Kunst og konkurrence
72 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Kunst og konkurrence

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
72 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Man siger at sporten er i krise. Den kan ikke lAengere legitimeres som noget sAerligt sundt, dannende eller demokratisk, og ikke mindst dopingdebatterne har udfordret dens berettigelse. Men maske kan sporten reddes, hvis den indlemmes i det Aestetiske felt og gives vAerdi som kunst? Denne bog prAesenterer en samlet gennemgang af dansk litteraturs sportsskildringer og svarer at et Aestetisk blik pa sport kan vAere et givende supplement, men ikke nogen redning for sporten.Litteraturens billede af sporten viser sig at vAere meget traditionelt. Sporten beskrives ofte som naturlig, autentisk og umiddelbar, og den forbindes nAesten altid med noget seksuelt, religiost, infantilt eller etnisk. Rationalitet og kultur sAettes i modsAetning til sportens sanselighed: Den typiske sportsroman handler om en fortAeller der gerne ville have vAeret god til sport, men ikke er det og derfor ma skrive om det i stedet for - ofte ved at portrAettere en barndomsven som er god til sport, men darlig til at skrive.Kunst og konkurrence argumenterer for at litteraturen kan fortAelle os noget vigtigt om sporten, men uden at den dermed kan hAeves over de aktuelle problemer. Det er i ovrigt heller ikke sikkert at sporten har brug for at blive reddet. Maske skal den bare have lov at vAere sig selv lidt.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 15 août 2009
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771246155
Langue Danish

Informations légales : prix de location à la page 0,0065€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

PETER HELLER L TZEN
KUNST OG KONKURRENCE
- om sportslitteratur
Til syvende og sidst handler rigtig litteratur om noget, der er meget mere kompliceret og g defuldt end noget, der plejer at have med sport at g re.
Richard Ford i Sportsjournalisten
FORORD
Denne bog er resultat af forskningsprojektet Modernitet og krop i idr ttens litteraturhistorie som jeg har gennemf rt p K benhavns Universitet i flere omgange i 2004 og igen i 2006-2007. Projektet var st ttet konomisk af henholdsvis DGI s forskningsudvalg og Kulturministeriets udvalg for Idr tsforskning. Ogs autorkontoen, administreret af Dansk Forfatterforening, har st ttet f rdigg relsen af bogen. Jeg skylder alle disse bidragydere en stor tak for at have gjort projektet muligt. En lige s stor tak skal rettes til adjunkt i dansk og idr t, cand.mag. Kasper Lezuik Hansen, Roskilde Gymnasium, og professor, dr.phil. Hans Bonde, K benhavns Universitet som begge har l st, kritiseret og diskuteret manuskriptet med mig.
DEL I HVAD ER SPORTSLITTERATUR?
Emnet for denne bog er hvad sporten siger os. Og med siger os menes egentlig ikke at sporten selv siger noget, den har nemlig tendens til at v re ganske tavs. N r den alligevel siger os noget, er det fordi vi f r den til at tale ved at fortolke og udl gge den p alle mulige m der. Eller indl gge, vi l gger alt muligt ind i sporten som ikke er der i forvejen. Vi giver sporten mening ved at forholde os til den, og sporten har meget villigt viderebragt alskens forskellige politiske, religi se, ideologiske osv. budskaber. Der har tilsyneladende ikke v ret nogen gr nser for hvad sporten kunne bringes til at sige os. Og det synes at v re et tr k ved den at den har sagt os s meget forskelligt, at den m ske i sidste ende ikke selv siger noget som helst. Det den siger os, handler derfor mest om os selv og hvad vi har bragt den til at sige. I denne bog unders ges hvad sporten siger os gennem litteraturen. Det vil sige hvad litteraturen har f et den til at sige os.
Sportslitteraturen er ud fra et rent litter rt synspunkt ikke s forf rdelig interessant. Det er det den siger om sit emne, sporten, der er interessant. Derfor bliver sportsb gerne i det f lgende langt overvejende l st motivisk, det vil sige med hensyn til hvordan motivet sport fremstilles. Vi vil dog ogs komme ind p et par formelle tr k ved m den sporten fremstilles p , hvorimod teksternes stetiske kvaliteter ikke prim rt vil v re emnet. Visse sider af de v rker der omtales, vil dermed blive overset, men det er med vilje. Emnet er hvad sporten har sagt en r kke danske forfattere, og hvad de har f et den til at sige i deres v rker. Begrundelsen for at se p litteraturen er at nogen d r s tter sig for at sige noget alment om verdens f nomener, herunder sporten, til os alle.
Koblingen mellem sport og kunst synes at have f et get opm rksomhed i de senere r. Inden for den humanistiske del af idr tsforskningen, alts den del af idr tsforskningen der besk ftiger sig med hvad sporten siger os, har flere og flere foresl et intensiverede studier af sportens stetiske elementer. Ideen er at sporten ikke l ngere skal opfattes som noget sundt, naturligt, nyttigt, dannende eller hvad man ellers har set den som, men som noget stetisk. Sport som kunst, lyder forslaget. Det frems ttes til dels af n d, fordi sporten har f et flere og flere problemer med at fremst som v rende netop sund, naturlig, nyttig eller dannende. Det g r op for flere og flere at den ikke i sig selv er nogen af delene. Sporten rammes derfor p sin politiske legitimitet: Den kan ikke begrunde hvorfor den skal nyde s rlig politisk bev genhed eller have s rlige offentlige bevillinger.
Som kommerciel underholdningsform har den ingen problemer, som s dan har den n ppe nogensinde v ret s popul r som nu, men det kan den ikke bruge som argument for at nyde en s rstatus i forhold til andre kommercielle underholdningsformer, n rmest tv rtimod. Alts m den legitimere sig ved noget andet. Det har den gjort med henvisninger til sin traditionelle r kke af positive egenskaber, og nu fors ger den i et vist omfang at g re det ved at henvise til sine kunstneriske kvaliteter. Derfor er det vigtigt at forholde sig til om den har s danne kvaliteter, hvori de kunne best , og hvad de betyder for vores fortolkning af sporten - alts hvad den siger os som kunst, hvis den da siger os noget.
I bogen Sportens fascinerende sk nhed fra 2002 freml gger en r kke danske idr tsforskere nogle bud p hvorfor sporten er fascinerende. Udgangspunktet for de fleste er at sporten ikke kan begrundes ud fra de s dvanlige kategorier, men prim rt fascinerer i kraft af sine stetiske elementer. Niels Kayser Nielsen kalder direkte sin artikel En falmet sk nhed - om sport og svigtende legitimitet . Han fort ller en historie om en idr tsbev gelse der fra sin moderne begyndelse i anden halvdel af 1800-tallet indgik i f rst nationale, siden grundtvigianske og socialdemokratiske bev gelser og efterh nden blev en gte folkekultur og folkelig organisationsform i l bet af det tyvende rhundrede. Men han freml gger ogs en fort lling om en bev gelse der med dopingskandaler, vigende tilslutning til foreningsarbejdet, opkomst af andre og mindre organiserede kropskulturer og ikke mindst kommercialisering har udviklet sig til mest at v re en underholdningsform. Idr tten havde sin guldalder i perioden 1880 til 1980, og i det kommende rhundrede vil idr tten ikke kunne opretholde den status den tilk mpede sig i det forrige - heller ikke selv om den m tte begynde at pr sentere sig selv som en kunstart. Verner M ller modificerer i artiklen Sportens forf rende sk nhed Kayser Nielsens noget dystre billede lidt:
Sporten er i krise . Den s tning tr ffer man p igen og igen i den litteratur, sportsforskningen har kastet af sig, siden den tog fart i 1970 erne. Ikke desto mindre er sporten fortsat med at vokse. Det kunne tyde p , at det i virkeligheden er den herskende opfattelse af sporten, der er i krise. 1
If lge M ller er det ikke sporten selv, men den mening som den er blevet udstyret med, der er noget galt med. Sportens problem er at den m des med en forventning om at den er naturlig og sund, mens den faktisk er konstitueret ved netop overskridelse af det naturlige - og det er sj ldent sundt. Dette dilemma skulle en steticering af sporten, eller en stetisk l sning af sporten, kunne hj lpe den ud af. Han foresl r sporten anskuet som del af et stetisk felt, fordi man derved, som han siger, bner for meningsperspektivet , alts for den mening som sporten giver ud vere og tilskuere. Og her synes den stetiske attraktion at rumme en s rlig kraft som ikke kan inkluderes i de p dagogiske, politiske og konomiske forklaringer som man hidtil har fors gt at forst sporten ud fra. Med sporten anskuet som noget stetisk skulle nye forklaringsmuligheder angiveligt ligge lige for. M ller bakkes op af S ren Damkj r der i artiklen Sportens begivenheds stetik ogs synes at ville rehabilitere sporten ved at hive den ud af den politisk baserede kritik som den plejer at m de, og ind i en stetisk forst elsesramme. Damkj r siger direkte i sin indledning at [e]n rehabilitering af sporten kunne ligge i en opgradering af dens stetiske sider . 2
Ideen om at inkludere sporten i stetikken synes at v re en slags positiv udvej for en idr tsforskning der ellers traditionelt har v ret meget skeptisk over for sin genstand. Hvis man som idr tsforsker faktisk godt kan lide sporten, er den stetiske l sning af den en mulighed for at begrunde fascinationen med legitime midler. Der har blot traditionelt hersket et skel mellem finkultur, som man forst r og beskriver inden for stetiske teoridannelser, og popul rkultur, som man forst r og beskriver inden for sociologiske teoridannelser. Dette skel har betydet at et popul rt f nomen som sport overvejende er blevet studeret sociologisk og ikke stetisk - ligesom massemedier, triviallitteratur og andre folkelige genrer ikke studeres stetisk, men sociologisk. Finkultur er traditionelt blevet anskuet som noget der er h vet over sociologiske og konomiske forhold, den beskrives ud fra v rkernes immanente egenskaber. Popul rkultur er traditionelt set ikke blevet opfattet som andet end ren konomisk determinans, og den er traditionelt blevet beskrevet ud fra sociologiske analyser af s vel dens produktion som dens reception. Derfor er der ikke nogen s rlig tradition for stetisk sportsforskning, og derfor kan en ny, stetisk sportsforskning i et vist omfang r de bod p dette misforhold mellem det fine og det popul re. Begrundelsen for at kombinere en litteratur- og en sportsinteresse ved at gennemg sportslitteraturen har alts mere udgangspunkt i et behov i idr tsforskningen end i et behov i litteraturforskningen.
Et stetisk blik p sporten gennem litteraturens fremstilling af sportsmotiver kan give et billede af hvordan nogen har opfattet sporten, og man f r et fingerpeg om hvilke ideologiske forventninger sporten m des med. Man kan nok ikke p st at det ligefrem skulle v re litteraturen der har skabt disse ideologier, for litteraturen er ikke i samme grad som journalistikken det sted sporten f rst og fremmest diskuteres, men litteraturen rummer og reflekterer disse ideologier, er med til at fastholde dem og giver frem for alt mulighed for at diskutere det s rligt stetiske ved sporten - og om det overhovedet findes.
Litteratur og journalistik
Man kan indkredse sportslitteraturens tilgang til sporten ved at sammenligne den med journalistikkens. De to fremstillingsformer, litteratur og journalistik, har som noget afg rende forskelligt en forskellig forpligtelse over for virkeligheden, og det afstedkommer et forskelligt forhold til tiden - og forskellige m der at bruge tiden p . Journalistikken er, som navnet siger, bundet til dagen , det er litteraturen ikke, den arbejder med l ngere tidshorisonter, og den genl ses, det g r journalistik ikke, og slet ikke sportsjournalistik. N r man snakker om sport, er den v sentligste forskel mellem litteratur og journalistik at journalistikken er resultatfikseret. Hvem vandt? - er det vigtigste sp rgsm l i det meste sportsjournalistik. T nk blot p mandagsavisernes endel se r kker af sportsresultater fra hele Europa. Det er journalistikkens f rste opgave at formidle resultatet, og f rst herefter kommer sp rgsm l som hvorfor nogen vandt, med hvor meget, hvem der udm rkede sig godt og skidt, om de g r det igen i n ste uge osv. Journalistikkens behandling af sporten er prioriteret efter emnets relation til og betydning for konkurrencens udfald. Denne intime tilknytning til konkurrencen har litteraturen ikke, litteraturen fremdrager noget andet.
For litteraturens vedkommende er der ingen similaritet mellem tekst og motiv. Denne similaritet tilstr bes i journalistikken, og fjernsyn, radio og internet dyrker den i liveformidlingen. Sporten har altid v ret godt stof for disse medier. Medier som litteratur og film g r noget andet ved sporten end de simultane medier. Filmen var forholdsvis glad for sporten indtil 1940 erne hvor antallet af sportsfilm dalede, formentlig fordi radio og efterh nden ogs fjernsyn overtog formidlingen af sporten - og i dag er sport altovervejende en fjernsynsbegivenhed.
Man kunne dermed sige at journalistikken ved sin samtidighed og resultatfiksering ligner sporten selv, og man kunne sikkert godt lave et historisk studie der viste at sporten og journalistikken har fulgt og st ttet hinandens succes op gennem det tyvende rhundrede. Sportens ekspansion som offentligt kulturf nomen er sn vert knyttet til journalistikken, og journalistikken nyder tilsvarende godt af sportens popularitet. Et f nomen som Tour de France, der i selve sin organisation lige fra begyndelsen i 1903 har v ret sn vert knyttet til medieverdenen, er et oplagt eksempel, dels p at sportens ekspansion har de moderne massemedier som foruds tning, og dels p at de moderne massemedier knytter deres ekspansion til det forhold at de selv arrangerer de begivenheder som de skal formidle. 3
Man plejer at sige at den moderne sports enorme ekspansion i det tyvende rhundrede skyldes medierne, alts at denne ekspansion kun har v ret mulig fordi der var medier som kunne formidle sporten og skabe den tilh ngere, sponsorer, udbredelse, politisk betydning, propagandapotentiale og en hel del mere. Men kausaliteten har formentlig ogs virket den anden vej: Sporten har bidraget kraftigt til mediernes ekspansion. Sporten er fascinerende, global, nem at tilegne sig, nem at formidle og frem for alt billig. I forhold til f.eks. andre tv-genrer er sport relativt billigt tv.
Sporten og journalistikken har s ledes haft det rigtig godt med hinanden, og deres intime relation har v ret med til at skabe en s rlig, og til tider meget intim, m de at skrive journalistisk om sport p . Lars-Henrik Schmidt kalder i bogen Kroppen i focus fra 1982 den journalistiske beskrivelse af sporten en besyngelse , en relativ ligegyldig opremsning af begivenheder og disses begivenheders sammenh ng med andre begivenheder s som vejret, farverne etc. 4 Schmidts kritik optr der i en sammenh ng (i 1982) hvor han taler for udviklingen af en ny, sociologisk og kulturanalytisk, sportshistorie som erstatning for den journalistiske historieskrivning der har tendens til blot at v re besyngende opremsning af enkeltst ende begivenheder. Schmidt fremh ver faktisk sk nlitteraturen som et sted hvor det er muligt at omtale sport p en m de der b de besynger og distancerer sig fra emnet og dermed korrigerer journalistikkens ensidige blik. Nu er Schmidts rinde sociologisk, han taler for udviklingen af en diskursanalytisk sportsforskning og er derfor imod at man isolerer nogen enkeltkilde eller noget enkeltf nomen som har med sport at g re. Man skal have det hele med og n rme sig en beskrivelse af hvordan sport optr der i en lang r kke forskellige sammenh nge. S ledes advarer han f.eks. mod det vi skal i gang med nu: Det nytter heller ikke, at litteraten giver sig i kast med litter re behandlinger af idr tten for ad denne omvej at tale om idr t. 5
Som forsvar for projektet kan man dog indvende at mange af Schmidts b nner fra 1982 synes at v re blevet h rt, eftersom idr tsforskningen har leveret en lang r kke studier af den type han foresl r, og at litteraturens korrigerende supplement stadig ikke rigtig synes at v re blevet h rt.
I litteraturen finder vi et af mange mulige bud p hvad sport er. Man kan godt kalde litteraturen for en omvej til sporten, men det vil alle andre veje ogs v re. Der findes ikke nogen sport som s dan som ikke skal studeres gennem et medie. Al sport fremtr der i en mediespecifik form, hvilket det er ret afg rende at v re opm rksom p n r man diskuterer sporten - eller et hvilket som helst andet f nomen for den sags skyld. I det f lgende vil det vise sig at de litter re sportsskildringer rummer nogle s rlige, gennemg ende tr k, og at de peger p nogle generelle problemer ved den m de vi opfatter sporten p - deres r kkevidde og betydning for en bredere kulturel betragtning kan man selvf lgelig altid diskutere, og det vil vi derfor g re til sidst.
Litteraturen ligner ikke p samme m de, som journalistikken g r det, sporten, og den har ikke som journalistikken noget s rlig intimt forhold til den. Sport og litteratur har ikke de samme oplagte muligheder for at profitere af hinanden. Fordi den litter re form ikke kan bruges til at formidle sportens resultater med, m man i litteraturen skrive om noget andet end selve det sportslige ved sporten. Dybest set m man skrive om noget andet end det der pr cist g r sporten til sport og ikke bare tilf ldig kropslig udfoldelse, nemlig konkurrencen. (Hvorfor det sportslige ved sporten er konkurrencemomentet, vil blive diskuteret i afsnittet Hvad er sport? , se side 24). Det der er tilbage til litteraturen n r journalistikken har v ret der, handler om alt det som ikke f lger af det sportslige ved sporten, men af dens kvaliteter som oplevelsesrum, som refleksionssted, som socialt univers, som genstand for projektion af forskellige identitetsprojekter osv. I sportslitteraturen f r man derfor et billede af sporten som f.eks. dv ler ved detaljer som i andre sammenh nge er ligegyldige, eller som dv ler ved sociale omst ndigheder omkring sportsud velse, ved politiske aspekter af sportens organisering osv. Sportslitteraturen kan dermed korrigere det billede af sporten som journalistikken tegner, den kan uddybe nogle af sportens oplevelseskvaliteter, men den har sv rt ved at formidle - og faktisk ogs sv rt ved at fortolke - det som i andre sammenh nge g r sport til sport, nemlig det forhold at der er tale om en konkurrence.
Formen - kan litteraturen ligne sport?
N r vi siger at journalistikken ligner sporten, menes der at der er noget ved journalistikkens tilgang til sporten som passer til sportens konkurrencefiksering, og at dette passer mindre godt til en litter r tilgang. Men man kunne jo godt forestille sig at litteraturen kunne ligne sporten p andre m der, f.eks. ved at anvende nogle af sportens dramatiske og episke former. Det er dog forholdsvis f sk nlitter re tekster der benytter denne mulighed, og det fik i 1961 Gunnar Nu Hansen til i forordet til den sportslitter re antologi Sportshistorier fra hele verden at bem rke:
Det er egentlig utroligt, s lidt forfattere verden over har benyttet Sporten som motiv.
Der er skrevet nok af b ger om idr tsber mtheders liv og levned og karriere. Dem har dygtige journalister forfattet i sportsstjernernes navn. Men som kunstmalerne fors mmer idr ttens str lende farverige muligheder, er det lige s forbavsende s f skribenter eller forfattere, der har fundet frem til det rige og afvekslende stof, der er masser af i sportens omfattende verden.
Sportsstoffet er fyldt med dramatik og sp nding. Over mange af de store konkurrencer og kampe er der en atmosf re og en stemning, som m v re en l kkerbisken for den forfatter, der s ger emner, hvor der virkelig foreg r noget. 6
Igen er det journalisternes k rlighed til motivet der fremdrages. Men man kunne jo godt tro at litteraturen ville l ne de episke skemaer som sporten selv rummer, og som den rummer fordi mange sportsgrene har tiden indskrevet som en del af sit grundlag - simpelthen som en del af reglerne. Det g lder i sport om at komme f rst, om at f flest point eller m l inden for et bestemt tidsrum, at n et bestemt antal point f rst osv. Sporten har p grund af sit forhold til tiden et vist genref llesskab med dramaet, de bruger tiden p besl gtede m der. Sporten burde alts rumme en slags episk grundmodel for etablering af plot, og hvor konkurrencens udfald i en enkelt kamp, en s son, en turnering, en slutrunde osv., kunne tilfredsstille det narrative beg r. Alts en episk form der havde det s rligt sportslige ved sporten, nemlig konkurrencens udfald, som h jdepunkt eller plot.
Der findes da ogs en h ndfuld danske tekster der er skrevet over en s dan model, med Henrik Frederiksens bokseroman Journeyman fra 2000 og Knud Lundbergs OL-kritik i romanen Det olympiske h b fra 1955 som oplagte eksempler. Specielt Frederiksens bokseroman tr kker p den amerikanske krimitraditions fork rlighed for fort llinger der kulminerer i en stor kamp som forener det sportsligt sp ndende med fort llingens udfald. Herudover findes der en del film, men de er trods alt forholdsvis f , og s er det en fast kompositionsstrategi i dele af dokumentarlitteraturen om sport. Der er ikke mange danske eksempler, men et par af de engelske kan n vnes. Tim Parks A Season with Verona , 2002 er det ene. Parks s tter sig for at skildre fangrupperne omkring den italienske fodboldklub Hellas Verona, og han g r det ved i en s son at tage til samtlige deres kampe, s vel ude som hjemme. Enhver s son er helt oplagt en fort lling om helte, skurke, sejre, skuffelser osv., og alle disse dramatiske egenskaber ved sporten komprimeres af Parks i en komposition der simpelthen f lger s sonens udvikling - og som en kompositorisk for ring afg res Hellas sk bne f rst i de allersidste kampe. Bogen rummer ogs en r kke metaovervejelser over netop sammenh ngen mellem fodbolds sonens epik og romanformen, det hedder bl.a. at dramatiske og episke genrer faktisk er bedre egnet til at indfange fodboldoplevelsen end simultane medier som f.eks. internettet - simpelthen fordi en s son har en episk struktur der l gger op til at blive fortalt og ikke blot fremstillet simultant i tabeloversigter, statistikker osv. Et andet eksempel er filmatiseringen af Nick Hornbys selvbiografi, Fever Pitch , 1997. Romanen har et biografisk skema som grundmodel, det er hovedpersonens eksistentielle parl b med fodboldklubbens resultater p banen over mange r der leverer kompositionen her. Men i filmversionen er det hele skrevet ind i n s son, som godt nok spiller en v sentlig rolle i romanen, men ikke en altafg rende. S sonen er den der sluttede i maj 1989, og som blev afgjort i allersidste minut i allersidste kamp mellem Liverpool og Arsenal. Denne faktiske begivenhed leverer fort llem ssigt klimaks til filmen, den fungerer som den store kamp p samme m de som i de amerikanske krimier, og ideen om at lade en fodbolds son levere det kompositoriske grundskema for fort llingen forekommer helt oplagt. Men den er ikke s hyppig i romankunsten som i filmen.
Et rent litter rt, og dansk, eksempel er dog Henrik Frederiksens n vnte roman, Journeyman . Romanen leder frem mod den afg rende titelkamp som bokseren Lennart omsider er blevet tildelt. Lennart har rodet sig ud i en st rre spilleg ld og har f et en flok professionelle voldsm nd p halsen, men har med sejr i den afsluttende boksekamp mulighed for at slippe af med g lden - dels p grund af pengepr mien og dels fordi hans barndomsven, som samtidig er romanens fort ller, har satset alle sine penge p kampen. Kampens resultat er alts helt afg rende for hele romanens udfald, de centrale personers sk bne st r og falder med denne ene boksekamps resultat. Frederiksen udnytter dermed boksesportens muligheder for momentane afg relser som kompositorisk greb. Et tr k ved sporten bliver til et tr k ved fort llingen.
Et andet litter rt eksempel p brug af sportslige kompositionsformer er Knud Lundbergs science fiction-roman Det olympiske h b fra 1955 som er bygget op omkring en OL-finale i 800-meterl b. Et 800-meterl b tager ca. halvandet minut, og dette valg af sportsgren giver romanen et fremstillingsm ssigt problem: Den sportsbegivenhed som skildres, er meget kortvarig i forhold til romanens fort lletid. Mod l bets slutning foretages der lange ekskurser for hvert skridt l berne tager, og denne fort tning af et 800-meterl b, som alts kommer til rumme store politiske og historiske begivenheder, redeg relser for l bernes baggrunde, for tr ningsmetoder, l bestile og en hel del mere, bliver ekstremt komprimeret p grund af den store afstand mellem den tid det tager at l se romanen, og det halvandet minut det tager at l be et 800-meterl b. Men i og med at der jo er tale om en fiktionstekst, er der ikke tale om nogen form for similaritet mellem en teksts og en begivenheds tid, der arbejdes tv rtimod med romangenrens s rlige forhold til tiden n r et 800-meterl bs halvandet minut str kkes ud til nogle timers romanl sning.
I Jens Lochers Fodboldpr sten fra 1950 er fodbolds sonen til dels en b rende kompositorisk ramme - i stil med den i filmversionen af Fever Pitch . Den nyansatte, fodboldspillende pr st indg r i romanen en handel med de lokale unge r dder: Han hj lper dem til at vinde kredsmesterskabet, og de g r til geng ld i kirke. Et af romanens sp ndingsmomenter er naturligvis om begge dele vil lykkes, og for fodboldens vedkommende udg r udfaldet af mesterskabskampen alts en del af det narrative drive - men ikke det hele, der er ogs indlagt andre historier, og bogen har som antydet ikke s meget sporten - som hvad sporten kan g re for kirken - som sit emne.
I flere af Tage Skou-Hansens romaner er der indlagt spilsituationer og kampforl b som fort llem ssig ramme om andre begivenheder. Her er der heller ikke tale om en gengivelse af sportsbegivenheder, men om oprettelse af en slags parallelbegivenhed hvor fodbolden dels spejler og dels skaber perspektiver p personernes mere eksistentielle overvejelser. En sportslig form bruges som tidsm ssig organisator, ikke for st rre kompositoriske sammenh nge, men for enkeltscener. I Medl beren , 1973, findes et eksempel. Det unge fodboldtalent, Alan, der er blevet hentet til klubben, sidder udenfor i en vigtig kamp, og kampens forl b berettes fra tilskuerpladserne hvor Alan overv rer den sammen med en af de gamle, etablerede spilleres kone. Deres samtale forl ber over 12 sider hvis fortalte tid er den tid en fodboldkamp varer. Selve kampens udfald er afg rende for fortolkningen af deres samtale, b de deres egne fortolkninger af hinanden og l serens fortolkning af dem. Sp ndingen ligger bl.a. i om holdet nu taber uden sit unge talent, og om han i en eller anden selvretf rdig forstand nsker at se sit eget hold, som han er blevet sat af, tabe, og om det f r konsekvenser at tr neren ikke s tter det bedste hold, men skeler mere til de gamle spilleres egoistiske behov end holdets samlede styrke. Forholdet mellem individet og holdet er grundl ggende i al holdsport, og det er et emne som der ofte laves eksistentielle, politiske og sociale analogier over. Det sker ogs her hvor samtalen p tribunen tilsyneladende handler om et fodboldhold, men i underteksten ogs vedr rer et gteskab. 7
Sammenh ngen mellem spillet p banen og det sociale spil udenfor er den funktion som sporten generelt har hos Tage Skou-Hansen, det handler om sporten som analogi for eller fortolkningsperspektiv p det sociale liv uden om sporten. Emnet er ikke s meget sporten selv som det er et socialt mikrokosmos hvori mere generelle, eksistentielle overvejelser kan finde sted. Det er en af sportens hyppigste litter re funktioner, og det kommer vi tilbage til.
En anden fodboldforfatter, Hans-J rgen Nielsen, havde efter arbejdet med Fodboldenglen , som udkom i 1979, en slags vision for en ultimativ fodboldroman. Han kaldte den en dr m og en improvisation. Den forblev en dr m og blev aldrig skrevet, og det var nok meget godt. Dr mmen gik ud p at lave [e]n roman der er som fodbold. Har form som fodbold , og det er sv rt at forestille sig hvordan s dan en skulle se ud. 8 Som det vil fremg , kan ideen om at oph ve skellet mellem sport og kunst og lade kunsten v re fuldst ndig ligesom sporten ikke realiseres. I den fodboldroman som han faktisk skrev, er der da ogs kun meget f , faktisk kun tre, direkte beskrivelser af selve spillet. Resten handler om alt muligt andet. Sportens kunstneriske funktion hos Nielsen minder om den funktion den har hos Skou-Hansen. 9
Hvad er sport?
Hvad sport er, kan man naturligvis ikke svare kort p . Idr tsforskerne diskuterer med j vne mellemrum hvad begreber som gymnastik , idr t og sport skal rumme. Man kan anl gge mange forskellige synsvinkler, blandt de mest almindelige er historiske, etymologiske og ideologiske bestemmelser hvor specielt den nordiske term idr t forbindes med positive f nomener som sundhed, dannelse og demokrati, mens den engelske term sport almindeligvis forbindes med overdreven konkurrence og kommercialisme. For ikke at ende i et ufrugtbart terminologisk ridt, og fordi der i en sk nlitter r sammenh ng meget sj ldent er tvivl om hvorvidt noget er sport eller ej, vil det der i det f lgende menes med begrebet sport , bedst kunne beskrives med en slags prototypisk bestemmelse: en institutionaliseret konkurrence som har kropslig udfoldelse som v sentligt element. At bestemmelsen er prototypisk , vil blot sige at en prototypisk sportsbegivenhed som f.eks. en fodboldkamp p divisionsplan, p et stadion og med tilskuere, falder helt og fuldt inden for bestemmelsen, mens mere perifere varianter som f.eks. den fodboldkamp en flok drenge spiller nede i g rden, ikke falder helt indenfor, bl.a. fordi dens institutionaliserede element er svagere end den rigtige fodboldkamps, men jo alligevel er en slags sport og kan ses som netop en variant af en rigtig fodboldkamp. Drengenes fodboldkamp i g rden falder ogs inden for f nomener som leg eller almindelig fysisk udfoldelse , men vil i det f lgende blive anskuet som eksempel p sport , ikke et prototypisk eksempel, men dog noget der p en r kke afg rende punkter ligner det. Den prototypiske fodbold finder man i en tekst som Hans-J rgen Nielsens roman Fodboldenglen , mens den mere perifere f.eks. findes i et digt som Klaus Rifbjergs Kuglen . Der findes i det hele taget mange skildringer af drenges leg, som har sportselementer, men det vil i h jere grad v re tekster med beskrivelser af typiske sportssituationer der vil v re denne bogs emne. 10
Fodboldskildringerne hos Tage Skou-Hansen, Hans-J rgen Nielsen og Benn Q. Holm, 800-meterl bet hos Knud Lundberg, cykelsporten og bordtennisbeskrivelserne i J rgen Leths sportsdigte er alle sammen prototypiske eksempler p sport: institutionaliserede konkurrencer som ud ves med kroppen.
Idr tsbegrebet betyder i mange sammenh nge stort set det samme som sportsbegrebet, men det har alligevel en generel klang af folkelighed og positivt socialt samv r, mens sport i h jere grad betoner konkurrenceelementet. Man taler almindeligvis om breddeidr tten og ikke om breddesporten , det hedder idr tsforeninger og idr tslivet og ikke sportslivet , sk nt det man dyrker i idr tsforeningerne som regel er sport: h ndboldsporten og fodboldsporten og ikke h ndboldidr tten og fodboldidr tten . En r kke af de enkelte idr ts- eller sportsgrenes betegnelser forekommer tilf ldige, men da der alligevel fornemmes en vis ideologisk valorisering begreberne imellem, vil vi for at undg forvirring i det f lgende kun bruge den ene, og valget er faldet p sportsbegrebet fordi det st rkest betoner konkurrenceelementet som det der adskiller sport fra al mulig anden kropslig udfoldelse.
Det rummer ydermere den analytiske pointe at man i en r kke af de tekster som skal gennemg s, kan iagttage hvorn r noget bev ger sig fra at v re ikkesport til sport: Man kan i nogle af teksterne iagttage hvad sportificering er, n r f.eks. en cykeltur bliver til et cykell b eller en leg bliver til en konkurrence. Sportificering indeb rer i disse situationer en r kke abstraktioner: S vel naturen som det sociale abstraheres.
Naturen abstraheres som bane eller rute i stedet for landskab . Kroppen abstraheres som redskab for opn else af noget uden for kroppen selv. Sportsud velse har ikke kroppens velv re eller sundhed som m l, men bruger kroppen til overskridelse af netop det behagelige og sunde i jagten p point, en god tid eller lignende. Det sociale abstraheres og anonymiseres i og med at ud verne er hold , modstandere , medspillere osv. Den enkelte ud vers sociale identitet er sportsud velsen uvedkommende. I sportificering s ges en oph velse af s vel naturens som socialitetens tvang, den indeb rer i sine st rkeste former naturoverskridelse og moraltilsides ttelse.
Af rent analytiske grunde vil det i nogle situationer v re nyttigt med en slags modbegreb til sporten, og her foresl s begrebet gymnastik - fordi det rummer en r kke vigtige tr k der adskiller den fra sporten. Sporten er alts hovedbegrebet, og gymnastikken vil kun optr de som en slags modbegreb.
Gymnastikken er i Norden udviklet fra den s kaldte tyske gymnastik, som prim rt havde milit r uddannelse for je, til den lingske, eller svenske, gymnastik som mod slutningen af 1800-tallet vinder indpas i de nordiske lande og helt fortr nger den tyske. Den lingske gymnastik, opfundet af den svenske teolog, forfatter og gymnastikp dagog P.H. Ling (1776-1839), havde udviklingen af naturlige, sunde kroppe som sit m l (om den faktisk er sund at dyrke, er en anden sag. Den har en ideal fordring om at v re sund). Konkurrenceelementet i denne kropskultur er svagere, den har tr ningen af kroppen som prim rt form l. Med sporten er det n rmest omvendt, den bruger kroppen som redskab til opn else af noget der ligger uden for kroppen, det v re sig point, en bestemt tid, en bestemt h jde eller lignende. Hvor gymnastikken alts ideelt set har kroppen som m l, har sporten overskridelse af kroppen som sit m l. I sport g lder det om at g re noget hurtigere, h jere, l ngere eller bedre end nogle andre. 11
Disse to begreber, gymnastik og sport, vil i det f lgende betegne aktiviteter der har henholdsvis kroppen og noget uden for kroppen som m l. Det er nok en lidt reduktiv bestemmelse af gymnastikken som historisk set ogs har v ret, og er, en moderne, urban konkurrencesport, men distinktionen tjener mere et analytisk end et historisk opklarende form l.
Fra gymnastik til sport
Forholdet mellem gymnastik og sport kan dog naturligvis ogs iagttages historisk og er blevet det af en r kke skribenter. Der er her en tradition for at se gymnastikken som landlig og f rmoderne, mens sporten tilh rer en urban industrikultur. Denne opdeling er ikke n dvendigvis historisk retf rdig, men ikke desto mindre st rk i m den den tidlige sport blev modtaget p i Danmark. F.eks. i Johs. V. Jensens blik i Den gotiske Renaissance , 1901. Han ser et kontinentalt Europa der er elit rt, tilbageskuende og dekadent, mens man i England udviklede sporten:
Medens Frankrig spillede Marsellaisen, opfandt England Arbejdernes Organisation, det kom dem an paa Resultatet, Idealerne kunde de forel bigt ikke leve af.
Medens Fastlandet frembragte Dekadencen, rejste England Sportsbev gelsen, de vidste, at al Regeneration begynder udvendig fra.
Medens Symbolister, Malere og Skribenter d de af Sult paa Kontinentet, allierede Kunsten sig i England med Industrien og Journalistiken. 12
Det interessante ved Jensens omtale af sporten er i vrigt at han ser den som en kendsgerningernes udfoldelsesform. I det citerede essay - med titlen Kendsg rningen - udfolder han en generel kritik af de kontinentale nationers sv rmeri, hang til symboler, omskrivninger, religi sitet og anden u-eksakthed. Heroverfor fremh ves den angelsaksiske industrialismes fokusering p resultatet, det eksakte og usentimentale - og sporten ses som eksponent for det sidste, som en slags modernitetens destillat.
I Otto Benzons sp jse lystspil Sportsm nd fra 1891 gennemspilles en hel r kke af disse temaer omkring overgangen fra det landlige, f rsportssamfund til et industrialiseret sportssamfund, f.eks. i denne bem rkning om ridehusridning i forhold til ridning i det fri: De skal ikke faa Tid til at kjede Dem. Vi skal tage os nogle Rideture (sm kker med Tungen) i Terr net! Det er noget andet end at kj re Karrussel i et Ridehus. 13 Dramaets prim re motiv er dog sejlsporten og specielt det sociale og konomiske spil omkring en sejlklub. En af diskussionerne drejer sig om at klubben skal have bygget et skib som skal udloddes til medlemmerne. De konservativt indstillede vil have et danskbygget skib, mens den progressive B je foresl r et engelsk skib. Trods sit navn har B je blik for de engelske b des hurtighed, men klubben v lger alligevel at bygge dansk. Da B je efterf lgende i en engelsk b d sl r den danskbyggede klart, afstedkommer det en diskussion hvor de konservativt indstillede hellere vil sejle langsomt p et dansk skib end hurtigt p et engelsk: Hellere bagefter paa et dansk D k end foran paa et fremmed. Saadan er min F drelandskj rlighed! 14 De forst r ikke sportens positivt m lbare logik, de vil ikke underkaste sig Kendsg rningen , og sporten fungerer i teksten som indikator af henholdsvis konservatisme og modernitet. De konservative kalder meget betegnende den engelske b d for en Sejlemaskine .
Den moderne og sportslige pointe er naturligvis at man skal tilsides tte f lelsesm ssige og nationale hensyn. Tabellen lyver ikke, som man siger. Sporten er eksakt og usentimental, den forholder sig kun til sp rgsm let om hvem der kom f rst, den opererer ikke med nogen k b dansk -klausul. Benzons sportsm nd forst r ikke sportens mangel p national sentimentalitet, og gennem sit sejlsportsmotiv laver han en karikatur af et samfund i opbrud, et samfund hvor nye, positive kriterier vinder indpas. Sporten er eksemplarisk og m ske avantgarde i denne udvikling, den er i hvert fald et felt hvor ndringen ses meget tydeligt. 15 Benzons litter re sejl st rkt eller k b dansk -dilemma har sin pendant i den virkelige verden. Den danske K.A. Knudsens oplevelse af engelske og finske h jdespringere er beskrevet i hans bog Om Sport fra 1895. Hans beretning er brugt flere steder i dansk idr tsforskning, her citeres den fra Ove Korsgaards bog Kampen om kroppen , 1982:
Engl nderne havde blot n Tanke: at komme over Snoren, ligegyldig p hvad Maade. De lod altfor tydelig se den Anstr ngelse, som Springet kostede dem, og de gav Folk Indtryk af, at det var visse Kneb, det gjaldt om for at komme h jst. De stillede sig skraat for Snoren, l b i Bugter, krummede sig sammen under Springet og lod sig falde ned baade paa H nder og F dder. Finnerne tog Till b midt for Snoren, rettede sig ud, strax de var kommen over Snoren, faldt ned i et smukt Nedspring og stod derefter, som om det ikke havde v ret dem nogen Anstr ngelse at springe henved 3 Alen. 16
I Knudsens oplevelse st der en engelsk sportsopfattelse sammen med en nordisk gymnastikopfattelse. For de sportslige engl ndere handler det om at komme h jest uanset om man s m lande p h nder og f dder, for finnerne vejer de stetiske hensyn tungest. For Knudsen er der ingen tvivl om at den nordiske tilgang er at foretr kke, og i sportshistorisk lys er der ingen tvivl om at engl nderne fik overtaget. Ligesom Benzons sportsm nd st r K.A. Knudsen i en overgang mellem en gymnastisk kultur og en sportskult.
Kendetegnende for den moderne sportskult er at den abstraherer naturen.
Der har i et vist omfang v ret dyrket noget der minder om sport, f r selve sportificeringen samtidig med industrialismen s tter ind, nemlig i form af gamle overklassesportsgrene som jagt, sejlads, fiskeri og roning. F lles for dem er at de har naturen som sted, og at de bl.a. deri adskiller sig fra den moderne sport. Adelens gamle sportsgrene udfoldes i naturen som den nu er et givet sted. Man g r p jagt i en skov, man sejler rundt om en eller ror om kap mellem to broer - i alle tilf lde er den scene som konkurrencen udspiller sig p , givet p forh nd. Der er ikke tale om standardiserede baner med ensartede og i forvejen internationalt aftalte m l. En jagt det ene r kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med en jagt det andet r, der er en hel masse faktorer som p virker resultatet, som g r de to begivenheder usammenlignelige.
Noget andet g lder for sporten. Den abstraherer naturen og opretter et aftalt felt at virke inden for. En l bebane og en fodboldbane er unaturlige og relativt tilf ldige former. 17 De kunne godt have haft andre dimensioner, men har f et deres form gennem institutionelle aftaler. Derfor kalder man i England den moderne fodbold for Association Football , alts den fodbold der spilles under institutionaliserede regler. Det sikrer at det er det samme spil der spilles overalt. Sporten foruds tter ensartethed og gentagelighed, og det kan kun realiseres inden for organisationer. 18
Det er banen der muligg r sammenligninger mellem de enkelte pr stationer. En fodboldkamp eller et l b den ene dag kan umiddelbart sammenlignes med en fodboldkamp eller et l b den n ste dag. Dette foruds tter pr cise opm linger af banerne og ikke mindst af tiden. Sporten har derfor ogs en r kke teknologiske f nomener som foruds tning. Dette er allertydeligst i en rkemoderne sportsgren som cykling der jo har opfindelsen af en bestemt maskine som sin direkte foruds tning. Den moderne sports konkurrencer minder med deres krav om sammenlignelighed, uafh ngig m ling og eksplicitering af fors gsopstillingens vilk r og dermed dets krav om gentagelighed og uafh ngighed af stedet for dets udf relse om det positivistiske ideal om et naturvidenskabeligt eksperiment.
Ole Skjerk beskriver i artiklen Fjenden hedder Medailler ( Idr tshistorisk rbog , 2001) hvordan sportificeringen i det tyvende rhundredes begyndelse ndrer idr ttens forhold til de fysiske omgivelser. Opf relsen af idr tsanl g g r det muligt at flytte flere og flere sportsgrene inden d re og at tr ne om vinteren. Sporten er p dette tidspunkt i f rd med at markere sig som selvst ndigt samfundsf nomen med selvst ndige bygninger, og der sker en gradvis flytning fra det fri til indend rs sportsanl g.
Geografen John Bale beskriver en lignende udvikling i artiklen Stadium, Theatre, Prison: Ways of Seeing Sports Space ( Idr tshistorisk rbog , 2004). Han ser bl.a. sportshistorien som en slags indhegningshistorie : Med fodbold som eksempel kan man iagttage en s dan gradvis kultivering og indhegning af aktiviteten. Man startede med blot at l be rundt ude i det fri, s hegnede man banen ind, s satte man overliggere oven p stolperne, s delte man banen ind i halvdele og m lfelter, s delte man publikum ind efter sociale kriterier og senere efter hvilket hold de holdt med, og i dag er hver tilskuers billet unik og henviser til t bestemt s de. Der er ikke l ngere st pladser hvor man frit kan bev ge sig rundt, graden af inddeling og overv gning er tiltaget gennem hele den moderne sports historie. Der er tale om en lang kultiveringsproces hvor bent land bliver til totalt styret kultur. Et moderne stadion med alle dets inddelinger, parkeringsb se, mad-og drikkevareboder, tal- og bogstavkoder for de enkelte afsnit osv. er noget af det mest regulerede man kan forestille sig, og det st r i total mods tning til boldspil p f.eks. en eng eller en mark. Dette g lder ogs den urbane placering af sportsanl ggene som ofte befinder sig i idr tsparker eller olympiske byer med sportsanl g til mange forskellige sportsgrene. Disse byomr der er afsk rmede i forhold til resten af byen, og de markerer helt konkret sportens selvst ndigg relse.
I de udend rs sportsgrene spiller naturen stadig en vis rolle som natur, men der er her tale om en antropomorfisk natur som det hedder i Roland Barthes essay om landevejscykling fra 1957. 19 Cykelrytterne skal g re det naturstridige, men naturen svarer igen som ubekendt joker i form af d rligt vejr og andre ustyrlige elementer. Det g lder for alle udend rs sportsgrene, og det sker j vnligt at man aflyser fodboldkampe p grund af t ge, at man uds tter de store tennisturneringer p grund af vejret, afkorter en etape i Tour de France p grund af sne osv. Noget af sportens fundamentale tiltr kning ligger i denne kamp mellem den planlagte, kalkulerende kultur og den uforudsigelige natur - som netop tildeles en funktion som uforudsigelig natur fordi den indrammes af sportens bane eller rute .
I Peter Seebergs novelle Spionen fra 1962 findes en meget pr cis beskrivelse af hvad der sker med et landskab n r det sportificeres og bliver til en tr ningsrute for cykelryttere. Novellen handler om en spion der fors ger at blive optaget i en gruppe cykelrytteres tr ningss ndage. Den handler mest om individets genvordigheder med de sociale omgivelser, men udspilles alts i et motiv fra sportens verden:
Denne fjerde s ndag cykler vi for fjerde gang til Slangerup og retur. Landskabet spiller ikke nogen rolle for os. Vi er ikke lyrikere; vellysten ligger i den vedligeholdte aktivitet. Vejene er ikke vore venner, men modstandere, som skal overvindes. Verden bringes p den m de p ganske enkle formler, modige og flintgr . - Jeg ved, at turen den femte s ndag og den sjette s ndag og s fremdeles vil g til Slangerup retur. Jeg har engang v ret i Slangerup; p disse ture er jeg holdt op med at t nke p , hvilken by den er. Den er det punkt, hvor vi begynder bagfra og ruller vor aktivitet ind mod udgangspunktet. 20
En by bliver til et punkt, et landskab til en rute og vejene til modstandere n r de underl gges sportens krav. Seeberg registrerer fuldst ndig pr cist hvad sport er, og at den handler om overvindelse af modstand. Det er i vrigt ikke sikkert at Seebergs rinde overhovedet er at skildre sporten, det er snarere den moderne tilv relses anonymitet hans novelle handler om, men sporten stiller sig pudsigt nok til r dighed som motiv at skildre netop dette med.
En roman som det er oplagt at inddrage her, er Knud Lundbergs Det olympiske h b , 1955, hvori den danske hedebondes n Erling deltager i en OL-finale i 800-meterl b. Grunden til at Erling er blevet s god til at l be netop denne distance, er at der var pr cis 400 meter hjemme fra hans for ldres hus til flagstangen p hans farfars g rdsplads. N r Erling som dreng l b over til flagstangen, rundt om den og tilbage igen, havde han alts tilbagelagt en olympisk distance, uden at det dog var derfor han gjorde det. Deri ligger Lundbergs romantiske sportskritik. De vrige deltagere er degenererede, unaturlige resultater af alle de abnorme tr ningsmetoder man kan forestille sig. Den danske Erling, derimod, har et s rligt talent for denne distance p grund af et naturligt, eller i hvert fald tilf ldigt, forekommende vilk r som derfor i romanens logik tolkes som noget s rlig delt. 21
Per Olov Enquists fort lle

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents