Uddannelse og demokrati

-

Documents
97 pages
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Nr. 6 september - december 1995/III ISSN 0378-5084 CEDEFOP Uddannelse og demokrati: aktuelle aspekter * * EUROPPEISH TIDSSHRIFT ERHVERVSUDDANNELSE NR. CEDEFOP Redaktør: Fernanda Oliveira Reis Det Europæiske Center for Udvikling Redaktionsudvalg: af Erhvervsuddannelse Formand: Marinou Antipa 12 Jean François Germe Conservatoire National des Arts et Métiers GR ­ 57001 Thessaloniki (CNAM), Frankrig (Thermi) Mateo Alaluf Université Libre de Bruxelles (ULB), Belgien up 3031+490 111 Tina Bertzeletou CEDEFOP Fax: 30­31+490 102 Manchester University, Storbritannien Keith Drake Asociación de Mutuas de Trabajo, Spanien Julio Sanchez Fierro Gunnar Eliasson The Royal Institute of Technology (KTH), Sverige Paolo Garonna Istituto nazionale di statistica (ISTAT), Italien Fundação Calouste Gulbenkian, Portugal Eduardo Marçal Grilo Alain d'Iribarne Laboratoire d'Economie et de Sociologie du Travail (LEST­CNRS), Frankrig Bernd Mõhlmann CEDEFOP Fernanda Oliveira Reis P Humboldt­Universität Berlin, Tyskland Arndt Sorge Enrique Retuerto de la Torre CEDEFOP Reinhard Zedier Institut der deutschen Wirtschaft Köln, Tyskland CEDEFOP cr et fællesskabsorgan Repræsentant for bestyrelsen: oprettet ved forordning vedtaget Anne­Françoise Theunissen Confédération des Syndicats Chrétiens de af Rådet for De Europæiske Fælles­skaber (Kadets forordning (EØF) Belgique (CSC), Belgien nr. 337/75 af 10. februar 1975).

Sujets

Informations

Publié par
Nombre de visites sur la page 31
Langue Danish
Signaler un problème

Nr. 6 september - december 1995/III ISSN 0378-5084 CEDEFOP
Uddannelse og demokrati:
aktuelle aspekter * * EUROPPEISH TIDSSHRIFT ERHVERVSUDDANNELSE NR.
CEDEFOP
Redaktør: Fernanda Oliveira Reis
Det Europæiske Center
for Udvikling
Redaktionsudvalg: af Erhvervsuddannelse
Formand:
Marinou Antipa 12
Jean François Germe Conservatoire National des Arts et Métiers
GR ­ 57001 Thessaloniki
(CNAM), Frankrig
(Thermi)
Mateo Alaluf Université Libre de Bruxelles (ULB), Belgien
up 3031+490 111
Tina Bertzeletou CEDEFOP
Fax: 30­31+490 102
Manchester University, Storbritannien Keith Drake
Asociación de Mutuas de Trabajo, Spanien Julio Sanchez Fierro
Gunnar Eliasson The Royal Institute of Technology (KTH), Sverige
Paolo Garonna Istituto nazionale di statistica (ISTAT), Italien
Fundação Calouste Gulbenkian, Portugal Eduardo Marçal Grilo
Alain d'Iribarne Laboratoire d'Economie et de Sociologie du
Travail (LEST­CNRS), Frankrig
Bernd Mõhlmann CEDEFOP
Fernanda Oliveira Reis P
Humboldt­Universität Berlin, Tyskland Arndt Sorge
Enrique Retuerto de la Torre CEDEFOP
Reinhard Zedier Institut der deutschen Wirtschaft Köln,
Tyskland
CEDEFOP cr et fællesskabsorgan Repræsentant for bestyrelsen:
oprettet ved forordning vedtaget
Anne­Françoise Theunissen Confédération des Syndicats Chrétiens de af Rådet for De Europæiske Fælles­
skaber (Kadets forordning (EØF) Belgique (CSC), Belgien
nr. 337/75 af 10. februar 1975).
Centeret ledes af en Dresidet be­
styrelse med repræsentanter for
arbejdstager­ og arbejdsgiverorga­ Teknisk produktion med DTP: Ansvarlige lor udgivelsen:
nisationerne, medlemsstaternes Johan van Rens. direktor Axel Hunstock. Berlin
regeringer og Europa­Kommissio­
Enrique Retuerto de la Torre, vicedirektør
nen. Redaktionen afsluttet: Γ.11.1995 Slavros Siavrou. vicedirektør
I henhold til artikel 2 i oprettelses­ Teknisk redaktion, koordination: Eftertryk tilladt med kildeangivelse, dog ikke til
forordningen har CEDEFOP "til kommercielle formal Hemd Mõhlmann.
opgave at bistå Kommissionen for liarbara de Sou/a
pi fællesskabsplan at fremme og Katalognummer: HX­AA­95­003­DA­C
udvikle grundlæggende og efter­ Ansvarlig lor oversættelse:
følgende erhvervsuddannelse." Printed in the Federal Republic of Germany. 19% Anna­Grethe Dolberg­Schomburg
Gennem sit videnskabelige og Denne publikation udkommer tre gange om aret Layout:
praktiske arbejde tilvejebringer pá dansk. tysk. græsk, engelsk, spansk. Iransk, Xuhlke Scholz & Partner Werbeagentur GmbH.
CEDEFOP information, som er re­ italiensk, nederlandsk og portugisisk. berlin
levant og formålstjenlig i europæ­
isk sammenhæng og for gennem­
førelsen af Centerets arbejdspro­
gram.
Forfatternes meninger falder Ikke nødvendigvis sammen med CEDEFOP's holdning. 1 Del Euro­
piviske Tidsskrift for Erhvervsuddannelse har forfatterne ordet for således at kunne præsen­
Arbejdsprogrammet, som vedtages
tere deres analyser og forskellige, til dels endog modsatte standpunkter. På denne måde yder
af bestyrelsen i overensstemmelse
tidsskriftet et bidrag til den kritiske debat, som er uundværlig for erhvervsuddannelsernes frem­
med Kommissionen, omfatter to
tid på europæisk plan.
hovedområder:
J kvalifikationsudvikling
J erhvervsuddannelsessystemer­ Opfordring til indsendelse af bidrag
nes udvikling.
Redaktionsudvalget onsker at opfordre til meddelelse om sin beslutning. Artiklerne Til gennemforeisen af dette pro­
gram anvender CEDEFOP forskel­ (S lil 10 sider à 30 linjer à 60 anslag) skal spontan indsendelse af artikler. De
lige aktionsmidler:
sendes til tidsskriftets redaktion. For­indsendte udkast vil blive gennemgået at
fatterne vil ikke fa manuskripterne redaktionsudvalget, som forbeholder sig J undersøgelser og analyser
J forskellige former for informa­ ret til at beslutte, hvorvidt de vil blive returneret.
tion
offentliggjort. Udvalget giver forfatterne
J skabelse af muligheder for in­
formationsudveksling og ­overfør­
else.
CEDEFOP ERHVERVSUDDHNKEL5E NR. 6 * } EUROPfEISH TIDSSKRIFT
***
Uddannelse og demokrati:
fra "revolutionær" almenvi­Redaktionelt
den til specifik viden tilpas­
set "erhvervslivets behov"
Redaktionsudvalget var sig bevidst, at sionen, medlemsstaternes repræsentanter
valget af "uddannelse og demokrati" som og arbejdsmarkedets parter.
tema for dette nummer af "Erhvervsud­
dannelse" var et voveligt forehavende, og Hermed var der taget stilling til det prin­
det havde da også længe tøvet med at cipielle spørgsmål, men tilbage stod den
træffe en sådan beslutning, som ikke var indholdsmæssige side. Hvordan skulle
enstemmig, hvilket er et særsyn i komite­ man gribe problemet an i betragtning af
ens historie. Dette skyldes, at det i flere dets uhyre vidtspændende og forskellig­
henseender er et kontroversielt emne. artede indhold? Hvordan skulle man på
den ene side undgå tandløshed og på den
anden side polemik eller begge dele? For det første er selve emnevalget kon­
troversielt, for så vidt som spørgsmål om Hvordan kunne man sammensætte et
nummer, der gav "mening" i forhold til demokrati i almindelighed anses for at
det fastsatte tema i betragtning af, at det høre hjemme i den politiske snarere end
traditionelt er en bestemt type forfattere, i den videnskabelige diskurs, lige bortset
fra den samfundsvidenskabelige, hvor det der leverer bidrag til tidsskriftet?
er et forskningsobjekt. Og som bekendt
er "Erhvervsuddannelse" ikke et sam­ Efter mange og lange overvejelser beslut­
fundsvidenskabeligt tidsskrift, men et tede redaktionsudvalget sig for ikke at
tematidsskrift om erhvervsuddannelse. ændre hverken forfatter- eller bidragstype.
Skulle det imidlertid indebære, at demo­ Den henvendte sig derfor som sædvanlig
krati ikke kan tages op som emne, at det til videnskabsfolk på erhvervsuddannel­
skulle være et tabuemne? sesområdet uden at anmode dem om eks­
plicit at behandle temaet demokrati. For­
fatterne opfordredes blot til at skrive om Nej, lød det endelige svar. Ganske vist
emner, som interesserede dem, under iagt­anses erhvervsuddannelse generelt for at
tagelse af de traditionelle regler, der gæl­høre hjemme i tekniske debatter. Men
der for bidrag til denne type tidsskrift. Men disse er, om end som oftest skjult, betin­
for at sætte disse artikler i perspektiv er get af ideologiske holdninger, et faktum,
de blevet suppleret med ikke-videnska-som forskerne, hvor meget de end forsø­
belige bidrag i form af "aktørvidnesbyrd" ger, ikke kan se bort fra. Uddannelses-
om forhold af interesse for uddannelsen i aktører konfronteres jævnligt med denne
Europa. problemstilling, om ikke andet så i politi­
ske debatter på parlamentarisk niveau
eller ir mellem arbejdsmarkedets Således har man altså valgt at opbygge
parter, som nødvendigvis må forholde sig dette nummer. Et højrisikonummer, der,
til spørgsmål om såvel retningslinjer som som vi så ofte er blevet opfordret til, gi­
implementering. ver ordet til en bredere kreds af aktører,
men som samtidig bryder med en ensar­
tethed i tone og måske også med et Beslutninger og holdninger på erhvervs­
uddannelsesområdet spiller en afgørende ligevægtsprincip, som er yderst vanske­
rolle, eftersom de er massivt betingende ligt at tilgodese inden for rammen af et
enkelt nummer. Det vil derfor være i for ikke alene uddannelsesapparaternes
læserens interesse at holde sig det gene­form og struktur, men også for deres sam­
fundsmæssige funktion. Med den ana­ relle perspektiv for øje, der tegner sig ved
lytiske afstand, som det europæiske pro­ en samlet vurdering af også de tidligere
numre af tidsskriftet, som ud fra forskel­jekt giver, ses det klart, at både form og
lige synsvinkler belyser den uhyre vidt­funktion afspejler de enkelte landes måde
at indrette samfundet på. Det vurderedes favnende erhvervsuddannelsesproble-
derfor, at det var mere end legitimt at tage matik.
temaet "uddannelse og demokrati" op i
dette tidsskrift, eftersom CEDEFOP er pla­ Temaet demokrati skal således i højere
ceret ved et knudepunkt i den europæi­ grad fremlæses ved at sammenholde alle
ske opbygning som et forum for reflek­ artiklerne end direkte gennem den enkelte
sion og dialog mellem Europa-Kommis­ artikel. Temaet fremstår særlig klart gen-
CEDEFOP + * ERHVERVSUDDANNELSE Nil. 6 EUROPEISK TIDSSHHin * *
nem de spørgsmål, der stilles til medlems­ der kun betales en høj pris for knappe
staternes og lokalmyndighedernes offent­ goder, og konkluderer, at uddannelser,
lige politik og til virksomhedernes tiltag. hvis mål er at tilvejebringe almene kund­
Det fremgår med al ønskelig tydelighed, skaber, såsom at læse, skrive og regne, er
at det er forskellige personer, der, afhæn­ af ringe interesse i forhold til specifikke
gigt af den forte politik, nyder gavn af de uddannelser, som satser på "innovation
iværksatte initiativer til forbedring af mu­ og specialisering", idet alene de sidst­
lighederne for integration på arbejdsmar­ nævnte, der fokuserer på "aktivitets-
kedet. Det fremgår ligeledes, i hvor høj kvalifikationer", kan nyttiggøre de almene
grad debatter og beslutninger på erhvervs­ kundskaber.
uddannelsesområdet set i et historisk per­
spektiv er indlejret i den pågældende I tråd hermed diskuterer J.R. Shackleton.
epokes ideologier, og i hvor hoj grad af hvilke årsager det offentliges interven­
udviklingen pa erhvervsuddannelsesom­ tion på det erhvervsuddannelsespolitiske
rådet afspejler gennemgribende ændrin­ omrade udbygges ud over punktet for den
ger i ideologigrundlaget og i de politiske markedsligevægt, der ifølge teorien om
styrkeforhold i Europa. den menneskelige kapital altid vil etablere
sig. Forfatteren fremfører en række inter­
Det er et barsk, men sundt lærestykke, vi essante argumenter, der peger i retning
præsenteres for ved denne læsning, når af et sammenfald mellem specifikke, men
man sætter det ind i det nødvendige per­ konvergerende interesser hos de berørte
aktorer - fagforeninger, arbejdsgivere, spektiv. Det bor få os til at være på vagt
over for analyser og - hvis det skulle være undervisere og politikere - der i fælles­
nødvendigt - at bevidstgøre os om den skab fremmer en slags spildokonomi.
rolle, som ideologiske forudsætninger
spiller for de argumenter, der nu som tid­ Næsten som illustration af de ovennævnte
ligere fremføres i erhvervsuddannelses- diskussioner plæderer J.V. Mascardi ud
debatten; det må bevidstgøre os om deres fra et lokaludviklingspolitisk perspektiv
konjunkturbestemte karakter, men også for nodvendigheden af kalkulationer, som
om de utopier, de undertiden er bærere ikke adskiller "det økonomisk rentable fra
af. det socialt nodvendige" samt for pæda­
gogiske metoder, som "tænker globalt og
Som tidligere nævnt falder dette nummer handler lokalt". Det gælder om at kombi­
i to dele svarende til to bidragstyper, nere strategier, der som oftest splittes op.
alt efter hvilken institution der er ansvar­hvoraf den ene er af "videnskabelig" ka­
lig for de forskellige tiltag (handelskamre, rakter og den anden mere har karakter af
selvoplevede erfaringer. virksomhedssammenslutninger og fagfor­
eninger) med henblik på at oge deres glo­
bale effektivitet omkring opbygning af et I den førstnævnte gruppe advarer
fælles projekt. S. Laestadius mod den udbredte, tilsyne­
ladende selvindlysende, sandhed, at der
Ovennævnte fire indlæg bakkes op af ingen frelse gives uden for en "high-tech "-
økonomi baseret på en teoretisk-viden- visse elementer i Europarådets teoretiske
skabelig viden. Artiklen argumenterer for. overvejelser over voksenuddannelse og i
de tre vidnesbyrd, der er indeholdt i dette al konkurrenceevnen udmærket kan oges
nummer, som understreger behovet for gennem den know how. der er forankret i
en praktisk arbejdssituation, hvor den re­ uddannelse til demokratisk medborger­
levante viden kan udvælges og gen­ skab. En sådan uddannelse vil give bære­
ren bedre forudsætninger for at deltage i tilegnes, så den er anvendelig i de mere
debatten om de overordnede retningslin­traditionelle lag.
y jer i de tiltag, han bliver præsenteret for.
Det særligt interessante ved J. Bishops og aktivt at deltage i gennemforeisen af
dem. artikel er. at den forer os ind i den in­
tense debat, der i ojeblikket foregår i USA
om erhvervsuddannelse og dennes indi­ Historien om en italiensk utopi, der så
viduelle og kollektive nytteværdi, alt ef­ dagens lys i Bologna i begyndelsen af
ter hvor og hvorledes den afvikles. For­ "tierne omkring tidsskriftet "Inchiesta",
fatteren anlægger bevidst et neoliberalt som sigtede mod at fremme en nyska­
perspektiv med en markedsøkonomi, hvor bende forbindelse mellem fagforeninger
CEDEFOP *
* * ERHVERV5UDDHNNELSE NH.6 EUROPfEISH TIDSSHRIFT
*
og uddannelsesverdenen, som fortælles så er underlagt? Eller er der tale om en mid­
fremragende af V. Capecchi, modsvares i lertidig fiasko for forsøg, der er født for
en vis forstand af historien om uddan­ tidligt, men som en dag vil genopstå af
nelsesorlov i Belgien, der på sin side har asken som følge af de nye krav om de­
en lang forhistorie, som nøgternt fortæl­ mokrati, som M. Hervé skitserer i sit ind­
les af E. Creutz og Ch. Piret. I begge til­ læg?
fælde ser man, hvordan oprindeligt gene­
røse ideer i mangel af et revolutionært Kun fremtiden vil vise, hvor megen reali­
indhold indlejres i en realisme, der afret­ tet der er i disse problemstillinger.
ter dem og tømmer dem for substans. Redaktionsudvalget vurderede, at den
havde pligt til ikke at vige uden om denne
Det skinner dog igennem, hvor stor en type spørgsmål, selv om svarene risikerer
at være mangelfulde og måske endog ir­styrke der kunne have ligget i et demo­
riterende. Det er det op til læserne at vur­kratisk projekt, som økonomisk og poli­
tisk forankrer uddannelsen i udviklingen dere.
af lokalmiljøet. Er det en utopi, der tilhø­
rer en nu svunden tid på grund af de øko­
nomiske krav, de europæiske lande nu Alain d'Iribarne
CEDEFOP
3 ERHVERVSUDDANNELSE NR. G * * EUROPFEISH TIDSSHRIFT
CEDEFOP
4 EHHVERVSUDDHItHELSE NH_ Β EIIWEISHTIDSSH
Uddannelse
og demokrati:
aktuelle aspekter
Politikker, handling på lokalt plan: økonomiske og/
eller sociale mål
Statsintervention på erhvervsuddannelsesområdet:
et nødvendigt engagement?
J. R. Shackleton
I denne artikel underkastes tendensen til øget offentlig indblanding en kritisk
analyse. Argumenterne for og imod statsintervention diskuteres, der gives en
række eksempler herpå, og endelig perspektiveres resultaterne af en sådan
indblanding.
Erhvervsmæssig kvalificering af "indlæringssvage" unge i Tyskland
Helmut Pütz
I jo højere grad det lykkes at gøre gruppen af dårligt stillede unge mindre (...), jo
mindre graverende er de problemer (...), som samfundet og staten i Tyskland
har, for så vidt angår unge voksne uden uddannelse.
Uddannelse og lokaludvikling ,
Josep Vicent Mascardi
Enhver intervention i formaflokaludviklingsplanermåundgåatskabe skel
mellem det økonomisk rentableogdet socialt nødvendige.
Den tavse viden i en lavteknologisk virksomhed
Staffan Laestadius
Læreevnen i dette firma er mere eller mindre uafoængig af skole og videnskab
og er sandsynligvis af meget større betydning for dets konkurrenceevne end disse
to faktorer.
Almen kompetence/erhvervsspecifik kompetence:
en undersøgelse af situationen i USA
Erhvervsuddannelse og udsatte unge i USA
John H. Bishop
Når erhvervede kvalifikationer forældes hurtigere, betyder det, at man hyppigere
må lære nye. Det indebærer rent generelt et større behov for
erhvervsuddannelse, ikke et mindre.
CEDEFOP * *
ERHVERVSUDDANNELSE NR. 6 * * EUROPflEISH TIDSSHRIFT
Uddannelse og medborgerskab
Europarådets refleksionsarbejde
Europarådets projekt "Livslang uddannelse"
Jean-Pierre Titz
"Uddannelse til demokratisk medborgerskab": En kort præsentation
af fire workshops, som Europarådet har afholdt om dette emne
Madalen Teeple
Marked, normer og nærmiljø eller den nye pædagogik
Annie Vinokur
De faglige organisationers synspunkt
Faglige organisationer og uddannelse
- arbejdstagernes ret tile fra begyndelsen
af 1970'erne til begyndelsen af 1990'erne
Vittorio Capecchi
"150-timers ordningen " i Italien: Indsats og udvikling.
Frihed til uddannelse i Belgien:
En lovgivning med en farlig udvikling?
Christian Piret. Emile Creutz
Artiklen gennemgår tilblivelsen af loven om frihed til uddannelse af 1985 og
dens gennemførelse og redegør for årsagerne til det nuværende
budgetmæssige underskud og den trufne beslutnings inkonsekvens. Artiklen
slutter med nogle positive udsigter for fremtiden.
En lokalpolitikers synspunkt
Undervisningens og uddannelsens rolle i det lokale demokrati
Michel Hervé
Sår politikeren stilles överförde to krav om uddannelse og demokrati, bliver
han nødvendigvis organisator af et omfattende undervisningsmarked, der i
størrelse svarer til det område, hans mandat omfatter.
Anbefalet lekture
Udvalgt litteratur
Modtaget af redaktionen
CEDEFOP
6 * *
*ERHVERVSUDDANNELSE NR. 6 EURQPRZISH TIDSSHRIFT *
***
J. R. Shackleton Statsintervention på Vicedirektør på School
of Economic and Busi
ness Studies og med­erhvervsuddannelses­ lem af Education,
Training and Labour
Market Research området: et nødvendigt Group ved University of
Westminster, UK.
engagement?
Overalt i Den Europæiske Union er der i retsgrundlag for aktiviteter på erhvervs­ Temaet "erhvervsuddan­
det sidste arti lagt stigende vægt på er­ uddannelsesområdet, og i forlængelse nelse og demokrati" inde­
hvervsuddannelse. Dette er for en stor del heraf oprettedes LEONARDO-program- bærer nødvendigvis en
et resultat af markedsmekanismen og skal met, der tager sigte på at koordinere og principiel diskussion om,
hilses velkomment. Europæiske virksom­ rationalisere disse programmer. hvilken rolle staten spiller
heder forsøger at imødegå den øgede in­ eller bør spille i uddannel­
ternationale konkurrence på vare- og Der kan registreres en øget tendens til sen af den menneskelige ka­
tjenesteydelsesmarkeder, hvor de tidligere offentlig indgriben i forbindelse med den pital. Forfatteren diskuterer
havde en fremtrædende position, ved at stigende arbejdsløshed i EU siden begyn­ argumenter for og imod
omskole medarbejderne til at håndtere statsintervention, der an­delsen af 1980'erne. Denne har navnlig
nye processer og produkter, hvilket har (men ikke udelukkende) berørt de lavest føres nogle eksempler på
nødvendiggjort storre investeringer i men­ uddannede, og man har draget den kon­ virkningerne af statsini-
neskelig kapital. Arbejdstagerne har på klusion, at en forbedring af disses kvalifi­ tiativer, og mulige fald­
deres side reageret på den øgede kon­ gruber påpeges. Forfatteren kationer er en nødvendig betingelse for
kurrence på arbejdsmarkedet ved gene­ at nedbringe det uacceptabelt høje hævder, set i et "public
relt at erhverve højere kvalifikationer, før arbejdsløshedsniveau. Desuden er for­ choice"-perspektiv, at der
de søger beskæftigelse, og ved efterføl­ bedring af erhvervsuddannelsesmulig- måske er en tendens til
gende at udvikle og udvide deres kvalifi­ overdreven intervention og hederne blevet fremstillet som et middel
kationer. for ugunstigt stillede arbejdstagere - kvin­ advarer CEDEFOP mod ure­
der, etniske minoriteter - til at forbedre flekteret at forfægte stats­
deres økonomiske status. lige løsninger på erhvervs-Staten har imidlertid været utilbøjelig til
uddannelsesproblemer. at overlade denne kvalificeringsproces til
det private initiativ. I hele Europa har sta­ I nærværende artikel underkastes tenden­
ten interveneret gennem regulering af sen til øget offentlig indblanding en kri­
erhvervsuddannelsen, krav om storre vægt tisk analyse. Argumenterne for og imod
på erhvervsrettet undervisning i skolerne, statsintervention diskuteres, der gives en
stötte til enkeltpersoner og virksomheder række eksempler herpå, og endelig
og direkte og indirekte finansiering af perspektiveres resultaterne af en sådan
erhvervsuddannelsesprogrammer. Statens indblanding.
udgifter til erhvervsuddannelse (og aktive
arbejdsmarkedspolitikker, såsom ansættel-
sesstotte og arbejdsformidlingsservice) Uddannelsesøkonomiske
steg væsentligt i Den Europæiske Unions
betragtninger medlemslande fra midten af 1980'erne og
til begyndelsen af 1990erne (OECD 1993,
Calmfors og Skedinger 1995). Europa- I Den Europæiske Union, hvis vigtigste "I Den Europæiske Union,
Kommissionen har aktivt fremmet denne økonomiske drivkraft er konkurrence­ hvis vigtigste økonomiske
interventionisme gennem udarbejdelsen orienteret kapitalisme, er det relevant at drivkraft er konkurrence­
og formidlingen af information gennem undersøge, hvilke argumenter der frem­ orienteret kapitalisme, er
CEDEFOP. udvekslings- og pilotordnin­ føres til fordel for statsintervention på det relevant at undersøge,
gerne gennem PETRA. FORCE, COMETT, erhvervsuddannelsesområdet. Når økono­ hvilke argumenter der
NOW' og en række andre initiativer og mer skal begrunde behovet for interven­ fremføres til fordel for
gennem stötte fra Den Europæiske Social­ tion i en ellers optimalt fungerende øko­ statsintervention på er­
fond til en lang række programmer med nomi, henviser de til konceptet "markeds­ hvervsuddannelsesom­
er h vervsudda nnelsesd imension. Med svigt" - elvs. omrader, hvor markederne rådet."
Maastricht-traktaten er der etableret et nyt ikke opfylder de ideelle betingelser for
CEDEFOP * *
ERHVERVSUDDANNELSE NR. e EUROPREISH TIDSSHRIFT
* *
***
"Efter sigende frygter ar­ at skabe et rentabelt afkast. Hvilke lav begyndelsesløn mulighed for at lægge
bejdsgiverne, at de arbejds­ markedssvigt gør sig da gældende på uddannelsesudgifterne over på medarbej­
erhvervsuddannelsesområdet? derne. I Det Forenede Kongerige finan­tagere, som de har uddan­
sieres omkring en fjerdedel af de samlede net, bliver "stjålet" af riva­
ler (...)" Økonomer opfatter erhvervsuddannelse uddannelsesudgifter gennem den lave løn
som et af midlerne til at øge et lands på de nederste løntrin (det britiske ar­
menneskelige kapital, ligesom akademi­ bejdsministerium 1989).
ske uddannelser og sundhedspleje kan
være det. Sådanne investeringer opfattes I dette perspektiv er det påståede
som potentielt profitable for den private markedssvigt på uddannelsesområdet ikke
sektor, da de øger medarbejdernes pro­ selvindlysende. Der kan dog opstå pro­
duktivitet. Der kan dog være visse pro­ blemer, hvis uddannelsesudgifterne er for
blemer forbundet hermed. Efter sigende høje til, at den enkelte arbejdstager selv
frygter arbejdsgiverne, at de arbejdstagere, kan finansiere dem, eller hvis det på grund
som de har uddannet, bliver "stjålet" af af mindstelønsbestemmelser er umuligt at
rivaler, hvilket afskrækker dem fra at in­ holde lønnen til ansatte under uddannelse
vestere i uddannelse. Ifølge anerkendte på et niveau, der gør det rentabelt for
økonomiske analyser (Mincer 1962, arbejdsgiverne at investere i uddannelse
Becker 1964) er dette problem imidlertid (en vigtig betragtning i nogle EU-lande).
stærkt overdrevet. En stor del af de ud­ Beslutninger om at investere i menneske­
dannelser, som arbejdsgiverne investerer lig kapital er desuden betinget af progno­
i, har kun værdi på den pågældende ar­ ser om den fremtidige efterspørgsel efter
bejdsplads. Oplæring i at administrere en kvalifikationer. Hvis arbejdsgivere og ar­
bestemt virksomheds lonningssystem kan bejdstagere har et pessimistisk syn på
f.eks. ikke overføres til andre virksomhe­ fremtiden, kan en økonomi falde til hvile
der. Instruktions- og personaleudviklings­ i en "lavkvalifikationsligevægt" (Finegold
programmer rettes i stigende grad mod at og Soskice 1988). Produktivitet og løn vil
definere og fremme specifikke virksom- da være lavere, end hvis forventningerne "Problemet (bvis et sådant
hedsmål og -aspirationer - hvilket længe havde været mere optimistiske. Hvis stats­findes) ligger i de generelle
har været et fremherskende træk i japan­ intervention kan bidrage til at skabe større og overforbare uddannel­
ske virksomheder og nu i stigende grad optimisme i den private sektor, vil en selv­ser, som producerer kvali­
indfores i europæiske økonomier (Rain- forstærkende tendens til større investering fikationer, der kan bruges
bird og Maguire 1993) under moderigtige resultere i, at økonomien löftes til en "hoj-af mange arbejdsgivere. "
overskrifter som total kvalitetsstyring. Ar­ kvalifikationsligevægt".
bejdsgivere, der bekoster sådanne speci­
fikke uddannelser, har ikke grund til at Imod dette argument for statsintervention
frygte, at deres medarbejdere skal blive kan der imidlertid anføres en række ind­
fralokket dem af rivaler med løfte om vendinger. Bl.a. at der ikke er nogen ga­
højere Ion. Problemet (hvis et sådant fin­ ranti for. at det offentlige er bedre i stand
des) ligger i de generelle og overforbare til at forudse fremtiden end den private
uddannelser, som producerer kvalifikatio­ sektor, hvilket de dårlige erfaringer med
ner, der kan bruges af mange arbejdsgi­ statslige industripolitiske interventioner
vere. En del af disse uddannelses­ baseret på denne præmis er et bevis på
aktiviteter finansieres selvfølgelig af (Burton 1983. Leonard og Van Audenrode
uddannelsesdeltagerne eller deres fami­ 1993). Et andet punkt, der tjener som
lie. I de fleste lande er en stor del af modargument, er tendensen til at sam­
erhvervsuddannelsen selvfinansieret, menblande individuel og samfundsmæs­
navnlig inden for liberale erhverv som sig nytte af uddannelse. Erhvervelse af
jura. regnskabsforing og medicin. Men i kvalifikationer er f.eks. i en vis udstræk­
mange tilfælde afholdes erhvervsuddan­ ning et gode. der forbedrer erhvervs­
nelse af generel karakter af arbejdsgi­ mulighederne. Og selv om de færdighe­
verne, selv om den for en stor del impli­ der, som kvalifikationsbeviserne attesterer.
cit finansieres af arbejdstagerne selv. I tid­ kan øge en arbejdstagers produktivitet,
ligere tider fik lærlinge en meget lav Ion kan deres værdi for enkeltpersoner og
- så lav. at det kunne betale sig for ar­ virksomheder være misvisende for deres
bejdsgiverne at investere i uddannelse, samfundsmæssige nytteværdi. Ifolge
hvad enten lærlingen efterfølgende for­ sorting-screening hypotesen afhænger ar­
lod firmaet eller ej. I mange erhverv gi­ bejdsgivernes beslutning om ansættelse
ver et anciennitetsbetinget lønsystem med således ikke af de pågældende ansogeres
CEDEFOP