Farvede Forventninger
35 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Farvede Forventninger , livre ebook

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
35 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Sort har og brun hud er ikke ligegyldigt i skolen. Mange minoritetsetniske born oplever uligheder, der begrAenser deres muligheder i undervisningen og i livet. Derfor kan lAerere gore en forskel, nar de taler abent, professionelt og handlingsorienteret om farvede forventninger.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 16 mai 2019
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771848908
Langue Danish

Informations légales : prix de location à la page 0,0042€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

Laila Colding Lagermann
FARVEDE FORVENTNINGER
Aarhus Universitetsforlag
BRUN SKOLING
Din klamme negerbolle
Jeg husker stadig den kropslige fornemmelse af lammelse, da ordene ramte mig. Jeg gik i 5. klasse, og ordene kom fra min bedste veninde. Lammelsen og det kraftige ubehag, der var forbundet med den, ramte mig, fordi ordene markerede en forskel mellem mig og min veninde. Men det virkelige ubehag blev udl st af den klokkeklare fornemmelse af, at forskellen l hos mig. Det var mig , der var anderledes. Ikke hende.
Normalt kunne vi, min i vrigt rigtig gode veninde og jeg, n r b lgerne indimellem gik h jt, have pingpong-diskussioner - n til mig, n til hende: Din nar! , Hvad med dig selv, din idiot og s derudaf. Men forskellen fra denne diskussion og tidligere diskussioner var, at sk ldsordene i tidligere diskussioner kunne g begge veje. Det handlede blot om, hvem der var hurtigst i replikken og fik sagt det f rst: Vi kunne med andre ord begge v re narren eller idioten i vores sk nderier. Men med negerbolle var det anderledes. Det m rkede jeg helt tydeligt. For hvad kunne jeg komme igen med p negerbolle? Hvad er p linje med negerbolle? Hvad er det modsatte af en negerbolle? Hvorfor kunne jeg ikke komme p et ord, der kunne ramme tilbage? Det var, som om ordene satte et endeligt punktum for vores diskussion den dag. Hun havde vundet diskussionen.
Den ulighed var ny for mig. Det var f rste gang, jeg stiftede bekendtskab med det, som jeg senere og gennem mit arbejde som l rer fik en stigende fornemmelse af, og som jeg gennem mine videre studier kom til at kende som social magtulighed, hvor det, vi gennem sproget navngiver det andet , og det, vi netop ikke navngiver det normale , kan forst s som en effekt af magt.
Eksemplet viser, hvordan sort h r og brun hud g r en forskel - ikke bare for mit 5.-klasses-jeg, men for langt de fleste af de b rn, der med deres brune hud og sorte h r ligner mig. Det, vi ofte betegner som kultur eller etnicitet , markerer en forskel, der h nger sammen med, hvordan andre mennesker afl ser os, og hvilken betydning de l gger i deres afl sning. S dan er det ogs i skolen - b de blandt b rnene og de voksne.
Farvekoordinering
I antologien Brun skriver cand.mag. i filosofi Tara Skadegaard Thorsen om sine lignende oplevelser med det, hun i sit essay kalder brun skoling . Hun fort ller om sin opv kst i f rst Hellerup og senere i Farum. Fort llingerne kredser om hendes oplevelser af forskelsbehandling i skolen. Om at blive sat i b s. Som brun. Om, hvordan det at v re tosproget p en international skole i Hellerup var helt anderledes, end det var, da hun senere gik p en folkeskole i Farum.
P skolen i Farum dykkede hun pludselig gevaldigt i sine karakterer i forhold til p skolen i Hellerup, ligesom hun oftest blev sat i gruppe med de tre andre brune b rn i klassen. Og som forfatterinden t rt konstaterede efter at have rettet sin engelskl rer i stavningen af colour : Selvom l rerne ikke kunne stave til colour , s kunne de godt organisere efter det.
Hendes historie er ikke enest ende, og jeg er i min forskning st dt p flere lignende fort llinger fra andre brune b rn i skolen. Det samme g lder internationalt, hvor blandt andre de britiske professorer i sociologi Deborah Youdell og David Gillborn samt den amerikanske professor i uddannelsesforskning Christine Sleeter har vist, at l rere - mere eller mindre ubevidst - farvekoordinerer b rnene i deres klasser. Og mine og andres studier viser, at det er et problem, n r vi som samfund vil undg at reproducere social ulighed og tv rtimod str ber efter at ge b rns chancelighed i skolen og i livet. N r h r- og hudfarve er med til at bestemme, hvordan b rn bliver m dt i skolen, er der risiko for, at vi i stedet kommer til at fastholde eller forst rke bestemte m nstre og social ulighed.
I min ph.d.-afhandling fra 2015 unders gte jeg, hvilken betydning oplevelser af marginalisering, diskrimination og forskelsbehandling har for det, jeg dengang kaldte unge med etnisk minoritetsbaggrund. Desuden s jeg p , hvad der skal til for, at eleverne overskrider den form for marginalisering.
Jeg havde prim rt fokus p elevernes perspektiver, fordi jeg nskede at inddrage nogle stemmer, der alt for ofte er frav rende i debatten. Senere er jeg blevet optaget af, hvordan skoler og professionelle kan arbejde med og forholde sig konstruktivt og kritisk til den forskelsbehandling og marginalisering, som mange af disse elever oplever i skolen, fordi min forskning peger p , at eleverne sj ldent kan bryde med den alene.
Brun, etnisk, tosproget eller
Engang talte vi om fremmedarbejdere , senere om indvandrere , s om tosprogede . S hed det med anden etnisk baggrund end dansk , s etniske minoriteter - men hvad er det egentlig, vi taler om?
Med henvisning til et oplevet krav om politisk korrekthed vil mange m ske h vde, at det er vanskeligt at finde ud af, hvad vi m sige om den gruppe af b rn, som bogen her handler om. Og jeg vil ikke l gge skjul p , at jeg selv af flere omgange har k mpet med den problematik.
Minoritetsforskningen tager udgangspunkt i en forst else af, at vi kun kan unders ge minoritetsforhold som et samspil mellem minoritet og majoritet. Minoritet kan kun forst s, n r det ses i forhold til det, det adskiller sig fra, nemlig majoritet - kun d r bliver det overhovedet relevant med en betegnelse. Og de betegnelser, vi bruger, er langtfra uskyldige, fordi de, som jeg vil vise, producerer noget og f r effekter for nogen .
Som forskere, politikere og professionelle i skolen m vi derfor v re s rligt opm rksomme p , hvilke ord vi bruger, fordi vi har en s rlig magt til at definere - og fordi sproget og de definitioner, vi bruger, skaber en virkelighed, som andre skal leve med effekterne af.
I Danmark har vi i mange r haft s rligt fokus p tosprogethed og dansk som andetsprog og senest flersproglighed. Med god grund - sproget er vigtigt for b rns l ring og trivsel. Men det er et problem med disse betegnelser i situationer, hvor det faktisk ikke er betydningen af to eller flere sprog, det handler om.
I bogen Tvetunget uddannelsespolitik - dokumentation af etnisk ulighed i skolen peger lektor i dansk som andetsprog og tosprogethed Bergth ra Kristj nsd ttir og projektkonsulent Lene Timm p , at ordet tosproget i dag benyttes synonymt med sort , og de viser, hvordan tosprogethed mange gange kommer til at skygge for det, som i virkeligheden er p spil: for eksempel nationalitet, etnicitet, hudfarve eller religion.
Der findes ingen faste udtryk, som er passende i alle samfund og til alle tider. Det vil altid v re vanskeligt at afg re, hvad vi skal kalde det . L sningen m derfor blandt andet v re, som lektor i minoritets- og uddannelsesforskning Jette Kofoed skriver, at vi som forskere, men ogs som politikere og professionelle, er pr cise i vores ordvalg og g r os umage for at bruge ben vnelser, der svarer til det, vi faktisk nsker at beskrive.
L rere m for eksempel overveje, om der faktisk er tale om en sproglig situation, n r de taler om et barn som to- eller flersproget. Eller om det faktisk handler om noget andet end sprog i den givne situation.
Bruger vi ordet etnicitet om en situation, hvor det rent faktisk handler om etnicitet og kulturelle tilh rsforhold, eller kommer ordet til at skygge for, at det faktisk er vores forst elser af og forventninger til brunhed, vi skal v re opm rksomme p ? Og bruger vi ordet brunhed , n r udfordringen handler om elevernes h r- og hudfarve, eller blander det brune sig m ske i situationen med elevens religi se tilh rsforhold? Det er ikke altid helt let af afg re, men det er vigtigt at v re bevidst om.
Inspireret af foreningen Mino Danmark, hvor jeg er en del af styregruppen, betegner jeg den gruppe af elever, som vi taler om her, som minoritetsetniske elever . Minoritetsetnisk betegner en minoritet, der i m det med en majoritet er - eller bliver gjort til - en minoritet i kraft af sin etnicitet. I forskningen taler vi om den mekanisme som etnificering . I bogen her bruger jeg betegnelsen minoritetsetnisk, da det lige nu er den betegnelse, der kommer t ttest p den forst else af etnicitet, jeg anvender i min forskning.
Mit fokus er s rligt p , hvilken betydning bestemte elevers h r- og hudfarve har for deres m de med og oplevelser i skolen. H r- og hudfarve ser nemlig ud til at v re en forskelsmark r ikke bare hos eleverne, men i h j grad ogs hos l rerne. Og meget tyder p , at denne forskelsmark r blandt andet viser sig ved, at eleverne bliver m dt med lave eller m ske rettere farvede forventninger i skolen.
Hvor taler du flot dansk . En tilsyneladende uskyldig kommentar, velment og m ske endda sendt afsted med en anerkendende og positiv intention. Men selvom intentionen er god, s betyder det ikke, at effekten ogs er det. For effekten af en s dan udtalelse er for mange oplevelsen af, at der til en brun krop automatisk knytter sig negative, farvede forventninger om, hvad dette menneske kan udtrykke.
Jeg har i bogen her valgt at betone farveaspektet, selvom brunhed aldrig st r alene. Det blander sig for eksempel med k n - der er forskel p , hvordan brun pige og brun dreng opleves og afl ses af andre. Det blander sig ogs med det, vi kunne kalde muslimskhed og med andre sociale kategorier som socio konomisk baggrund, alder og nationalitet, for blot at n vne nogle. Alligevel er det farveaspektet, der i mine og andres studier tr der i forgrunden i l reres fort llinger om denne gruppe af elever. Og det er derfor, det er det, jeg retter blikket mod her.
Fra race til racialisering
I sin ph.d.-afhandling fra 2009 skriver Lene Myong, der forsker i transnational adoption, om det ubehag, der ofte er forbundet med at tale om race og den betydning, vi tilskriver race, n r vi kategoriserer mennesker ud fra blandt andet deres h r- og hudfarve. Racialisering kalder vi det.
Det er, som om min krop mods tter sig itales ttelsen af r-a-c-e. Ordet vil ikke rigtig op gennem min hals og ud af min mund , skriver Myong, for der er noget ved race, som genererer st rkt ubehag og modstand i b de en dansk og en bredere europ isk kontekst .
Myong peger samtidig p , at det kan v re problematisk, hvis race opfattes som noget, der er et overst et kapitel efter 2. verdenskrig, og som vi derfor ikke l ngere kan tale om. En vigtig pointe er nemlig, at vi i stedet for at forst race som et fast og naturligt system af genetiske forskelle m se det som et system af socialt konstruerede kategorier, som vi sammen er med til at forme og skabe. Det betyder, at raciale f nomener, s rligt fysiske mark rer som h r- og hudfarve, har forskellige betydninger, alt efter hvilken historisk eller social sammenh ng de indg r i.
Vi er alts alle indlejrede i racialiseringsprocesser, der placerer os mere eller mindre fordelagtigt i bestemte kontekster og interaktioner. Derfor m vi ikke v re bange for at tale om race og racisme. Tv rtimod m vi, som ogs Myong foresl r, vove det for at blive klogere p , hvordan vi konstruerer forestillinger om race, her alts med s rlig v gt p hudfarve, og hvilken betydning vi till gger den. Samtidig m vi v re opm rksomme p , at race ofte ikke st r alene, men blander sig med andre sociale kategorier som k n, socio konomisk baggrund, alder, nationalitet og religion. Det ser vi for eksempel, n r unders gelser viser, at det is r er minoritetsetniske drenge af for ldre med en lav uddannelsesm ssig baggrund, der har vanskeligt ved at opn anerkendelse i skolen. Her kan de tre kategorier vanskeligt skilles ad.
Myong rejser desuden sp rgsm let om, hvordan vi kan tale om f nomenet, uden at de ord, vi bruger, kommer til at stigmatisere eller klistre til enkeltindivider eller bestemte grupper, n r det faktisk er forholdene mellem mennesker, mellem minoritet og majoritet, der er interessante? Det er f rst i minoritetens m de med majoriteten, at forskellene og problemerne opst r. I skolen er det alts forholdet mellem skolekulturen, l rerne og eleverne, der b r interessere os: Hvilken betydning f r brun hud, sort h r og m ske et navn, der ikke rimer p hvid danskhed, for b rnenes muligheder i skole og uddannelse?
En vigtig pointe er dog, at uanset hvad vi kalder eleverne, s er der tale om sociale f nomener. Ordene brun , tosproget eller etnisk fort ller alts ikke noget om, hvad eleverne er eller har , men kun om, hvad de g r og g res til - blandt andet i skolen.
Det, der optager mig, er alts ikke, at nogle elever er brunere eller m rkere i huden end andre, men hvordan de g res brunere end andre gennem l reres, andres og egne ord og handlinger. Vi kan ikke tale om etnicitet som en kerne, man har eller er, eller om race som noget, man tilh rer i biologisk forstand. Men vi kan - med bevidstheden om, at det er det, vi g r - bruge disse betegnelser til at kritisere og analysere, hvordan det opleves eller kan opleves, at v re minoritetsetnisk barn i skolen i dag.

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents