50 begivenheder
384 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

50 begivenheder , livre ebook

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
384 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Hvad er det for en verden, der kom for os? Hvilke begivenheder forandrede fortiden, og hvorfor er de sa vigtige - ogsa for os i dag?I 50 begivenheder bliver vi klogere pa os selv og vores fAelles historie, nar eksperter i 50 korte og afrundede kapitler fortAeller om de storste verdenshistoriske begivenheder, der har vAeret med til at forme os og den verden, vi lever i. Fra historiens ikoniske begivenheder som Den Franske Revolution, 1. Verdenskrig og 9.11. til mindre kendte, men ikke mindre skelsAettende, begivenheder som Indiens samling, Meijirevolutionen og Saltmarchen.Verdenshistorien fortAelles ud fra 50 udvalgte nedslag, 50 milepAele, der i tid bevAeger sig fra Hammurabis lov i oldtidens Babylon 1786 f.Kr. til Kinas fremvAekst som okonomisk og politisk stormagt i vores egen samtid. Ved hver begivenhed trAekker forfatteren trade frem og tilbage i tid, sa de historiske forandringer fremstar i en bredere fortAelling. Over 200 tegninger, fotos og malerier illustrerer kapitlerne, der kan lAeses efter lystprincippet enkeltvis eller i sammenhAeng.Bogen er 5. bind i serien 50 hojdepunkter, der er forlagets forskningsbaserede coffee-table-serie om de vAesentligste og mest markante hojdepunkter inden for en rAekke fagomrader. Tidligere er udkommet 50 opdagelser. Hojdepunkter i naturvidenskaben (2013), 50 ideer der Aendrede verden (2014), 50 opfindelser. Hojdepunkter i teknologien (2015), 50 fund. Hojdepunkter i arkAeologien (2016).

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 10 novembre 2017
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771841244
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 13 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,0112€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

50 begivenheder
H jdepunkter i verdenshistorien
Redigeret af Morten Fink-Jensen og Bertel Nygaard

50 begivenheder
H jdepunkter i verdenshistorien
Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2017
Forsideillustration: Amerikanske soldater ved katedralen
Maria Santissima Assunta i Troina p Sicilien august 1943
Foto: ritzau/Magnum Photos/Robert Capa
Tilrettel gning, sats og omslag: J rgen Sparre
Bogen er sat med Vestas Pro
Narayana Press, Gylling
ISBN 978-87-7184-124-4
50 h jdepunkter, nr. 5
Aarhus Universitetsforlag
Finlandsgade 29
8200 Aarhus N
www.unipress.dk
Bogen er udgivet med st tte fra
Aarhus Universitets Forskningsfond
Forlaget har s vidt muligt afklaret alle
ophavsrettigheder til bogens illustrationer.
Eventuelle kr nkelser af ophavsretten
er sket ufrivilligt og utilsigtet.
Retm ssige krav vil blive honoreret, som
havde forlaget indhentet tilladelse i forvejen.
Forord
Vores verden er ikke bare. S langt menneskets historie g r tilbage, har verdens indbyggere b de som individer og som samfund uoph rligt s gt at p virke verden ud fra deres nsker og behov. Resultaterne har ikke altid svaret til forventningerne, men verden er blevet forandret alligevel. Ikke alle forandringer har haft samme v gt. Mange har v ret sm og er blevet glemt igennem historiens lange l b, mens andre har v ret epokeg rende begivenheder med verdenshistorisk betydning. Disse begivenheder kan ogs kaldes h jdepunkter, idet de ofte er en kulmination eller et klimaks p en udvikling, der har v ret l nge undervejs. Eller de markerer begyndelsen p en ny og betydningsfuld udvikling. Det er begivenhedernes v gt, der er grunden til, at de er udvalgt til denne bog. Om begivenhederne i sig selv er gode eller d rlige, er en anden sag. En del af vores h jdepunkter kunne nok med stor ret betragtes som lavpunkter. Hvad historiske begivenheder best r i, kan ogs forklares p flere m der. De kan best af de f jeblikke, det tager at affyre en pistol eller sende en rumraket af sted, eller de kan vare de m ske mange r, en krig tager, eller en fred holder.
Begivenhederne i denne bog kommer fra alle verdenshj rner og sp nder fra nogle af de ldste skriftlige kilders tid for n sten 4.000 r siden til vores egen samtid. Hensigten er ikke at levere nogen autoritativ hitliste over begivenheder eller at give udt mmende fremstillinger af hver enkelt af dem. Endnu mindre vil vi h vde, at verdenshistorien som helhed kan forst s til bunds ved disse begivenheder alene. At v lge 50 begivenheder ud betyder, at mange andre er blevet valgt fra. Det har ikke altid v ret de mest i jnefaldende og kendte begivenheder, der har haft st rst betydning for eftertiden. I denne bog pr senteres derfor ogs relativt ukendte begivenheder, samtidig med at der gives nye perspektiver p de mere velkendte.
I menneskers fors g p at forst , hvor vores verden kommer fra, og hvor den er p vej hen, er begivenheder som dem, vi her har udvalgt, med til at skabe mening i det hele. Begivenhederne er verdenshistoriens milep le: Vi bruger begivenhederne til at orientere os efter, der er et f r og et efter de store begivenheder, og uden dem ville vi m ske ikke kunne finde vej i historiens landskab - ogs selv om det ofte ikke er milep lene i sig selv, der er interessante, men derimod det, de s tter i gang, og som kan pr ge b de den globale udvikling og det enkelte menneskes liv. Med denne bog vil vi markere nogle af de st rste milep le og deres betydning p b de kort og langt sigt - og gerne ogs v kke interesse for andre dele af den fortid, vi stadig lever med f lgerne af.
Redakt rerne

verst p stelen st r Hammurabi til venstre foran solguden Shamash, der kunne se alt og var gud for retf rdighed. Shamash overr kker Hammurabi to magtsymboler, staven og ringen. Hammurabi repr senterer p den m de guden - og dermed lov og retf rdighed.
01
Hammurabis Lov
Ca.1750 f.Kr. En 2,25 m h j sort sten fra Mesopotamien er med sine ca. 3.800 r gamle indskrifter et af de tidligste eksempler p lov og orden i et menneskeskabt samfund. Stenen, en s kaldt stele, er samtidig et mindesm rke sat af og over kong Hammurabi, som med udgangspunkt i oldtidsbyen Babylon skabte et rige, der politisk og religi st omdefinerede det omr de, som i dag udg r det sydlige Irak .
Hammurabi var konge i Babylon 1792-1750 f.Kr. I begyndelsen af hans regeringsperiode var Babylon en mindre bystat i det sydlige Mesopotamien uden den samme lange historie som magtcenter eller religi st midtpunkt som fx Eshnunna og Larsa. I ca. 1.400 r var omr det delt mellem en r kke forskellige bystater. De havde alle en eller to centrale byer, et opland med marker og et komplekst netv rk af kanaler til kunstvanding af markerne. Flere af bystaterne havde en fremtr dende placering i omr dets religion, og guderne havde hver is r en hovedby med deres hjem og kult i et bestemt tempel. Dette var ikke ensbetydende med, at guderne kun blev tilbedt i hovedbyen. For eksempel h rte frugtbarhedsgudinden Inanna hjemme i byen Uruk men havde ogs templer i mindst 14 andre byer i det sydlige Mesopotamien.
Bystaterne var ofte i krig med hinanden om kontrol med vand og dermed magt over de andre bystater i omr det, men selv om en eller flere bystater i perioder dominerede, s bestod de andre stater fortsat. De mange magtkampe og krige blev ofte pr senteret i en religi s kontekst p monumenter og steler, hvor det fremgik, at bystatskongen overvandt sin modstander med gudens hj lp. Guderne blev derfor opfattet som de egentlige magthavere. De havde kontrollen over bystaternes sk bne.
Selv om der i konkrete konflikter kunne v re et flydende magtforhold mellem de enkelte guder, s indeholdt religionen i Mesopotamien en kreds af guder med et fast hierarki. verst var Enlil , som havde hjemme i bystaten Nippur, og hans tempel var det vigtigste kultsted i det sydlige Mesopotamien. I Babylon var Marduk bygud, og f r Hammurabis regeringsperiode var han en mindre gud uden st rre religi s betydning. Men det ndrede sig, i takt med at Hammurabi via sine evner som strateg og gennem alliancer underlagde sig alle de andre bystater n efter n i det sydlige Mesopotamien . Hans strategi fik vidtr kkende konsekvenser for den politiske magtstruktur. Hammurabis Babylon blev en storstat, hvilket markerede enden p bystatsstrukturen som den dominerende politiske enhed i omr det, ligesom det fik betydning for Marduks status.

Hammurabi og hans lovkompleks indg r ogs i moderne historiefort lling. Tegningen er fra et engelsk historiemagasin for b rn fra 1964. Personernes p kl dning er ikke inspireret af afbildninger fra Hammurabis samtid, men fra senere historiske perioder.
I dag kender vi mange af detaljerne i Hammurabis kampagner og politiske man vrer fra arkiver, som er fundet ved udgravninger i andre bystater. En af dem g lder bystaten Mari ved Eufrat i Syrien nord for den moderne gr nse mellem Irak og Syrien. Maris konge var i en lang periode en t t allieret med Hammurabi, indtil Hammurabi vendte sig mod Mari, indtog den og br ndte byens palads ned. Byen blev genopdaget i 1933 af franske ark ologer, der fandt et unikt arkiv med korrespondance mellem Hammurabi og Maris konge. Fra disse breve, som er skrevet med kileskrift p solt rrede lertavler, kan man f indsigt i politiske forhandlinger mellem b de allierede og stridende bystatskonger. Man kan ogs f lge, hvordan forholdet mellem bystaterne ndrede sig i takt med ndrede alliancer og forskellige magtspil.
Hammurabis stele kan ses som en del af et prestigeprojekt, hvor Hammurabi fejrede sine egne pr stationer og samtidig beskrev dem som gudernes vilje. Teksten p stelen er tredelt. Den mest kendte del indeholder lovene, som udg r hovedteksten. Lovene er skrevet efter en skabelon med en forudg ende handling og en efterf lgende konsekvens eller straf, fx g res det klart, at hvis en mand stj ler ejendom fra et tempel eller palads, skal han dr bes. Mellem 275 og 300 love er udformet p denne m de, men det pr cise antal love kendes ikke, da stelen er beskadiget. Ud over lovene best r teksten af en prolog om, hvordan Hammurabi fik kongemagten af guderne, og en epilog om Hammurabis rolle som konge og om de forbandelser, der vil ramme fremtidige konger, hvis de ikke overholder hans love.
Lovene giver et fascinerende indblik i reguleringen af forholdene mellem mennesker p forskellige samfundsniveauer, og hvad der blev betragtet som strafbart i Babylonien for 3.800 r siden. De handler om konomiske transaktioner, landbrug, overtr delse af ejendomsretten, overfald, indbrud, tyveri, familieforhold inklusive arv, gteskab, seksualmoral, prisregulering og pligter for forskellige professioner, samt om arbejdere, leje af dyr, leje af materiel og om bortl bne slaver. For eksempel skal en mand, som finder en bortl ben slave og bringer slaven tilbage til sin ejer, modtage en konomisk bel nning af ejeren. Og hvis en arkitekt bygger et hus, som kollapser over dets ejer, skal han sl s ihjel.
P trods af alt dette d kker lovene ikke alle t nkelige forhold. Stelen omtaler falske mordanklager og uagtsomt manddrab, men fx n vnes overlagt mord ikke. Den specielle udformning af lovene understreger, at det ikke er en lovsamling, som vi vil forst den slags nu til dags, men en samling af eksempler, der skal danne pr cedens. Alts konkrete eksempler p forbrydelser, brud p aftaler eller regulering af transaktioner og den specifikke konsekvens i form af straf eller bel nning som i eksemplet med den bortl bne slave. Uanset om emnet er, hvad vi i dag vil betegne som en forbrydelse, eller handler om andre forhold mellem personer, s optr der der altid en konflikt og en konsekvens i teksterne. Stelen har vakt opm rksomhed blandt forskere, fordi nogle af lovene umiddelbart kan ses som eksempler p je for je og tand for tand-straffe ligesom i Bibelen. L ser man n rmere efter, var der dog forskel p , hvordan man blev straffet, alt efter hvilket socialt lag forbryderen og offeret kom fra. je for je-straffe gjaldt kun, hvis forbryder og offer var fra samme sociale lag. Hvis forbryderen havde en h jere status end offeret, var straffen for den samme forbrydelse ofte mildere.
Hvis stelen ikke var en almindelig lovsamling, hvad var s form let med den? Det sp rgsm l har forskere debatteret meget. Problemet er, at det er nemmere at sige, hvad stelen og dens tekst ikke er, end at fors ge at definere, hvad den er. Nogle af lovene er baseret p op til 300 r ldre tekster, andre er overtaget direkte fra Hammurabis forg ngeres tekster, mens andre igen er helt nye. Man m kigge p epilogen for at f et svar p , hvilket form l stelen tjente, og hvem den var henvendt til. Den f rste m lgruppe var Babyloniens befolkning. Hammurabi beskriver, at stelen er lavet, s et offer for en forbrydelse kunne se, hvilken straf hans forbryder ville f . Offeret kunne f vished for, at retf rdigheden ville sejre, og samtidig erkl rer Hammurabi sig ansvarlig for at sikre sin befolkning retf rdighed. Den anden m lgruppe var fremtidige konger, som kunne bruge den som en guide til at regere efter.
Prologen p stelen er ogs vigtig, fordi der st r, at guden Enlil , herren over himmel og jord, giver den verste magt over alle folk til guden Marduk , Babylons hovedgud. Denne ene linje oph jer Marduks status, og dermed Babylon og Hammurabi, og g r ham til den verste magthaver b de i religi se og politiske forhold. Hammurabi opn r herved en religi s retf rdigg relse af sine mange krige og magtovertagelser. Marduks nye status ndrer samtidig Babylons religi se betydning og er starten p en udvikling, hvor Babylon bliver den vigtigste by i det sydlige Mesopotamien i det f rste rtusinde f.Kr.

Hammurabi er blandt de 23 hvide marmorportr tter, som h nger over d rene i galleriet i The House Chamber i U.S. Capitol, Washington , D.C. De portr tterede er alle grundl ggere af principper, som den amerikanske lovgivning bygger p .
Stelen kan i dag ses p Louvre, og det er i sig selv en interessant historie, hvordan den er endt der. I oldtiden blev stelen, sammen med andre vigtige mindesm rker, bragt som krigsbytte til byen Susa i de sydlige Zagrosbjerge i det moderne Iran t t p gr nsen til Irak. Her blev den i 1901 fundet af franske ark ologer, der bragte den hjem til Frankrig . At stelen var f rt til Susa som krigsbytte, betyder, at det i dag er umuligt at sige noget om, hvor den oprindeligt var opstillet. Det er dog sandsynligt, at den oprindeligt stod p et offentligt sted, men vi ved ikke med sikkerhed, hvem der kunne se den og l se teksten. Vi ved dog, at stelen ikke var den eneste af sin slags, for der er fundet fragmenter af mindst to andre steler med samme indhold.
Selv hvis Hammurabis stele var til offentlig beskuelse, ville flertallet af befolkningen ikke have kunnet l se indskriften. De var nemlig analfabeter. Den tekst, som i dag er s central for vores forst else af stelen, var ikke umiddelbart forst elig for dem. Havde man behov for at f noget nedskrevet, gik man til den lokale skriver, der skrev alt fra personlige breve til juridiske dokumenter om fx hussalg eller l nepapirer. Og havde man brug for at l se et dokument eller et brev, gik man igen til skriveren, som s l ste teksten h jt.
Alligevel var der steder i en by som Babylon , hvor man kunne forvente at finde et st rre antal indbyggere, som kunne l se. De sad i tempeladministrationen og kongens administration, for de mesopotamiske bystater havde en kompleks administration.
At stelens tekst havde stor betydning langt uden for Babylon, kan man se af de mange lertavler med uddrag af teksten, der er fundet over store dele af Mellem sten, og som stammer fra det 2. til det 1. rtusinde f.Kr. Inspirationen fra denne tradition kan ses i b de j disk, tidlig gr sk, romersk og derfra europ isk juridisk tradition. Det er is r strukturen i Hammurabis love med en forudg ende handling og en efterf lgende konsekvens eller straf, som har sat sig sine spor i eftertiden. Denne specifikke babylonske litter re tradition opn ede dermed et l ngere efterliv end andre samtidige genrer. Strukturen kan den dag i dag ses i formuleringerne af visse elementer i den danske straffelov.
Selve stelen vil altid v re et unikt eksempel p tidlig menneskelig samfundsorganisation og statsdannelse, da den, i mods tning til andre ldre lovtekster, er s velbevaret. Dens kombination af b de lovtekst og religi s retf rdigg relse af Hammurabis erobringer er noget s rligt og vidner om et samfund, hvor gudernes indflydelse var allestedsn rv rende, et element, som dog ikke er f rt med over i nutidens lovgivning.
Agnes Tulstrup Henriksen
Se ogs | 09. Kalifatet | 47. Golfkrigen | 49. 9.11. |

Teksten p Hammurabis stele giver os indblik i en bestemt periodes v rdis t p samme m de, som moderne fort llinger om retf rdighed og ud velse af loven g r i fx den oscarvindende film To Kill a Mockingbird, 1962.

Hatshepsut er her portr tteret i en konges kl dedragt og hovedkl de, men samtidig tydeligt fremstillet som kvinde. Titlerne p statuen er stadig i femininumsform, dvs. fra f r hun udr bte sig til konge.
02
Den kvindelige farao
1466 f.Kr. I 1466 f.Kr. lod dronning Hatshepsut sig udr be som Egyptens konge. Hun var den f rste kvinde i verdenshistorien, som form ede at forblive regent i mere end to rtier, og hun satte Egypten p en politisk og arkitektonisk kurs, som pr gede landet de efterf lgende 500 r. Selv i dag har Hatshepsuts virke betydning for vores opfattelse af oldtiden. Alligevel forsvandt hun n sten ud af historien.
I slutningen af Mellem stens bronzealder, i det, vi kalder Det Ny Rige (1550-1069 f.Kr.), var Egypten efter datidens m lestok et stort imperium. Hatshepsut, der regerede 1479-1458 f.Kr., var en af n glefigurerne bag erobringerne, udviklingen og opretholdelsen af den nye statsform, hvor Egypten satte den internationale, politiske dagsorden. Hatshepsut betyder den forreste af dle kvinder , og hun var det eneste overlevende barn af faraoen, eller kongen, Thutmose 1. (regerede 1504-1492 f.Kr.) og hans dronning, Ahmes. Faraoen havde en s n, Thutmose 2. (regerede 1492-1479 f.Kr.) med en anden hustru ved navn Mutnofret, som ikke var royal. Thutmose 2. blev derfor gift med sin halvs ster Hatshepsut for at legitimere sit styre som farao.
Thutmose 2. og Hatshepsut fik ingen s nner, men kun en datter ved navn Nefrure. Den mandlige tronarving blev igen f dt af en anden hustru end dronningen, en kvinde ved navn Isis . Da Thutmose 2. d de, var arvingen kun et par r gammel, og Hatshepsut tr dte til som regent, idet hun b de havde den rigtige royale baggrund og den n dvendige viden og erfaring. Den lille barnekonge kom til at hedde Thutmose 3. (regerede 1479-1425 f.Kr.), og han skulle senere vise sig at blive den mest succesfulde krigerkonge, oldtidens Egypten kom til at opleve gennem sine mere end 3.000 rs historie. Efterm let har han dog kun f et p grund af Hatshepsuts arbejde og pr stationer.
Det s rlige ved Hatshepsut var ikke, at hun regerede Egypten som en konge. Det havde andre kvinder f r hende fors gt. Det var derimod l ngden af hendes regeringstid og m den, hun overbeviste folket om sin ret til at herske, som var noget s rligt. Hun forlangte nemlig ikke, at alle pludselig skulle se hende som en mand, men hun ndrede langsomt sin offentlige fremtoning. Som regent havde hun adgang til landets mange ressourcer, eksempelvis sten som granit og sandsten, et udbytterigt landbrug og en stor arbejdsstyrke, der normalt blev afl nnet i naturalier som korn. Hatshepsut brugte nogle af disse ressourcer p at f lavet statuer og billeder af sig selv p tempelv gge. I de tidligste ses hun som en kvinde med titlerne dronning og f rstepr stinde for guden Amon. Senere ndrer hun sin bekl dning, s den minder meget om en konges kl dedragt. Herefter tilf jer hun titlerne Konge af vre og Nedre Egypten , men pr senterer stadig sig selv som kvinde. Endelig, ca. 12-15 r efter Thutmose 2. s d d (ca. 1466 f.Kr.), ser vi hende fremstillet som mand og udelukkende med kongetitler, eksempelvis S n af Re og Den levende Horus . Samme udvikling ses ogs i de store bygningsv rker, Hatshepsut lod opf re, eksempelvis det imponerende tempelkompleks i Deir el-Bahri i n rheden af den moderne by Luxor.

D detemplet Deir el-Bahri er inddelt i tre niveauer, der er forbundet af ramper, som er brede nok til at k re i stridsvogn til toppen. Tempelkomplekset best r ogs af to mindre templer til guden Amon-Re og gudinden Hathor. De ligger p hver side af den verste terrasse.
Dette tempel er uden tvivl Hatshepsuts st rste arkitektoniske pr station. Med sin beliggenhed p den vestlige side af Nilen foran klipperne, der adskiller Kongernes Dal fra den gr nne floddal, er det terrasseinddelte monument synligt p lang afstand. Da det stod f rdigt, m det have domineret omr det fuldst ndigt. Hatshepsut kaldte sit tempel for Djeser Djeseru , det helligste af hellige, og dekorerede dets hvide kalkstensv gge med beretninger om ekspeditioner til eksotiske lande, og om hvordan Egyptens vigtigste gud, Amon-Re, havde forudbestemt, at hun ville blive landets konge.
Templet var en legitimering af Hatshepsuts styre, men dets vigtigste funktion var som stedet for tilbedelse og opretholdelse af hendes ka ( t af tre aspekter af egypternes sj l). Hatshepsut havde pr ster ansat specifikt til at udf re de v sentlige ritualer, der skulle give hende ud delighed. Men dette var ikke en ny tanke. Siden opf relsen af pyramiderne mere end 1.000 r tidligere havde faraonerne bygget de s kaldte d detempler ved siden af deres grave. Det nye var, at Hatshepsut adskilte sin grav fra sit d detempel. Det var en nyfortolkning af kongelig arkitektur, der skulle blive standard i resten af Det Ny Rige. Fra og med Hatshepsuts regeringstid blev gravene skjult i Kongernes Dal. Muligvis var det hendes far, Thutmose 1. , som begyndte denne tradition, men den f rste grav, vi med sikkerhed kan identificere, er ikke hans. Det er Hatshepsuts.
Hatshepsut fornyede ogs eksisterende bygninger og templer i hele Egypten, blandt andet det store Karnak-tempel for guden Amon-Re n r Luxor. Her byggede hun b de et kapel til gudens rejseb d, som blev brugt, n r gudens statue skulle vises frem under festivaler, og to 29,5 meter h je obelisker af massiv granit. Den ene st r stadig p sin oprindelige plads, mens den anden v ltede i oldtiden, og kun den verste tredjedel er bevaret. P de bevarede spidser kan man se Hatshepsut kn le foran en siddende Amon-Re og modtage hans velsignelse. Nedenunder fort ller indskriften, hvordan hun er udvalgt af guden til at v re konge, og p basen af den endnu st ende obelisk st r der: Jeg er hans datter i rigtig sandhed . Alts ikke bare den almindelige sandhed, men den h jeste og af guderne godkendte sandhed. Dette var en af m derne, hvorp Hatshepsut legitimerede sit styre, og hun fik det bogstaveligt talt skrevet i sten. Begge obelisker blev udhugget ved Aswan ca. 200 km syd for Karnak og fragtet p skibe til templet. Det var noget af en bedrift, eftersom monolitterne vejede ca. 320 tons hver.

I 2007 troede forskere, at de endelig havde identificeret Hatshepsuts mumie. Resultaterne var dog tvetydige, og et afg rende bevis mangler stadig. Hatshepsut er ikke den eneste kongelige mumie, der stadig mangler at blive identificeret.
r forinden havde Thutmose 1. , skabt grundlaget for et egyptisk imperium gennem sine felttog i Nubien mod syd og i Levanten mod nord st. Hatshepsut gjorde god brug af den rigdom, som efterf lgende fl d ind i landet. Hun n jedes dog ikke med at bygge monumenter til sig selv, men etablerede minedrift p sv rt tilg ngelige steder i rkenen og sendte handelsekspeditioner til udlandet efter luksusvarer. Den mest ber mte handelsekspedition gik til et mystisk land ved navn Punt, som egyptologer og andre forskere stadig ikke kan identificere med sikkerhed. Det er dog sikkert, at landet l uden for Egyptens imperium, og at man var n dt til at sejle langt for at komme dertil. P grundlag af Hatshepsuts afbildninger af ekspeditionen og inskriptioner i hendes d detempel, hvor man bl.a. kan identificere saltvandsfisk, mener man, at sejladsen foregik p R dehavet. De bedste bud p Punt er Yemen eller Eritrea. Uanset hvad bragte Hatshepsuts ekspedition masser af luksusvarer tilbage til Egypten, eksempelvis elfenben, ibenholt og r gelse. Man hjembragte ogs r gelsestr er, som efter sigende blev plantet foran Hatshepsuts d detempel.
Hatshepsut beholdt ikke alt til sig selv, men fordelte ogs en stor del af ressourcerne blandt sine embedsm nd, der til geng ld st ttede hende og hjalp med at administrere landet bedst muligt. Den ekstra rigdom, disse m nd opn ede, brugte de blandt andet p store grave og gravkapeller i n rheden af Hatshepsuts d detempel, og i hendes regeringstid fik flere og flere privatpersoner r d til dette. P grund af den gede eftersp rgsel p dygtige h ndv rkere, der kunne udsmykke gravene og lave det udstyr, der skulle med i d den, steg den kunstneriske og h ndv rksm ssige kvalitet til et niveau, der ikke blev overg et siden. Selv ikke gravfundet af den ber mte farao Tutankhamon (regerede ca. 1333-1323 f.Kr.) har vist h jere kvalitet.
Men hvorfor gik Hatshepsut i glemmebogen, n r hun nu gjorde s meget godt for landets situation og sine embedsm nds velf rd, og tilmed efterlod sig s mange monumenter med sit navn p ? Svaret skal findes hos hendes efterf lger, Thutmose 3. Da Hatshepsut d de i 1458 f.Kr., overtog han den magt, som de indtil da officielt havde delt med hinanden. Thutmose 3. havde dog helt klart v ret uden den store indflydelse. Man kunne forestille sig, at han hurtigst muligt ville fors ge at slette alle spor efter sin dygtige tante, men der gik faktisk mere end 20 r, f r han begyndte at skrive hende ud af historien. Han var tydeligvis tilfreds med det arbejde, Hatshepsut havde udf rt, og han fortsatte mange af hendes projekter. N r Thutmose 3. skrev Hatshepsut ud, havde det med al sandsynlighed ikke noget at g re med hende som person eller hendes m de at styre landet p . Thutmose 3.s problem l i forhold til Egyptens grundl ggende ideologiske identitet, hvor kongen var s n af den tidligere konge i en ubrudt linje helt tilbage til den ra, egypterne ans for at v re gudernes tid, og hvor guden Horus havde overtaget tronen fra sin far Osiris. Thutmose 3. kunne s ledes ikke v re den sidste s n i en ubrudt k de af m nd, n r en kvinde havde regeret som konge f r ham. Han beordrede derfor sine embedsm nd til at fjerne Hatshepsuts navn fra de monumenter, hun havde bygget. Hun blev desuden udeladt i den kongeliste, Thutmose 3. fik skrevet p Karnak-templets v gge, og senere faraoner huskede hende heller ikke i deres egne kongelister. Hun forsvandt simpelthen ud af historien. I dag ved vi, at hun eksisterede, fordi hendes navn overlevede p nogle monumenter, is r i hendes embedsm nds grave.

Kvindelige regenter har op gennem verdenshistorien v ret relativt sj ldne og derfor ogs fascinerende. Dette g r, at deres historier er sp ndende at genfort lle og nyfortolke. Her er det Jenna-Louise Coleman (f. 1986) som Queen Victoria i tv-serien Victoria fra 2016.
Hatshepsut regerede et land, der havde eksisteret i mere end 1.500 r, og som havde lige s gamle traditioner. Hun byggede storsl ede monumenter til guderne, gjorde Egypten og dets verste befolkningslag rigere og bedre stillet. Om dette ogs g lder for den mere almindelige og j vne befolkning, er uklart, da de hverken efterlod sig skriftlige kilder eller tydelige ark ologiske spor p samme m de som embedsm ndene. Hatshepsut grundlagde en ny kongelig begravelsestradition, der skulle forts tte de n ste 500 r. Alligevel kunne hendes minde ikke overleve i en allerede ldgammel civilisation, hvor troen p uendelig regeneration var selve kernen i livet. Men gennem ark ologien har vi l rt hende at kende som en dygtig regent og m ske den f rste kvinde i verden til at regere et imperium. Meget f andre kvinder fra oldtidens Egypten kan sammenlignes med Hatshepsut, n r det kommer til magt og indflydelse. Den mest ber mte er nok Kleopatra (regerede 51-30 f.Kr.), der gennem politiske og diplomatiske evner form ede at regere i l ngere tid, men ulig Hatshepsut huskes Kleopatra ikke for sin monumentale arkitektur eller religi se indflydelse.
I dag er navnet Hatshepsut velkendt, is r af turister, og hendes monumenter er blandt de st rste egyptiske kulturattraktioner. Hendes efterm le bidrager p den m de betydeligt til landets konomi.
Rune Olsen
Se ogs | 25. Kapl bet om Afrika | 26. Ligeret for kvinder | 36. Israels oprettelse |

Perserkongen X ayar a betragter slaget ud for en Salamis fra en bakketop uden for Athen . Athenerne selv var flygtet til en efter persernes erobring af Athen. Sceneriet er tegnet af den amerikanske kunstner Herbert M. Herget (1885-1950).
03
Slaget ved Salamis
480 f.Kr. En sommernat i ret 480 f.Kr. sejlede et ensomt krigsskib for fulde sejl over det m rke hav i Den Saroniske Bugt n r Athen. P l siden af den lille gr ske Salamis n ede skibet sit m l, den samlede gr ske fl de, og afleverede sin besked: I er omringet . I retning af den opstigende sol kunne gr kerne snart se den gigantiske persiske fl de, mens de forberedte sig p det kommende slag.
Det var en temmelig uens koalition, der st vnede ud fra Salamis kyst i den gryende morgen: athenere, spartanere , aiginere, chalkidiere, naxere. Selv om de alle talte varianter af det samme sprog, havde ensartede guder og betragtede hinanden som en art sl gtninge, var gr kerne dog f rst og fremmest fra Athen, Sparta, Aigina, Eretria eller en af de andre i alt ca. 900 bystater, der udgjorde den gr ske verden. Kun f bystater havde sendt skibe til den f lles fl de, og blandt de fremm dte havde flere i de foreg ende rtier m dt hinanden i kamp. Teknisk set var athenerne og aiginerne vist ogs stadig i krig med hinanden.
N r de gamle fjender trak deres krigsskibe i vandet i f lles front, skyldtes det fjenden, der truede dem alle. ret f r havde perserkongen X ayar a (518-465 f.Kr.), af gr kerne kaldet Xerxes , samlet en h r fra alle egne af sit enorme imperium, der strakte sig fra g erhavets kyster i vest til Punjab i st og fra det vre Egypten i syd til Arals en i nord. X ayar a f rte personligt sin h r fra Lilleasien over til Europa for at f je endnu en provins til sit rige.
For gr kerne var Perserriget ikke en ukendt st rrelse, og et liv som storkongens unders tter var hverdag, ikke en dyster fremtidsudsigt. To generationer tidligere havde perserrigets grundl gger K ru (ca. 590-530 f.Kr.), af gr kerne kaldet Kyros , underlagt sig hele Lilleasien, herunder de mange gr ske bystater, der fandtes der. K ru afkr vede byerne en rlig tribut og en sj lden gang ogs soldater til sine erobringskrige, men lod dem ellers passe sig selv. Mange medlemmer af den gr ske elite s i Perserriget f rst og fremmest en karrieremulighed, og de vandt sig rigdomme og prestige i storkongens tjeneste. Men bekendtskabet var ikke uden konflikt. I 490 f.Kr. ankom en persisk ekspeditionsstyrke til Marathon for at inds tte en marionetregering i Athen. Athenerne havde bragt sig selv i s gelyset ved at st tte en fejlslagen opstand blandt perserkongens gr ske unders tter.

Havguden Poseidons helligdom beliggende p Kap Sounion med udsigt ud over havet. Poseidontemplet, der ligger ca. 70 km syd for Athen, blev rejst som en del af et spektakul rt byggeprojekt betalt af medlemmerne af det athenske imperium.
I 480 f.Kr. var der dog tale om en fuld invasion af det gr ske omr de, og persernes fremmarch m dte til at begynde med kun begr nset modstand. Ved Isthmen, en smal landtange, der forbinder halv en Peloponnes med resten af Balkanhalv en, forberedte en lille gr sk koalitionsh r sig p det endelige angreb. Men f r det kunne s ttes ind, m tte X ayar a sikre sig mod angreb fra den gr ske fl de. Tid var ogs dengang penge, og den persiske fl de havde ordrer til hurtigst muligt at opsnuse og nedk mpe den gr ske fl de.
X ayar as fl de talte skibe fra alle egne af det persiske imperium: Egypten , Cypern, F nikien, men ogs fra de gr ske byer p Lilleasiens vestkyst og p erne i g erhavet. Som kongens unders tter var de alle forpligtet p at yde milit rhj lp.
Blandt de gr ske ledere var der f rst stemning for at fors ge at undslippe. S l nge fl den var i behold, var det persiske angreb p land udsat. Almindelig fornuft tilsagde at uds tte kampen s l nge som overhovedet muligt. Men den mulighed var forduftet med sommernatten. P den anden side var forholdene ud for Salamis noget n r de bedste, gr kerne kunne nske sig, da det sn vre str de delvist neutraliserede det persiske power-play. Gr kerne besluttede sig for at angribe, og athenerne f rte an. Som den st rste bidragyder, med knap 200 skibe ud af en fl de p omtrent 380, besad athenerne den st rste ekspertise i krigsf relse til s s.
Blandt de sm , gr ske bystater var Athen en gigant med en stor befolkning. Indtil f r f r Slaget ved Salamis var Athen, som s mange andre bystater, regeret af en tyran, hvis styre fra tid til anden blev afbrudt af stridigheder blandt byens f rende familier. I forbindelse med s dan en strid, i 508/7 f.Kr., appellerede en vis Kleisthenes (ca. 550-ca. 500 f.Kr.) til befolkningen om st tte i kampen mod sine rivaler. Med folkets opbakning reorganiserede han den athenske stat. Resultatet var en styreform, hvor enhver (mandlig) athensk borger kunne deltage i beslutninger om de f lles anliggender. Det nye bredt funderede styre lagde beslag p retten til at udvinde s lv fra de rige forekomster i det sydlige Attika. I rene op til X ayar as invasion intensiverede athenerne udvindingen til gl de for statskassen og investerede straks i en fl de af det nyeste og dyreste milit re habengut, markedet kunne tilbyde: trieren. Trieren var et langt og slankt krigsskib og yderst man vredygtigt. N r den 170 mand store bes tning af roere lagde alle kr fter i, kunne skibet n en hastighed p op mod 10 knob (op mod 20 km i timen) og dermed aflevere en imponerende kinetisk energi i sammenst det med andre krigsskibe. For at sikre maksimal del ggelse var trieren udstyret med en bronzev dder, der var en rambuk monteret i st vnen lige under vandoverfladen.
S slaget ved Salamis udviklede sig efter en kendt skabelon. De to fl der dannede hver deres t tpakkede linje af skibe og gik s l s p hinanden for at bryde gennem fjendes linje og plante bronzev dderen solidt i et fjendtligt skibs bredside. Efter kollisionen gjaldt det om at sl bak i en fart, for i sekunderne efter at have v dret en modstander var skibet selv et let m l.

En rekonstruktion af den gr ske triere, Olympias, blev bygget 1987 og testet i de f lgende r. I 2004 bragte Olympias den olympiske ild til Athens havneby Piraeus forud for de olympiske lege . Efter en periode p land st vnede Olympias igen ud i 2016.
Efter en lang dags kampe m tte en forsl et persisk fl de stikke halen mellem benene og indse, at de havde tabt. Nederlaget var en k p i hjulet p X ayar as planer. Et angreb p Isthmen m tte definitivt uds ttes, til en ny fl de kunne m nstres, og det kunne tage r. S l nge var X ayar a ikke villig til at vente. L ngere tids frav r ved den fjerne gr ske front var en invitation til opr r andre steder i imperiet for slet ikke at tale om hofintriger. Den persiske h r blev derfor beordret til at vende om. Og den vendte aldrig tilbage.

P Eurymedon-vasens ene side ses en gr sk mand n rme sig en foroverb jet og panikslagen perser p den modsatte side, der siger: Jeg er Eurymedon, jeg bliver r vrendt . Navnet Eurymedon hentyder til det sted, hvor athenerne tilf jede perserne endnu et nederlag i 466 f.Kr., og betyder persernes bning .
Under athensk ledelse sejlede den gr ske fl de nu p et togt i g erhavet for at befri bystaterne fra persisk overherred mme. Som et v rn mod fremtidige invasioner indgik bystaterne i g erhavet og p Lilleasiens vestkyst en alliance, hvor Athen var den dominerende part. Medlemmerne bidrog enten med krigsskibe til en f lles fl de eller betalte et bidrag til fl dens opretholdelse. Athenerne og medlemmerne af deres alliance gik straks i offensiven. I 464 f. Kr. tilf jede de perserne endnu et smerteligt nederlag i et s slag ud for floden Eurymedons munding p Lilleasiens sydkyst og havde held til at blande sig, da egypterne fors gte et opr r mod perserne. Men ikke alle medlemmer var enige i athenernes dispositioner, og flere nskede efterh nden at tr de ud af alliancen. Athenerne svarede igen med brutalitet: Opr rske medlemmer blev banket p plads, Athen-venlige regimer installeret og medlemskontingentet, der nu rettelig kan kaldes tribut, sat i vejret. Som den athenske historiker Thukydid (ca. 460-ca. 395 f.Kr.) bem rkede, var der ikke tale om en alliance, men et athensk imperium. Aldrig tilfredse med imperiets omfang tvang athenerne flere og flere stater ind i alliancen . Som troldmandens l rling skabte de et imperium efter persisk forbillede. Hvert r m tte medlemmerne rejse til Athen og overdrage rets tribut ved en storladen ceremoni. n for n tr dte de frem for de forsamlede athenere i byens teater og deponerede deres fastsatte bel b p scenen i et dramatisk udtryk for athenernes rigdom og magt.
Med s mange penge og alt for f persere at bek mpe besluttede athenerne at kanalisere en del af alliancens midler ind i genopf relsen af de athenske helligdomme, der var blevet delagt under persernes invasion. Og denne gang skulle de bygges i marmor, der ogs dengang var et eksklusivt materiale. P en lille bakke i udkanten af byens torv blev der rejst et pr gtigt tempel til smedeguden Hefaistos, og ved Kap Sounion syd st for Athen byggede de ogs det imponerende Poseidontempel. Kronen p v rket var dog den athenske akropolis, der blev udstyret med et imponerende indgangsparti og et stort nyt tempel til byens skytsgudinde Athene Parthenos, der stod f rdigt i 432 f.Kr.
Med rollen som den f rende politiske og konomiske magt i g erhavet fulgte ogs status som kulturhovedstad. Kunstnere, forfattere, arkitekter og h ndv rkere str mmede til byen. Det athenske kulturliv blomstrede under imperiet og fik afg rende indflydelse p senere tiders kunst og kultur. De velkendte gr ske tragedier og komedier, kendte og elskede lige siden, blev alle skrevet og opsat p denne tid. Det samme g lder historieskrivningen, hvis fader, Herodot (ca. 484-ca. 425 f.Kr.), drog fra Halikarnassos til Athen for at samle kilder til sine unders gelser af fortiden, p gr sk historiai . Det var ogs i disse r, at en lille tyk athener ved navn Sokrates (470-399 f.Kr.) samlede en gruppe unge t nkere fra alle hj rner af den gr ske verden til filosofiske samtaler p Athens torv og dermed grundlagde den vestlige filosofiske tradition.
Den athenske guldalder, som is r europ ere siden har spejlet sig i og efterlignet, hvilede reelt p en omfattende afpresning af omkring 400 st rre og mindre gr ske bystater.
I Sparta s man med bekymring p Athens dominans. I 432 f.Kr. kom det til ben krig, en blodig konflikt, der skulle str kke sig over de n ste tredive r. P land dominerede Sparta og hendes allierede, til s s syntes athenerne ur rlige. P erne i g erhavet h bede man at overtale spartanerne til at udfordre Athens dominans p havet. Men at matche athenerne til s s ville kr ve betydelige investeringer b de i krigsskibe og erfarne roere til at bemande dem, og Sparta havde f muligheder for at skaffe den n dvendige kapital. Men i perserne fandt spartanerne en pengest rk allieret, der delte deres had til athenerne og deres alliance. Perserkongen tilb d at finansiere en spartansk fl de mod at f de gr ske bystater p Lilleasiens kyst tilbage. Persisk guld gjorde udslaget, og i 404 f.Kr., efter n sten 30 rs krig, sejlede en spartansk fl de, k bt og betalt af perserkongen, ind i Athens havneby Piraeus for at acceptere athenernes overgivelse. De gr ske stater m tte belave sig p endnu en ny herre.
Christian Ammitzb ll Thomsen
Se ogs | 06. Augustus og Den romerske fred | 27. De moderne olympiske lege |

Jerns jlen i Delhi , ca. 400. Dens prisende indskrift p sanskrit er formentlig til kong Chandragupta 2. (regerede ca. 375-415). Guptaskriften tr der tydeligt frem, men den er blot en af mange skrifter, som gennem tiden er blevet brugt til at nedf lde sanskrit. Den 7 meter h je s jle vidner om guptatidens avancerede metallurgi. Efter 1600 r er den stadig n sten fri for rust.
04
Asiens gr nsel se sprog
500 e.Kr. Sanskrit, gudernes sprog, har i Indien i mere end 3.000 r v ret t t forbundet med magt og elit r status. I oldtidens Indien var det ikke et sprog, alle kunne eller m tte bruge. Alligevel kom sanskrit til at spille en hovedrolle i at forbinde Indien med store dele af Asien i et mangesidet kulturelt og religi st f llesskab. Guptadynastiet, der endte ca. r 500, var afg rende for denne begivenhed.
Mange yogaud vere vil kende til ord p sanskrit pga. velsernes navne, fx hal sana (ploven) eller bhuja n g sana (kobraen). Den oprindelige betegnelse for stillingerne er vigtig for yogal reren, fordi sanskrit var en integreret del af den antikke h jkultur, som yogaud velsen opstod i. Vigtigheden har fulgt sanskrit i hele sprogets lange og brede historie. For ud over yoga h rer ogs spillet skak, tallet nul samt buddhisme og hinduisme med som eksempler p nutidige kulturf nomener, der stammer fra det antikke Indien. Og f lles for alle er det, at de blev udbredt til store dele af Asien via sanskrit .
Sanskrit virker m ske fremmed for mange andre end yogaud vere, men det tilh rer faktisk den samme indoeurop iske sprogfamilie som dansk, og familien t ller ogs oldgr sk, latin og de fleste moderne, europ iske sprog. Fx hedder suppe og tre s pa og tri p sanskrit. Sl gtskabet stod klart for engl nderne, da de koloniserede Indien i 1700- og 1800-tallet. Her m dte de et sprog, der dels var ldre, dels mere grammatisk helst bt og udtryksm ssigt raffineret end latin og oldgr sk. Det gav sanskrit en s rlig status og anerkendelse i Vesten og blev startskuddet til den sammenlignende sprogvidenskab.
Den respekt, som sanskrit p kaldte sig hos engl nderne, g r imidlertid endnu l ngere tilbage: I en tusind rig invasionsb lge, der begyndte omkring 1700 f.Kr., rejste sproget med de centralasiatiske ariere, de dle , som gradvist underlagde sig Nordindien. Det var vedisk - en tidlig udgave af sanskrit - der blev brugt til at overlevere ariernes hellige skrifter, vedaerne. Overleveringen skete i en st rk og selvbevidst mundtlig tradition, og det er karakteristisk, at sanskrit f rst f r en skriftlig dimension ca. 250 f.Kr. Som udgangspunkt var sanskrit forbeholdt erobrerne og deres religion, s i takt med udbredelsen i Nord- og Midtindien opstod lokale varianter, kaldet prakrit . Disse sprog var afledninger af sanskrit, ligesom de romanske sprog, fx italiensk, spansk og fransk, er afledt af latin.

Her st r der sanskrit (samskritam) - ikke i guptaskrift, men i devan gar , som er den mest benyttede i dag, ogs til moderne hindi. Ordret betyder sanskrit fuldendt eller raffineret . Det henviser til sprogets rigdom og dets 2400- rige grammatiske fiksering.
Fra omkring r 500 f.Kr. udviklede den vediske religion sig til det sammensatte kompleks af ritualer, myter og kosmologi, dvs. historier om verdens tilblivelse og indretning, som de engelske koloniherrer senere gav navnet hinduisme . Hinduismen st tter sig, ligesom den vediske religion, til hellige tekster p sanskrit. I takt med at det st rkt hierarkiske kastesamfund tog form i Indien, var det dog heller ikke alle hinduer, der m tte bruge sanskrit. Det var nemlig vigtigt for de verste samfundslag at bevare eksklusiviteten af gudernes sprog ( devav n . ) samt at sikre, at det ikke ved naturlig udvikling gled for langt v k fra sproget i de religi se ritualer.
Derfor blev sanskrit omkring r 400 f.Kr. fastl st med en kompliceret grammatik. I en vis forstand var sproget nu d ende, idet det ikke udviklede sig grammatisk og var hverdagssprog for f rre og f rre mennesker. Alligevel blev det fra nu af faktisk udbredt til helt nye omr der. Hvad der nemlig ikke havde forandret sig, var sprogets prestige samt den overlegenhed, dets brugere f lte over for mere lokale og ikkesystematiserede sprog.

Buddhistisk palmebladsmanuskript p sanskrit fra 1100-tallet. I stedet for at bruge papyrus og pergament udnyttede man i sanskrits store brugsomr de, at palmeblade ofte var lige ved h nden. Arkene blev samlet med en snor gennem hullet i midten.
Buddhisterne, der ellers havde spredt deres religion via lokale sprog, tog s ledes sanskrit til sig, og det samme gjorde nye centralasiatiske erobrere i Nordindien. Sakaerne og kushanaerne begyndte ca. 150 e.Kr. at bruge sanskrit p imperiale indskrifter, der fortalte om deres kongers bedrifter. Derved udnyttede de sprogets elit re potentiale fuldt ud, for ved hj lp af sanskrit kunne erobrerne p samme tid skrive sig ind i den indiske h jkultur og genfortolke den. Bakket op af en perfekt beherskelse af det vanskelige sprog fik deres p st ede ud delige bedrifter samtidig st rre v gt. Indskrifterne gav sproget en ny og attraktiv skriftlig dimension, der stod i direkte forbindelse med kongelig magt. I l bet af de n ste 1.000 r spredte sanskrit sig b de sydover p det indiske subkontinent og til Central-, st- og Syd stasien. I blandt andet Kina , Japan og Korea blev sanskrit udbredt via buddhismen. Da der her allerede fandtes veletablerede skriftkulturer, forblev sproget dog mest anvendt inden for religionen.

R m yan -ballet. I Indonesien er der en ldgammel tradition for at fortolke R m yan - det store dramatiske sanskrit-epos om kong R ma og hans elskede S t - i b de dans og skyggespil. Stemningsfuld musik spillet p lokale instrumenter h rer med.
Anderledes var det i Indien og Syd stasien. Her udnyttede b de hinduistiske og buddhistiske konger sanskrit til at legitimere deres styre, og omr der uden en skriftkultur fik adgang til en rig religi s, litter r og videnskabelig tradition. Man taler om sanskritiseringen af disse omr der. Samtidig med dets udbredelse kom sanskrit paradoksalt nok ogs til at tjene som katalysator for oprettelsen af lokale skriftkulturer. Fx findes de to episke hovedv rker p sanskrit, R m ya n . a og Mah bh rata, i mange lokale sprog p lokalt tilrettede alfabeter. Digtene, der sandsynligvis f rst fandt deres endelige form i Guptatiden, ca. 330-500 e.Kr., blev derved udbredt til hele Indien og Syd stasien. Deres utallige fort llinger om guder, mennesker og steder udg r en central hinduistisk referenceramme, men dengang blev de to v rker ogs anset som normativ skabelon for imperial magtanvendelse og korrekt opf rsel. Som en del af udbredelsesprocessen blev sanskrit tilmed ogs selv skrevet med mange forskellige alfabeter. Den lokale og den overlokale, eller kosmopolitiske, skriftkultur eksisterede alts fint side om side.
Denne samlede religi se, kulturelle og sproglige kontakt er af verdenshistorisk betydning, for den ligger til grund for mange kulturelle tr k, der ogs kan iagttages i nutidens Asien. Kontakten forklarer fx, hvorfor de fleste japanere i dag er buddhister, og hvorfor lokale konger p Java eller i Cambodia pr vede at overg hinanden i indiskinspireret pragtbyggeri og sanskritl rdom, rettet til efter lokale forhold. Tempelkomplekset Angkor Wat i Cambodia fra 1100-tallet er et sent, men fascinerende eksempel herp . Endvidere var overf rslen af kulturelle tr k over havet s massiv, at den t ler sammenligning med europ ernes engagement i Amerika fra 1400-tallet. En stor forskel er dog, at sanskrit ikke rejste p skuldrene af en imperial erobringsmagt ligesom spansk, portugisisk og engelsk gjorde. Mange faktorer og akt rer bidrog til sanskrits udbredelse: Missionerende hinduistiske og buddhistiske pr ster, handelsfolk, der kunne tjene formuer p handel med syd stasiatiske krydderier, samt eventyrere og pirater.
Sprogforskeren Nicholas Ostler (f. 1952) har sammenlignet sanskrits spredning i Syd stasien med det engelske sprogs efter 1945, og han har fundet tre grundl ggende ligheder: Funktionen som f llessprog ( lingua franca ), den uplanlagte spredning og endelig modtagernes villighed til at g re sproget og visse tilh rende kulturelle tr k til deres egne. En central forskel mellem sanskrit og engelsk er, at populariteten af engelsk ikke er religi st betinget. Netop den religi se forankring ser Ostler som en vigtig faktor i sankrits stadige brug, og det forhold, at engelsk mangler den, giver ham anledning til spekulationer om, hvor l nge vore dages lingua franca kan fastholde den globale status. Religion i form af katolicisme har ogs spillet en stor rolle som bevarer og fornyer af latin. Latinisten Wilfried Stroh (f. 1939) har blotlagt, hvordan latin igennem historien gentagne gange har syntes d dt p grund af reduceret anvendelse, men hver gang er blomstret op i nye sammenh nge. Hans pointe er, at det, vi normalt forbinder med sproglig d d, nemlig grammatisk fastfrysning, og hvorvidt mennesker stadig f des til at tale sproget, netop kan markere et n dvendigt udgangspunkt frem for afslutning: Sproget skal d for at opn ud delig status h vet over tid og sted.
I Indien i midten af det f rste rtusinde e.Kr. var sanskrits forbindelse til ud delighed st rkt eftertragtet. Guptakejserne var historiebevidste herskere, der som noget nyt iscenesatte sig selv som guder p Jorden. P s jler og klipper, der ofte var blevet brugt til indskrifter af tidligere konger, lod de sig - p smukt sanskrit - hylde som alvidende erobrere af hele verden. Guptaernes omfattende nordindiske imperium udm rkede sig ogs ved en avanceret hofkultur p sanskrit, der bandt det hele sammen. Selv om guptakejserne var hinduer, st ttede de ogs buddhismen , og fordi de var m cener for videnskab og litteratur, blev der i deres regeringstid, ud over fikseringen af de store episke v rker, ogs frembragt mange nye og stilskabende v rker p sanskrit.
Livet ved guptaernes og senere kongers hoffer var spundet ind i sindrige regler, b de for regenten og hans f lge. Den ber mte bog om elskovskunst, K mas tra, beskriver s ledes ikke kun, hvordan k nsakten skulle foreg . Lige s vigtigt var det fx, at parterne som forspil kunne underholde hinanden inden for 64 forskellige discipliner fra sang, over vandplaskeri til metalkendskab.
I indisk historie ses Guptatiden som den klassiske periode, inden de muslimske erobringer af Nordindien efter r 1000. Muslimerne medbragte persisk og arabisk som nye prestigesprog, og da litteratur p folkesprogene samtidig voksede frem, dalede sanskrits indflydelse. I dagens Indien er det relativt set meget f mennesker, der kan tale sproget. Af dem findes mange fortsat blandt den religi se og l rde elite. Dog er der, med den s kaldte Spoken Sanskrit-bev gelse , sat et ideologisk projekt i gang for at udbrede et forsimplet sanskrit med tilh rende kultur til alle samfundslag. Bev gelsen er omdiskuteret og sat i forbindelse med den til tider voldelige hindunationalisme , hvis sn vre definition af indiskhed fx ser bort fra de mange millioner muslimske indere.

Angkor Wat refererer til sanskrit-eposset Mah bh rata p mange m der. P templets smukke relieffer kunne de lokale konger fx forbinde deres egne bedrifter med helte og guder, og den monumentale arkitektur fortolkes ofte som symbol p det mytiske bjerg Meru, gudernes bolig.
I Vesten har der de seneste 200 r i perioder v ret stor interesse for sanskrit, og der dukker stadig nye perspektiver op p sproget - fx indologen Sheldon Pollocks (f. 1948) vigtige begreb The Sanskrit Cosmopolis . Hans fokus, ikke p religion, men p sanskrits indlejring i overregionale samfundsforhold og magtrelationer i det f rste rtusinde e.Kr., har fornyet sanskritforskningen. Pollock er kontroversiel, men har samtidig - i lyset af vores egen globaliserede tidsalder - inspireret til bredere forskning i sprogs betydning for at skabe og vedligeholde kosmopolitiske f llesskaber. Dermed indg r de l srevne sanskritord i yogalokalet naturligt i en mere end 3.000- rig, autoritativ - og levende - sproghistorie.
Karsten Johanning
Se ogs | 11. Djengis Khan | 17. Slaget ved Panipat | 32. Saltmarchen |

Qin Shi Huangdi , Kinas f rste kejser, beder guderne om ud delighed. Moderne statue, Qinhuangdao.
05
Kinas samling
221 f.Kr. Det kinesiske navn for Kina betyder Riget i Midten. Men navnet refererede tidligere til mere end t rige og r ber faktisk en historie om et opdelt Kina - m ske endda en historie om tiden, f r Kina blev til. For vores forestilling om et evigt og uforanderligt Kina er i h j grad et produkt af propaganda fra de kinesiske kejsere selv.
Der har altid v ret et Kina, lyder det i den kinesiske tradition, og Kinas historie udg res af en lang r kke dynastier, der r kker fra den mytiske Gule Kejser (regerede fra 2697 f.Kr.) helt frem til imperiets sammenbrud i 1912. Historiske forandringer har v ret forklaret med den s kaldte dynastiske cyklus, hvor hvert dynasti tilskrives en begyndelse pr get af krige og erobringer, en storhedstid med rigdom, fred og fordragelighed, og til sidst et fald for rsaget af korruption og dekadence, hvilket s har givet plads til et nyt dynasti. Denne dynastiske fort lling er stadig den g ngse historie om Kina i danske skoler, og den gengives s gar i Nationalmuseets udstilling, hvor kinesiske genstande grupperes efter dynasti i stedet for efter rstal.
Der er nu flere grunde til at v re mist nksom over for denne historie. For det f rste er den skrevet af historikere t t knyttet til det kejserlige hof og tjener derfor formentlig kejsernes interesser. For det andet finder moderne ark ologer og historikere flere og flere beviser for, at den ikke fort ller hele sandheden. Historien skal m ske snarere ses som en form for propaganda for det kejserlige regime, der, ligesom den kinesiske regering den dag i dag, altid har fors gt at kontrollere sit image . Og et sted, hvor vi tydeligt kan se indflydelsen af denne propaganda, er i historien om Kinas samling i 221 f.Kr. For hvor traditionen fort ller om genskabelsen af et Kina i midlertidigt kaos efter det tidligere Zhoudynastis fald, b r vi nu se det som en mere skels ttende begivenhed: selve skabelsen af det, vi kalder Kina.
I rhundrederne f r Kinas samling var der ikke meget, vi ville kunne genkende som Kina. Perioden er blevet kaldt de stridende staters tid , da den var pr get af n sten uafbrudt krig mellem syv kongeriger, der tilsammen d kkede blot en fjerdedel af nutidens Kina. Med en f llesbetegnelse ben vnte man kongerigerne Zhong-guo , de centrale stater. Hver af disse stater havde deres egne s rskilte traditioner og kultur, blandt andet hver deres skrifttegn, og selv om de naturligvis havde visse kulturelle f llestr k, var de ikke n dvendigvis st rkere end b ndene mellem middelalderens europ iske riger. Igennem flere rhundreder blev en magtbalance opretholdt mellem disse stater, mens de konstante konflikter drev dem til at mobilisere st rre og st rre dele af deres befolkninger til at arbejde for krigsmaskinen, b de som soldater i deres voksende h re og som skatteborgere.

Qin Shi Huangdi br nder b ger og begraver kritikere - et tydeligt tegn p tyranni. P trods af senere kejseres ford mmelse af disse metoder er censur og h rde straffe for kritik ufortr dent blevet videref rt helt frem til i dag. Anonymt maleri fra 1700-tallet.
Balancen mellem de stridende stater endte dog med at blive brudt. If lge traditionen tilskrives det statsmanden Shang Yang (390-338 f.Kr.), der i 361 f.Kr. bragte den filosofiske retning legalisme til kongeriget Qin. Legalismen argumenterede for, at staten skulle styres hensynsl st, fordi strenge love, h ndh vet med passende m ngde pisk og gulerod og uden n de eller hensyn til personers stand, ville f re til en effektiv, og derfor sejrrig, statsadministration. Det f rte til en r kke vidtg ende reformer af Qin, der styrkede staten gevaldigt. Blandt reformerne var efter sigende inddelingen af alle indbyggere i grupper af fem med gensidig overv gning som form l, indf relse af kollektiv straf samt opdelingen af al landbrugsjord i lige store, kvadratiske dele, s alle havde samme pligter og rettigheder. Og efter en l ngere omstillingsperiode blev de afsluttende erobringskrige indledt i 230 f.Kr. af den benh rde, hensynsl se konge af Qin, Ying Zheng (259-210 f.Kr.), som i l bet af bare ni r erobrede de rivaliserende kongeriger t efter t.
I 221 f.Kr. stod Ying Zheng derfor sejrrig tilbage som den eneste konge af de centrale stater, med et imperium vundet ved blod, sved og t rer. Og med en dr m om at skabe et evigt rige gik han i gang med at brede reformer ud til alle sider. If lge traditionen samlede han alle v ben i riget og smeltede dem om til statuer, samlede alle b ger og fik dem br ndt, bortset fra enkelte godkendte v rker, ligesom han beordrede kritiske l rde begravet levende. Ydermere grundlagde han f lles skriftsprog, m ntfod og m leenheder, byggede veje og samlede en r kke forsvarsanl g ved rigernes nordlige gr nser til et gigantisk sammenh ngende forsvarsv rk, Den Kinesiske Mur. Som kronen p v rket omd bte han sig selv til Qin Shi Huangdi, den f rste kejser af Qin , et tydeligt symbol p den orden, han mente ville herske i al evighed.
Men det skulle ikke g , som han ville. Efter elleve r p tronen d de Qin Shi Huangdi, ironisk nok p en rejse med det form l at finde evigt liv. Som en passende afslutning p et liv optaget af erobring blev han begravet med de flere end 8.000 terrakottakrigere, der siden deres fund i 1974 har v ret en af Kinas st rste turistattraktioner. Tronarvingen, passende navngivet den anden kejser af Qin , n ede knap at s tte sig p tronen, f r opr r bredte sig over hele riget. Opr rene f rte hurtigt til kejserens selvmord og imperiets sammenbrud i 207-206 f.Kr.

Nogle af Qin Shi Huangdis soldater. Hver statue blev lavet efter en virkelig soldat og var oprindeligt malet i st rke farver. Mens det meste af terrakottah ren er udgravet, st r selve kejserens grav stadig ur rt.
Dr mmen om et samlet Kina endte nu alligevel med at g i opfyldelse, for kun fire r senere, i 202 f.Kr., lykkedes det en af opr rslederne, en bonde ved navn Liu Bang (256-195 f.Kr.), at generobre hele riget. Igen if lge traditionen lykkedes det Liu Bang at skabe et stabilt rige, fordi han afskaffede den benh rde, totalit re legalisme til fordel for en anden filosofisk tradition, konfucianismen, der lagde v gt p moralsk opf rsel og dydighed frem for barske love. Og Handynastiet, som Liu Bang etablerede, forblev ved magten i mere end 400 r og fortsatte i to rtusinder med at v re et forbillede for, hvordan Kina skulle regeres, p samme m de som det antikke Rom var forbillede for europ erne.

Jet Li i hovedrollen som snigmorder i filmen Hero fra 2002, der handler om et fiktivt mordfors g p Qin Shi Huangdi. Han ender dog med at sk ne Qin Shi Huangdi, da han indser, at m let om t forenet Kina helliger alle midler. Statisterne til filmen blev leveret af den kinesiske h r.
S ledes lyder i hvert fald den traditionelle historie om Kinas samling. Men selv om den overordnede fort lling givetvis indeholder mange sandf rdige elementer, har vi ogs grund til at v re skeptiske. Historien om det hensynsl se Qindynasti er nemlig skrevet af ingen andre end Handynastiets hofhistorikere, som har haft en tydelig interesse i at retf rdigg re Liu Bangs opr r og derfor overdriver Qin Shi Huangdis grusomheder. Den f rste kejser har sandsynligvis v ret hensynsl s, men billedet af et n rmest totalit rt regime med indbyrdes overv gning og tankekontrol kan ikke v re rigtigt. I en tid, hvor det hurtigste transportmiddel var hesten, kan det ikke have v ret muligt at opretholde detaljeret kontrol med et rige s stort som datidens Kina. Der har m ske snarere v ret tale om symbolske handlinger, der skulle vise kejserens ambition om et forenet rige. Selv om Handynastiet kraftigt ford mte Qin, videref rte det mange af de institutioner, der lagde grunden for Kinas samling og fungerede derfor sandsynligvis ikke synderligt anderledes end det tidligere dynasti. P n vigtig m de adskilte Han-kejserne sig imidlertid fra den f rste kejser: De form ede med deres propaganda at skabe et billede af sig selv som gode og retf rdige og derved som de naturlige herskere af Kina.
Fort llingen om det evige Kina kommer ligeledes fra Handynastiets historikere. Som ogs vi har for vane, l ste de deres egen tid langt tilbage i historien og formede derfor Kinas historie i deres eget billede. De tidligere Zhou-konger (1046-771 f.Kr.), hvis indflydelse ikke havde strakt sig langt ud over deres hovedstad, blev nu set som kejsere af et samlet Kina. Og da man p kinesisk ikke skelner mellem ental og flertal, blev navnet Zhong-guo til det, vi kender det som i dag - den centrale stat eller riget i midten.
Nogen vil m ske finde det uretf rdigt, at den f rste kejser fik et s d rligt ry igennem hele levetiden af det imperium, han grundlagde. Det m derfor ses som sk bnens ironi, at hans popularitet f rst er vundet frem, efter at riget br d sammen i begyndelsen af det 20. rhundrede. Det er m ske ikke nogen overraskelse, at Kinas kommunistiske leder Mao Zedong (1893-1976) personligt var positivt stemt over for den f rste kejsers barske ledelsesstil. Mao s Qin Shi Huangdi som en forbilledlig revolution r og brystede sig gerne af at have overg et ham hundredefold.
Ogs i tiden efter Mao er den f rste kejser blevet anskuet mere positivt. Han ses nu som rigets store forener, der med h rd h nd nedbr d fortidens gr nser og skabte det store, centraliserede Kina, vi kender i dag. I den kinesiske storfilm Hero fra 2002, der er st ttet af den kinesiske stat, er den store overraskelse s ledes, at Qin Shi Huangdis prim re m l med erobringerne viser sig at v re at skabe fred i Kina. Kun ved hj lp af centralmagtens benh rde regime kan folket leve i fordragelighed. Tanken kunne n ppe udtrykkes bedre af det kinesiske kommunistpartis politbureau.
Historien om Kinas samling og manden bag tjener alts stadig som et propagandav rkt j for den kinesiske stat. Og det er nok en uundg elig sk bne for en s v sentlig begivenhed, som grundl ggelsen af Kina m siges at v re. For p trods af de talrige uklarheder og fordrejninger, som mere end to rtusinders genfort lling n dvendigvis bevirker, er der ingen tvivl om, at Qin Shi Huangdis bedrifter var imponerende. Med sine erobringer skabte han et imperium, hvis fundament viste sig st rkt nok til at overleve mere end to rtusinder, om end det har forandret sig en del i mellemtiden. P samme m de har mange andre kinesiske kendetegn rod i det kortlivede Qindynasti. Den Kinesiske Mur, de kinesiske skrifttegn, den kinesiske stat - alle har de forandret sig gennem tiden, men det var Qin Shi Huangdi, der gav dem den grundl ggende form, som de stadig har i dag.
Og m ske kan der stadig dukke overraskelser op i fremtiden. F r Qin Shi Huangdis mausoleum blev fundet i 1974, tvivlede mange p fort llingerne om dets pragt. Men med udgravningen af terrakottakrigerne viste virkeligheden sig at overg fantasien. Store dele af mausoleet er uudforsket den dag i dag, og kinesisk ark ologi oplever for tiden en opblomstring p niveau med landets konomiske v kst. Man kan derfor roligt regne med, at historien om Kinas samling vil blive ved med at forandre sig i fremtiden, som den har gjort i tiden f r.
Lars-Emil Nybo Nissen
Se ogs | 11. Djengis Khan | 21. Opiumskrigen | 40. Kulturrevolutionen i Kina |

Augustus-statue fundet ved Prima Porta nord for Rom. P brystpanseret modtager en romersk soldat et felttegn, dvs. kendem rke, fra en overvunden barbar. Augustus udvirkede ved diplomati, at romerne fik felttegn tilbage, som Partherriget havde erobret ved et slag i 53 f.Kr.
06
Augustus og Den romerske fred
27 f.Kr. Efter mordet p Julius C sar i 44 f.Kr. blev hans adoptivs n, den kun 19- rige Octavian, kastet ind p den politiske scene og k mpede sig vej til magtens tinde, og under navnet Augustus blev han Romerrigets f rste kejser. I hans regeringstid begyndte Pax Romana eller Den romerske fred, som den ofte kaldes. Den varede i ca. 200 r og sikrede Roms ubestridte position som politisk og kulturel stormagt.
Nord for Rom, i landskabet Umbrien, ligger byen Perusia , eller Perugia, som den kaldes i dag. Ark ologiske levn herfra danner et billede af en by i rivende udvikling i tiden omkring det f rste rhundredes begyndelse og indvarsler begyndelsen p Den romerske fred, en fred, der skulle komme til at vare fra 31 f.Kr. til 180 e.Kr. Sm og store marmorstykker vidner om pr gtige offentlige bygningsv rker, og navnet p Roms f rste kejser, Augustus, dukker op overalt. De massive investeringer i forsk nnelsen af Perusia var ansporet af Gajus Julius Caesar Octavianus (63 f.Kr.-14 e.Kr.) eller Augustus, som han nu kaldte sig. P sit d dsleje skal Octavian have sagt om Rom, at han fandt en by af teglsten, men efterlod sig en by af marmor . Det samme gjaldt tilsyneladende Perusia. I rb dig taknemmelighed omd bte byens borgere deres by til Augusta Perusia, og ved hans d d rejste de en helligdom for den nu guddommelige kejser og velg rer og hyldede ham som byens grundl gger.
Synet p Octavian havde ikke altid v ret s positivt i Perusia. Graver man lidt ned i historien, dukker der en anden historie frem, fra rene f r Octavian kunne kalde sig enehersker i Rom. Fra disse lag stammer et lille mandelformet blyprojektil, som er et drabeligt v ben, n r det sendes gennem luften med en l derslynge. Romerske h re bar disse med sig i titusindvis med henblik p at bl dg re selv st lsatte modstandere med en d delig kugleregn forud for det endelige angreb. Projektilet fra Perusia b rer en trodsig besked, skrevet af en soldat, der i 41 f.Kr. satte sig op imod Octavian. Den lyder: Peto Octaviani culum - der oversat betyder: Jeg er p vej til Octavians r v .

Pave Frans (f. 1936) er som den f rste pave g et p Twitter. Han g r det under navnet @pontifex, der stammer fra titlen p et vigtigt pr steembede, pontifex maximus, som b de Augustus og mange senere romerske kejsere udfyldte.
Den blot 19- rige Octavian var f r tidligere, i 44 f.Kr., pludselig blevet kastet ind p den politiske scene. Hans grandonkel, den ber mte Gajus Julius C sar (100 f.Kr.-44 f.Kr.), var blevet myrdet af en gruppe unge romerske aristokrater, og da C sars testamente blev bnet, indeholdt det - til manges overraskelse - et nske om at adoptere Octavian.
Octavian arvede nu b de C sars navn og et vidtforgrenet netv rk og gik straks i gang med at rejse en h r. Sammen med C sars h jre h nd, Marcus Antonius (83 f.Kr.-30 f.Kr.), nedk mpede han den h r, som Gajus Julius C sars mordere, Brutus (85 f.Kr.-42 f.Kr.) og Cassius (ca. 88 f.Kr.-42 f.Kr.), havde samlet ved Filippi i det nord stlige Gr kenland . Da st vet havde lagt sig, delte Octavian og Antonius det enorme romerske rige imellem sig. Antonius tog sig af den stlige del: Gr kenland, Lilleasien, Egypten og Levanten, mens Octavian tog sig af den vestlige: Italien, Gallien, Spanien og det nordlige Afrika . I en kort periode derefter var der fred, men f af datidens mennesker kan have v ret i tvivl om, at et opg r mellem Antonius og Octavian var forest ende.
Det blev Antonius kone Fulvia (ca. 83 f.Kr.-40 f.Kr.) og hans bror Lucius (1. rh. f.Kr.), der l snede de f rste skud. I 41 f.Kr. rejste de to en h r i h b om at erobre Rom p Antonius vegne, men de blev hurtigt tr ngt i defensiven og forskansede sig til sidst i Perusia . Octavian belejrede i m nedsvis byen, der snart kom til at lide under mangel p f devarer. Byens slaver blev derfor hurtigt forment adgang til mad og d de som fluer. Gentagne fors g p at bryde belejringen bidrog til d dstallet og ikke meget andet. Da alt h b om hj lp var ude, overgav Lucius og Fulvia sig sammen med deres soldater til Octavian. Den senere kejser gav soldaterne en reprimande, og Lucius og Fulvia blev taget til n de, men byen slap ikke s billigt.
De f rende borgere, som udgjorde byens r d, blev omg ende henrettet, og byen blev br ndt ned til grunden. Det endelige opg r mellem Octavian og Antonius kom f rst i 31 f.Kr. Det skete i et s slag ud for Actium p Gr kenlands vestkyst, hvor den besejrede Antonius og hans allierede, den gr sk-egyptiske dronning Kleopatra (69-30 f.Kr.), efterf lgende begik selvmord. Men enden p Antonius blev ikke enden p Octavians problemer. Krigen var vundet, men hvad med freden?
Som dreng og ung mand havde Octavian oplevet den seneste borgerkrig p n rmeste hold. Hans grandonkel C sar havde vundet b de ry og rigdom som romersk general i provinsen Hispania. Og gennem en alliance med de to f rende romerske generaler, Gn us Pompejus (106-48 f.Kr.) og Marcus Licinius Crassus (115-53 f.Kr.), blev C sar udpeget til statholder i Roms galliske provinser, Gallia Cisalpina, i dag det nordlige Italien, og Gallia Transalpina, den franske Middelhavskyst, for en periode p fem r - en uh rt lang embedsperiode. Kort tid efter sin ankomst p begyndte C sar en relang erobringskrig, der skubbede provinsernes gr nser frem til Atlanterhavet i vest og nord og til Rhinens bred i st.

SPQR, Senatus populusque romanus, eller senatet og det romerske folk , holder stadig ved som betegnelse for den offentlige vilje. Her udtrykt p et kloakd ksel, der viser viljen til at forsyne borgerne i Rom med moderne sanitet.
Romerrigets prestige voksede p den m de, og de personlige loyalitetsb nd mellem soldat og feltherre var blevet knyttet endnu t ttere. Snart stod C sar i spidsen for en betydelig privat h r, som var parat til at f lge sin general og velg rer, s l nge maverne var fulde og plyndringsmulighederne rigelige. C sars succes blev dog for meget for rivalerne hjemme i Rom. Med st tte fra generalen Pompejus befalede senatet C sar at afm nstre sine soldater og vende hjem til Rom som privatperson. C sar skulle ikke nyde noget. I stedet mobiliserede han sin h r og marcherede med sine soldater l ngere ned i Italien og startede endnu en romersk borgerkrig, der efter rs blodige kampe endte med, at C sar stod alene tilbage med magten.
Med Antonius d d i 30 f.Kr. stod Octavian nu alene tilbage, pr cis som hans grandonkel havde gjort. Hvis C sars milit re bedrifter udgjorde et forbillede for Octavian, m hans endeligt have indeholdt en advarsel. Efter at have ryddet al modstand af vejen lod C sar sig v lge som dictator for livstid. Dette embede gav indehaveren noget n r ubegr nset magt og tildeltes derfor kun sj ldent og kun for korte perioder med akutte trusler mod Rom. Det er uvist, hvordan C sar forestillede sig Roms fremtid og sin egen plads i den, men dictator for livstid blev han kun i en m neds tid.
Octavian valgte en anden vej efter Antonius d d. P overfladen skulle alt v re ved det gamle. Den romerske republik under ledelse af senatet var genoprettet. Men inden senatet igen kunne overlades styret, gav Octavian det rv rdige r d en blodtilf rsel af nye medlemmer, hvis loyalitet han kunne regne med. S ledes reorganiseret overlod Octavian roret til senatet igen og frasagde sig sine tilranede bef jelser. Bevidste om deres rolle i Octavians nye skuespil og ivrige efter at spille den til perfektion b nfaldt forsamlingen Octavian om, at han i det mindste beholdt ansvaret for provinserne Gallien, Spanien og Syrien . Hovedrolleindehaveren accepterede, modvilligt, naturligvis. Valget af disse tre provinser var dog ikke tilf ldigt, for langt de fleste af Roms soldater befandt sig i netop disse provinser. Potentielle udfordrere skulle afsk res alle muligheder for at g re C sar og Octavian kunsten efter. Gennem resten af sin levetid holdt Octavian Rom i dette jerngreb, og efter hans d d overtog arvinger kommandoen over h rene.
Octavian reformerede ogs administrationen af det romerske imperium og indsatte loyale st tter i vigtige embeder. Blandt de vigtigste tiltag var en reorganisering af skattesystemet, der kr vede, at al verden skulle skrives i mandtal. Resultatet var en komplet transformation af det romerske imperium, hvorved stadig flere bef jelser samledes hos n mand. Formelt var denne mand blot princeps , den f rste blandt ligem nd, om end han af det behagesyge senat snart, i 27 f.Kr., ogs fik titlen Augustus, der betyder den oph jede .
Resultatet blev den lange fredsperiode, men Den romerske fred var dog fredeligst set fra romernes eget synspunkt. Ved imperiets gr nser fortsatte erobringerne, og opr r blev sl et ned med h rd h nd. Men for romerne blev den begyndelsen p den 200 r lange periode med fred og fremgang, og tiden blev et h jdepunkt for romersk kunst, litteratur og arkitektur.
Selv om borgerkrigene senere vendte tilbage og blev suppleret med invasioner nordfra, viste det romerske kejserrige, som Octavian grundlagde, sig levedygtigt i mange rhundreder. Den stlige del af imperiet, ogs kaldet Det stromerske Rige, bestod frem til Konstantinopels fald i 1453. I vest faldt imperiet fra hinanden i 476, men dr mmen overlevede. I 800, efter at have underlagt sig store dele af det vestlige Europa, genoplivede Karl den Store (ca. 747-814) imperiet. Han lod sig krone i Rom som romernes kejser og tog ved samme lejlighed ogs titlen Augustus . Hans arvinger holdt fast i titlen som romerske kejsere frem til 1806, hvor den sidste tysk-romerske kejser abdicerede efter et nederlag til Napoleon Bonaparte (1769-1821), der netop havde ladet sig krone som kejser med paven selv som tilskuer.

I rhundrederne op til Augustus magtovertagelse opn ede romerske h re overalt i Middelhavsomr det en betydelig dominans p slagmarken. De romerske legioners succes har fascineret verden lige siden, og livet som weekendlegion r frister stadig flere milit r- og historieentusiaster.
Den romerske kirke var selv blandt imperiets arvinger. Oprindeligt var den kristne kirke i Rom blot en af flere menigheder, som i den sidste halvdel af det f rste rhundrede blev grundlagt i byer rundt omkring i Romerriget. Men som hjemmeh rende i Middelhavsverdenens politiske og kulturelle centrum fik kirken i Rom og dens biskop hurtigt s rstatus blandt de kristne menigheder. S selv om paven i dag kun er statsoverhoved for den knap halve km 2 store Vatikanstat, er han ndeligt overhoved for 1,3 mia. katolikker, hvoraf omtrent 170 mio. bor i det tidligere romerske rige. Som et ndeligt kristent imperium eksisterer Romerriget alts den dag i dag.
Christian Ammitzb ll Thomsen
Se ogs | 07. Korsf stelsen | 13. Erobringen af Konstantinopel | 38. Romtraktaterne |

Korsf stelse som henrettelsesmetode oph rte, efter at kristendommen i 300-tallet blev en lovlig religion i Romerriget . Men f rst omkring r 1000 udviklede billedet af den lidende Kristus p korset sig som almindeligt symbol for kristendommen.
07
Korsf stelsen
Ca. r 30 De historiske kendsgerninger omkring Jesus af Nazaret begr nser sig stort set til, at han har levet. Meget er fortalt i Bibelen fra hans f dsel i Betlehem til hans korsf stelse og d d i Jerusalem . Men det er ikke til at afg re, om noget af det er sandt. Evangeliernes rinde var nemlig ikke at give en pr cis skildring af Jesus liv og d d, men at forkynde troen p opstandelsen.
Romerne henrettede Jesus (ca. 4 f.Kr.-ca. 30 e.Kr.) som opr rer. I hvilket r det skete, er meget usikkert, ligesom det pr cise r for Jesus f dsel er ukendt. Muligvis blev Jesus korsf stet efter pres fra Jerusalems j diske pr steskab, der ans ham for at v re gudsbespotter ved at kalde sig Guds s n. Korsf stelse var en straffemetode, som romerne mente var nedv rdigende, og som i kombination med den smertefulde og langsomme d d skulle virke afskr kkende. Straffen blev typisk anvendt mod opr rere. I forbindelse med nedk mpelsen af den romerske gladiator Spartacus slaveopstand i 71 f.Kr. skal mange tusinde af hans tilh ngere v re blevet korsf stet. Nogle af detaljerne fra Det Nye Testamente om Jesus korsf stelse stemmer overens med praksis, blandt andet den forudg ende piskning, og at den korsf stede var n gen, er indirekte beskrevet i evangelierne ved, at de romerske soldater trak lod om hans t j. Andre detaljer i evangelierne skal vise, hvordan Jesus blev h net, fordi han angiveligt udgav sig for at v re j dernes konge. De romerske soldater gav ham derfor en tornekrone p hovedet, hvorefter de spyttede p ham og lagde sig p kn og tilbad ham , som det hedder i Markusevangeliet.
Jesus blev korsf stet og d de langfredag, men hans tolv n rmeste tilh ngere, disciplene, troede p , at Jesus p skedag, der var den tredje dag efter korsf stelsen, opstod fra de d de, og at han derp viste sig for dem. De opfattede nu Jesus som Kristus eller Messias, der var sendt fra Gud for at frelse menneskeheden forud for verdens n rt forest ende undergang, hvor alle d de skulle genopst . Og det var deres opgave at sprede eller forkynde dette budskab. De f rste menigheder, der herefter dannede sig i det stlige Middelhavsomr de og i Rom, skabte ikke en egentlig kirkeorganisation, blandt andet fordi de troede, de levede i de sidste tider. Men tiden gik. Og nye generationer af kristne begyndte hen mod slutningen af det 1. rhundrede at indstille sig p at vente l nge. De dannede derfor kirkesamfund med pr ster og biskopper, og der opstod et behov for at f skrevet bev gelsens historie og l re ned. Gennem en lang udskillelsesproces f rte det til, at nogle af teksterne blev autoritative eller kanoniske i form af Det Nye Testamente i sidste halvdel af 300-tallet.
Det Nye Testamentes skrifter udgjorde kun en meget lille del af den kristne litteratur, der blev produceret i de f rste rhundreder efter Jesus d d. De s kaldte kirkef dre arbejdede samtidig som de f rste egentlige teologer videre med at definere og systematisere den kristne l re. I den proces blev en lang r kke andre kristne skrifter og synspunkter defineret som k tterske af den kirke, som nu fors gte at betegne sig som katolsk, alts universel eller mainstream. Uenighederne gik blandt andet p opfattelsen af Guds v sen, og hvorvidt den Jesus, der d de p korset, var menneske, gud eller begge dele. Nogle af de tidlige kristne retninger mente, at Jesus som guddommelig ikke kunne d . Det korsf stede legeme var en tom skal, ligesom opstandelsen ikke kunne g lde for den urene materie, kroppen, men kun for den rene sj l. Enighed blev det ikke nemmere at n frem til, for ikke blot var Jesus to naturer, den menneskelige og den guddommelige. Guddommen var samtidig en treenighed af Gud, Kristus og Hellig nden. Hvordan dette og meget andet i den kristne l re skulle forklares, gav anledning til kirkestrid, k tterforf lgelser og almindelig forvirring i befolkningerne igennem rhundreder.

Kejser Konstantin den Store var den f rste romerske kejser, der blev kristen. Han havde i r 313 standset forf lgelserne af de kristne, men selv lod han sig f rst d be p sit d dsleje i r 337.
Ved udgangen af det 2. rhundrede havde kristendommen spredt sig vestp i Romerriget , og der var menigheder fra Kartago i Nordafrika over Lyon i Gallien til K ln i nord. Kristendommens budskab om frelse kunne appellere til alle uanset etnisk eller socialt tilh rsforhold. Menighedernes omsorg for fattige og syge var med til at udbrede kristendommen blandt dem, men den fik ogs tag i h jere sociale lag. Omkring r 200 havde den endda fundet tilh ngere blandt romerske senatorer.

For at tage del i Jesus lidelser lader frivillige p Filippinerne sig hver p ske kortvarigt korsf ste med s m gennem h nder og f dder. Billedet viser den danske stuntmand Lasse Spang Olsen, der i 2014 deltog i begivenheden.
Romerriget var gennemg ende tolerant over for de forskellige religioner og kulter, som blev dyrket i dets forskellige egne, s l nge de ikke blev anset for at udg re en politisk trussel mod staten. Det religi se grundlag var f rst og fremmest de gamle olympiske guder, men genfortolket med romerske i stedet for gr ske navne. Efter indf relsen af det romerske kejserd mme i 27 f.Kr. blev ogs kejserens person guddommeliggjort, og der blev skabt en kult omkring ham. Ved at deltage i denne kult gav rigets indbyggere deres opbakning til b de guderne og staten. Det kom ikke kun an p indre tro, men ogs p en praktisk-religi s adf rd, og det hindrede derfor ikke indbyggerne i at deltage i andre religi se f llesskaber ved siden af, hvis de havde behov for det. For de kristne forholdt det sig ikke s dan. For dem var der kun den kristne Gud, og det kunne ikke komme p tale at ofre til statuer af gr ske guder eller kejseren. Dermed kom de kristne p kollisionskurs med myndighederne.
S l nge de kristne menigheder var sm , fl j de under kejsernes radar, men sporadiske forf lgelser og blodbad fandt sted, blandt andet i r 64 under kejser Nero (37-68 e.Kr.). Til geng ld blev der ikke udstedt et dekret om systematiske forf lgelser, og under de efterf lgende kejsere var det i vid udstr kning op til de enkelte provinsers statholdere at afg re, hvor stort et problem de kristne udgjorde. Det ndrede sig i 250, hvor kejser Decius (ca. 201-251) indf rte omfattende kontrol af, at alle rigets borgere, og formentlig ikke kun de kristne, ofrede til guderne . De, der ikke efterkom kravet, blev truet med f ngsel, tortur og henrettelse. Mange kristne gav efter for kravet, men mange andre stod fast p deres tro. De gik martyrd den i m de og lod sig hellere de af vilde dyr i det lokale amfiteater, end de ville frafalde deres overbevisning. Martyrd den var en vigtig identitetsskabende faktor i den tidlige kristendom og blev direkte ops gt af fanatikere, der s gte et lidelsesf llesskab med den korsf stede Kristus, ligesom kirken dyrkede martyrerne som helgener. Dele af forf lgelserne havde derfor den modsatte effekt af den forventede, fordi martyrerne blev beundret og skaffede nye kristne tilh ngere.
Efter nogle r stilnede forf lgelserne af for siden at blive genoptaget med stor brutalitet kort efter r 300. Imidlertid afbl ste kejser Galerius (ca. 250-311) p sit d dsleje forf lgelserne. Tilsyneladende mest af den rsag, at de ikke virkede, for ligesom ukrudt ikke let forg r, s viste det sig frugtesl st at f kristendommen til at forsvinde. Der var simpelthen for stor en del af befolkningen, der var blevet kristne. S var det bedre, hvis man kunne f dem til at st tte kejserd mmet, som var h rdt presset b de af ydre fjender og af opl sning indefra. Kristendommen gik derfor fra at v re forfulgt til at blive statsanerkendt i 313 under Konstantin den Store (272-337). Og kristendommen blev nu sidestillet med alle andre religioner.
Konstantin begyndte endog at favorisere kristendommen ved store kirkebyggerier, og han lod sig til sidst ogs d be. I Jerusalem opf rte han en kirke p det sted, hvor man forestillede sig, at korsf stelsen og Jesus gravl ggelse havde fundet sted. Snart blev det fortalt, at man havde fundet Jesus kors, ja tilmed tornekronen, og Gravkirken blev til et vigtigt valfartssted. Selve korssymbolet udviklede sig herefter til at v re helt centralt for kristendommen, og af hensyn til de kristne forb d Konstantin korsf stelse som henrettelsesmetode. I de f rste rhundreder efter Kristi d d lagde kirken dog mere v gt p ideen om opstandelsen end p billedet af den korsf stede gudss n. I den tidlige kirke var det billedet af Kristus som besejrer af d den, der blev gengivet. Krucifikset, den i kirkekunsten velkendte gengivelse af Kristus p korset, h rer middelalderen og nyere tid til.
Favoriseringen af kristendommen f rte i 380 til selve det kristne romerske kejserd mme, da kejser Theodosius (347-395) gjorde kristendommen til lovbefalet religion for alle indbyggere. Hermed var det slut med religionsfriheden . I de f lgende r blev udryddelse af ikkekristen gudsdyrkelse sat i v rk, og den type forf lgelser, de kristne f r havde lidt, ramte nu den vrige befolkning. Selv om de ikkekristne gjorde modstand, og der fortsat var uenigheder i de kristnes egne r kker, var den officielle romerske statskirke i en rr kke efter 380 katolsk i betydningen, at den omfattede alle kristne i riget. Men det kom ikke til at vare ved. Den politiske deling af kejserd mmet i 395 i et st- og et Vestromersk Rige rummede ogs kimen til en fremtidig kirkelig opsplitning. I st kom kirken under ledelse af patriarken i rigets hovedstad, Konstantinopel , og blev til den ortodokse kirke. I vest fortsatte kirken under ledelse af biskoppen i Rom - eller paven, som han blev kaldt (p latin papa , dvs. fader).

Korsf stelse er i moderne tid blevet brugt som et let genkendeligt billede p det gode og det onde. Her p en propagandaplakat fra 1. Verdenskrig , hvor en amerikansk soldat korsf stes af en tysk soldat.
En vigtig konsekvens af Theodosius skabelse af statskirken i 380 var, at kirken blev k det sammen med den politiske magt. Da der efter Det Vestromerske Riges undergang i 476 ikke l ngere var nogen kejser i Rom, kom pavestolen til at se sig selv som videref rer af det romerske imperiums autoritet. Resultatet var en kontinuerlig styrkekamp mellem kirke og konger gennem hele middelalderen , mens der samtidig p gik en kamp inden for kirken om retten til at definere den rette l re. Udgr nsningen af dem, der spredte falske l rdomme, og ligesom Jesus p korset m tte d for deres overbevisning, fortsatte ufortr dent. Kirkeopsplitningens tid var heller ikke overst et, hvilket reformationsbev gelserne i 1500-tallet klart viste.
Hvis j derne havde henrettet Jesus, var han i henhold til deres love blevet stenet og ikke korsf stet. I dag er det vanskeligt at forestille sig den kristne kirke uden korset som symbol, og hele den vestlige kunsthistorie havde v ret meget anderledes uden Jesus p korset. Korsf stelsen blev ogs afg rende, fordi den gav en s rlig dimension til Jesus lidelseshistorie, som i ca. 2.000 r har v ret en hj rnesten i den kristne tro.
Morten Fink-Jensen
Se ogs | 06. Augustus og Den romerske fred | 09. Kalifatet | 16. Den Westfalske Fred |

M nens Pyramide set fra trappen p vej mod toppen af Solens Pyramide, og i baggrunden anes det hellige bjerg Cerro Gordo. M nens Pyramide blev formentlig bygget som en menneskeskabt udgave af netop dette bjerg.
08
Teotihuacans storhedstid
350 En af det moderne Mexicos mest ber mte og mest bes gte ruiner fra tiden f r spaniernes ankomst er Teotihuacan. Allerede i 300-tallet var den en af de st rste byer i verden, og dens indflydelse rakte fra det nordlige Mexico og s langt sydp som til Guatemala og Honduras. Den enorme ruinby er ikke mindst kendt for sine tre store tempelpyramider og et v ld af farvestr lende v gmalerier i paladser og templer. I de sidste 20 r har ark ologer foretaget udgravninger i M nens Pyramide og Den Fjerkl dte Slanges Pyramide og gjort fund, der kaster nyt lys over dele af byens historie.
M nens Pyramide blev f rste gang opf rt i 100-tallet, men med j vne mellemrum blev den renoveret og bygget st rre, m ske som led i nye herskeres tronbestigelser. S vidt vi ved, havde tempelpyramiden intet med M nen at g re, men m ske snarere med nogle af byens vigtigste guder og det regerende dynasti. Omkring r 350 blev en ny og betydeligt st rre udgave af pyramiden indviet med en r kke ofringer af rne og ulve, dyrebare genstande s som jadefigurer og -smykker samt h jtst ende mennesker, der m ske var krigsfanger fra fjerne egne. Pyramiden var nu n sten fordoblet i st rrelse og n ede dermed n sten sin endelige st rrelse p 130 x 156 meter og en h jde p 43 meter.
Offergaverne, som ark ologer fandt i rene 1998-2004, markerede begyndelsen p en 100- rig periode, som man betegner som Teotihuacans storhedstid. Mellem 350 og 450 n ede byen s ledes sin st rste udstr kning, havde mere end 150.000 indbyggere og var hovedstad i et vidtstrakt imperium, der strakte sig helt til mayaomr det i det nuv rende Guatemala. Fra toppen af M nens Pyramide kan man i dag skue ud over den gamle storby. For foden af pyramiden str kker en fire kilometer lang vej (i dag kendt som De D des Vej ) sig, og den brede boulevard udg r hovedaksen i byen. Mod vest troner den enorme Solens Pyramide, der allerede i 200-tallet stod f rdigbygget, og l ngere borte, i den sydlige ende af byen, ses Den Fjerkl dte Slanges Pyramide, byens tredjest rste tempelpyramide. Spredt mellem de store monumentale bygningsv rker anes resterne af de utallige beboelseskomplekser, som husede teotihuacanere af vidt forskellig social og konomisk status og af forskellig etnisk herkomst. Teotihuacan var nemlig ikke blot den f rste storby i Amerika, den var ogs den f rste multikulturelle by p kontinentet.

N r M nens Pyramide ligger et af Teotihuacans paladser, kendt som Quetzalpapalotl ( quetzal-(sommerfugl)-paladset ) efter de velbevarede stenrelieffer af fugle med sommerfugletr k. S danne fornemme boliger var forbeholdt byens verste elite.
Ark ologer ved endnu ikke meget om byens allertidligste historie, men vi ved, at Teotihuacan omkring r 200 f.Kr. var en af de st rste landsbyer i Mexicodalen. Som de vrige tidlige kulturer i Mesoamerika var Teotihuacan en agerbrugskultur baseret p majs, b nner, squash og en lang r kke andre afgr der, blandt andet chili og avocadoer. I begyndelsen af det f rste rhundrede e.Kr. begyndte byen at tage den form, vi kender i dag. Det formodes, at befolkningstallet voksede markant pga. tilflyttere fra andre egne, og snart p begyndtes de store bygningsarbejder, der f rst viste sig i skikkelse af Solens Pyramide (220 x 230 m og 65 m h j). Ark ologer antager, at hele byens grundplan har v ret planlagt fra begyndelsen, formentlig anlagt efter kosmologiske principper og gennemf rt under ledelse af en karismatisk og st rk hersker. De D des Vej er s ledes anlagt i en nordlig-sydlig retning, og Solens Pyramide vender mod vest, med den opadstigende Sol bag sig.
Selv om Solens Pyramide givetvis har haft med ild, Solen og dens skabelse at g re, er den ogs knyttet til oprindelsesmyter. Under pyramiden findes en lang tunnel - en menneskeskabt hule - der ender i fire sm kamre. Fra blandt andet aztekerne ved vi, at s danne huler var knyttet til forestillinger om menneskets oprindelse, og man mente, at de f rste mennesker blev skabt i huler, som de udvandrede fra. M ske hulen her var en gengivelse af netop dette hellige sted. Ogs under Den Fjerkl dte Slanges Pyramide er der fundet en hule, dog kun med tre kamre for enden. Tunnelen er blevet udgravet gennem de sidste 10 r, og den har vist sig at rumme tusindvis af v rdifulde genstande, m ske ofret til Den Fjerkl dte Slange, et overnaturligt v sen knyttet til vind og regn, som pryder pyramidens velbevarede facade. Hverken her eller i de to andre store pyramider har man fundet herskergrave, hvilket antyder, at Teotihuacans konger, ligesom deres aztekiske efterkommere, blev kremeret snarere end gravlagt.
Langs De D des Vej , som aztekerne senere navngav vejen, voksede beboelseskomplekser efterh nden frem, og de bredte sig over et omr de p omkring 20 km . Ark ologer har fundet flere end 2.000 af disse komplekser, som hver typisk husede mellem 60 og 100 personer. De mindste er p omkring 500 m , de st rste helt op til 3.600 m og dermed deciderede paladser. Det er disse et-etages bygninger, der fik luft og lys via bne patioer, der g r Teotihuacan til den nye verdens f rste egentlige storby. Flere af de bedrestillede borgeres boliger var udsmykkede med smukke, farverige v gmalerier, der forestiller guder, mytologiske scener, pr ster og krigere. V gmalerierne rummer ogs eksempler p Teotihuacans skriftsystem, som det faktisk endnu ikke er lykkedes forskere at dechifrere.

Overalt i Teotihuacan har ark ologer udgravet farvestr lende v gmalerier. Her en detalje, der viser et helligt bjerg med en hule, hvorfra en kilde springer og vander de omkringliggende marker. De sm menneskefigurer bader, synger og beder.

I dag er s rligt Solens Pyramide blevet et popul rt pilgrimsm l for nyreligi se grupper, specielt omkring for rsj vnd gn, hvor mere end 1 mio. mennesker bes ger Teotihuacan. Her ses tilrejsende i b n foran det n sten 2000 r gamle bygningsv rk.
Kun et par h ndfulde af beboelseskomplekserne er udgravet, men nogle ser ud til at have v ret beboet af storfamilier, mens andre har v ret hjemsted og v rksted for folk besk ftiget med s rlige erhverv, fx keramikarbejde, fremstilling af redskaber af obsidian (vulkansk glas) og forarbejdning af de ressourcer, der blev bragt til byen b de fra markerne omkring Teotihuacan og luksusvarer fra fjerne egne, blandt andet jaguarskind, fjer fra tropiske fugle, kakao og bomuld. Endelig ved vi, at nogle beboelseskomplekser var beboet af folk fra andre egne af Mesoamerika. S ledes boede der zapotekere t sted, mayaer et andet sted og folk fra det vestlige Mexico et tredje sted. De var integrerede i Teotihuacan-staten, men bevarede alligevel flere af deres kulturelle s rtr k. Pr cis som man ser det i dag i Chinatown i London eller Little Italy i New York .
I rene efter 350 voksede Teotihuacans indflydelse i Mesoamerika voldsomt, og fra hovedsageligt at have kontrolleret det centralmexicanske h jland, begyndte herskerne via en r kke milit re erobringer at indlemme fjerntliggende byer og omr der. Resultatet var formentlig det st rste imperium i hele Mesoamerikas 3.000- rige historie. Der dukker hele tiden nye vidnesbyrd op om milit re erobringer i Golfkystegnene, i det vestlige Mexico og ogs i mayaomr det, hvor vi fra hieroglyfinskriptioner ved, at storbyen Tikal i r 378 led et nederlag til Teotihuacan. ret efter blev en s n af Teotihuacans dav rende hersker Jatz o m Kuy ( Spydkaster Ugle , regerede 374-439) indsat p tronen i Tikal. Den markante udvidelse af M nens Pyramide i rene omkring 350 skal formentlig ses som en direkte afspejling af byens nyvundne dominans og de rigdomme, der str mmede ind. Da den nye udgave af M nens Pyramide blev indviet, blev der blandt andet ofret 18 mennesker, og deres afhuggede hoveder blev lagt i en form for offerdepot. Derudover blev tre fremmede individer af h j status placeret i en s rlig grav, og fund af jadegenstande samt analyser af deres knogler og t nder antyder, at de muligvis kom fra mayaomr det. M ske var de krigsfanger af us dvanlig h j rang.
Teotihuacan-imperiets storhedstid var dog kortlivet, og i midten af 500-tallet blev hovedstaden ramt af voldsomme h ndelser. Flere af de vigtigste bygninger og templer blev br ndt ned, og skulpturer blev delagt med stor ih rdighed. Da der ikke er noget, der tyder p en udefrakommende fjende, g tter forskere p , at der m ske var tale om et opr r anf rt af en befolkning, der nu havde f et nok af at skulle deltage i de evige krigstogter, de hyppige skatteopkr vninger og en stadigt dalende levestandard i storbyens t tbeboede kvarterer.
Selv om Teotihuacan gradvist blev forladt i 600-700-tallet, blev en begr nset del af den tidligere s enorme by ved med at v re en fungerende landsby. Ogs aztekerne havde i 1400-1500-tallet en bos ttelse her. Aztekerne havde dog ingen pr cis erindring om, hvem og hvorn r ruinbyen stammede fra, og den blev en del af aztekernes mytologi. De troede, at byen var skabt og beboet af guder, og at det var p toppen af Solens Pyramide, at guderne, ved at ofre sig selv, havde skabt den f rste sol og dermed tidens og verdens begyndelse. Selve navnet Teotihuacan er ogs aztekisk og kan overs ttes som stedet, hvor Solen eller guderne blev til .
Efter den spanske erobring af Mexico i f rste halvdel af 1500-tallet henl Teotihuacan som en ruin op igennem kolonitiden, og tr er, marker og sm landsbyer kom efterh nden til at d kke det meste af byen. I starten af 1900-tallet, og s rligt i k lvandet p den mexicanske revolution (1910-ca. 1920), fik Teotihuacan en central rolle i den voksende historiske og ark ologiske interesse for Mexicos fortid, og store udgravnings- og restaureringsprojekter tog deres begyndelse. I dag er Teotihuacan p UNESCO s liste over verdenskulturarv, en af Mexicos allerst rste turistattraktioner og den mest bes gte af landets mange ruinbyer. Flere af de gamle bygninger, ikke mindst Solens Pyramide, har endvidere f et en fornyet betydning som et helligt pilgrimssted for forskellige nyreligi se bev gelser, der mener, at pyramiden giver adgang til s rlige velg rende energier.
Jesper Nielsen
Se ogs | 02. Den kvindelige farao | 14. Vejen til Amerika |

Muhammed d r i Abu Bakrs sk d. Dermed understreges det legitime i Abu Bakrs magtovertagelse. Ofte, men ikke altid, i den islamiske kunst afbildes Muhammed tilsl ret. Illustrationen er fra 1600-tallet.
09
Kalifatet
632 Kalifat kommer af det arabiske kalif , der betyder stedfortr der eller efterf lger, n rmere betegnet efterf lger til profeten Muhammed. Da Muhammed d de i 632, tog en af hans svigerf dre, Abu Bakr , resolut magten. Muhammeds magtomr de omfattede det meste af Den Arabiske Halv , men under efterf lgerne voksede riget voldsomt. Samtidig udviklede kalifatet sig ogs konomisk, politisk og kulturelt.
Siden 1700-tallet har mange vesterl ndinge, fra den tyske forfatter Johann Wolfgang von Goethe (1749-1832) til den britiske filosof Bertrand Russell (1872-1970) haft et positivt og romantisk syn p kaliffens rige fra dets begyndelse i 600-tallet og nogle rhundreder frem. Perioden betragtes som den arabiske kulturs guldalder. For troende muslimer st r den tidlige islamiske historie ogs i et gyldent lys, men mest fordi den anses for at have v ret baseret p en ren og ukorrumperet form for islam.
For at forst den vestlige fascination af den tidlige islam m man f rst og fremmest huske p , at 1001 nats eventyr i begyndelsen af 1700-tallet blev oversat fra arabisk til fransk og efterf lgende til en r kke andre europ iske sprog. Det fortryllende og vidunderlige milj i eventyrsamlingen har romantisk indstillede europ ere lige siden fors gt at identificere i den virkelige islamiske historie. For ldre kulturhistorikere som fx danskeren Hartvig Frisch (1893-1950) stod 1001 nats eventyr ikke bare som en vidunderlig fantasi, men som en p lidelig beskrivelse af livet i det arabiske kalifats guldalder. S rligt gylden blev tiden under kalif Harun al-Rashid (763-809) anset for at v re. Han n vnes i adskillige af eventyrene og fremst r som den arketypiske hersker fra de gode gamle dage . Kalifatet var p hans tid meget stort og nogenlunde samlet, og under ham og hans efterf lgere udfoldede der sig et rigt materielt liv og efterh nden ogs betydelig litter r aktivitet i hovedstaden Baghdad .
Den vestlige fort lling om den arabiske guldalder h rer sammen med den vestlige fort lling om den m rke europ iske middelalder , der fortsat findes i romaner og film, selv om den har v ret afvist af historikere i snart 100 r. Forskellene mellem en karikeret m rk tidsalder og en idealiseret gylden tidsalder bliver let overdrevne. Det betyder dog ikke, at forskellene er taget ud af den bl luft, for i 800-tallets Vesteuropa kunne ingen byer m le sig med Baghdad i st rrelse og pragt.

Illustration fra en fransk udgave af 1001 nats eventyr. Denne eventyrsamling har for millioner af vesterl ndinge tegnet billedet af de tidlige islamiske riger.
Den virkelige historie om kalifatet er ikke s forskellig fra historien om andre store imperier i oldtid og middelalder. Det er frem for alt historien om succesfulde og blodige erobringer, om beskatning af de erobrede befolkninger og forbrug i en overd dig hovedstad. Med tiden kan man ogs tale om et blomstrende kulturliv inden for en kosmopolitisk elite. Til sidst f lger imperiets nedgang og fald. P den m de ligner historien om kalifatet historien om blandt andet Romerriget og de kinesiske riger.
De f rste fire kaliffer var alle sl gtninge og n re venner af Muhammed (ca. 570-632), og de erobrede i perioden 632-661 Syrien , Mesopotamien , Egypten , Libyen og Persien. Under umayyadernes dynasti (661-750) blev kalifatet til et arveligt monarki . Erobringerne udstrakte de til Nordvestafrika , Spanien , Kaukasus, Centralasien og helt til floden Indus i Sydasien. M lt efter areal var kalifatet i midten af 700-tallet det hidtil st rste rige i historien. Umayyaderne flyttede rigshovedstaden til Damaskus i Syrien, som l mere centralt i imperiet end Mekka og Medina p Den Arabiske Halv .
De muslimske arabere udgjorde rigets privilegerede elite. De erobrede folkeslag kunne som regel med visse restriktioner praktisere deres egen religion, men ingen var i tvivl om, at muslimerne herskede over ikkemuslimer. Ikkemuslimerne havde f rre rettigheder, blev beskattet h rdere end muslimerne, og de var som udgangspunkt helt afsk ret fra politisk og milit r magt. Set med moderne jne var erobringerne ufatteligt brutale, men de var ikke desto mindre i fuld overensstemmelse med almindelig praksis i oldtid og tidlig middelalder. Til tider dr bte kalifatet hele den mandlige befolkning i et erobret omr de, mens de solgte kvinder og b rn som slaver. Kun i omr der, der overgav sig i tide, kunne befolkningen etablere en tilv relse p erobrernes pr misser. Til pr misserne h rte altid en omfattende omfordeling af ejendom og v rdier. Eksempelvis blev al landbrugsjord i princippet konfiskeret ved erobringen, idet erobrerne mente, den tilh rte det muslimske samfund.
I de efterf lgende rhundreder var der perioder med en h j grad af tolerance over for kristne, j der og den zarathustriske religion. I andre perioder var vold, forf lgelser og del ggelse af ikkemuslimske helligdomme almindelige. Effekten var, at befolkningen gradvist konverterede til islam, hvad enten der var tale om frivillige konverteringer i fredelige tider eller tvangskonverteringer i krigstid. Konverteringsb lgen var selvforst rkende, for i perioder med vold var det ofte almindelige muslimer snarere end myndighederne, der ud vede selvt gt mod de anderledes troende.

Abd al-Rahman 3. modtager kristne udsendinge i Cordoba. Billedet illustrerer den nu skrinlagte id om det andalusiske kalifat som et tolerant og fredeligt eventyrland. Romantisk maleri af den spanske/catalanske maler Dion s Baixeras i Verdaguer (1862-1943).
Efter Abbasidedynastiets magtovertagelse i 750 ndrede kalifatet gradvist karakter. I takt med at mange ikkearabere konverterede til islam, mistede kalifatet pr get af at v re et arabisk stammerige og fik mere karakter af et stort imperium med en hierarkisk social struktur blandt muslimerne indbyrdes. Kaliffen anlagde en ny pr gtig residensby i Baghdad, distancerede sig som hersker fra befolkningen og manifesterede sig gennem et imperialt bureaukrati. H rens elite var ikke l ngere arabere, men tyrkere, og samtidig udviklede der sig en egentlig arabisksproget elitekultur med en omfattende litter r produktion og interesse for l rdom. F rst og fremmest islamisk l rdom af teologiskjuridisk art. Arabisk historieskrivning udviklede sig fra samlinger af korte anekdoter om Muhammeds udtalelser og handlinger over st rre Muhammed-biografier til kr niker om efterf lgernes riger. Nyere hofpoesi og gammelarabiske digte fra den hedenske tid blev nedskrevet. Interessen for kalenderv sen og qibla (bederetning) fremmede astronomiske studier. Dertil kom v rker om blandt andet medicin, geografi og botanik, ligesom der opstod nye stilretninger inden for arkitektur og brugskunst. Der er dog ikke rigtig sammenfald mellem den politisk-milit re storhedstid og den klassiske litter rtkunstneriske fase af den arabiske kultur, for elitekulturen fik f rst for alvor momentum efter sv kkelsen af kalifatet i 800-tallet. I traditionel arabisk historieskrivning var det et samlet, milit rt st rkt, rettroende kalifat, der var det centrale, ikke ideen om en kulturel guldalder.
En r kke af l rdomskulturens frembringelser inden for medicin og de matematiske fag blev i 1100-tallet oversat til latin, og de fik betydelig indflydelse p den middelalderlige universitetsl rdom i Europa. Arabisk l rdom var dog som udgangspunkt teologisk og juridisk snarere end matematisk og naturvidenskabelig, mens de inden for medicin og matematik byggede p antikkens gr ske forbilleder.
I l bet af 800-tallet fik centralmagten imidlertid sv rere og sv rere ved at g re sig g ldende i provinserne. Guvern rerne blev mindre modtagelige over for kaliffens instrukser og begyndte at udpege deres egne efterf lgere. Samtidig holdt skatterne op med at str mme til skatkammeret i Baghdad. Kaliffens skatkammer var dog s um delig rigt, at han i revis kunne f re krige. F rst i r 915 var kassen tom, og kaliffen reduceret til en regional hersker, der kun havde skatterne fra Irak at g re godt med. r 915 ses derfor ofte som enden p det islamiske kalifat, ogs selv om abbasiderne blev ved med at herske i Baghdad indtil 1258.
Flere havde fors gt at overtage titlen som kalif. F rst og fremmest emiren af Andalusien i Sydspanien , Abd al-Rahman (889-961), der nedstammede fra umayyaderne. Han benyttede sig af Baghdad-kalifatets sv kkelse til at antage kaliftitlen i 929. Herligheden varede dog kort. Abd al-Rahmans efterf lgere mistede deres politiske magt i slutningen af rhundredet, og kort tid efter splittedes det andalusiske kalifat i en r kke mindre kongeriger, der endte med at v re overkommelige modstandere for de kristne konger fra nord.
Andalusien st r for mange moderne europ ere som selve kulminationen af den romantiske og eventyrlige fort lling om kalifatet og den arabiske h jkultur. I f rste omgang kan fascinationen f res tilbage til et litter rt sv rmeri i 1500-tallets spanske ridderromaner. En kr nike skrevet i 1600-tallet af en marokkansk forfatter, al-Maqqari, der selv var af andalusisk sl gt, blev i 1800-tallet oversat til fransk. Bogen fik stor udbredelse, og den portr tterede det gamle Andalusien som en fantastisk rig og oph jet civilisation. Blandt de mange skr ner, der herfra banede sig vej ind i europ isk historieskrivning, kan n vnes et befolkningstal p 34 millioner (indbyggertallet i Andalusien var ca. 6 millioner), et bibliotek i hovedstaden C rdoba med 400.000 bind (antallet af v rker p arabisk var f rre end 1.000) og en alfabetiseringsgrad p 100 % (den var n rmere 5 %).

ISIS , der i 2014 udr bte et nyt s kaldt kalifat , bruger et sort flag, ligesom abbasiderne. Flaget er p trykt, hvad der menes at have v ret Muhammeds segl.
Ideen om, at muslimer, j der og kristne levede i harmoni og fordragelighed med hinanden i Andalusien, stammer fra 1800-tallet. I realiteten havde ingen muslimske, j diske eller kristne forfattere, der levede under kalifatet, den mindste anelse om, at de levede i et tolerant samfund. Nok var Abd al-Rahmans egen regeringstid ikke pr get af konflikter mellem trossamfundene, men b de f r og efter var der omfattende religi s vold i Andalusien.
Selv om de gamle kalifaters eventyrglans alts slides v k i moderne historieforskning, m man kende deres historie for at kunne forst vor egen tids bestr belser p at genrejse kalifatet i den muslimske verden. En militant bev gelse som Islamisk Stat har i de seneste r p ber bt sig at v re et kalifat. Vi kan konstatere, at dette moderne kalifat kun ligner det gamle i dets brutalitet, mens det fuldst ndigt mangler den kulturelle og litter re aktivitet, som det gamle kalifat ogs fortjener at blive husket for.
Jacob Tullberg
Se ogs | 11. Djengis Khan | 47. Golfkrigen | 49. 9.11. |

Siden den sp de start for de f rste universiteter i Europas middelalder er universitetet i dag blevet et globalt f nomen. Alene i Kina er der mange hundrede universiteter med i alt 20 millioner studerende.
10
Universitetet
1088 De f rste universiteter opstod spontant i l bet af 1100-tallets Europa, da studerende samlede sig i en r kke byer for at s ge mere viden, enten hos en l rd forel ser eller ved at undervise hinanden. Af konomiske og praktiske rsager sluttede de studerende sig sammen i f llesskaber, som p latin blev kaldt universitates. I dag bliver middelalderens akademiske grader tildelt over hele verden som udtryk for den h jeste videnskabelige viden.
De f rste universiteter var ikke steder eller institutioner, men udviklede sig i den retning, efterh nden som studenterf llesskaberne blev formaliseret og bedre organiseret. At organisere sig i f llesskaber p den m de var almindeligt i middelalderen. Man kan se noget tilsvarende i h ndv rkernes lav, der b de skulle beskytte deres rettigheder, kvalitetssikre deres arbejde og st for at uddanne nye h ndv rkere.

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents