flere dets uhyre vidtspændende og forskellig­
henseender er et kontroversielt emne. artede indhold? Hvordan skulle man på
den ene side undgå tandløshed og på den
anden side polemik eller begge dele? For det første er selve emnevalget kon­
troversielt, for så vidt som spørgsmål om Hvordan kunne man sammensætte et
nummer, der gav "mening" i forhold til demokrati i almindelighed anses for at
det fastsatte tema i betragtning af, at det høre hjemme i den politiske snarere end
traditionelt er en bestemt type forfattere, i den videnskabelige diskurs, lige bortset
fra den samfundsvidenskabelige, hvor det der leverer bidrag til tidsskriftet?
er et forskningsobjekt. Og som bekendt
er "Erhvervsuddannelse" ikke et sam­ Efter mange og lange overvejelser beslut­
fundsvidenskabeligt tidsskrift, men et tede redaktionsudvalget sig for ikke at
tematidsskrift om erhvervsuddannelse. ændre hverken forfatter- eller bidragstype.
Skulle det imidlertid indebære, at demo­ Den henvendte sig derfor som sædvanlig
krati ikke kan tages op som emne, at det til videnskabsfolk på erhvervsuddannel­
skulle være et tabuemne? sesområdet uden at anmode dem om eks­
plicit at behandle temaet demokrati. For­
fatterne opfordredes blot til at skrive om Nej, lød det endelige svar. Ganske vist
emner, som interesserede dem, under iagt­anses erhvervsuddannelse generelt for at
tagelse af de traditionelle regler, der gæl­høre hjemme i tekniske debatter. Men
der for bidrag til denne type tidsskrift. Men disse er, om end som oftest skjult, betin­
for at sætte disse artikler i perspektiv er get af ideologiske holdninger, et faktum,
de blevet suppleret med ikke-videnska-som forskerne, hvor meget de end forsø­
belige bidrag i form af "aktørvidnesbyrd" ger, ikke kan se bort fra. Uddannelses-
om forhold af interesse for uddannelsen i aktører konfronteres jævnligt med denne
Europa. problemstilling, om ikke andet så i politi­
ske debatter på parlamentarisk niveau
eller ir mellem arbejdsmarkedets Således har man altså valgt at opbygge
parter, som nødvendigvis må forholde sig dette nummer. Et højrisikonummer, der,
til spørgsmål om såvel retningslinjer som som vi så ofte er blevet opfordret til, gi­
implementering. ver ordet til en bredere kreds af aktører,
men som samtidig bryder med en ensar­
tethed i tone og måske også med et Beslutninger og holdninger på erhvervs­
uddannelsesområdet spiller en afgørende ligevægtsprincip, som er yderst vanske­
rolle, eftersom de er massivt betingende ligt at tilgodese inden for rammen af et
enkelt nummer. Det vil derfor være i for ikke alene uddannelsesapparaternes
læserens interesse at holde sig det gene­form og struktur, men også for deres sam­
fundsmæssige funktion. Med den ana­ relle perspektiv for øje, der tegner sig ved
lytiske afstand, som det europæiske pro­ en samlet vurdering af også de tidligere
numre af tidsskriftet, som ud fra forskel­jekt giver, ses det klart, at både form og
lige synsvinkler belyser den uhyre vidt­funktion afspejler de enkelte landes måde
at indrette samfundet på. Det vurderedes favnende erhvervsuddannelsesproble-
derfor, at det var mere end legitimt at tage matik.
temaet "uddannelse og demokrati" op i
dette tidsskrift, eftersom CEDEFOP er pla­ Temaet demokrati skal således i højere
ceret ved et knudepunkt i den europæi­ grad fremlæses ved at sammenholde alle
ske opbygning som et forum for reflek­ artiklerne end direkte gennem den enkelte
sion og dialog mellem Europa-Kommis­ artikel. Temaet fremstår særlig klart gen-
CEDEFOP + * ERHVERVSUD