Barn eller fjende?
176 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

Barn eller fjende? , livre ebook

-

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
176 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Historien om Danishmarks og Danishskernes rolle i 2. verdenskrig er i disse ar ved at blive skrevet om. En af de nye historikere er Kirsten Lylloff, som har skrevet ph.d.-afhandling om, hvad der skete med de 250.000 tyske flygtninge, som ankom til Danishmark pa fire maneder i 1945. Med fokus pa de uledsagede tyske flygtningeborn dokumenterer hun her, hvorfor denne flygtningeinvasion ma betegnes som den storste Danishske humanitAere katastrofe i nyere tid.Tyskerne var i en elendig forfatning, da de ankom; men Danishskerne var pa det tidspunkt sa hadefulde mod alt tysk, at man ikke sa dem som mennesker i nod, men som fjender, og det blev regnet som 'unational optrAeden' at hjAelpe dem. I 1945 dode i Danishmark over 13.000 flygtninge, heraf 7.000 born under 5 ar.Denne afhandling beskAeftiger sig med de ca. 10.000 uledsagede born blandt flygtningene. Behandlingen af disse born var hard og uden indfoling fra den overste politiske ledelse. Bornene blev totalt isoleret med pigtrad og bevAebnede vagter, og dermed hindredes den empati for bornene, som maske var opstaet, hvis 'almindelige' Danishskere efter 1945 havde faet lejlighed til at se deres usle forhold.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 01 janvier 2006
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771245240
Langue Danish

Informations légales : prix de location à la page 0,0095€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

Kirsten Lylloff
BARN eller FJENDE?
Uledsagede tyske flygtningeb rn i Danmark 1945-1949
Danmarks P dagogiske Universitets Forlag
Forkortelser
BC: Besk ftigelsescentralen under Arbejds- og Socialministeriet
BDM: Bund deutscher M del
CICR: Comit International de la Croix-Rouge (samme som ICRC)
DNH: Udgiverselskabet for Danmarks Nyeste Historie
DNSAP: Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti
DSM: Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (diagnoseliste for psykiske lidelser)
HJ: Hitlerjugend
ICRC: International Committee of the Red Cross (samme som CICR)
IRO: International Refugee Organization. 1946-1952 FN s flygtningeorganisation
KLV: Kinderlandverschickung/Die erweiterte Kinderlandverschickung
Kpt: Komparenten (ord brugt i politirapporter om den person, der bliver afh rt)
MuKV: Mutter-und-Kind-Verschickung
NAPOLA: Nationalpolitische Erziehungsanstalten (det samme som NPEA)
NCHO: National Children s Home and Orphanage (senere forkortet som NCH)
NPEA: Nationalpolitische Erziehungsanstalten (det samme som NAPOLA)
NSDAP: Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei
NSDAP-N: Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei - Nordschleswig
NSLB: Nationalsozialistischer Lehrerbund
NSU: National Socialistisk Ungdom
NSV: Nationalsozialistische Volkswohlfahrt der NSDAP
PTSD: Post Traumatic Stress Disorder
RAF: Royal Air Force
RMWEV: Reichsministerium f r Wissenschaft, Erziehung und Volksbildung
ScL: Statens civile Luftv rn
SHAEF: Supreme Headquarters Allied Expeditionary Force
Us: Unders t (brugt i politiets korrespondancer)
WE: Wehrert chtigungslager
WHW: Winter-Hilfs-Werk
WN: Wohlfahrtsdienst Nordschleswig
Forord
Dette arbejde er gjort muligt gennem en bevilling fra Statens Humanistiske Forskningsr d, som tillod mig i 15 m neder at hellige mig det meget store arkivarbejde, der udg r grundlaget for afhandlingen.
Institut for Historie, K benhavns Universitet, har i tilslutning til denne bevilling givet mig en ans ttelse, hvor jeg har kunnet nyde godt af instituttets store og aldrig svigtende hj lp, fra s vel VIP-som TAP-personale.
En s rlig tak skylder jeg lektor, dr.phil Hans Kirchhoff, der som min t lmodige vejleder har st ttet og hjulpet mig i de forl bne tre r, og uden hvis store hj lp afhandlingen havde manglet mange af de facetter, den nu har f et. Is r tak for de mange sp ndende diskussioner, hvor jeg har f et lov at frems tte personlige synspunkter, som Kirchhoff ikke altid var enig i, men hvor dialogen har hjulpet mig til en st rre klarhed over, hvordan jeg skulle fremstille emnet. Jeg vil komme til at savne denne dialog og den direkte kontakt med en af bes ttelsestidens bedste historikere. Det har v ret et privilegium at have f et lov til at have Hans Kirchhoff som vejleder.
Men afhandlingen vil jeg tilegne to af akt rerne i den, den tyske flygtningedreng Uwe Hartwigsen og hans danske mormor Constance Eriksson.
Kirsten Lylloff
Oktober 2004
Introduktion
Hvordan tacklede danskerne den st rste humanit re opgave, de nogensinde har haft, at s rge for de 250.000 tyske flygtninge, som ankom til Danmark i krigens sidste m neder? Indtil nu har vi ber mmet os af, at vi gjorde det godt. Form let med denne afhandling er specifikt at se, hvordan vi behandlede de 5-10.000 uledsagede b rn, der var med i flygtningestr mmen.
Bes ttelsestidens historiografi
Lige siden 2. Verdenskrig sluttede har danskerne med ildhu kastet sig over beretninger om og analyser over, hvad der skete under og efter krigen i Danmark, mens offentlighedens interesse har v ret betydelig mindre for, hvad der skete uden for Danmarks gr nser. De to grupper af personer, der har domineret scenen i den forbindelse, er dels personer, som selv mener, at de har bidraget i v sentlig grad til kampen mod bes ttelsesmagten, dels de mere videnskabeligt arbejdende historikere, og de to grupper har ofte v ret p en ufrugtbar kollisionskurs, hvor forst elseskl ften har v ret n rmest uovervindelig. Dertil kommer, at der ogs inden for historikernes r kker har v ret splid om b de analysen af tiden og om hvilke emner, der var relevante. Forklaringer og analyser af denne splittelse er blevet endnu et lag, der er lagt uden p historien om bes ttelsestiden.
En af de seneste oversigter om striden mellem historikerne er Hans Kirchhoffs artikel i Historisk Tidsskrift fra 2004. 1 Kirchhoff arbejder med 1., 2., 3. og 4. generations historikere. For Kirchhoff er de to hovedtemaer kampen for nationens eksistens og den interne kamp om den politiske magt. 1. generation er kredsen om J rgen H strup , som repr sentant for konsensusopfattelsen: Han fremholdt folkets fundamentale enighed frem for splittelsen - ogs i forholdet mellem modstandsbev gelsen og politikerne." 2. generations historikerne er fra kredsen omkring Udgiverselskabet for Danmarks Nyeste Historie (DNH), hvor Kirchhoff selv tilh rer en af dens markanteste skikkelser. DNH blev i 1960 erne tildelt betydelige offentlige bevillinger, fordi politikerne havde politiske interesser i at f sat et forst ende og sympatisk fokus p samarbejdslinjen." Det fik de dog ikke ubetinget, men derimod en r kke b ger, der afd moniserede samarbejdspolitikken og dokumenterede, at denne var b ret af danske statsinteresser." Kirchhoffs egen disputats om Augustopr ret viste dog p overbevisende m de, at bruddet med bes ttelsesmagten ikke var nsket af politikerne, men fremprovokeret af en folkelig opposition, som blev underst ttet af kommunisterne. Dermed introducerede Kirchhoff sammen med andre 2. generationshistorikere konfliktparadigmet", som fokuserer p mods tningen mellem modstand og samarbejde. Men for os andre synes 2. generations historikerne ogs at v re karakteriseret ved, at de besk ftigede sig med statens politik og dem, der stod p den rigtige" side i kampen, mens de ikke form ede eller interesserede sig for at give et mere nuanceret og forklarende billede af dem, der havde st et p den forkerte" side. Derved kom denne gruppe hos offentligheden til at blive fastfrosset i bes ttelsestidens stereotype billede af dem, hvor de var d moniserede som en flok kriminelle afvigere uden mange almenmenneskelige tr k. Kirchhoffs 3. og 4. generationshistorikere udg res af den gruppe der i 1990 erne tog de marginaliserede gruppers historie op, og hvor den f rste, som slog sit navn fast i offentligheden, var Anette Warring med ph.d.-afhandlingen fra 1994 Tyskerpiger i krig og k rlighed" . 2 Siden fulgte andre v rker om SS-frivillige, stikkerlikvideringer, Gestapo, NSU og mange flere. Jeg er selv pga. mine arbejder om de tyske flygtninge siden 1999 ogs blevet kategoriseret i denne gruppe. Hos Kirchhoff, som var en af den nye b lges mest velformulerede modstandere, er tonen med tiden blevet en anelse mildere. I oversigtsartiklen anf rer han dog om den seneste tids forskning om taberne": Og vi syntes nok, at det nye projekt efterh nden kom til at fylde vel meget i det samlede billede af bes ttelses renes historie. M ske f lte vi ogs en vis proportionsforvr ngning - og et ubehag ved den moralske forargelse, der ofte sl r igennem i fremstillingerne."
Jeg tror ikke der er tvivl om, at Kirchhoff mener at historien om de tyske flygtninge h rer til i ovenn vnte gruppe. At jeg ikke er enig i hans synspunkt, kan ikke undre. Proportionsforvr ngning og moralsk forargelse har til alle tider v ret en del af historieskrivningen, ogs den der omhandler Bes ttelsestiden. Proportionsforvr ngningen i historien om de tyske flygtninge, ligger efter min mening i, at man har udeladt/glemt/bagatelliseret den begivenhed, der suver nt kostede flest menneskeliv i Danmark, i den officielle historieskrivning om Bes ttelsestiden, og det moralsk forargelige er, at man har fastholdt og gentaget i det uendelige, hvor godt vi behandlede flygtningene uden at have foretaget en kritisk historisk analyse af, om det virkelig forholdt sig s dan.
Bortset fra visse af 2. generationshistorikerne og nogle af de tidligere modstandsfolk er den nyeste historie om flygtningene dog blevet accepteret bredt, b de af historikere og af offentligheden, og rsagen er nok, at der trods alt er g et over et halvt rhundrede siden krigens slutning, og det fjendebillede og den d monisering af alt tysk, som var markant lige efter krigen, hos de yngre generationer er forsvundet, og den tabuisering der har v ret mod at give fjenden" et menneskeligt ansigt, efterh nden er ved at d ud.
Litteraturen om de tyske flygtninge
Fra begyndelsen af februar 1945 til og med 4. maj 1945 ankom omkring 250.000 flygtninge til Danmark fra de tyske stomr der, som ved den russiske h rs fremrykning var blevet afsk ret fra den vestlige del af Tyskland. Den eneste flugtvej var over sters en, hvor den tyske fl de evakuerede 2 millioner civile vestp og heraf blev million landsat i Danmark.
I de almindelige historieb ger om Danmark under 2. Verdenskrig fylder de tyske flygtninge og deres sk bne i Danmark ikke meget, h jst et par sider, og det gennemg ende tema er den store belastning, som de udgjorde for Danmark.
Som grundlag for en mere detaljeret viden om tyske flygtninge end den, der udsprang af historiske oversigtsv rker, tjente i mange r kun de to hvidb ger, som udkom umiddelbart efter, de sidste flygtninge i 1949 havde forladt landet. Begge b ger m opfattes som statsmagtens officielle beretning om behandlingen af flygtningene. Den f rste var Flygtningeadministrationens egen, Flygtninge i Danmark 1945 - 1949" fra 1950. 3 Den blev skrevet af de personer, der ledede flygtningeforsorgens forskellige afdelinger, idet hver leder skrev sit afsnit. Det blev til et k mpemanuskript, som siden blev kogt ned" af nogen" i Flygtningeadministrationen. 4 Der er hverken person-

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents