Pluk dagen
323 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Pluk dagen , livre ebook

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
323 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Med deres menneskekundskab, erotiske indsigt, politiske tAeft og skarpe formuleringer har de antikke romerske forfattere haft en overvAeldende indflydelse pa europAeisk litteratur og kultur. Med Pluk dagen bliver seksten af disse forfattere nu tilgAengelige i samlet flok: Komediedigtere, lyrikere, satirikere, historikere og humanistiske vismAend star parat til at mode den nysgerrige lAeser.Bogens tekster er udvalgt efter den indflydelse, forfatterne har haft pa europAeisk kultur, og den interesse, de kan have for nutidens mennesker. Teksterne er forsynet med litteraturhistoriske indforinger og omfattende noter, der gor dem sa tilgAengelige som muligt. Der ma ikke vAere stoj pa linjen, nar en romersk digter vil have os til at forsta, at det eneste, vi med sikkerhed har, er det, vi giver vAek til vores venner.Pluk dagen dAekker den romerske litteraturs storhedstid fra 200 f.Kr. til 100 e.Kr. En lang rAekke af teksterne er nyoversat til denne bog, og adskillige af dem har aldrig vAeret oversat til dansk for.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 31 octobre 2008
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771246704
Langue Danish

Informations légales : prix de location à la page 0,0640€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

Trine Arlund Hass tilegnet
OLE THOMSEN
PLUK DAGEN
ROMERSK LITTERATUR FRA PLAUTUS TIL JUVENAL
INDLEDNING


Pluk dagen. Romersk litteratur fra Plautus til Juvenal er blevet en temmelig tyk bog, men tung skulle den n dig v re blevet. Hovedsagen i bogen er romernes egne ord, og romerord er ikke tunge. De er snarere spruttende, f ngende, p tr ngende. Hvordan er det at v re gammel? If lge den romerske satiredigter er de gamle en forskelsl s flok af lidende b rn:

Forskel er der p unge: n ung er k nnest, en anden
kraftigst. Men alder g r ens. Som r sten, lemmerne b vrer,
issen er bar som et barns, selv n sen l ber som barnets,
gubben m kn kke sit br d med v benl s gumme, den arme.
Min rettesnor ved udv lgelsen har v ret teksternes interesse for os som mennesker - dvs. som b rn eller for ldre, som elever eller l rere, som venner, som borgere i en stat. De romerske forfattere er n gterne, de har menneskekundskab, livsklogskab, erotisk indsigt og blik for politik, de beundrer mod, foragter sleskeri og har en udpr get sans for sl ende, klar jede, ikke sj ldent kyniske formuleringer, som s senere er blevet klassiske. Det har overrasket mig selv, at der uden besv r lod sig finde s mange herligheder. Men han har m ske ret, den kollega fra Fransk, der sagde, at de fire hundrede r til de gamle franske forfattere f les l ngere end de tyve hundrede r til romerne.
Vi h rte lige f r et citat fra Juvenal om gamle mennesker; her er et fra Seneca om b rn:
Det er hensigtsm ssigt at give b rnene flinke l rere og p dagoger: Mens man er sp d, tager man form efter de n rmeste og vokser i deres billede; ammers og p dagogers holdning viser sig snart hos den halvvoksne. En dreng, der havde g et i skole hos Platon, sagde, da han var vendt tilbage til for ldrene og s faderen tage p vej: Det har jeg aldrig set hos Platon. Men jeg tvivler ikke om, at han hurtigere l rte at efterligne farmand end Platon.
Om erotik kan vi lade Catul bel re os. Hans elskede har bedraget ham, og hvad ser han? Han indser, at denne kr nkelse t nder hans beg r efter hende, men slukker hans sympati. Han vil i seng med hende, men kan ikke lide hende. Det er f rste gang i europ isk litteratur, denne ulidelige splittelse bliver formuleret:

Nu har jeg set dig: Og derfor, sk nt branden er v rre end dengang, har du langt mindre v rdi for mig og langt mindre v gt.
Sp r du: Hvordan? Jo, fordi en s dan kr nkelse tvinger nok til at elske mer, men holde des mindre af.
Eftersom Catul var den f rste til at nedskrive denne oplevelse, har hans ord naturligvis historisk interesse. Og hvis hans indsigt s i rhundredernes l b havde bundf ldet sig hos alle mennesker og var blevet hverdagskost for alle og enhver, ville den romerske digters ord kun have historisk interesse. Men selv her efter to tusinde rs forl b g r vi jo stadig og glemmer, hvad Catul vidste om den mulige mods tning mellem beg r og sympati og om k rlighed kl vet ved roden. Det er derfor, jeg taler om, at romeren kan bel re os, og till gger hans digt umiddelbar menneskelig interesse.
Titlen er en overs ttelse af det latinske Carpe diem! Det digt af Horats, hvori dette r d rettes til en ung kvindelig tryghedsnarkoman, pr senteres nedenfor i kapitel 7. Pluk dagen - dvs. S t t nderne i blet, Sug gl de af det n rv rende - er et bud, som de mest forskelligartede gr ske og romerske t nkere og digtere kan forenes om; men de l gger ikke alle sammen det samme i det.
Pluk dagen er en antologi af oversatte latinske tekster (det gr ske ord antho-l gion betyder noget s lokkende som: blomstersamling, pragtbuket). Men eftersom bogen ogs rummer en fortl bende beretning om disse tekster og deres forfattere, er den, ud over at v re en antologi, ogs en romersk litteraturhistorie. Jeg har nyoversat stykker af Catul, Vergil, Horats, Tibul, Properts, Ovid, Seneca, Petronius, Lukan, Martial, Tacitus og Juvenal. Men der er ogs gjort udstrakt brug af allerede foreliggende overs ttelser. For nogles vedkommende er disse blevet ajourf rt. Alle overs ttelserne er gennemarbejdet p basis af den latinske original, alt imens jeg udarbejdede noter til dem. Dette med eftersynet, ajourf ringen og annoteringen vil jeg gerne betone, for det g r ikke an at sende disse store forfattere ud i verden med ord p l ben, som ingen helt begriber. Klassikerne f rte klar mennesketale i deres samtid - klar og smuk. Det samme skal de g re i deres eftertid; ellers kan det v re lige meget.
Det er en tung byrde, der ligger p overs ttelserne. Vi formidlere af antikken kan nok s meget p st , at de klassiske forfattere er interessante umiddelbart og i sig selv og ikke kun i kraft af deres lange virkningshistorie. Det er overs ttelserne, der ved deres friskhed, fantasi, sk nhed, opfindsomhed, bid, vid, lethed, sejhed eller s rhed skal vise og bevise, at p standen holder.
Bogen omfatter tre perioder p i alt ca. 350 r: Den arkaiske, gammelrepublikanske periode fra litteraturens grundl ggelse i 240 f.Kr., alts ved afslutningen af Den F rste Puniske Krig (264-241), og frem til 80, dvs. frem til Sullas diktatur (81-79). Dramaet st r st rkt over en bred front, hvad det desv rre aldrig kom til igen. Derefter guldalderen, forst et som perioden fra 80 f.Kr. til 14 e.Kr., dvs. den ciceronianske og den august iske epoke taget sammen. Nu perfektioneres de fleste af de genrer, som var blevet introduceret i den arkaiske periode. Prosaen fandt sin gyldne form (med Cicero og C sar) en generation f r poesien (med Vergil og Horats). Og sluttelig s lvalderen, 14-117, en periode med kejserd mme str kkende sig fra Augustus d d til Hadrians tronbestigelse. I disse hundrede r sker der bl.a. det, at det litter re sprog - gennem nedbrydelse af Ciceros og hans tilh ngeres skarpe gr nsedragning mellem poesi og prosa - bliver gl dende som aldrig f r.
Hele seks kapitler optages her i bogen af forfattere fra s lvalderen. Det var digterfilosoffen Villy S rensens bog om digterfilosoffen Seneca (1976), der i sin tid bnede mine jne for s lvalderforfatternes kvaliteter; og jeg ved af erfaring, at unge mennesker stadig har re for den eksistentielle appel, der udg r fra Seneca, Petron, Lukan, Martial, Tacitus og Juvenal.
Ved udarbejdelsen af bogen har jeg nsket at forene en r kke hensyn: Om de valgte tekster m formodes at kunne engagere nutidsmennesker; om teksterne kan bringes til at tale med hinanden, s bogen h nger sammen; om de tematisk eller genrem ssigt kan komme i samspil med gr ske tekster, s der fremst r en r d tr d i undervisningen i oldtidskundskab (hvor bogen gerne skulle g re gavn). Desuden m tte der tages hensyn til, hvad der foreligger oversat til dansk; og endelig hvad undertegnede mente at kunne overs tte af det, der enten ikke var oversat eller ikke var oversat brugbart. Bogens interne sammenh ng har jeg s gt at fremme ved en r kke valg: Blandt de taler af Cicero, der kunne have interesse for nutidige l sere, valgte jeg den, der handler om Catuls k reste, hvormed der er sl et bro fra kapitel 2 til kapitel 4. P lignende m de valgte jeg blandt de mange f ngslende historier hos Tacitus de kapitler, der vedr rer Seneca, hvormed forbindelsen fra kapitel 14 tilbage til kapitel 10 var sikret. Overensstemmelserne mellem Vergils 4. hyrdedigt og Horats 16. epode er noget af det, der forbinder kapitel 6 og 7. Vi landsm nd af Jeppe Aakj r finder nemt ind i Tibuls elegier om barne- og bondeliv. Og n r Tibul er repr senteret (kapitel 8), er det klart, at Horats og Ovids digte om Tibul har s rlig interesse (henholdsvis kapitel 7 og 9). Om lidt n vner jeg nogle af de andre tematiske tr de mellem kapitlerne.
Af de forskellige fremstillinger af den romerske litteraturs historie har jeg is r haft gl de af Norden, Bieler, Conte og von Albrecht (deres data kan findes i bibliografien). I dansk sammenh ng er der takket v re Otto Steen Dues indsats sket det, at forfatteren af en bog som Pluk dagen kan foruds tte, at virkelig mange af hans l sere har let adgang til neiden og Metamorfoserne - og lade sit tekstudvalg v re p virket af denne kendsgerning. Vel finder man alts ingen udsnit af neiden nedenfor; men man finder nogle andre digte af dens forfatter, og man finder noget om at l se neiden.
Eduard Norden fastsl r i f rste linje af sin litteraturhistorie, at det s rlige kriterium i forbindelse med den romerske litteratur er dens forhold til den gr ske. Alts , det middel, hvormed man skal bed mme romersk litteratur, f r man bedst i h nde ved at unders ge dens forhold til gr sk litteratur. Hvis dette er grundl ggende rigtigt, er det klart nok vanskeligere at foretage en fair bed mmelse af romersk end af gr sk litteratur. Erfaringen viser ganske vist, at vi mennesker tit g r og tror, at det afledte - og romernes litteratur r afledt - n dvendigvis er andenh nds. Men forbeholder man sig et vist m l af uafh ngighed i bed mmelserne, falder man ikke i den f lde. Indsigt i den romerske litteraturs s rlige historie b r ikke hindre nogen i at nyde og beundre den uden bagtanker.
Pluk dagen best r af 15 kapitler, hvert med en kort pr sentation af et forfatterskab (dog behandler kapitel 8 to elegikere under t). Fem af kapitlerne d kker republikkens tid, nemlig dem om Plautus (254-184 f.Kr.), Cicero, Lukrets, Catul og Sallust (86-34). Fire kapitler vedr rer den august iske epoke (31 f r-14 efter), nemlig kapitlerne om Vergil (70-19), Horats, de to elegikere Tibul Properts og endelig Ovid (43 f r-17 efter). Hertil kommer kapitler om de ovenfor n vnte seks forfattere, Seneca, Petron, Lukan, Martial, Tacitus og Juvenal, fra s lvalderen (14-117). Ingen af disse forfattere er a-politiske, ikke engang epikur eren Lukrets eller eros-dyrkere som Tibul og Properts.
Den romerske litteratur er omfattende og rig, og det er beklageligt, at der ikke er blevet plads til kapitler om komediedigteren Ter nts, erobreren Julius C sar, historikeren Titus Livius, retorikprofessoren Quintili n, brevskriveren Plinius den Yngre, biografiskriveren Svet n, romanforfatteren Apulejus, historikeren Ammi n og kirkefaderen August n. At begynde med Plautus giver sig selv. At der skulle sluttes med Juvenal, giver kun sig selv, hvis man har valgt at s tte gr nsen ved s lvalderens oph r. Hertil kommer, at fra Plautus til Juvenal er den periode p tre hundrede r, da den latinske litteratur var f rende. I dette tidsrum havde gr sk litteratur ikke for alvor noget j vnbyrdigt at stille ved siden af den latinske.
Dette forhold ndrer sig fra Hadrian (117-138) og hundrede r frem: F rsteklasses latinskrivende forfattere som Apulejus og Tertullian bliver nu en sj ldenhed, de mest originale skribenter p latin er juristerne; men p gr sk side har man nu - igen - en lang r kke, deriblandt to, der senere blev verdenslitter re stjerner: biografiskriveren Plut rk og satirikeren Luki n. Under 200-tallets verdenskrise med soldaterkejserne (26 kejsere p halvtreds r) er den latinske litteratur n sten forstummet. Fra kejser Diokletian (284-305) ndrer dette sig, og sidst i 300-tallet har den hedenske latinske litteratur en kort og herlig ren ssance med historikeren Ammi n og digteren Claudi n.
I Pluk dagen l gges der v gt p at opspore temaer, motiver og genrer. L ser man tematisk, dvs. med blik for det id historiske, erkender man, hvordan Ciceros og Senecas humanisme profilerer hinanden, for slet ikke at tale om den kritiske, utilpassede, stride humanisme af epikur isk observans, som Lukrets st r for. Hvis vi stiller Lukrets ved siden af Seneca, tegner der sig faktisk nogle af de holdninger, som vi den dag i dag forbinder med den typiske venstreorienterede over for den typiske konservative. I andre sammenh nge kan de romerske forfattere ellers godt udfordre vores medbragte forestillinger om, hvad der er progressivt, og hvad der er reaktion rt (se fx Cicero og Sallust).
Et andet eksempel p temaer i disse tekster er diskussionen af livsformer: udadvendt engageret eller indadvendt selvopbyggende? Stoiker eller epikur er? By stress eller land stilhed? Republik eller monarki? Politik krig eller det, som romerne kalder otium : k rlighed, l rdom kunst? Man kommer ud i pragtfulde egne af romernes sind, hvis man opsporer deres snart poetiske, snart filosofiske udsagn om begrebet otium . Stykket fra Ciceros filosofiske v rk Samtalerne i Tusculum bner et v ldigt udblik over livsformerne. Et tredje tema er synet p k rlighed: For Catul og elegikerne er den lidenskabelige k rlighed til n person lig med livsopfyldelse, for Lukrets indeb rer den livs del ggelse af v rste slags; og ironikeren Horats befinder sig n rmest midt imellem disse positioner. Men Lukrets mener alts , at sex er naturlig og k rlighed dybt unaturlig: romantisk k rlighed er et v skende s r, et ulcus . Alle skoler inden for gr sk-romersk etik tildeler venskabet en aldeles afg rende rolle i menneskenes liv. Og det samme g r, hvis jeg ikke tager fejl, unge i Danmark i stadig h jere grad.
Et fjerde tema, som udvalget her l gger op til, er forholdet til historien: Hvad ligger der i at betragte historia som l rer for livet , magistra vitae (Cicero)? Man kan bruge historien som leverand r af forbilleder og skr mmebilleder (Livius blandt andre); s f r vi overskrifter som: historie og karakterdannelse, historie og patriotisme (jf. Sallust), historie og kritik (jf. Tacitus). Bem rkelsesv rdig hos nogle gr ske og nogle romerske t nkere er den cirkul re tidsopfattelse; hermed bliver historien et forl b, der stunder mod genoprettelse, guldalder og utopi (se Vergils 4. hyrdedigt). Et femte tema er forholdet til naturen: beskrivelserne af Italien (Juvenal 3), af det yndige sted, locus amoenus (bl.a. Vergil, Horats, Ovid), af det betagende bondeland, gammelt og godt (se is r Tibul), af det majest tiske kosmos (se bl.a. Lukrets, Seneca og Lukan). Om gr kernes og romernes forhold til det fysiske milj se bl.a. Vergil, Horats 16. epode og Seneca. Et sjette tema er depression, ambivalens, selvlede, eksistenskvalme som beskrevet af den magel se psykolog og p dagog Seneca i v rket Om Sindsro, af hvilket der bringes et stort stykke. Menneskenes uvilje mod at se virkeligheden i jnene, deres behov for at besmykke sig selv, deres formidable evne til at misforst behandles af Plautus og alle hans efterf lgere som klassiske komedieskrivere; komediernes ramme er familien, og deres emne er - ligesom i elegi og satire - k rlighed og penge. Hermed har vi givet et omrids af tema nr. syv. Endelig kan vi n vne et ottende omr de, og her forenes det tematiske med det formm ssige: ironi contra patos, hvilket groft sagt svarer til: august eren Horats contra august eren Vergil.
P virkning og indflydelse, efterliv ( Nachleben ) og tradition har man unders gt i mange r inden for de klassiske studier, og perspektivering og aktualisering har v ret fremme i en del r. Men nu til dags er n gleordet reception, og i det begreb ligger der noget bestemt. Egentlig betyder reception blot modtagelse, og man kunne nemt tro, at der med studiet af receptionen af antikken menes stort set det samme, som man tidligere kaldte studiet af the classical tradition . Men der menes ikke det samme, for vi lever ikke l ngere i en tid, hvor man med ro i sindet ser hen til tradition og kontinuitet, arven fra antikken og den klassiske norm. Ret beset er disse to m der at studere nutidens forhold til antikken p da ogs mods tninger: I studiet af the classical tradition siger man Antikken og Vi og betoner oldtidens eviggyldighed og n rhed, men i reception studies siger man Os og Antikken og betoner oldtidens fremmedhed og vores afstand fra den - hvis disse studier vel at m rke drives strikte efter bogen (hvad de dog ikke altid bliver).
Mange af de nyere p virkningsstudier m under alle omst ndigheder bydes velkommen som en stor berigelse. t eksempel blandt mange er Philip Ayres bog (1997) om Rom-ideen i oplysningstidens England: Man hyldede borgerdyd og republikanske idealer; egenskaben gravitas , tyngde og v rdighed, blev indprentet i skolerne og gjort synlig i buster og statuer; ark ologer udgravede det romerske Britannia, og arkitekter byggede nyklassicistiske pal er for adelen. Hele denne epoke frem til de store revolutioner er pr get af Roman self-imaging p det ydre s vel som det indre plan. Er man den lykkelige ejer af trebindsv rket Imperium Romanum (1993), ved man, at lignende studier drives her til lands.
Med hensyn til forbindelsen fra den romerske litteratur bagud til den gr ske, er det et problem, at d n gr ske litteratur, der er vigtigst for romerne, er den hellenistiske - som ikke er medtaget i min rv rdige l rer Holger Friis Johansens standardv rk om den gr ske litteraturs historie: Fri Mands Tale (1984), der netop g r indtil Alexander den Stores tid , dvs. indtil begyndelsen af hellenismen (323-31). Hvad ang r det hellenistiske eller alexandrinske pr g, der fra f rste f rd hviler over romernes litteratur, kommer det som en for ring, at man blandt de danske klassikerovers ttelser kan finde en ren perle, n rmest ukendt endda, nemlig digterfilologen Thor Langes fordanskning fra 1876 af Catuls epos Peleus og Thetis Bryllup, en i bund og grund hellenistisk tekst. I dette mini-epos af Catul kan man se og sanse, hvad alexandrinisme er.
Bogen pr senterer tre andre aldrende perler: Erik Waages Plautus (1897), Vilh. Andersens Horats (1903) og Axel Juels Martial (1939). Jeg argumenterer i noterne til Horats-kapitlet for det synspunkt, at Vilh. Andersens Horats tilh rer verdenseliten.
Det er ikke kun efterklassiske gr kere - alts forfattere fra efter 330 f.Kr. - de romerske forfattere har trukket p . Thukydid har p virket Sallust og Tacitus, Platon og Isokrates Cicero, de attiske tragikere Vergil, og Homer har v ret forbillede for samme Vergil. Ja, men i neiden er die Sonne Homers faktisk brudt gennem et hellenistisk prisme; og de, der kalder Ovids Metamorfoser et hellenistisk verdensdigt, har godt fat i dette epos egenart. Ved l sning af ldre h ndb ger, hvis forfattere gerne rynker p n sen ad det senere , skal man helst have in mente, at hellenistisk litteratur ligesom hellenistisk filosofi har v ret genstand for en l bende opvurdering i de sidste rtier.
Hvordan skal man bestemme det s rligt romerske? Helst vil man naturligvis erfare, hvordan romerne selv s p deres egenart. Og dette med egenarten og det gr skromerske kulturm de og dets plusser og minusser er virkelig noget, som alle denne bogs forfattere enten direkte kommenterer eller indirekte belyser. Direkte kommentar til det romerske over for det gr ske finder vi bl.a. hos Cicero, Vergil, Horats og Juvenal, for at tage de mest ber mte. Indirekte belyst bliver relationen mellem romersk og gr sk i den m de, hvorp komediedigteren Plautus og tragediedigteren Seneca skriver deres romerske dramaer om gr ske begivenheder og personer; is r er Plautus b de-Hellasog-Rom et studium v rd.
Og hvad siger de s ? De siger (men naturligvis med deres egne ord):
Hellas kunst, Rom politik. Hellas bystater, Rom verdensrige. Hellas kultur, Rom karakter. Hellas leg, Rom nytte. Hellas letsindighed, Rom ordholdenhed. Hellas teori, Rom praksis. Hellas forskning, Rom sammenfatning. Hellas pedanteri, Rom resultater. Hellas originalitet, Rom popularisering. Gr sk sprog ynde, latinsk sprog kraft.
Dette er lidt af det, de selv siger, ofte stolte, undertiden klemte. Deres mest originale bidrag ydede disse akv duktbyggere i Romerstaten, Respublica Romana , Romerriget, Imperium Romanum , og Romerretten. Men ogs Litterae Romanae havde en fremtid for sig: Horats varslede i ode 3.30, at hans ry ville holde sig frisk, s l nge pontifex en stiger op ad Capitol sammen med den tavse jomfru. Hans ry overlevede imidlertid b de ypperstepr st og Vestalinde.
Her fik vi s et niende tema: romersk identitet. Vi kan forts tte: Romerne er stoikere snarere end epikur ere; men dette billede kan Lukrets (og Petronius) forh bentlig nuancere, sk nt jeg m sige, at det har overv ldet mig at se, hvor ofte den stoiske tanke om at overvinde de ydre omst ndigheder, fortuna , ved hj lp af karakterstyrke, animus , indfinder sig i bogens tekster; og her t nker jeg ikke kun p tekster af overbeviste stoikere som Seneca og Lukan. Hyldesten til det st rke sind, til modet og mandshjertet m/k er simpelt hen typisk romersk - uden p nogen m de at v re ugr sk. Skulle jeg have valgt en latinsk titel til denne bog, s tror jeg, det ville v re blevet ANIMUS CONTRA FORTUNAM. Dette kunne gengives: Karakter mod Kaos. Med animus og virtus , med sind og mod, holder man nemlig ikke kun de ydre omskiftelser, men ogs de indre sj lebrande, affekterne, i skak.
Vedr rende romerne og det stoiske og - et andet af bogens emner - stoicismen og kristendommen, kan vi minde om de to store ndelige revolutioner fra oven: I 100-tallet tager kejserne stoicismen til sig; Marcus Aurelius (kejser 161-180) var den sidste store stoiske forfatter, naturligvis p gr sk (jf. ovenfor om de f latinskrivende i denne periode). Tidligere havde mange stoikere v ret anti-monarkister (fx Lukan). Den anden revolution finder sted i 300-tallet, hvor kejserne antager kristendommen, en kristendom pr get af nyplatonisme. Med kejser Theodosius (379-395) er kristendommen klart og umisforst eligt blevet statsreligion.
Skulle jeg have sagt latinsk litteratur og ikke romersk? Romersk litteratur er i alt fald ikke romersk i den forstand, at forfatterne er f dt i Rom; det g lder ingen af de her medtagne (om Lukrets ved vi dog ikke, hvor hans vugge stod). Og f rste efterkristne rhundredes litteratur tilh rer spanierne (se kapitlet om Martial), ligesom andet rhundrede, alts 100-tallet, er den kulturelt og konomisk blomstrende provins Afrikas (Svet n antagelig, Fronto, Apulejus, Tertulli n). I andet rhundrede har riget forbilledlige kejsere, som er udg et fra de i Spanien bosatte romerske jordbesiddere; ved slutningen af andet rhundrede kommer Sev rernes dynasti fra Afrika. Og hvad med Rom? Fra andet rhundrede - som er fredens og rigslykkens sekel - svinder byen Roms betydning som magtcentrum; kejserne tvinges ofte til at tilbringe flere r hos h rene ude ved gr nserne. I 212 giver Caracalla alle rigets frie borgere romersk borgerret. Den 11. maj 330 g r kejser Konstantin Byzans til Det Nye Rom: Konstantin -polis, en kristen hovedstad. Rom bliver langsomt, men uafvendeligt til et museum for sin store fortid. Dette ndres f rst med biskopperne/paverne.
I 395 sker der ved Theodosius d d en de facto deling af Romerriget. I 476 afs ttes den sidste vestromerske kejser. I 529 lukkes Platons Akademi i Athen af kejser Justinian, og Monte Cassino, moderklosteret for Vestens munkev sen, grundl gges i Latium af Benedikt af Nursia. Dette er da ogs den periode, som fuldst ndige romerske litteraturhistorier omsp nder: fra 240 f.Kr. frem til 476 eller endda 529 e.Kr.
Om m det mellem det gr ske og det latinske sprog er der endnu et par bem rkninger at g re. Der er et afg rende indsnit omkring midten af 200-tallet e.Kr., da forfatterne h rer op med at v re tosprogede, hvilket indeb rer, at de skribenter, der nu sl r tonen an, nemlig de kristne, stort set kun har adgang til den gr ske filosofi - som de konstant f ler sig udfordret af - gennem Cicero, som i sine filosofiske v rker formidler gr kerne. Hele den grundl ggende kristne filosofi kan alts ikke forst s uden kendskab til hedensk gr sk filosofi, men vel at m rke gr sk filosofi, som den var blevet fremstillet p latin af romeren Cicero.
P den ene side var gr skkundskaber et dannelsesgode for de skolede; man kunne v re stolt af at v re utri sque linguae per tus , kyndig i begge sprog . P den anden side var Rom gennem rhundrederne en multikulturel metropol, hvis gyder genl d af gr sk, uskolet gr sk. Juvenals tredje satire - den er fra ca. 110 - skildrer, s man aldrig glemmer det, hvor gr sk , gr sk og orientalsk, Rom var. Nok er det den udbr ndte og hidsige Umbricius, der taler i Juvenals satire; men det er sv rt at overdrive, hvor meget der blev talt gr sk i Rom - alts ikke blot i Store Gr kenland, Magna Graecia, dvs. i Syditalien og p Sicilien. P Ciceros og p Juvenals tid var eliten tosproget (se bl.a. Ciceros breve); men gr sk var ogs immigranternes og flygtningenes sprog. Nogle af de f rste, der konverterede til kristendommen, var dette proletariat af rodl se gr sktalende personer, til hvem apostelen Paulus ca. r 55 skrev sit Brev til Romerne - p gr sk.
S dan var det i Italien, specielt i de kystn re byer. Men latinen havde i perioden fra 200-tallet f.Kr. og fire hundrede r frem bredt sig over et enormt omr de, formidlet af soldater, bureaukrater, kolonister og k bm nd. Omkring 200 havde Rom afsluttet erobringen af Sicilien, Sardinien, Korsika, Dalmatien samt syd- og stkysten af Spanien. Og ekspansionen fortsatte, indtil imperiet - med Trajans (98-117) undertvingelse af dakerne (ca. det nuv rende Rum nien) - havde n et sin st rste udstr kning: fra Britannien i det fjerne vest til de hellenistiske konged mmer stp , med nordgr nse langs Rhinen og Donau. De indf dte bukkede f rst under for erobrernes overlegne milit re teknologi, og dern st for deres sprog, kultur og organisationstalent (L.R. Palmer). Bortset fra nogle sm ting har det ikke v ret muligt at konstatere lokale og regionale varianter i latinen inden for det n vnte k mpeomr de. N r vi, bel rt af bl.a. Horats, taler om romernes utilitarisme, kan vi roligt tilf je: og universalisme. Dog var der - ud over Magna Graecia - n region, der ikke lod sig latinisere, nemlig det gr ske omr de mod st, hvor de talte gr sk og vedblev at tale gr sk.
Den latin, der er tale om i dette k mpeomr de, er jo den s kaldte vulg rlatin (af vulgus , det j vne folk). Men hvorn r h rer latinen, vulg r eller ikke vulg r, op med at v re latin? Man kan datere de romanske sprogs fremkomst til omkring 600. Men overgangen er naturligvis glidende og t vende, og den blev fuldbyrdet under h jlydte protester fra et kor af skolemestre over det halve Europa.
Bibliografien her i bogen er langt fra udt mmende; men den kan suppleres med de bem rkninger, der findes ved slutningen af noterne til hvert enkelt kapitel. Her oplyses overs ttelsernes herkomst, og desuden giver jeg nogle henvisninger til b ger eller artikler, som nemt kunne overses, men som kan v re af s rlig interesse ved fortolkningen af det p g ldende forfatterskab. Disse data findes alts , hver gang noterne til en given forfatter lakker mod enden.
Jeg har mange steder indsat accenter i de latinske ord; de er til fri afbenyttelse. Latinske ord betones efter den ganske enkle paenultima-regel: Er n st-sidste ( paen-ultima ) stavelse lang, skal den betones (eksempel: va-g -na ); er den kort, ligger trykket p tredjesidste (eksempel: f -mi-na ). Med de gr ske ord stiller det sig straks vanskeligere. Hvor skulle man fx s tte accenten i ordet Perikles? Over Pe , som de fleste danskere g r? Over ri , hvor en romer kunne placere den? Eller over kles , hvor accenten faktisk st r p gr sk? N r det gr ske Andr nikos p latin bliver Andron cus, skyldes det, at i et, alts n stsidste stavelse, er langt, hvilket, som man ser, ikke er bestemmende for betoningens placering p gr sk. Det samme g lder F rsalos, der bliver Fars lus. Men lad os ikke opholde os l ngere ved dette emne, som ikke h rer til de vigtigste i verden. Dog skal ingen f mig til at kalde p nerne for punere ! Jeg h ber ikke, uniformitet er det bedste, min l ser ved; for jeg har ikke kunnet opn komplet konsekvens i brugen af stort og lille begyndelsesbogstav, i brugen af kursiv og i gengivelsen af gr ske og latinske navne (s dan at der fx kun skrives F bus og aldrig Phoebus, Foibos eller Phoibos - former, der dog er lige s legitime). Men i det, som m betragtes som hovedsagen, er der forh bentlig ingen slinger i valsen.
Pluk dagen har en hjemmeside. Her finder man forslag til undervisningsforl b i oldtidskundskab (med udblik til gymnasiets vrige fagr kke samt Almen Studieforberedelse), omtaler af ny faglitteratur, henvisninger til perspektiverende stof m.v. Hjemmesiden er interaktiv, og der vil forh bentlig hele tiden fra l serne indkomme nye forslag, omtaler og henvisninger. Via hjemmesiden har man ogs mulighed for at h re, hvordan en r kke af bogens tekster virker, n r de bliver l st op. Yderligere oplysninger om hjemmesiden kan findes via www.unipress.dk . I en s rlig afdeling er notestoffet - af historisk, geografisk, id historisk, religionshistorisk og anden art - samlet. Disse noter er medtaget, for at teksterne kan v re lige til at g til for travle folk. Noterne henvender sig til l sere med ingen foruds tninger i det romerske og f i det gr ske. Der henvises til noterne via en lille prik i teksten.
Det er aldeles afg rende, at de gr ske og romerske forfattere f r lov til at tale levende menneskesprog, hvad der imidlertid ikke kun betyder, at de skal tale, som der tales i dette r . M let er, at de skal kunne l ses som samtidige - erfarne samtidige. Derfor er bogens pr sentationer, overs ttelser og noter blevet afpr vet og afpasset; dette har fundet sted gennem flere semestres undervisning p Aarhus Universitet. Desuden har to gymnasiel rere - Brian Andreasen, Risskov Gymnasium, og Jens Refslund Poulsen, stre Borgerdyd Gymnasium - v ret tilknyttet Pluk dagen som konsulenter.
Det har v ret en forn jelse at v re forfatter. For hvad gik det ud p ? At f romerne til at tale dansk og bagefter bede kritisk ungdom afpr ve, om det s ogs r dansk og vedkommende. Med ildhu har studenter ved Klassisk Filologi her i rhus l st og p h rt tidligere versioner af bogens kapitler, og jeg h ber, at de vil b re over med, at jeg ikke kan takke dem hver is r. Det samme g lder de kolleger ved Aarhus Universitet, ved Syddansk Universitet og i Klassikerforeningen, som har lyttet til mine udl gninger og opmuntret p s mange m der. Men Trine, til hvem bogen er dediceret, Brian og Jens, de to konsulenter, Jens Pedersen, den tindrende opl ser, Birgitte Adams og Jette Persiani, dem n vner jeg med tak ved navn.
Pluk dagen har samme undertitel - Romersk litteratur fra Plautus til Juvenal - som min Veje til Rom . De to b ger indeholder da ogs n jagtig de samme oversatte tekststykker. Noterne er en smule l ngere i Veje til Rom end i Pluk dagen , men hovedforskellen best r i, at Veje til Rom rummer meget mere litteraturhistorie. Det er i Veje til Rom , man kan l se meget om de romerske forfatteres forhold til de gr ske forbilleder og om den m de, romerne har p virket senere epokers litteratur og kultur p .
Kapitel 1
PLAUTUS


Titus Maccius Plautus blev f dt ca. 254 f.Kr. i S rsina (t t ved Rimini) og d de i r 184. Hans navne nr. to og tre er reklame: Han har dannet dem efter 1) klovnefiguren Maccus i de folkelige Atellane-farcer og 2) skuespillerne i de farceagtige mimer, idet en mime-spiller var platfodet, plautus , i den forstand, at han spillede uden fodt j. Alts : Titus Folkelig Forn jelig.
Plautus er den f rste romerske forfatter, vi har bevaret hele v rker af. De tyve plautinske skuespil er aldeles overv ldende i m ngde og mangfoldighed, og s taler og synger personerne i disse spil det smukkeste, saftigste, mest bev gelige latin. Plautus er desuden, som en litteraturhistoriker har sagt, den mest plyndrede forfatter . Sammen med sin efterf lger Ter nts, Publius Ter ntius Afer (ca. 195-159), er Plautus ophav til den klassiske komedietradition, alts til den genre, der gennem de sidste fem rhundreder har v ret teatrets almindeligste. Det er hos Plautus og Terents, Europas digtere har l rt at skrue komedier sammen - komedier med deres karakterstudier af uforbederlige narre, med deres skildring af gamle skikke contra nye moder, med deres pikante afsl ring af det mandlige og det kvindelige og med deres finurligt slyngede intriger. Intrigerne skal give publikum en forf rende fornemmelse af, at alt kan lade sig g re, bare man er smart nok, bare man t r.
Plautus-komedierne har tre lag: (1) talte partier, (2) de s kaldte langvers, der blev reciteret, messet , til fl jteakkompagnement, og s (3) de sungne partier, de s kaldte c ntica (ental: canticum ), for en eller to syngende. N r den nyere europ iske komedie blev p prosa (som regel) og musikl s, skyldes det, i alt fald blandt andet, at de digtere, der i senmiddelalderen begyndte at efterligne Plautus og Terents, l ste dem som fortl bende prosa, og s dan blev de to ogs trykt i ren ssancen. Ingen vidste bedre, og da slet ikke, at s meget i Plautus er recitation og sange. Men rigtigt l st er Plautus skaberen af det, der nu kaldes musical comedy , komisk musical.
Tre af Plautus stykker kan dateres: Den Stortalende Soldat til ca. 205, Stichus til 200 og Pseudolus til 191. De embedsm nd, dilerne, der havde opsyn med de festivaler, hvor skuespillene blev opf rt, f rte arkiv over de spillede stykker. I arkivet indgik navnet p den gr ske forfatter, som den romerske havde brugt som forl g, og titlen p det gr ske stykke, der var brugt; man ville nemlig ikke have det samme stykke sat op to gange. Visse brudstykker af disse arkivalier er blevet reddet over i vores Plautus-h ndskrifter, og det er takket v re dem, vi kan datere komedierne Stichus og Pseudolus.
Med deres store indbyrdes forskelle er de tyve komedier, vi har bevaret af Plautus, alle bearbejdelser af dramaer fra den gr ske komedies tredje fase: Den Nye Komedie, dvs. de erotisk- konomiske lystspil, der florerede fra 320 og ca. hundrede r frem, og hvis betydeligste forfatter var Menander. En s dan romersk bearbejdelse kaldes en palli ta (underforst et f bula ), et p llium -kl dt stykke. Pallium er det latinske ord for en almindelig gr sk kappe, den der p gr sk hedder et him tion . Samtlige komedier af Plautus og Terents foreg r nemlig i den gr ske verden, hyppigst i Athen, selv om Plautus nok s meget sminker de gr ske personer med romerske kul rer.
I talrige b ger l ser man, at det, vi ved om antikkens slaveri, stammer fra kilder, der afspejler slave ejernes holdninger og ideologi. Hvis den historiker, der skriver s danne sobre og ideologikritiske ord, ville leve sig ind i en komedie som Plautus Pseudolus, hvor titelpersonen legemligg r typen servus c llidus , listig slave, i al dens lyvende glans og bedragende herlighed, og hvor hans modpol, den artige slave, g res grundigt til grin, s ville historikeren m ske tilf je: Og dog er det ikke s bl jet endda at tilkende komedier af Plautus - og andre - samfundskritisk kraft. Nej, hvorfor mon totalit re og fundamentalistiske regimer er s bange for latter (undtagen naturligvis h nlatter rettet mod de udst dte)?
Alle Plautus komedier synes at f lge forl g fra Den Nye Komedie, bortset fra n, nemlig Amfitryon. P Amfitryon kan man h fte etiketten myte-parodi eller myte-travesti, og derfor har dette drama antagelig rod i Den Mellemste Komedie, dvs. komedierne fra perioden efter Den Gamle Komedie, idet Gamle Komedie er samlebetegnelsen for v rker af Aristofanes og hans talrige kolleger. I den efter-aristofaniske periode var den komiske udnyttelse af den gr ske mytologis pragthistorier nemlig rigtig kommet p mode. Den Mellemste Komedies storhedstid kan bestemmes til ca. 400 til ca. 320. S har romeren Plautus alts bevaret noget ellers tabt gr sk, nemlig en mellemste komedie, ligesom romeren Catul, med Peleus og Thetis Bryllup , har bevaret noget ellers tabt gr sk, nemlig et alexandrinsk kort-epos, et epyllion.
Siden romantikken, alts i mindst to hundrede r, har litteraturforskere og teaterfolk v ret glade for tragi-komedier, dvs. skuespil, der p n gang f r os til at gr de og le over de vilk r, vi mennesker m leve under her i verden. Man har fundet denne kvalitet i nogle af Shakespeares stykker, og man har s gt at fremelske tragi-komiske stykker hos sin egen tids dramatikere. Endnu den dag i dag anses skuespil og romaner, der er gennemtr ngt af holdningen b de til at gr de og le over , for at v re de mest virkelighedstro.
Ordet tragi-comoedia findes for f rste gang i prologen (fortalen) til Amfitryon. Ganske vist h rer den udbyggede teori om tragikomik, virkelighedsn rhed og humor romantikken til; men n r det g lder om virkelig at fortolke Plautus stykke, kan man roligt till gge udtrykket tragi-comoedia en dybere og mere omfattende betydning, end Merkur selv g r i prologen til stykket (se note til vers 95ff.). I m det med de forvanskede og forheksede situationer her i tragi-komedien er Alkmene og Amfitryon, pga. deres h je heroiske og tragiske status, tungnemme p en helt s rlig m de. De bliver paf, og de er til nar, men uden at blive naragtige. Det er tragedie-personer, der bliver udsat for komiske begivenheder - deraf tragi-komedien. Ikke mindst dette moment af fornemhed og v rdi i l jerne, denne f lelse af h jde og dybde, har sikret dette Plautusdrama en helt us dvanlig bev genhed hos senere dramatikere, heriblandt Moli re med Amphitryon (1668), Heinrich von Kleist med Amphitryon. Ein Lustspiel nach Moli re (1807) og Jean Giraudoux med Amphitryon 38 (1929). Ikke mindst romantikeren Kleists stykke er en uafrystelig tragikomedie.
Af: Plautus tragikomedie Amfitryon 95-152, 153-290, 499-550, 633-860, 1053-1146

Skuepladsen: Theben, foran general Amfitryons statelige hus. Vi befinder os i Den Lange Nat. Tiden er sat i st .
Merkur (kommer ind og fremsiger prolog)
Hvis I har lyst at vide, til hvad gavn
jeg kommer, skal jeg sige jer mit navn.
Min fader Juppiter b d mig st p lur,
og navnet, som jeg b rer, er Merkur.
Og n r I villigt bner Eders re,
s skal I sagens forhistorie h re.
Den by er Theben. Her i huset bor
Amfitryon, en herre rig og stor,
og denne mand er med Alkmene gift.
Selv er han lige efter en bedrift
vendt hjem fra fjenden med en sejrrig h r
og ligger nu for anker i vor havn.
Men f rend han drog ud p krigerf rd,
vented han sig en arving til sit navn.
Nu kender I jo alle godt min far
og ved, hvad tanker han om elskov har,
hans syn p den slags ting er grumme frit,
han er der, bare han kan se sit snit.
Alkmene har han da bes gt i smug,
af hende har han gjort s dristig brug,
s af forventninger hun nu har to .
Til s vn han under hende n dig ro,
selv nu husvaler han sin elskovstrang,
og denne nat blev derfor lovlig lang.
Han tr der op i gtemandens dragt,
og jeg, som udenfor m holde vagt,
ligner Amfitryons slave p en flig,
hans navn er Sosia - han er med i krig.
Nu tror Alkmene, det er hendes mand,
som er vendt hjem fra krig i fjendens land,
thi Juppiter fort ller hende alt,
hvad der i kampens tummel forefaldt.
Amfitryon vil siden komme hjem -
for da at g re Eder sagen nem
er der en guldkvast p min faders hat
og p min egen et par vinger sat,
som kun er synlige for Eders blik.
Men der jeg je p en lygte fik,
og ser jeg ret, er det Amfitryons tr l
Sosia, der kommer hjem fra krig. Nuvel,
s skal jeg drive ham herfra med held!
Og vil I sk nke mig opm rksom gunst,
s skal I se Merkurs komediekunst.
Sosia (med en lygte i h nden)
Vis mig en karl s rask som jeg,
der vandrer tryg min dunkle vej!
Sk nt kendt med mine landsm nds f rd,
g r jeg om natten ene her.
Hvis byens strikse politi
nu f rte mig i slutteri,
s fik jeg, n r det f rst blev dag,
i brummen en gang stokkeslag.
Det hjalp kun lidt, jeg grunde gav,
b ddelen lagde dog ej sin stav,
ingen tog mod et kny eller muk,
men jeg blev kendt v rdig et livfuld hug.
Seksten smedest rke arme
ville sl mig flad som blik,
stadens offentlige varme
hyldest jeg til velkomst fik.
Min herre forlanger lovlig meget, i nattens m rke bliver jeg sendt hjem,
monstro det ikke godt kunne vente, til dagen atter var kommen frem?
N r herren er rig, er tjenesten h rd,
lutter elendighed tr llens k r.
Ved dag og nat er der fuldt at bestille,
s vn f r man aldrig, s gerne man ville,
herren er rig, kender ikke til m je,
og efter hans hoved skal alting sig f je.
Han bryder sig pokker om, hvem der har sliddet,
sk nke det en tanke han aldrig har gidet.
Nej, tr llen - han herser og sl ber og maser,
under byrden han n sten ihjel sig aser.
Merkur (afsides) Jeg m tte da f r over tr ldom klage
end han, der kun har kendt tr lledage;
for jeg, som endnu i dag var fri,
er lige puttet i slaveri.
Sosia (forts tter, for sig selv)
Og dog fortjener jeg prygl, s sandt
det mig aldeles af minde randt
at takke guderne from og glad,
fordi jeg er kommen hjem til vor stad.
L nned de mig, som jeg havde fortjent,
ved min ankomst de havde en sjover sendt,
som langede mig til velkomstbud
en rigtig forsvarlig kindhest ud,
fordi de til ingen opt nkelig nytte
deres gode gerninger p mig dte.
Merkur Den fyr har en rent forbavsende f rdighed
i det rette syn p sin egen v rdighed.
Sosia Hvad aldrig jeg t nkte mig skulle ske
og ikke ret mange h bed at se,
det er ved gudernes n de h ndt:
Spillevende er vi tilbage vendt.
Overvundne er alle fjender,
h ren p hjemvejen alt man finder,
krigen er ude. Hvor kampen stod,
vaded vi midt gennem fjendernes blod.
Den stad, som havde vort land forvoldt,
at mangt et dr veligt b l blev holdt,
har krigerne ved deres tapre mod
lagt i lydighed for vor fod.
Soldaterne sloges godt, det er vist,
men min herre Amfitryon gjorde dog mest.
Bytte og lande, h der og magt
har sejren Theben i overflod bragt.
Ved lykkelig udgang p mange krige
har han bef stet vor konges rige.
Nu har han sendt mig fra havnen i land,
for at jeg skal fort lle hans frue, hvordan
han reddede staten midt i dens n d,
sv vende selv mellem liv og d d.
Her raster jeg lidt og grunder p ,
hvordan det skal med mit budskab g .
Jeg t nker, jeg laver en lille l gn
(dem stikker jeg b de hellig og s gn),
for midt under kampens v rste st hej
s satte jeg kursen den gale vej.
Nu lader jeg ej, som jeg haser har smurt,
men fort ller frejdig alt, jeg har spurgt.
Dog hvordan jeg skal lyve, med hvilke ord
jeg skal brodere min tidende stor,
se, det m jeg f rst spekulere ud,
forinden jeg bringer vor frue bud.
Da fl den var ankret p fjendens strand
og hele h ren var g et i land,
valgte min herre en uds gt flok
af vore h vdingers faste stok
og skikkede dem til fjenden som bud
for at sige sin vilje ligeud:
Hvis uden sv rdslag de gav ham lov
til at bortf re hele det rige rov,
hvis rub og stub blev leveret tilbage,
s skulle p stedet han hjemad drage,
lade byen og markerne k nt i ro
og unde dem fred til at bygge og bo.
Men hvis til en anden beslutning de kom
og ikke gav, hvad han bad dem om,
s ville han selv med hele sin h r
storme byen i ledingsf rd.
Og sk nt Amfitryons sendem nd
sagde det atter og atter igen,
mente de herrer dog fuldt og fast,
at de nok turde gi sig med os i kast.
Et m gtigt overmod i dem for,
gesandterne gav de knubbede ord:
Sig selv de skulle nok vide at hytte;
og ville til deres r d han lytte,
var det bedst, at h ren til sidste mand
fortrak lidt villigt fra deres land.
Da min husbond nu fik besked herom,
bned han straks for lejrens bom,
h ren drog ud til kampens gny.
Og ud fra teleboernes by
rykkede hele den fjendtlige magt
med v ben af rent umanerlig pragt.
To v ldige masser sig fremad str kker,
krigerne er fordelt i r kker.
Vi tager den opstilling, vi er vant til,
vore fjender den, som de har forstand til.
De tvende h vdinge fremad tr der
og samtaler ud for krigernes k der:
Det folk, som lider et afgjort nederlag,
udleverer sit land til vederlag.
Da dette var endt, gav luren signalet,
jorden dr ned, kampskriget galed.
For at opildne h ren p begge sider
anr bes Zeus - p Zeus man lider.
Hver k mper, som gjaldt det hans sidste dage,
sv rdet sl r gnister, spyddene brage,
himlen fnyser, af damp og nde
st r der en t ge, de faldne sig v nde.
Vore b nner blev h rte, nu sejrer vor flok,
fjenderne falder i snes og skok.
Men ikke en eneste griber til flugt,
de bliver i stillingen nok s smukt.
F r livet lade end posten vige,
hver faldt, hvor han stod. Det var uden lige.
Da min herre Amfitryon dette s ,
b d han sine ryttere at g p .
Rytterne lystrer. Med v ldigt r b
flyr de af sted under fyrigt h b
og tramper en bunke fjender til d de.
Selvf lgelig m de for uretten b de.
Merkur Endnu har han, kan jeg m rke, ikke sagt et ord forkert,
Zeus og jeg var selv til stede, dengang slaget blev lever t.
Sosia Fjenderne til flugten griber, det os mod i brystet g d,
fra de t tte spyd, som ramte dybt i ryggen, blodet fl d.
Fjendens konge selv min herre egenh ndig hugged ned.
Fra den lyse morgen ud p aften sent stod kampen hed
(dette jeg des bedre mindes, som jeg ikke smagte mad,
f rend natten ved sit frembrud kaldte os fra kamp til fad).
Dagen efter byens fyrster knuste ind i lejren tren,
bad os tilgi deres br de, hilste os med oliegren:
Alt de ville udlevere, koner, altre, b rn og by,
for at gi sig helt og holdent under Theben-folkets ly.
For sin tapperhed min herre fik en drikkesk l i sk nk,
kong Pter la havde ofte t mt den selv p gildesb nk.
Det fort ller jeg min frue.
Merkur Hillem nd, herhen han kommer, men i m de jeg ham g r.
Ikke med min gode vilje han til huset adgang f r.
Jeg skal ved min ydre lighed nok f trukket ham til vands,
med det ydre f lger nemlig der et indre ligesom hans:
ondskabsfuld og lun og sveden. Tro mig, han skal f det hedt;
for at jage ham p porten, dypper jeg ham i hans fedt!
Hvad er det? Han ser p himlen. Jeg m endnu vente lidt.
Sosia Hvis endnu naturens orden g r sin gamle vante gang,
m man tro, at Natteguden g r sin svir en kende lang.
Hist p himlen er Karlsvognen ikke k rt en tomme frem.
Siden den stod op, ved M nen knap, om den gad r rt et lem.
Aftenstjernen og Or on er endnu ej g et ned - kloderne har st et stille i en lille evighed.
Merkur Nat, bliv ved, som du begyndte! F j min faders elskovstrang! Hj lp den h jeste blandt guder, det forrenter sig engang.
Sosia Aldrig dog i mine dage mindes jeg s lang en nat
n r jeg undta r den, hvori jeg fik min store omgang kat
ja, selv den var dog i grunden kun at regne for en slik.
Solen snuer, den har sagtens ogs sl et sig p drik;
s rt, om ikke den i aftes kom lidt silde fra kalas.
Merkur Kommer du herhen, kanalje, skal du tugtes for din spas.
Tror du, at de h je guder er som dig, fordrukne kn gt?
Jeg skal l re dig at angre, hvad du ymtede s fr kt.
Sosia Til at ligge rigtig l nge f r galanerne skam lov,
lejligheden er som skabt til nydelsen af kvinderov.
Merkur Ja, min far forl nger snedigt natten til sin egen gavn,
mens han f r sin l ngsel stillet i Alkmenes hulde favn.
Der g r endnu halvtreds vers, f r de to taler til hinanden! Denne mammutscene, som med sine over 300 linjer er den l ngste i hele Plautus, er et af de ber mteste eksempler p noget, som vedbliver at v re komediegenrens speciale: mennesker der, af en eller anden grund, taler uden om hinanden. Det tragiske faktum, at mennesker nemmere misforst r end forst r, er et emne for komedier. Tvillinge- og gengangerkomikken, der ligeledes er et af genrens specialer, og som jo r kker over mod den uhyggelige litteratur, er med os lige fra scenens start og frem til dens slutning (med vers 462). Se 785f., hvor en af komediens egne personer, selvf lgelig en slave, flot overskuer dette motivs rolle i stykket.
Merkur skal for enhver pris holde slaven borte fra Amfitryons d r, og gudens midler dertil er dels (trusler om) t v, men is r psykisk terror, hvor han kan betjene sig af den totale lighed og s af den kendsgerning, at han som Sosia kan sige Sosia alt, hvad denne foretog sig under slaget mod teleboerne. Frygt er emnet for denne scene lige fra dens f rste linje, hvor den hunder dde slave s ger at mane r dselen bort ved at h vde dens fuldkomne frav r. Det ender med, at Sosia virkelig kommer i tvivl om sin egen identitet ( Hvor tabte jeg min person? M ske har jeg forlagt mig selv p slagmarken - og s bare glemt det. ), hvorp han skynder sig tilbage til Amfitryon nede ved havnen. Ud over kommunikationsvanskelighedernes, forvekslingens og skr kkens komik excellerer denne scene ogs i den suver ne l gns komik (slaven, der p feje - og for komedien at se: kloge - slavers vis gemte sig forud for slaget, form r ud fra andres beretninger at give en st rk slagskildring). Hertil kommer indstuderingens komedie-i-komedien-komik (se note til 197-202). Heller ikke Moli res version, i Amphitryon, af scenen mellem de to har kunnet glemmes, og p fransk hedder en dobbeltg nger en sosia : un sosie.
Nu kommer Juppiter ud af pal et sammen med den h jgravide Alkmene (499-550).

Juppiter. Alkmene. Merkur
Juppiter Lev s vel, min tro Alkmene, hold p huset rligt styr.
Sk n dig, beder jeg indst ndigt, snart din f dselstime gryr.
Jeg m bort herfra i tide. Plej s barnet mt, min skat.
Alkmene Men hvad er der dog p f rde, siden du g r bort s brat.
Juppiter Tro dog ej, jeg allerede er af hjem og hustru ked,
men n r ikke verst h vding er ved h ren i bered,
s fors mmes tugt og orden, noget v rre knap jeg ved.
Merkur (afsides) Se mig til den lurendrejer, der blev givet mig til far,
hvor han sukkers dt og k lent p den stakkels kone ta r.
Alkmene Nu erfarer jeg, hvor megen pris du s tter p din viv!
Juppiter Tror du, jeg har elsket nogen h jere mit hele liv?
Merkur (afsides) Jeg skal love for, hvis Juno f r at h re, hvad her sker, f r som gtemand p jorden end i himlen du dig ser.
Alkmene Heller gad jeg se beviser, end at kun det bliver sagt. N ppe engang varmt er lejet, hvor du var til hvile lagt. Sent i aftes er du kommet; g r du nu, er det er skam.
Merkur (afsides) Jeg m tale lidt til hende, snakke gode ord for ham. -
(Til Alkmene) Nej, en d delig s k rlig ved jeg aldrig f r jeg s , jo, af elskov til sin hustru er han n r ved at forg .
Juppiter Hvor jeg kender dig, din slubbert! Vil du se, du kan dig dy! Har du noget at bem rke? Slyngel, vover du at kny?
Eller vil du smage stokken?
Alkmene h, lad v re.
Juppiter Pr v og muk.
Merkur (afsides) Det var slemt. Mit gode indl g blev nok til en v rre buk.
Juppiter Nej, Alkmene, du m ikke vredes p mig for min b n: Jeg er listet bort fra h ren, smuttet hjem til dig i l n.
Af mig selv du skulle h re om det held, jeg havde haft;
var jeg kommen, hvis min elskov kun var sl v og uden kraft?
Merkur (afsides) Er det ikke, som jeg siger? Han f r fred med kys og klap.
Juppiter Bedst, n r h ren intet m rked, og i smug herfra jeg slap.
Ellers hedder det, min hustru er mig mer end krig og d d.
Alkmene Og s st r din stakkels kone ganske opl st her af gr d.
Juppiter Sk n nu dine s de jne. Du skal se, jeg er her snart.
Alkmene Ja, det si r du nok.
Juppiter Jeg finder heller ikke, det er rart.
Alkmene Jo, det m rker jeg, for samme nat, du kommer, g r du bort.
Juppiter Sink mig ikke mer, til daggry ved du tiden kun er kort. -
Denne sk l, som skulle l nne mig for mandig krigerf rd,
som var kong Pterelas eje, ham jeg dr bte med mit sv rd,
den skal du ha til for ring.
Alkmene Altid er du god mod mig.
Hvor det er en pr gtig gave, som det s mmer sig for dig.
Merkur Fuldt s meget hende v rdig, som har f et den.
Juppiter Nej, h r,
er du der igen, din slyngel? T nk p mine ord fra f r.
Alkmene K re, bliv dog ej for min skyld vred p Sosia for hans ord.
Juppiter N , lad g da.
Merkur Se, hvor hoven han af k rlighed sig kror.
Alkmene Elsk mig lidt, n r du er borte, altid t nker jeg p dig.
Merkur Vi m g , for det er daggry.
Juppiter Ja, begiv dig blot p vej. -
Er der mere?
Alkmene Bare t ja: Skynd dig hjem, s snart du kan.
Juppiter Du skal se mig, f r du tror det. V r nu tapper som en mand. -
Nat, som vented mig, jeg byder: Lad det stunde imod dag!
Over jord skal atter str le himlens rene lyse tag.
Og den tidsfrist, som blev sk nket dig i tilgift, lange nat,
skal som fradrag dagen r ves, hver en forskel j vnes glat.
Klare dag, stig frem af natten! - Jeg Merkur m f lge brat.
Nu er det, som befalet af Zeus, ved at gry ad dag. Plautus har derp en scene mellem Amfitryon og Sosia, hvor denne beretter for herren om sit m de med den anden Sosia.
Hans herre mener, at han m v re fuld, gal eller forhekset, og truer ham med hug. Nu er de fremme ved generalens hus (633-860).

Alkmene. Lidt senere Amfitryon og Sosia, den sidste medbringer et skrin.
Alkmene synger :
Hvor lidt har vi lov til at frydes
den tid vi med livet m brydes,
men kan der vel t nkes den m je,
vi ikke er n dt til at d je?
Guderne selv det m ville,
fra medgang de modgang ej skille;
om gl den i vold du fanger,
sorgen sin tid dog forlanger.
Den sandhed jeg l rte at agte,
da lykkens s dme jeg smagte,
den gang jeg fik lov i min stue
min elskede husbond at skue.
En eneste nat kun s blide,
s m tte han bort fra min side.
Hvor timerne ensomt dog falde,
ham savner jeg h rdest af alle.
Hvor fryded jeg mig ved hans komme,
hvor gr d jeg, da natten var omme,
dog alt hvad jeg h r til hans h der,
i sorgen mig tr ster og gl der.
N r hjem han med re kun drager,
jeg over hans bortgang ej klager,
det rigeligt sorgen opvejer,
at han er vendt hjem med en sejr.
Thi manddom og mod er det bedste
hvortil vi vor lid kunne f ste;
p manddom og mod kan vi trygge
liv, frihed og f dreland bygge.
Amfitryon Ventet af min viv med l ngsel st r jeg atter i min g rd.
Dobbelt glad hun sikkert bliver, n r hun bud om sejren f r.
Fjender, som i alles jne for ubetvingelige gjaldt,
slog jeg, da jeg f rte h ren, i en hidsig kamp de faldt.
Ja, jeg stoler p , jeg kommer savnet, ventet l ngselsfuldt.
Sosia Tror du ikke, min veninde ta r imod mig lige s huldt?
Alkm . Det er jo min mand.
Amfi.(til Sosia) N , kom nu!
Alkm . F r jeg ham s snart at se?
F r fik han s travlt med opbrud, men med fors t kun m ske
har han stillet mig p pr ve, om jeg f lte rigtigt savn.
Sandelig jeg skal med gl de atter trykke ham i favn.
Sosia Husbond, vi kan lige s gerne vende om, for ved du hvad?
N r vi kommer ind i stuen, f r vi ikke en bid mad.
Amfitryon Men hvor hitter du p det nu?
Sosia Alt er spist til sidste ret;
se engang blot p Alkmene, hvordan hun er tyk og m t.
Amfitryon Vi kan vente os en arving.
Sosia Uf, s bliver her da et sjask!
Amfitryon Hvad for noget?
Sosia Nu skal jeg nok b re vand til barnevask.
M nederne snart er omme, hvis jeg ellers har forstand,
og s bliver det mig, der kommer til at sl be med min spand.
Tro en slaves ord: Med spanden knokler jeg mig gul og gr n,
p den kommer jeg, n r jeg skal hale alt det vand af br nd.
Amfitryon Kom nu bare. Den bestilling skal en anden slave f .
Alkmene (ved sig selv) P nest tror jeg dog det bliver selv i m de ham at g .
Amfitryon Dyrebare viv, din husbond bringer dig sin hilsen glad,
dig, han skatter h jest af alle kvinderne i Thebens stad,
dig, hvem ingen mand i landet ejer trofast mage til,
st r det godt, og er mit komme forberedt?
Sosia Med sang og spil
Vi f r li s fin en hilsen, som man ofrer p en hund.
Amfitryon N r jeg ser dig b re livsfrugt, jubler gl deh jt min mund.
Alkmene Men bevares - ja, m ske det blot skal v re sp g og leg;
man sku ikke tro, du nylig havde sagt farvel til mig,
men det f rst var nu, du havde vendt fra fjenden hjem din vej.
Amfitryon Jeg ved ikke, jeg har set dig nogen steder f r i dag.
Alkmene T r du p st det?
Amfitryon At lyve tror jeg ikke er mit fag.
Alkmene Pr ver du mig, eller glemmer du fra n setip til mund?
Til din hjemkomst kan jeg ikke t nke nogen anden grund.
Blev du standset af et varsel, sinket af et bygevejr?
Nylig sagde du jo, du m tte ufort vet til din h r.
Amfitryon Nylig siger du. Hvor nylig ?
Alkmene Ved du ikke selv deraf?
Amfitryon Er det muligt, du kan p st , jeg gik nylig bort herfra?
Alkmene Men hvad mener du? Skal jeg da selv ta fat med dril og spot?
Kommer du f rst nu? Du var her for en time siden blot.
Amfitryon Det er dog det rene vanvid.
Sosia Husbond, t v en lille stund,
indtil fruen helt er v gnet.
Amfitryon G r hun da omkring i blund?
Alkmene Nej, jeg si r den sk re sandhed; tror du, jeg i s vne g r?
For du var her jo ved daggry, her jeg s dig.
Amfitryon K re, hvor?
Alkm. Inde i vort hus.
Amfi . Umuligt.
Sosia (til Amfi.) Har du mer og skal ha sagt?
Mon det ikke var i s vne, vi blev her for anker lagt?
Amfitryon Stemmer du nu i med hende?
Sosia Ellers g r det galt for os.
Husk dog p , at n r man hidser bacchantinden op til trods,
bli r hun f rst aldeles tosset og besat p trommen sl r;
f jes hun, er hun medg rlig.
Amfitryon Jamen, fuldt og fast det st r:
Det er skammeligt, hun ikke hilser p mig i min g rd.
Sosia I en hvepserede stikker du jo h nden.
Amfitryon Hold din mund. -
Svar mig blot p t, Alkmene.
Alkmene Ja, s gerne, sp rg mig kun.
Amfitryon Er du blevet rent enfoldig, eller er det hovenhed?
Alkmene K re mand, jeg fatter ikke, hvad du bli r forn rmet ved.
Amfitryon Hilse p en nyankommen plejer man dog altid van,
og det g r en k rlig hustru f rst og fremmest mod sin mand.
Men jeg ser, at her er indf rt s der af en anden slags.
Alkmene Da du kom her i g r aftes, hilste jeg jo p dig straks,
og jeg spurgte dig tillige, om det gik dig godt til s s.
K re mand, jeg ved, jeg gav dig det oprigtigst mente kys.
Sosia S du ham i g r?
Alkmene Jer begge s jeg, f r jeg gik i seng.
Sosia Husbond, h r, jeg havde h bet, det var blevet til en dreng.
Men med barn g r hun ej svanger.
Amfitryon Hvormed da?
Sosia Med fjollethed.
Alkmene (kr nket) Jeg t r stole p , det bli r en dreng, som jeg forl ses med.
(Til Sosia) Du skal f , hvad du fortjener, hvis min mand da g r sin pligt,
at du som en ilde sp mand t r forn rme mig med sligt.
Amfitryon Har du set mig her i aftes?
Alkmene Det har jeg da tit nok sagt.
Amfi. I en dr m.
Alkm . Nej, ganske v gen.
Amfi . Fra forstanden bli r jeg bragt.
Sosia Bli r du gal?
Amfi . Min hustru fabler.
Sosia Hendes galde er vel sort.
Der er intet, som s hurtigt kan f mennesker forgjort.
Amfitryon Sig, hvorn r du f rst har m rket, at den sygdom i dig f r.
Alkmene Jeg er frisk p sj l og legem.
Amfitryon Hvad betyder da de ord,
at du s mig her i aftes, sk nt jeg n jedes i nat
med om bord at holde m ltid og at sove ved mit rat,
sk nt jeg ikke har sat foden inden for mit huses d r,
f rend nu jeg kom fra havnen - jeg forsikrer: ikke f r.
Alkmene Du har b de spist og sovet her i nat.
Amfitryon Har jeg ? Hvordan
Alkmene Det er sandhed.
Amfitryon S g r den i alt fald over min forstand.
Alkmene Og i dag ved solens opgang gik du til din h r.
Amfitryon I dag?
Sosia Jo, bet nker man, hun dr mmer, s er det en afgjort sag. -
Den gang du var v gnet, frue, burde du p Zeus ha kaldt:
Slet den onde dr m! og ofret r gelse og korn med salt.
Alkmene Vogt dit hoved.
Sosia Pas dit eget, det g r lovlig meget spr l.
Alkmene Vil min husbond atter t le, jeg f r grovhed af min tr l?
Amfitryon Sosia, ti! - Svar du, Alkmene: Gik jeg bort ved gry i dag?
Alkmene Men hvem skulle da ha sagt mig, at du vandt et blodigt slag?
Amfitryon Ved du ogs det?
Alkmene Du sagde jo, fjendens by var i en h rd
og forbitret kamp erobret, kongen gav du banes r.
Amfitryon Sagde jeg det?
Alkmene Ja, her p stedet. Sosia ved din side stod.
Amfi. (til Sosia) Har du h rt, jeg har fortalt det?
Sosia Sk nt min h relse er god,
mindes jeg aldeles ikke, noget lignende blev sagt.
Alkmene S rt, om han sku gi dig uret!
Amfitryon Sosia, giv alvorlig agt!
Sosia Jo.
Amfitryon Med snak jeg t ler ikke, at jeg bli r bag lyset f rt.
Hvad hun p st r, jeg har ytret, har du her i dag det h rt?
Sosia Jeg m sp rge, om du ikke selv lidt l jerlig dig ter,
f rste gang i dag jeg hende sammen med dig selv jo ser.
Amfitryon Der kan du da h re, kone.
Alkmene Si r han det, s lyver han.
Amfitryon Tror du ingen af os begge?
Alkmene Nej, jeg tror p min forstand.
Og jeg ved, at hvad jeg siger, nok skal holde stik til sidst.
Amfitryon P st r du, jeg kom i aftes?
Alkmene Ja, det g r jeg, ganske vist.
Amfitryon Nej og atter nej. Jeg kommer f rst i dette jeblik.
Alkmene K re, vil du ogs n gte, at en sk l jeg af dig fik,
helt af guld; den skulle v re l n for sejren, som du vandt.
Amfitryon Ikke stavelse jeg ymted, men jeg t nkte - det er sandt -
p at gi dig en i gave, og det er endnu min agt.
Alkmene Men jeg h rte det jo af dig, mig har du jo sk len rakt.
Amfitryon Nu i morges? Bi en smule! - Sosia, det var ellers s rt.
N r hun ved, at jeg i krigen fik et drikkekar for r t,
s kan jo umulig nogen ha fortalt det uden du.
Sosia Hende har jeg p min re ikke talt med f rend nu.
Amfi . Men hvad g r der dog af konen?
Alkm . Skal jeg hente sk len?
Amfi . Ja.
Alkm . Det skal ske. -
(Til en slavinde) H r, Th ssala, hent mig prompte sk len indefra,
den du ved min mand har medbragt.
Amfitryon Sosia, kom du lidt herhen,
har hun den, s tror jeg ikke, jeg bli r menneske igen.
Sosia Er du ogs ved at vakle? Jamen her p skrinets bund
ligger den jo under seglet.
Amfitryon Er det helt?
Sosia Se efter kun.
Amfitryon Jo, det sidder ganske uskadt.
Sosia Ved du, hvad jeg tror var bedst:
Lad din kone straks kureres ved en grundig rensningsfest.
Amfitryon Ja, hun er bef ngt med troldt j.
Alkmene Al den dumme bl st, du g r!
Her er sk len.
Amfi.(forf rdet) Nej, nu har jeg
Alkm . Kig herhen, s fremt du t r.
Tror du dine egne jne? Faldt beviset d rligt ud?
Er det ikke netop sk len, som du gav mig?
Amfitryon Store gud!
Jo, minsandten er det sk len. - Jeg g r snart ud af mit skind.
Sosia Enten er din hustru nylig blevet taskenspillerkvind,
eller sk len er i skrinet.
Amfitryon I guds navn da, bn det skrin!
Sosia Er det ikke overfl digt? Sagen er vist nok s fin:
Du har ynglet. Jeg har ogs f et min hr. bror at se.
Holdt nu tilmed sk len barsel, gik vi dobbelt alle tre.
Amfitryon Det er bedst dog, du ser efter.
Sosia Jamen, kig p seglet f rst.
Er der siden no et i vejen, ved jeg nok, hvem der f r b rst.
Amfitryon bn den blot. Hun bringer os jo snart til sidst fra vid og sans.
Alkmene Hvis kan denne guldsk l v re, n r den ikke er min mands?
Amfitryon Det m unders ges n je.
Sosia Juppiter, du store gud!
Amfitryon N , hvad er der?
Sosia Her i kassen er der ingen
Amfitryon Hvad? Tal ud!
Sosia Ingen guldsk l.
Amfitryon Hvis den ikke kommer frem, s b v og sk lv.
Alkm . Men den er jo h r.
Amfi. Hvem har da givet dig den?
Alkm . Sp rg dig selv.
Sosia (til herren) , du narrer mig. Fra skibet er du rendt herhjem i smug,
ud af sken har du snuppet sk len til dit eget brug,
givet hende den og siden lukket til med segl og l s.
Amfitryon Nu begynder sgu krabaten at forbedre hendes v s. -
(Til Alkmene) Har jeg v ret her i aftes?
Alkmene Ja, s snart du kom fra s s,
hilste vi jo p hinanden, og jeg gav dig straks et kys.
Sosia (afsides) Den begyndelse med kysset, den var f l, hva .
Amfi . Tal kun frit.
Alkmene Du tog bad.
Amfitryon Og efter badet?
Alk. Spiste du
Sosia Med appetit
kan jeg t nke.
Amfitryon Afbryd ikke! (Til Alkmene) Bliv du bare roligt ved.
Alkmene Maden blev sat frem; s lagde du dig til bords; jeg spiste med .
Amfitryon L du p den samme l jb nk?
Alkmene Ja.
Sosia Det selskab var vist mt.
Amfitryon H r, du skal la hende tale. - Da s fadene var t mt
Alkmene Blev du s vnig, vi gik derfor straks i seng for at f ro.
Amfitryon Og du l ?
Alkmene I sovekamret, og der l vi begge to.
Amfitryon Alt er ude.
Sosia N , hvad er der?
Amfitryon , min kone bli r min d d.
Alkmene Jamen k re
Amfitryon Ti du stille.
Sosia Er du syg?
Amfitryon Et hjertest d.
Medens manden er i krigen, svigter konen troskabspligt.
Alkmene Men, min mand, t r du for alvor og med f je sige sligt?
Amfitryon Jeg din mand ? Nej, falske kvinde, kald mig aldrig mere s .
Sosia (afsides) N , for fremtid n vil han hell re for et fruentimmer g !
Alkmene Men hvad har jeg gjort dig, siden du har slige ord mig budt?
Amfitryon Mens du gladelig fort ller, sp r du, hvad du har forbrudt.
Alkmene Er det synd at sove sammen med sin mand, n r man er gift?
Amfitryon Vi har ikke v ret sammen, skam dig, det er snart for stift.
Har du ingen tugt i livet, se s at f lidt til l n.
Alkmene Mod en kvinde som din hustru passer d rligt den slags h n.
Vil du fange mig som utro, g r din f lde snart itu.
Amfitryon Men for himlen, sig mig, Sosia, kender du mig da endnu?
Sosia Jo s slideligt.
Amfitryon I aftes, spiste jeg da vel i land?
Alkmene Min trov rdighed vil mange ku bevidne ligedan.
Sosia Den er vanskelig at klare. Her var vel en anden mand, som har ment, at din forretning kunne tr nge til hans sk rv, og imedens du var borte, varetog han dine hverv. For om end den gavtyv Sosia faldt lidt h rd for min forstand, imod denne nye husbond kan han ikke b re vand.
Amfitryon S var det en trolddomskunstner, hvem min hustru var til pris.
Alkmene H jt ved Juppiter jeg sv rger - fordrer du s mer bevis? -
og ved Juno, hvem jeg altid n vner andagtsfuldt ved navn:
Intet menneske foruden dig har hvilet i min favn,
og ber vet mig min re.
Amfitryon Ja, gid blot du talte sandt.
Alkmene Vist, det g r jeg, men forg ves, n r jeg ingen tiltro fandt.
Amfitryon Rask til ed er alle kvinder.
Alkmene Den, som ikke ved af synd,
hun kan tale frit og dristigt og forsvare sig med fynd.
Amfi . Fyndigt taler du!
Alkmene Med grund ja.
Amfi. Til bevis har du kun ord.
Alkmene Jeg har ikke bragt dig medgift, som af verden kaldes stor,
men jeg bragte tugt og re og bluf rdig elskovsild,
lydig mod min gtef lle, imod andre god og mild,
frygted guder og for ldre, holdt kun fred i venners sal
Sosia Skal hun sige selv sin mening, er hun sl et med lineal.
Amfitryon P mit navn jeg knap har rede, jeg er helt fra sans og vid.
Sosia Jo, Amfitryon du hedder, men det kan g af ved slid.
S dan bli r godtfolk forvandlet, siden vi tog bort herfra.
Amfitryon (til Alkmene) Du m bare ikke vente, at vi hermed slutter af.
Alkmene G r for mig kun, hvad du lyster.
Amfitryon Jamen h r nu og begrib:
Kommer jeg nu med din sl gtning N ukrates, som p mit skib
spiste aftensm ltid med mig, og han siger rent ud Nej
til hvad her du har fortalt mig, hvad mon da der bliver af dig?
S har jeg da gode grunde til at blive skilt ved dom?
Alkmene Ja, du har, hvis jeg forbr d mig.
Amfitryon Godt, det blev vi enig om.
Jeg vil straks g ned til havnen og f fat i Naukrates (g r).
Sosia Nu er jeg og fruen ene. Sig mig rligt talt: Etsteds
indenfor er der vel ikke nok en Sosia ligesom jeg?
Alkmene F lg din herre, hvem du ligner.
Sosia Jeg skal gerne g min vej (g r).
Alkmene Kan jeg fatte mig for undren? Men hvor n nned dog min mand
at beskylde mig for noget, hvor jeg ikke synded gran?
Men min fr nde skal bevidne, at min tale dog er sand.
Mens Amfitryon er ude for at finde denne person, med hvis hj lp han kan underbygge sin anklage mod Alkmene for hor, kommer Juppiter (= Amfitryon) igen, for at undskylde. Forsoning f lger. Juppiter sender Sosia ned for at invitere Amfitryons, alts sin , styrmand p frokost. Merkur (= Sosia) skal holde Amfitryon ude af huset med alle midler.
Amfitryon har ikke kunnet finde sit vidne, kommer gr def rdig hjem, men formenes adgang til sit eget hus af Merkur (= Sosia, hans egen slave!), som h ner ham fra husets tag og kyler kammerpottens indhold ned i hovedet p ham. [Ny strid mellem Amfitryon og Alkmene, som jo lige har forsonet sig med sin mand , og ogs mellem Amfitryon og Sosia, som just er faldet fra. Nu kommer Juppiter ud af huset;] de to m nd st r ansigt til ansigt. Amfitryon er desperat, da hans egen ven, hans styrmand, efter at v re blevet valgt til voldgiftsmand, n gter at g ind for ham. I kan jo dele hende, foresl r styrmanden salomonisk, og fortr kker, han har travlt. Generalen truer med at myrde alle i huset. Han styrter frem imod det. Et tordenbrag bed ver ham. Nu f lger slutningens mirakelspil (1053-1146).
De begivenheder, om hvilke der ovenfor er sat skarp parentes, foreg r i et hul, en lakune, i teksten. Dog er der ingen videre tvivl om begivenhedsforl bet; en snes fragmenter af den tabte passage er nemlig bevaret, hvortil kommer handlingsresumeer fra antikken samt den omst ndighed, at dramaet i sin helhed er komponeret med n jagtige symmetrier mellem scenerne og nette spejlinger mellem personernes m der. I sin Amphitryon. Ein Lustspiel nach Moli re (1807) har Heinrich von Kleist, til forskel fra sit forbillede Moli re, et frygteligt optrin i slutscenen, hvor Alkmene bringes til at v lge mellem de to m nd, og v lger Amfitryon . Vi t r sige med 99,9 % vished, at et s dant m de har heller ikke Plautus eller hans gr ske forl g haft.
Vedr rende dramaets tempo: Lige s god tid beretningen giver sig i begyndelsen, lige s tjept g r det her henne imod slutningen. Dette tr k findes i mange skuespil - og i mange andre historier, fx skal vi se, hvordan der speedes op i fabelen om bymusen og markmusen hos Horats (satire 2.6).

Amfitryon ligger kollapset p jorden.
Ammen Bromia kommer styrtende ud af huset.
Uden at bem rke Amfitryon synger Bromia
Hvert h b og hver en smule tr st
er rent forsvundet af mit bryst,
og der var ikke tryghed skabt
i hjertet, uden den er tabt.
Det bares mig for, som om alt, ja alt,
himlen og havet og jorden, faldt
over mig ned i et m gtigt r re.
Hvad skal jeg elendige menneske g re?
Jeg f r ondt. , havde jeg en t r vand!
Jeg tror, jeg st r p gravens rand.
Jeg h rer intet, mit hoved v rker,
mit syn forsvinder, det grant jeg m rker.
Mon der har v ret et menneske til,
der fik s dan en medfart af sk bnens spil?
T nk, da det stundede til for min frue,
s l d der, s hver og en m tte grue,
et brag, et bulder, et tordenskrald,
et rent uhyggeligt dundrende knald.
Enhver faldt omkuld, hvor bedst han stod,
og en tordenstemme sig h re lod,
der r bte: V r uden frygt, Alkmene,
i n den du ikke skal lades ene.
Nu kommer, dig og dit hus til b de,
himlens h jeste gud af n de.
Rejs jer - sa han - fra jorden trygt,
I folk, som d ned omkuld af frygt.
Jeg stod op og tro de, vort hus stod i lue,
for s dan et ildsk r var der at skue.
S kalder Alkmene mig til sig hid,
til at komme mig lidt jeg knap f r tid,
f r min frue mig bringer til r dsel atter,
jeg iler til, min forundring I fatter,
da jeg bli r to tvillingedrenge v r,
som f dt til verden min frue har,
og d t sk nt ingen af os har m rket,
hvordan hun egentlig fuldbragte v rket.
Men hvad er det for en gammel mand,
som ligger herude ved t rsklens rand?
Mon han blev ramt af tordnens st d?
Han ligger s stille, som han var d d.
Det var da ellers slemt, desv rre,
men ih du store, det er jo min herre.
Husbond!
Amfi . Alt er ude.
Bro. Rejs dig.
Amfi . , jeg d r.
Bro. R k mig din h nd.
Amfitryon Hvem er det?
Bromia Din pige Bromia.
Amfitryon R dselsslagen er min nd.
Det er som jeg kom fra Hades. Hvad har drevet dig herud?
Bromia , vi blev s gruelig bange, da vi fik det himmelbud,
underlige ting vi skued, herre, jeg er rent forsagt,
og mit mod er ganske borte.
Amfitryon Bromia, se herhen! Giv agt!
Kender du endnu din husbond?
Bromia Jo.
Amfitryon Se efter nok en gang.
Bromia Jo.
Amfitryon Som lise for mit re lidt fornuft omsider klang.
Bromia Ved fornuft er vi da alle.
Amfitryon Jamen, jeg bliver splittergal
af min kones skam og br de.
Bromia G r dig bare ingen kval.
Jeg skal vise dig, min husbond, hvor din viv er kysk og from,
ikke mange ord beh ves, s forandrer du din dom.
T nk dig blot, nu har Alkmene tvillinger i verden sat.
Am . Si r du tvillinger?
Bro . Tvillinger!
Am . Himlens guder hj lper mig!
Bro . Men fat,
hvor din hustru, ganske som du selv, er hele himlen k r.
Amfitryon N , fort l s .
Bromia Fruen m rked, f dselen var ganske n r,
at dens veer s sm t begyndte, og p barselskvinders vis
bad hun himlen: Lad mig ikke gives feberen til pris!
T nk dig s : Et v ldigt bulder over vore ho der l d,
s vi t nkte, huset m tte styrte ved et s dant st d.
Hele stuen stod i lysning, ganske som den var forgyldt.
Amfitryon Stands den drilleleg, du leger, lige s snart dens m l er fyldt! N , hvad s ?
Bromia T nk blot, s f der, medens dette under h nd s,
fruen uden mindste smerte, uden at en sj l imens
h rte klynk og gr d fra sengen.
Amfitryon Det er jeg glad for, det var rart,
uanset hvad hun har lavet.
Bromia Ti, til alting er forklar t.
Lige efter f dslen tog vi fat p tvillingernes vask,
men den dreng, jeg fik at t rre, hvor var han dog vild og rask!
Ingen af os kunne hindre, at han spr lled af sin ble.
Amfitryon Underfuldt, hvad du fort ller. Er det sandt, s har m ske
guderne i deres n de dog min hustru hj lpen bragt.
Bromia Jamen, h r nu, hvad der skete. Da han var i vuggen lagt, sk d der to uhyre slanger ned i regnbassinets vand, kort derefter stak de ho det op igen.
Amfitryon Min gud, hvordan
Bromia V r kun rolig. De lod blikket vandre v relset omkring, og da drengene de jned, bugted sig det f le ting hen mod vuggen, som jeg skyndte mig i hast at dreje om (for mit eget liv jeg frygted, t t p b rnene de kom).
Men da s den purk - den vilde - bliver slangekrybet v r,
springer lukt han ud af vuggen og et m gtigt till b ta r, og med h nderne han griber om dem begge i en fart.
Amfitryon Underfuldt, hvad du fort ller, gruopv kkende og svart, I sner alle mine lemmer, driver gl den fra min sj l.
Sig, hvad skete der S tal dog!
Bromia Ungen fik dem trykt ihjel.
Og imedens blev din hustru af en stemme kaldet ud.
Amfitryon Hvem var det?
Bromia Det var den store Juppiter, Olympens gud.
Han fortalte, at han havde elsket hende mt i l n, og at drengen, som ihjelslog krybet, var hans egen s n. Din var derimod den anden.
Amfitryon (henrykt) Stor var ren, som jeg n d!
Halvt med Juppiter at dele, derp aldrig jeg fortr d.
G du ind og byd dem g re offerkarrene i stand,
thi for Juppiter at h dre skal mit offer st i brand (Bromia g r ind).
Selv vil jeg Teiresias hente, Thebens sp domskloge mand,
alt vil jeg ham benbare, h re hans erfarne sk n. (Det tordner)
Hvad er det? Et tordenbulder? Hj lp mig, guder, h r min b n!
Juppiter ( benbarer sig p husets tag)
V r tr stig, her er hj lpen, du har s gt,
sl ikke lid til dine sp m nds kl gt.
Alt skal du vide, kampen udstridt er,
thi fuld besked du f r af Juppiter.
Alkmene f jede min elskovsb n,
jeg gjorde hende svanger med en s n,
dog bar hun alt en spire i sit sk d,
og derfor har hun tvillings nner f d.
Den ene, som er vokset af mit fr ,
skal vinde heltery, som ej kan d .
Lad da din hustru vederfares ret,
p hendes rygte er der ingen plet:
Hun f jed mig. - Endt er mit hverv p jord.
Amfitryon Jeg vil handle, som du byder; s vil du nok holde ord.
Til Alkmene g r min vej nu; glemt er alt om sp domskunst.
Hil dig, Juppiter du h je! (Til theatrum) Klap s alle til Hans gunst!

FINIS
Kapitel 2
CICERO


Marcus Tullius Cicero er det menneske fra oldtiden, vi kender bedst. Studiet af hans liv og v rk i deres t tte indbyrdes sammenh ng tillader os p n rmeste hold at f lge tilblivelsen af den europ iske humanisme, hvis ophav er romeren Cicero - i forl ngelse af gr keren Sokrates. Udfordringen for en humanist var og er at f sin daglige praksis til at stemme overens med al den menneskek rlige, korrekte og tolerante teori, han eller hun har l st og t nkt sig frem til. Forholdet mellem liv og l re er noget, Cicero tit spekulerer over, fx n r han i sit skrift Om Venskabet behandler det sp rgsm l, om to politiske modstandere kan v re personlige venner. Teori og praksis er ogs hans emne, n r han betoner den patriotiske pligt for veluddannede og derfor indsigtsfulde mennesker til politisk indsats, og n r han indsk rper, at en taler, dvs. en sagf rer og politiker, skal have en omfattende almendannelse at bygge p , fordi retorik uden filosofi er tom og nemt udarter til skaml s propaganda.
Cicero blev f dt den 3. januar 106 f.Kr. i byen Arp num i Latium som ldste s n af en ret velst ende romersk ridder (ridderstanden er stand nr. 2 efter senatorstanden). Hans fire r yngre bror Quintus kender vi meget godt, dels fra brevveksling mellem de to br dre, dels fra de lejligheder, hvor Quintus politisk eller milit rt var i front. Ligesom Marcus blev Quintus offer for Marcus Antonius udrensninger i r 43; Quintus og hans 23- rige s n blev angivet af slaver.
Her er fire Cicero- rstal: r 80 holdt han en tale i en mordsag med opsigtsv kkende kritik af Sullas diktatur. rene 79-77 studierejse stp . r 75 administrator i provinsen (p Sicilien). r 63 konsul.
I tredive r holdt Ciceros gteskab med Terentia. Med hende fik han den h jt begavede datter Tullia, hvis d d efter en barsel i 45 n r havde knust ham, og desuden den dovne, men ingenlunde uduelige s n Marcus. Det praktisk-filosofiske v rk De Officiis, Om Pligterne, er tilegnet Marcus. I 47 blev Cicero skilt fra Terentia og gift med million rdatteren Publilia, som han n sten omg ende blev skilt fra.
P mange planer kan opm rksom lytten til Cicero, denne rek re, n rtagende og lidenskabelige mand, g re os klogere p det romerske samfund og den m de, det virkede p med sin skarpe lagdeling i st nder. Som novus homo , ny mand, dvs. f rstegenerationspolitiker, var Cicero ikke patr nus for et stort net af clientes af den slags, som de adelige, fx Julius C sar, kunne r de over. Klienter var afg rende i romersk politik. Tankegangen hos patronen er denne: Jeg underst tter dig, og du bidrager til min status og mit image. Fx ser det jo godt ud, hvis man viser sig offentligt med f lge! Nedenfor i kapitel 10 siges der i forbindelse med Senecas v rk om velgerninger og taknemmelighed lidt mere om klientv senet, set i sammenh ng med samfundets s kaldte gave konomi, som g r ud p , at penge er indlejret i noget andet. Hos epigramdigteren Martial (kapitel 13) skal vi h re klientens dagligdag beskrevet indefra og nedefra.
Cicero led af sociale mindrev rdskomplekser. Han var fair mod (i alt fald nogle af) sine slaver, ja, blev n r ven med sin sekret r Tiro, som han frigav; ogs til ham er der bevaret breve. Ciceros n rmeste ven var Titus Pomponius Atticus, der ligesom Cicero var ridder, dertil en h jt kultiveret herre, epikur er, tolerant og tempereret, Ciceros bankier, finansr dgiver og forl gger; han boede i Athen en snes r af sit liv, deraf tilnavnet Atticus, Den Attiske.
Ciceros v rk er k mpem ssigt: Talerne; 57 er bevaret. Der er politiske, og der er juridiske taler, idet de juridiske dog ofte rummer politisk stof. De politiske er enten holdt i senatet eller p folkeforsamlingen; og de er tydeligt afpasset efter publikum, b de i form og indhold. De filosofiske skrifter, herunder de statsteoretiske. Cicero er ikke nogen selvst ndig filosof; hans v rker er populariserende formidling, udarbejdet i lyntempo. Han satsede p sin ordkunst. Sit filosofiske testamente Om Pligterne - heriblandt i h j grad pligten til engagement for f drelandet, for menneskeheden - skrev Cicero, til forskel fra de foreg ende skrifter, ikke fjernt fra den rasende vrimmel; han udarbejdede dette v rk til sin s n samtidig med, at han holdt de taler mod Marcus Antonius, som f rte til hans d d. Filosoffer af faget har vist Ciceros filosofiske v rker betydelig interesse gennem det sidste par rtier, hvilket h nger sammen med den markante opvurdering af hellenistisk filosofi. Det er nemlig ikke s meget Platon og Aristoteles, som det er disses efterf lgere i den hellenistiske periode (323-31), Cicero formidler. For det tredje er der de over 800 breve, hvoraf de f rreste er skrevet med offentligg relse for je. Man sk nner, at disse godt 800 udg r ca. halvdelen af dem, der oprindelig blev udgivet. Som kilde til de storpolitiske begivenheder er de specielt velkomne, fordi de b ger af Titus Livius historiev rk, der omhandlede republikkens undergang, er g et tabt. Brevene - til Atticus, til bror Quintus, til Brutus, og til en lang r kke venner og bekendte - d kker perioden fra 68 til juli 43. Der er ingen fra Ciceros konsulats r: 63. I samlingen Ad Familiares, Til Venner og Bekendte, er der medtaget 90 breve til Cicero. For det fjerde er der de retoriske afhandlinger, hvoraf de vigtigste er dialogen De Oratore, Om Taleren, I-III ( r 55), Brutus (46) og Orator, Taleren (46). Et hovedtema er foreneligheden af retorik og filosofi; dette er vendt mod Platon, som dog agtes h jt. Der tales endvidere om tilladeligheden af h j patos; dette har front mod den retning, der kaldtes atticisterne; de var tilh ngere af lavm lt charme og ironi, og de mente bestemt, at less is more . Endelig tales der i Ciceros retoriske afhandlinger om de tre stilniveauer: lavt, middel og h jt, som p passende vis skal afstemmes efter og tilordnes en tales tre opgaver. Talens tre opgaver er: doc re , at informere og argumentere, delect re , at underholde, og mov re , at bev ge ind i en bestemt affekt (fx vrede, frygt eller medlidenhed). Denne l re om det passende - decorum - skal vi senere se Horats udfolde. Det passende, inklusive det afstemte, velproportionerede og symmetriske, er en n glev rdi i al klassik og klassicisme. Endelig skal vi n vne digtene, hvoraf over 800 linjer er bevaret. Mest omtalt var Ciceros to episke digte Om Mit Konsulat (fra 60) og Om Mine Egne Tider (57). Sidstn vnte epos beskrev den triumflignende hjemkomst fra det eksil, som han i r 58 var blevet tvunget ud i.
P Ciceros samtid havde hans filosofiske v rker en begr nset virkning; for det store publikum var de for vanskelige, og folk med gte interesse for gr sk filosofi tyede hellere til den gr ske kilde. Begge dele ved vi fra Cicero selv. Endnu Seneca gik, hundrede r senere, stort set uden om Ciceros filosofiske v rker. Men senere endnu forsvandt den tosprogede, og dermed gr sktalende, elite fra romersk ndsliv, og for de latintalende kristne blev Ciceros v rker hovedvejen til gr sk filosofi. Kirkefaderen Ambrosius (340-397) har vet stor indflydelse med sit v rk Om de Gejstliges Pligter, som er den f rste kristne etik (morall re). Fra Ciceros Om Pligterne har den kristne t nker overtaget: a) de fire kardinaldyder: indsigt, retf rdighed, mod og m dehold, b) l ren om naturretten (menneskerettigheder) og c) den overbevisning, at kollektivet (for Cicero staten, for Ambrosius kirken) har krav p enkeltmenneskets fulde indsats. Om naturog menneskeretstanken l ser vi igen og igen, at den stammer fra oplysningstiden. Hvilket er helt rigtigt, hvis man ved oplysningstiden forst r den gr ske oplysningstid i 400-tallet f.Kr. (is r sofisterne er vigtige her), hvorfra disse ideer s formidledes videre via Cicero, Seneca og Ambrosius.
Vaklen var der nok af i Ciceros liv. Men fra f rst til sidst var han tro mod sit politiske program: senatets ur rlighed, senator- og ridderstandens pligt til enighed, de herskende klassers pligt til anst ndighed; og p samme m de holdt han som formidler og overs tter fast ved det projekt at f gr kerne til at tale klingende latin. Havde han ikke gjort det, ville meget mere af den gr ske kultur have v ret tabt for os.
I Ciceros korrespondance

Fra eksilet, brev skrevet i Thessalonica, med efterskrift tilf jet i Dyrrachium, november 58 (Ad Familiares 14.1)
Tullius sender k rlige hilsener til Terentia, lille Tullia og Cicero!
Mange af dem, jeg f r brev fra, og alle dem, jeg taler med, fort ller mig, at du er s utrolig tapper og dygtig og ikke lader dig sl ned hverken af sj lelige eller legemlige anstrengelser. h, hvor er jeg ulykkelig over, at det er min skyld, at du er kommet ud i al den elendighed, du der er s dan en god og trofast kone, s dan en ren og fin sj l! Og jeg er ulykkelig ved tanken p min k re lille Tullia: Hun havde det f r s dejligt med sin far, nu har hun kun sorg og kval af ham. Og s lille Cicero! Det f rste, han sanser i verden, er bitter sorg og elendighed! Hvis jeg endda kunne tro p - s dan som du skriver - at alt dette er sk bnens v rk, s ville det v re knap s tungt at b re. Men nej, jeg er skyld i det hele: I stedet for at slutte mig til dem, der havde bud efter mig, troede jeg p venskab hos dem, der i virkeligheden kun misundte mig.
Vi kunne leve s lykkeligt og godt nu, hvis bare jeg havde holdt fast ved mine egne ideer og ikke havde rettet mig efter dumme eller falske venners r d. Men nu m vi jo tage tingene, som de er, og da vores venner siger, vi skal fastholde h bet, skal jeg nok g re mig umage for, at min helbredstilstand kan leve op til din handlekraft. Jeg er ganske klar over, hvor vanskelig sagen er, og hvor meget nemmere det ville have v ret at blive hjemme, end det nu er at vende hjem. Men sagen er ikke h bl s, hvis vi har alle almuetribunerne p vores side, hvis Lentulus er lige s engageret, som han ser ud, og hvis vi oven i k bet har Pompejus og C sar.
Mht. slaverne m vi g re s dan, som du skriver vores venner synes. Mht. mit ophold her er der ikke grund til bekymring: Nu er epidemien overst et, og jeg gik fri, s l nge den varede. Plancius er uhyre hj lpsom og vil endelig have, jeg skal blive hos ham; forel big har han f et sin vilje. Men jeg ville egentlig gerne bo i Ep rus p et mere afsides sted, hvor Piso og hans soldater ikke vil kunne komme hen; men forel big har Plancius alts f et sin vilje. Det er hans h b, at jeg kan f lge med til Italien, n r han forlader provinsen. Hvis jeg nogen sinde oplever den dag og atter kan falde i jeres arme, og hvis jeg opn r at genvinde b de jer og mig selv, ja, da vil jeg finde, at det alt i alt er et rigt udbytte, jeg har h stet af jeres f lelser for mig og mine for jer.
Piso er storartet og s fin og god; vi har alle i ham den bedste ven, man kan t nke sig. Jeg h ber, han vil f gl de af sin holdning i denne sag; jeg ved, han vil f re deraf. Hvad jeg skrev om Quintus, var ikke ment som en bebrejdelse mod dig; men netop nu da kredsen er blevet s lille, vil jeg gerne have, at I er s gode venner som muligt. Jeg har skrevet til dem, du bad mig sende takkebreve, og jeg har fortalt dem, at det er gennem dig, jeg ved besked.
Du skriver, k re Terentia, at du vil s lge bydelen; men hvordan, s de ven h, gud! hvordan skal det s g ? Og hvad vil der ske med vores stakkels dreng, hvis den onde lykke bliver ved med at forf lge os? Jeg kan ikke skrive mere - s mange t rer er der, der presser p ; og jeg vil ikke f dig til at gr de ogs . Blot s meget: Hvis vores venner virkelig viser sig som venner, bliver der ingen finansielle vanskeligheder; i modsat fald kan du alligevel intet udrette med dine kontanter. For himlens skyld, t nk dog p , hvor elendigt vi er stillet, og pas p , at vi ikke prisgiver vores fortabte dreng! Hvis han bare f r s meget, at han lige kan klare sig, skal der ikke meget talent og heller ikke meget held til, for at resten nok skal lykkes for ham.
Hav det nu godt og send brevbud til mig, for at jeg kan vide, hvordan det g r, og hvordan det g r jer. I hvert tilf lde bliver ventetiden nu ikke lang for mig. Hils lille Tullia og Cicero. Lev vel alle sammen!
Dyrrachium d. 25/11. Jeg er nu taget til Dyrrachium, fordi det er en fristad og fordi den er venligtsindet imod mig og t t ved Italien. Hvis jeg ikke kan holde de mange mennesker ud, tager jeg et andet sted hen og skriver til dig derom.
Om festspil og farcer, brev skrevet i Rom, efter ret 55 (Ad Familiares 7.1)
Marcus Cicero sender venlige hilsener til Marcus Marius!
Hvis det var en eller anden legemlig smerte eller dit svagelige helbred, der hindrede dig i at komme til festspillene, har din lykke v ret endnu bedre end din forstand! Men hvis det var fordi du gav pokker i det, alle andre beundrer, og ikke ville komme, selv om dit helbred faktisk tillod det, er jeg dobbelt glad: For det f rste, fordi du s har v ret fri for legemlige smerter, for det andet fordi du har v ret s st rk p sj len, at du ikke har ladet dig imponere af det, som fylder andre mennesker med en ganske ubegrundet beundring - forudsat selvf lgelig at du har haft virkeligt udbytte af det stille, tilbagetrukne liv. Betingelserne for at nyde det har jo i alt fald v ret optimale, eftersom du n sten var den eneste, der blev tilbage i det idylliske landskab dernede. Jeg n rer nu ingen tvivl om, at du i de dage har tilbragt morgenen med lidt behagelig h jtl sning i dit smukke sovev relse - hvorfra du ved at f lde nogle tr er har f et udsigt ned til Stabiaebugten - alt imens de, der lod dig ene tilbage dernede, sad og sm blundede til nogle banale farcer. Den vrige del af dagen kunne du tilbringe med de forlystelser, du selv valgte efter eget forgodtbefindende, medens vi m tte finde os i dem, som Spurius Maecius havde bestemt.
Festspillene var ganske vist meget flotte, men ikke efter din smag (hvis jeg t r d mme ud fra mig selv). For det f rste var der nogle, der af respekt for Pompejus havde glemt deres selvrespekt - som velsagtens var rsag til, at de i sin tid forlod scenen - og var vendt tilbage til scenen igen. Vor ven sop, dit store idol, var s d rlig, at ikke et menneske ville forhindre ham i at tr kke sig tilbage. Da han begyndte at fremsige edsformularen, klikkede hans stemme ved ordene Hvis jeg med vidende og vilje sv rger falsk. Vil du h re mere! Du kender jo de vrige stykker; og de vakte ikke engang den moro, som m delige farcer plejer. Betragtningen af det overdrevne udstyr bremsede nemlig ethvert till b til munterhed; det udstyr levede du med den st rste sindsro foruden, er jeg sikker p . For hvad sjov er der ved hundrede og sytten mul sler i Klytaimestra eller ved 3000 vinkummer i Den Trojanske Hest ? Eller ved de forskellige slags udrustninger af fodfolk og rytteri i et feltslag af en slags? Det blev alt sammen st rkt gouteret af det brede lag, men dig ville det ikke have moret.
Men hvis du i de dage har lyttet opm rksomt til din k re Protogenes, har du haft det ikke s lidt mere forn jeligt end nogen af os (hvis det da har v ret alt andet end lige netop mine taler, han l ste op for dig ). Jeg t r jo formode, at du ikke har savnet de gr ske eller oskiske farcer, navnlig da du jo, hvis du gider, kan f oskiske farcer at se i jeres lokale byr d, og da du er s lidt af en gr kerven, at du ikke engang plejer at ville g hjem til din g rd ad Gr kenlandsvej. Og atleterne har du n ppe savnet, n r du n rer s stor en foragt for gladiatorer; Pompejus indr mmer for vrigt selv, at pengene til dem var kastet ud af vinduet. Tilbage st r dyrekampene; der var to hver dag, fem dage i tr k, storartede - det kan ingen n gte; men hvad gl de kan en dannet person have af at se enten et svagt menneske s nderrevet af et k mpest rkt vilddyr, eller et pr gtigt dyr gennemboret af et jagtspyd? Og for vrigt: Hvis det er v rd at se, har du jo set det s tit, og denne gang bragte ikke noget nyt for os tilskuere. Den sidste dag var den med elefanterne. Den brede masse og p belen var imponeret, men de morede sig egentlig ikke; resultatet var tv rtimod en vis f lelse af medlidenhed og en fornemmelse af, at der best r en art f llsskab mellem dette v ldige dyr og menneskesl gten.
For at du imidlertid ikke skal tro, at jeg i disse dage under festspillene har v ret en fri, endsige en lykkelig mand, vil jeg bare meddele dig, at jeg n r havde skreget mig ford rvet under din ven Gallius Caninius proces. Hvis jeg lige s nemt som sop kunne f publikums tilladelse til at tr kke mig tilbage, ville jeg ved gud gerne l gge min kunst p hylden og leve sammen med dig og vore ligesindede. Ogs f rhen var jeg led og ked af min profession, selv om min ungdom og min rgerrighed gav mig blod p tanden, jo, og hvis der var nogen, jeg ikke ville forsvare, kunne jeg bare lade v re; men nu da jeg er en ldre mand, er det slet ikke nogen tilv relse: Jeg venter mig ikke noget udbytte af mit arbejde, og jeg tvinges ikke sj ldent af folk, der har gjort noget for mig, til at forsvare folk, der intet videre har gjort for mig.
Derfor s ger jeg alle mulige udveje for endelig engang at kunne leve efter mit eget hoved. Jeg forst r dig s godt og synes, det er udm rket, du har indrettet dig p denne tilbagetrukne levevis. At du s sj ldent kommer p bes g, m jeg jo finde mig i, og der er det at sige til det, at selv om du boede i Rom, ville mine mange besv rlige forretninger forhindre mig i at nyde dit behagelige selskab (og omvendt hvis det ikke er for ubeskedent). Hvis jeg tager mig en ferie - helt at holde op s tter jeg ikke n sen op efter - s t r jeg garantere, at selv du vil kunne l re noget af mig om, hvad det vil sige at leve et virkelig menneskev rdigt liv, sk nt du i mange r ikke har vet dig i andet. Du skal bare s rge for at pleje dit svagelige helbred - og det g r du jo ogs - s du i ny og n kan bes ge mig p mine g rde og sammen med mig rejse nabolaget tyndt i en hyggelig lille b restol.
Jeg har denne gang skrevet mere detaljeret, end jeg plejer, ikke af overflod p fritid, men for at komme dig i m de. Du havde jo - husker du m ske - i et af dine breve antydet, at jeg skulle skrive noget til dig, s du mindre ville fortryde at have sprunget festlegene over. Hvis jeg har opn et dette, er jeg tilfreds; hvis ikke, tr ster jeg mig med, at du en anden gang vil komme til legene og bes ge mig og ikke mere regne med, at mine breve kan holde dig skadesl s for fors mte forn jelser.
Bror Quintus gl der sig over, at Tiro er blevet frigivet, brev skrevet ved fronten i Gallien, i slutningen af maj 53 (Ad Familiares 16.16)
Quintus sender k rlige hilsener til sin broder Marcus!
Lige s meget som jeg gl der mig til at se dig, k re Marcus, og min lille Cicero og s de Tull ola og din dreng, lige s henrykt blev jeg over, at du har besluttet, at Tiro ikke fortjener at leve i slavestand, men at han skal v re vores ven og ikke vores slave. Jeg forsikrer dig for, at da jeg havde l st brevene fra dig og ham, sprang jeg i vejret af gl de. Jeg siger dig tak for det, og jeg nsker dig ogs til lykke med det. Jeg ved jo, hvor megen gl de jeg har af min Statius trofasthed, og hvor meget mere m det s ikke betyde hos Tiro, der desuden er s dan et fint dannet menneske, velbevandret i litteratur og interessant at tale med - egenskaber som er endnu v rdifuldere.
Jeg har alle mulige gode grunde til at elske dig, men jeg g r det ogs for den m de, du har sendt mig denne meddelelse p ; det var helt som det skulle v re. Jeg s dig i fuld figur i det brev! Jeg har lovet Sabinus folk alt, hvad de bad om, og jeg skal nok g re det.
Tiro syg igen, brev skrevet 7. november 50 (Ad Familiares 16.4)
Tullius og Cicero samt Quintus senior og junior sender mange k rlige hilsener til Tiro!
Det var med blandede f lelser, jeg l ste dit brev: Den f rste side gjorde mig meget ngstelig; ved den anden ndede jeg en smule lettet op. Nu er jeg da ikke i tvivl om, at du ikke m indlade dig p at rejse - hverken til s s eller til lands - f rend du har det helt godt. Jeg s tter kun n frist: Du skal v re helt rask og st rk, n r du kommer hjem! Du skriver, at l gen er vel anset, og det har jeg ogs h rt, men jeg er absolut ikke tilfreds med hans behandling af dig: Du skulle ikke have haft suppe, n r du havde en skr belig mave! Jeg har allige-
vel skrevet et helt personligt brev til ham, liges til Lyso. Jeg har skrevet meget udf rligt til Curius, som er det s deste menneske og ekstremt tjenstvillig og menneskek rlig; bl.a. om at lade dig flytte over til hans hjem, hvis du synes om det. For jeg har p fornemmelsen, at vores ven Lyso er lidt sk desl s; det er, for det f rste, alle gr kere, og for det andet har han ikke svaret p et brev fra mig. Men du taler jo s p nt om ham. Det bliver da dig, der m sk nne om, hvad der skal foretages i denne sag. n ting beder jeg dig om: N r det g lder dit helbred, m du ikke v re bange for nogen udgift. Jeg har skrevet til Curius om at udbetale dig, hvad du forlanger. Jeg tror ogs , man skal give lidt til l gen selv for at g re ham mere interesseret.
Du har gjort mig utallige tjenester, b de hjemme og p Forum, i by og provins, som privatmand og som politiker, ved mine studier og ved mit forfatterskab; alt det vil du stille i skyggen, hvis du opfylder mit h b og kommer rask hjem til mig! Om alt g r vel, vil du kunne f en nem og bekvem hjemrejse, hvis du f lges med min kv stor Mescinius. Han er ikke ukultiveret, og han g r indtryk af at holde meget af dig. Nu skal du f rst og fremmest ofre al din omhu p at blive rask, k reste Tiro, og s bagefter t nke p sejladsen. Nu vil jeg ikke have, at du forcerer noget. Det eneste, jeg spekulerer p , er at f dig rask.
Du m vide og regne med, k re Tiro, at ingen elsker mig uden ogs at elske dig: Dit helbred ligger f rst og fremmest dig og mig p sinde, men ogs mange andre bekymrer sig om det. Hidtil har du v ret s ivrig for ikke at svigte mig i nogen henseende, at du aldrig har kunnet komme helt til h gterne. Nu har du ingen pligter, der forhindrer dig. Skub alt andet til side, og t nk kun p dit legemes tarv! Lige s stor pleje og omsorg du spenderer p dit helbred, lige s meget vil jeg udlede, at du holder af mig.
Hav det nu rigtig rigtig rigtig godt, k reste Tiro, og lev vel! Lepta og alle de andre beder hilse. Hav det godt!
Leukas, d. 7. november.
Cicero og Atticus familie, brev skrevet i Arpinum 27.11.46 (Til Atticus 12.1)
Cicero sender venlige hilsener til Atticus!
Det er nu ti dage, siden jeg skiltes fra dig, og denne lille stump brev kradser jeg ned f r daggry p vej ud af g rden. Jeg planl gger at tilbringe dagen i dag p ejendommen i Anagnia; i morgen skal jeg v re p den i Tusculum, men jeg bliver der kun n dag; den 30. har jeg s en aftale. Bare jeg s havde kunnet l be lige lukt ind i min egen Tullias bne favn og hen til Atticas lille mund! Apropos: Jeg kunne godt lide at vide, hvad den pludrer om, den lille mund. V r rar og skriv det til mig, mens jeg er i Tusculum; hvis hun er p landet, skal du fort lle mig, hvad hun skriver til dig. Forel big m du hilse hende og Pilia fra mig, enten pr. brev eller personligt. Og for resten, skriv endelig til mig, hvis du har noget at fort lle mig, selv om vi jo snart ses.
Lige da jeg sad og foldede dette brev sammen, kom der brevbud til mig i nattens mulm og m rke med brev fra dig; jeg har nu l st det og er naturligvis meget ked af, at lille Attica har f et en let feber. Alt det andet, jeg ventede at h re om, erfarede jeg af dit brev. Men h r, ved du hvad: Du skriver, det er rigtig pr senilt at ville have fyret lidt p morgenkvisten ; men det er rligt talt meget mere pr senilt ikke at kunne huske fra n se til mund! Jeg havde jo aftalt, at jeg skulle m des med Axius d. 1. december, med dig d. 2. og med Quintus den dag, jeg kommer tilbage, alts d. 30. november. Der fik du den!
Ellers intet nyt. Hvad skal vi s med et brev?! Ja, hvorfor sludrer vi l s, n r vi er sammen, om alt hvad der falder os ind? Det er fordi det at snakke sammen i sig selv betyder noget, s at selv en lille almindelig sludder om ingen verdens ting kan have sin charme.
Cicero vil bygge et tempel for Tullia, brev skrevet i stura 11.3.45 (Til Atticus 12.18)
Cicero sender venlige hilsener til Atticus!
Jeg m pr ve at flygte fra de smertefulde minder, der dukker op og giver mig ligesom et bid i hjertet; det er derfor, jeg s ger tilflugt i at skrive til dig for at huske dig p noget, vi har talt om f r; det m du tilgive, hvad du s end ellers mener om det. Der er nemlig flere af de forfattere, der for tiden er min daglige l sning, der kan anf res til st tte for den plan, jeg allerede har diskuteret med dig mange gange, og som jeg gerne ville have, du skal billige. Jeg mener dette tempel, som jeg beder dig ofre al den opm rksomhed, dit venskab for mig tilsiger dig. Hvad bygningens form ang r, er der ingen tvivl i min sj l (jeg synes godt om Cluatius forslag), ej heller om sagen i sig selv (den skal gennemf res), derimod af og og til om stedet, og det vil jeg gerne bede dig overveje. Jeg er fast besluttet p at anvende alle de midler, vor tids h je kultur r der over, til at g re hende ud delig, og jeg vil hertil anvende enhver form for forevigelse, jeg kan finde hos de st rste nder i den gr ske og latinske kultur. M ske dette vil f mit s r til at bryde op igen, men jeg f ler det, som var jeg bundet p en vis m de af et helligt l fte, og jeg t nker mere p det lange tidsrum, da jeg ikke vil v re til, end p det spand af tid jeg har tilbage her, og som kun kan blive ganske kort - sk nt jeg synes, det er uendelig langt. For jeg har pr vet al ting, men intet fundet, som jeg kan finde ro i. S l nge jeg var besk ftiget med det arbejde, jeg f r har skrevet til dig om, lagde jeg s at sige lindrende omslag om mine smerter. Men nu v mmes jeg ved alt og alle; det eneste jeg kan holde ud, er ensomhed. Den blev heldigvis ikke forstyrret af Filip, som jeg havde frygtet; han tog nemlig straks til Rom, efter at han havde v ret henne og bes ge mig.
Jeg har fulgt din henstilling og skrevet et brev til Brutus og sender det hermed til dig. Jeg beder dig sende det af sted sammen med dit eget. Jeg vedl gger imidlertid en genpart af det, for at du kan lade v re med at sende det, hvis du ikke synes om det.
Du skriver, at mine private forretninger er i en god g nge; skriv og fort l mig, hvad det er for forretninger, du t nker p ; jeg venter nemlig besked om nogle. Pas p , Coccejus ikke tager os ved n sen; Libos l fte derimod, som Eros skriver om, tror jeg er sikkert nok. Hvad min kapital ang r, stoler jeg p Sulpicius og selvf lgelig p Egnatius. Er der nogen grund til, at du skal have bryderier med Appulejus, n r der st r en bagd r ben?
Du siger, du snart vil bes ge mig. Bare det nu ikke bliver for besv rligt for dig! Det er jo en lang rejse, og n r du skal af sted igen, hvad du m ske skal meget snart, vil det koste mig megen smerte at lade dig slippe. Men g r alt, s dan som du selv vil. Hvad du end g r, vil jeg ikke tvivle p , at det er ret og rigtigt, og at du g r det for min skyld.
Diktatoren som g st, brev skrevet i Put oli 19.12.45 (Til Atticus 13.52)
Cicero sender venlige hilsener til Atticus!
At en g st kan v re s b vlet - og s efterlade no bad feelings ! Faktisk var det en fin oplevelse. Men da han ankom hos Filip p saturnalie-feriens anden dag om aftenen, blev hele godset derovre s proppet med soldater, at der n ppe kunne opdrives en spisesal, hvor C sar selv kunne dinere. Hele 2000 mand h j! Jeg blev lettere panisk: Hvordan skulle det g i morgen?! Men Cassius Barba reddede mig: Han skaffede mig et vagtmandskab; og s blev der sl et lejr ude i terr net og sat Adgang Forbudt til selve landstedet.
P den tredje dag af saturnalie-ferien blev herren inde hos Filip til hen imod kl. 1 og lod sig ikke forstyrre af nogen. Jeg formoder, han gennemgik regnskaber sammen med Balbus. Derefter spadseretur langs stranden, og kl. godt 2 bad. Det var d r, han fik at h re om Mamurra, men ikke en mine fortrak han. S salvet og parfumeret. S middag hos mig. Han gennemgik en vomitivkur, s han kunne b de spise og drikke uden gener og med velbehag. Fint var det og smukt serveret, og ikke det alene, ogs samtalen
fl d vel krydret og fin og, hvis du sp rger, gemytligt.
Ud over det var der anrettet i tre spisesale for hans entourage, v ldig overd digt; de mindre fine af de frigivne og slaverne led heller ingen n d - for de rigtig fine var det simpelt hen flot. Jeg var, kort fortalt, et stykke af en verdensmand! N , han er nu ikke af den slags g ster, til hvem man siger: Kig endelig ind, n r du kommer forbi en anden gang. n gang r kker! Seri se sager var der ikke noget af i konversationen, men meget om litteratur. Hvordan det gik? Ja, han morede sig og befandt sig storartet. Han sagde, han ville blive en dag i Put oli og n ste dag v re ved Baj .
S dan var alts det g steri, eller skal jeg sige den indkvartering - b vlet som sagt, men uden at v re ubehagelig. Selv bliver jeg kun kort tid her og tager s til min Tusculaner-g rd.
Da han passerede Dolabellas ejendom, red hele den bev bnede eskorte til h jre og venstre for ham, hvad der ikke skete andre steder. Det har jeg fra Nicias.
Unge Marcus lover at strenge sig an, brev skrevet i august 44 (Ad Familiares 16.21)
Cicero junior sender hilsener til sin allers deste Tiro!
Dag ud, dag ind har jeg med sp nding ventet p posten. Endelig er den kommet, 46 dage efter at brevbudene var rejst fra jer. Deres ankomst var lige, hvad jeg havde l ngtes efter: Fars meget forst ende og k rlige brev var mig en kilde til den st rste fryd, og din ualmindelig rare epistel satte prikken over i et. Derfor fortryder jeg ikke l ngere, at jeg tog en time-out med brevskrivningen, jeg er snarere glad for det. Ellers ville jeg jo ikke have kunnet fryde mig over din forst ende overb renhed med min lange tavshed! Jeg er alts henrykt for, at du uden bet nkning har taget min undskyldning for gode varer.
Jeg tvivler ikke p , min s de s de Tiro, at du er meget glad og tilfreds med det, du h rer om mig herovrefra, og jeg skal g re mit allerbedste for, at det gode navn og rygte, jeg er ved at opbygge, og som vokser fra dag til dag, skal blive dobbelt s fint. S n r du lover, at du vil udbasunere mit ry, kan du g re det med den bedste samvittighed af verden. Min ungdoms forvildelser har nemlig voldt mig en s intens sorg og smerte, at min tanke m gyse ved at forestille sig s danne gerninger, ja, mine ren ved at h re dem omtalt. Jeg ved til fulde, at du har taget del i sorgen og bekymringen over dem. Og det undrer mig ikke: B de for min skyld og for din egen har du jo altid villet, det skulle g mig godt, og jeg har ogs altid nsket, at du skulle have del i den medgang, der faldt i min lod.
Da du alts dengang havde sorg af mig, vil jeg nu love dig, at du skal f dobbelt s megen gl de af mig. Cratippus, m du vide, er ikke blot min l rer, men han er som den k rligste fader for mig. Jeg er ikke blot glad for at f lge hans forel sninger, men hele hans s de v sen knuser og krammer jeg. Jeg er sammen med ham fra morgen til aften, undertiden ogs en del af natten; for jeg tigger og beder ham om at spise til middag sammen med mig s tit som muligt. Nu da vi er blevet s gode venner, kommer han ofte listende og overrasker os under middagen; s l gger han filosoffens strenge maske og sp ger med os p den fineste og elskv rdigste m de. G r derfor, hvad du kan, for snarest at l re denne herlige mand at kende; han er b de fremragende og charmerende.
Og s Bruttius! Ham lader jeg aldrig vige fra min side; hans levevis er n jsom, men han er et dejligt menneske at leve sammen med. For sp g og munterhed er ikke bandlyst fra vores litter re studier og daglige diskussioner. Jeg har lejet ham ind her i n rheden og hj lper ham efter evne med mine sm midler i hans trange k r.
Desuden er jeg begyndt p at g til gr ske deklamations velser hos Cassius; de latinske vil jeg have hos Bruttius. De mennesker, Cratippus har bragt med sig fra Mytilene, h rer til min daglige og fortrolige omgangskreds; det er l rde folk, som han s tter megen pris p . Jeg er ogs meget sammen med Epikrates, der er leder i Athen, og med Leonides og andre af deres ligem nd. Concerning ourselves, this must suffice.
Til det, du skriver om Gorgias, kan jeg kun sige, at jeg havde meget ud af de daglige deklamations velser hos ham; men jeg har m ttet f lge fars instrukser og lade alle andre hensyn komme i anden r kke. Han havde nemlig skrevet til mig expressis verbis , at jeg skulle holde op hos Gorgias med det samme. Jeg ville ikke g re vr vl, for at far ikke skulle synes, at min forhippethed var for stor og en smule suspekt. Og bagefter kom jeg til at t nke p , at det egentlig var en alvorlig sag, hvis jeg satte mig til dommer over fars dom i denne sag. Men jeg er glad for din interesse og modtager gerne dine r d.
Jeg tager undskyldningen med, at din tid er begr nset, for gode varer; jeg ved jo, hvor optaget du plejer at v re. At du har k bt et landbrug, er jeg v ldig glad for, og jeg nsker dig held og lykke med foretagendet. At jeg f rst lyk nsker dig p dette sted i mit brev, m du ikke undre dig over; det var jo cirka p samme sted i dit, du informerede mig om k bet. - N , s er du kommet s langt! Nu m du v nne dig af med storstadsvanerne: Du er blevet en romersk bondeknold. Jeg ser dig for mine jne, et dejligt syn! Jeg ser dig st og k be bondegrej, eller forhandle med forvalteren, eller g hjem fra middag med kernerne fra den frugt, du har f et til dessert, gemt i fligen p din kappe! Hvad finanserne ang r, beklager jeg lige s meget som du, at jeg ikke kunne v re med denne gang. Men v r forvisset om, k re Tiro, at hvis lykken st r mig bi, skal jeg st dig bi, navnlig da jeg ved, at den jord, du har k bt, skal v re vores f lles.
Jeg er taknemmelig for, at du har taget dig af mine kommissioner. Men jeg beder dig om s hurtigt som muligt at sende mig en afskriver, absolut helst en gr ker; jeg spilder nemlig en masse tid p at skrive kollegieh fter af. Se nu f rst og fremmest at have det godt, s at vi kan m des og f en rigtig diskussion i gang om litteratur og videnskab! Jeg anbefaler nterus til dig. Hav det godt!
Det er en stor oplevelse at h re Cicero ytre sig i et brev om et emne, som han ogs behandler i sine filosofiske skrifter, s dan som det fx sker mod slutningen af brevet til Marcus Marius ovenfor, hvor diskussionen om de to livsformer: den offentligt engagerede versus den indadvendt personlighedsopbyggende, f r mere intime accenter, derved at genren er brevet og ikke den filosofiske afhandling. Og dette g lder generelt: Det er fordi han udtrykker sig i s mange genrer (b de taler og afhandlinger af retorisk, statsvidenskabeligt, teologisk eller p anden vis filosofisk indhold), men det er dog is r takket v re den stort set ucensurerede k mpestak p over 800 breve, at vi kender Cicero bedre end Ovid og Seneca, ja, bedre end Horats (med hans Epoder, Oder, Satirer og Epistler), ja, endda bedre end Augustin (med hans Bekendelser, et nybrud inden for selvbiografien). Disse fire andre oldtidsforfatteres betroelser er nemlig, hver p sin m de, mere stiliserede end korrespondenten Ciceros. Dog har vi fra Ciceros h nd en r kke breve, der bedst kan betegnes som essays (fx Ad Familiares 5.12 om historiografi og det dle Ad Quintum Fratrem 1.1 om retf rdig provinsadministration). Senecas Epistulae Morales er af sidstn vnte art; de er alle skrevet med henblik p offentligg relse, ligesom Horats versepistler naturligvis er, og ligesom Ludvig Holbergs Epistler.
Da Ciceros breve til Atticus (plus dem til Quintus og dem til Brutus) blev fundet - det skete i Verona i 1345 - hensatte de manuskriptets opdager, den l rde digter Petrarca, i en tilstand af chok, hvilket er forst eligt nok, da Petrarca havde skabt sig et idealbillede af vismanden Cicero. Petrarca satte sig ned og skrev et brev til Cicero om opdagelsen - det f rste af Petrarcas breve til afd de forfattere. I 1392 modtog kansleren i Firenze, Coluccio Salutati, fra sin kollega i Milano en kopi af et h ndskrift med Cicero-breve, og det viste sig, at det ikke som f rst antaget var de samme, som Petrarca havde fundet; det var dem, som senere kom til at b re overskriften Ad Familiares. Det h ndskrift, Salutati modtog en kopi af, kan endnu beses i Biblioteca Laurenziana i Firenze; det hedder Mediceus 49.9 (og kopien: 49.7). Der er ikke siden fundet andre h ndskrifter med hele samlingen Ad Familiares.
At alle disse breve, som tager tidens puls, idet de d kker alt fra verdensbegivenheder til h nd rer, kom til os, er et utroligt held; vi kan sammenligne med de tynde overleveringstr de, som fx Catul, Petronius og Tacitus hang i. Men et utroligt held er det naturligvis kun, hvis Cicero er s interessant, at han fortjener at v re den bedst kendte oldtidsperson:
Stykket fra Forsvarstalen for C lius har b de politisk, litteraturhistorisk og retorisk interesse. Her tegnes et grelt portr t af en formidabel romerinde, Clodia. Clodia er s ster til og if lge Cicero makker med Ciceros d dsfjende politikeren Publius Clodius Pulcher. Clodia er desuden (efter alt at d mme) identisk med den Lesbia, til hvem Catul har skrevet nogle af de mest br ndende digte p latin. Formelt set falder sagen mod Marcus C lius Rufus ind under en lov de vi , om vold, en lov, som specielt var rettet mod personer, der anstiftede uroligheder ved hj lp af lejede bander - alts en antiterrorlov. Cicero har, sin pr ference tro, ordet som tredje og sidste forsvarer i sagen, og lige fra talens f rste paragraf retter han skytset mod Clodia, fordi han mener, at hans klient, hans fremragende elev C lius, i denne sag reelt bliver angrebet ved hj lp af en sk ges magtmidler ( opes meretriciae ) . Bag anklagen mod C lius for at have bestj let Clodia og haft til hensigt at forgive hende st r alts den kr nkede og h vnt rstige dame; det er hende, der if lge Cicero har leveret anklagerne deres ammunition ( 50). Og s er det, at Cicero med gay and wicked wit pr sterer det kunststykke at vende hele sagen p hovedet og vise, at det var hende, der ledte C lius i ford rv, ikke omvendt. C lius f dsels r er omdiskuteret, men m ske var han 12-13 r yngre end Clodia, som var knap fyrre her i r 56.
C lius var et bl ndende medlem af Roms jetset, flot ( 36), en af sin tids tre st rste dansere (hvilket i traditionalisters jne var en pinlig rekord), egoist, up lidelig, Ciceros ven. Vi har, foruden fragmenter af hans taler, bevaret sytten breve, som han sendte Cicero for at holde ham ajour, mens han i 51 var statholder i Kilikien i Lilleasien; C lius spruttende breve udg r 8. bog af Ciceros Ad Familiares. Enhver retorisk skolet person havde f et opdyrket et talent for det perfide; men nogle var i s rklasse, heriblandt Cicero og C lius - og en vis Catul fra Verona. C lius d bte i den tale, han havde holdt lidt tidligere i sagen, Clodia quadrantaria Clytaemnestra , Klytaimestra P Klippekort, hvormed han b de fik luftet det rygte, at hun ligesom Agamemnons viv havde taget sin mand af dage, og den giftighed, at hendes galaner fik adgang for en quadrans , dvs. samme pris, som herrer betalte for at komme ind i de offentlige bade. Det har tilsyneladende ikke forekommet dommerne utroligt, at en kvinde skulle have s megen indflydelse, som Cicero till gger hende i sin tale, s C lius blev frikendt. Om Clodia blev der tyst i Rom. Karaktermordet p hende var gennemf rt helt; det p hendes lillebror, talerens d dsfjende, kun delvis (trods behjertede fors g som dem i 32 og 36).
Det var ikke l nge, siden Cicero havde oplevet sit politiske livs st rste traume, nemlig den landflygtighed, han m tte underkaste sig fra marts 58 til september 57. Og dette traume var endda en udl ber af det, han betragtede som sin st rste triumf: nedk mpelsen af Catilinas sammensv rgelse. Som han skriver til Terentia og b rnene: [ ] jeg, som har frelst alle andre, benbart for at vi skulle g til grunde. (Ad Familiares 14.2.2). Det var ingen anden end Clodius, der som almuetribun, i de f rste m neder af 58, mere og mere slog p , at henrettelsen af de fem catilinarer i december 63 var uden tilstr kkeligt juridisk grundlag - hvad den nok ogs var (se kapitlet om Sallust). Cicero modtog masser af sympatitilkendegivelser i disse m neder, men lige netop Roms magthavere, C sar og Pompejus, sagde ingenting, og i marts 58 valgte Cicero at g i eksil. Han br d komplet sammen, undskylder, trygler og hulker ( Min bror, min bror, min bror ). Det meste af tiden tilbragte han i Thessaloniki, og kommer l seren dertil, vil hun m ske sende den n dstedte Cicero en tanke, s dan som man i Constantza, fordum Tomis, kan lade tanken g til Ovid, og p Korsika til Seneca. Da Cicero kom tilbage til Rom, fandt han sit hus p Palatin, som han havde k bt i 62 for 3,5 million sestertier og var s stolt af, br ndt ned til grunden; popularerne havde planer om at rejse et tempel for Friheden i dets sted. Og gangstere chikanerede de h ndv rkere, Cicero satte til at forest genopbygningen. I april 56 er disse begivenheder endnu i frisk erindring (jf. 50 i talen).
II Ciceros taler

Ciceros Forsvarstale for C lius 27-51 Nutidens ungdom skal have lov til at rase ud
Jeg vil her g over til noget, der har gjort st rre indtryk p mig, nemlig kritikken af min klients luksusvaner; om dem fik vi en lang tale, ja, men ret blid, og just fordi der var mere argumentation end aggression i den, blev den p h rt med opm rksomhed. I den henseende adskilte den sig fordelagtigt fra min ven Clodius indl g: Han slog om sig med sprogets voldsomste og mest h jtravende udtryk, gl dede sig op til et sandt raseri, med h ngemule og tordenr st; s selv om jeg m tte anerkende hans veltalenhed, blev jeg ikke ligefrem bange; nu har jeg snart i mange sager set den mand bokse huller i luften.
Men dig, Balbus, vil jeg, med din tilladelse, veksle nogle ord med, hvis jeg i det hele taget t r formaste mig til at forsvare en mand, der aldrig har takket nej til en middag, og har v ret i parker, og har brugt parfume, og har v ret p ferie i Baj .
F rst vil jeg nu sige, at jeg har b de h rt og set mange mennesker her til lands - og d t ikke blot af dem, der kun havde nippet forsigtigt til det s de liv og aldrig for alvor havde sl et til skaglerne, som man siger, men ogs af dem, der havde spenderet hele deres ungdom p sk g og ballade - som s p et vist tidspunkt har rebet sejlene, som man siger, og er styret ind i smult vande som brave og agtv rdige borgere. Vi er jo ogs alle enige om, at ungdom og en vis galskab g r h nd i h nd; og naturen selv er jo dsel med sp ndte safter til unge personer. Og n r det blot ikke g r s vildt til, at de forspilder noget liv eller bringer nogen familie til ruin, ja, s plejer vi at se stille og roligt p det.
Men det var, som om du ville tage fordommene mod alle unge og puste dem op til had alene mod C lius; og derfor var det, at din tale blev p h rt i s dyb tavshed: Selv om du kun opererede med n skyldig, sad vi og t nkte p en masse menneskers laster.
Det er ingen sag at pr ke moral mod nydelsessygen. Jeg for min del skulle gerne p tage mig at tale i dagevis om det emne, endda uden at udt mme det, b de om forf relser og utroskab og blinde lidenskaber og dselhed og andet. Og selv om man tager rent abstrakt p S dernes Forfald uden at sigte p nogen enkelt person, er det et emne, som kan give anledning til megen og fortjent revselse. Men I, dommere, m have s megen sund sans, at I ikke mister min klient af syne. Og hvis anklageren har f et jer til at spidse jeres strengheds og v rdigheds pile mod lasterne i al almindelighed og det modernes livs moralske brist, s m I ikke fyre pilene af mod n person, som ganske uforskyldt er blevet gjort til syndebuk for en masse menneskers fejltrin.
Derfor, da jeg i al almindelighed m give dig ret, Balbus, t r jeg ikke fort nke dig i dit sortsyn, sk nt det egentlig var min hensigt at undskylde ungdommen og bede om lidt overb renhed for den til at sl sig l s. Men som sagt, det t r jeg ikke; jeg vil ikke bruge min klients ungdom som sk rmbr t; og de rimelige indr mmelser, man sk nker alle andre, vil jeg give afkald p og kun bede om denne ene ting: Er der en almindeligt udbredt forargelse (og det er der i h j grad) over vor tids ungdom, over dens pengeforlegenheder, dens gale streger og galante eventyr, lad den da ikke rette sig alene mod ham! Og lad ikke ham undg lde for, hvad andre har forbrudt, og for hvad tids nden blandt de unge f rer med sig! Forst nu ikke dette, som om jeg vil slippe lettere fra mit forsvar. Tv rtimod. De s rlige beskyldninger, der rettes mod min klients person, skal jeg begge besvare p det omhyggeligste, punkt for punkt.
Der er nemlig to anklagepunkter: Aff ren med guldsmykkerne og det p st ede forgiftningsfors g. I begge tilf lde drejer det sig om n og samme person: Det er Clodia, han har f et guldet af, og det er Clodia, der skulle forgiftes, som det hedder. Alt, hvad der ellers er fremf rt, er ikke beskyldninger, men sladder, snarere hidsige sk ldsord end ting, der kan tages alvorligt under en kriminalproces. Horkarl! Libertiner! Str mand! - det er injurier, ikke anklager; det er grundl se beskyldninger uden f ling med virkeligheden; det er giftigheder, der udslynges p m og f af en ophidset anklager uden skygge af hjemmel.
Men disse to beskyldninger synes dog at have en vis hjemmel, en vis oprindelse, de er dog ikke ganske hovedl se, men bestemt formulerede.
Lad os h re: C lius manglede guld; alts fik han det af Clodia, fik det uden vitterlighedsvidner; beholdt det, s l nge han ville. - Et umiskendeligt bevis p n r og fortrolig omgang, det er klart. Han ville dr be samme Clodia; alts skaffede han sig noget gift, fik nogle slaver i sit sold, lavede drikken til, fastsatte stedet, bragte giften derhen! - Et umiskendeligt bevis p et uopretteligt brud, et gl dende had mellem dem; det er indlysende.
Her er det alts , hele slaget skal st , h je dommere! Og det med en kvinde, der b rer et b de ber mt og berygtet navn: Clodia. Ikke et ord skal jeg sige om hende ud over, hvad der kr ves af hensyn til mit forsvar.
Men p den anden side: At vi ikke kan komme uden om hende, at det er med hende slaget skal st , det indser du sikkert, Gn us Domitius, h jvise retsformand. Kun hvis vi antager, at hun n gter at have l nt C lius pengene, og at hun ikke kommer med nogen beskyldning mod ham for giftattentat, ja, s kan man med rette stemple min optr den som us mmelig, hvis jeg tiltaler hende anderledes, end rb digheden for en romersk borgers frue kr ver det.
Og hvis sagerne nu st r s dan, at man blot beh ver at s tte denne kvinde ud af spillet, for at alle deres angreb og beskyldninger mod C lius skal falde til jorden, er det s ikke vores, hans forsvareres, pligt at sl angrebet tilbage der, hvor det truer? Og det skulle jeg ogs g re med et ganske anderledes eftertryk, hvis der ikke netop bestod et personligt uvenskab mellem mig og denne kvindes mand bror mener jeg det tager jeg altid fejl af. Men i betragtning heraf vil jeg fare med lempe og ikke g hende t ttere p livet, end min pligt som forsvarer og sagen selv byder mig. Desuden s tter jeg en re i ikke at l gge mig ud med damer, og allermindst da med en, der altid og hos alle har g et for at v re, ingens uven, men alles ven-inde.
Men f r jeg begynder, vil jeg sp rge hende selv, hvordan hun foretr kker jeg skal henvende mig: Under gammeldags strenge og h jtidelige former, eller p en mere bym ssig m de i beleven selskabstone? For hvis det skal v re efter de gamles ramsaltede s d og skik, s vil jeg v kke en af vore sk ggede gubber op fra de d de (ikke en med s dan et fl desk g, som den dame ynder, men med et rigtigt vildmandssk g, som vi ser det p antikke statuer og billeder) og s lade ham f ordet i mit sted - for at hun ikke skal g hen og blive vred p mig - og kalde hende til orden. Vi kan jo tage en af hendes egen familie, fx den gamle blinde Appius; ham vil det jo da ikke sk re i hjertet at se hende.
St r han op af graven, f r hun denne tale at h re: Quinde! Hvad har du med C lius at skaffe, med en pur-ung Mand, med en, du ei kender? Hvortil dette Fr ndskab med ham, at du betroer ham dit Guld, eller dette Fiendskab, at du gruer for hans Gift? Har du ei set din Fader som Consul, har du ei h rt din Farbroder, din Bedstefader, din Oldefader, din Tipoldefader, ja, din Tiptipoldefader at have v ret dette selvsamme? Vedst du icke, at du nylig har v ret Quintus Metellus Viv, hiin ber mmelige, tapre og f drelandssindede Mand, som, blot han traadte ud af Hjemmets D r, overstraalede fast alle udi vor Stad udi Dyd, re og Anseelse? Du som, selv ud af dleste Byrd, var kommen som Brud til det ber mmeligste Huus, skulde du knytte dig saa n je til en C lius? Var han mon Blodsforvandt, eller Fr nde, eller G steven af din Husbond? Intet af alt dette! Hvad var det altsaa uden Vanartethed og Liderlyst?
Og siden vore mandlige Ahnebilleder icke have kunnet holde dig i Ave, burde da icke i det mindste min S nnedotter, hiin Quinta Claudia, paaminde dig om at kappes med dine quindelige Sl gtninge udi Quinders Dyder? Burde ikke hiin anden Vestalinde Claudia have paamindet dig, hun som ved at omfavne sin Fader hindrede Uvennen, Almuetribunen, i at neddrage ham af Triumf-Vognen? Hvorfor har din Broders Laster tilskyndet dig mere end din Faders og Bedstefaders og alle mandlige og quindelige Ahners Dyder? Har jeg d rfor brudt Freden med Pyrrhus, for at du dagligen skulde besegle de skammeligste Elskovspagter? Har jeg d rfor ledet Vand hid, for at du dermed skulde aftv tte din Utugts Sk ndsel? Har jeg d rfor anlagt min Vei, for at du, med fremmede Karlfolk i Halen, skulde stoltsere derpaa?
Men holdt, dommere! Jeg begynder at blive bange for, at denne alvors-skikkelse, som jeg selv har manet op fra de d de, skal vende sig i al sin tugtemesterbarskhed mod C lius og h ve sv ben mod ham.
Dog, min klients livsf relse skal jeg komme tilbage til senere, og da giver jeg mit ord p , at jeg skal f den frikendt selv for den strengeste moral-instans. Men du, kvindemenneske - nu taler jeg nemlig til dig i mit eget navn uden taler r - hvordan agter du at f din opf rsel, dine ord, dit komediespil, dine intriger og dine bagtalelser retf rdiggjort? Ja, s m du i alt fald f rst g re n je rede for hele din udstrakte omgangskreds, din fortrolige venneskare, dit netv rk. Anklagerne himler ganske vist op om udsv velser og orgier og gteskabsbrud, om badeleben p Baj Strand, om selskaber og nattesvir, om sejlture under sang og fl jtespil, og samtidig antyder de, at du intet som helst har imod, at de drager alt dette frem. Med andre ord: Siden du nu engang med en fr khed og samvittighedsl shed, der s ger sin lige, har s rget for, at alle disse historier ser dagens lys i denne offentlige retshandling, m du enten modbevise dem og p vise det er l gn, eller indr mme at dine beskyldninger og dit vidnesbyrd ingen tiltro fortjener.
Men hvis du foretr kker, at jeg taler i en mere beleven tone, skal jeg gerne f je dig. Alts , bort med denne upolerede gamling; han lugter jo n sten af stald! Nej, lad os hellere tage en af dine nulevende sl gtninge, fx din yngste bror, der er noget af det mest polerede, og som h nger ved dig med den varmeste hengivenhed, han puttede sig jo i sengen hos stores ster, den s de trold, velsagtens fordi han var bange for bussem nd i m rke. Forestil dig nu, at han siger f lgende til dig:
For pokker, s ster, hvad er det for et hus, du holder! Hvordan er det, du skaber dig! Det er jo den her komedie om igen: Lirumlarum, katten g r g! Nu har du igen set et ungt hug nede om hj rnet, og s bager du p hans hvide skind og sm kre hofter, og ansigt og jne. Ham m du se igen! St vnem der p stribe i parken! Du, du er en h jadelig dame, og han er en dengse, hvis forn rede far er striks med lommepengene, men hvad s ? S har du med alle dine ressourcer jo snor i ham! Gu har du ej! Han sl r sig i t jret, v mmes, beder dig ryge og rejse, gider ikke have dine gaver, hvis han skal ta dig med i k bet! Jamen herregud, s sl dig da p en anden! Hvad har du ellers din lysthave ved Tiberen til? Den er jo omhyggeligt anlagt netop der, hvor alle fyrene kommer ned og f r sig en dukkert? Der kan du jo s smutte ned hver dag og ta dig en makker. La nu v r med at stresse ham her, n r han ikke vil ha dig!
Men ogs dig, C lius, vil jeg gerne snakke et par ord med, fra et myndigt faderstandpunkt. Jeg ved blot ikke, hvilken faderrolle jeg skal v lge at spille - om det skal v re en af Caecilius buldrebasser, en af disse her, du ved:
Nej, det er dog for galt, jeg d r af harme!
Det var den dr be, der fik b gret til at flyde!
eller:
Din ulykkesfugl, din d genigt, som bare foragter min opsang!
Jeg vil, dog min vilje er rent til grin med s dan et vanartet afkom
Det er den slags f dre, der sk rer ind til benet. De er n sten ub rlige. Men en fader af den type ville sige f lgende til dig: Hvorfor flyttede du hen i det luder-distrikt i stedet for at tage benene p nakken, da du havde gennemskuet fristelsen? Hvad har du med en vildfremmed kvinde at bestille? Men v rs god, for min skyld m du str om dig til h jre og venstre og s tte alt over styr! Det vil svide til dig selv engang, n r du st r p bar bund. Jeg har nok til, at jeg kan hygge mig p mine gamle dage.
Men selv over for s dr je sk nd af en opbragt fader har C lius svar p rede h nd: Det er ikke brunst, der har ledt ham p afveje. Hvad skulle tyde p det? Han har ingen ruinerende udgifter, ikke sat noget over styr, ikke stiftet g ld. Nej, men man siger Ja, hvad siger man ikke ! I et samfund, hvor tungerne er s skarpe som her, er der jo ikke n af hundrede, der g r fri for bysnak. Kan man undres over, at der g r rygter om denne kvindes nabo, n r ikke engang hendes k delige bror er g et fri for perfide kommentarer?
Forestiller man sig derimod en rar og skikkelig farmand, fx af denne type:
Har han spr ngt deres d r? S lad snedkeren hente! Er hans frakke itu? S kald skr dderen ind!
Med s dan en far, g r det hele naturligvis smertefrit for s nnen. Ikke et punkt vil man s kunne s tte fingeren p , uden at det vil fremtr de som uskyldigt og undskyldeligt.
Og selve forholdet til Clodia - ja, tro ikke, at jeg vil sige hende noget p eller vil hende til livs. Men s t nu, hun ikke var den dydige kvinde, hun i virkeligheden er, men en af den slags, som byder sig til for enhver lysthavende, en, som altid for bent t ppe har en aftale med en eller anden elsker, i hvis park eller hjem eller sommervilla i Baj alverdens levem nd s tter hinanden st vne og kan drive deres leben efter forgodtbefindende; en, som endda holder unge mennesker ved sit bord og kan forstr kke dem med m nt, hvis far en ser n je p skillingen - hvis hun som sagt var en af den slags, en glad enke, der n d livet, et forfl jent fruentimmer, der ikke gik af vejen for noget som helst, en rig dame, der str ede penge ud over en lav sko, en allemandst jte, til fals for det f rste bud - selv under foruds tning af alt dette, skal den f rste mand s straks anses for en gteskabsbryder, som hilser en smule fortroligt p hende?
Nu er jeg forberedt p , at en vil sige: S d t er dine opdragelsesprincipper! S d t er alts , hvad du l rer de unge! Du mener nok, at C lius far har betroet ham til dig, mens han endnu var dreng, for at du skulle lokke hans ungdom ud i et h ngedynd af udsv velser, og s oven i k bet forsvare s dan et liv og s danne lyster?
Hertil vil jeg, h je dommere, blot svare: Hvis der nogen sinde har eksisteret et menneske, som fra f dselen var udrustet med en s dan jernvilje og en s urokkelig karakterstyrke, at han har vendt alt, hvad der hedder nydelser, ryggen, og kun er hastet gennem livet under uafbrudt opbydelse af alle sine legemlige og ndelige kr fter; en mand, som ikke har brudt sig om hvile eller ferie eller omgang med sine j vnaldrende eller om teater eller selskaber, hvem livet ingen anden tillokkelse b d end den at lyde rens og pligtens bud - ja, et s dant menneske m efter min mening n dvendigvis have f et overnaturlige evner i vuggegave. Noget s dant var vist netop hemmeligheden ved m nd som Camillus, Fabricius, Curius og hvad de hed alle sammen, alle dem der af en fl kke skabte et verdensrige.
Men hvor finder man nu til dags slige st lsatte karakterer? Ikke blandt vor tids mennesker, ja, knap nok i vor tids b ger. De forfattere, som forkyndte gammeldags sj lsstyrke og heltemod, deres ruller samler st v p lofterne nu. Og det er ikke kun herhjemme hos os, som altid mere af gavn end af navn har bekendt os til d t livssyn og d n handlem de, det er g et s dan; ogs hos de h jtbegavede gr kere, der, selv n r de ikke kunne handle, dog havde mulighed for at tale og skrive nobelt og brillant - ogs hos dem har Gr kenlands ndrede forhold bragt nye skoler og anskuelser frem:
S ledes har nogle dristet sig til den p stand, at nydelse var endem let for alle den vises handlinger, og selv h jt oplyste t nkere har ikke generet sig for at slutte sig til denne slemme l re. Andre har h vdet, at m let er et kompromis mellem pligt og re p den ene side og nydelse p den anden, og dslet al deres veltalenhed p at forlige disse to stik modsatte principper. Kun den eneste lige og sikre vej til det gode, den der g r gennem h rdt arbejde, har ingen talsm nd mere, ud over et par stykker, der st r tilbage og pr ker for tomme b nke.
Der er nemlig det, at naturen selv p mangfoldige m der med blide k rtegn s ger at dysse samvittigheden i s vn; den frembyder mange slags glatis og skr planer for de unge, hvor de ikke kan st uden at falde eller g uden at snuble; den sk nker os en broget vrimmel af de s deste nydelser, som kan fange selv modne m nd i deres garn.
Jeg siger derfor: Kan I finde et menneske, som har gjort sig blind for alt, hvad der er sk nt her i verden, som er lige s uf lsom for bl de kl der og l kker mad som for blomsterduft og fuglesang OK, et s dant menneske vil jeg selv - eller mit bedre jeg i hvert fald - og enkelte andre kalde for en gudernes yndling, men folk, som de er flest, vil afgjort kalde ham for et gudernes stedbarn. S drop den da, den de, stenede og tornefulde vej, tilgroet som den er af slyngplanter og vildnis! Lad ungdommen give efter for sin legelyst! Se lidt gennem fingre med den! Vellyst kan man ikke bare sige nej til. Lad os en gang imellem overh re dydens strenge og bastante tale, og lad den t rre fornuft vige for livsappetit og lyst, n r bare man holder fast ved de besindige regler og bud, der g lder p dette felt: Lad ungdommen sk ne den kyskhed der h rer den til, ikke forgribe sig p andres, ikke bort dsle den f drene arv, ikke komme i gerkarlekl r, ikke volde nogens hus eller husstand m n, ikke forarge de rene, ikke l gge snare for de uskyldige, ikke bagtale de gode; ikke true nogen p livet, ikke tage del i intriger, undg alt kriminelt. Og endelig, n r den unge har adlydt de naturlige krav om nydelse og viet en periode til forn jelser og s danne galante eventyr, som h rer sammen med den letsindige alder, s lad ham tage sig sammen og t nke p familie og hjem, p domstolene og p republikken for s ledes at vise verden, at han er blevet m t af de nydelser, han i sin uforstand har smagt og af egen erfaring l rt at foragte.
P dette sted vil jeg minde jer, h je dommere, om de mange ypperlige m nd b de fra fortiden og i nutiden, som, n r ungdommens hede blod f rst var k lnet, i de modne r har udfoldet glimrende dyder. Jeg vil n dig n vne nogen ved navn - I ved jo dog selv i jeres stille sind, hvilke m nd jeg t nker p -, for det kunne aldrig falde mig ind at s tte den mindste plet p m nd, for hvem ingen lovord er for st rke. Men ellers skulle det v re mig en let sag at udr be i snesevis af h jfornemme, glorrige navne og h r pege p et vildt hensv rmet ungdomsliv, d r p raffineret forfinelse og yppighed, hist p bundl s g ld, d r p dselhed eller udskejelser - alt sammen noget, man kunne undskylde med deres ungdom, hvis disse m nd ikke allerede havde kastet glemsel over forvildelserne ved deres senere bedrifter.
Jeg t r nu tale lidt mere frit fra hjertet om, hvordan hele min klients higen og str ben st r til hvad der er godt og delt, da jeg er vis p , at I, med jeres intelligens, ikke vil misforst min benhjertighed: I Marcus C lius fortid vil man s ge forg ves efter nydelsessyge og dselhed og g ld. Og hang til solderi og horehuse finder man intet af: Vommens og sv lgets last er jo ikke noget af det, der bliver mindre af med rene, men tv rtimod mere. Og hvad det andet ang r: eskapader med damer og smums, som det kaldes, s er det gl der, som falmer for tidligt og pludseligt til, at de kan genere mere karakterst rke personer ret h jt op i rene, og C lius har de aldrig hverken besn ret eller bundet.
I har nylig h rt ham forsvare sig, I har tidligere h rt ham f re en anklage - jeg ber rer dette udelukkende for at v rne, ikke for at prale - og I har, intelligente som I er, f et et tydeligt indtryk af hele hans habitus som taler, hans flydende foredrag, hans evne til at bel gge sine ord og afrunde sine s tninger. Det er dog ikke blot hans medf dte talent, I vil have lagt m rke til - sk nt et talent som hans ofte i sig selv er tilstr kkeligt til at h vde sig, selv uden r gt og pleje. Men i hele hans tale skinnede der en skolet logik igennem, der vidnede om en grundig teoretisk viden, tilegnet gennem v gne n tters ih rdige studium medmindre da min sympati for ham har spillet mig et puds.
I m ogs vide, dommere, at de lidenskaber, der bebrejdes C lius, og de studier, jeg her skitserer, uhyre vanskeligt findes forenet hos samme menneske. En psyke, der er kastebold for brunst, og som er bagbundet af sex, liderlighed og ustyrlighed, og som tit er trykket af sine millioner, ja, engang imellem af mangel p samme - s dan en psyke vil nemlig aldrig have sp ndstighed nok til at magte de opgaver, der stilles os talere, opgaver som m ske ikke er s store og indviklede endda, men som alligevel kr ver tankens indsats nok s meget som tungens.
Hvad skulle ogs v re grunden til, at der er og altid har v ret s f , der har helliget sig dette studium, sk nt det som intet andet bner de mest lokkende chancer, og, samtidig med at det tilfredsstiller en selv, baner vej til h der, popularitet og anseelse? Grunden er simpelt hen den, at det kr ver, at man kv ler sine tilb jeligheder, vender ryggen til adspredelser og forn jelser, giver afkald p sport, lystighed og selskabelighed, ja, n sten p passiaren i familiens sk d. Og det er alts hverken manglende naturanl g eller skolekundskaber, der holder folk tilbage, men dette krav om selvforn gtelse, der ligger som en truende bom og skr mmer dem bort.
Tror I s , at min klient som purung havde kunnet rejse proces mod en konsular, hvis han havde smag for det liv, jeg lige beskrev? Hvis han skyede anstrengelser og sad fast i et h ngedynd af udskejelser, tror I s , at han stadig kunne st midt i d gnets strid, forf lge sine modstandere, anl gge processer, vove sin borgerlige stilling og eksistens, eller nu for hele romerfolkets jne, efter m neders kamp, tage den afg rende dyst om undergang eller h derfuld sejr?
Ja, men er der ikke en duft tilbage ved ham af det berygtede naboskab, g r snakken ikke blandt folk, og taler Baj By ikke sit tydelige sprog? Jo vist taler Baj nej, Baj r ber til himlen, at s vidt er n kvindes brynde skejet ud, at den ikke l ngere s ger ensomheden og m rket til skjul for sine sk ndselsgerninger, men ligefrem nyder at fremvise sin bed rvede natur midt i den t tteste trafik og ved h jlys dag.
Skulle der v re nogen, som stiller sig p det standpunkt helt at forbyde de unge k bte elskovsgl der - et strengt respektabelt standpunkt, det kan jeg ikke n gte -, da st r han i fuldst ndig modstrid ikke blot med nutidens friere anskuelser, men ogs med hvad forf drene ans for s dvanligt og tilladeligt. Det er jo nemlig noget, der har g et i svang til enhver tid, man har altid set roligt p det uden at g re anskrig og aldrig anset det, som nu engang er tilladt, for utilladeligt. Her skal jeg nu holde mig til sagen alene og ikke n vne nogen kvinde ved navn; det vil jeg lade st helt bent:
Men n r en enke bner sit hus for enhver lysthavende, benlyst lader sig indrullere blandt gadens l se fugle og g r p sold sammen med vildfremmede m nd, alt sammen snart mellem byens mure, snart i parkanl ggene, snart i Baj s menneskemylder; n r hele hendes opf rsel - den udfordrende gang, hendes flitterstads, eskorten af beundrere, de gl dende jekast, den letf rdige snak, krammeri og kysseri, the beach-parties , lystyachterne - n r den opf rsel stempler hende ikke blot som en sk ge, men som en t ve, sig mig s , Lucius Herennius: Den yngling, der ved et rent tilf lde er l bet p hende, synes du ikke snarere, han er en hjerteknuser, der ville lette trykket, end en gteskabsbryder, der ville bestorme en dames dyd?
Og nu dig, Clodia, bare rolig! De kr nkelser, du har voldt mig, skubber jeg til side; jeg b rer heller ikke nag over de nederdr gtigheder, du tilf jede min familie, mens jeg var udenlands; og hvad jeg sagde f r, var skam ikke m ntet p dig. Men nu sp rger jeg dig selv (du er jo efter anklagernes udsagn i samme person b de kilde til beskyldningerne og vidne derom): Forestil dig, at der var en kvinde af den slags, jeg beskrev f r, en der, ganske i mods tning til dig, levede i og af utugt - regner du det s for en skandale, om en ung mand har haft lidt fjas med hende?
Hvis du nu ikke er identisk med hende - hvad jeg h ber! - hvad har anklagerne s at bebrejde C lius? Men hvis de p st r, at du r den kvinde, hvorfor skal vi s frygte en anklage, som du selv for l ngst har sat dig ud over? Det er alts dig, der bestemmer strategien for mit forsvar. Er du rbar, har C lius jo ikke gjort noget videre fr kt. Er du liderlig, s er d t det bedste forsvar b de for ham og for dine vrige herrebekendtskaber.
Men eftersom jeg nu betragter min tales skib som bragt flot og lodset ud forbi alle sk r, vil resten v re som en tryg sejlads gennem bent vand. Der er to graverende beskyldninger, hvori n og samme kvinde er impliceret: Om guldsmykkerne, som han skal have f et af Clodia, og giften, som han skal have skaffet sig til et mordfors g p samme Clodia.
Efter dette er det nok p sin plads at minde om, at en Cicero-tale er drejebog til en performance, som ikke kun vil overbevise med saglige argumenter ( logos , tale fornuft). N r logos ikke r kker, vil talen ogs imponere og charmere i kraft af talerens person ( ethos , karakter), og den vil gribe og bev ge tilskuernes sind ( pathos , affekt) og desuden jo da ogs fryde dem med ordkunst. Sk nsnak, platte vitser (Pro Caelio 33!) og direkte l gn er ikke udelukket. Men Ciceros taler er ofte, s dan som hans retoriske teori kr vede, pr get af et vist filosofisk niveau; s ledes fx Pro Caelio 39ff. og det humanistiske manifest i forsvarstalen for digteren Archias. Ciceros taler f r derved et mere bel st pr g end Demosthenes . Cicero var som bekendt den st rste kunstner p feltet sj lebehandling, summus ille tractandorum animorum artifex siger Quintilian (11.1.85). Nu har vi ganske vist bevaret s lidt af hans juridiske og politiske rivalers taler, at sammenligning er vanskelig, om end ikke helt umulig, for os. Men Quintilian og Tacitus havde materiale til at sammenligne Cicero med de andre, og begges konklusion blev, at Cicero var mesteren. Tacitus var selv en stor taler.
Betragtet som talekunst er Pro Caelio specielt bem rkelsesv rdig ved sin udstrakte brug af taktisk forbi-g else, praeter-itio , alts den man vre, at man erkl rer som sin bestemte hensigt at forbig det og det, som man s alts alligevel f r n vnt. Der kommunikeres over lange str k af denne tale efter devisen Jo lettere jo bedre, jo sjovere jo alvorligere. Besl gtede med pseudo-forbig elserne er tankeeksperimenterne, fx i 38 og 50: S t, at hun er S t, at hun ikke er . Cicero har villet have sin h netale, sit invektiv, til at sv ve og har satset p , at den just ved sin v gtl shed kunne f v gt. Det m have kr vet et opbud af hele hans ber mte kropslige veltalenhed at f alle disse kurs ndringer og tankek ntringer til at g rent ind hos dommerne. J vnf r ogs de tilf lde, hvor han anf rer t nkte indvendinger fra modpartens side, idet han udtaler foregribelser af typen: Her kunne man indvende, at s dan og s dan (fx 39). Den lidt mere ndsfrav rende eller tungnemme tilh rer m tte antagelig mere end n gang sp rge sig selv: Hvem har i grunden ordet her! Helt forvirrende, subsidi rt helt vildt underholdende, m det have v ret, n r Cicero over l ngere str k tyede til det greb at ytre sig gennem en anden person, f rst en langsk gget rkeromer fra gamle dage, dern st talerens v rste fjende, s at han f rst l gger stemme til Clodias blinde forfaders rungende patos, dern st til hendes k re lillebrors vulg repikur iske kynisme ( 33, 36).
Lige siden den blev opfundet af gr kerne 400 r forinden, havde retorikken g et ud p , at man skal l re at tale b de for og imod samme sag, at se sagen fra begge sider, b de den st rke og den svage side, og i givet fald form at vende det hele p hovedet. Talen Pro Caelio har et ber mt eksempel herp allerede i 10-14, hvor Cicero s ger at komme om ved den kendsgerning, at C lius under Catilinas kampagne i 63 for at blive valgt til konsul i 62 ivrede for Catilina, Ciceros satan (i alt fald fra 63 og frem). Cicero g r s vidt i hvidvaskning, at han erkl rer, at han ligefrem selv i sin tid n r var blevet narret af Catilina - hvad han i r 65 faktisk havde v ret. Just i sin bestr belse for at finde formildende omst ndigheder inde p et s t t mineret felt som dette vover Cicero sig ud i en analyse af psykologiske forunderligheder og paradokser, admirab lia , og tegner en indlevet forbryderprofil af Catilina: P n gang udsv vende og udholdende; sammen med gamle seri s, sammen med unge sjov, osv. , s dan lyder dette portr t af kam leonen Catilinas foranderlige og komplekse natur ( varia et multiplex natura ). Retorikken p l gger Cicero at fastholde det bev gelige og hj lper ham samtidig dertil, idet den r kker ham sine skemaer for paradoksal portr ttering. Vi skal senere se Sallusts profil af Catilina og hans dobbeltanalyse af C sar og Cato.
En lignende intellektuel og moralsk smidighed som den, Cicero udfolder i skildringen af den karismatiske og sexede landsforr der Catilina, kan iagttages i 40 ff. og 48, hvor der, med mange bolde i luften, argumenteres for, at synet p moral er undergivet en historisk udvikling, og at dette faktisk m tages til efterretning. Herunder kommer den fleksible retor tilsyneladende t t p at tr kke t ppet v k under den gamle romeretik med virtus og mos majorum , mandighed og forf dres skik, som han dog selv hylder i s mange andre sammenh nge, og hvis forsvinden hans samtidige Sallust beklager s st rkt. Moralister har alle dage h ftet sig ved, at den retoriske metode l rer os at maskere os, og at dette kan udhule karakteren; men man kan ogs h fte sig ved, at den retoriske metode kan vise tanken nye (ud)veje. Hvad Cicero siger om overb renhed med de unge, er ikke kun taktik. Det er faktisk et aspekt af hans humanitas , at han antyder en ny kulturel og moralsk model, som vi kan skitsere s dan: Der er siden de store erobringer for hundrede r siden og mere str mmet s mange rigdomme til Rom, at vi ikke bare kan kr ve n jsomhed, tugt og re, som da gamle Cato var ung. Den slags pukken p mos majorum er simpelt hen uklog; for stiller vi os s dan an, g r vi de unge fuldkommen fremmede for traditionens romerske v rdier. Vi m v re bne over for det nye for at kunne bevare det bedste gamle. S danne ideer lufter Cicero som sagt ikke kun i Pro Caelio, men ogs i Pro Murena (63), hvor skydeskiven for hans vid er ingen ringere end Cato den Yngre og hans moralske nostalgi, og ogs andre steder. N ste generation havde ikke re for Ciceros smag, originalitet og kloge konservatisme. Nej, nu kom Den August iske Reaktion, som dr mte k nt om tunge hakker p unge b nderkarles tyrenakker, for nu at citere romerodedigteren Horats (som dog ikke er hele odedigteren Horats, se fx ode 2.8).
Som indf ring i Samtalerne i Tusculum 5.1-11 og 5.57-83 f lger her lidt mere om Ciceros filosofiske skrifter, deres indhold og baggrund.
Fra barnsben havde retoren Cicero l rt at behandle en sag fra begge sider: at dr fte i begge retninger , in utr mque partem disput re . Det overrasker ikke, at en retor, n r han bliver filosof, har visse forbehold over for de dogmatiske, de absolutte, skoler og tilslutter sig probabilismen (jf. vore dages postmoderne og den svage tanke ). Retorikken har aldrig befattet sig med det indiskutabelt sande og til evig tid retf rdige, men med det sandsynlige og rimelige, prob bile (af probare , at billige, jf. ap-prove ). Det var just det, Platon i dialogen Faidros havde angrebet retorikken for. Platons dialog havde kaldt Aristoteles Retorik frem med et omfattende og systematisk forsvar for talekunsten, og Faidros vedblev at v re en anf gtelse; den var det ogs for Cicero. Hvorfor v d retorikken ingenting, hvorfor mener den kun? havde Platon spurgt. I slutningen af det nedenfor bragte stykke fra Tusculum-samtalerne ( 82-83) kommenteres Ciceros ek-lektiske, dvs. ud-v lgende, standpunkt, som best r i dette: fra alle skolerne, ubundet af autoriteter, at udv lge, hvad der forekommer mest sandsynligt og overbevisende, prob bile , og l gge det frem til ben kritik. Og dette ser han som det gte sokratiske.
Den hovedpart af Ciceros filosofiske skrifter, som handler om erkendelsesteori, etik og teologi, er blevet til i det utrolig korte tidsrum fra februar 45 til november 44. Tullia var d d, og C sars diktatur havde afsk ret Cicero fra at drive politik. Filosofiformidling dyrker han, som han selv siger, som medicin mod smerten, doloris medicina (Academica 1.11). Hovedv rket i filosofisk henseende er De Finibus Bonorum et Malorum, Det H jeste M l for Godt og Ondt, eller: Hvad skal man egentlig forst ved godt og ondt? Her behandles det problem, som vi ovenfor h rte Cicero skitsere i Pro Caelio ( 41), problemet om livets h jeste gode og verste form l (gr sk t los , latin finis ). I de f rste to b ger gennemg s det epikur iske svar: nydelse, som ogs strejfes i stykket her fra Tusculanerne ( 73-75). I b gerne 3 og 4 diskuteres det stoiske svar: virtus , dyden eller godheden; det er Cato den Yngre, Cicero lader forsvare den rene stoiske morall re. I femte bog pr senteres det akademiske synspunkt, som derefter kritiseres p stoisk grundlag; der n s ikke noget klart resultat. Skriftet ender alts i apor a , udvejsl shed, ligesom en r kke af Platons ungdomsdialoger. Med akademisk menes p Ciceros tid et skepticistisk, anti-dogmatisk standpunkt inden for erkendelsesteorien (jf. hvad der tidligere blev sagt om probabilisme og eklekticisme); dog havde Ciceros h jt agtede l rer Ant ochos fra Askalon under de sidste rtiers intense debat trukket Akademiet bort fra en alt for ekstrem skepsis. Det er Antiochos, der har l rt Cicero at h fte sig ved det, der forbinder akademikere, aristotelikere og stoikere, og se mindre p det, der adskiller dem, hvilket passer godt til romerens formidlende form l. Denne s gen efter det f lles skal vi se genoptaget af 1700-tallets oplysningst nkere med front mod religionskrige.
Den filosofi, Cicero formidler, er den hellenistiske, det er filosofien efter Aristoteles - hvad der i hovedsagen vil sige disse tre skoler: epikur isme, stoicisme og skepticisme. Men naturligvis er der mange b de rb dige og indsigtsfulde bninger tilbage, ikke blot til Aristoteles, men til Sokrates og Platon, den guddommelige Platon , og d t s meget desto mere som skepticismen havde sit hoveds de ved Platons Akademi. I det ber mte stykke nedenfor ( 10-11) om Sokrates, der kaldte filosofien fra himlen ned p jorden , fremstilles de hellenistiske skoler netop som udg et fra ham, og ogs i andre sammenh nge betoner Cicero, at hans eget fokus er p filosofien fra Sokrates og frem, dvs. den t nkning, der har givet afkald p l sningen af de store naturvidenskabelige sp rgsm l, som f rsokratikerne grublede over. N r man taler om Sokrates og Ciceros humanisme, sigter man bl.a. til dette fokus p det humane, det mellemmenneskelige, i deres t nkning. I f rste efterkristne rhundrede sluttede Seneca sig til; ogs han betragtede sig p et vist plan som sokratiker, men Seneca havde en gte interesse for naturvidenskab.
I forl ngelse af De Finibus ligger Tusculanae Disputationes, Samtalerne i Tusculum, hvis titel skyldes, at disse filosofiske diskussioner finder sted p Tusculanum, Ciceros g rd ude i Tusculum (i Latium, ved det nuv rende Frascati). V rket, som er Ciceros mest lidenskabeligt og lyrisk skrevne og det, hvori han kommer t ttest p stoicismen, behandler mentalt kaos, depression og d dsangst. Hellenistisk filosofi sigter nemlig bestandig mod psykoterapi, den vil befri for de irrationelle, ambivalente og derfor s nderrivende affekter (se 5.60 nedenfor). Hvorfor er kroppens l gekunst (medicinen) s h jt agtet, n r sj lens l gekunst (filosofien) er ringeagtet? Angst og brunst er jo dog v rre end legemlige sygdomme, hedder det hos den hellenistiske terapeut Cicero (Tusculanernes 3. bog). 1. bog af Tusculanerne handler om ikke at frygte d den, 2. bog om at udholde smerte, 3. bog om at helbrede mismod ( aegritudo ), idet diskussionen styres over mod sorg, 4. bog om helbredelse af andre affekter, bl.a. vrede, med en indg ende afvisning af Aristoteles forsvar for affekterne, og endelig er 5. bog viet det emne, som Cicero ans for filosofiens vigtigste, nemlig at dyd/godhed, virtus , i sig selv er tilstr kkelig til at sikre et menneskes lykke, ogs under sygdom, ogs under tortur. Sk nhed, rigdom, kendthed er alt sammen irrelevant, ofte er disse s kaldte goder endda ligefrem skadelige for lykken, da denne foruds tter ubundethed. S danne stoiske tanker form r at aflokke Ciceros og senere Senecas pen den mest majest tiske prosa, den har i sig. Men Cicero erkl rer sig, til forskel fra Seneca, som akademiker.
De dage er l ngst forbi, da hellenistisk filosofi blev betragtet som noget andenh nds. Siden 1960 erne har flere og flere fagfilosoffer fordybet sig i de hellenistiske skoler. I sin ber mte bog The Therapy of Desire: Theory and Practice in Hellenistic Ethics (1994) taler Martha Nussbaum - apropos det ovenfor n vnte om medicin og filosofi - om hellenismens compassionate medical philosophy og unders ger denne filosofis bud p beg rsterapi og ro. Disse temaer har ogs Michel Foucault studeret, bl.a. i tredje og sidste bind af sin Seksualitetens Historie (1976-1984), hvor det, som Foucault kalder selv-omsorg, unders ges med fokus p de hellenistiske t nkeres praksis ved stressbek mpelse. Det er ikke mange r siden, vor landsmand Vilhelm Gr nbech over en bank h nede al denne indadvendthed som kvalmende, livsfjendsk fromhed; det skete i v rket Hellenismen (1939). Helt modsat mener Martha Nussbaum, at hellenistisk filosofi kan vejlede moderne mennesker, og hun har f et stor gennemslagskraft i USA - og i Europa. Jo h jere hellenististisk filosofi bliver vurderet, desto taknemmeligere vil man v re for Ciceros - og Senecas - betydning for bevarelsen af (noget af) den. Men n r det er indset, at den filosofiske argumentation er interessant, f lger deraf, at Ciceros og Senecas overs ttere b r v re stringente og ikke gengive s at ( ut ) ved fordi , eller nemlig ( nam ) ved men , fordi man synes, det klinger bedre.
Cicero var ikke den f rste, der populariserede gr sk filosofi p latin; nogle epikur ere var g et forud, men dem finder han det passende at kassere for deres litter re mangler. Cicero er ganske fair i sin polemik, undtagen over for epikur ere; her bliver han koldkriger. N r Seneca i Epistulae Morales rligt bestr ber sig for at holde kammertonen over for Epikur og hans tilh ngere, kan det v re en reaktion mod Ciceros mange anti-epikur iske tirader. Cicero var ellers ikke pr dikant i sine filosofiske v rker. Pr dikanter var der i samtiden: Ud over Lukrets flammende l redigt Om Verdens Natur, kan vi n vne Ciceros h jl rde ven, den nypythagor iske mystiker, magiker, astrolog og vegetar Nigidius Figulus. Ligesom Seneca hundrede r senere skulle blive en stoisk omvendelsespr dikant. Det er en stor rigdom for os, at vi har b de Ciceros moderation og Senecas mission.
Endnu et par ord om formen i Ciceros philosophica. Formelt indtager de tre b ger Om Pligterne en s rstilling, derved at de som formaning er direkte rettet til Marcus, Ciceros s n, i Athen. Et skrift som De Finibus er opbygget som dialoger, hvis deltagere betjener sig af ganske lange indl g, s dan som Cicero havde l rt det i Aristoteles nu tabte dialoger, til forskel fra Platons mere springende, animerede og ironiske dialoger. Cicero er ganske vist den eneste antikke forfatter, der viser virkelig forst else for Platon som kunstner; men Platons dialogform afst r han fra at kappes med.

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents