Madsens meditationer
183 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Madsens meditationer , livre ebook

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
183 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Svend Age Madsens forfatterskab er stort, skAevt, skarpsindigt, sjovt - og svimlende. Lige siden debuten i 1962 har Svend Age Madsen spillet sin helt egen rolle i dansk litteratur; han er pa en og samme tid filosofisk filur og sprAelsk sprogekvilibrist.Madsens meditationer er en vidtfavnende - og omkringfarende - prAesentation og lAesning af Svend Age Madsens samlede (livs)vAerk, fra de tidlige vanvidstekster og frem til novellesamlingen Manden der opdagede at han ikke eksisterede (2007). Karakteristikken af forfatterskabet viser, at Svend Age Madsen igennem alle arene vedholdende har formuleret en fornuftskritisk livsfilosofi - i hidsig dialog med rationalismens fader, filosoffen Rene Descartes, og dennes beromte vAerk Meditationer. Og ikke mindst sAettes der med denne bog fokus pa Madsen som en international forfatter, der ma krydslAeses med nogle af de storste navne i litteraturhistorien: Kafka, Poe, Beckett og Joyce.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 01 octobre 2008
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771246384
Langue Danish

Informations légales : prix de location à la page 0,0112€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

Lars Green Dall
Madsens meditationer
En bog om Svend ge Madsens forfatterskab
Prolog
Dialog om sandhed
Man kan ikke undv re en metode, n r man begynder at s ge efter sandheden. 1 S ledes formulerede Ren Descartes i sit f rste filosofiske v rk, Regler for anvendelsen af menneskets erkendemidler fra 1628, en tommelfingerregel (den s kaldte Regel IV ) for den sandhedss gende. Andre bud p sandheden - og vejen til sandheden - f r vi gennem f lgende dialog, som udfoldes i Syv aldres galskab fra 1994 2 - en roman som med rette regnes for et af Svend ge Madsens absolutte hovedv rker. De samtalende personer er klokkeren, trykkeren og forfatteren Hans Hanss n Skonning og hans elev, drengen Bertel Jenss n Helled. Tid og sted: 1600-tallets rhus. Vindb jtlen , der omtales, er i vrigt Skonnings, Bertels og Descartes samtidige - matematikeren, fysikeren, astronomen og filosoffen Galileo Galilei (1564-1642).

[Bertel:] Man kan ikke vente at sandheden pludselig dukker op. Man m snuse sig frem. Lirke lidt her og pirke lidt der. L fte en flig, fjerne et sl r, vende en sten.
[Hans:] Stakkels Bertel, du har lyttet for meget til den vindb jtel, der gudskelov nu er d d, der mener at han kan n frem til sandheden ved at m le tingene i verden, veje dem, og deraf udlede den indre sammenh ng. [ ] Hvor finder du en v gt der kan veje ulykke og skyld? Hvordan vil du r sonnere dig til synd og r dsel?
[Bertel:] Men vi har dog f et vores forstand til at erkende verdens sammenh ng og tr nge dybere ind til tingenes v sen.
[Hans:] Forkert, forkert og forkert igen. Vi er udstyrede med t organ, hvormed vi kan opn en erkendelse der stikker langt dybere end vores s lle forstand kan g re sig h b om at n . Det er hjertet. Ved hj lp af d t opn r vi en indf ling som f rer os til sandheden, hvilket r sonnementet ikke kan.
[Bertel:] Men vi r sonnerer dog nu?
[Hans:] Vi tror vi r sonnerer [ ] - Men hvad vi g r, er at lytte til hjertet og fors ge at give dets tale ord.
[Bertel:] Og straks sandheden melder sig for hjertet, kender vi den?
[Hans:] Vi kan beh ve tid til at granske hjertet. Men i det jeblik vi har sandheden i h nde, er vi ikke i tvivl om det.
Indledning
Om Madsens meditationer

Jeg er, jeg eksisterer - det er sikkert. Men hvor l nge? Jo s l nge jeg t nker. (Rene Descartes: Meditationer over den f rste filosofi ) 3
Tavshed [ ] var i begyndelsen, her hos mig, og jeg t nker ikke, hvorfor jeg er til [ ]. (Svend ge Madsen: Om sig ) 4
Der var ikke anden udvej: Jeg m tte t nke mig om. (Svend ge Madsen: Jakkels vandring ) 5
Madsens meditationer er en brydning af vandspejlet, en v gtl s boblen omkring, et dyk i dybet. Intentionen er nemlig - undrende og grublende - at se n rmere p de fornuftsfilosofiske str mme i forfatteren Svend ge Madsens (f. 1939) forfatterskab. Disse str mme synes i tilf ldet Madsen altid at h re ind under en af f lgende hydrodynamiske subkategorier: modstr m, understr m, hvirvel, turbulens eller b lge. Aldrig havblik eller behagesyg medstr m! Og mens vi endnu er i det v de element, s lad mig citere Tomas Emil Fant, en blandt flere fort llere i Madsens roman N rv r og N sten fra 2000, der i det f lgende funderer over fort llingers - fort lling ens - betydning for mennesker: [ ] vi har brug for historier til at skylle hjernen igennem. 6 Ogs denne bog har som intention at skylle sin l sers hjerne - og hjerte - igennem. Blandt andet med Madsens historier - og med historier om Madsen og Madsens historier. Madsens meditationer er s ledes henvendt til alle, der holder af at lade fornuft og fantasi forf re af Svend ge Madsens svimlende fort llinger.
n, der i h j grad lod sig forf re af fornuft - og af fantastiske fantasier om selv samme fornuft - var Ren Descartes (1596-1650): Denne franske filosof, matematiker og naturforsker fremst r om nogen som fornuftsfilosofiens - rationalismens - ophavsmand. Ja, Descartes kan n rmest siges at inkarnere den rationalistiske id - han er fornuft i k d og blod! Den dag i dag kaldes Descartes for selve den moderne filosofis fader 7 - ikke mindst fordi hans filosofi og filosofiske projekt var en moderne reaktion imod middelalderens skolastiske filosofi med dennes t tte sammenv vning af tro og filosofi. 8 Og uanset hvad man m tte mene om dele af filosoffens epistemologiske excesser (l s: filosofiske forryktheder ), s har Descartes v ret en af de v sentligste (h) ndv rkere i forbindelse med konstruktionen af det fundament, der holder den moderne verden, det moderne menneske og den moderne filosofi oppe - og i ndelig, kritisk, reflekteret vater. Og det, hvad enten vi er os g lden bevidst eller ej.
Ethvert barn, omtrent, kender Descartes ber mte ord cogito ergo sum (der kan overs ttes med jeg t nker, alts er jeg ). Det var med disse ord og denne tanke, at Descartes mente - uigenkaldeligt og uigendriveligt - at have bevist sin og verdens eksistens. Madsen har om Descartes ud delige ord udtalt, 9 at de eneste tre filosofiske aforismer , der med ret og rimelighed kan siges at v re seri se udfordrere til den stjernestatus, der er blevet cogito ergo sum til del, velsagtens er Sokrates det eneste, jeg ved, er, at jeg intet ved , Nietzsches Gud er d d! og Wittgensteins det, hvorom man ikke kan tale, om det m man tie. Filosoffen Peter Markie har - mindre flatterende - kaldt Descartes udsagn for lige s selvf lgeligt og uniteressant som p standen om, at fisk ikke har behov for cykler 10 , og Descartes selv p peger da ogs i et brev, at hans aforistiske genistreg er s selvindlysende simpel, at den kunne v re faldet en hvilken som helst skribent ind. 11 Men faktisk er det hverken selvindlysende, simpelt eller tilforladeligt, at Descartes benytter ordene cogito ergo sum som fundament under sit verdensbillede og under virkelighedens - og ikke mindst sin egen - eksistens.
Descartes beskrives i denne bog som Madsens m ske tydeligste filosofiske antipode - og p samme tid fremst r Madsen som Descartes utr ttelige opponent! Jeg nsker med Madsens meditationer at unders ge Madsens bevidst forvr ngede mimen af b de Descartes og den cartesianske fornuftsdyrkelse. Descartes, der i bogen her optr der som repr sentativ primus motor for rationalismens epistemologiske exces, har ikke tidligere v ret inddraget i receptionen af Madsens forfatterskab. 12 Dette forhold har undret mig l nge - og har samtidig v ret en del af min motivation for at give mig i kast med arbejdet med denne bog.
Descartes udg r i mine jne et uomtvisteligt filosofisk forl g for Madsens forfatterskab. Jeg finder, at Descartes og hele den rationalistiske tradition, der udspringer af hans t nkning, er et v sentligt pejlem rke for Madsens filosofiske og litter re man vrer. Sat p spidsen kan man sige, at Descartes agerer filosofisk r d klud for Madsen - eller som det lyder i Genspejlet (1999), Madsens store bevidsthedsfilosofiske roman: Har du ikke lagt m rke til det? Der er ikke noget der kan f os til at gyse, helt spontant, som rationaliseringer. 13 Ordene er (den sk nne) Helenas, og adressaten er - ud over l seren - (selv)bevidsthedsforskeren, Just Helled.
Cartesianismen (samlebetegnelse for Descartes filosofi og det erkendelsesteoretiske synspunkt, at erkendelsen har et fundament af ubetvivlelige indsigter 14 ) udspilles i fort lling efter fort lling hos Madsen - i form af parodien, den travesterende mimen, paradokset, radikaliseringen og deformeringen. Det er nu engang ikke kun forbilleder, man spejler sig i. Ogs mods tninger viser, hvem man er - som forfatter, fort ller, filosof(erende) og menneske.
Slaget i Madsens meditationer st r p mange fronter: Metoder, motiver, manier, diskurser, metafysiske tilb jeligheder og epistemologiske excesser krydser klinger p tv rs af forfatterskabets v rker. Alt sammen med det sigte at ud ske Madsens v rker deres forunderlige status som filosofiske filurer. Jeg ser tydelige og gentagne tegn p , at Madsens (fornufts)filosofiske fascination er iblandet en p faldende og degraderende latter. Hos Madsen vendes filosofien p vrangen og p hovedet, og epistemologiens til tider dystre erkendelser indoptages og gengives - i tekst efter tekst - i excessens travesterende kostume. Ironi, overdrivelse og paradoks bliver v sentlige og naturlige udtryksformer hos Madsen. Derudover er det i Madsens meditationer intentionen at l se og begribe nogle af Madsens uomg ngelige forbilleder udi skriftens, sprogets og bevidsthedens mysterier - James Joyce, Samuel Beckett, Franz Kafka, Alain Robbe-Grillet og Edgar Allan Poe. Hver is r har disse fort llingens alkymister leveret deres boblende v sker til de i forvejen fluorescerende kolber i Madsens tekstlaboratorium. Og alle leger de - som Madsen selv - kispus med begreberne fornuft, ufornuft, systematik og galskab.
Mit anslag i Madsens meditationer er et fors g p at begribe modernismens id og filosofi. Disse mine modernistiske meditationer har til form l at give et andet billede af den verdensorden og den virkelighedsopfattelse, der ligger som fundamentet under Madsens (modernistiske) forfatterskab. Billedet er langt fra at v re komplet, men synes alligevel at indkredse v sentlige stetiske, litter re og filosofiske potentialer, som Madsen b de digter p og om. Ord som ubestemthed, usikkerhed og undren vil n dvendigvis dukke op her. Den litter re modernisme - b de herhjemme og ude i den store verden - var og er p sin vis et opg r med traditionelle og konventionelle m der at fantasere om, filosofere over og skrive om verden, virkeligheden og mennesket.
N ste skridt er en introduktion til Ren Descartes og perspektiverende l sninger af filosofferne Ludwig Wittgenstein og G.E. Moore - ikke mindst med disse to herrers s kaldte sunde fornuft i fokus. Ogs en analyse af Madsens egen l sning af og skriven p filosofferne f r plads her. At Wittgenstein og Moore inddrages, skyldes prim rt visse interessante filosofiske forbindelseslinjer, som fremtr der - nogle eksplicit og andre efter n rmere unders gelse - mellem hhv. Descartes, Moore, Wittgenstein - og Madsen.
Og s uds ttes de f rn vnte litter re forbilleder og foruds tninger for Madsens forfatterskab - Joyce, Beckett, Kafka, Robbe-Grillet og Poe - for granskende l sninger og analytiske afs gninger. Herved afsl res v sentlige metodiske, motiviske og filosofiske relationer Madsen og ikonerne imellem. Hverken Descartes eller fornuftsfilosofiens velsignelser g r i vrigt ram forbi her heller.
Madsens meditationer indeholder litter re og filosofiske unders gelser af en lang r kke af forfatterskabets noveller og romaner. Der er tale om en konsekvent de-kontinuerlig forfatterskabsl sning, hvor l sninger, analyser og fortolkninger af en lang r kke af forfatterskabets v rker holdes op imod hinanden - uden s rlig hensyntagen til deres tilblivelseshistorie. Teksterne f r lov at supplere, kommentere, negere, komplementere og fuldbyrde hinanden. De udvalgte tekster repr senterer st rstedelen af forfatterskabet i og med en konsistens og en kontinuitet (p trods og p tv rs af forfatterskabets - stadig! - vildtvoksende og disparate afs gninger) i de filosofiske og litter re metoder, motiver og manier hos Madsen. Alle de madsenske fort llinger, der optr der her i bogen, viser sig - formummet bag parodiens, travestiens, groteskens eller overdrivelsens kappe - blandt meget andet at v re markante indl g imod den cartesianske rationalisme.
Flere steder i bogen gives ordet til Madsen selv - i form af hans refleksioner og kommentarer i artikler, kronikker og interviews igennem rene. Derudover har jeg i perioden 2003-08 pr. e-mail besv ret Madsen med en lang r kke sp rgsm l - til v rker, tanker, id er og strukturer i forfatterskabet - og han har til min store gl de givet mig lov til at citere denne korrespondance i bogen (markeret med Madsen pr. e-mail i noterne). Jeg takker Madsen - b de for hans im dekommenhed og for hans overb renhed med mine til tider omst ndelige og nysgerrigt forgrenende sp rgsm l. Ligeledes er jeg Ejnar N rager Pedersen, Madsens utr ttelige biograf, taknemmelig - b de for at have skrevet den uundv rlige Af og om Svend ge Madsen - en bibliografi (1999) og for at have hjulpet mig personligt med faktuelle oplysninger omkring rstal, forlag, anmeldelser m.v. i forhold til Madsens bestandigt knopskydende og vildtvoksende forfatterskab.
Jeg har lettere n dtvungent og prim rt af pladshensyn valgt hverken at inddrage Madsens b rneb ger (f.eks. Modsatterne og Omvendterne (1967)), ungdomsb ger (f.eks. Jagten p et menneske (1991)), hans mange skuespil (f.eks. Dr. Strangula (1985)), hans krimier (skrevet sammen med hustruen Lise Madsen under pseudonymet Marianne Kainsdatter; f.eks. deres seneste roman Engleskyts (2002)) eller de mange - og interessante - adaptationer af Madsens tekstunivers (f.eks. opera, soapera og dukketeater) igennem rene. Dog kan jeg ikke lade v re med her alligevel , som introduktion til Madsen og hans v rk, at citere Madsens finurlige og kloge b rnebog Den usynlige myre , hvor hovedpersonen Mithya leverer en tredobbelt rammende karakteristik - af Madsen, af et v senstr k i hans forfatterskab og af denne bogs rinde:

Hvis det er barnligt at kunne se flere muligheder, s vil jeg helst v re fri for at blive voksen [ ] Hvis det er fjantet, at kunne se tingene fra den komiske side, er jeg ikke sikker p at alvor er noget for mig. 15
En kommentar til bogens titel - Madsens meditationer - m v re p sin plads, f rend unders gelsen kan begynde. Meditation betyder if lge Nudansk Ordbog overvejelse eller fordybelse i sig selv , og verbet at meditere , fra latin meditari ( overveje ), b r forst s som at gruble eller at fordybe sig i sit eget jeg . Politikens filosofi leksikon uddyber forklaringen:

MEDITATION (lat. meditatio , af meditari , overveje, ve sig), eftertanke, kendetegnet ved indre fordybelse el. koncentration. 1. overvejelse, hvor man metodisk gennemt nker et problem, is r ved at vende sig fra det, der synes selvf lgeligt, mod sig selv. Jf. refleksion. 2. indre fordybelse som religi st middel ( velse). 16
Meditation forst et s ledes er i flere henseender p spil her i bogen. Dels var den filosofiske meditation metoden, hvorved Ren Descartes analytisk og rationelt reflekterede sig frem til sin egen og verdens eksistens, jf. titlerne p to af hans hovedv rker, Om metoden (1637) og Meditationer over den f rste filosofi (1641). Og da Madsen drilsk og med ben pande tr der Descartes i h lene og ikke viger tilbage for at mime og parodiere filosoffen p det groveste/sjoveste, synes ordvalget oplagt. Samtidig er b de fordybelsen i sig selv ( Nudansk Ordbog ) og den refleksive bev gelse bort fra det selvf lgelige mod sig selv ( Politikens filosofi leksikon ) centrale motiver og temaer - om end ofte med ulig fortegn og/eller temperament - i b de Descartes filosofiske og Madsens litter re excesser. I vrigt skal det vise sig, at Madsen ogs , som en del af skriveprocessens indledende og opvarmende velser, benytter en art meditativ tilstand som sin metode - han kalder det for sansedeprivation 17 . Dog! M ske er der snarere tale om en ameditativ metode, s fremt meditationens m l er ro, sindsro. Hvad Madsen s ger er m ske nok ydre ro, men ikke indre. Tv rtimod! Mere om dette senere.
En - nej, rettere to - indr mmelser: 1. Jeg er ikke filosof, men litterat. 2. Dette er ikke en l rebog i filosofi, men en litter r unders gelse. N vnte indr mmelser for at undskylde n dvendigvis begr nsede og til tider m ske forsimplede udl gninger af Descartes, hans filosofi og den forskning i denne, der er blevet verden til del i de mellemliggende sm 400 r. Madsen og hans forfatterskab er i fokus, mens Descartes (og cartesianismen) er en v sentlig med- og modspiller i unders gelsen af Madsens v rker og deres budskab. Dette er s ledes ikke en bog om Descartes, men en bog om Madsen - med Descartes. For de l sere, der m tte nske at l se mere af og l re mere om Descartes, kan jeg henvise til Descartes egne skrifter, hvoraf tre af hovedv rkerne er oversat til dansk (se litteraturlisten) - og i vrigt indeholder gode forord og efterskrifter. Desuden kan Carl Henrik Kochs bog om Descartes, hans tid og hans filosofi (se litteraturlisten) varmt anbefales, og for de, der m tte nske at g videre, er der n sten ingen vej uden om The Cambridge Companion to Descartes 18 , der er en fremragende samling artikler om Descartes og hans filosofi, skrevet af de f rende forskere p omr det. Omfattende og kr vende, men ogs givende, grundig og inspirerende. Peter Markie, filosofiprofessor, Descartes-specialist og - med artiklen The Cogito and its importance - bidragyder til The Cambridge Companion to Descartes , har formuleret det cartesianske projekt kort, men pr cist (her i min overs ttelse af Markie 1992, s. 140):

Historien er velkendt. Descartes er p udkig efter noget absolut sikkert, hinsides selv den mindste og den mest urimelige tvivl; noget, der kan udg re et urokkeligt fundament for hans viden. Han afviser den verden, hans sanser fremstiller for ham. Den klassiske skepticismes bekymringer omkring hallucinationer, vanvid, dr mme og bedrageriske guder overbeviser ham nemlig om, at der ingen vished er at hente d r. Han ender p en klippegrund af urokkelig vished; en vished, der kan modst selv hans bekymringer om en bedragerisk gud: Han eksisterer.
Det er denne metode , denne meditation og denne epistemologiske exces , Madsen (og med ham: bogen, der ligger foran dig lige nu!) g r i k det p . Madsens fascination af Descartes og cartesianismen kan lokaliseres til begreberne tvivl (som er noget frugtbart), skepsis over for det best ende (som kan v re noget frugtbart) og s hele den rationalistiske, metodiske, logiske, r sonnerende og fundamentalistisk filosoferende side af Descartes (som til tider fremst r og fremstilles mere forrykt end frugtbar). Madsens meditationer er et portr t af et unikt forfatterskab i dansk litteratur, men bogen bliver samtidig til et portr t af en livsbekr ftende forfatterskabs- filosofi - der, som rene er g et, har bredt sig smukkere og smukkere ud og nu mere end nogen sinde fremst r som en egentlig livsfilosofi .
Modernistiske meditationer
Om den litter re modernisme
Den modernistiske stetik kan ikke omskrives til en kanon af regler og p bud. For det er sj ldent, den r kker ud over det enkelte v rk. 19 Lad dette (citatet) og denne (bogen) v re en hyldest til litteraturens uregerlighed. Hvis det ikke er muligt at foretage en entydig og konsistent litteraturhistorisk og -teoretisk karakteristik af den litter re modernisme, s kan man i stedet fors ge at afd kke dette amorfe uv sens fysiognomi ved at unders ge dets tentakler ud imod verden, virkeligheden og mennesket. Jeg vil derfor i det f lgende - som en opladende optakt til Madsens excesser - pr sentere ni litter re, filosofiske og stetiske refleksioner, der alle peger mod, ud af og (blidt tangerende) rundt om begrebet modernisme - og videre lige lukt ind i Madsens univers: om afsky, om henvendelse, om relativitet, om genopdagelse, om ubestemthed, om komplementaritet, om kundskabens enhed, om principiel uorden og om Madsens faser. Et konglomerat af komplement re udtryk, som Madsen n dvendigvis m f le sig truffet af. Betragt derfor de f lgende sider som et afs t for mine unders gelser af Madsens egne meditationer.
I) OM AFSKY Hans Scherfig kaldte i 1965 med frydefuld og spottende sarkasme sin samtids litter re modernisme for n dr b fra digtere uden menneskeligt m le . O, disse ynkelige og latterv kkende modernistiske stakler m tte acceptere f lgende bredside fra Scherfig - en Scherfig i hopla, i vrigt:

De r ber fortvivlet til os med ord, vi ikke forst r. [ ] ordene er befriet for enhver betydning og frembragt uden indbyrdes forbindelse. Spontant og ubevidst er disse ord kommet til verden og nedtegnet i tilf ldig r kkef lge. N r digteren tier stille, er hans digt f rdigt. [ ] Hvorfor er det f rdigt netop her? Hvorfor bliver han ikke ved lidt endnu? Hertil vil den fashionable litteraturkritiker sige: Dette er ikke nogen meddelelse til lyttere eller l sere, men underbevidsthedens spontant rindende associationer. Det er aldeles ikke noget, der skal forst s. Det er noget, det er . Det er eksistens . 20
Scherfigs syrlige tunge og tsende pen form r, n r subjektivismens idiosynkratiske lunefuldhed er bortretoucheret - uintenderet og sikkert meget mod Scherfigs egen vilje - at promovere v sentlige tr k ved modernismens (anti)ideologi og filosofi. Men samtidig v kker Scherfigs fnysen ogs mareridtsagtige fortr ngninger om l gen Carl Julius Salomonsens voldsomt insinuerende og perfide angreb p de ekspressionistiske og kubistiske kunstformer i mellemkrigstiden til live. Salomonsen f rte en ind dt, n desl s og sublimt bemestret sm dekampagne mod de modernistiske kunstarter, som han diagnosticerede som dysmorphistiske.
I de to b ger, undseelige af omfang, men grotesk volumin se i retorisk perfiditet, Smitsomme Sindslidelser f r og nu med s rligt Henblik paa de nyeste Kunstretninger (1919) og Till gsbem rkninger om Dysmorphismens sygelige Natur (1920), satte Salomonsen nye, men i dag sv rt anakronistisk reaktion re og overrumplende komiske standarder for receptionen af moderne kunst. R kken af eder og forbandelser er lang og infam hos Salomonsen. Her nogle f eksempler fra det f rste spruttende udbrud i 1919: De nye kunstretninger besidder en psychopatisk Karakter , spredt gennem den ndelige Smitte . Det er h sligt og frast dende , g r indtryk af Sygelighed og Forrykthed og er af sygelig Natur . Salomonsens voldsomme, idiosynkratiske indsigelser imod de moderne kunstarter skyldes, at disse giver [ ] bevidst og systematisk forvr ngede og naturstridige, som oftest tillige uskj nne eller h slige, Fremstillinger af Naturens og Kunstens Frembringelser . Og som ogs Scherfigs - i sammenligning hermed svagt pippende - anke over for den abstrakte og nonfigurative kunst, lader Salomonsen sin forargelse over denne [ ] fuldkomne Ligegyldighed for Form og St rrelsesforhold , denne ekspressionismens Flugt bort fra Naturen, Naturligheden [ ] - fra Virkeligheden f frit l b. Diagnosen er entydig: Den dysmorfistiske kunst er Udslag af en ved symphatisk Smitte, forplantet Sindstilstand, en epidemisk artistisk Ophidselses-Psykose [ ] . 21
Hvor Scherfigs h nende karakteristik leveres med et sardonisk smil p l ben, toner Salomonsens v mmelse rent flag, og desto mere skr mmende fremst r han. Alt efter behag kan man enten gl des ved eller begr de, at Salomonsen aldrig fik mulighed for at l se eksempelvis otte gange orphan - dette Madsens lille skrift (som vi senere skal besk ftige os indg ende med) om otte ualmindeligt almindelige mennesker.
Det er selve modernismens sj l, Scherfig og Salomonsen begr der. Netop de obskure abnormiteter, som de to herrer beklager, er modernismens konstituerende v senstr k. I en artikel fra 1991 - hvorfra ogs dette kapitels indledende citat stammer - har litteraturforskeren Per Stounbjerg beskrevet disse modernistiske afs gninger af den virkelige virkelighed og af mennesket selv med ordene: rystelse (af referencer, repr sentation og v rdier), instabilitet og frav r (af orden), ul selighed (af verden), tvivl (omkring sprogets tilstr kkelighed og anvendelighed), og endelig usikkerhed (i selve omverdenstilegnelsen og det litter re udtryk). Konsekvensen af erfaringerne med det moderne og moderniteten bliver [ ] viljen til / n dvendigheden af at lade kriseerfaringerne ryste sproget og de kunstneriske fremstillingsformer . 22 Det moderne liv er en erfaring, en rystende oplevelse, hvilket afspejles i den modernistiske litteratur, hvor uro, forstyrrelser, revner og kaos opst r. Det er dette kunstens grandiose ragnarok, b de Salomonsen og Scherfig h jlydt beklager.
II) OM HENVENDELSE Hans-J rgen Schanz har i en artikel fra 2001 f lgende interessante hypotese omkring modernismens forhold til transcendens og guddommelighed:

Det er som om kunsten aldrig har glemt, at den opstod fra religion og hele tiden - ogs i det moderne - har vidst, at dersom den principielt afskaffede absoluthedsdimensionen, da var den i f rd med at afskaffe sig selv. Den selvtranscendens, der m ligge i et kunstv rk, er i sin mulighedsbetingelse forbundet med, at absoluthed ikke er afskaffet. 23
Schanz betragter kunsten som beriget af en underliggende uafryddelig pr mis: dens rod i en absolut metafysisk dimension. Mig forekommer det mere givende at se det absolutte som t aspekt blandt flere, som kunsten, herunder modernistisk kunst, involverer sig med - og evt. forkaster. Som f.eks. Hans-J rgen Nielsen i slutningen af 1960 erne gjorde det - p litteraturens vegne - med installeringen af modernismens tredje fase , hvor Nielsen taler om: [ ] en antimetafysik. En tom metafysik. Og en tomhedens . 24 Selv har Madsen - hidsigt og irriteret - udtalt f lgende om sit forhold til det religi se:

Jeg vil ikke engang betegne mig som ateist. Jeg synes, det er for stor re at till gge den sygelige tanke, at vi er bestemt af nogle usynlige v sner. Jeg g r jo heller ikke rundt med anti-storktilh nger p visitkortet, selv om jeg faktisk ikke tror p den med storken; - eller betegner mig som a-spiritist, an-astrolog etc. 25
Pudsigt nok finder vi n sten samme iltre formuleringer hos Just Helled, genforskeren i romanen Genspejlet (1999). Er Just Helled at ligne med Madsens alter ego - eller citerer Madsen blot - uden kildeangivelse - sin egen romanfigur, fordi Just Helleds holdning er s meget lig hans egen? Her er det Just, der beder sig fri for pr dikater af enhver art:

Man skulle ikke pr ve at knytte ham til en tro - heller ikke negativt. Han troede ikke p trolde. Skulle han af den grund kalde sig non-troldist? Han var yderst skeptisk over for astrologi. Skulle han s sl be rundt med et gult skilt: A-astrolog? [ ] Han fandt troen p nisser, hekse, guder, engle latterlig, boblede han s hans knapper var ved at springe ud af hullerne. Men af den grund skulle man ikke kalde ham: Unisselig, antiheksist, a-teist, kontra-englist. Hans visitkort ville blive alt for langt. 26
Madsen vil hellere, forts tter han - alts Madsen - hvis det absolut skal v re, tilh re et helt andet - antimetafysisk - f llesskab: Vi er nogle mennesker, der tror p det, man kan se, erkende, m de i naturen. Vi kunne med rimelighed kaldes naturlige mennesker. 27 Udtrykket naturlige mennesker finder vi ogs i romanen Af sporet er du kommet (1984) 28 , og ogs Jakkel, i romanen Jakkels vandring (1974), hylder tanken:

Der har v ret mennesker der har fors gt at f os til at tro p guder. Der har v ret guder der har fors gt at f os til at tro p mennesket. Jeg er mennesket der vil have os til at tro p mennesket. 29
Interessant nok s optr der gud, det guddommelige, og is r religion og religi sitet som en del af motivet og temaet i stort set alle Madsens v rker (s ledes ogs i den i skrivende stund - juni 2008 - endnu ikke udkomne novelle Emne: Falske p stande 30 ). Det er, som om at troen p en gud og troen p det absolutte (mening en og sandhed en ) er en drivende kraft i Madsens forfatterskab - en veritabel r d klud ! Gud og absolutivitet repr senterer hos Madsen det stik modsatte af hans egen livsfilosofi, der er pr get af det s gende, det tvivlende, det relativistiske, det jordiske, det levende, det flygtige, det ubestemte, det flertydige - det naturlige , som han selv kalder det. Som Jakkel formulerer det: [ ] jeg tror stadig at mennesket er det m gtigste v sen der findes, uden nogen at st tte sig til, uden nogen til at r dgive sig, uden nogen der kan hj lpe det. 31
I Af sporet er du kommet m der vi Vagn, der p jordn r, ligefrem og naiv vis repr senterer det menneske, som inderligt tror/h ber/ nsker, at meningen med det hele findes:

I Viby boede en mand, der hed Vagn, som troede at der var en mening med det hele. Han kunne endda bevise det. Hvis der ikke var en mening, plejede han at sige med fynd, ville alt jo v re meningsl st! [ ] Endelig, og det var sidste led i r sonnementet, n r der var en mening med det hele, m tte det ogs v re muligt for mennesker at finde denne mening, ellers ville al deres s gen v re form lsl s, og det var den som bekendt ikke. Vagn holdt meget af denne type krystalklare argumenter, de hjalp ham til at holde sindet bent og beredt til at modtage oplysning, det jeblik den m tte vise sig for ham. 32
Andetsteds i romanen for rer J rgen Fegge-Hansen uden grund en gadebetjent 100 kr. Det skulle han ikke have gjort! Scenen udvikler sig som en lille, fin satirisk allegori over det ngstelige menneskes behov for en mening med livet, tilv relsen, virkeligheden og alle de tildragelser, vi kommer ud for. Den heldige betjent fortvivler, gr der og g r p det n rmeste i opl sning, fordi der ikke er nogen mening med og bag Fegge-Hansens gavmildhed: - Jeg forst r det ikke, hviskede betjenten. - Forlad mig ikke. Ikke uden forklaring. 33
I 1990 udgav Madsen novellesamlingen Mellem himmel og jord , og titlen i sig selv antyder en p ber belse af noget st rre, jf. talem den: Der er mere mellem himmel og jord . Men Madsen antyder netop kun - og talem den er benlyst amputeret, hvorved der netop ved frav ret af f rste led, der er mere , peges p , at der netop ikke er mere. Madsen - og novellesamlingen - fordyber sig i stedet i det, der faktisk er mellem himmel og jord, hvilket helt konkret er livet, menneskene, virkeligheden (afgr nset af mulden, klippen, jorden - JORDEN! - under vore f dder og skyerne, atmosf ren, universet - HIMLEN! - over vore hoveder). Novellesamlingen - og Madsens forfatterskab i vrigt - handler netop om det fantastiske, det forn jelige og det forf rdelige ved at v re menneske, ved at v re til. Tilv relsen er i sig selv s stor, at der ikke beh ves mere mellem himmel og jord.
Novellen Kyrges n l (fra samme samling) handler om Victor H. Kyrges, der s tter sig for at unders ge, om der vitterligt findes flere pudsige sammentr f, besynderlige tilf ldigheder og utrolige tildragelser (dvs. mere mellem himmel og jord), end hvad der rent statistisk kan forklares som tilforladeligt, forventeligt og u-pudsigt! Igennem sindrige studier finder Victor frem til, at der faktisk forekommer f rre besynderligheder i menneskenes liv, end man ud fra sandsynligheden for besynderlige tilf ldigheder burde forvente: Der er mindre mellem himmel og jord, end vi er tilb jelige til at tro 34 , m Victor konkludere. Novellen bliver med andre ord en sk lmsk og satirisk hilsen til de, der uh mmet og uvilk rligt dyrker det overnaturlige og det uforklarlige i stedet for at t nke sig om en ekstra gang - og finde en mere sandsynlig forklaring. Madsen k rer sin under-naturlige sp g helt derud, hvor Victor m konkludere, at der m findes en mystisk, metafysisk instans, der g r tilv relsen mere banal, mindre m rkv rdig og hyldet i f rre mystiske sammentr f, end man burde forvente!

Den eneste m de Victors resultat lod sig forst - for det kunne ikke v re tilf ldigt at der i virkeligheden forekom for f sammentr f - var at en eller anden instans, s kan man efter behov kalde den nd, sk bne, tilf lde, d mon eller hvad man vil, til stadighed griber ind i vores tilv relse og skjuler sammenh nge for os, eller unddrager os den indsigt, som vi ville kunne opn af os selv, hvis denne instans ikke bl ndede eller bedrog os. Den l re der lod sig udlede af unders gelsen var alts , at vi former vores tilv relse i stadig kamp mod sk bnen, og at der er uhyre lille sandsynlighed for at vi n r vores m l, hvis vi s tter vores lid til tilf ldet. 35
I novellesamlingen Manden der opdagede at han ikke eksisterede fra 2007 er et v sentligt tema i flere af novellerne ligeledes, hvordan vi mennesker igen og igen m fors ge at forholde os til tilv relsens uudgrundelighed - og at vi ofte tyer til over-jordiske, meta-fysiske forklaringsmodeller i stedet for at acceptere, at det naturlige, det virkelige og det h ndgribelige i sig selv er fantastisk og kan udfolde sig som s dan. Is r novellen Det uforklarlige (som tager udgangspunkt i faktiske begivenheder) kredser om tilf ldet og hverdagens fantastiske oplevelser og fort llinger. Oplevelser og fort llinger, der beriger vort liv, men som ikke b r f re os lukt ind i religi se, overnaturlige og mystiske tilv relsestolkninger. I novellen December - ligeledes fra Manden der opdagede at han ikke eksisterede - betyder denne s gen efter mer-betydning, efter en yderste forklaring p tilv relsesg den, hovedpersonen Johs Ravens selvdestruktive undergang. Hvad Raven mister, er evnen til at leve og at hengive sig til tilv relsen, som den er. I Jakkels vandring formuleres en s dan accept af det principielt menings l se liv, vi lever - et liv, der blot venter p at blive indgydt mening:

Og alle tilh rerne forstod til bunds, at verden ikke kan forklares, at mennesket altid m famle omkring i m rket, at livet er et net spundet af ul selige problemer. 36
Madsen har i vrigt for r tilbage givet sit bud p nogle fundamentale forskelle p romanen - hans dom ne - og lyrikken, som stort set er frav rende (undtagen som drengestreger og indskudte lunefuldheder) i forfatterskabet. Og i denne Madsens personlige genrekarakteristik spiller netop Gud en central rolle. For ud over at romanen og digtet, for Madsen at se, adskiller sig derved, at romanen med sine historier og fort llinger fors ger at fylde tilv relsen ud - alts skabe en verden , mens digtet beskriver sansninger, indtryk, oplevelser, tilstande, s er det romanens afvisning af guddommelighed, der markerer et afg rende skel mellem de to hovedgenrer:

Nu skal jeg passe p ikke at rode mig ud i noget, men jeg er lige ved at ville sige, at romanen af princip er gudl s - alts har den holdning, at menneskene er det centrale, mens der i lyrikken er plads til Gud. Han kan godt v re i det univers, mens romanuniverset er menneskenes. 37
III) OM RELATIVITET N r erkendelsen af, at mennesket er indbegrebet af sine roller , indtr der, bliver der kun n korrekt m de at handle p - nemlig at lade sig genf de som attituderelativist og som en naturlig konsekvens heraf acceptere, at individet - du og jeg - er opl st i roller og masker. S dan sagde, skrev og t nkte forfatteren Hans-J rgen Nielsen i slutningen af 1960 erne. 38 At Madsen vist udm rket kendte til denne attituderelativistiske tankegang hos sin samtids intellektuelle - og til dels selv implementerede den i sine samtidige v rker - afsl rer (bl.a.) f lgende lille replikveksling mellem Diam og Alian i Madsens roman Dage med Diam eller Livet om natten fra 1972:

[Diam:] Den mand spillede altid roller, som vi efterh nden er s mange der g r, det skal man jo g re nu. [Alian:] - Jeg vil snarere sige at man ikke kan lade v re, indf rer jeg pedantisk, som om jeg lige har l st en bog. 39
Nielsen ser den fuldtonede accept af de attituderelativistiske vilk r som menneskets og humanismens endelige triumf, idet erkendelsen af og hengivelsen til spilstrukturerne og det polyfone livsklaviatur medf rer, at der ikke l ngere findes nogen virkelighed hinsides mennesket selv: Det polycentriske menneske bliver akt r p livets utallige samtidige, disparate og flygtige scener. Bestandigt m der af den enkelte foretages et begr nset, men dybt personligt udvalg af verden: Et udvalg som i sin begr nsethed til geng ld har den fordel, at det er ns eget udvalg: Min sandhed. 40 , skriver Nielsen. Hvert jeg sit udsnit af verden. Hvert jeg sin absolutte virkelighed, selv om denne samtidig er relativ, idet der eksisterer mange andre absolutte verdener, jeg kan g ind i. Eller kunne g ind i. Det er, som Jerome Bruner udtrykker det om den modernistiske erkendelse: [ ] en hvilken som helst fort lling, der fort lles, forst s bedre ved at overveje andre mulige m der at fort lle den p . 41 Og her n rmer vi os livsnerven - eller rettere: en af flere livsnerver - i Madsens forfatterskab. I sin relativistiske eksistentialisme inddrager Nielsen id historikeren Ortega y Gasset og dennes filosofiske l sning af Einsteins relativitetsteori. I artiklen Den historiske fortolkning af Einsteins relativitetsteori fra 1923 beskriver Gasset, hvorledes fysikkens omkalfatrede verdensbillede betyder en filosofisk og eksistentiel emancipering af menneskeheden:

For den gamle relativisme er vor erkendelse relativ, fordi det vi str ber efter at erkende - virkeligheden i tid og rum - er absolut og for os uopn elig. I Einsteins fysik er vor erkendelse absolut; det er virkeligheden, der er relativ. 42
Madsen samler - 80 r efter Ortega y Gasset - tr dene i, hvad der b de synes at v re et forsvar for relativismen og en kritisk kommentar til den litter re realismes ideologi og stetik. Madsen forbinder herved den eksistentielle einsteinisme med den modernistiske erkendelse:

P en m de m jeg alts paradoksalt nok vedkende mig, at jeg tilslutter mig relativismen ud fra min sandhedsk rlighed - at jeg p en m de vil h vde, at man ad den vej kommer n rmere til sandheden. - Og at min ford mmelse af realismen s at sige er etisk begrundet: Den fors ger at stikke folk bl r i jnene, og det b r man ikke. Derfor m jeg opleve den modernistiske tilgang som rligere - idet den gennem ironi, intertekstualitet og alle de andre julelege vedkender sig v rkets karakter af noget konstrueret, noget opfundet - noget relativt sandt. 43
At realismen - om en s dan entydig st rrelse overhovedet findes - konsekvent er skurkagtig og kun dyrker den mimetiske virkelighedsrepr sentation, er nok en karakteristik, der ikke yder realismen fuld retf rdighed. Den litteraturteoretiske forskning har, ikke mindst i nyere tid, gjort en del ud af at nuancere billedet af den litter re realisme og dens blakkede ry blandt modernister. Realisme er andet end blot og bar kopi, genkendelighed og afskrift af virkeligheden. Som Per Stounbjerg i en artikel, Tilforladelighed og underligg relse fra 2002, skriver om realismen:

Verden [i den realistiske tekst] er den kendte, vi skal ikke indf res i en anden virkelighed, men den g res ukendelig, for vi skal se den p en anden m de. Midlet til det kan sagtens v re en chok- og forvr ngnings stetik, blot der bevares en navlestreng til det trov rdige. 44
IV) OM GENOPDAGELSE James Joyce, Alain Robbe-Grillet og Svend ge Madsen - for nu at n vne nogle f af romangenrens modernistiske anarkister - har i deres v rker (Joyce i Ulysses , Robbe-Grillet i Jalousi og Madsen i (f.eks.) Bes get og Lystbilleder ) udvist en stetisk begejstring for og en idiosynkratisk optagethed af det trivielle og den uanseelige foreteelse - en motivisk fascination, der tangerer det monomane, det groteske, det forbl ffende. Her et eksempel hentet et ganske andet sted fra - den engelske forfatter Mark Haddons forunderlige roman Den mystisk sag om hunden i natten (2003):

[ ] folk tager p ferie for at se noget nyt og for at slappe af, men det ville ikke f mig til at slappe af og man kan se noget nyt ved at se p jord under et mikroskop eller ved at tegne omridset af det legeme der dannes n r 3 runde st nger af samme tykkelse sk rer hinanden i rette vinkler. Og jeg synes at der findes s mange ting i blot et enkelt hus at det vil tage revis at t nke ordentligt over dem alle sammen. Og en ting er heller ikke interessant fordi den er ny, men fordi man t nker p den. 45
Ordene kommer fra Christopher, der lider af Aspergers syndrom og desuden er jegfort ller i Den mystiske sag om hunden i natten . Romanen mimer i sin struktur, sit sprog og sine epistemologiske afs gninger den modernistiske praksis og undsiger i vrigt samtidig filosoffen Ludwig Wittgensteins erkendelsesteoretiske grublerier: Ingen vil sige, at der, hver gang jeg kommer ind i mit v relse, i de gammelkendte omgivelser, foreg r en genkendelse af alt det, jeg ser og har set hundreder af gange. 46 Wittgenstein forts tter:

De aspekter ved tingene, som er vigtige for os, er skjult p grund af deres simplicitet og hverdagsagtighed. (Man l gger ikke m rke til det, - fordi man hele tiden har det for sig.) [ ] Det, som n r det en gang er set, er det st rkeste og mest p faldende, l gger vi overhovedet ikke m rke til. 47
Ogs Per H jholt har t nkt over dette bevidsthedens bestandige m de med en verden udenfor. For kan vi overhovedet udholde at se virkeligheden, som den virkelig er?

T nk, hvis man virkelig s alle ting, hvis hver eneste lille virkelighedsbid tr dte frem for ens jne med sin fulde virkelighedsladning og kr vede at blive oplevet. [ ] Den som h rer, ser og sanser alt er en d d mand inden aften, s vi er ret heldige. 48
Modernismen har i sin stetik og i sine motiviske afs gninger fulgt to divergerende spor: Det ene f rer mod revitaliseringen af det normale, mod at gense, genl se og genrejse hverdagen, almindeligheden og sproget. S n r Christopher i ovenst ende citat pl derer for (gen)opdagelsen af det velkendte, s giver han, sin tvangshandlende, xenofobiske og introverte natur til trods, en fremragende beskrivelse af v sentlige dele af den modernistiske kunst, hvor eksperimentet og erkendelsen ofte har best et i at l fte sl ret for vore jne, s det velkendte ses i nyt lys, i nyt sprog og i ny erkendelse. (Den anden diskurs i modernismens filosofiske, stetiske og motiviske udfoldelser er kendetegnet af den afs gende forvildelse ud i nyt territorium: i sprog, billede, skrift, tanke, erkendelse, motiv).
Poul Vad har om Kattens Anatomi , hans uregerligt fabulerende roman om en h ndfuld normale menneskers almindelige togrejse fra Silkeborg til Hammerum en for rsdag i 1936, udtalt som forsvar for det ualmindeligt almindelige: Du beh ver bare at g en tur ned ad gaden eller rejse en tur med toget og snakke med folk i en time, s har du hele verden. 49 Hvad Vad g r, er dobbelt: Dels forsvares almindelige mennesker og deres verden. Blot de gives stemme, benbares fantastiske fort llinger og begivenheder fra virkelighedens verden (om end Vads groteske virkelighed synes en anelse mere farverig end de flestes). Dels er Kattens Anatomi et spark bagi til de realistiske traditioner:

Du skal ikke ret langt ned, s best r hele verden af eventyr. Set ud fra den synsvinkel s kan man sige at en meget stor del af det, der kaldes realisme, er utrolig fantasiforladt og urealistisk. Fordi det simpelthen overser at det eventyrlige og fantastiske sgu er lige midt i hverdagen, det er bare lige om hj rnet. Det er der bare hele tiden. 50
Den virkelighedshungrende stetik og dyrkelsen af det normale, det trivielle og det up agtede er et v sentligt omdrejningspunkt for modernismens ideologiske odyss hjem - hjem til virkeligheden ( hvad det s end er ).
V) OM UBESTEMTHED Alts , hvor langt kan man g i sin beskrivelse af objekter, f nomener og tilstande? Selv i eksakthedens og empirismens h jborg, naturvidenskaberne, er fanden l s. Det viser sig nemlig, at n jagtigheden, finkornetheden - ja, selve virkelighedens fremtr den - afh nger af metoden, m lestokken, form let og beskueren. Virkeligheden er fundamentalt udefinerbar. Eksempelvist er l ngden af en kyststr kning blevet bevist - matematisk og statistisk - ikke at v re en simpel, entydig og objektiv st rrelse. Den er snarere udefinerbar, uendelig og ikke-objektivt eksisterende. 51 Hvem skulle nu have troet det ?
Der findes med andre ord et andet billede af virkeligheden. Et billede, der med al tydelighed viser sig at v re utydeligt: et foruroligende, rystet og uh ndterligt (modernistisk?) billede. I kvantemekanikken giver det ikke mening at sp rge om verdens - tidens, rummets, stoffets, begivenhedernes - indretning i detaljer. Ikke bare er der tale om metodisk, mekanisk og videnskabelig un jagtighed i beskrivelsen af tilstande, v rdier og egenskaber - nej, det er fundamentalt meningsl st i b de en matematisk, fysisk og filosofisk forstand overhovedet at s ge eksakthed i vores beskrivelse af naturen. En s dan analytisk n jagtighed er vi principielt udelukket fra. 52 Einstein n gtede livet igennem at acceptere, kunne ikke acceptere, kvantemekanikkens ubestemthed og uudgrundelighed - p trods af, at hans egen teori, relativitetsteorien, m siges at fremst mindst lige s omkalfatrende og revolutionerende for vort verdensbillede og selvforst else, som kvantemekanikken. Is r Werner Heisenbergs usikkerhedsrelation (ogs kendt som ubestemthedsprincippet ), kvantemekanikkens absolutte kernebegreb, kan give selv den mest h rdkogte rationalist d rlige nerver! Den filosofiske og eksistentielle uro, som kvantemekanikken m afstedkomme, skyldes netop den indbyggede mangel p determinisme i naturen , som usikkerhedsrelationen formulerer. Og n r empiriens, objektivitetens og eksakthedens moderdisciplin, fysikken, i sit vokabularium accepterer urenheder som relativitet , usikkerhed , ubestemthed og - som jeg skal vise - komplementaritet , s m den gamle verdensorden uundg eligt ogs se sit fundament af tryghed og sikkerhed skride bort. I den modernistiske praksis (metode, motiv og sprog) skabes ganske s regne epistemologiske indtryk af og sproglige udtryk for virkeligheden, der synes at mime disse fysikkens skels ttende erkendelser omkring ubestemthed, um lelighed og forsagelsen af et absolut perspektiv.
Niels Dalgaard har i flere omgange, senest i den anbefalelsesv rdige Verdensjongl ren. Svend ge Madsen og science fiction fra 2007, besk ftiget sig med science fiction-aspekter og -perspektiver i Madsens forfatterskab og har her p peget en anden og yderligere (ud over ubestemtheden og komplementariteten) parallel mellem kvantemekanikkens virkelighedsbillede og Madsens fiktioner:

[ ] det der kaldes mangeverdenstolkningen af kvantemekanikken, if lge hvilken der netop udspaltes et separat univers, hver gang der foreg r en begivenhed der kan have mere end t udfald. Da begivenhed i denne sammenh ng ogs omfatter subatomare bev gelser, er m ngden af nye universer der dannes hver br kdel af et sekund overv ldende. 53
Og en s dan udspaltende mangeverdenstolkning finder vi f.eks. udfoldet - udspaltet, kunne man sige - i romanen Dage med Diam eller Livet om natten (hvor handlingen og kompositionen konsekvent digrederer og skaber ligev rdige og lige gyldige spor) og i novellerne (fra samlingen Maskeballet (1970)) Den gode ring (hvor der eksisterer fire samtidige og lige rigtige udgaver af virkeligheden) og Den slette fort ller , hvor virkeligheden spaltes ud - igen og igen:

Han bliver st ende og han g r hjem. Det er sv rt, men han g r faktisk hjem, og han bliver virkelig st ende. Hvordan skulle han kunne v lge kun den ene af disse muligheder? Han kaster sig ud i begge muligheder, og forudser en stadig spaltning. 54
Til forskel fra virkelighedens verden , hvor jeg, hvad enten jeg faktisk eksisterer som jeg-1, jeg-2, jeg-3 (osv.) i verden-1, verden-2, verden-3 (osv.) eller ej, kun har kendskab til den verden-x , jeg-x nu engang er bevidst i og om, s kan fiktionen alts fort lle om og filosofere over s danne parallelle mangeverdener fra et udenforst ende (meta)punkt.
VI) OM KOMPLEMENTARITET Niels Bohr formulerede (n dtvungent, erkendende) begrebet komplementaritet , der henviser til den [ ] fundamentale begr nsning af vor tilvante forestilling om f nomenerne som eksisterende uafh ngigt af de midler, hvormed de iagttages. 55 En principiel begr nsning i uafh ngigheden mellem beskrivelsen af objektet og det beskrivende subjekt. I kvantefysikken betyder denne gensidige afh ngighed, at naturen gestalter sig, materialiseres, alt efter omst ndighederne. Hermed f r vi yderligere en (og dog den samme) betydning af begrebet komplementaritet:

De forskellige sider af kvantef nomenerne, der optr der under fors gsbetingelser som s ledes gensidigt udelukker hverandre, m derfor p ingen m de betragtes som modstridende, men opfattes som komplement re i en hidtil ganske ukendt forstand. 56
Det klassiske eksempel er lyset , hvis natur alt efter fors gsopstillingen vil pr sentere sig som enten diskrete partikler eller som elektromagnetiske b lger. Disse komplement re beskrivelser af lysets fysik m begge aktiveres, hvis vi nsker et fuldt d kkende billede af f nomenet. Alt efter de eksperimenter og analyser objektet - virkeligheden - uds ttes for, vil det/ den afsl re fundamentalt forskellige sider af sin natur. Disse egenskaber er ikke uforenelige, men snarere komplement re. Kun tilsammen kan komplement re erfaringer udt mmende beskrive objektet, om end disse ikke lader sig sammenf je i t billede. 57 Disse (i Bohrs samtid) nye indsigter i virkelighedens indretning genfinder vi i den modernistiske roman generelt, og i Madsens tekster i s rdeleshed: gentagelser, variationer, kakofonisk flerstemmighed, perspektivrigdom, ubestemthed og digressioner. Komplementaritet. Og ligesom den objektive sandhed ikke l ngere er et paradigme i fysikken, s er sandheden i det-vi-kunne-kalde-menneskelivet naturligvis heller ikke (l ngere?) en objektiv st rrelse. Som Ernst - i vrigt, men mere om dette senere, s ideligt optaget af Descartes, at han opkalder sin s n, Ren , efter denne - beretter i Madsens roman Syv aldres galskab fra 1994, s skal vi m ske snarere operere med en syvdobbelt sandhed !

Om enhver sag findes der syv uafh ngige, muligvis hinanden modstridende opfattelser, som alle er sande: den vi fornemmer, den vi f ler, den vi sanser, den vi dr mmer, den vi frygter, den vi tror og den vi t nker. 58
VII) OM KUNDSKABENS ENHED Niels Bohr fandt, at al videnskab er underlagt de ovenfor skitserede, paradoksalt berigende begr nsninger, der er bestemt af den komplement re virkelighedstilgang. Og Bohr udvidede sin epistemologis r derum: Med begrebet komplementaritet er der tale om almindelige vilk r for menneskelig erkendelse , hvorfor vi mennesker n je m overveje vore meddelelsesmidlers brug for objektiv beskrivelse p andre erfaringsomr der . 59 Alle kundskabsomr der m v re opm rksomme p iagttagelsessituationen, n r der s ges opn et objektiv beskrivelse og harmonisk sammenfatning . 60 Bohrs skarpsind d kker dog ogs over en sammenblanding af et ontologisk og et epistemologisk niveau. For hvad er det egentlig for en uudtalt pr mis, der ligger bag Bohrs genkommende udtryk objektiv beskrivelse ? Bohr har tillid til, at videnskaben - n r blot den respekterer den komplement re metodes uomg ngelighed - faktisk kan beskrive naturen, virkeligheden, verden, om ikke fuldst ndigt udt mmende, s i hvert fald objektivt (som om Einstein, Bohrs mange rige diskussionspartner og intellektuelle sparringspartner, ikke allerede havde umuliggjort anvendelsen af det anakronistiske udtryk objektiv beskrivelse ).
Bohr bev ger sig i sine essays langt ud over videnskabernes - underforst et natur videnskabernes - dom ne i sine epistemologiske betragtninger over menneskets muligheder for at erfare og erkende verden og virkeligheden, som den er . Han bedriver en holistisk, altomfavnende erkendelsesl re, af ham selv ben vnt kundskabens enhed , som (ogs ) omfatter kunsten, litteraturen, fort llingen og filosofien. 61 Og her konvergerer Bohrs universelle komplementaritet endnu engang med Madsens. For b de det litter re udtryk og fort llingens udfoldelse er principielt forankrede i en uomg ngelig integration og vekselvirkning mellem subjekt (fort lleren) og objekt (fort llingen). Fort llingen er netop udelukkende eksisterende i kraft af, at den fort lles! En mere intim og uadskillelig forbindelse imellem et objekt og et subjekt kan man vel n rmest ikke forestille sig?
I N rv r og N sten fra 2000 kommenterer - og indoptager - Madsen komplementaritetsprincippet. I romanen (der egentlig er en samling ldre noveller sv bt i en til udgivelsen komponeret dybt betagende rammefort lling) forklarer Tomas Fant sine d tre, Susa og Julietta, hvordan vi mennesker altid influerer p det, vi unders ger og besk ftiger os med. S ledes vil for eksempel en m ling af temperaturen betyde en ndring af temperaturen, idet termometeret ogs med sin temperatur vil p virke det objekt, der m les p . Vi blander os i alt og ndrer alt vi r rer ved , som Tomas forklarer. 62 Susa og Julietta glemmer ikke denne introduktion til fysik, filosofi og epistemologi og m senere hen sp rge deres far, om ogs fort llingen b r omfattes af komplementaritetsprincippet: Er en historie ogs en slags m ling? 63 Pigerne Susa og Julietta er i vrigt to fort lleteknisk s rdeles interessante st rrelser, idet de udelukkende omtales i flertal - dels ved deres navne og dels som pigerne og de - og p intet tidspunkt som individer . Det er, som om de ved deres blotte eksistens inkarnerer komplementaritetsprincippet. Som lyset, der kun lader sig beskrive udt mmende ved den samtidige anvendelse af b lge- og partikelbegrebet, lader pigerne sig ogs kun omtale og portr ttere som b de Susa og Julietta. De er to, men de er n!
I selvrefleksionen - bevidsthedens introverte fokusering, spejling og fordybelse - falder subjekt og objekt sammen i t eneste imploderende forsvindingspunkt. 64 Niels Bohr fandt i Poul Martin M llers En dansk Students Eventyr fra 1843 et sl ende litter rt udtryk for sine tanker omkring den komplement re og paradoksale indretning af menneskets selvreflekterende bevidsthed. 65 Bohr skriver: [ ] enhver s gen efter et sidste subjekt er i strid med objektiv beskrivelses v sen, der jo forlanger en modstilling af subjekt og objekt. 66 M llers forrygende figur licentiaten n r i En dansk Students Eventyr frustreret til samme erkendelse:

Min uendelige gransken [ ] g r, at jeg intet udretter. Fremdeles kommer jeg til at t nke p mine tanker derover, ja jeg t nker over, at jeg t nker derover, og deler mig selv i en uendelig tilbageskridende rad af jeger, der betragter hinanden. Jeg ved ikke, hvilket jeg der skal standses ved som det egentlige, og i det jeblik jeg standser ved et, er det jo igen et jeg, der standser derved. 67
Som Zenon over bev gelsens paradoksale immobilitet, filosoferer licentiaten i M llers roman sig frem til, at selve det at t nke, tale og skrive er en umulighed: Hvorledes kan da nogen Tanke f des, da den altid maa have v ret til, f r den bliver til? 68 Det er refleksionssyge i udbrud. Men det er ogs det stof, filosofien og litteraturen er gjort af. Det absurde og parodiske ligger jo netop i, at licentiaten er en mand, der tager sine filosofiske refleksioner og epistemologiske erkendelser alvorligt og derfor m plages af de uendelige og svimlende rsagsk ders udafryddelighed. Derfor kan den cartesianske profil, der skitseres/karikeres i En dansk Students Eventyr , siges at v re b de tragikomisk, ironisk og absurd. Licentiaten lammes af sin metodiske tvivl og sin s gen efter fast grund, ubetvivlelige rsager og et tankens fundament. Han indser fortvivlet, at t nkningen, s tningerne og ordene er de rene umuligheder, men at denne erkendelse selv skaber om muligt endnu r dsommere paradokser: Indsigten af Tankens Umuligheder indeholder selv en Umulighed, og Erkjendelse heraf frembringer paa ny en uforklarlig Modsigelse. 69
IIX) OM PRINCIPIEL UORDEN Ogs Madsen ynder paradokser, og ogs Madsen fascineres af ubestemtheden og komplementariteten . I 1992 gav han i artiklen Opr r fra den udelukkede midte udtryk for disse sine tilb jeligheder:

Det fantastiske, chokerende og vidunderlige ved matematikken er alle dens huller og faldgruber, dens selvmodsigelser, dens evne til at bevise det utrolige og endda til at modbevise sig selv. 70
Madsen forts tter - oprigtigt begejstret: Lad dog matematikken tr de frem som det besynderlige, foruroligende erkendelsesapparat den er. Matematikken har til stadighed - b de da han i sine unge r selv l ste faget p universitetet og siden hen - haft en plads i b de hjerte og hjerne hos Madsen. Men det er, som han selv udtrykker det, ikke en nem hobby at dyrke som privatist: [ ] man sidder jo ikke og laver regnestykker s dan for sig selv. 71
I artiklen fra 1992 hylder Madsen de revolutionerende erkendelser, som matematikken er n et til omkring naturens ubestemthed. Madsens indsigelser imod filosofiens og logikkens tertium non datur ( det udelukkede tredjes -princip) g r - som ogs hos filosoffen Ludwig Wittgenstein - p , at man kan stille sp rgsm l til virkeligheden, naturen, matematikken og litteraturen, som ikke lader sig besvare eller afklare, men som i det jeblik sp rgsm let er stillet, bner for eksistensen af en tredje mulighed: Men fra nu af findes der et svar, nemlig at sp rgsm let er Uafklaret. (Det er en slags svar, selv om det m mareride den ortodoxe.) 72 Madsen f rer straks denne epistemologiske og ontologiske kattepine over p litteraturen. Stiller man eksempelvis sp rgsm let, om helten i fort llingen har en s ster, er fiktionens univers med t slag ndret for altid: Selv om svaret m tte blive: Uafklaret, existerer hun som mulighed. Og Madsen m inddrage Bohr for at kunne begribe sin egen begejstrede undren. For der er faktisk noget, der tyder p , at selve det at stille (matematiske) sp rgsm l til verden i sig selv har den egenskab at kunne gribe ind i virkeligheden og verden - og efterlade den ndret.

M man til at operere med noget man kunne kalde et erkendelsesteoretisk komplementaritetsprincip? At man fastl gger verden, ikke bare ved at m le p den, men ved at sp rge til den? 73
- sp rger Madsen retorisk. Og svarer selv med et imperativ: Lad det udelukkede tredje komme til orde. Gentagne gange - ja, som en ren naturlig og selvf lgelig tilb jelighed - har Madsen digtet p dette sit eget litter re komplementaritetsprincip. I Dage med Diam eller Livet om natten ser vi - i titel, fort llestruktur og motiv - at en i f rste omgang umiddelbar og benlys dikotomi faktisk bliver et decideret forsvar for det udelukkede tredje , idet st rrelserne fort ller og fort lling - eller virkelig og bevidsthed - griber ind i hinandens diskurser og dermed udpeger en tredje vej: Det ubestemtes og det muliges - men ikke ubetinget uproblematiskes! - vej:

Verden og indholdet af min hjerne kan ikke rives fra hinanden. Ingen magt, ingen begivenhed form r det. Skriver jeg p papiret foran mig. Hvilken f lelse v kker det i mig? Og dog er jeg ikke i stand til at holde de to f nomener sammen, ustandselig synes der at finde en splittelse sted, ustandselig er der noget jeg vil kalde verden, ustandselig er der noget jeg vil kalde mine forestillinger. 74
Madsens litter re eksperimenter med fort llingen er - som eksemplarisk eksemplificeret i ovenst ende citat - p mange m der et opg r med den forestilling, at verden og virkeligheden ligger som en fast og solid pr mis, kendsgerning og grund under f dderne og pennen p forfatteren; et opg r med det synspunkt, at litteraturens prim re opgave er at beskrive og behandle det-vi-kalder-virkeligheden , som den er ! For hvem siger (og hvem kan sige), at virkelighedens indretning er en entydig og p forh nd given struktur, fakticitet og pr mis. Madsen ser netop modernismen [ ] som en revolte mod en realismes tese om, at der er en verden, som litteraturen fors ger at gengive efter bedste evne . 75 I stedet for at begr de disse epistemologiske vilk r ser Madsen perspektivrige muligheder for fort llingen:

Der findes m ske nok en verden - men vi er afsk ret fra et direkte kendskab til den. Vi har forskellige m der at n rme os den, og en af de vigtigste er at fort lle verden. I mange henseender kender vi kun den verden som vi fort ller hinanden. [ ] Der findes ikke nogen objektiv sandhed om verden. Der findes det enkelte menneskes fors g p at tr nge ind til verden. 76
Fort llingen bliver et ganske unikt rum for erkendelse - ikke mindst i kraft af sammenfaldet mellem subjekt og objekt. For modernisten g lder netop det (begr delige? befriende?) vilk r, at han [ ] ved sig selv impliceret i unders gelserne 77 , som Madsen konstaterer. I mods tning til Bohrs h jstemte og and gtige forhold til den komplement re beskrivelses mystik dyrker Madsen komplementaritetens potentialer h mningsl st lidenskabeligt, som et berigende og bevidsthedsudvidende erkendelsesteoretisk slaraffenland.
En af pointerne i Madsens forfatterskab er netop, at der mellem de genkomne dualiteter individ/omverden, fiktion/ virkelighed, fort ller/fortalt m.fl. p paradoksal vis viser sig at opst en ny mulighed, en tredje vej - for nu at parafrasere filosofferne Aristoteles og Wittgenstein, fort lleren Madsen og litteraturforskeren Henrik Skov Nielsen, der i sin afhandling Tertium datur (2003) indg ende behandler Madsens - og litteraturens - revolte mod logikkens sn rende b nd. Og det bliver kunstens og dermed ogs litteraturens rolle at unders ge disse paradoksale og eksaktl se tilstande i det v rende. Derfor er eksempelvis titlen p et Madsen-indl g i Information i 1972 om den ny litteratur og dens epistemologiske bestr belser meget sigende: Fors g p orden i en principielt uordentlig verden .
IX) OM MADSENS FASER Anker Gemz e skriver indledningsvist i sin afhandling Metamorfoser i mellemtiden. Studier i Svend ge Madsens forfatterskab 1962-1986 : [ ] variationen er det varige, diskontinuiteten det konstante i dette forfatterskab. 78 Hvilket med oxymoronets - modsigelsesfigurens - ggende retorik bliver en hyldest til en forfatter i evig nysgerrig fremdrift. Traditionelt inddeles Madsens forfatterskab i tre faser 79 , hvoraf f rste fase forholdsvist uproblematisk lader sig afgr nse som perioden 1963-67 (fire v rker), mens perioden 1968-1971 (ligeledes fire v rker) ofte er blevet kaldt forfatterskabets anden fase. En s dan inddeling har b de noget rigtigt og noget besn rende over sig. Is r sidstn vnte er bekymringsv rdigt, idet den symmetri, forfatterskabet hermed tildeles, p visse punkter er villet, frem for virkelig. 80 Tredje fase m siges at v re mere udflydende i sine konturer, hvilket synes at v re en symbolsk konsekvens af den glidning, Madsen igennem rene foretager v k fra det eksistentielt isolerede og monomant bevidsthedskv rnende individ, der synes uhj lpeligt fanget i en epistemologisk d dsdrom af refleksion, fornuftsdyrkelse, xenofobi, paranoia, tvangshandlinger og galskab. Om tredje fase (dobbelt-op p citationstegn er n dvendigt - som markering af forbehold!) begynder i 1972 med Dage med Diam eller Livet om natten 81 , i 1974 med Jakkels vandring (som bl.a. Madsen selv n vner som en - m ske/m ske ikke - mulighed (se nedenst ende citat)) eller i 1976 med den p alle m der store roman Tugt og utugt i mellemtiden 82 , skal ikke afg res her. Det er ikke denne bogs rinde at foretage s danne transhistoriske kategoriseringer og katalogiseringer - ty i stedet til notehenvisningerne her i afsnittet! Om faseinddelingen af forfatterskabet har Madsen i vrigt selv udtalt:

Jeg forst r denne opdeling - og mellem f rste og anden fase kan man sikkert finde sammenh nge og mods tninger Men jeg f ler, at jeg med tredje fase - dvs. omkring Jakkels vandring [1974] eller Tugt og utugt i mellemtiden [1976] - kom ud i bent land (eller havde f et ryddet mig en stor lysning), hvor jeg kunne boltre mig nogenlunde frit - hvorfor det ikke l ngere er rimeligt at s ge struktur eller sammenh nge i samme forstand. Alts : Derfra st r v rkerne mere selvst ndigt. Selvf lgelig er der andre sammenh nge, familie- og tematiske. Men fritstr mmende i den forstand at der ikke er en kronologisk drift i det. Det 24. v rk kunne lige s godt v re kommet f r det 23., hvilket indeb rer, at jeg overhovedet ikke kan huske r kkef lgen af de senere v rker, mens jeg kan remse de 8-10 f rste op fra en ende af. S i den forstand har jeg mistet overblikket - eller f ler ikke noget behov for at overskue - det har man heldigvis folk til. 83
I vrigt betegnede Madsen, allerede dengang han faktisk stod midt i vadestedet, skiftet til denne anden fase som en n dvendighed - b de i stetisk og filosofisk henseende. 84
Madsens fire f rste v rker, Bes get (1963), Lystbilleder (1964), otte gange orphan (1965) og Tilf jelser (1967), der tilsammen udg r denne s kaldte f rste fase i forfatterskabet, er alle karakteriseret ved deres schizogoni : diskursens udspaltning i parallelle og komplement re spor, gentagelser, variationer, digressioner, synsvinkler, stemmer og paradokser. Og over alt dette: en herlig kakofonisk ubeslutsomhed og et uregerligt anarki. Der er tale om v rker i opl sning - pr cis som der er tale om individer i opl sning. 85 Det er genrem ssig, narratologisk, strukturel, sproglig, eksistentiel og filosofisk disintegration.
Ingen af f rste fases v rker er komponeret i overensstemmelse med de paradigmatiske aristoteliske principper om begyndelse, midte og afslutning. 86 Madsen har selv karakteriseret fasen som et fors g p netop at komme v k fra fort llingen 87 - og Madsen-forskeren Niels Dalgaard har i samme dur kaldt overgangen fra f rste til anden fase i forfatterskabet for fra tekst til fort lling . 88
Tydeligere og tydeligere udfolder Madsen - i og efter forfatterskabets anden fase - en mere verdensvendt, legende, humanistisk ansvarlig , filantropisk, positiv og frit fabulerende fort llegl de, der b de i form og indhold n rmer sig det tilg ngelige - for nu at gentage en til dels (men ogs kun til dels !) usand karakteristik af den unge Madsens v rker! Bortreduceret er systemets, den analytiske bevidstheds og selvrefleksionens restriktioner.
I romanen Dage med Diam eller Livet om natten fra 1972, som kunne v re et godt bud p f rste bog i tredje fase, lyder f lgende karakteristik af den fiktive forfatter Alian Sandmes (hvis navn, i anagrammets form, ogs peger p Madsen selv 89 ) tre v rker , der mest af alt synes at v re tydelige allegoriske billeder p Madsens egne tre faser :

Efter Begyndelse der handlede om Mennesket, og Samv r der handlede om Verden, m jeg se denne bog som et fors g p at n frem til en sammensmeltning af de to temaer. Man kan sige at den handler om det egentlige, om mennesket i verden. 90
Madsens forfatterskab lader sig ikke entydigt beskrive. Og heldigvis for det. Med sine bestandige ekskursioner rundt i sprogets, fort llingens og filosofiens uudforskede (men frodige og artsrige) gr nseegne tilbyder Madsen ogs os , l serne, et indblik i den p n og samme tid m gtige og m rkv rdige verden, litteraturen - og m ske is r den modernistiske litteratur - repr senterer. De f rste otte modernistiske meditationer var s ledes - hver is r og tilsammen - en introduktion til et andet verdensbillede, en anden livsfilosofi og en anderledes litteratur, mens niende meditation, den sidste, var en urimelig kort og p faldende ordknap pr sentation af et forfatterskab, der mere end noget andet i dansk litteratur udfolder og implementerer s danne overrumplende tanker, refleksioner og ideer.
Mentale rundhyl
Om Ren Descartes - og Madsen
M NCHHAUSEN-SYNDROMET En af de mange fantastiske anekdoter om Baron Hieronymus Carl Friedrich Freiherr von M nchhausen lyder som f lger:

Mens jeg s m bende til, red han tilbage for at tage bedre till b, satte af igen og havnede midt i dammen! Jeg troede at han og hans hest var fortabt, for dammen var virkelig overordentlig dyb, men til min forbavselse s jeg ham gribe fat i sit h r, og l fte b de sig selv og hesten op af vandet, blot ved at presse kn ene fast ind i siderne p hesten og tr kke til! 91
Den paradoksale, selvreferentielle kraftudfoldelse, baronen pr sterer, minder i foruroligende grad om det filosofiske projekt, Descartes begavede verden med. Ogs Descartes trak sig selv op - op af skepticismens dybe h ngedynd. Derfor er det i grunden p m rkv rdig vis b de en logisk konsekvens og en absurditet, at Descartes med sine bogstaveligt talt altomfattende filosofiske excesser dels udg r oprindelsen for rationalismen og dels er ul seligt knyttet til det lidet flatterende begreb galskab . Som Siggaard Jensen skriver om filosoffen: For filosoffer i dag er Descartes en filosof, der enten skal overvindes eller omg s, og som s dan er han selvf lgelig uomg ngelig. 92 For Hegel, 1800-tallets store tyske filosof, var Descartes en helt, en filosof, der begik v sentlige fejltagelser, men dog via disse var den afg rende skaber af den moderne filosofi . 93 Alts , en helt og en grundl gger, fordi han gjorde t nkningen til selve filosofiens princip. 94 Descartes personlige biograf, Adrien Baillet, p stod, at det blot f r efter Descartes d d ikke var mere muligt at t lle antallet af hans disciple, end det var muligt at t lle stjernerne p himlen eller sandskornene p stranden. 95
METODE MEDITATION Descartes epistemologiske exces Om metoden (1637) er af omfang beskeden, men af filosofihistorisk betydning enorm. V rket er en art udfoldelse af en uangribelig sandhedss gende metode for erkendelsen. Meditationer over den f rste filosofi (1641), et andet af Descartes hovedv rker, er i det v sentligste en gentagelse af de erkendelser, Descartes n r frem til i Om metoden , hvorfor Meditationer over den f rste filosofi (1641) for n rv rende kun vil blive inddraget i mindre grad - og det i de tilf lde, hvor s rligt interessante - og for v rket unikke - formuleringer og erkendelser lader sig spore. Dog skal det med allerede her, at det er i Meditationer over den f rste filosofis f rste meditation, Om hvad der kan drages i tvivl , at Descartes installerer sin berygtede fantasme, den ondskabsfulde d mon , hvis eksistens ikke i f rste omgang kan ben gtes, og hvis lunefulde, vildledende og bedrageriske natur kan have forf rt mennesket til at eksistere godtroende p fundamentalt fejlagtige forestillinger om verdens indretning. 96 Siden hen gendriver Descartes - naturligvis!? - forestillingen om den ondskabsfulde d mons eksistens.
M let i Om metoden er at kunne gendrive skepticismens verdensforn gtelse endegyldigt, men for at kunne dette m Descartes en tur ned og vende i selv samme virkelighedsafvisende filosofi. Ved at give sig hen til tvivlen mente Descartes at kunne p vise denne universelle tvivls begr nsninger - og efterf lgende afskrive tvivlen og skepticismen kategorisk!
DEN F RSTE FILOSOFI Oversat til dansk foreligger f lgende v rker af Descartes: Regler for anvendelsen af menneskets erkendemidler (1628; da. 1966), Om metoden (1637; da. 1937) og Meditationer over den f rste filosofi (1641; da. 1966/2002). 97 I vrigt skal den f rste filosofi forst s som metafysik , der igen betegner det, der h rer til efter eller uden for fysikken. Filologen Niels Henningsen kalder metafysik for grundlagsfilosofien for et filosofisk system , 98 og i forl ngelse heraf kan den f rste filosofi siges at referere til den f rste sikre erkendelse . 99 Descartes selv forklarer i et brev i 1640, at udtrykket den f rste filosofi henviser til alt det f rste, man vil opdage og indse ved at filosofere. 100 Da Meditationer over den f rste filosofi udkom f rste gang i 1642, indeholdt v rket 500 siders efterstillede indvendinger - samt Descartes (gen)svar p disse! - fra samtidens toneangivende filosoffer. 101 Descartes havde udtrykkeligt udbedt sig, at hans v rk skulle indeholde en s dan kompetent og kvalificeret kritik fra de bedste af de bedste, hvilket - ud over Descartes beredvillighed til med ben pande at g i kamp for sin sag og sin filosofi - illustrerer, at der faktisk var (og stadig er) en del at diskutere!
Descartes var en alsidig, vidende og yderst begavet herre, der i sine v rker behandlede en lang r kke omr der, bl.a. filosofi (herunder metafysik og erkendelsesfilosofi), psykologi, fysiologi, anatomi, fysik, geologi, matematik (herunder algebra og geometri), astronomi og kosmologi. Ja, og for s vidt ogs teologi , i og med at det for Descartes syntes uomg ngeligt at m tte tro p en ikke-bedragerisk og ikked monisk gud som foruds tning for i det hele taget at tro p eksistensen af noget som helst (verden, virkeligheden, sanserne og sig selv). Her i Madsens meditationer er det hovedsageligt filosoffen - ja, endnu sn vrere: erkendelsesfilosoffen, epistemologen Descartes, der har vores (og Madsens, vil jeg mene) interesse. Og prim rt er det de allerede n vnte - af omfang sm , men i indhold og betydning omfattende - v rker Om metoden og Meditationer over den f rste filosofi , der bringes i spil og inddrages eksplicit i denne granskning af relationen Madsen-Descartes.
I vrigt er det Descartes p kaldelse af Gud, der har vakt nogle af de dybeste rynker hos eftertidens filosoffer. Her for eksempel formuleret af filosoffen og Descartes-forskeren Jean-Marie Beyssade i hans artikel The idea of God (1992):

I hjertet af den cartesianske metafysik findes et paradoks. P den ene side hviler hele Descartes system af videnskabelig viden p vores sikre viden om Guds eksistens, mens Descartes, p den anden side, udtrykkeligt fastsl r, at forestillingen om Gud ligger uden for vores fatteevne. 102
Dette paradoks ben vnes ofte den cartesianske cirkel , idet der synes at v re tale om en ringslutning - ja, en kortslutning ligefrem. Descartes var nemlig af den opfattelse, at Guds eksistens er garanti for, at vi kan stole p vores sanser og vores intellekt. Gud driver nemlig, if lge Descartes, ikke g k med os. Gud lader os opfatte verden og virkeligheden klart, entydigt, sandt. Men hvordan kender vi s til Guds eksistens i f rste omgang? Det g r vi ud fra vores klare, entydige og sande opfattelsesevne. Ringen er hermed sluttet, for hvordan kan vi vide, at vi opfatter verden, virkeligheden og Gud klart, entydigt og sandt, f rend vi er sikre p Guds eksistens? Eller sagt p en anden m de: At sikre den logiske bevisf relses gyldighed ved logisk at bevise Guds eksistens synes at v re en cirkelslutning. 103 Filosofihistorikeren John Cottingham n vner i den forbindelse, at omfanget af den filosofiske litteratur, der besk ftiger sig med dette lille cartesianske h ngeparti, er enormt - og for den, der har tiden og kr fterne til det, kan en overflod/syndflod af mulige fortolkninger, forklaringer, svar m.m. opspores i selv samme litteratur. 104 Descartes selv afviser kategorisk, at ateister kan ligge inde med sand viden, idet ateister netop ikke kan vide, om de bedrages af deres sanser, og om deres opfattelse af verden er en bedragerisk d mons v rk. 105
LAD MIG V RE! Descartes satte sig for - som det beskrives i b de Om metoden og Meditationer over den f rste filosofi - at betvivle alt for om muligt at finde et ubetvivleligt st sted, et sikkert fundament for sin viden og sin v ren. I bestr belserne p at n dette lod han sin fornuft og sin logik r de og regere. Intet kunne han stole p - alt m tte betvivles: overleverede sandheder om verdens og virkelighedens indretning og om filosofiens grundf stede garantier. Ja, selv sine egne sanser, fornemmelser, f lelser, erkendelser, tildragelser, oplevelser osv. m tte Descartes betvivle. Der var tale om en systematisk tvivl, en art rationalistisk fundamentalisme.
Men Descartes tvivl st dte tilsyneladende mod en u-tvivlelig grund: Han n ede frem til, at selve det, at han i det hele taget tvivlede og t nkte, m tte betyde, at han eksisterede. Man kan ikke forestille sig forekomsten af tvivl eller tanker uden ogs som en logisk n dvendig f lge af dette ogs at forestille sig, at noget , et subjekt, tvivler og t nker. Noget er . Descartes er. Derfor de ber mte - og berygtede - ord fra Descartes side: cogito ergo sum - jeg t nker, alts er jeg . I disse ord ligger byggestenene til Descartes epistemologiske fundament, der var starten p Descartes afvisning af hans eget indledningsvise tvivlende, skepticistiske udgangspunkt.
Descartes cogito-princip er et kongeeksempel p et absolutistisk udgangspunkt: Filosoffen h vdede at kunne give en absolut sikker begrundelse for den menneskelige erkendelse og mente dermed at kunne h ve sig fra meningernes plan til uomst delig sikker viden. Descartes ville lade bevidstheden tr nge ud af sit selvberoende f ngsel og indtage og optage den udenfor liggende verden i sig. Han stod skizoidt splittet mellem p den ene side en fortvivlet tvivlen og en beg rlig intethedsdyrkelse (som Jakkel i romanen Jakkels vandring , hvis livsfilosofi er spundet op p ordene: Der er ingenting p den ene side, og ingenting p den anden 106 ), og p den anden side en vulg r selvf lelse og manisk t nken og talen sig ind i verden. Hos Descartes (som siden hos Kafka, Beckett, Madsen m.fl.) m der vi en ustoppelig ordstr m, der presser fornuften og logikken faretruende n r en yderste gr nse. Niels Egebak har med en aforisme formuleret det s ledes: [ ] galskaben har sine metoder, selv om fornuften ikke altid vil vide af dem. 107 Psykoanalytikeren Jaques Lacan bem rkede i vrigt i sin tid et pudsigt sammentr f mellem den gales forrykthed og den cartesianske fornuft: I sin fulde konsekvens er Descartes cogito ergo sum et mareridtsscenario, et gruopv kkende eksistentialistisk krav og imperativ til tanken: Forts t! T nk! - Eller forsvind! 108 Hvem t r da lade roen s nke sig - og lade tanken fare? Selv Descartes sk lver. Her fra Meditationer over den f rste filosofi :

Jeg er, jeg eksisterer - det er sikkert. Men hvor l nge? Jo s l nge jeg t nker. For det kunne v re, at jeg straks holdt helt op med at v re til, hvis jeg oph rte med al t nkning. 109
Historien om filosoffen Descartes er historien om et jeg, der skriver om et jeg, der filosoferer over et jeg, der t nker p et jeg, der er . Det er tanken, der t nker, at tanker t nkes. T nk bare! I en lille titell s fort lling fra 2003 beskriver Madsen, hvorledes videnskaben en dag n ede s vidt, at man ved at bne hjerneskallen, forl nge nerverne mellem rygmarv og hjerne samt sikre rigelig blodforsyning, under cirkuslignende former for optr den blev i stand til at lade fors gspersoner udtage deres egen hjerne og ideligt betragte denne. Et jeg, der kigger p sig selv - p sit selv!? Krop og nd spaltet i deres rette bestanddele. 110 En bizar form for kirurgi, der i vrigt v kker mindelser om Madsens novelle Skaberen fra 1965, hvor situationen dog er den, at et jeg inderligt nsker at skabe en kopi af sig selv ved hj lp af den ene makabre, blodige og vanvittige selvtransplantation efter den anden. I Madsens tekst fra 2003 reflekterer fort lleren over den selvbeskuende situation, der muligg res i og med denne selviagttagelse:

Da den ganske korte seance - hjernen kunne ikke ret l nge t le at opholde sig i den t rre luft - sluttede med at akt ren strakte sin hjerne ud foran sig, s langt som ledningerne tillod, og citerede Hamlets ber mte ord, ville begejstringen ingen ende tage. Anmelderne s stort p at Yoricks kranie i det originale skuespil optr der i en helt anden scene end To be or not to-enetalen, men p pegede at i filosofisk forstand var den situation man lige havde oplevet modsat den velkendte, for her havde man jo overv ret det enest ende at den tomme hjerneskal henvendte sig og talte til den aktive hjerne. 111
Kaare, hovedpersonen i Madsens roman Finder sted (1998), hens tter sig selv i lignende selvsuggestive og selvspejlende tilstande og s tter i den forbindelse ord p den fornemmelse, en s dan ekstrem introspektion a la Descartes n dvendigvis m f re med sig: et indre ekkoskrig og et mentalt rundhyl er nogle af de billeder, Kaare forlener sin meditation med. 112 Og Kaare forts tter med det, vi kan kalde et sj ldent indblik i den cartesianske praksis - beskrevet indefra:

P et tidspunkt i denne koncentrerede tomhed begyndte han at se sin egen hjerne for sig. Gradvis tonede den frem. Han betragtede den i hviletilstand, kunne glide hen over den i dens fulde udstr kning. [ ] Med tanken betragtede han den selv samme tanke, i f rd med at betragte sig selv. 113
TVIVLSOM TVIVL Hel n havde aldrig fortalt nogen, at hun i virkeligheden ikke var til. 114 S dan lyder det i Madsens roman Af sporet er du kommet fra 1984. Hel n ved, men hemmeligholder alts , hvad det navnl se du i novellen Manden der opdagede at han ikke eksisterede ikke var klar over, men erfarer - og gysende m erkende: at hun (henholdsvis han) ikke eksisterer ! Den ikke-eksisterende herre skal vi i vrigt h re mere om i et senere kapitel. Med denne selvkarakteristik s tter Hel n kniven ind pr cis d r, hvor det m ske g r allermest ondt i det cartesianske k d (om det, alts k det, s eksisterer eller ej!): nemlig den intrikate - og intrigante? - forbindelse mellem udsigelsen og udsigerens status. Har ord magt? Er ord skabende? Hvis Descartes kan skabe sig selv gennem sine ord, kan Hel n s med lige s god ret h vde sin ikke-eksistens gennem sine ord?
Descartes er uomg ngelig, og hans betydning for filosofi-, id - og mentalitetshistorien er ubetvivlelig. Descartes er muligvis den af de store filosoffer, der er forsket mest i , som John Cottingham, en af de f rende inden for b de forskningen i og formidlingen af Descartes og hans filosofi, skriver. 115 Placeret i en tid, hvor fornuft og metodisk analyse ikke n dvendigvis var god kutyme, satte Descartes nye standarder for erkendelse. At Descartes maniske meditation i dag kan synes b de komisk og grotesk, er dog ogs en uomtvistelig del af hans arvegods. Og det er en omst ndighed, der giver os en oplagt mulighed for til stadighed at overveje og v re opm rksomme p fornuftens r kkevidde og r derum.
Descartes var til sin d d overbevist om verdens gennemskuelighed og gennemgribende rationalitet, hvorfor - i princippet - intet uforklarligt eksisterer i det cartesianske univers. Om verden, virkeligheden og v ren nu ogs er s danne rationelt gennemskuelige f nomener, det er vel tvivlsomt. Alligevel er det den herskende opfattelse i vide kredse af b de l rde og l gm nd. I Jakkels vandring giver oraklet uden noget at sige - Jakkel - f lgende kommentar til denne vor begejstring for verdensbilleder uden m rke/hvide pletter:

Vi er vant til at det kun er dem der har en l sning der taler, dem der kan give en sammenh ngende forklaring eller et entydigt billede. Og fordi vi kun h rer tale fra den slags mennesker, forledes vi til at tro, at verden er s dan indrettet, at den lader sig beskrive i en ordnet og afsluttet fort lling. [ ] H r p mig: jeg har den faste mening at de ikke har ret. 116
Jakkel selv er tilsyneladende fortaler for en langt mere radikal, revolutionerende og pessimistisk verdens(u)orden:

Alt v lter frem og tilbage, h nger ikke sammen, intet g r, ndrer sig, modsiger sig selv, kaos, s tninger der modsiger hinanden og er alligevel begge sande, samtidig er alt meningsl st, usikkerhed, vished om umuligheden af at skabe et system, trangen til at forst , ligegyldigheden. Hvordan vil I have at jeg skal f alt dette til at h nge sammen, hvilket system kan rumme disse uforeneligheder, hvordan formulere en l re, der udtrykker at der ikke findes nogen ret l re? 117
Descartes ville t nke sig til alt og mente, at vejen gik gennem at betvivle alt, i hvilken henseende han dog vovede sig ud p dybt vand. Descartes glemte nemlig at betvivle det sprog og de ord, han anvendte til at t nke og formulere sin tvivl med. Descartes insisteren p universel tvivl viser sig derfor meget hurtigt - om end ikke for Descartes selv - at v re en principiel umulighed. Der eksisterer nemlig uoverskridelige gr nser for skepticismens r kkevidde. P et tidspunkt n r man til selve sk det for tvivlens udspring: sproget og bevidstheden. Tvivlen kan kun t nkes i sproget, hvorfor sproget selv bliver et n dvendigt onde, et uomg ngeligt vilk r, et filosofisk fundament. En rest af ubetvivlelighed vedbliver alts - selv i den mest radikale tvivl. Det cartesianske subjekt burde med gru have erkendt og indset, at det ikke form ede at betvivle sin egen tvivlende eksistens, og at jeget ikke form r at inddrage sig selv i sine mest fundamentale refleksioner, men forbliver sit eget blinde punkt; et punkt, der unddrager sig enhver form for cerebral manipulation.
Der ligger et lurende, eller rettere benlyst paradoks i disse kritiske kommentarer. For p den ene side var det netop en vigtig pointe for Descartes, at han i sine metodiske og metafysiske meditationer havde fundet frem til et irreducibelt, ubetvivleligt punkt: nemlig tvivlen selv, hvilket for Descartes var kvivalent - eller metonymisk - for det t nkende-reflekterende-tvivlende subjekt. Dette blev hans arkimediske fundament - res cogitans . P den anden side synes denne mangel eller ufuldst ndighed ved tvivlen, denne indskr nkning, denne subjektets ford mmelse til faktisk at eksistere (som kausallogisk f lge af tvivlen) at v re et vulkanisk boblende og derp tsende filosofisk lig i lasten. For hvis jeget i sidste instans slet ikke form r at betvivle sig selv, sin t nknings diskursive struktur og sit sprogs v ren, s er tvivlen p ingen m de universel. Faktisk burde den universelt tvivlende slet ikke kunne opstille cogito et :

Foruds tningen for en viden om sin egen t nkning er selvf lgelig, at han ved, at han t nker. Men for at opn denne viden, m han vide, at han ved, at han t nker, etc. Enhver viden foruds tter en viden om, at man ved, og s dan kan man blive ved i uendelighed. 118
- som Carl Henrik Koch formulerer det (og som allerede Poul Martin M llers licentiat resignerende inds ). Descartes fors ger selv at im deg en s dan kritik med sit begreb om bevidsthedens gennemskuelighed , dvs. at de tanker, som vi har, dem ved vi ogs , at vi har . At bevidsthed s at sige altid medf rer ubetinget selvindsigt. Men hermed har han blot inddraget endnu en filosofisk set uholdbar pr mis, endnu en selvreferentiel og paradoksal grundantagelse. Problemet kan anskueligg res med en r kke svimlende sp rgsm l (som Descartes aldrig rigtig fik besvaret tilfredsstillende): Hvordan ved vi, at vi ved noget? Hvordan ved vi, at vi t nker? Og hvordan ved vi, at vi er? Descartes svarede med sit cogito ergo sum , hvormed det for ham stod intuitivt klart og f lgelig bevist, at han t nker, at han er, og at han ved, at begge dele er sandt. Men er vi tilfredse med svaret fra Descartes? M vi ikke tvivle p den logiske og intuitive selvf lgelighed, som Descartes b de implicit og eksplicit l gger for dagen? Cogito ergo sum er blevet kaldt det mest ber mte filosofiske udsagn nogensinde 119 , men siden hvorn r har ber mthed v ret synonymt med sandhed? Problemerne med den cartesianske erkendelsesfilosofi er s udtalte, at mange filosoffer i dag - b de erkendelsesfilosoffer og bevidsthedsfilosoffer - f ler sig n dsaget til at betegne sig selv som anti-cartesianere 120 . Og denne skepsis er ikke rettet mod detaljer, men mod dybereliggende, v sentlige strukturer i den cartesianske erkendelsesfilosofi 121 .
MADSENS TVIVL I romanen Sl gten Laveran fra 1988 citeres den ikke helt appelsinfri advokat B lle Feinschmecker for udtrykket en god vittighed er langt bedre end en god samvittighed. 122 Om denne respektl se omvurdering af god moral kan siges at g lde alle tilv relsens forhold, det er nok tvivlsomt, men rangordningen kan meget vel g res til Madsens i forholdet til den cartesianske filosofi: hellere satirisere (i form af den gode vittighed ) end citere (for at opn den gode samvittighed )!
Madsens driven g k med Descartes kan fors gsvist karakteriseres ved begreberne ekko, fordobling og (menipp isk) satire. Det er et velkendt f nomen, at netop et ekko kan virke b de fascinerende og ubehageligt p den, der f r det tilbage i hovedet. Oftest er det kun i smug, og efter at have forsikret sig om, at man er alene (ved et flygtigt kig over skulderen), at man forfalder til denne fordobling af sit eget udtryk. Det er ogs , hovedsageligt blandt b rn og barnlige sj le, en yndet leg at foretage konsekvente gentagelser af en anden persons ord, ytringer og gestik. Et s dant insisterende kropsligt eller verbalt spejlbillede kan v re yderst irriterende og afsl rende. Hvor tit m man ikke ogs ty til r dmen, n r ens ord l ses h jt, ens stemme efterlignes, ens s rtr k mimes eller ens fysiognomi parodieres?
Den menipp iske satire er kendetegnet ved grovkornede sp gefuldheder, ofte rettet mod konventioner, normer og den rette indretning af troen, samfundet og tilv relsen. Det best ende og det vedtagne vendes p hovedet og p vrangen, og resultatet bliver et satirisk og karnevalistisk udtryk. Satiren er i sig selv en deformerende fordobling af en allerede eksisterende diskurs, og den menipp iske satire, hvis karnevalistiske karakteristika har mange og tydelige affiniteter til Madsens tekstunivers, har ikke kun til form l at sp ge og spotte, men har ogs et andet, et h jere form l: Den fors ger [ ] gennem ekstremerne at drive de yderste filosofiske sp rgsm l frem 123 , som Lotte Porsborg Andersen beskriver det i en artikel. Gr nseoverskridende (gr nse)f nomener som sindssyge - f.eks. personlighedsspaltning - dr mme og visioner benyttes som b de motiv og metode, og ofte m de fiktive personers integritet bukke under, for at en radikalt anderledes menneskelighed kan genopst . Den menipp iske satire er en genre, der dyrker polyfonien og stilpluralismen, og som uden h mninger lader indskudte genrer og diskurser vokse vildt. Madsen er en benlys arvtager til denne komisk-alvorlige, anarkistisk s gende fiktion. Tager vi desuden den russiske litteraturforsker Michail Bachtins karakteristik af karnevalskulturen og karnevalet som den midlertidige befrielse fra den herskende sandhed og den etablerede orden 124 med i betragtning, s ser vi endnu flere paralleller til Madsens leg med Descartes. Det er en s rlig logik, der hersker i karnevalet, en karnevalistisk logik, der best r i at vende vrangen ud p verden eller at vende verden p hovedet. Resultatet bliver bl.a. parodier og travestier, ydmygelser, bespottelser, komiske tronbestigelser og detroniseringer 125 , skriver Bachtin.
Descartes (forrykte) omgang med fornuften er en v sentlig prim rfarve i Madsens multikolorerede forfatterskab. Men det er en farve, Madsen enten tv rer ud, maler over eller lader fare under presset fra sin komplement rfarve. Madsen er alts i haserne p Descartes - b de eksplicit, implicit og uforvarende. Descartes fordrivelse af tvivlen ved fornuftens brug m selv se sig betvivlet og fordrevet af Madsen, der til geng ld - lystigt og lidenskabeligt - giver sig hen til tvivlen, potentialiteten, det muliges sf re. Via fantasi, fort lling, fiktion og kunst dementerer og undsiger Madsen Descartes. Madsens v rker accepterer ikke cogitos status og accepterer ikke s tningen cogito ergo sum som arkimedisk udgangspunkt - og det p trods af, at det er sv rt ikke at se Madsen som v rende indskrevet i selve den cartesianske retorik: cogito ergo S. .M .!
I 2003 skabte Madsen og installationskunstneren Olafur Eliasson (m.fl.) i f llesskab bogen(?) The Blind Pavilion . V rket er en kakofonisk-polyfon, svimlende labyrintisk og ufatteligt billed- og ordrig, sk nt hallucinerende monstr sitet - og indeholder blandt meget andet en forunderlig, titell s vandret fort lling af Madsen; vandret fordi den typografisk er udformet som et b nd af ord, der l ber igennem hele bogen verst p siderne. Teksten tematiserer p sindrig og snurrig vis det t nkende subjekts opl sning og disintegration, begreberne selvbeskuelse og selvreferentialitet samt sammenfaldet mellem subjekt og objekt, mellem beskuer og (kunstnerisk) skue. Et sted i denne hallucinogene tekst (man mister uvilk rligt overblikket, orienteringen og fornemmelsen af tid og rum under l sningen - pr v selv, hvis De t r!) lyder det fra tekstens navnl se han :

Denne fornemmelse af at blive iagttaget. F r han i dette nu en fornemmelse af at nogen f lger ham? At han ikke et jeblik er helt alene, aldrig ude af syne, altid iagttaget. I hvert fald ryster han fornemmelsen af sig, forts tter. F lger b ndet s dan som han m , en bro, en gangbro. Kanter sig forbi mens han t nker. Hvem t nker? Og hvad t nker hvem? 126
Bem rk, hvorledes n stsidste s tning er en betvivlelse af jeget selv og tankens ophav, mens sidste s tning b de kan l ses som en undren over, hvad der t nkes (af hvem ) og som en undren over, hvis tanker, der har frembragt jeget selv!
Hos Madsen er tvivlen det frugtbare og v sentlige princip. Det mulige og det umulige udg r tilsammen sandheden om det v rende og det ikke-v rende - og igennem fort llingen hyldes denne filosofi. Der er mange nuancer i de ironiserende og negerende attituder, Madsen udfolder i opposition til cartesianismen og rationalismen. Ikke mindst Descartes positionering af jeget, af egoet, af bevidstheden, g res der indsigelse imod i tekst efter tekst hos Madsen, hvor det netop fremstilles som b de hybris, blasfemi, solipsisme og arrogance at lade sig selv v re det punkt, hvorfra verden skabes - om end vi alle bestandigt indg r som fortsatte og forts ttende medskabere. S t verden eksisterede fint uden dig og mig, og uden vores refleksioner over dette. H r bare Manes (anagram for Madsen-med-stumt-d!) fra Madsen roman S t verden er til (1971), der i protest vender Descartes p vrangen:

Verden eksisterer, mine medmennesker, marken her, himlen, alting, kun ikke jeg. Det der kaldes mig, er en projektion ind i det tomrum som verden lukker sig sammen om. Jeg er verdens dr m. 127
Denne subversive udgave af cartesianismen udfoldes ironisk og paradoksalt nok af en af romanens jeg fort llere - og gentages i vrigt af Helen 13 r senere i romanen Af sporet er du kommet : Vi findes slet ikke [ ]. Vi er kun verdens dr m. 128
EKSKURS OM ECOS EKKO En fam s detalje i Descartes metodiske skepticisme er hans id om, at han, Ren Descartes, jo kunne v re offer for et massivt og altomfattende bedrag, sat i scene af en ondskabsfuld og bedragerisk guddom:

Men hvorfra ved jeg, at han ikke har maget det s dan, at der slet ikke er nogen jord, ikke nogen himmel, ikke nogen udstrakt ting, ikke nogen skikkelse, ikke nogen st rrelse, ikke noget sted [ ] 129
Tvivlen her falder i Descartes ber mte og berygtede meditationer anno 1641. I Niels Henningsens danske overs ttelse af teksten fra 2002, Meditationer over den f rste filosofi , tituleres denne bedrageriske gud en ond nd 130 , mens han/den/ det i Poul Dalsg rd-Hansens overs ttelse ( Metafysiske meditationer ) fra 1966 kaldes en vis ondskabsfuld d mon 131 . Under alle omst ndigheder ikke et rart bekendtskab - og da slet ikke en rar Gud. Descartes skriver videre (her fra den nyeste overs ttelse):

Jeg vil alts antage, at det ikke er en allerbedste Gud, kilden til sandhed, men en ond nd, yderst m gtig og snedig, der har lagt al sin energi i det at narre mig: jeg skal tro, at himlen, jorden, farverne, skikkelserne, lydene og alle ydre ting ikke er andet end dr mmes bl ndv rk, hvormed han har lagt f lder for min lettroenhed; jeg skal betragte mig selv, som havde jeg ingen h nder, farver, k d, blod eller nogen sans, men s dan at jeg fejlagtigt tror, at jeg har alt dette. 132
Descartes er alts - st digt rodf stet i denne meditation , som han understreger 133 - g et ind p den forestilling, at han kunne v re offer for historiens, epistemologiens og metafysikkens absolut st rste bluff. M ske er altings eksistens i virkeligheden en indbildning, et bedrag, et fatamorgana. Descartes forts tter - nu i sin anden meditation:

Men der er en eller anden bedrager, yderst m gtig, yderst snedig, der fors tligt altid narrer mig. Alts er jeg uden tvivl ogs til, hvis han narrer mig; og lad ham narre mig, s meget han kan, aldrig vil han dog bevirke, at jeg intet er, s l nge jeg t nker, at jeg er noget. S efter at have overvejet alting nok og nok engang igennem m jeg endelig fastsl , at dette udsagn: jeg er, jeg eksisterer n dvendigvis er sandt, hver gang det udtales af mig eller undfanges i mit sind. 134
S filosoffen Descartes er alts . Antikvaren Giambattista Bodoni, hovedperson og jegfort ller i Umberto Ecos roman Dronning Loanas mystiske flamme (2004), gennemlever en tilsvarende skepticistisk cartesiansk krise . Og p trods af, at Giambattista er en fiktiv person og derfor jo i bogstaveligste forstand er offer for en v rensillusion, s synes hans krise mere virkelig, mere gribende og mere gte end Descartes spidsfindige, udspekulerede og akademiske. Ogs Giambattista stiller sig selv en r kke angstfremkaldende sp rgsm l: Hvordan ved jeg, at dette - mit liv, min eksistens, min v ren - ikke blot er en dr m, en illusion, et bl ndv rk, en ond nds p fund, et mareridt eller et sindrigt tankespind i en hengemt hjerne skvulpende i en krukke med sprit?
Sp rgsm let og dets besvarelse er og bliver v sentlige omdrejningspunkter for de tanker, spekulationer og veritable kriser, der udspiller sig i hovedet p Giambattista. L sende Ecos roman ved man, eller har i det mindste en kraftig formodning om, at Giambattista har ligget i koma efter et slagtilf lde og derp totalt har mistet erindringen om sit liv indtil dette sk bnesvangre punkt (slagtilf ldet) i hans tilv relse, men selv er Giambattista - som alts , om intet andet , udg r romanens stemme - i tvivl; i tvivl om han faktisk har en fortid, om han faktisk har levet et liv, og om han overhovedet er til (og i s fald p hvilken m de). De tanker, overvejelser, epistemologiske excesser og eksistensfilosofiske grublerier, der tynger Giambattista i denne i sandhed s regne krisetilstand, er interessante og perspektivrige ekkoer af det cartesianske projekt.
Giambattista f ler, at han n dvendigvis - som udgangspunkt, i det mindste - m betvivle, at han overhovedet er til og har en identitet. Han m betvivle, at de erindringer, der langsomt dukker op i hans hoved, er reelle. M ske er det hele imagin re manifestationer, falske g glebilleder, konstruktioner og illusioner:

M ske er jeg bare en hjerne, der ligger i en eller anden tilf ldig opl sning, i et n ringssubstrat [ ], i formalin, og nogen sender mig stimuli for at f mig til at tro, at jeg har en krop, og at der har eksisteret andre omkring mig - mens der i virkeligheden ikke findes andre end hjernen og Stimulatoren. 135
Giambattista n r dog frem til, at selv hvis dette er sandheden omkring hans - og med ham m ske hele menneskehedens - faktiske eksistensform, s vil det m ske slet ikke have, vil slet ikke kunne have, den store konsekvens for vores liv: Men hvis vi var hjerner i formalin, ville vi s kunne antage, at vi var hjerner i formalin, eller h vde, at vi ikke var det? 136
I sin fortsatte filosofiske refleksion m Giambattista igennem tvivlen p , at hans minder om fortiden kunne v re indbildning, evt. en dr m (som han m ske aldrig v gner af). Som en n dvendig overlevelsesstrategi ser Giambattista - n et helt ind i det indre af tvivlens inderste sf re - sig n dsaget til at tr kke en filosofisk streg i sandet, og han tr ffer et eksistentielt valg : Han er , han m v re, han vil v re:

For at kunne overleve (et pudsigt udtryk hos en som mig, der m ske allerede er d d) er jeg n dt til at beslutte, at Gratarolo, Paola, Sibilla, forretningen og hele Solara [m.m.] er erindringer om reelt levet liv. Det er ogs s dan, vi g r i det normale liv: Vi kan godt antage, at vi bliver f rt bag lyset af et ondt geni, men for at kunne leve videre opf rer vi os, som om alt, hvad vi ser, er virkeligt. Hvis vi gav slip, hvis vi for alvor tvivlede p , at der eksisterer en verden uden for os, s ville vi for alvor holde op med at handle, og s ville vi, i den illusion, som det onde geni havde frembragt, falde ned ad trappen eller d af sult. 137
Disse yderst perspektivrige tanker og refleksioner fra Giambattistas (hjernes) side er endnu mere p faldende og vedkommende i og med, at l seren p dette sted i romanen ikke er helt p det rene med, om Giambattista t nker, fantaserer, dr mmer eller er i koma - Der fort lles bare! Og l seren m lade tvivlen komme fort llingen til gode. Giambattista v lger alts helt bevidst (!) at v lge at tro p , at han er. Han vil v re og derfor er han!
Giambattistas vilje til v ren frembringer uv gerligt mindelser om hovedpersonen i Peter Seebergs novelle Patienten fra Efters gningen og andre noveller (1962). P trods af, at novellens h rdtpr vede hovedperson pga. den uhyre sj ldne [sygdom] almindeligt bortfald 138 har m ttet underg talrige transplantationer - bl.a. har han b de f et nye lemmer og organer samt et nyt hoved - v lger han alligevel i novellens allersidste linjer, i en samtale med sin gr dende hustru, at tro p , at han er : S lad det v re mig, siger jeg. Hver dag. 139
HVAD DER ER DIGTES I Madsens transhistoriske roman, Syv aldres galskab (1994), m der vi - som altid hos Madsen - flere fort llere, en hel del fortalte (fort llere) og en str m af fort llinger. Romanens overordnede struktur og fort lletekniske ramme udg res af de gensidigt konstituerende personer, klokkeren og bogtrykkeren Hans Hanss n Skonning og den pensionerede sl gtsforsker Styge Skonning. Hans Skonning har i 1600-tallets rhus nogle visioner, benbaringer, hvor han skuer ind i, hvad han i f rste omgang tror er paradis, men som l seren og sidenhen han selv m erkende er nutidens rhus. I sine fremtidsvisioner ser Hans Skonning - og l seren ser og f lger med ham - Styge Skonning og dennes bestr belser p at kortl gge og fort lle sin sl gts historie. Denne histories begyndelsespunkt er netop Hans Hanss n Skonning, hvorfor romanen Syv aldres galskab udg res af Hans og Styges komplement re fort llinger om hinanden - et M bius-b nd af stemmer, der fort ller hinanden og tilbyder os 300 rs sl gtshistorie. Niels Dalgaard, der har flere Madsen-studier p samvittigheden, har om Syv aldres galskab skrevet, at den n sten kan siges at blive fortalt i en duel fra hver sin ende 140 , hvormed han dels karakteriserer spejlkonstruktionen i fort llerpositionerne og dels giver et rammende indtryk af romanens tone og stemning - vitterligt en duel p fort llinger p tv rs af rhundreder.
Da Styge, efter at have fortalt b de sin konkrete tilh rer, indbrudstyven (og barnebarnet) Tobias, men ogs sin imagin re tilh rer, l seren , sin sl gts historie, g r det op for ham, at forbogstaverne p sl gtsmedlemmernes fornavne, begyndende med Hans Hanss n og sluttende med Styge selv, danner s tningen: HVAD DER ER DIGTES . 141 Opdagelsen er forst eligt nok b de overraskende, chokerende og fantastisk: De - sl gten - er den gamle klokkers levendegjorte syner. Styge udbryder over for den uforst ende og forvirrede Tobias:

S dan skal det forst s: Skrevet med hans blod. Vi er hans blod. Det er os der er hans benbaringer. Hans fort llinger. Vi begyndte som papir, men er vokset. Vi har l ftet hovedet. [ ] - Virkeliggjort. Begyndt som hans syner, men har lagt en dimension til. 142
Skabelsen - den reelle og den symbolske - er sket gennem fort llingen, gennem det at fort lle . Og det er sket begge veje: B de den ldre og den yngre Skonning er skabende kr fter og er skabt af disse skabende kr fter: fort llingens kr fter. At Madsen mener det seri st, kan bl.a. ses af, at han allerede for 35 r siden - og sidenhen igen og igen - har kaldt dette for menneskets, alle menneskers, ikke begr delige, men fantastiske eksistentielle vilk r: Vi fort ller - os selv, hinanden og verden: [ ] mit liv er bestemt af, hvilke fort llingselementer det opbygges af , som Madsen har formuleret det. 143 Og her er han i vrigt p linje med den allernyeste jeg-forskning . Antropologen og hjerneforskeren Andreas Roepstorff, der netop i sit arbejde fors ger at p pege, at minimalselvet - hjernen og dens elektrokemi - ikke st r alene om at definere selv-f lelsen, jeg-f lelsen, taler om et narrativt selv , som er under bestandig skabelse, s l nge man lever. Det narrative selv best r i, at man livet igennem skaber, omformer og videreudvikler historier om sig selv. I madsenske vendinger formulerer Roepstorff forholdet s ledes:

[ ] vores selv er meget relativt. Vi er vores hjerne, men vi er ogs vores relationer. Hvis dit selv er noget, som p ethvert tidspunkt bliver udtrykt i forhold til den situation, du er i, og den historie og den biologi, du har i dig, s er der ingen h rd uforanderlig kerne inde i midten. 144
Tilbage til Styge og Tobias: S tningen hvad der er digtes (med tryk p tredje ord) er ogs en omvending af Descartes cogito ergo sum . Madsens/Skonnings fort llefilosofiske formulering m tte omskrevet til cartesiansk grammatik lyde noget n r:
Det er, alts digtes det - eller m ske: Det digtes, alts er det . F rste udl gning er en hyldest til fort llegl den, hvorimod anden udl gning bliver en hyldest til fort llingen selv. Jeg tror p , at begge muligheder g r sig g ldende - i romanen, for Madsen og for mennesket-som-s dan.
SKONNINGS TVIVL Som tidligere n vnt optr der der i Syv aldres galskab en videbeg rlig herre - endnu et led i Skonningsl gten - ved navn Ernst Didriksen Skonning. Denne Skonning tager filosofien alvorligt, tager den p ordet. Og is r Ren Descartes tages alvorligt, bogstaveligt og p ordet:

S ledes kastede han sig allerede som dreng med begejstring over Descartes. Han l ste dennes hoveds tning: P alt m man tvivle , og n ede ikke l ngere denne dag, for straks var han besat af den gennemgribende tvivl, og m tte forestille sig en verden hvori man intet kunne stole p . Indtil hans usikkerhed var s omfattende at han endda m tte tvivle p selve den grunds tning som havde fremkaldt den, for hvordan kunne han v re sikker p at man m tvivle p alt? 145
Ernst, Descartes og alle vi andre st r alts med et alvorligt problem - et problem som i foruroligende grad minder om det, matematikeren og filosoffen Bertrand Russell st dte p i begyndelsen af 1900-tallet, da han s gte fast grund under f dderne p sig selv - og is r p matematikken. Russell funderede over f lgende: Der eksisterer en m ngde, der best r af alle de m ngder, som ikke er medlem af sig selv; men er denne m ngde nu medlem af sig selv - eller er den ikke? Eller som Russell - i erkendelse af den uoverskuelige m ngde af m ngder i udsagnet - omformulerede sit sp rgsm l: Hvis en barber kun barberer dem, der ikke barberer sig selv, barberer barberen s sig selv - eller g r han ikke? Ligegyldigt hvad vi svarer, havner vi i et p n gang selvbekr ftende og selvgendrivende paradoks. Hos Descartes - materialiseret gennem Ernst Didriksen Skonning - st r vi med et tilsvarende problem : Hvis man vitterligt, som p st et, kan og b r tvivle om alt, m dette s ikke ogs betvivles? Alts at tvivl kan finde sted? Men hvis svaret er jo - s har vi dog tvivlet alligevel (nemlig om tvivlen selv).
Ernst m alts holde inde for den dag. Det snurrer i hovedet p ham. Han tvivler - og tvivler dog ikke - m tvivle - kan ikke tvivle. Efter at have sovet - ikke fortvivlet, ikke tvivlsomt, men (m ske) tvivlende - kaster Ernst sig p ny over Descartes:

Den f lgende dag m tte han, der havde l rt sig selv at l se, og aldrig var blevet undervist i latin, studse over ordet: Cogito. Ved ordb gers hj lp prentede han sin personlige overs ttelse af ordet, idet han ikke kunne affinde sig med manglen p grundled, men indsatte afsenderen: Descartes t nker. L ngere n ede han ikke den p g ldende dag p grund af den us dvanlige grammatiske konstruktion, og f rst uger senere, hvor han var blevet s fortrolig med den store filosof at han var kommet p fornavn med ham, vendte han tilbage til s tningen og oversatte forts ttelsen: Alts findes Ren . Han blev grebet af dyb undren over det besynderlige bevis: Descartes t nker, alts findes Ren . Hvor smukt at man kunne slutte fra den enes tanker til den andens eksistens. 146
Igen ser vi, hvorledes Descartes drives rundt i manegen - med respekt for hans intonering af tvivlen, men respektl st i forhold til alvoren, fornuften, systematikken, logikken, den filosofiske exces. Madsen ender - hvor Madsen oftest ender - i en hyldest til det skabende princip, det livgivende og ikke mindst det fort llende: Hvor smukt at man kunne slutte fra den enes tanker til den andens eksistens. Ernst Didriksen Skonning bevarer dog sin fascination af Descartes og ender med - som n vnt tidligere - at kalde sin s n Ren efter den store filosof.
Hvem er mest orphan?
Om forryktheder og fantasier - hos Madsen og Ren Descartes

M ske kan man, uden at blive for h jtidelig, sige at jeg allerede er ved at forlade den s dvanlige menneskelige bed mmelse for at bev ge mig mod en dybere indsigt. M ske er dette en lidt overfladisk betragtning [ ]. Sandsynligvis ligger sandheden et sted mellem disse to muligheder. M ske n rmest ved den f rst n vnte. 147
I forrige kapitel blev Descartes, hans filosofi og Madsens leg med samme introduceret. Det er nu p tide, dels at udfolde forbindelsen Descartes-Madsen yderligere, dels at lade Descartes selv komme til orde. Til alt held lader disse to ambitioner sig indfri i t og samme hug - nemlig ved en sammenstilling af Madsens otte gange orphan med Descartes to hovedv rker Om metoden og Meditationer over den f rste filosofi .
EN ORPHAN OPRINDELSE D n sm filosofiske refleksion, der indleder kapitlet her, falder i Madsens novelle Skaberen , som indg r i novellesamlingen otte gange orphan fra 1965. Samlingens titel er inspireret af et brev skrevet - ja, m ske ligefrem automat skrevet - af en skizofren patient i 1918. Brevet kan via referencerne i Rosenbaum Sonnes bog Det er et b nd der taler . Analyser af sprog og krop i psykosen fra 1979 spores tilbage til to standardv rker inden for psykiatrien, l reb gerne Psykiatri af Erik Str mgren fra 1951 og Psykiatriske Forel sninger af Jens Chr. Smith fra 1946. 148 Madsen har som introducerende motto for novellesamlingen valgt at indf je en hel side af denne skizofrene patients nedskrevne tanker. Et uddrag:

Jeg er 50 Gange orthodox. Jeg er 50 gange orphan og gav en Kat et Stykke Frandskbr d selv tre Gange, og det er fire Gange orphan, den ene Pige har jeg selv betaldt nogle Stikkelsb r to Gange, det er tre Gange orphan. [ ] Jeg drak ikke Chokolade den 2nden Januar, fordi vi ingen fik og den 13tendte Januar drak jeg selv ingen Chokolade, det er syv Gange orphan. 149
Efter endt l sning af de otte tekster i otte gange orphan forst r man Madsens valg af b de motto for og - afledt heraf - titel p novellesamlingen. En uhyrlig fusion af rationelt vanvid og rablende systematik er p spil i b de bogens titel, motto og tekster. Madsen har i vrigt i sin samlings titel bibeholdt det lille begyndelsesbogstav i ordet orphan . Ordet orphan er engelsk og betyder for ldrel s; - umiddelbart optr der der dog ingen for ldrel s(e) i hverken den skizofrenes tekst eller i Madsens noveller. I patientens dagbogsstykke bruges udtrykket orphan - som ovenst ende citat ogs illustrerer - snarere som en art mantra, en selvsuggererende gentagelse, et strukturerende princip, en (digtningens) metodik, en kv rnende fastholdelse af stemmen, talen, sproget, diskursen. En lyd - snarere end betydning. Og Madsen selv pointerer, at ordet orphan i otte gange orphan skal udtales med tryk p anden stavelse - fordi ordet med tryk p f rste stavelse betyder noget. 150
Om sit eget m de med det orphane brev beretter Madsen, at han i gymnasie rene sammen med nogle venner en overgang gik til netop psykiateren Str mgrens - det lokale koryf - forel sninger om skizofreni, l ste i hans l rebog og her st dte p det orphane brev - der udkrystalliserede problemet i min novellesamling. 151 Optagetheden af psykiatriske tilf lde var af teoretiske grunde, fordi problemerne belyste eksistentielle sp rgsm l , som Madsen uddyber. En af hans psykofile venner fra dengang havnede siden som psykiater p livstid , som Madsen udtrykker det. 152
I deres bog om sprog og sprogbrug hos psykotiske mennesker karakteriserer Rosenbaum Sonne netop denne skizofrene tekst - det orphane brev - med udtrykket et katalogs vilk rlige systematik 153 , mens Smith i Psykiatriske Forel sninger kommenterer brevet p f lgende vis:

Bem rk den schizofrene Tankegangsforstyrrelse og Stereotypierne, ogsaa med overdreven Brug af Bogstav d og den s rlige, men uforstaaelige Mening, der er tillagt Ordet orphan. 154
Selve udtrykket otte gange orphan optr der ikke i den skizofrene patients tekst - det g r derimod 50 gange orphan , fire Gange orphan , tre Gange orphan (2 gange), to Gange orphan , fem Gange orphan , 17 Gange orphan , engang orphan (forskrivning?) og syv Gange orphan . I alt optr der ordet orphan ni og ikke otte gange i brevet. Til geng ld indeholder Madsens samling alts otte gange noveller.
F rsteudgaven af otte gange orphan prydes p forsiden af, hvad der synes at v re et udsnit af et let sl ret mikroskopibillede af st rkt farvede v vs- eller cellestrukturer. Hvorfor nu det? Er vi helt derinde, hvor der skal mikroskop til - eller hvor mikroskopet m ske slet ikke n r? Da novellesamlingen i 2003 - omsider! - blev genudgivet, var det med et fotografi p forsiden. Et bl sort mandsportr t sl et i otte stykker.

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents