Dannelse
148 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

Dannelse , livre ebook

-

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
148 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Siden ungdomsoproret i 1968 har dannelse vAeret et omdiskuteret og misbilliget begreb, der med sin dubiose og altmodische klang blev identificeret med smaborgerligt snobberi og ligegyldig viden. Imidlertid har man inden for de seneste ar kunnet konstatere, at dannelse pa ny er blevet noget, der diskuteres. Det betyder, at sporgsmalet, Hvad er dannelse?, bliver stadig mere patrAengende.Det definitive svar findes sandsynligvis ikke, men denne bog giver adskillige bud pa, hvordan man kan forsta begrebet dannelse. Bogen indeholder bidrag fra videnskabelige medarbejdere pa 20 af institutterne pa Aarhus Universitet. Bidragene tager netop udgangspunkt i, hvordan man kan tAenke pa dannelse, nar man som forsker er tilknyttet et af de mange institutter pa universitetet. Bogen indledes med en introduktion til dannelsesbegrebet af den mangearige rektor ved Aarhus Universitet, Henning Lehmann. Derefter er bogen inddelt i fire storre afsnit med overskrifterne Dannelse i dag, Dannelse i forandring, Dannelse i fag og Dannelse i kontekst.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 27 septembre 2002
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771245370
Langue Danish

Informations légales : prix de location à la page 0,0097€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

Redigeret af Martin Blok Johansen
Dannelse
Aarhus Universitetsforlag
Dannelses dannelse
Obrasowanije hedder det p russisk, p italiensk creazione eller educazione , forma o p portugisisk og bildning p svensk, p tysk Bildung , sivistys p finsk, eruditio , humanitas eller mentis animique informatio p latin og paideia p gr sk, p fransk culture g n rale , og liberal education eller self-formation p engelsk. P dansk hedder det dannelse , og det er dannelse, n rv rende bog omhandler. Dannelse i de fleste af dette begrebs mange betydninger.
Det danske ord dannelse er fra ldre nudansk og er dateret til omkring 1600-tallet. Det er verbalsubstantiv til verbet danne , der er en afledning af det for ldede adjektiv dan . Dette dan er et l n fra det middelalderlige, nedertyske d n , der betyder gjort , og som igen er perfektum participium af d n , der betyder g re , og som tillige er oprindelsen til det tyske tun og det engelske do . Indholdet af ordet er alts b de g re og gjort .
Netop en s dan distinktion kommer til udtryk i Ordbog over det Danske Sprog , hvor det hedder, at dannelse kendetegner det at frembringe, fremstille, skabe noget, ell. det at noget frembringes, fremstilles ell. skabes; frembringelse; skabelse; is r: opstaaen; tilblivelse og dertil det at forme(s) eller tildanne(s) ; i s danne tilf lde har indholdet af ordet betydningen g re . Imidlertid kendetegner dannelse ogs , hvad der er frembragt, opstaaet ell. skabt og tillige den m de, hvorpaa noget er formet ell. tildannet ; i s danne tilf lde har indholdet af ordet betydningen gjort . Det betyder alts , at dannelse dels betegner det, at noget skabes eller opst r (som det for eksempel kommer til udtryk i en formulering som partiet er under dannelse ), og det, at noget er skabt eller opst et (som det for eksempel kommer til udtryk i en formulering som jordlagene er dannelser fra kridttiden ). S ledes kan ordet dannelse dels betegne en proces, og dels resultatet af en s dan proces.
I begyndelsen af 1800-tallet anvendes dannelse desuden i betydningen oplysthed . Denne tidssvarende betydning er forbundet med den danske overs ttelse af det tyske substantiv Bildung , der indeholder bibetydningerne opbygning og form , hvilket korresponderer med det danske dannelse , eftersom det tyske Bildung s ledes ogs kan betegne s vel processen som resultatet. Grundbetydningen af Bildung er Bildung zur Humanit t , der knytter sig til den forestilling, at eksistensen ikke l ngere er givet p forh nd ved en ekstrahuman orden, men er noget, mennesket selv skal virkeligg re ud fra den maksime, at menneske ikke er noget, man er, men noget, man skal danne sig til. M let med dannelsen bliver s ledes at indfri fordringen om at blive det hele menneske , der indeholdes i det oprindelige gr ske dannelsesbegreb, paideia , og som konsolideres i den latinske id om sj lens opdyrkning , cultura animi . Disse betydninger af Bildung , paideia og cultura animi bibeholdes i det indhold af dannelse , der fremkommer i 1800-tallets Danmark. If lge Ordbog over det Danske Sprog betegner ordet derefter dels en udvikling af aandelige anl g og evner , og dels resultatet af den betegnede udvikling . S ledes indeholder ordet dannelse , n r det kvivalerer med det tyske Bildung , fortsat den grundl ggende tvetydighed, at det betegner s vel processen som resultatet af processen. Desuden betegner det nu is r almindelig oplysthed p de forskellige kulturomr der , hvilket dels kommer til udtryk i ovenst ende citat fra Ordbog over det Danske Sprog , og dels ved Lucius Annaeus Senecas genopdagede latinske sentens divinarum et humanarum rerum scientia , der kan overs ttes til studiet af alt mellem himmel og jord ; alts studiet af alt fra jordisk til himmelsk! Tidsm ssigt er det tillige p dette tidspunkt, at dannelse kommer til at betegne en kultiveret optr den , med dydssubstantiver som godhed og taktf lelse , og prydsadjektiver som veluddannet og velopdragen ; alts alt det, der udfoldes under begrebet hjertets dannelse .
Generelt varierer og veksler indholdet af begrebet dannelse s ledes mellem at v re ensbetydende med den h jeste og mest gennemgribende ndelige udvikling og at v re identisk med kultiveret og velopdragen adf rd.
Overordnet betragtet kan man derfor tale om dannelse som social norm , der omhandler dannelsens ydre v sen og fremtr delsesformer, s ledes som den if lge Den store danske encyklop di kommer til udtryk gennem en vis viden, smag, livsf relse og adf rd , og dannelse som p dagogisk norm , der dels omhandler den proces, hvorigennem et menneske tilegner sig viden, f rdigheder og holdninger , og dels resultatet af denne proces.
Underordnet betragtet kan man tillige tale om etisk dannelse og stetisk dannelse , om intellektuel dannelse og sproglig dannelse , om kropslig dannelse og om hjertets dannelse . De fleste af disse afarter af dannelsesbegrebet beskrives i den bog, De netop nu sidder med i Deres h nder.
Bogen indeholder bidrag fra videnskabelige medarbejdere p 20 af institutterne p Aarhus Universitet. Bidragene tager netop udgangspunkt i, hvordan man kan fremstille dannelsesbegrebet, n r man er tilknyttet et af de mange institutter p Aarhus Universitet som forsker. De enkelte bidrag varierer i omfang fra 9 til 24 sider, og hvert bidrag indledes med et resum . Bogen indledes med en introduktion til dannelsesbegrebet af den mange rige rektor ved Aarhus Universitet, Henning Lehmann. Derefter er bogen inddelt i fire st rre afsnit med overskrifterne Dannelse i dag , Dannelse i forandring , Dannelse i fag og Dannelse i kontekst . Afsnittet Dannelse i dag indeholder fire bidrag, der alle har til hensigt at introducere begrebet og afd kke, hvordan dannelsesbegrebet fremst r i begyndelsen af det 21. rhundrede. Derefter f lger afsnittet Dannelse i forandring , hvor seks forskere fremstiller begrebet transhistorisk og redeg r for dets opst en og udvikling. I afsnittet Dannelse i fag beretter fem forskere om begrebets tilh rsforhold til netop deres fag, ligesom fem forskere i det afsluttende afsnit, Dannelse i kontekst , beskriver dannelsesbegrebet i bestemte kontekstuelle sammenh nge.
Bagest i bogen er der en liste over den litteratur, der er refereret til i bogen, en liste over supplerende litteratur samt et navneindeks.
Afslutningsvis vil jeg takke en r kke personer, der har v ret st rkt medvirkende til dannelsen af denne bog - s vel fra processen som til resultatet af denne proces. F rst og fremmest tak til alle bidragyderne, der skabte bogen. Tak til Aarhus Universitets Forskningsfond for st tte til udgivelsen. Tak til Pernille Pennington og Claes Hvidbak fra Aarhus Universitetsforlag for at tage en redakt rnovice i h nden. Tak til Finn Olesen og Ole H iris for den venlige assistance - og til Jens Hougaard for den vanlige.

rhus, sommeren 2002
Martin Blok Johansen, redakt r
Dannelsen og nogle af dens kontekster
Henning Lehmann
REKTOR P AARHUS UNIVERSITET 1983-2002

Indledning
N r man siger ja til at s tte pen til papiret i en sammenh ng, hvor man ikke skal st specifikt fagligt til ansvar, men tror at kunne tillade sig at bringe nogle henkastede bem rkninger til torvs, b r man selvf lgelig i det mindste have en fornemmelse af at kunne st til ansvar over for en selv med hensyn til de synspunkter, de konklusioner, de kongs- eller tvangstanker, man (direkte eller indirekte) ryster op med.
Lad mig derfor fluks i denne indgangsb n, advarsel eller captatio benevolentiae , som jeg vel af hensyn til potentielle, dannede l sere b r kalde disse forbem rkninger, bem rke, at jeg kun har sagt ja til at bidrage til bogen om dannelse, fordi jeg finder, at en tilv relse i uddannelsesbranchen i en eller anden udstr kning tvinger en til en gang imellem at sp rge, hvordan branchen forholder sig til sit hovedbegreb og sin indholdsangivelse, hvis/n r den lille forstavelse ud- tages bort. Min vej frem til at formulere nogle afsluttende bem rkninger, is r sp rgsm l, herom vil m ske v re lidt slynget; til geng ld vil den have st rke elementer af primitivitet og i hele forl bet v re mere sp rgende end svarende.
Tre floskler
Tre floskler har (af og til p delvis generende m de) h rt med til min kulturelle, dannelsesm ssige bagage. S rlig ndrige er de ikke, snarest - som forudskikket - lidt primitive. Men de kan m ske alligevel hj lpe os (i hvert fald mig) ind i det landskab, som udg res af dannelsesbegrebet og dets kontekster.
F rste floskel lyder: Det kan man ikke, n r man er dannet og ud af god familie . Den f lsomme l ser vil kunne opfatte, at sentensen m ske kunne bruges tungt og direkte - men ogs (og snarere) med en formentlig sund ironi og selvironi af den, der ikke var helt sikker p at kunne opfylde kravet om at v re ud af god familie og (dermed?) kvalificeret til betegnelsen dannet . Endvidere vil den f lsomme l ser for sit indre re kunne h re, at dannelse i denne formel s tter gr nser for g ren og laden, m ske ogs for sigen og menen. I sin banalitet fort ller flosklen alts , at dannelse vist har at g re med gr nser, der s ttes i en socialiserende, kultiverende eller personlighedsdefinerende proces. Men vigtigere (efter min h resans) er den som antydet formuleret, s man m sp rge sig selv, om man kan forholde sig til dannelse uden en form for afstand, hvad enten denne kvalificerer til en fin definition som dialektisk distance eller bare aktiverer ironiens og selvironiens for menneskets ndelige anatomi s vigtige nervetr d.
Anden floskel er tungere. Den taler om en hjertets dannelse modstillet en anden - mere udvendig form for dannelse (j vnf r dog ogs nedenfor om, hvad der i henhold til et leksikonopslag er modbegreb til hjertets dannelse ). Normalt bruges formlen vist s dan, at der ikke er nogen s rlig rummelig plads for ironi eller anden munterhed, men der tages atter udgangspunkt i en dobbelthed, her noget indre og dermed godt, i hvert fald bedre, st

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents