Antikkens verden
542 pages
Danish

Antikkens verden , livre ebook

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
542 pages
Danish
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Med Antikkens verden afslutter Aarhus Universitetsforlag sin store serie om den europAeiske kultur- og idehistorie. Antikkens kultur havde sit udspring i GrAekenland og Romerriget og pavirkede hele Middelhavsomradet og Mellemosten. Men antikken Danishnede ogsa grobund for de tre store idesystemer, der skulle komme til at bAere den europAeiske historie i flere tusinde ar.I 25 artikler i Antikkens verden stiller forskere skarpt pa centrale aspekter af antikkens tAenkning og livsformer. Dermed giver bogen en solid indsigt i grundlaget for hele den vestlige verdens kultur - og en baggrund for at forsta, hvorfor det netop blev de europAeiske magter, der efter 1500 blev globalt dominerende.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 12 novembre 2011
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771244397
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 47 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,016€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

antikkens Verden VIdenŝKàb KunŝT KulTuR myTeR Og RelIgIOn
a a r h u s u n i v e r s i t e t s f o r l a g
ANTIKKENS V E R DE N
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
ANTIKKENS VERDEN
Videnskab, kunst, kultur, myter og religion
r e d i g e r e t a f
Ole Høiris og Birte Poulsen
Aarhus Universitetsforlag|a
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
Forord
Antikkens kulturer var middelhavskulturer, der i samtiden kun i begrænset omfang havde effekter her i de nordlige og – set fra Syden – barbariske egne. Men de tanker, der her blev formuleret, skulle sene-re forme sig i de to stærkeste åndelige retninger, der samlede Europa, og som efter renæssancen gjorde Europa førende i verden i en sådan grad, at de cen-trale europæiske ideer og teknologiske produkter i dag globaliserer verden. I de græske bystater forsøgte man mellem600og500fvt. at forstå verden som styret af en verdslig orden i modsætning til den religiøse forståelse af en verden, som var styret af gudernes uforudseelige ak-tiviteter. Herved skabte græske filosoffer ideen om, at verden har en orden i sig selv, og at mennesket er i stand til at finde denne orden, det vil sige, at her blev grundlaget skabt for det, vi i dag forstår som videnskab, og her blev det projekt formuleret, som videnskaben stadig arbejder på. Parallelt hermed var religionen naturligvis også til stede, men i en form, som det i dag måske kan være vanskeligt at forstå. Mens ideen om menneskets mulighed for at erkende en sekulær orden i universet kom fra de græske bystater, kom den anden store åndelige på-virkning, kristendommen, fra menigheder i Rom, og med reference til det romerske Palæstina. Kri-stendommen voksede frem på en jødisk baggrund, som er bevaret iDet Gamle Testamente,men fik først sin universalisme i den formulering af religionen, som fandt sted inden for rammerne af Det Romer-ske Rige. Med formningen af kristendommen som havende universel gyldighed iDet Ny Testamente fortsatte den kristne kirke med en pavestol som kej-sertrone den globale erobring. Kristendommen tog ganske vist magten over den verdslige tænkning en tid lang, men med skolastikken kom den verdslige forståelse af ”skaberværket” frem igen og tog gen-nem renæssancen efterhånden magten i form af fi-
losofiens dominans over teologien i erkendelsen af verdens sande sammenhæng. Denne verdslige filo-sofiske erkendelse af verden udviklede så senere de videnskabsformer, vi kender i dag. Antikken er således forudsætning og reference for det, der blev det specielt europæiske, og i dag har det på en måde fået en ny betydning. Når man skal skabe et fællesskab, skal der både være noget, der er ens for fællesskabets deltagere, og noget, der gør det forskelligt fra andre. I romantikken så man netop den nationale identitet blive funderet i en fælles hi-storie tilbage til Odin eller Dan eller hvem, der nu blev gjort til ”founding father”. Sprog, kultur, reli-gion (grundtvigianismen), ånd og en overgang også race var det, vi som danskere havde fælles, og som var forskelligt fra andres tilsvarende nationaliteter. I dag er det det europæiske fællesskab, der skal have fundet sig nogle fælles åndelige og historiske rødder, og her byder antikken sig til med demokra-tiet, retorikken, romerretten, statsforvaltningen, fi-losofien og kristendommen. På denne baggrund er det vigtigt at kende den antikke fortid – både som den er blevet mytologiseret, og som den i realiteten synes at have været. I2006udgav forskere fra mange forskellige fag på Aarhus Universitet Renæssancens Verden. Værket blev efterfulgt af tilsvarende bøger om Oplysningens Verden, Romantikkens Verden, Modernitetens Verden og Middelalderens Verden. Med udsendelsen af Antikkens Verden afsluttes se-rien. Det er med stor glæde, at jeg har kunnet konsta-tere den yderst positive modtagelse, bogseriens for-midling af forskning på Aarhus Universitet har fået, og jeg ønsker læserne af Antikkens Verden god færd på rejsen ind i en fremmedartet og broget del af vor fortid!
Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
5
29
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
Indhold
Ole Høiris og Birte Poulsen: Indledning
87
Annette Højen Sørensen, Klassisk Arkæologi, Kirsten Molly Søholm, Germansk og Walter Ludwig Friedrich, Geologi: Bronzealderens Santorini i antikkens fortællinger
Annette Højen Sørensen, Klassisk Arkæologi: Europas dannelsesrejse − det minoiske Kretas rolle i kulturhistorien
Ole Sonne, Fysiologi: Antikkens lægekunst og lægevidenskab
121
71
61
101
Per Andersen, Jura: De evige, uforanderlige normer − klassisk naturretstænkning og rettens legitimering
7
Henrik Kragh Sørensen, Videnskabsstudier: At begribe det ubegribelige − matematikkens antikke verden
Hans-Jørgen Schanz, Idéhistorie: Filosofiens opståen
Helge Kragh, Videnskabsstudier: Verdensbilleder i antikken − fra myter til videnskab
v idensk a b
11
39
prolog
137
Erik Nis Ostenfeld, Klassisk filologi: Hvad sagde Platon?
8
k u nst og k u ltu r
161
179
193
205
221
Ole Thomsen, Klassisk Filologi: Den antikke komedie − med særlig vægt på Aristofanes
Roar Rimmen Gaardsøe, Litteraturhistorie: Digter og læser, viden og verden i hellenistisk læredigtning
Line Maj-Britt Højberg Bjerg, Klassisk Arkæologi: Athens guldalder
Vinnie Nørskov, Antikmuseet: Musernes tempel − museets antikke udgangspunkt
Anders Klostergaard Petersen, Religionsvidenskab: Køns- og seksualitetsforståelse i den antikke middelhavskultur
m y ter og r eligion
245
265285
299
315
335
347
Svend Erik Mathiassen, Kirkehistorie og Religionsvidenskab: Græsk filosofi i romersk religion
Rubina Raja, Klassisk Arkæologi: Græsk og romersk religion i en kosmopolitisk verden
Troels Myrup Kristensen, Klassisk Arkæologi: Fra bøn til billede − kultstatuer i græsk religion
Birte Poulsen, Klassisk Arkæologi: Mytologi og fortælling i den senantikke verden
Stine Birk, Klassisk Arkæologi: Død og begravelse i den romerske verden
Eve-Marie Becker, Bibelske Studier: Paulus som brevskriver i den tidlige romerske kejsertid
Anders-Christian Jacobsen, Systematisk Teologi: Bibeltolkning i Alexandria
a n t i k k e n s v e r d e n
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents