Undersogelse af specialundervisningen i Danmark
49 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

Undersogelse af specialundervisningen i Danmark , livre ebook

-

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
49 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Denne bog rummer den forste egentlige dybtgaende undersogelse af specialundervisningen i Danmark. Undersogelsen peger pa mange paradokser, men det vigtigste fund er, at en rAekke skoler faktisk er i stand til at vAere meget rummelige. Det krAever imidlertid en fleksibilitet i den almindelige undervisning. Det betyder ikke, at specialpAedagogik som et begreb overflodiggores, tvAertimod. Den moderne definition pa specialpAedagogik bliver, at det er betegnelsen for en pAedagogisk virksomhed, der sAettes ind for at forhindre en udgrAensning af individer eller grupper af individer pa grund af disses forskelligheder. Malet er at tage hensyn til eller ligefrem udnytte menneskelige forskelligheder, og sa har vi den rummelige, inkluderende skole - skolen for alle.Bogen kan med udbytte lAeses af lAerere, forAeldre, skolebestyrelser, kommunale og amtslige forvaltninger og skolepolitiske beslutningstagere.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 01 février 2003
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771247497
Langue Danish

Informations légales : prix de location à la page 0,0032€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

Niels Egelund
Unders gelse af specialundervisningen i Danmark
- en kvantitativ og kvalitativ redeg relse for situationen p 20.1 omr det
Danmarks P dagogiske Universitets Forlag
Indledning
I denne rapport bringes resultaterne af en analyse af specialundervisningen p 20.1 omr det - og hvor det er relevant forholdet til 20.2 omr det. Analysen, der har d kket s vel kvantitative som kvalitative data, er iv rksat som led i de opgaver, en arbejdsgruppe om specialundervisningen, nedsat af Amtsr dsforeningen, Kommunernes landsforening, Finansministeriet, Socialministeriet og Undervisningsministeriet, har haft til form l at gennemf re.
Baggrunden for opgaven er, at regeringen i forbindelse med aftalen om amternes og kommunernes konomi for 2003 er enedes med Kommunernes Landsforening om, at der skulle foretages en kulegravning af specialundervisningen i folkeskolen. Arbejdsgruppens form l har v ret at komme med forslag til dels at opn en get rummelighed i folkeskolen, dels at frems tte modeller til sikring af en bedre udgiftsstyring af omr det.
Der har tidligere p Undervisningsministeriets foranledning v ret foretaget unders gelser af specialundervisningens omfang. De ldste statistikker, som er n vnt i Den gr nne bet nkning fra 1961, rummer stort set udelukkende procentangivelser for de elever, som gik i specialklasser, der var den mest fremtr dende organisationsform for specialundervisningen. Der er senere med mellemrum foretaget opg relser, som er offentliggjort i forskellige sammenh nge, men det er f rst fra skole ret 1980/81, der for alvor kommer fokus p specialundervisningen. De f rste tal fra disse unders gelser er offentliggjort (Undervisningsministeriet, 1983), ligesom der er foretaget detaljerede analyser fra skole rene 1984/85, 1985/86 og 1986/87 (Undervisningsministeriet, 1989). Endelig foreligger en opg relse over skole rene 1993/94 samt 1994/95 (Undervisningsministeriet, 1997).
Det kan ogs n vnes, at S nderjyllands amt i 1984 foretog en unders gelse af specialundervisningens omfang, herunder en eneste st rre danske unders gelse af, hvor mange procent af eleverne, der i l bet af et 9- rigt skoleforl b henvises til specialundervisning. (Bendsen m.fl., 1984) Unders gelsen viste, at henvisningsprocenten i amtets kommuner over 9 r varierede fra 14% til 32%, og at det var i de kommuner, hvor der var det h jeste beskatningsgrundlag pr. indbygger, at henvisningsfrekvensen var h jest - at den alts var et udtryk for et serviceniveau. Der var ingen sammenh ng med andre faktorer. Det viste sig ogs , at klinikformen var relativt ineffektiv, dels fordi udnyttelsen var meget varierende - p trods af ventelister - og at mange l rere kun havde f ugentlige timer i klinikken, hvorved klinikeleverne i l bet af en uge vil blive undervist af to eller flere forskellige l rere.
Baggrunden for den store interesse for specialundervisningen fra starten af 1980 erne var, at der kunne p vises en stigning i l rerskematimeforbruget til specialundervisning p 80% i perioden fra 1972/73 til 1981/82. Denne stigning var sammenfaldende med, at undervisningspligten blev udvidet fra 7 til 9 r (i 1972), at enhedsskolen blev gennemf rt (med skoleloven af 1975), og at der blev stilet forventninger om, at en st rre del af befolkningen fik mere end en grundl ggende skoleuddannelse. Specialundervisningen har dermed skullet p tage sig opgaven med at l se skolens differentieringsproblem, hvad der har f rt til en del kritik, s vel nationalt (Hvid, 1982, Egelund m.fl. 1984) og internationalt (Skrtic, 1991). Kritikken er g et p , at specialundervisningen er en individbaseret lappel sning , hvor der i stedet burde ses p de mangler, systemet har i forbindelse med at tilrettel gge en undervisning, som passer til den naturlige spredning, der er i elevgruppen.
Indledende sonderinger
Som et opl g til arbejdet gennemf rte Kommunernes Landsforening i for ret 2002 en analyse af situationen efter oml gningen af den vidtg ende specialundervisning (20.2) pr. 1. august 2000 i syv kommuner (Rasmussen, 2002). N r der kun blev valgt syv kommuner, h nger dette sammen med, at mange kommuner ikke systematisk opg r ressourceforbruget p den samlede specialundervisning. Desuden nskede man at foretage en mere kvalitativ unders gelse af visitationspraksis til 20.2 omr det, hvad der gjorde valget af et begr nset antal kommuner hensigtsm ssig.
Resultaterne viste, at de syv kommuner i gennemsnit brugte 9.600 kr. pr. elev i folkeskolen til specialundervisning. Specialundervisningen kommer derved til at udg re lige knap 20% af de samlede nettodriftsudgifter til folkeskolen. Der var imidlertid en v sentlig variation i udgifterne, idet den dyreste kommune brugte 12.644 kr. pr. elev, mens udgiften i den billigste kommune var under 2/3 af udgiften i den dyreste. Hvis man forestiller sig, at kommunen med de st rste udgifter til specialundervisning omstillede sig, s man l p niveau med den billigste, ville det betyde, at kommunens samlede skolebudget ville falde med 9%.
Specialundervisningen efter 20.1 blev beregnet at udg re godt 60% af kommunernes samlede specialundervisningsudgifter, mens 20.2 omr det udgjorde knap 40%. P 20.1 omr det varierede ressourceforbruget i kommunerne i forholdet 3:1, hvor den dyreste kommune brugte godt 9.000 kr pr. elev, mens den billigste brugte knap 3.000 kr. pr. elev. P 20.2 omr det var variationen 2:1, hvor den dyreste kommune brugte 2.870 kr. pr. elev, mens den billigste brugte ca. det halve.
Det andet og kvalitative led i unders gelsen gik ud p at lade seks af de syv kommuner foretage en visitation af de samme 10 personsager. Ans gningerne blev behandlet i kommunernes visitationsudvalg eller p dagogisk-psykologisk r dgivning (PPR), hvor kommunernes egne visitationskriterier blev lagt til grund for indstillingerne. Det blev unders gt, hvilke specialundervisningsforanstaltninger kommunerne ville iv rks tte for de samme b rn, og hvad udgiften hertil ville v re i de enkelte kommuner.
Analysen viste, at forskellene var betragtelige, b de hvad ang r brugen af forskellige undervisningsforanstaltninger angik og med hensyn til, om der overhovedet blev indstillet til specialundervisning. Flere af b rnene ville kun i nogle af kommunerne blive henvist til vidtg ende specialundervisning i amtsligt regi, hvor kommuner betalte grundtakstbel ber p 170.820 kr. i 2002. De vrige kommuner havde et kommunalt tilbud, der bet d, at barnets behov ville blive l st lokalt. Flere af disse tilbud var etableret som et lokalt alternativ til et amtsligt tilbud som f lge af takstforh jelsen for den vidtg ende specialundervisning. Prisen p disse tilbud l op mod 110.000 kr. under grundtaksten, alts p ca. 60.000 kr. rligt. Kommunerne har derfor haft st rke konomiske incitamenter til at overveje, om det var muligt at etablere et lokalt tilbud i stedet for et amtsligt tilbud. Hertil kan komme en pasningsdel og tilbud i relation til barnets sociale forhold, der med fordel kan inddrages i overvejelserne. Kombination af grundtaksten p det sociale omr de og prisen for et specialundervisningstilbud i relation til 20.2 kan tilsammen let udg re en sum, for hvilken det er muligt at etablere et lokalt tilbud, som umiddelbart sk nnes at v re af samme eller bedre kvalitet.
Det mest i jnefaldende ved visitationsanalysen var, at tre ud af de 10 b rn i flere kommuner slet ikke ville blive udskilt til specialundervisning, mens andre kommuner for de samme b rn ville foranstalte specialundervisning for mellem 84.000 kr. og 160.000 kr. Samtidig var der stor forskel p , hvor megen st tte der i kommunerne vurderedes at v re behov for, s barnet kunne beholde tilknytningen til hjemklassen. I t tilf lde sp ndte omfanget af st tte fra et 3. m neders IT-kursus til et 20.2 tilbud, som ville koste kommunen 170.800 kr.
Resultaterne peger tydeligt p , at der er god grund til, at kommuner overvejer deres visitationspraksis, ligesom der er god grund til at se p , hvad der kendetegner den rummelige skole og den mindre rummelige skole.
Tidligere opfordringer til unders gelser
Allerede inden regeringens aftale med Kommunernes Landsforening i 2002 har der v ret forslag om kulegravning af omr det. Det dav rende Folkeskoler d har p tre m der den 29. august, den 25. september og den 29. oktober 2001 dr ftet behovet for initiativer i forhold til de to s rdeles centrale elementer i folkeskolens arbejde - undervisningsdifferentiering og 20.1 specialundervisningen.
P denne, aggrund udformede r det p de sidst n vnte m de f lgende indstilling til undervisningsministeren:
Indstilling
Baggrund
Som noget helt centralt i skolens arbejde st r bestr belserne for individuel hensyntagen til elever med vidt forskellig baggrund og med vidt forskellige foruds tninger og behov. Dette kan ses i sammenh ng med bestr belserne for at skabe en skole, der giver rum for elevernes forskellighed. Der tages p skolerne l bende stilling til, om denne forskellighed kan rummes inden for skolens almindelige rammer, eller om den n dvendigg r specielle st tteforanstaltninger i form af specialundervisning eller anden specialp dagogisk bistand. Kriteriet for denne afvejning m altid v re, hvad der bedst tjener elevens tarv.
I den forbindelse er det vigtigt at v re opm rksom p , at skolens almindelige rammer ikke er noget entydigt begreb. Der er i forskellig sammenh ng, blandt andet i forbindelse med evalueringen af Folkeskolen r 2000 , p vist meget store forskelle mellem skoler og klasser. Forskellige l rerkompetencer, en ekstra l rer i nogle timer, supplerende undervisningsmidler eller andet kan udm rket v re en del af skolens almindelige rammer, ogs selv om det medf rer ekstra udgifter.
Det er ligeledes n dvendigt at v re opm rksom p , at der er en t rskel for, hvad den enkelte klasse kan rumme. Overskrides denne t rskel, kan bestr belserne for rummelighed i den almindelige undervisning blive til skade for alle e

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents