Kunsten taler
138 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

Kunsten taler , livre ebook

-

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
138 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Kunsten taler handler om billeder. Billeder af alle slags fra oldtidens guldgubber og vikingetids-runesten over romanske stenarbejder og senmiddelalderlige trAeskulpturer til vAerker af Claude Lorrain, Hoppe, Brancusi, Lundstrom, Balle, Heerup og Per Kirkeby.Bogens titel refererer til Carl-Henning Pedersen, der for over tres ar siden skrev om figurerne i den romanske kunst: De ser pa en, og man horer alt.Kunsten taler er udgivet i anledning af kunsthistorikeren Lise Gotfredsens 75-ars fodselsdag og indeholder 13 bidrag fra forskellige fagomrader. Navnlig er Kunsthistorie reprAesenteret; men bogen rummer ogsa artikler om historiske og arkAeologiske emner.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 01 janvier 2004
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771246162
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 5 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,0080€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

Kunsten taler
- Festskrift til Lise Gotfredsen p 75 rs dagen
Forord
N r snakken blandt folk, der har l st Kunsthistorie ved Aarhus Universitet i perioden mellem 1965 og i dag, falder p deres studietid, er der t forhold, de alle er enige om: Lise Gotfredsens undervisning er noget af det mest l rerige, inspirerende og nyttige, de har f et med sig ud i den s kaldte virkelighed".
I anledning af Lise Gotfredsens 75 rs f dselsdag den 10. november har en kreds af hendes tidligere og nuv rende studerende, kolleger og samarbejdspartnere taget initiativ til n rv rende festskrift, hvormed vi nsker at hylde og at takke hende. For nogle af os g r bekendtskabet kun f r tilbage, men for andre drejer det sig om en menneskealder. For os alle g lder imidlertid, at det faglige og personlige udbytte er helt uvurderligt.
Om den romanske kunst, der har Lise Gotfredsens s rlige interesse, har Carl-Henning Pedersen engang (i Helhesten 1942) sagt, at den ikke er s rlig bev get i sit udtryk. Figurerne taler ikke med munden, men med det tavse altsigende blik. De ser p en, og man h rer alt". V rkerne skulle s ledes ikke v re afh ngige af fortolkere eller teoretikere. De taler deres eget tavse og inderlige sprog. Ikke desto mindre er der mennesker, der er bedre til at se og til at lytte end de fleste andre; og i de helt sj ldne tilf lde, hvor denne sensibilitet og benhed ledsages af et veludviklet instinkt for og vilje til formidling, er der mulighed for, at flere jne vil se, og flere rer h re.
Et s dant menneske er Lise Gotfredsen, og derfor kalder vi dette festskrift Kunsten taler".
Redaktionen retter en varm tak for konomisk st tte til Aarhus Universitets Forskningsfond, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck s Fond, Landsdommer V. Gieses Legat, Overretssagf rer L. Zeuthens Mindelegat og Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse.

Lise Gotfredsen p L gumkloster H jskole i 1985. Billede fra: Claus Grymer. N r kruseduller bliver til et verdensbillede", Kristeligt Dagblad, 1985-08-31. Gengivet med tilladelse fra Kristeligt Dagblad .

Lise fort ller om kapit lerne i krypten til St. B nigne Katedralen, Dijon. Studietur til Bourgogne med elever fra Afdeling for Kunsthistorie, Aarhus Universitet, april 2001. Foto: Tina Degn 2001 .
De g defulde guldgubber
- Fra m nter til mennesker
MIA B GEBJERG
F rste gang disse oldsager med den s rpr gede betegnelse omtales i litteraturen er i m ntforskeren Otto Sperlings afhandling De nummorum bracteatorum et cavorum fra 1700. P det tidspunkt blev de imidlertid ikke betragtet som en selvst ndig genstandsgruppe, men omtales af Sperling som firkantede, aflange hule guldm nter. 1
I Jacob von Melles l rde ark ologiske afhandling Commentatiuncula de simvlachris avreis, qv in Boringholmia, Maris Balthici insvla, agris ervvntvr fra 1725, hvor han p grundig og systematisk vis beskriver og fors ger at afd kke meningen med 20 sm menneskefigurer af guld fundet p Bornholm under markarbejde, opfattes guldgenstandene ikke l ngere som m nter, men som mytologiske guldbilleder, der i oldtiden har v ret anvendt som en slags husguder, alts noget ganske andet end et betalingsmiddel. 2
Interessen omkring dem er steget ganske betragteligt i l bet af de ca. 300 r, der er g et, fra man blev opm rksom p f nomenet i videnskabelig forstand, og specielt i l bet af de sidste ca. 20 r er der foretaget omfattende unders gelser inden for omr det. Dette skyldes prim rt, at bestanden af guldgubber blev mangedoblet ved tre s rligt store fund p Bornholm, p Fyn og i Sydsverige. Men hvad er det s for noget disse guldgubber? Det er n rv rende artikels m l i hovedtr k at fors ge at give et overblik over den nuv rende viden om guldgubberne fra det h ndgribelige: Hvad er de lavet af? Hvorn r er de fra? Hvor er de fundet? Til det mere uh ndgribelige: Hvem forestiller de? Hvad har de v ret brugt til i det forhistoriske samfund? Hvem brugte dem? Og hvad skete der med dem efter brug? Som det ofte er tilf ldet med forhistoriske emner, rejser hvert svar adskillige nye sp rgsm l, og det kan derfor ikke undre, at kun f af disse sp rgsm l kan besvares fyldestg rende.
P st rrelse med en fingernegl
Guldgubber er sm figurer med forskellige fremstillinger af mennesker og dyr, der enten er pr get eller sk ret og ridset ud i ganske tyndt guldblik af varierende l dighed. De kan v re iblandet kobber eller s lv. Ganske f er dog af rent s lv. Pr get p disse gubber kan v re sv rt at tyde, idet motivet ikke st r s klart som p gubberne af rent guld. De kan til geng ld v re s skarpe i pr get, at selv de mindste detaljer stadig fremst r helt tydeligt.

Fig. 1. Udvalg af guldgubber fra Sorte Muld, Bornholm. Bornholms Museum, R nne. Foto: Kit Weiss .
Selvom kvaliteten af aftrykket bliver bedre, jo l digere guld der anvendes, er der ikke noget, der tyder p , at det er guldgubbernes metalv rdi, der har v ret i fokus for jernalderens mennesker, dertil er deres v gt for lille. Der er heller ingen sammenh ng mellem motiv og metallegering, idet der er variationer mellem gubber med forskelligt motiv, men ogs variationer mellem gubber med samme motiv. 3
Der er to hoved rsager til, at man har brugt guld til fremstilling af guldgubber. Den ene er guldets symbolv rdi som det dleste og fornemmeste af alle metaller. Det er fyrsternes og gudernes metal, og det har v ret eftertragtet og beundret som intet andet materiale i rtusinder. Den anden er af praktisk karakter, idet det bl de metal var let at bearbejde for jernalderens guldsmede med et smukt resultat tilf lge. P guldgubbernes tid fra omkring det 6. rh. til omkring det 8. rh. e.Kr., fandtes der tillige store m ngder guld i Norden. Faktisk overg r guldm ngden i germansk jernalder, hvad der kendes fra nogen anden periode i oldtiden, og perioden kaldes med rette den nordiske oldtids guldalder. 4
Der er i dag bred enighed om, at guldet til fremstilling af guldgubber kom fra s vel skrot fra romerske kunst- og brugsgenstande som fra romerske m nter, de s kaldte solidi , som der var en ivrig handel med i jernalderen. 5 De mange luksusgenstande kom til Norden, hvor de blev smeltet om og genskabt som f.eks. halsringe, beslag og guldgubber. Det kan m ske undre, at et materiale, der er for bl dt til praktisk anvendelse som v ben eller v rkt j, var af s stor betydning for jernalderens mennesker, men her m man ty til fantasien og forestille sig et samfund, hvor guldets betydning mere var knyttet til begreber som re, guddommelighed, myter og magi end til prestige og k bekraft. 6
Der er intet, der tyder p , at guldgubberne er blevet importeret andre steder fra. Derimod er det overvejende sandsynligt, at de er fremstillet i Norden dvs. Danmark, Norge og Sverige. Dette underbygges af fundet af stempler til pr gning af gubber, de s kaldte patricer. I 1990 fandt man p en mark n r Klemensker p Nordbornholm noget s sj ldent som relieffet af en mandsfigur i bronze til pr gning af guldgubber, den s kaldte M lleg rdspatrice. Det var et sensationelt fund, idet der kun kendes f andre eksemplarer: s ledes et brudstykke fundet p Sj lland og senest fire patricer i Upp kra-bebyggelsen udenfor Lund, det st rste antal fundet p n lokalitet. 7
P jernalderbopladsen Sorte Muld n r Svaneke p Bornholm, hvor det st rste antal guldgubber er fundet til dato, er der m rkeligt nok ikke fundet patricer. Til geng ld er der fundet afsk rne guldkanter i samme lag som gubberne, sm guldklumper med samme v gt som en gennemsnitsgubbe samt sm tynde guldplader uden pr g. Der er s ledes stor sandsynlighed for, at de er blevet fremstillet her. 8 Heller ikke ved Lundeborg p Fyn, ca. fem km fra Gudme, hvor Danmarks anden st rste koncentration af guldgubber er fundet, er der konstateret patricer, men ogs denne lokalitet viser tegn p , at fremstilling af gubber kan have fundet sted her. P et omr de, der tolkes som Danmarks ldste handelsplads fra jernalderen, hvor folk fra n r og fjern m dtes og udvekslede varer, er der fundet flere tusinde genstande, hvoraf en del er affald fra forskellige h ndv rk f.eks. guld- og s lvsmede. 9
Fremstillingen af guldgubber er formodentlig foreg et ved, at en patrice er blevet monteret i et fast underlag s som en tr klods. Derp har guldsmeden lagt en papirtynd guldplade ovenp og til sidst et stykke eftergivende materiale f.eks. l der. Pr get er blevet til ved et kraftigt tryk sandsynligvis et slag med en hammer. En patrice kunne bruges mange gange. Mikroskopiske uregelm ssigheder i M lleg rdspatricen viser, at omtrent 70 gubber fra Sorte Muld med sikkerhed er fremstillet p den (fig. 2).

Fig. 2. M lleg rdspatricen med tilsvarende guldgubbe. Tegning: Eva Koch. Watt (1997), s. 51 .
N r en patrice blev slidt og udvisket i pr get, fremstillede man enten en ny i fri h nd eller reparerede den gamle. Et eksempel p en reparation ses af en figur fra Sorte Muld, der viser, at figuren p patricen p et tidspunkt har f et nyt h r. Var man utilfreds med resultatet, kunne man ogs v lge at rette gubben til efter pr gningen f.eks. ved at indridse eller pr ge nye eller manglende detaljer. Fremstillingen af guldgubber kunne effektiviseres ved at placere flere patricer ved siden af hinanden p samme plade, men at skille dem ad efter pr gningen kunne godt v re vanskeligt. En gubbe har s ledes f et f dderne sk ret af - de befinder sig over hovedet p en anden figur. 10
De pr gede guldgubber har forskellige former. Nogle er firkantede enten rektangul re eller kvadratiske, og andre er afrundede, men motivm ssigt holder de sig indenfor fire hovedtyper med mindre variationer. De udsk rne figurer er i h j grad individualister og dermed sv rere at gruppere. Variationerne indenfor denne type sp nder vidt, selvom ogs disse gubber ser ud til at gruppere sig i hovedmotiver.
Ser man guldgubber afbilledet i en bog, er de som regel st rkt forst rret, for i virkeligheden er de helt n

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents