Da smor var guld
192 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

Da smor var guld , livre ebook

-

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
192 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

I 1898 sagde en ganske almindelig sibirisk bonde til den lokale agronom, at han foretrak sine malkekoer frem for alle Sibiriens guldminer. Ordene faldt under et stort okonomisk opsving i Rusland mellem 1890erne og 1914, som i Sibirien intetsteds var sa markant som inden for mAelkerivAesnet. Sibiriske bonder var begyndt at holde malkekvAeg og levere mAelk til nyoprettede mejerier, der fremstillede smor til eksport. Smorret blev kobt op af indenlandske og udenlandske kobmAend og fragtet ad den nyanlagte sibiriske jernbane til Vesteuropa. PejlemAerket var den kolossale eftersporgsel pa smor, der udgik fra det danske, engelske og tyske marked. Det danske islAet var betydeligt. Indtil handelens ophor under Forste Verdenskrig dominerede danske kobmAend den, skarpt forfulgt af engelske og russiske firmaer. Den storste enkelteksportor af sibirisk smor til Vesteuropa var det danske Sibiriske Kompagni under ledelse af direktor H.P. Hjerl Hansen. Da smor var guld er et studie i den sibiriske smorbranches udvikling i dens Grunderzeit mellem 1895 og 1905, en fortAelling om, hvordan lokale bonder og mejerister og indenlandske og udenlandske kobmAend, embedsmAend og ministre skabte et erhvervsforetagende af globale dimensioner, som var indbringende for de involverede parter i indland saval som udland.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 01 janvier 2007
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771245363
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 9 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,0130€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

BERINGIANA er en publikationsserie for skrifter med tilknytning til s fareren Vitus Berings person, virke eller rum. F.eks. dansk-russiske forbindelser, opdagelsesrejser i det nordlige Stillehav, russisk kultur og historie i 1700-tallet, emner vedr rende Sibirien og Russisk Amerika.
Serieredakt r: Peter Ulf M ller, Slavisk og Ungarsk Afdeling ved Institut for Historie og Omr destudier, Aarhus Universitet
BERINGIANAs emblem er designet af Lotte Bruun Rasmussen. Det er en fri variation over Vitus Berings russiske v benskjold, der rummer elementerne bj rn (tysk: B r) og ring . Tilsammen giver det s farerens efternavn.
Inge Marie Larsen
DA SM R VAR GULD
SIBIRISK SM RPRODUKTION OG -EKSPORT 1895-1905
TRANSLITTERATION, FORKORTELSER, M L OG V GT, PENGE, TID, ADMINISTRATIVE ENHEDER
TRANSLITTERATION
Russiske ord, navne og steder, som bruges i g ngs tale p dansk, gengives med dansk stavem de. Ellers bruges den internationale biblioteksstandard for translitteration af det kyrilliske alfabet til det latinske. Nogle af de translittererede bogstaver udtales p en s rlig m de: C, c: dansk ts ( rets) , : engelsk ch (cheers) , : engelsk sh (shade) , : lang sh-agtig hvislelyd (shshade) , : fransk j (Jaques) E, e: dansk je (Jens) , : dansk -lyd (eksport) Y, y: i-agtig bagtungevokal, som minder om det tyrkiske ( l k) : angiver, at den foreg ende konsonant udtales bl dt, dvs. med kort j-agtig udlyd
FORKORTELSER f.: fond: arkiv o.: opis: indholdsoversigt d.: delo: sagsmappe g.: god: r guv.: guvernement l.: list, listok: side ob.: oborotnyj: bagside RGIA: Rossijskij gosudarstvennyj istori eskij archiv: Det Statslige Russiske Historiske Arkiv, St. Petersborg CiaM: Central nyj istori eskij archiv g. Moskvy: Det Centrale Byhistoriske Arkiv, Moskva GaKo: Gosudarstvennyj archiv Kurganskoj oblasti: Kurganregionens Statsarkiv Kokt: Kurganskij oblastnoj kraeved eskij muzej: Kurgans Lokalhistoriske Museum MERSH: The Modern Encyclopedia of Russian and Soviet History / Joseph Wiezcynsky (ed.) DBL: Dansk biografisk leksikon, K benhavn, 1979-84
M L, V GT, PENGE 1 verst: 1,06 km 1 desjatin: 1,09 ha 1 pud: 16,38 kg 1 funt: 409,5 g 1 drittel: ca. 3 pud eller 50 kg 1 cwts: 50,8 kg 1 ton: 61 pud
1 dansk krone: 52 kopek i 1899 (Rieffestal 1899: 31)
TID
Ved datoangivelser n vnes f rst den russiske dato if lge den dav rende russiske julianske kalender, dern st den vesteurop iske gregorianske. Juliansk tid var tretten dage forud for gregoriansk.
ADMINISTRATIVE ENHEDER Gubernija: guvernement Oblast : herred Uezd: distrikt Zemstvo: lokalt selvforvaltningsorgang
INDLEDNING
En moderne konomisk udvikling la den, der satte ind i mange vestlige lande sidst i 1700-tallet, begyndte f rst for alvor at g re sig g ldende i Rusland fra midt i 1800-tallet. Store landboreformer, jernbanebyggeri og anl ggelse af banker satte gang i en accelererende ekspansion inden for landbrugsproduktion, industri og handel. I 1890erne begyndte et stort konomisk opsving, som trods mindre gode konjunkturer mellem 1900 og 1908 fortsatte frem til F rste Verdenskrigs udbrud. Sammenlignet med de vestlige industrilande var Rusland i 1914 ganske vist det konomisk svagest funderede, regnet i indkomst pr. capita, men til geng ld havde de konomiske v kstrater i de to forudg ende rtier v ret lige s h je som i mange vestlige lande, i nogle sektorer endda h jere (McKay 1970: 4; Gregory 1994: 23-27). Perspektiverne var lovende, men krigen og de efterf lgende omv ltninger i landet satte en stopper for udviklingen.
1890ernes konomiske opsving greb ogs Sibirien, b ret frem af anl ggelsen af den sibiriske jernbane. Det enorme og fjerne kontinent, som man b de i europ isk Rusland og udlandet f rst og fremmest forbandt med utilg ngelighed, ug stfrihed, is, sne og kulde og politiske og kriminelle forviste, forbandt man nu med forestillinger, som havde v ret forbeholdt den vestlige verdens forj ttede land, Nordamerika. Fra 1890erne og frem udvandrede b nder fra europ isk Rusland i millionvis til Sibirien, og erhvervsfolk fra ind- og udland fulgte efter i tusindvis, tilskyndet af h bet om at f andel i Sibiriens rigdomme. Man talte nu om Sibirien som et fremtidens Amerika, et forj ttet Wild East. For vildt var det stadig, men p vej, mente man, mod noget nyt, bedre og mere civiliseret (Glejner 1906; Rosenberg 1904: 34; Jensen 1993: 241).
I det vestlige Sibirien var det konomiske opsving intetsteds s markant som inden for mejeribruget. P ti r, mellem 1895 og 1905, voksede antallet af mejerier fra en halv snes til 2000 og eksporten af moderne mejerism r fra nul til 35.000 tons. I 1913 var der 4000 sibiriske mejerier, sm rproduktionen var vokset til 87.600 tons og eksporten til omkring 70.000 (Makarov 1910: 59; Lando 1923: 54; Hjerl Hansen 1949: 186; Alekseeva 1973a: 19). Det sibiriske sm r var afg rende for den russiske sm reksports st rrelse og v rdi og udslaggivende for, at Rusland allerede i 1902-03 blev verdens n stst rste sm reksport r efter Danmark. En medvirkende rsag til, at s store m ngder sibirisk sm r kunne eksporteres, var, at der endnu ikke eksisterede et egentligt hjemmemarked for moderne sm r i Rusland. Datidens sibiriske sm rproduktion byggede s ledes p eksport og havde afs tningsmarkederne i Vesteuropa som sit pejlem rke.
Ogs p andre omr der end sm reksport var Rusland en betydelig faktor i verdens konomien. I 1913 var landet verdens f rende eksport r af korn, g og h r (Koefoed 1932: 452).
I begyndelsen af 1900-tallet beskrev den russiske konom M.N. Sobolev sm reksportens betydning for Sibirien s ledes: Ganske f r efter sin start havde den sikret Sibirien en tilf rsel af guld, som overgik indt gterne fra det guld, der blev udvundet af Sibiriens guldminer (Alekseeva 1993:8). Denne konstatering havde b de en direkte og en indirekte dimension. Dels var der tale om kendsgerninger, dels pegede udviklingen p , at russisk og sibirisk landbrug, hvor fors mt, primitivt og lidet agtet det end havde v ret, meget vel kunne v re kilde til en produktion og handel, som var guld v rd.
Verdenskrigen og revolutionen fik katastrofale f lger, ogs for den sibiriske sm rindustri. F rst i 1960erne var produktionen igen af et omfang som umiddelbart f r krigen. St rstedelen af den gik nu til at d kke eftersp rgselen p det russiske hjemmemarked, og eksport i st rre stil var der ikke l ngere tale om (Mote 1976: 317).
Mens sm reksporten stod p , var den ogs for udefrakommende af stor betydning. Udenlandske mejerister, sm ropk bere og sm reksportfirmaer str mmede til Sibirien i stort tal. Blandt dem var andelen af danskere betydelig, hvorefter kom engl ndere og tyskere. De udenlandske firmaer eksporterede sm r og andre produkter som g og k d og importerede til geng ld mejeriinventar, landbrugsmaskiner og kolonialvarer. Danske sm rfirmaer var de f rste til at lancere det sibiriske sm r i st rre stil p verdensmarkedet, og indtil F rste Verdenskrig satte en stopper for Ruslands eksport af sm r, var danske firmaers andel i den sibiriske sm reksport st rre end andre landes, trods st rk konkurrence fra engelsk og russisk hold. Det st rste sm reksportfirma overhovedet i Sibirien var det danske Det Sibiriske Kompagni, hvis direkt r var H.P. Hjerl Hansen (Gorju kin 1991: 149). If lge en nyere russisk kilde stod Det Sibiriske Kompagni for 25 % af den sibiriske sm reksport (Bo anova 1995: 94). Erik Plum skriver i sin bog Russisk Handelskompagni A/S , 1915-22, at sm rfirmaerne Det Sibiriske Kompagni og Th. Lund Petersen h rte til de st rste danske foretagender i udlandet efter Store Nordiske Telegrafselskab og Det stasiatiske Kompagni (Plum 1923: 10). Et konkret fingerpeg om, hvor stort danske sm rfirmaers engagement i den sibiriske sm r- og handelssektor var, giver den sum, Det Sibiriske Kompagni rejste i erstatningskrav til sovjetmagten, efter at firmaets v rdier var blevet konfiskeret og nationaliseret. Det var p 26 mio. kroner ud af et samlet erstatningskrav fra danske firmaer og privatpersoner p 400 mio. kroner (Hjerl Hansen 1949: 297).
Sm r holdt sit indtog p verdensmarkedet midt i 1800-tallet. Opfindelsen af centrifugen til brug ved sm rfremstilling, andre store teknologiske landvindinger som anl ggelsen af jernbaner og oprettelsen af verdensomsp ndende dampskibsruter medf rte, sammen med industrialisering og urbanisering, at sm r blev genstand for en omfattende verdenshandel. St rre pengerigelighed, ndrede levevilk r og nye kostvaner i de industrialiserede landes byer gjorde sm r til en eftertragtet og efterh nden ogs selvf lgelig ingrediens i husholdningen hos h j og lav. B nder verden over kastede sig over m lkeproduktion, moderne mejerier forarbejdede m lken til sm r, og sm - og stork bm nd tog sig af handelen. Sm rhandel var gennemg ende en hektisk aff re, for varen var skr belig og kr vede hurtig oms tning, eftersp rgselen voksede hastigt, og konkurrencen var stor. Handelens centre l i Vesteuropa, prim rt England, Tyskland og Danmark. I lande som England og Tyskland, hvor industrialiseringen var mest fremskreden, var der ikke tilstr kkelig kapacitet til at d kke eftersp rgselen p hjemmemarkedet. Import var p kr vet, og sm r fra andre vesteurop iske lande som Danmark, Irland, Frankrig, Holland og Finland og fra de russiske sters provinser og europ isk Rusland blev genstand for en livlig handel i K benhavn og i store engelske og tyske byer sammen med sm r fra endnu fjernere egne som Nord- og Sydamerika, New Zealand, Australien og Sibirien.
Danmark havde siden slutningen af 1870erne v ret verdens f rende sm reksport r, og dansk sm r og danske handlende spillede en betydelig rolle i den internationale handel, is r p det engelske marked, som var verdens st rste. Dansk sm r d kkede her n sten halvdelen af eftersp rgselen. N r ogs K benhavn blev centrum for en stor sm rhandel, skyldtes det ikke manglende kapacitet til at d kke eftersp rgselen p hjemmemarkedet, men at danske sm rfi

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents