VAerdier pa spil?
81 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

VAerdier pa spil? , livre ebook

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
81 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

I bogen prAesenteres de forste resultater fra et forsknings- og udviklingsprojekt med sundhedsplejen i Kobenhavns Kommune. VAegten lAegges pa at beskrive og analysere de dominerende vAerdier og problemstillinger, der hersker inden for skolesundhedsplejen. Malet er at giveen klarere beskrivelse af sundhedsplejens vAerdigrundlag. Bogen konkluderer bl.a., at den traditionelle modstilling mellem sundhedsfremme og forebyggelse er ufrugtbar og ude af trit med praksis, og at der inden for begge omrader er behov deltagerorienterede processer og ekspertviden. Endvidere beskrives malgruppe-deltagelse som fundamentalt element i sundhedsplejens vAerdigrundlag, og det dokumenteres, hvordan deltagelse kan forstas, beskrives og anvendes i forskellige former inden for arbejdet med skolesundhedsplejen. Denne forste fase folges op af en nAeste fase, hvor en rAekke nye principper og strategier udvikles, afproves og dokumenteres.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 01 janvier 2005
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771247640
Langue Danish

Informations légales : prix de location à la page 0,0050€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

Karen Wistoft, Bjarne Bruun Jensen og Jette Vinter Roesen
V rdier p spil?
Mellem sundhedsfremme og forebyggelse i skolesundhedsplejen
Danmarks P dagogiske Universitets Forlag
Forord
Denne bog handler om udvikling af skolesundhedsplejens arbejde inden for sundhedsfremme og forebyggelse. I bogen pr senteres resultater fra f rste fase af et forskningsintegreret udviklingsarbejde med fokus p sundhedsplejen i K benhavns Kommune. Partnerne i projektet er Forskningsprogram for Milj - og Sundhedsp dagogik ved Danmarks P dagogiske Universitet samt Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, og herunder sundhedsplejerskerne, ved K benhavns Kommune.
Projektet retter sig mod udvikling af nye veje inden for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme. Det overordnede m l er at beskrive, systematisere og udvikle de sundhedsp dagogiske kompetencer og redskaber, som sundhedsplejersker beh ver med henblik p at facilitere en sund udvikling i et sundt milj blandt b rn og unge. Projektet har fokus p unders gelse af, hvilke kompetencer, der st tter sundhedsplejersker i at h ndtere og udnytte de v rdier , der kommer i spil i den sundhedsp dagogiske dialog med m lgruppen b rn og unge, n r sundhed relateres b de til sygdomsperspektiver og til det gode liv .
Bogen her, der er den f rste i en serie p flere, retter sig mod at kortl gge v rdier, centrale begreber og problemstillinger i sundhedsplejerskernes nuv rende praksis. Bogen danner derved udgangspunkt for en n ste fase, hvor der i samarbejde med sundhedsplejen i K benhavns Kommune arbejdes aktivt med udvikling af nye strategier, v rdier og begreber i sundhedsplejens praksis. Selvom projektet knytter sig til en konkret kommune, er det forventningen, at de opn ede resultater vil have interesse for en bredere kreds af professionelle inden for sundhedsomr det.
De resultater, der pr senteres her, er tidligere pr senteret i en forel big skriftlig og mundtlig form for sundhedsplejerskerne i K benhavns Kommune p en konference d. 1. marts 2005. Denne udgave er udarbejdet p baggrund af en efterf lgende fase, hvor sundhedsplejersker samt vrige interessenter i projektet har haft mulighed for at give feedback, kommentarer, rettelser m.m.
K benhavns Kommune samt Forskningsr det for Sygdom og Sundhed har bidraget til finansiering af projektet.
Afsnit 1: Introduktion
Bogen best r af fire hovedafsnit: En introduktion, hvor vi kort g r rede for projektets ambition, forl b og design. Derefter f lger et afsnit med seks grundtemaer fra sundhedsplejens praksis. De seks temaer er:
a) Sundhedsfremme og forebyggelse
b) V rdier og v rdikonflikter
c) Deltagelsesbegreber
d) Kommunens v rdigrundlag
e) Sundhedssamtalen
f) Marginaliserede og s rbare b rn og unge.
Bogens tredje afsnit udg res af sundhedsplejerskernes eget problemkatalog og forandringsforslag, og endelig f lger et opsamlende afsnit med fem overordnede udviklingsfelter, som projektets videre forl b kan basere sig p .
Afslutningsvis bringes tre bilag, hvoraf det vigtigste er bilag 1, der rummer indsamlede data fra projektet i systematiseret form. Disse data udg res af udsagn fra sundhedsplejerskerne, som de er kommet til udtryk under diskussionerne p de afholdte workshops samt i det sp rgeskema, som alle sundhedsplejersker har udfyldt. Udsagnene er i bilaget struktureret efter en r kke temaer med tilh rende sp rgsm l, der relaterer sig til projektets overordnede m l og problematik. Bilag 1 udg r p denne m de en central del af det empiriske grundlag for de resultater og konklusioner, der pr senteres i bogen. Bilag 2 er den uddybende projektbeskrivelse, og bilag 3 er en typisk plan for et af de fem workshopforl b.
Sundhedsplejens yderside og inderside
Vi er sygeplejersker - vi har ikke tradition for at profilere os selv. Vi skal klare alt - kunne rumme alle problemer - handle her og nu. Sygeplejersken er socialiseret ind i en omsorgspraksis, hvor der ikke er plads til kritiske refleksioner. Vores identitet er nok i bund og grund at v re sygeplejersker. Sundhedsplejersker har nemlig en anden funktion - det er det , der er det sv re - det at s lge vores identitet som sundhedsplejersker, fordi vi ikke selv er klart definerede, fordi vores v rdigrundlag er uklart, og fordi vi ikke m der det, vi gerne vil, som forventning i vores omgivelser. Vores v rdier bliver ikke set hverken af os selv eller af omverdenen. Vi vil jo gerne arbejde sundhedsp dagogisk, men folk tror, vi er sygeplejersker - ogs p skolerne.
Bogen er en beskrivelse af sundhedsplejerskers syn p deres arbejde i skolen, som best r i at skabe rammer for b rn og unges l ring og personlige udvikling i en sund retning. Rammerne ses som muligheder for, at skolens b rn og unge kan forme deres v rdier, viden og normer i forhold til aktuelle sundhedsm ssige udfordringer. Sundhedsplejens opgaver i skolen formes ud fra forskellige intentioner. Forenklet kan man sige, at det p den ene side handler om at tilrettel gge rum for l ring og socialisering, og p den anden side at give b rn og unge den omsorg, de r d og de kompetencer, de har brug for, for at kunne handle og tr ffe bevidste sunde valg.
For at gennemskue eller genkende det sundhedsp dagogiske i sundhedsplejen er det m let med denne bog for det f rste at beskrive sundhedsplejerskers arbejde med b rn og unge i skolen og der ud fra at reflektere over kernebegreberne forebyggelse og sundhedsfremme. For det andet er m let med bogen at kortl gge de v rdier og v rdikonflikter, der optr der, n r vi ser p skolesundhedsplejens praksis.
Som udgangspunkt ser vi sundhedsplejen som en profession med en inderside og en yderside (Wistoft Nordtrop 2004). P indersiden formes professions teoriarv af omsorgsteori, og hvad man kan kalde den professionelle omsorgsrelation , samt af kernebegreberne sundhedsfremme og forebyggelse. Her formes diskussioner af sproget og en v rdim ssig eller saglig viden (Thyssen 2004). P ydersiden formes sundhedsplejens status og autoritet via lovgrundlag, sundhedspolitikker og historie. I et krydspres af samfundsm ssige forventninger og krav, befinder sundhedsplejen sig mellem m lgrupper, den offentlige forvaltning og sine egne v rdier og monopoler.
Ved at iagttage forholdet mellem inderside og yderside l gger bogen op til at diskutere sundhedsplejens placering i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse. En placering, hvor v rdier, forventninger, aktiviteter og praksisformer spiller sammen p godt og ondt.
Sundhedsplejerskerne i K benhavns kommune er ansat i Familie og Arbejdsmarkedsforvaltningen, og deres kompetencer bygger p viden, v rdier og faglig autoritet. Sundhedsplejen er organiseret uden faglig leder men med en koordinerende sundhedsplejerske i en r kke omr der, og tilrettel ggelsen af den daglige praksis funderes i h j grad p autonomi. Sundhedsplejerskerne arbejder s ledes typisk alene i skolen, i lokalsamfundet eller i daginstitutionerne, men i takt med kravet om st rre helhed og koordinering i de forebyggende tilbud er samarbejdsfladerne udvidet mere og mere. I dag arbejder de fleste sundhedsplejersker s ledes i kombinerede ordninger svarende til b de at varetage funktioner og opgaver i relation til sp db rn og skoleb rn.
Projektet her fokuserer p sundhedsplejens arbejde p de k benhavnske skoler. Denne bog sigter mod at kortl gge elementerne i et v rdigrundlag for sundhedsplejens praksis som udgangspunkt for en videre udvikling af nye strategier inden for forebyggelse og sundhedsfremme. I afsnittet nedenfor redeg r vi for projektets samlede tidsplan og design.
Projektets m l og design
M l og ambition
Projektets overordnede form l er at bidrage til et nyt syn p hele sundhedsomr det (med tilh rende begreber og implementeringsforslag), hvor sundhedsfremme og forebyggelse anskues i sammenh ng, snarere end som adskilte st rrelser. Denne tilgang stiller utvivlsomt sundhedsplejersker over for nye udfordringer - hvad vil det fx sige, at skabe rammer for b rn og unges deltagelse og handling, uden at de sundhedsprofessionelles faglighed s ttes over styr?
M lgruppen for projektet er dermed skolesundhedsplejersker og sundhedsplejen som helhed og p l ngere sigt naturligvis skoleb rn og b rnefamilier. Sundhedsplejerskers arbejde med b rn og unge involverer en r kke forskellige grundl ggende v rdier, der relateres til sygdom, livskvalitet, handling, deltagelse m.m. Disse forskellige v rdier vil ofte v re i indbyrdes konflikt, og derfor m sundhedsplejerskernes kompetencer i det moderne samfund rumme evner til at h ndtere og udnytte disse v rdikonflikter i arbejdet med b rn og unge.
At arbejde sundhedsp dagogisk er at ville noget med andre mennesker - at de l rer noget og udvikler sig positivt som mennesker. I moderne p dagogik er der efterh nden f lles erkendelse af, at l ring og udvikling kun er mulig gennem deltagelse, fordi viden og v rdier ikke simpelt kan overf res fra t menneske til et andet - eller fra n social kontekst til en anden. En vej til at kunne agere professionelt sundhedsp dagogisk med b rn og unge er at blive kvalificeret til at afd kke og synligg re de v rdier, der knytter sig til deres sundhedsm ssige praksisser og dermed skabe foruds tninger for at m lrette udviklingen inden for sundhedstjenesten. Det er derfor centralt at unders ge grundlaget for, hvorledes sundhedstjenesten og den enkelte sundhedsplejerske skal forholde sig til disse diskussioner og processer om v rdiafklaring. Eksempelvis oplever mange sundhedsplejersker en konflikt, n r de p den ene side arbejder p et grundlag, hvor b rnene skal respekteres og involveres i diskussionen af, hvad sundhed er, mens de p den anden side er del af en tradition, hvor sund levevis opfattes som entydig og uden for diskussion.
I forbindelse med sundhedsplejens p dagogiske arbejde med b rn og unge tales der aktuelt ligefrem om modsatrettede tilgange og arbejdsformer. Begrebet sundhedsfremme benyttes ofte om processer, der igangs tter og udvikler b rn og unges egne resurser, egen livskvalitet og lyst til at handle i forhold til egen sundhed p et mere generelt plan. Centralt inden for denne t nkning st r id er om at involvere disse m lgrupper med henblik p at fremme deres ejerskab og motivation. I mods tning hertil opfattes forebyggelse (og behandling) oftest som tiltag, der for det f rste retter sig mod specifikke sygdomme og for det andet igangs ttes som top-down aktivitet.
Sundhedsfremme overfor forebyggelse og behandling bliver derfor ofte fremstillet som deltagerinvolvering og bottom-up - overfor ekspertstyring og top-down . Denne modstilling opfattes i dette projekt som ufrugtbar, idet der inden for b de behandling og forebyggelse er behov for etablering af processer, der bidrager til at opbygge m lgruppers motivation og ejerskab, ligesom der ogs er brug for ekspertviden inden for sundhedsfremme.
Projektets ambition er derfor at overskride disse modstillinger med henblik p at skabe og sikre st rre sammenh ng - og dermed soliditet og kvalitet - i sundhedsplejens praksis. Endvidere er det ambitionen at etablere denne syntese p baggrund af empiri, der indsamles i projektet, hvor sundhedsplejersker indg r som aktive deltagere.
Projektet s ger svar p f lgende grundl ggende sp rgsm l:
P hvilket v rdigrundlag arbejder skolesundhedsplejerskerne i K benhavns Kommune med sundhedsp dagogik i forhold til b rn og unge, og hvordan harmonerer dette med kommunens overordnede v rdier?
Hvilke potentialer og barrierer oplever skolesundhedsplejerskerne for at arbejde med dialog , respekt , ligev rd og m lgruppeinvolvering i det daglige sundhedsp dagogiske arbejde?
Hvilke v rdim ssige refleksioner og kompetencer vil st tte sundhedsplejerskerne i at arbejde med kommunens grundl ggende v rdier i det daglige arbejde, s de samtidig opfylder de givne retningslinier fra bl.a. Sundhedsstyrelsen?
Overordnede m l
De overordnede m l for projektet er dermed:
At sundhedsplejerskerne styrker deres sundhedsp dagogiske kompetencer til at arbejde med deltagerinvolvering og handling p et sundhedsfagligt grundlag
At der tilvejebringes viden der:
- Bidrager til at udvikle et nyt syn p det sundhedsprofessionelle arbejde, der overskrider de traditionelle modstillinger mellem sundhedsfremme, forebyggelse og behandling
- Bidrager til at placere arbejdet med v rdier som centralt element i sundhedsarbejdet med henblik p at udvikle et nyt syn i sundhedsplejen som beskrevet ovenfor.
- Bidrager til at forankre de nyudviklede strategier og kompetencer i kommunens eget system.
Delm l for fase 1
I fase 1, som dokumenteres i denne bog, arbejdes med f lgende delm l:
At placere sundhedsplejerskers arbejde i sp ndingsfeltet mellem sundhedsfremme, forebyggelse og behandling
At konkretisere principper om deltagerinvolvering og handling i relation til skolesundhedsplejen
At identificere dilemmaer og konflikter i sundhedsplejerskers arbejde i skolen
At bearbejde sundhedsplejerskers opgaver i skolen - herunder de afd kkede dilemmaer og konflikter - med fokus p v rdier og forskellige sundhedsopfattelser
At bidrage til at udvikle forst else for sundhedsplejerskers arbejde, der overskrider modstillingen mellem sundhedsfremme, forebyggelse og behandling
At identificere den sundhedsp dagogiske udfordring, n r det drejer sig om b rns deltagelse i sundhedsfremme og forebyggelse
At afklare hvad udfordringen konkret best r i, i sundhedssamtaler og sundhedsundervisning.
I det samlede projekt, som er planlagt til at l be over tre r, opereres der med 3 forskellige faser: 1) V rdiafklaring, 2) Nyudvikling og afpr vning og 3) Forankring. Alle tre faser har form af selvst ndige forsknings- og udviklingsforl b. Bogen her beskriver resultatet af projektets f rste fase, fra 1. april 2004 til 31. marts 2005. Nedenfor beskrives de tre faser i kort form og desuden henvises til bilag 2 for en uddybende projektbeskrivelse.
Fase 1: V rdiafklaring og refleksion, 1.4.2004 - 31.3.2005
Denne f rste fase rummer en kortl gning af, hvorledes sundhedsplejerskernes nuv rende praksis udformer sig, hvilke v rdier - og eventuelle v rdikonflikter - der eksisterer, samt hvilke barrierer og potentialer, der eksisterer for udvikling af praksis. Fasen danner dermed et afg rende udgangspunkt for projektets kommende faser. Fasens vigtigste element er 5 workshops 4 dage, hvor n sten alle kommunens 170 sundhedsplejersker har medvirket. Disse workshops har udfyldt to prim re funktioner; en kvalificering af sundhedsplejerskers professionelle kompetencer samt afd kning af sundhedsplejerskernes opfattelser af grundl ggende v rdier, v rdikonflikter og vigtigste udfordringer for det professionelle arbejde.
Der l gges v gt p en l bende formidling og dialog med b de det praktiske, det administrative og det politiske niveau og som eksempel herp blev afrundingen af fase 1 udm ntet i en formidlingskonference p K benhavns R dhus tirsdag den 1. marts 2005, hvor de forel bige resultater blev pr senteret i skriftlig og mundtlig form for sundhedsplejersker og vrige interesserede. Efterf lgende havde deltagerne mulighed for at give feedback, kommentarer og korrektioner, som derefter er indg et i udarbejdelsen af denne bog.
Fase 2: Nyudvikling og afpr vning, 1.4.2005 - 30.9.2006
Fase 2 tager udgangspunkt i de afd kkende problemstillinger, udfordringer og udviklingsfelter i fase 1. Der neds ttes fire udviklingsgrupper med hver seks sundhedsplejersker, som med konsulentbistand udvikler, afpr ver og evaluerer nye strategier og metoder inden for sundhedsplejerskernes omr de. Hver sundhedsplejerske gennemf rer to forl b i forl ngelse af hinanden, s ledes at der er mulighed for at justere og tage ved l re af egne og andres erfaringer undervejs. De indh stede erfaringer pr senteres og diskuteres blandt alle kommunens sundhedsplejersker.
Fase 3: Forankring, 1.10.2006 - 31.3.2007
I dialog med relevante administrative og politiske n glepersoner fra K benhavns Kommune udvikles og gennemf res ideer til forankring og implementering af de i fase 2 afpr vede strategier og metoder i sundhedsplejerskernes arbejde. Denne tredje fase, der endnu ikke er endeligt besluttet , indholdsbestemmes i n rmere detaljer i forl ngelse af resultaterne fra fase 2.
Projektet ledes af en styregruppe med repr sentanter fra de involverede institutioner. Styregruppen er ansvarlig for, at projektet f lger de planer, der ligger til grund for kontrakten. I f rste fase bestod styregruppen af:
J rgen Hangh j, kontorchef, Kontoret for Service til B rnefamilier.
Helle Svinkl v, sundhedsfaglig konsulent, Kontoret for Service til B rnefamilier.
Bjarne Bruun Jensen, professor og programleder, Forskningsprogram for Milj - og Sundhedsp dagogik, DPU.
Jeppe L ss e, lektor, Forskningsprogram for Milj - og Sundhedsp dagogik, DPU.
Karen Wistoft, kandidatstipendiat, Forskningsprogram for Milj - og Sundhedsp dagogik, DPU.
Med henblik p fase to er styregruppen udvidet med to servicechefer fra kommunens lokalcentre samt en repr sentant fra gruppen af koordinerende sundhedsplejersker.
Afsnit 2: De seks grundtemaer
Den metodiske tilgang og indsamling af data
Kapitlerne i dette afsnit om grundtemaer handler om forskellige centrale problemstillinger, der knytter sig til den overordnede projektbeskrivelse. Empirien bag dette afsnits kapitler stammer prim rt fra de afholdte workshops med kommunens sundhedsplejersker. Gennem de fem workshops arbejdede sundhedsplejerskerne bl.a. med f lgende sp rgsm l:
Hvilke dilemmaer, konflikter og v rdier m der sundhedsplejersken i sit daglige arbejde i skolen?
Hvordan ser sundhedsplejerskens praksis ud i forhold til kommunens v rdigrundlag Den Brugerrettede Forvaltning og ud fra vrige bestemmelser p regionalt og nationalt plan?
Hvad er forholdet mellem sundhed og v rdi?
Hvordan ses sundhed og v rdier i forhold til sundhedsfremme, forebyggelse og behandling?
Hvad er v rdifuldt for mig, som (professionel) sundhedsplejerske?
Hvordan v rdis ttes b rns sundhed?
Hvordan kan sundhedsplejersken arbejde med deltagerinvolvering i forhold til b rn og unge inden for sundhedsfremme, forebyggelse og behandling?
Hvordan kan sundhedsplejersken arbejde med b rn og unges handlinger og forandringspotentialer inden for sundhedsfremme, forebyggelse og behandling?
P disse workshops blev sundhedsplejerskerne bedt om at udfylde et omfattende sp rgeskema, der var udformet med baggrund i projektbeskrivelsens hovedproblemstillinger. Endvidere er diskussionerne p de afholdte workshops dokumenteret skriftligt undervejs. Og endelig er workshopholdernes observationer p lignende vis dokumenteret og systematiseret. Disse tre elementer udg r empirien fra de afholdte workshops
Udover de afholdte workshops er der gennemf rt enkelte interviews med sundhedsplejersker og elever, ligesom centrale dokumenter og bekendtg relser er inddraget i analyserne og diskussionen.
I bilag 1 beskrives og systematiseres de indhentede data. Informanternes udsagn samles under en r kke ledetr de. Disse ledetr de er udformet som sp rgsm l relateret til de vigtigste problemstillinger i projektbeskrivelsen. Under hver ledetr d pr senteres et antal udsagn og svar, der repr senterer de kvalitative forskelle i materialet.
De f lgende kapitler tr kker p den systematiserede empiri, der i den forbindelse anvendes til at dokumentere, analysere og fortolke sundhedsplejerskernes arbejde med b rn i skolen. Data er ikke direkte observation af, hvad der foreg r i sundhedsplejerskernes praksis p skolerne, men sundhedsplejerskernes egne opfattelser og iagttagelser af denne praksis. Sundhedsplejerskernes udsagn bygger s ledes p iagttagelser af anden orden. Data er disse anden ordens iagttagelser, der g res til genstand for vores analyse og fortolkning. N r vi i bogens kapitler skriver om sundhedsplejerskernes praksis, skal det alts forst s som vores fortolkninger af, hvad sundhedsplejerskerne ser og fort ller om denne praksis - og ikke som vores egne observationer af denne praksis.
Afsnittets seks kapitler omfatter f lgende problemstillinger:
Forholdet mellem sundhedsfremme og forebyggelse i teori og praksis
V rdier og v rdikonflikter i sundhedsplejerskernes praksis
Deltagelsesbegreber i sundhedsplejerskernes praksis
Kommunens v rdigrundlag i relation til sundhedsplejerskernes arbejde
Sundhedssamtalen
Marginaliserede og s rbare b rn og unge
2.a. Sundhedsfremme og forebyggelse
Introduktion
Udviklingsprojektets overordnede id er at bidrage med et nyt syn p sundhedsfremme og forebyggelse i skolesundhedsplejen. P de afholdte workshops blev det bl.a. diskuteret, hvorvidt det giver mening at opfatte forebyggelse og sundhedsfremme som mods tninger, tilh rende forskellige paradigmer, eller om det er muligt at arbejde med et deltagerorienteret og handlingsorienteret perspektiv inden for begge omr der. Diskussionen blev b de relateret til den teoretiske sundhedsp dagogiske diskussion og til arbejdet i praksis. Det indhentede materiale blev systematiseret og analyseret ud fra nedenst ende ledetr de.
Ledetr dene i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse:
Hvordan anvendes og itales ttes begreberne sundhedsfremme og forebyggelse af sundhedsplejersker?
Skelner sundhedsplejersker mellem begreberne sundhedsfremme og forebyggelse?
Hvordan associerer sundhedsplejersker begreberne sundhedsfremme og forebyggelse til deres praksis og funktioner?
T nker sundhedsplejersker p sundhedsp dagogik som en ekstra og separat funktion i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse (en dimension som kobles til og fra)?
Hvordan ser sundhedsplejersker egne kompetencer i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse?
I det f lgende afsnit beskrives pointer og temaer p tv rs af det empiriske materiale. I afslutningen af kapitlet opsamles de vigtigste konklusioner, og der beskrives en r kke udviklingsfelter.
Diskurser inden for sundhedsfremme og forebyggelse
Den f rste konklusion er, at sundhedsplejerskerne refererer til den generelle sundhedsm ssige debat og i forl ngelse heraf t nker forebyggelse som noget fundamentalt andet end sundhedsfremme. Endvidere l gger mange v gt p , at forebyggelse er det nemme, da det er det, de er uddannede til, mens sundhedsfremme stiller langt st rre krav.
Ja, jeg tror det er vigtigt at skelne mellem begreberne. Der er tale om to forskellige ting, som griber ind i hinanden. Vi er underlagt begge dele, dels med henblik p screeningsunders gelserne (forebyggelse) og dels sundhedssamtalen (sundhedsfremme). Desuden er det vigtigt at skelne mellem begreberne, s ledes at jeg f r lagt v gten det rigtige sted. Med det mener jeg, at selve forebyggelsen nok er det nemmeste at praktisere som sundhedsplejerske, det er vi skolet til, men jeg skal l re at v re bedre til at sundhedsfremme.
Forebyggelse tager mere udgangspunkt i ekspertviden, og sundhedsfremme tager udgangspunkt i den, man st r og taler med - i menneskets behov og nsker.
Af diskussionen fremg r det, at sundhedsplejersker oplever, at de er godt fagligt rustede, n r de arbejder med forebyggelse, mens det modsatte g r sig g ldende, n r det handler om sundhedsfremme. Her f ler flere sig usikre p deres form en. Nogle sundhedsplejersker mener endvidere, at andre fagfolk end sundhedsplejersker er bedre til det sundhedsfremmende arbejde.
Med diskussioner om forebyggelse rejser sundhedsplejerskerne forventninger om, at de medvirker til at holde b rn og unge raske og sygdomsfri. I forbindelse med forebyggelse dukker en horisont af forskellige forventninger op, som for eksempel: Vi laver en indsats for at undg sygdom , vi m ler, vejer, tjekker syn og h relse , vi begr nser en skades omfang , vi advarer , vi oplyser , vi r dgiver , vi opsporer .
Tilsvarende har sundhedsfremmebegrebet specifikke karakteristika. N r sundhedsplejerskerne siger, at de arbejder sundhedsfremmende, handler det om at lade b rnene lytte til hinandens erfaringer , at arbejde med dialoger og bl de v rdier , at tage udgangspunkt i elevernes syn p sagen , at have et positivt syn p den enkelte elev , at arbejde kreativt og ikke fastl st , at arbejde ikke-problemfikseret , at arbejde med l ringsm l , at arbejde bredt og involvere hele barnet , at arbejde med nyt nkning . En sundhedsplejerske siger fx: Sundhedsfremme er noget vi g r for at bevare det gode glade liv . Den sociale dimension i sundhedsfremmebegrebet fremh ves som en interaktion mellem de professionelle sundhedsplejersker og b rnene. Begge parter er aktive, men aktiviteterne sker ud fra sundhedsplejerskernes forventninger om dialog og respekt for b rnenes v rdier. Det vigtige n gleord i forbindelse med sundhedsfremme lader til at v re princippet eller ideen om at involvere b rnene som partnere i den p dagogiske proces.
Sundhedsplejerskerne har som sygeplejersker en faglig viden, der er baseret p biomedicin, naturvidenskab og samfundsvidenskab, og de oplever, at de har stor ekspertise p forebyggelsesomr det. Samtidig ser de sundhedsfremmeomr der som omsorg, styrkelse af resurser m.m. som vigtige dele af sundhedsplejens virksomhedsfelt. Alle disse delfunktioner har hver deres logik, men det er ofte forebyggelseslogikken, der rammes tter sundhedsplejen.
Sundhedsfremme opfattes som noget, der ikke er forankret i medicinsk eller faktuel viden. N r sundhedsarbejdet ind imellem f r sundhedsfremmende karakter, giver sundhedsplejerskerne slip p ambitioner om at vide bedst , og dermed oplever de, at de ogs giver slip p deres faglige fundament - for at s tte b rnenes visioner og handleerfaringer i centrum. En sundhedsplejerske siger i et interview:
N r jeg arbejder med forebyggelse, s vil jeg umiddelbart sige, at det er der, jeg er forankret i min sygeplejefaglige baggrund. Hvis man skulle sige, at jeg kun skulle arbejde med sundhedsfremme, s vil jeg umiddelbart sige, at s kunne du (intervieweren) lige s godt sidde p min plads. Men, n r vi har forebyggelse med, s er min baggrund som sygeplejerske vigtig.
Imidlertid er det karakteristisk, at ovenst ende overvejelser ofte foreg r p et generelt plan, hvor der refereres til den dominerende trend i den sundhedsp dagogiske diskussion. Diskussionen f r dog et v sentligt andet indhold, n r det g lder den konkrete praksis med b rn og unge i skolen, og n r der fx tages udgangspunkt i konkrete eksempler, som fx Du bestemmer metoden. I forbindelse med disse konkrete eksempler giver det ikke mening at skelne s skarpt, og sundhedsplejerskerne tr kker ingen klare gr nser mellem, hvorn r de i praksis arbejder forebyggende, og hvorn r de arbejder sundhedsfremmede.
N r der indledningsvist p de afholdte workshops alligevel tales om sundhedsfremme og forebyggelse som fundamentalt forskellige, till gger vi det en diskurs, som vi v lger at kalde akademisk diskussion , og som h nger sammen med den dominerende trend i den offentlige debat om sundhedsfremme og forebyggelse. Ogs selve uddannelsesbaggrunden og den tilh rende faglighed som sundhedsplejerske spiller en rolle for, at denne trend sl r igennem.
Men i forbindelse med diskussion af praksis bliver det klart, at arbejdet med b rn b de kan rumme perspektiver om sundhedsfremme og forebyggelse, og at det ofte er sv rt at skelne det ene fra det andet:
For mig at se h nger tingene sammen, jeg kan ikke skille ud, hvorn r jeg g r det ene, og hvorn r jeg g r det andet
Forebyggelse og sundhedsfremme er to forskellige ting, men h nger ul seligt sammen
I min praktiske verden lapper de to begreber ind over hinanden, og jeg har sv rt ved at skelne dem fra hinanden
Hvis man g r ind og taler sundhedsfremme, kan det samtidig v re forebyggelse.
Sv rt at skelne mellem sundhedsfremme og forebyggelse
Jeg synes, at de her begreber har snurret rundt, og vil gerne have dem til at flade lidt ned
Jeg kan ikke forst , hvorfor de skal skilles ad
Vi var ikke helt enige i vores gruppe, nogen ville gerne dele begreberne op, men vi fandt ud af, at det er to begreber, der griber ind i hinanden
Det giver mening at forst begreberne hver for sig, men det er en umulighed at arbejde isoleret med enten forebyggelse eller sundhedsfremme
De fleste sundhedsplejersker giver udtryk for en opfattelse af, at sundhedsfremme og forebyggelse ikke er mods tninger, men at de p den anden side fokuserer p noget forskelligt. Endvidere fremh ver de fleste, at det i deres praksis er meget sv rt at skelne mellem, hvorn r man sundhedsfremmer, og hvorn r man forebygger, da de ofte vil indg og h nge sammen i konkrete projekter. Det er derfor tilsyneladende en anden diskurs, som relaterer sig til praksis, som kunne kaldes Sundhedsarbejde i praksis . Denne udg r p flere punkter en udfordring til den dominerende teoretiske diskurs, som den aktuelle sundhedsp dagogiske diskussion er pr get af.
Forebyggelse marginaliseres
Videre kan det konkluderes, at der er en generel opfattelse af, at sundhedsfremme handler om det smarte, det moderne, og det politisk korrekte. Det er her, man arbejder med deltagerinvolvering med styrkelse af resurser og kompetencer m.m. I diskussionen om sundhedsfremme og forebyggelse f r det ofte den konsekvens, at forebyggelse marginaliseres som noget gammeldags og traditionelt. Denne tendens f rer til utilfredshed og frustration hos mange sundhedsplejersker, og flere giver udtryk for, at de er bedst kl dt p til at arbejde med forebyggelse, og de udtrykker opgivende, at det m man ikke mere - det er ikke fint nok at arbejde forebyggende :
Forebyggelse har f et en negativ klang, s nu har vi l rt, at vi skal kalde det sundhedsfremme
Forebyggelse er et fyord
Sundhedsfremme er lidt sv rere for os end forebyggelse
Forebyggelse er mere konkret end sundhedsfremme, som er lidt mere bl dt
Sundhedsfremme er finere (end forebyggelse)
Forebyggelse er en mere konkret ting (end sundhedsfremme)
I forebyggelse skal vi jo undg noget konkret, som vi kender - men i sundhedsfremme, ja, der skal vi jo lave noget nyt, som vi ikke kender
Forebyggelse handler om at undg sygdomme, sundhedsfremme er meget om at fremme noget, ja, jeg ved ikke, jo, alts sundhed
Der er ingen tvivl om, at den dominerende sundhedsp dagogiske diskurs har f rt til, at de to begreber opfattes som hinandens modpoler, og at forebyggelsen er taberen og derfor ofte marginaliseres. Dette s ttes yderligere i relief af, at sundhedsplejerskerne ikke mener, at den skarpe skelnen mellem de to begreber giver mening i forhold til deres egen praksis.
P de afholdte workshops udtrykker mange stor lettelse over muligheden for at t nke sundhedsfremme og forebyggelse som to sider af samme sag:
Det er bare s vigtigt for os, at tingene f r lov til at h nge sammen
Det g r det utroligt enkelt at t nke s dan
Jeg tror ogs , at det er s dan, at vi arbejder i det daglige. Vi g r ikke og t nker i sundhedsfremme og forebyggelse, vi arbejder da bare
For ikke at drukne i at g re alt det slemme er der mening i at undg at skille forebyggelse fra sundhedsfremme. Ved at t nke sundhedsfremme f r man en hel masse forebyggelse gratis. Meget af det positive i sundhedsfremme f r de gode ord/handlinger/dr mme frem - gl de - energi - im dekommenhed alt godt for et godt liv osv.
Det er tydeligt, at sundhedsplejerskerne f ler sig mere kompetente, end de oplever, at omverdenen mener, de er. De p peger endvidere, at de ikke selv er gode nok til at synligg re omfanget og kvaliteten af deres kompetencer. Etablering af et klart v rdigrundlag for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme er en vigtig foruds tning for synligg relsen og markedsf ringen af disse kompetencer. En samt nkning af sundhedsfremme og forebyggelse, der tager praksis og erfaringerne herfra alvorligt, vil v re et vigtigt skridt i en s dan retning.
P baggrund af ovenst ende tegner der sig en afg rende problemstilling, hvis sundhedsfremme og forebyggelse skal t nkes som to sider af samme sag, og hvis sundhedsfremme og forebyggelse skal eller kan bygge p samme v rdigrundlag. Sp rgsm let kan nemlig rejses, om ideen eller princippet om involvering og deltagelse af b rnene ogs er relevant og giver mening, n r der arbejdes med forebyggelse. Dette belyses i afsnittet om Deltagelse i sundhedsfremme og forebyggelse .
Opsamling og udviklingsfelter
P baggrund af datamaterialet og ovenst ende analyse og fortolkning fremst r nu nogle hovedpointer om sundhedsfremme og forebyggelse, der peger i retning af sundhedsp dagogisk udvikling:
1. Sundhedsplejersker f ler sig fanget af den dominerende diskurs om sundhedsfremme over for forebyggelse
2. Dette f rer til frustrationer, fordi de f ler, at deres forebyggende arbejde og kerneopgaver marginaliseres i forhold til den dominerende politisk korrekte sundhedsm ssige trend
3. Ved en diskussion af fundamentale p dagogiske begreber/principper er der generel enighed om, at disse har relevans for b de sundhedsfremme og forebyggelse
4. Den generelle konklusion er derfor, at sundhedsfremme og forebyggelse er forskellige aktiviteter, men at der i de to aktivitetsfelter med fordel kan bygges p samme sundhedsp dagogiske principper - hvorfor der ikke er tale om noget absolut mods tningsforhold, endsige om forskellige paradigmer
5. Derfor b r udviklingsprojektet fokusere p at afd kke og udvikle en s dan sundhedsp dagogisk didaktik, der rummer form l og begrundelse, legitimering, m l, indhold, udv lgelseskriterier, evaluering, deltagerforuds tninger og skolesundhedsplejens rammer
2.b. V rdier og v rdikonflikter i sundhedsplejerskernes arbejde
Introduktion
Projektet har som udgangspunkt en helt enkel v rdidefinition: En v rdi er en markering af en forskel, hvor den ene side af forskellen foretr kkes eller v lges frem for den anden.
Lidt mere abstrakt defineret er en v rdi en forskel mellem +/-, hvor plussiden markeres frem for minussiden (Thyssen 1995). Eksempelvis anses sundhed i projektet for at v re en v rdi, da sundhed netop foretr kkes til forskel fra noget usundt. Et andet eksempel er rlighed, der anses for at v re en v rdi, fordi rlighed netop betegner noget positivt i forhold til u rlighed. Et tredje eksempel er benhed, der kan anses for at v re en v rdi, hvis benhed giver et udfald, der i en given situation vurderes som noget godt og positivt. Da det ikke er i alle situationer, det vurderes som positivt at v re ben, vil benhed v re en relativ v rdi. Ud fra denne forst else er benhed (som v rdi) et middel til at opn noget andet (der vurderes som v rdifuldt) s som tillid, anerkendelse, godt samarbejde osv.
I projektet arbejdes der med sundhed og desuden med mange andre v rdier, der har betydning for skolesundhedsplejen. Disse v rdier knyttes t t til sundhedsplejerskernes egne syn, holdninger, handlinger og begrundelser, da det er sundhedsplejerskernes opfattelser af deres skolepraksis og af b rnenes v rdier, der danner udgangspunkt for projektet.
Ud fra projektets m de at definere en v rdi p , kan v rdier opleves mods tningsfyldte eller ligefrem st de sammen i den virkelighed, de optr der i. Derfor finder vi det relevant b de at afd kke mulige v rdier og v rdikonflikter i sundhedsplejen. Sundhedsplejersker oplever mange dilemmaer, konflikter og sammenst d i deres daglige arbejde, og det er projektets ambition at afd kke, om disse m der kan beskrives som v rdikonflikter. N r man iagttager dilemmaer og problemer i det daglige arbejde som sammenst d mellem forskellige v rdier - alts ser dem med v rdibriller p - bnes nye muligheder for at reflektere over og tackle de komplekse udfordringer, skolesundhedsplejen st r overfor.
N r sundhed eksempelvis betragtes som en v rdi, bliver det n dvendigt at foretage en v rdiafklaring for at kunne forholde sig til det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. N r et sundhedsm ssigt dilemma, som for eksempel at hygge sig i forhold til at motionere, betragtes som en v rdikonflikt, bliver det n dvendigt at afklare m let med sundhedsfremme: Hvad er m let? Hvordan er det et m l? Hvem definerer m let? For hvem er det et m l? Er der v rdier p spil p henholdsvis kort og lang sigt? Da et m l altid er udtryk for en v rdi - eller en afvejning af forskellige v rdier - kan det ikke vurderes, om m let er n et, f r denne afvejning er afklaret. Med andre ord: uden v rdiafklaring har sundhedsplejen intet m lbart beslutningsgrundlag.
Endvidere antager vi, at v rdier ikke simpelt kan overf res, hvilket betyder, at der ikke kan regnes med en automatisk overf rsel fra sundhedsplejerske til den enkelte elev i skolen; derimod m v rdier aktivt v lges, skabes eller tilegnes af b rnene.
Endelig kan der argumenteres for, at sundhedsplejen b r udvikle, pr cisere og synligg re det v rdigrundlag, man arbejder p . Vejen frem mod etablering af et s dant f lles v rdigrundlag kan handle om at pr cisere, eksemplificere og konkretisere begreber om sundhed, deltagelse, handling og handlekompetence for at n vne nogle af de centrale elementer.
Et s dant v rdigrundlag m beskrives og virkeligg res under hensyn til den omverden, sundhedsplejen opererer i, og den omfatter bl.a. kommunens v rdigrundlag, Statens sundhedspolitik; Lov om Forebyggende Sundhedsordninger; Sundhedsstyrelsens retningslinjer, Regeringens nye forebyggelsesprogram m.m. Hertil kommer b rn og unges egne v rdier og opfattelser af bl.a. sundhed, forventninger fra l rere, for ldre og socialr dgivere. Ikke dermed sagt, at sundhedsplejen blot ukritisk skal overtage v rdierne fra alle disse forskellige akt rer, der er i spil (hvilket ogs vil v re en umulig opgave, da der ofte her vil v re tale om sammenst d mellem forskellige v rdier). Imidlertid er det vigtigt, at sundhedsplejen forholder sig til og reflekterer over de v rdier, der er i spil i den komplekse omverden. Et udgangspunkt for at g re dette er, at sundhedsplejen pr ciserer og synligg r sit eget v rdigrundlag.
For at tackle de komplekse udfordringer og besvare nogle af alle disse v rdisp rgsm l tages der udgangspunkt i, hvordan sundhedsplejerskerne selv ser v rdierne og v rdikonflikterne i deres praksis i skolen. P de afholdte workshops havde sundhedsplejerskerne bl.a. til opgave at beskrive, diskutere og reflektere over oplevede v rdier og v rdikonflikter i skolen. Resultaterne dokumenteres i denne bog ud fra f lgende brede ledetr d:
Hvordan beskriver og itales tter sundhedsplejerskerne v rdier/v rdikonflikter i deres daglige arbejde?
Sundhedsplejerskers v rdier
N r vi lancerer begrebet v rdi og pr senterer projektets v rdidefinition, er sundhedsplejerskernes f rste og mest umiddelbare reaktion at udtrykke v rdier i form af f lelser eller resurser. Sundhedsplejerskerne m rker deres v rdier, og v rdierne udtrykkes i f lelsesm ssige st rrelser som: trofasthed, benhed, tillid, rlighed/oprigtighed, respekt, ansvarlighed, gthed og ro. Eller sundhedsplejerskerne oplever v rdier som motiverende resurser i arbejdet og fremh ver v rdier som: arbejdsgl de, humor, f llesskab og f lles holdninger. Ofte opfattes v rdier som st rrelser, der b de bor i sundhedsplejerskerne selv, og som ogs kan skabes socialt.
Jeg tror meget p , at v rdier kommer via kontakt, opdragelse osv. Hvis man iagttager v rdier, f r man vel ogs v rdier - og mine v rdier bor inden i mig
Der gives ogs udtryk for en forskel mellem egne v rdier og de v rdier, der betragtes som f lles. Det er karakteristisk, at egne v rdier udtrykkes som noget positivt, mens de f lles v rdier eller samfundsv rdierne udtrykkes som en negation - alts som frav r af noget.
Det gode liv for mig selv og mine n rmeste fremkalder tanker om gode oplevelser, interessant arbejde, at mine b rn klarer sig godt, er glade osv. Alt sammen positive ting, som skaber det gode liv . Hvad er det f lles gode? - her t nker jeg bredere ud i samfundet - Danmark og jeg t nker f rst p frav r af d rlige ting som fx. Krig, trafik, ulykker og sygdom - ting som samfundet og politikkerne kan v re med til at forhindre. De positive ting, som fx ytringsfrihed, kommer her i anden r kke, m ske fordi jeg tager det for givet
N r sundhedsplejerskerne beskriver v rdier i deres konkrete arbejde i skolen, oplever de, at v rdier kan blive provokeret frem fra usynlige steder, og at de koster noget - de er med andre ord ressourcekr vende at arbejde med.
M det med andres v rdier g r, at man f r fokus p sine egne v rdier, s m jeg m ske revurdere mine egne
De v rdier jeg har, er jo ikke nogle, der lige kom i g r, og jeg ved jo ikke hele tiden, hvilke v rdier jeg arbejder med, n r jeg arbejder med b rnene
Hvis mine v rdier kommer for meget i spil, s lukker jeg mig
V rdier er ligesom skyer, de er ens, men alligevel forskellige. Mine er ikke som de andres
Nogle gange giver jeg k b p mine egne v rdier, og s er jeg meget tr t, n r jeg kommer hjem
Jeg bliver provokeret af at arbejde med politisk fastlagte v rdier. Det er latterligt p et eller andet plan
Det er karakteristisk, at denne f lelsesm ssige og oplevelsesorienterede tilgang til v rdier ikke automatisk s ttes i relation til den konkrete saglige og vidensm ssige dimension, der ofte er central i forebyggelsesarbejdet. Sundhedsplejerskerne diskuterer ikke umiddelbart v rdier i forhold til faglighed, saglighed eller viden og t nker derfor ikke umiddelbart p v rdier, n r de beskriver deres forebyggende arbejde. Alligevel mener sundhedsplejerskerne, at diskussioner om v rdier har stor betydning for skolesundhedsplejen, og de vurderer v rdidiskussionerne p de afholdte workshops som uhyre v sentlige og meningsfulde for arbejdet i praksis. De er enige om, at det er relevant at reflektere over v rdier, men at det fremst r som noget nyt og udfordrende i forhold til det konkrete forebyggende og sundhedsfremmende arbejde med b rnene i skolen.
Sundhedsplejerskerne oplever endvidere, at v rdierne er uden for styring og kontrol og derfor vanskelige at planl gge ud fra. Der ses her en afg rende forskel mellem sundhedsfremme og forebyggelse, idet det individuelle v rdiarbejde opleves vanskeligt i et forebyggelsesperspektiv, mens det vurderes som helt n dvendigt set i et sundhedsfremmeperspektiv.
P baggrund af ovenst ende kan det konkluderes, at v rdier ofte beskrives som personlige og endvidere forbindes med f lelsesm ssige eller oplevelsesm ssige st rrelser. V rdidiskussionen p de afholdte workshops relateres ikke prim rt og eksplicit til begreberne sundhed, deltagelse, handling og handlekompetence. Derfor ligger der en sp ndende udfordring i at f v rdidiskussionen udvidet, s den sp nder over hele sundhedsplejens arbejdsomr de, hvilket b de omfatter sundhedsfremme og forebyggelse.
V rdier - sundhedsplejersker og b rn
B rnenes v rdier beskrives af sundhedsplejerskerne mest ud fra konkrete eksempler p situationer snarere end som egentlige v rdier (som fx trofasthed, rlighed m.m.). Desuden fremg r det p et mere generelt niveau, at sundhedsplejerskerne till gger b rnenes v rdier stor betydning for deres arbejde:
B rnenes v rdier er da vigtige at tage i betragtning
V rdierne kommer til syne, n r b rnene kontakter mig
Sundhedsplejerskerne giver ogs udtryk for at deres egen motivation og parathed er afg rende for, om de kan f je p b rnenes v rdier og bruge dem i deres praksis:
Det g lder om at finde v rdierne, eller provokere dem til at lade sig se. De er sv re at f je p . N r jeg m rker, at jeg er harmonisk inde i mig selv, s ser jeg dem
Endvidere giver sundhedsplejerskerne sj ldent udtryk for, at der eksisterer deciderede v rdikonflikter mellem dem og b rnene, og p workshoppen gav flere sundhedsplejersker udtryk for, at det kunne v re for privat og kontroversielt at udstille de konflikter, de m tte have med b rnene.
P et pun

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents