De umulige born og det ordentlige menneske
280 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

De umulige born og det ordentlige menneske , livre ebook

-

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
280 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

De umulige born og det ordentlige menneske handler om etniske minoritetsborns identitetserfaringer i den danske folkeskole. Den viser, at de etniske minoritetsborn - stik imod skolens og lAerernes intentioner om integration - oplever, at der er et skarpt skel mellem danskere og etniske minoriteter. Bornene foler, at den danske og andre nationale identiteter er hinandens modsAetninger, og at de etniske minoritetsborn laver ballade og er darlige elever, hvorimod danske born opforer sig pAent og er dygtige elever. Men hvorfor bliver nationale og religiose identiteter sa vigtige i folkeskolen? Og hvorfor ender isAer muslimske drenge i kategorien som skolens ballademagere?Disse sporgsmal besvarer bogen gennem en analyse af skoleinstitutionen og borns identitetsopbygning omkring fAellesskaber og kulturelle former. Her bliver det tydeligt, hvordan den danske folkeskoles ideal om det ordentlige menneske bringer begreberne om kon, nationaliteter og religion ind i samspillet mellem born og lAerere pa en made, som ikke fremmer integration.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 14 septembre 2009
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771245400
Langue Danish

Informations légales : prix de location à la page 0,0130€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

LAURA GILLIAM
De umulige b rn og det ordentlige menneske
Identitet, ballade og muslimske f llesskaber blandt etniske minoritetsb rn
Til C.K.
Forord
Bogen her handler om en gruppe b rn og deres l rere. I det f lgende vil de og deres liv i skolen blive beskrevet, analyseret og diskuteret, men f r jeg s ledes g r dem til forskningsobjekter, vil jeg sige dem og S nderskolens ledelse en stor tak for, at de har givet mig lov til at studere dem og bruge deres tid p interviews og sp rgsm l.
Bogen er baseret p et ph.d.-projekt udarbejdet ved Danmarks P dagogiske Universitet. Arbejdet med unders gelsen, analysen og siden ph.d.-afhandlingen har v ret et langt sejt tr k. At det kun sj ldent har v ret surt er i h j grad pga. de mennesker, jeg har haft omkring mig. Jeg t nker her ikke mindst p mine gode kolleger p Institut for P dagogisk Antropologi og p b rnegangen , der har gjort mit daglige arbejdsliv rart og inspirerende. Jeg vil dog frem for alt takke min vejleder Eva Gull v og bivejleder Bolette Moldenhawer, som har haft t lmodighed med min st dighed, ladet mig f lge projektet til d rs og st et mig bi undervejs. Eva skal have en s rlig tak for sin uvurderlige daglige st tte, engagement og kloge vejledning. Hun og min mand Henrik, har gennem deres engagerede l sning og kritik bidraget v sentligt til afhandlingen. Dertil har jeg f et en stor hj lp fra Signe Skovgaard og Kristoffer Nilsson, der har transskriberet mine interviews, Mikkel Thelle som har l st og kritiseret og ikke mindst Dil Bach, der har v ret en uundv rlig hj lp i slutspurten.
Og s er der dem, som skal have tak for at v re der gennem tykt og tyndt; min familie Ke, John, Marie, Andreas og Nanna og dem, der ikke burde st sidst, fordi de altid kommer f rst; Henrik, Hannah, Isak og Rosa.
Laura Gilliam
DEL 1 Indledning
Etniske minoritetsb rns identitetsforst elser i en k benhavnsk folkeskole
Enrico og Hamid spiller Twister mod Casper og Rasmus i et frikvarter. Drengene st r p en stor spilleplade af plastik og skal flytte h nderne og f dderne rundt mellem forskellige farvede felter, s de kommer til at st i helt akavede stillinger. Hvis de v lter, er de ude af spillet. Merdzan kommer ind i klassen, hopper op p et bord og s tter sig til at se p , mens han dingler med benene: Jah, det er araberne mod danskerne!" Jeg sp rger ham, hvem han holder med: Med perkerne selvf lgelig, de skal vinde over danskerne, de sorte skal vinde. " Merdzan afbryder sig selv, fordi Casper v lter: Jaah, nu r g en dansker ud! "
(frikvarter i 6. kl.)
Denne bog handler om etniske minoritetsb rns identitetserfaringer og identitetsforst elser i folkeskolen. P baggrund af syv m neders feltarbejde blandt b rn og deres l rere i en klasse p S nderskolen, ser jeg p de identitetskonstruktioner, der finder sted i skolen, og dermed p , hvilken betydning skolen har for etniske minoritetsb rns forst elser af sig selv og for deres tilknytning til forskellige f llesskaber. Skolens betydning for etniske minoritetsb rn understreges af skolefolk og ikke mindst fra politisk side: Skolen er den centrale samfundsintegrerende institution, og alle b rn, men is r b rn, der st r uden for det danske f llesskab, m gennem den for at kunne indg produktivt samt socialt og kulturelt integreret i det danske samfund.
Bogen her vil l gge en anden vinkel p skolens betydning for de etniske minoritetsb rn. Mit argument er, at disse b rns erfaringer i skolen er af afg rende betydning for deres identitetskonstruktion; det vil sige for, hvorledes de forst r deres individuelle kendetegn, evner og potentialer, deres position i skolen og det danske samfund og deres tilh rsforhold til sociale kategorier og f llesskaber. Denne vinkel kan v re med til at forklare, hvad nationale unders gelser har p peget, nemlig at etniske minoritetselever generelt klarer sig d rligere i den danske folkeskole end etnisk danske elever. Forklaringerne har st et i k fra skolens og politikernes side: De etniske minoritetsb rn mangler danskkundskaber, n r de starter i skolen, der er en kulturkl ft mellem skolen og b rnenes hjem, disse hjem bakker ikke op om b rnenes skolegang eller kan ikke give deres b rn den n dvendige st tte, og is r drengene har ikke respekt for l rerne eller for skolens regler.
Jeg vil her argumentere for, at en vigtig del af forklaringen p etniske minoritetsb rns ringe skoleudbytte ligger i de identitetserfaringer, de g r sig under deres skolegang. Hvad jeg dertil vil vise, er, at disse identitetserfaringer spiller en central rolle for de etniske minoritetsb rns forhold til det danske samfund. Ser man p b rnenes identitetserfaringer, kan man se, at skolen og skolegangen ikke altid tjener sit form l om at integrere og dygtigg re de etniske minoritetsb rn, men at disse b rns, men ogs deres etnisk danske klassekammeraters, erfaringer i skolen kan resultere i en r kke forst elser, som modarbejder disse gode intentioner.
Klassen 4.a/6.a i S nderskolen kan netop vise dette. 1 Sk nt 4.a/6.a bliver opfattet som en velintegreret klasse, er der blandt b rnene en udbredt opfattelse af, at skolen er delt op i en gruppe af danskere og en gruppe, som b rnene kalder indvandrere , udl ndinge , perkere , arabere eller muslimer , og at disse to grupper st r i en form for opposition til hinanden. Selvom opdelingen ikke altid er relevant, er den, som Merdzan viser i det indledende citat, en opdeling, som ofte bliver anvendt i b rnenes sociale interaktioner. I situationen citeret ovenfor ser Merdzan s ledes ikke bare Enrico, Hamid, Rasmus og Casper spille Twister, men nogle b rn, han kategoriserer som danskere , arabere , perkere og sorte . Ligesom Merdzan bruger ogs de andre b rn i 4.a/6.a dagligt forskellige kategorier til at betegne sig selv og hinanden, og dermed tilskriver de sig selv og andre identiteter. De till gger dertil disse identiteter en r kke normative betydninger, som strider stik imod skolens nske om at sikre tolerance og positiv selvudvikling hos b rnene. S vel klassens etniske minoritetsb rn som de etnisk danske b rn taler s ledes om, at udl ndinge , muslimer, perkere, indvandrere eller arabere , og is r drengene blandt disse, er d rlige elever , der laver ballade og er aggressive , men at danskere er dygtige elever , som opf rer sig p nt . Sp rgsm let er, hvor b rnene i 4.a/6.a har disse forst elser fra, og hvorfor etniske og religi se identiteter f r relevans og disse betydninger i skolen, men ogs hvorfor indvandrerdrenge eller muslimske drenge ender i kategorien d rlige elever og ballademagere - og kategoriseres som skolens umulige b rn .
I bogen her vil jeg vise, at dette ikke blot kan forklares med de typiske henvisninger til fordomme, problematiske kulturm der eller d rlig opdragelse. Klassens l rere bruger ikke etniske eller religi se identitetskategorier over for b rnene, og de har et st rkt nske om ikke at markere etniske skel, men opdrage b rnene til tolerance. S nderskolen arbejder ud fra et positivt kultursyn , og t af den danske folkeskoles grundprincipper er at udligne skel og behandle alle elever lige. Og sidst, men ikke mindst, kommer klassens etniske minoritetsb rn fra s forskellige hjem og fra s forskellige etniske baggrunde, at man ikke p nogen m de kan tale om, at de bliver opdraget p samme m de, eller at deres for ldre har en f lles kultur eller tilgang til skolen. Igennem en analyse af skoleinstitutionen, af l reres praksis og forst elser og af b rns erfaringer, strategier og relationer til hinanden og til l rere i skolen, vil denne bog vise, at man ikke blot kan placere skylden hos enten for ldrene, b rnene eller l rerne. Selvom b rn kommer til skolen formet af deres tidligere erfaringer og sociale positioner i samfundet, m man ogs se p de sociale processer i skolen og se, at skolens umulige b rn" og dens ideal om det ordentlige menneske" f r bestemte k n, etniske og religi se identiteter i et komplekst samspil mellem b rn og l rere, der er irammesat af skoleinstitutionen og dens institutionelle logikker.
4.a/6.a - den umulige klasse
Etniske minoritetsb rns identitetsforst elser i den danske folkeskole udg r bogens generelle fokus. Og idet Merdzans klasse - 4.a/6.a - er den case, som jeg vil analysere, er det de etniske minoritetsb rns identitetsforst elser i denne klasse, der udg r bogens specifikke fokus. 4.a/6.a g r som n vnt p S nderskolen, som er en middelstor tosporet skole, der ligger i et af de oprindelige k benhavnske arbejderkvarterer. Skolen er valgt som en ganske almindelig dansk folkeskole med en betragtelig andel etniske minoritetselever - ca. 40 %. Med almindelig menes, at skolen har et elevoptag og en p dagogik, der ikke skiller sig v sentligt ud fra andre folkeskoler. Jeg beskriver skolen og dens l rere i n rmere detaljer i kapitel 2, men her vil jeg p pege, at skolens leder og de l rere, jeg har interviewet, generelt er positivt indstillet over for tilstedev relsen af tosprogede elever p skolen. 4.a/6.a er en af skolens mindre klasser, med 21 elever i 4. kl. og kun 18 elever i 6. kl., efter 4 b rn er g et ud og en enkelt kommet til. Samtidigt er den blandt de af skolens klasser, som har flest etniske minoritetsb rn. I 4. kl. g r der 12 etniske minoritetsb rn og 8 etnisk danske b rn i klassen, samt en dreng med en etnisk dansk mor og en etnisk tyrkisk far, og i 6. kl. er der 13 etniske minoritetsb rn i forhold til 5 etnisk danske b rn. Men dertil har klassen, som en af dens l rere, Preben, beskriver her, ry for at v re en umulig klasse og en af skolens v rste klasser :
N , du er i d n umulige klasse. Det er den v rste klasse p skolen. Der er nok at unders ge - de er umulige hele bundtet! Dem kan du m de foran salen, n r jeg har smidt dem ud fra idr t. De kan ikke finde ud af at opf re sig ordentligt, de er ikke opdragede.
(Preben, l rer i 4.a/6.a)
Blandt l rere bliver klassen omtalt som sv r , benh rd , streng , fr k eller umulig at styre

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents