Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster
113 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster , livre ebook

-

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
113 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster sAetter fokus pa elevers mundtlige sprogbrug. Den belyser, hvordan forskellige undervisningssituationer pavirker elevernes mulighed for at bruge og udvikle deres mundtlige sprog. Bogens analyser og eksempler problematiserer spAendvidden af de sprogfunktioner, der arbejdes med, og elevernes faktiske mulighed for selv at trAene og bruge det mundtlige sprog i undervisningen. Klasselokalets overvejende fremstillende sprog ses i kontrast til udeskoledagens mere undersogende sprog.Seminarie- og grundskolelAerere samt lAererstuderende kan her finde ny viden og inspiration til udviklingen af undervisningen i mundtligt sprog - bade nar undervisningen foregar i klasselokalet, og nar den henlAegges til andre lokaliteter.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 01 janvier 2003
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771247107
Langue Danish

Informations légales : prix de location à la page 0,0062€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

Lene Herholdt
Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster
En unders gelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen p R dkilde Skole
Danmarks P dagogiske Universitets Forlag
Forord


I juni 2002 fulgte jeg 4. klasse, naturklassen, p R dkilde Skole p deres skoledage i Hareskoven med det sigte at unders ge hvorledes de anvendte det mundtlige sprog n r undervisningen fandt sted i skoven. Dette blev suppleret med en unders gelse i august og september af den mundtlige sprogbrug p dage hvor undervisningen foregik i klasselokalet p skolen.
Analysen af det indsamlede datamateriale tegner et billede af to forskellige former for undervisning, to s t af betingelser for l ring. Og denne forskellighed viser sig i den sprogbrug eleverne udfordres til at benytte og faktisk benytter i henholdsvis udeundervisningen og indeundervisningen.
Mange har bidraget med inspiration, engagement, interesse og konomi. Til dem alle skal lyde stor tak.
Eleverne og deres to naturklassel rere, Anne Mette Kaae Petersen og Lasse Bak S rensen er grundlaget, gnisten og pulsslaget i projektet.
Hele R dkildegruppen - inklusive de norske f ller - har med projektleder Erik Mygind, K benhavns Universitet, i spidsen, forskere og specialestuderende fra flere universiteter og Henrik Gretoft, K benhavns Kommunes Uddannelsesog Ungdomsforvaltning, som skolev senets ankermand v ret de interesserede, engagerede kolleger som har ydet med- og modspil.
Mads Th. Haugsted, Danmarks P dagogiske Universitet, har fungeret som inspirator, dj vlens advokat og den faglige medspiller under hele forl bet fra de f rste sp de projektformuleringer til den foreliggende afhandling.
Endelig har Friluftsr det og Institut for Curriculumforskning, Danmarks P dagogiske Universitet st ttet projektet med konomiske midler.
Lene Herholdt September 2003
Introduktion til afhandlingen

Denne afhandling falder i to dele. F rste del indeholder 3 kapitler som redeg r for unders gelsens baggrund, dens teoretiske forankring og den metode der er anvendt. Anden del best r af 7 kapitler som redeg r for selve unders gelsen, dens resultater og nogle perspektiver for det fortsatte arbejde. Endelig f lger 8 bilag som gengiver udvalgte dele af elevernes mundtlige sprogbrug i form af udskrifter af lydb ndoptagelser.
Det er muligt at l se de 7 unders gelseskapitler uden at l se teorikapitlerne f rst, men nsker man en indf ring i det teoretiske grundlag og en dr ftelse af dette, m man starte med teorikapitlerne.
1. kapitel redeg r for hvorledes l rernes overvejelser over den p dagogiske praksis i naturklassen samt mine teoretiske overvejelser danner baggrund for denne unders gelse af elevernes mundtlige sprogbrug. Her er det centralt at den situation sprogbrugen foreg r i, anses for at have indflydelse p den sprogbrug der opst r. Da situationerne i skoven forventes at variere mere end situationerne i klassen, frems ttes der den hypotese at antallet af anvendte mundtlige talegenrer vil v re st rre n r klassen undervises i skoven end i klasselokalet.
I 2. kapitel udvides grundlaget for at arbejde videre med antagelsen om situationens eller kontekstens betydning for sprogbrugen. Det vises hvordan uderummet betragtes som et potentiale hvor l reren aktivt m v lge nogle af de muligheder ud som ligger i potentialet, som ramme for undervisningen. Der er alts ikke nogen simpel sammenh ng mellem at undervisningen foreg r i skoven og at der finder en bestemt l ring sted.
Efter at have lagt dette grundlag fast, indkredses teorien om hvordan konteksten og sprogfunktionerne kan iagttages. Den overordnede ramme for arbejdet med sprogfunktioner fastl gges, og der opridses et hierarki hvor 3 overordnede sprogfunktioner hver tildeles en r kke underordnede funktioner.
Det 3. kapitel er et metodekapitel hvor observation, dataindsamling, databehandling samt analysemetode dr ftes og beskrives. Det er her man kan se en oversigt over de sprogfunktioner som anvendes i unders gelsen samt en redeg relse for hvorfor det netop blev disse sprogfunktioner. Kapitlet munder ud i formulering af form l og hovedsp rgsm l for unders gelsen.
Med overgangen til 4. kapitel g r man over til selve unders gelsen. Som det f rste vises det at der i denne unders gelse faktisk er forskel p aktiviteterne i de to kontekster. Der er ganske vist b de i ude- og inderummet mange forskellige aktivitetstyper , men aktivitetsformen er markant forskellig i de to rum p den m de at der foreg r mental og fysisk aktivitet i skoven, men n sten kun mental aktivitet i klasselokalet.
Kapitel 5 er et kort kapitel som s tter fokus p at der er forskel p relationerne mellem deltagerne i ude- og inderummet p den m de at l reren som oftest er deltager i de aktiviteter der foreg r i klassen, mens aktiviteterne i skoven hyppigt finder sted i grupper som udelukkende best r af elevdeltagere. Det viser sig senere at netop deltagersammens tningen har en betydning for brugen af sprogfunktioner.
I det efterf lgende kapitel 6 vises det hvordan klassesamtalen i inderummet betyder at l reren har n sten hele taletiden mens eleverne kun har en meget ringe del af tiden til deling. En del af klassesamtalerne kan kategoriseres som tomands-klassesamtaler forst et p den m de at de ligner en samtale der f res mellem 2 personer, l reren og en fiktiv elev - klassesamtalepersonen - som sammens ttes af de elever der kort ytrer sig. Datamaterialet viser hvorledes klassesamtalepersonen trives i bedste velg ende i inderummet, men ikke eksisterer i uderummet. Det betyder at fordelingen af elevtaletid og l rertaletid i de to kontekster adskiller sig v sentligt.
Kapitel 7 indeholder den centrale unders gelse af sprogfunktionerne i de to kontekster. Det viser at der er en st rre variation i brugen af sprogfunktioner i skoven, og ikke mindre v sentligt viser det at uderummet fortrinsvis kalder p n sprogfunktion - en unders gende funktion, og at inderummet hovedsageligt kalder p en anden sprogfunktion - det fremstillende sprog. Videre kan der peges p interessante forskelle p samspillet mellem de sagrettede og de mere personligt rettede sprogfunktioner.
Der skelnes i kapitlet mellem de sprogfunktioner som kr ves for at opgaven kan l ses, og de sprogfunktioner som faktisk benyttes. Det leder frem mod en unders gelse af baggrunden for elevernes brug af sprogfunktion i den enkelte situation. Vigtige kriterier er her hvorledes eleverne ser det kommunikative projekt, den sproglige konomi, elevernes viden og kunnen og endelig deltagersammens tningen i gruppen.
Mens de foreg ende kapitler har fokuseret p det mulige potentiale for l ring , s ttes der i kapitel 8 fokus p hvorledes undervisningen i de to kontekster spiller sammen. Det viser sig at der er en sammenh ng mellem det stof og de emner der arbejdes med i ude- og inderummet, men p kundskabs- og f rdighedsomr det er der kun en ganske svag sammenh ng mellem det der foreg r i inderummet og det der foreg r i uderummet. Den vekselvirkning der kunne have s rget for at de to konteksters styrkesider blev udnyttet, s ttes alts ikke spil p dette centrale omr de. Ogs metoderne skiller sig i to hovedtyper - i skoven mere induktivt pr gede metoder, og i klassen deduktivt pr gede metoder.
Kapitel 9 sammenfatter og dr fter unders gelsens resultater. Her fokuseres is r p betydningen af de didaktiske valg l rerne foretager, og p det potentiale som hver af de to kontekster byder p alt efter l rernes valg p dette punkt. Der ses n rmere p l rernes valg af aktiviteter, organisationsform, den sproglig manifestation som eftersp rges, den efterspurgte sprogfunktion og endelig betydningen for den taletid der stilles til r dighed for eleverne. Sammenfattende kan man sige at de konkrete valg i R dkildeprojektet betyder at eleverne i uderummet har st rre mulighed for at bruge det mundtlige sprog , og at de ogs bliver n dt til at bruge det for at l se opgaverne. Sp rgsm let om hvorvidt de faktisk s ttes i stand til at honorere disse krav, k des sammen med sp rgsm let om sammenh ngen mellem undervisningen i de to kontekster, og det konstateres at der ligger et uudnyttet potentiale i at lade de autentiske sprogbrugssituationer i uderummet spille sammen med direkte undervisning i relevante sproglige omr der samt coaching og sparring under processen i inderummet.
Afslutningsvis fremf res den opfattelse at udeundervisningen rummer et danskfagligt potentiale ved at der - i hvert fald i denne unders gelse - skabes andre og mere autentiske sprogbrugssituationer i skoven end der g res i klassen, og der peges p at hvis danskl reren lader centrale kundskabs- og f rdighedsomr der indg i et samspil mellem de to kontekster, m danskundervisningen siges at v re st rkt repr senteret i denne form for undervisning.
Det afsluttende kapitel 10 peger p en r kke perspektiver for udvikling og forskning med afs t i denne unders gelses resultater. Resultaterne ses gennem en danskfaglig optik hvor det danske sprog er fagets genstandsomr de , og der peges p forskning inden for omr derne sprogfunktioner samt samspillet mellem undervisningen i de to kontekster.
Kapitel 1
Baggrund for unders gelsen af mundtlige genrer og sprogfunktioner i naturklassen p R dkilde Skole

Naturklassen p R dkilde Skole i Vanl se er en klasse som har undervisning i skoven en fast ugentlig dag fra de begynder i 3. klasse til de slutter i 5. Udedagen har betydet at klassen har f et tildelt 2 ekstra ugentlige timer til transport, ligesom der p udedagen er to l rere tilknyttet klassen. Den danskfaglige unders gelse foreg r i slutningen af skole ret i 4. klasse og begyndelsen af skole ret i 5. klasse. P det tidspunkt best r klassen af i alt 20 elever fordelt p 15 piger og 5 drenge.
Ideen om naturklassen er skabt af klassens danskl rer og dens matematikl rer ud fra nsket om at unders ge hvilken indflydelse

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents