Demosthenes  Filippiske Taler
240 pages
Danish

Demosthenes' Filippiske Taler , livre ebook

-
traduit par

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
240 pages
Danish
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Informations

Publié par
Date de parution 12 juin 2018
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771847086
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 40 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,008€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

demosthenes’ filippiske taler
Demosthenes var antikkens største taler. Blandt hans mest Demosthenes er en for­
berømte taler er dem, han som politiker holdt i årene efter demosthenes’ nøjelse at læse. Det gælder
350 f.v.t., hvor han opildnede athenæerne til kamp mod
både de skarpe analyser,
kong Filip af Makedonien, Alexander den Stores far. Disse filippiske taler han fremlægger i sin argu­’flippiske’ taler udgives nu for første gang samlet på dansk.
mentation, og hans måde
Teksterne er en enestående kilde til at forstå den tankegang, hagl at forholde sig til sit publi­demokraterne i Athen havde. Men talerne er ikke lette at
fordøje: Demosthenes stillede store krav til sine tilhørere. kum på, det athenske folk over
Med overvældende retorik fordrede han evnen til at forstå forsamlet til politisk debat
og vurdere komplicerede sagsforhold – og han krævede, at hellas og beslutning. Igen og igen
tilhørerne var villige til at handle i praksis.
minder han folket om, hvad
Demosthenes’ flippiske taler – Hagl over Hellas giver en
demokrati egentlig går ud
indføring til Grækenlands historie i Demosthenes’ levetid.
på. Hvis man ikke får fat i Den fortæller også historien om demokratiets sejhed i Athen
og giver bystatens svar på, hvordan verden skal indrettes. den rigtige grundfortælling
om verden, kan man ikke
komme med de rette svar.
VILLY SØVNDAL
i bogens forord
oversat af simon laursen
a med forord af villy søvndalaarhus universitetsforlag
108412_cover_demosthenes_.indd 1 14/05/2018 09.24Demo sthe nes’
flippiske taler
Hagl over Hellas
oversat af
Simon Laursen
med forord af
Villy Søvndal
Aarhus Universitetsforlag
108412_demosthenes-filippiske-taler_5k.indd 2 08-05-2018 13:24:10 108412_demosthenes-filippiske-taler_5k.indd 3 08-05-2018 13:24:10Demo sthe nes’ flippiske taler
© forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2018
Omslag: Jørgen Sparre
Forsideillustration: Athens akropolis set fra Pnyx, folkeforsamlingshøjen.
Foto: Simon Laursen
Tilrettelægning, sats og e-bogsproduktion: Narayana Press
Bogen er sat med Veljovic og Cronos

ISBN 978 87 7184 708 6
Aarhus Universitetsforlag
Finlandsgade 29
8200 Aarhus N
www.unipress.dk
Bogen er udgivet med støtte fra:
Lillian og Dan Finks Fond og Augustinus Fonden
Forfatteren ønsker også at takke Det danske Institut i Athen for et
studieophold ved instituttet i februar 2011
/ I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d.-niveau
er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet.
/ In accordance with requirements of the Danish Ministry of Higher Education and Science, the certification
means that a PhD level peer has made a written assessment justifying this book’s scientific quality.
108412_demosthenes-filippiske-taler_5k.indd 4 08-05-2018 13:24:10e
k
e
e
e
g
n
n
y
n
t
s
k
e
e
e
r
g
h
e
e
g
s
o
s
l
s
k
e
u
k
t
i
u
t
v
r
e
l
e
e
k
s
g
i
l
i
f
t
g
e
y
e
e
t
s
n
e
h
n
ø
n
r
d
d
l
y
i
I
Demo sthe nes’ flippiske taler F af v s 9
© forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2018
Omslag: Jørgen Sparre
Forsideillustration: Athens akropolis set fra Pnyx, folkeforsamlingshøjen. I de 13
Foto: Simon Laursen
Oversigt over Makedoniens og Grækenlands historie indtil 352
Tilrettelægning og sats: Narayana Press
Bogen er sat med Veljovic og Cronos
Trykt på Munken Premium Cream 100g hos Narayana Press, Gylling Den første filippiske tale 27
I
Printed in Denmark 2018
Talere og folke samling.ISBN 978 87 7184 215 9
D n es som ‘begynder’
Aarhus Universitetsforlag Den første filippiske tale (4)
Finlandsgade 29
8200 Aarhus N
f ol t 43www.unipress.dk
I
Det historiske forløb til Olynthos’ faldBogen er udgivet med støtte fra:
Lillian og Dan Finks Fond og Augustinus Fonden Den første olynthiske tale (1)
Forfatteren ønsker også at takke Det danske Institut i Athen for et
studieophold ved instituttet i februar 2011
ande ol t 54
I
D n es’ og andres vurdering af Filip
Den anden olynthiske tale (2)
Den tredje olynthiske tale 65
I
A p s
Den tredje olynthiske tale (3)
/ I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d.-niveau
er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet.
/ In accordance with requirements of the Danish Ministry of Higher Education and Science, the certification
means that a PhD level peer has made a written assessment justifying this book’s scientific quality.
dhold 5
108412_demosthenes-filippiske-taler_5k.indd 4 08-05-2018 13:24:10 108412_demosthenes-filippiske-taler_5k.indd 5 08-05-2018 13:24:10
tr ti then
ndldnin
st mo
ndldnin
al hi de
ndldnin
al hi ør de
st mo
fo
ndldnin
ta ppi il ndldnin
ndal il oror
ndholr
s
g
o
s
r
e
s
n
g
n
s
e
e
t
n
h
k
p
i
s
k
e
s
e
æ
e
?
g
i
g
e
e
e
g
g
e
n
t
l
g
m
g
a
r
o f 83
I
Diplomati.
F o d b
Talen om freden (5)
D f t 92
I
G en
Den anden filippiske tale (6)
om H 105
I
Politiske grupperinger; etpartistat
Talen om Halonnesos (7)
talen Om forholdene på Khersonesos 117
I
Bemyndigede embedsmænd (officerer)
Talen om forholdene på Khersonesos (8)
den tredje filippiske tale 138
I
Om forrædere
og begrebet forræderi
Den tredje filippiske tale (9)
Den fjerde filippiske tale 161
I
Faren ved at være politiker. Elite i Athen
Den fjerde filippiske tale (10)
6 dhold
108412_demosthenes-filippiske-taler_5k.indd 6 08-05-2018 13:24:10
ndldnin
ndldnin
ndldnin
ndldnin
alonne al
ed
ndldnin
al ilip ande en
tieler en eden
ndldnin
eden eng
e
i
g
e
g
r
e
a
s
o
s
l
s
n
e
l
t
?
i
h
k
s
æ
r
g
e
e
e
e
s
s
i
u
r
g
r
e
u
g
t
e
n
i
g
r
a
v
k
l
n
e
g
g
e
h
e
s
i
t
a
t
u
r
e
l
i
g
m
l
i
r
e
s
g
r
e
n
g
s
p
n
n
x
a
t
o f 83 Filips brev 182
I I
Diplomati.
Filips brev (12)F o d b
Talen om freden (5)
Mod Filips brev 190
ID f t 92
K
I
G en Mod Filips brev (11)
Den anden filippiske tale (6)
197
I om H 105
I Slaget ved Khaironeia.
Politiske grupperinger; etpartistat Det historiske forløb indtil Demo ’ d
Talen om Halonnesos (7) Gravtalen (60)
Efterskrift 213
talen Om forholdene på Khersonesos 117
I L 225
Bemyndigede embedsmænd (officerer)
Talen om forholdene på Khersonesos (8) Å 227
den tredje filippiske tale 138 Oversigt over talerne 230
I
Om forrædere
og begrebet forræderi I 231
Den tredje filippiske tale (9)
Den fjerde filippiske tale 161
I
Faren ved at være politiker. Elite i Athen
Den fjerde filippiske tale (10)
6 dhold dhold 7
108412_demosthenes-filippiske-taler_5k.indd 6 08-05-2018 13:24:10 108412_demosthenes-filippiske-taler_5k.indd 7 08-05-2018 13:24:10
ndldnin
nde
ndldnin
stst
terte
ndldnin
ød ne st
ndldnin
alonne al
ndldnin
ta
ed
ndldnin
gsdbdde
al ilip ande enndldnin
tieler en eden
ndldnin ndldnin
eden en5
5
De feste indledninger til taler har et særligt tema forbundet med ta -
lens indhold. Tallene i parentes efter talernes titel angiver teksternes
rækkefølge i de feste håndskrifter og i de moderne udgaver. Dette tal
bruges tit, når der henvises til en af talerne. Her i bogen er teksterne
ordnet så vidt muligt kronologisk. De små tal i teksterne er
‘paragraf’-tal, der også bruges til præcise henvisninger til et sted i talerne.
Alle årstal i bogen er før vor tidsregning, medmindre der
udtrykkeligt siges noget andet. Man skal huske, at årstallene før vor
tidsregning tæller nedad (352 – 31 – 30 osv.).
108412_demosthenes-filippiske-taler_5k.indd 8 08-05-2018 13:24:105
1
f
d
3
d
0
0
5
9
0
1
9
7
9
2
7
9
F
af Villy Søvndal
De feste indledninger til taler har et særligt tema forbundet med ta - Der er sket meget i denne verden, siden demokratiet stod sin prøve
lens indhold. Tallene i parentes efter talernes titel angiver teksternes i sin vugge i det gamle Grækenland for mere end 20 år siden. Ikke
rækkefølge i de feste håndskrifter og i de moderne udgaver. Dette tal mindst er der sket meget i min levetid: Vi lever i den periode i men‑
bruges tit, når der henvises til en af talerne. Her i bogen er teksterne neskehedens historie, der har vist de største fremskridt, næsten uan‑
ordnet så vidt muligt kronologisk. De små tal i teksterne er ‘para- set hvordan vi måler.
graf’-tal, der også bruges til præcise henvisninger til et sted i talerne.
• Den gennemsnitlige levealder er vokset med 20 år de sidste 50 år.
Alle årstal i bogen er før vor tidsregning, medmindre der udtrykke- • Den absolutte fattigdom i verden er reduceret fra 5 til 0 procent
ligt siges noget andet. Man skal huske, at årstallene før vor tidsreg- fra 10 til 25.
ning tæller nedad (352 – 31 – 30 osv.). • Flere går i skole, færre børn dør det første leveår, sundhed bredes
ud til stadig fere osv.
• Sidst men ikke mindst: Demokratiet fejrer sin sejrsgang i Europa,
i verden.
Da jeg var ung og 20 år, rejste jeg et år rundt i Europa. Dengang i 1
havde vi stadig diktaturer i Spanien, Portugal, Grækenland og alle de
østeuropæiske lande. I 15/76 rejste jeg rundt i Sydamerika, hvor næ ‑
sten alle lande på det tidspunkt var regeret af militærdiktaturer.
I dag har demokratiet vundet frem med en hast, vi måske al drig
har set før – det skulle da være i det gamle Grækenland. Ikke mindst
perioden op til og afslutningen af den kolde krig har banet vej for de‑
mokrati. Det er et kolossalt fremskridt for millioner af mennesker på
denne klode, at der nu fndes et internationalt regelsæt med demo ‑
krati, menneskerettigheder, hjælp til udvikling, stærkere internationale
institutioner m.v., alt sammen hjulpet frem, fastholdt og beskyttet af
en stædig – og frivillig – indsats af NGO’er over hele verden.
Det store paradoks er, at den ofentlige debat ofte har efterladt et
helt andet indtryk: et indtryk af en verden i krig, kaos og næsten kon‑
stant konfikt. Intet kunne være mere forkert. Problemet er, at dette
oror 9
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
108412_demosthenes-filippiske-taler_5k.indd 8 08-05-2018 13:24:10 108412_demosthenes-filippiske-taler_5k.indd 9 08-05-2018 13:24:11
oror5
1
8
0
0
d
f
forkerte billede af verdens gang giver rigtig meget plads til ekstreme
politiske bevægelser en række steder i verden. Hvad enten det er Pu‑
tins Rusland eller Trumps USA eller en række politiske bevægelser i
Europa, så er ideologien, tankesættet, det samme: en ekstrem natio‑
nalisme koblet med et budskab om fremmedfrygt, en længsel tilbage,
ønsket om en stærk mand m/k med frygten som drivkraft.
Hvad stiller vi op med den udvikling? Hvordan kan vi lykkes med
et reelt demokrati, et reelt folkestyre, der har kraft og mod til at stå
op imod demagogi og fordrejning af virkeligheden?
Her er der rigtig meget inspiration at hente ved at genlæse nogle
af klassikerne fra demokratiets start for mere end 20 år siden.
Demo sthe nes er en fornøjelse at læse. Det gælder både de skarpe
analyser, han fremlægger i sin argumentation, og hans måde at for‑
holde sig til sit publikum på, det athenske folk forsamlet til politisk
debat og beslutning. Igen og igen minder han folket om, hvad demo‑
krati egentlig går ud på. Hvis man ikke får fat i den rigtige grundfor‑
tælling om verden, kan man ikke komme med de rette svar. Sådan var
det dengang, sådan er det i dag.
Demokrati drejer sig også om at stille krav: til politikerne, det giver
sig selv, men også til de mennesker, der ikke er politikere, men skal være
med i demokratiet. Det betyder også viljen til at tale om virkeligheden
og ikke blot overtage det lette populære standpunkt. I begyndelsen af
de flippiske taler kræver Demo sthe nes af folket i Athen, at det tager
den udfordring alvorligt, Filip af Makedonien er ved at blive, og ikke
bare lader sig besnakke af politiske opportunister til intet at gøre. Som
tiden gik, blev Filip den største trussel siden persernes angreb i 40, og
Demo sthe nes’ krav rettede sig efterhånden til alle demokratier i Græ‑
kenland – et krav om fælles indsats for friheden. Nogle problemer må
løses i fællesskab; man kan ikke sidde og håbe, at haglvejret kun ram‑
mer de andre, som han siger i den tredje flippiske tale (s. 1). Gamle
uoverensstemmelser må vige for nødvendigheden af at holde fast i
det fælles projekt – et demokratisk, frit Grækenland, der samarbejder
om det, der kræver samarbejde. Det lykkedes ham at rejse de feste
grækere til forsvaret af det, de havde opnået, men i sidste ende tabte
de alligevel kampen, og udviklingen mod stadig fere demokratier gik
i stå. Måske havde grækerne ikke mistet retten til at bestemme over
10 oror
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
108412_demosthenes-filippiske-taler_5k.indd 10 08-05-2018 13:24:110
1
f
d
5
5
d
1
8
f
0
forkerte billede af verdens gang giver rigtig meget plads til ekstreme sig selv, hvis de havde lyttet til Demost hen es i tide og bremset Filip,
politiske bevægelser en række steder i verden. Hvad enten det er Pu‑ den store mand, der ‘holdt fred med dem, der ville lyde ham’ (s.0).
tins Rusland eller Trumps USA eller en række politiske bevægelser i Demokrati kan gå tabt, indefra såvel som udefra, hvis man ikke altid
Europa, så er ideologien, tankesættet, det samme: en ekstrem natio‑ vogter over det, udvikler det, styrker det.
nalisme koblet med et budskab om fremmedfrygt, en længsel tilbage, I nutidens debat synes jeg, det er indlysende, hvad der sker, hvis
ønsket om en stærk mand m/k med frygten som drivkraft. man misser den rigtige grundfortælling: den om verdens fremgang.
Hvad stiller vi op med den udvikling? Hvordan kan vi lykkes med Det giver plads til fremmedfendske, nationalistiske, nostalgisk bag‑
et reelt demokrati, et reelt folkestyre, der har kraft og mod til at stå udskuende autoritære bevægelser.
op imod demagogi og fordrejning af virkeligheden? Hvis vi skal undgå, at den periode på 40‑50 år med kolossale de‑
Her er der rigtig meget inspiration at hente ved at genlæse nogle mokratiske og sociale fremskridt, og vel at mærke for de mange, kun
af klassikerne fra demokratiets start for mere end 20 år siden. bliver et kort historisk vindue, så er det nødvendigt med et folkeligt
Demo sthen es er en fornøjelse at læse. Det gælder både de skarpe oprør mod de politiske strømninger, der vil drive verden baglæns med
analyser, han fremlægger i sin argumentation, og hans måde at for‑ frygten som drivkraft. Her kan man hente rigtig meget god inspir‑a
holde sig til sit publikum på, det athenske folk forsamlet til politisk tion i de græske klassikere og ikke mindst deres måske fornemste re‑
debat og beslutning. Igen og igen minder han folket om, hvad demo‑ præsentant: Demost he nes.
krati egentlig går ud på. Hvis man ikke får fat i den rigtige grundfor‑
tælling om verden, kan man ikke komme med de rette svar. Sådan var ∞
det dengang, sådan er det i dag.
Demokrati drejer sig også om at stille krav: til politikerne, det giver
sig selv, men også til de mennesker, der ikke er politikere, men skal være
med i demokratiet. Det betyder også viljen til at tale om virkeligheden
og ikke blot overtage det lette populære standpunkt. I begyndelsen af
de flippiske taler kræver Demo sthe nes af folket i Athen, at det tager
den udfordring alvorligt, Filip af Makedonien er ved at blive, og ikke
bare lader sig besnakke af politiske opportunister til intet at gøre. Som
tiden gik, blev Filip den største trussel siden persernes angreb i 40, og
Demo sthe nes’ krav rettede sig efterhånden til alle demokratier i Græ‑
kenland – et krav om fælles indsats for friheden. Nogle problemer må
løses i fællesskab; man kan ikke sidde og håbe, at haglvejret kun ram‑
mer de andre, som han siger i den tredje flippiske tale (s. 1). Gamle
uoverensstemmelser må vige for nødvendigheden af at holde fast i
det fælles projekt – et demokratisk, frit Grækenland, der samarbejder
om det, der kræver samarbejde. Det lykkedes ham at rejse de feste
grækere til forsvaret af det, de havde opnået, men i sidste ende tabte
de alligevel kampen, og udviklingen mod stadig fere demokratier gik
i stå. Måske havde grækerne ikke mistet retten til at bestemme over
10 oror oror
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
108412_demosthenes-filippiske-taler_5k.indd 10 08-05-2018 13:24:11 108412_demosthenes-filippiske-taler_5k.indd 11 08-05-2018 13:24:11
11108412_demosthenes-filippiske-taler_5k.indd 12 08-05-2018 13:24:11d
f
e
l
e
d
g
t
i
e
f
i
l
i
l
3
0
0
9
5
r
e
3
6
k
3
s
Indledning til
de ilippiske taler
Oversigt over Makedoniens og
Grækenlands historie indtil 352
De taler, der er oversat i denne lille bog, kaldes de flippiske, fordi de
er rettet mod kong Filip den Anden af Makedonien, der herskede fra
0 til 36. Hans plads i verdenshistorien er nok sikret af, at han var
far til Alexander den Store, men faktisk var han også selv en fremra‑
gende feltherre og måske en endnu større politiker – både hjemme i
Makedonien og omkring i Grækenland. Det lykkedes ham med diplo‑
matiske og militære midler at besejre og i en vis forstand samle det
Grækenland, der ellers insisterede så meget på sin frihed og sin ‘par‑
tikularisme’ – sin opdeling i et utal af temmelig små politiske enhe‑
der, ‘bystater’.
Forfatter til talerne (eller de feste af dem) er en athensk po litiker,
Demo sthe nes. Det faldt i Demost he nes’ lod at være den, der for‑
søgte at bremse Filips angreb på grækerne og deres politiske livsstil.
Det gjorde han naturligvis på mange måder, men tilbage står de taler,
han holdt i folke fors amlingen og ved domstolene i Athen i årene fra
ca. 30 til 30 for at overbevise athenerne og lidt bredere alle grækere
om, at man måtte yde Filip modst and.
Disse taler hører til de bedste, verdenshistorien kender; det er alle
enige om. Demo sthe nes tabte krigen, men vandt slaget om historien;
han blev ‘Taleren’ på samme måde, som Homer var ‘Digteren’ og Pla‑
ton ‘Filosofen’ i de følgende århundreder; og det var først med visse
historikeres omtolkning af konfikten i løbet af 1‑ tallet, at Demo‑
sthe nes’ stjerne begyndte at blegne. Faktisk er den bølge vendt i de
sidste år; Demo sthe nes er igen ved at blive en af historiens helte, fordi
han fremstår som forsvarer af demokratiske idealer mod kræfter, der
insisterer på de store mænds ret til at bestemme verdens udvikling.
ind nin l ppi ta
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
108412_demosthenes-filippiske-taler_5k.indd 12 08-05-2018 13:24:11 108412_demosthenes-filippiske-taler_5k.indd 13 08-05-2018 13:24:11
13f
e
l
e
l
e
d
r
k
s
t
i
d
e
l
g
i
i
6
6
3
6
3
7
9
Der er naturligvis altid en fare for, at en så blændende taler som
Demo sthen es formår at fortegne virkeligheden, som den forelå den‑
gang. For så vidt kan de skeptiske historikere have ret. Men Demo‑
sthen es er den eneste antikke forfatter, vi har bevaret, der forsvarede
demokratiet som styreform og livsform og krævede, at almindelige
mennesker skulle tage deres ansvar på sig; og hvad Demost he nes siger
om den slags ting, er stadig uafviseligt. Nok var Demo sthe nes prak‑
tisk politiker, han manipulerede, løj, om nødvendigt, og han har be‑
stemt trufet forkerte beslutninger undervejs. Men som demokratiets
stemme er han uundværlig, og han taler stadig med stor styrke. Og
nu, for første gang samlet, på dansk.
Makedonien før Filip og Filips første regeringsår
Filip var søn af kong Amyntas af Makedonien (konge 30), m3‑3 en
han var tredje søn og kunne derfor ikke regne med nogen større karri‑
ere i kongerigets tjeneste. Mest sandsynligt var det, at han måtte fnde
aføb for sine talenter som lejesoldat eller på anden måde klare sig igen ‑
nem som lykkeridder; sådan gik det i hvert fald hans fars uægte søn‑
ner, Filips egne halvbrødre – en af dem, Menelaos, endte endda som
ofcer i de professionelle enheder, Athen rådede over. Men for Filip
skulle det falde ganske anderledes ud. Hans ældste bror, Alexander  II,
der efterfulgte faderen, blev myrdet efter kort tid på tronen i en hof‑
intrige og blev efterfulgt af sin svoger Ptolemaios, der siden selv blev
myrdet af Alexanders lillebror, Perdikkas III, der herskede fra 5 til
0. Riget var altså truet indefra af intriger og stridigheder mellem
kongen og adelen; men det var ikke det værste – også fra den anden
side af kongerigets grænser truede farer, og i 30 gik det helt galt, da
stammer fra Illyrien mod vest tilintetgjorde den makedonske hær i et
stormløb, så hele kongeriget lå åbent for deres plyndringer. Kong Per‑
dikkas havde ganske vist efterladt sig en næsten nyfødt søn, men Ma‑
kedonien var i hvert fald formelt et valgkongedømme, og enten valg‑
tes Filip, 22 eller 23 år gammel, straks til konge, eller han var først en
tid lang drengens formynder; i hvert fald få år senere var han Make‑
doniens ubestridte konge.
ind nin l ppi ta
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
108412_demosthenes-filippiske-taler_5k.indd 14 08-05-2018 13:24:11
147
i
l
i
f
l
e
d
i
i
t
s
g
k
d
e
l
i
l
k
9
3
6
3
6
6
l
e
d
g
t
i
d
r
e
l
e
f
e
e
s
r
2
8
5
3
5
2
4
3
5
e
Der er naturligvis altid en fare for, at en så blændende taler som Men ikke alene stod Filip nu med et kongerige, hvis militære magt
Demo sthen es formår at fortegne virkeligheden, som den forelå den‑ var revet i småstykker; forskellige udenlandske magter forsøgte straks
gang. For så vidt kan de skeptiske historikere have ret. Men Demo‑ at indsætte deres egne marionetter som konge i Makedonien. Også
sthe nes er den eneste antikke forfatter, vi har bevaret, der forsvarede athenæerne forsøgte at bringe deres egen kandidat, Argaios, til lan‑
demokratiet som styreform og livsform og krævede, at almindelige det, så han kunne gøre sine krav gældende. Filip formåede at gøre kort
mennesker skulle tage deres ansvar på sig; og hvad Demo sthe nes siger proces med alle prætendenterne – i løbet af få måneder var han lan‑
om den slags ting, er stadig uafviseligt. Nok var Demo sthe nes prak‑ dets leder uden modsigelse; men det var jo ikke helt utænkeligt, at der
tisk politiker, han manipulerede, løj, om nødvendigt, og han har be‑ ville komme nye hofntriger og indre magtkampe, så forskellige mu ‑
stemt trufet forkerte beslutninger undervejs. Men som demokratiets lige erstatninger for ham vedblev at cirkulere, støttet mere eller min‑
stemme er han uundværlig, og han taler stadig med stor styrke. Og dre helhjertet af magter, der gerne ville have indfydelse i Makedonien.
nu, for første gang samlet, på dansk. Filips indre position var fuldkommen afhængig af, at han formåede at
udfylde sin rolle som konge og forsvarer af riget.
Netop dette gik over al forventning. Allerede i 38 havde han fået
sat de illyriske stammer på plads, og den indre splid synes at være Makedonien før Filip og Filips første regeringsår
forstummet; derefter rettede han sin opmærksomhed mod øst –
Filip var søn af kong Amyntas af Makedonien (konge 30), m3‑3 en Trakien. Lige på den østlige side af Makedoniens grænse lå en by,
han var tredje søn og kunne derfor ikke regne med nogen større karri‑ Amfpolis, som Athen havde grundlagt i 47, men havde mistet til
ere i kongerigets tjeneste. Mest sandsynligt var det, at han måtte fnde spartanerne allerede i 4 og aldrig havde kunnet generobre. Byen
aføb for sine talenter som lejesoldat eller på anden måde klare sig igen ‑ ligger højt på en klippetop ved foden Strymon, der var en hoved ‑
nem som lykkeridder; sådan gik det i hvert fald hans fars uægte søn‑ transportvej for især tømmer fra det indre af Makedonien; og områ‑
ner, F ilips egne halvbrødre – en af dem, Menelaos, endte endda som det er – især mod øst – rigt på værdifulde mineraler. Filip havde sat
ofcer i de professionelle enheder, Athen rådede over. Men for Filip sig i besiddelse af byen kort efter sin magtovertagelse og havde, for at
skulle det falde ganske anderledes ud. Hans ældste bror, Alexander  II, pacifcere Athen i sin første svære tid, holdt det åbent, om han ville
der efterfulgte f aderen, blev myrdet efter kort tid på tronen i en hof‑ udlevere Amfpolis. I 37 gjorde han det klart, at det havde han ikke
intrige og blev efterfulgt af sin svoger Ptolemaios, der siden selv blev tænkt sig at gøre, og fortsatte sin ekspansion ind i kongeriget Tra‑
myrdet af Alexanders lillebror, Perdikkas III, der herskede fra 5 til kien længere mod øst. Athenæerne følte sig bedraget (hvad det ikke
0. Riget var altså truet indefra af intriger og stridigheder mellem er sikkert, de var) og erklærede Filip krig.
kongen og adelen; men det var ikke det værste – også fra den anden Filip synes ikke at have taget sig det mindste af denne krigserklæ‑
side af kongerigets grænser truede farer, og i 30 gik det helt galt, da ring. Han havde andre planer. Den nøjagtige udstrækning af Trakien
stammer fra Illyrien mod vest tilintetgjorde den makedonske hær i et er uklar, men mod syd var kongernes magt følelig fra grænsen til Ma‑
stormløb, så hele kongeriget lå åbent for deres plyndringer. Kong Per‑ kedonien i vest til de store stræder, Hellesponten og Bosporos, der i
dikkas havde ganske vist efterladt sig en næsten nyfødt søn, men Ma‑ øst åbner for sejlads mellem Middelhavet og Sortehavet. På den anden
kedonien var i hvert fald formelt et valgkongedømme, og enten valg‑ side af stræderne lå Perserriget – og det er en helt anden historie. Mod
tes Filip, 22 eller 23 år gammel, straks til konge, eller han var først en nord nåede riget formentlig mindst til Donau. Trakien mistede i
tid lang drengens formynder; i hvert fald få år senere var han Make‑ sin konge gennem næsten 5 år, Kotys, og blev med besvær delt mel ‑
doniens ubestridte konge. lem tre efterfølgere, Amadokos, Berisades og Kersebleptes. Filip ma‑
ind nin l ppi ta ind nin l ppi ta 15
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
108412_demosthenes-filippiske-taler_5k.indd 14 08-05-2018 13:24:11 108412_demosthenes-filippiske-taler_5k.indd 15 08-05-2018 13:24:11
14e
e
d
g
t
i
d
l
e
i
i
s
k
e
l
f
r
l
5
7
5
5
5
nøvrerede dygtigt i den forvirring, delingen af Trakien medførte, og
sikrede sig allerede i de første år et godt udgangspunkt for at erobre
hele Trakien (hvad han sikkert allerede tidligt havde planer om). Først
og fremmest sikrede han sig området nær kysten, hvor han anlagde
byen Filippi og begyndte at udnytte enorme guldforekomster i bjer‑
get Pangaios nærved. Herefter rettede han sin opmærksomhed mod
fremmede magters tilstedeværelse på Makedoniens kyst og fernede
denne trussel ved at erobre Pydna i 37 og Methone i 34, byer, som
Athen havde sikret sig i årtiet forinden, mens Makedonien var svagt.
Kampen om Methone var hård; Filip selv blev ramt af en pil i det ene
øje og mistede det. Han hjalp desuden i 36 byen Olynthos med at
ferne Poteidaia, som Athen også havde interesser i. Hermed var truslen
fra Athen, der aldrig havde været stor, elimineret, i det mindste fore‑
løbig. Olynthos og de andre byer på halvøen Khalkidike, der ligger på
kysten ved Makedonien, stod temmelig sikkert på listen over stats‑
dannelser, Filip havde tænkt sig at annektere, allerede på dette tids‑
punkt, men foreløbig var alt fred og fordragelighed mellem parterne.
Syd for Makedonien ligger landskabet Tessalien, den første del
af den græske halvø, der i antikken var anerkendt som del af Græken‑
land, Hellas, som grækerne kaldte det. Tessalien var, som helhed, en
løst sammenknyttet forbundsrepublik, men landet havde i mange år
været plaget af indre stridigheder. I Tessalien lå der tre store byer, der
alle ønskede at vinde ledelsen af landskabet – Farsalos, Larissa og Ferai.
Ferai havde stået stærkest i mange år, fordi byen havde fået en tyran,
Jason, der havde regeret efektivt og slået al modstand af banen, men
han blev myrdet i 30, og hans efterfølger havde ikke formået at fast ‑
holde kontrollen med hele Tessalien, der derfor igen befandt sig i
en svævende kamp om magten. Kongerne af Makedonien havde ofte
været involveret i disse kampe, men Filip gjorde det til en kunstform;
stort set uden brug af vold lykkedes det ham at vinde hele Tessalien
for sig. Det endelige opgør med Ferai lod dog vente på sig.
Indtil midten af 30’erne havde Filips vej været belagt med succes.
Men i Grækenland var en konfikt brudt ud, den tredje hellige krig,
som vi skal se nærmere på i næste afsnit af denne indledning. Tess‑a
lien var dybt involveret i denne konfikt, og Filip synes at have påtaget
sig en stadig større rolle i den på Tessaliens side – eller ligefrem på
16 ind nin l ppi ta
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
108412_demosthenes-filippiske-taler_5k.indd 16 08-05-2018 13:24:115
8
l
e
d
5
g
t
i
d
e
r
f
i
l
i
e
s
k
e
e
l
l
r
i
l
i
f
e
d
i
s
t
5
5
5
7
d
5
8
g
k
e
e
l
nøvrerede dygtigt i den forvirring, delingen af Trakien medførte, og Tessaliens vegne. Men i 33 gik det galt for ham. I en kombineret
sikrede sig allerede i de første år et godt udgangspunkt for at erobre manøvre blev han grundigt slået af Tessaliens fender, fokæerne, og
hele Trakien (hvad han sikkert allerede tidligt havde planer om). Først han måtte trække sig tilbage som en slagen mand. Han svor, at han
og fremmest sikrede han sig området nær kysten, hvor han anlagde trak sig tilbage som en vædder, kun for at få tilløb til at stange igen,
byen Filippi og begyndte at udnytte enorme guldforekomster i bjer‑ og det gjorde han også – i 32 vendte han tilbage, erobrede endelig
get Pangaios nærved. Herefter rettede han sin opmærksomhed mod Ferai og ikke mindst havnebyen Pagasai og samlede derved Tessalien
fremmede magters tilstedeværelse på Makedoniens kyst og fernede under sin ledelse. Men fokæerne kunne ikke tolerere denne udvikling
denne trussel ved at erobre Pydna i 37 og Methone i 34, byer, som og rykkede ind i Tessalien med mægtige styrker. I et berømt slag, ‘Sla‑
Athen havde sikret sig i årtiet forinden, mens Makedonien var svagt. get på Krokus‑sletten’, tilintetgjorde Filip al modstand; og han gjorde
Kampen om Methone var hård; Filip selv blev ramt af en pil i det ene kort proces med de overlevende fender. Kun få formåede at fygte
øje og mistede det. Han hjalp desuden i 36 byen Olynthos med at til den nærliggende kystlinje og svømme ud til en fåde fra Athen,
ferne Poteidaia, som Athen også havde interesser i. Hermed var truslen der ‘tilfældigvis’ kom sejlende. Det var formentlig på dette tidspunkt,
fra Athen, der aldrig havde været stor, elimineret, i det mindste fore‑ han blev valgt til Tessaliens ‘leder’, en post, man beklædte på livstid,
løbig. Olynthos og de andre byer på halvøen Khalkidike, der ligger på og dermed skabte en slags dobbeltmonarki mellem Makedonien og
kysten ved Makedonien, stod temmelig sikkert på listen over stats‑ Tessalien.
dannelser, Filip havde tænkt sig at annektere, allerede på dette tids‑ Der var naturligvis intet tilfældigt ved den athenæiske tilstedevæ ‑
punkt, men foreløbig var alt fred og fordragelighed mellem parterne. relse, og rapporten om Filips militære succes er indtrufet i Athen i
Syd for Makedonien ligger landskabet Tessalien, den første del løbet af et par dage. I Athen indså man, at Filip nu omsider udgjorde
af den græske halvø, der i antikken var anerkendt som del af Græken‑ en reel trussel, og sendte en fåde afsted for at blokere adgangen til
land, Hellas, som grækerne kaldte det. Tessalien var, som helhed, en det sydlige Grækenland samme sted, som spartanerne i 40 havde
løst sammenknyttet forbundsrepublik, men landet havde i mange år bremset perserne – ved Termopylai. Athens konfikt med Filip, der
været plaget af indre stridigheder. I Tessalien lå der tre store byer, der var startet som en fornærmet markering af vrede over, at Amfpolis
alle ønskede at vinde ledelsen af landskabet – Farsalos, Larissa og Ferai. mod forventning ikke blev udleveret, og aldrig havde været ført med
Ferai havde stået stærkest i mange år, fordi byen havde fået en tyran, nogen videre efekt, fk pludselig helt nye dimensioner. Filip var ikke
Jason, der havde regeret efektivt og slået al modstand af banen, men længere ‘bare’ en konge i Makedonien; han var en succesrig hersker
han blev myrdet i 30, og hans efterfølger havde ikke formået at fast ‑ over enorme områder nord for Termopylai, og at han blev bremset
holde kontrollen med hele Tessalien, der derfor igen befandt sig i netop dér, var en detalje, der må have vakt en og anden græsk poli‑
en svævende kamp om magten. Kongerne af Makedonien havde ofte tiker til eftertanke. I hvert fald Demost hen es ser Athens reaktion på
været involveret i disse kampe, men Filip gjorde det til en kunstform; Filips trussel mod Termopylai som en betydningsfuld begivenhed.
stort set uden brug af vold lykkedes det ham at vinde hele Tessalien
for sig. Det endelige opgør med Ferai lod dog vente på sig.
Indtil midten af 30’erne havde Filips vej været belagt med succes. Grækenland i det ferde århundrede
Men i Grækenland var en konfikt brudt ud, den tredje hellige krig,
som vi skal se nærmere på i næste afsnit af denne indledning. Tess‑a Grækernes desperate kamp mod og fuldkommen uforudsigelige sejr
lien var dybt involveret i denne konfikt, og Filip synes at have påtaget over perserne i 40/79 var i deres egne øjne en nærmest mytisk be ‑
sig en stadig større rolle i den på Tessaliens side – eller ligefrem på givenhed, et øjeblik, hvor guddommelig velvilje og enestående men‑
16 ind nin l ppi ta ind nin l ppi ta
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
108412_demosthenes-filippiske-taler_5k.indd 16 08-05-2018 13:24:11 108412_demosthenes-filippiske-taler_5k.indd 17 08-05-2018 13:24:11
17r
8
l
e
d
g
t
i
e
d
l
f
i
l
i
9
s
k
e
5
e
neskeligt mod sammen skabte en begivenhed i verdenshistorien,
der næppe kunne gentages nogensinde. Det begyndte netop med
den heltemodige selvopofrelse, spartanerne under Leonidas viste
ved Termopylai. Slaget ved Salamis senere samme år er faktisk på
nogenlunde samme niveau; også her syntes kampen håbløs – men
ved Salamis vandt grækerne. Det var virkelig ubegribeligt, og der var
virkelig noget at være stolt over. Denne heroiske start på det femte
århundrede – og i virkeligheden på Athens store samfundseksperi‑
ment, demokratiet – kunne resten af århundredet (og demokratiet i
Athen) ikke siden leve op til. Men ekkoet fra Termopylai og Salamis
blev ved med at runge – og i 32, med Filip ved Grækenlands porte,
lød det stærkere end længe.
De feste nogenlunde historisk interesserede kender Grækenlands hi ‑
storie i det femte århundrede før vor tidsregning i det mindste i ho‑
vedtræk. Det begynder netop med, at Athen i 40 og langt de feste
grækere i 40 afviser det massive persiske forsøg på at erobre deres
lille land; derefter følger en periode, hvor grækerne forsøger at gå til
modangreb. Men det viser sig efterhånden, at forskellen mellem de to
ledende græske stater, Athen og Sparta, er for stor. Hvor Athen prø‑
ver sig frem med fad ledelsesstruktur og lighed for alle, altså det, man
kalder demokrati, er Sparta ikke interesseret i eksperimenter af nogen
art og ønsker kun, at man kan bevare de gammelkendte magtstruktu‑
rer, i hele Grækenland såvel som i de enkelte byer – det er de samme
kræfter, der skal bevare magten, og det vil sige, den skal forblive i hæn‑
derne på et mindretal – et oligarki. Athen står i spidsen for et forbund
af stater knyttet til havet – det deliske søforbund; Spartas magt base‑
rer sig på et tilsvarende forbund af landbaserede stater på Pelopon‑
nes. Efter mange tilløb ender alt dette i et gigantisk opgør, der i histo‑
rikeren Tukydids fortolkning bliver til et billede af alle konfikter om
magten til alle tider, den såkaldte peloponnesiske krig, der ender i 404
med Athens totale nederlag. Athen må ødelægge sine forsvarsværker
og udlevere hele sin fåde. Sparta indsætter endda et styre i Athen,
hvis formål er at forvandle Athen til en oligarkisk by – de ‘tredive ty‑
ranner’. Sparta og, tør man forvente, deres foretrukne styreform, oli‑
garkiet, vil stå uden modstand i så lang tid, nogen kan forudse. Den
ind nin l ppi ta
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
108412_demosthenes-filippiske-taler_5k.indd 18 08-05-2018 13:24:11
188
l
i
f
8
e
i
t
l
e
d
g
g
t
i
i
d
f
i
l
i
e
s
k
e
l
l
e
r
d
d
e
s
5
r
e
9
8
9
e
l
k
neskeligt mod sammen skabte en begivenhed i verdenshistorien, ideologiske krig er forbi. De konservative har endelig tilintetgjort dem,
der næppe kunne gentages nogensinde. Det begyndte netop med der vil lave om på tingene.
den heltemodige selvopofrelse, spartanerne under Leonidas viste
ved Termopylai. Slaget ved Salamis senere samme år er faktisk på Men sådan kom det selvfølgelig ikke til at gå. Historien stopper ikke.
nogenlunde samme niveau; også her syntes kampen håbløs – men Det ferde århundredes historie er langt mere indviklet end det femte
ved Salamis vandt grækerne. Det var virkelig ubegribeligt, og der var århundredes, også fordi kilderne er bedre, og de modsætninger, den
virkelig noget at være stolt over. Denne heroiske start på det femte indeholder, er ikke så lette at læse ideologisk – det er sværere at fnde
århundrede – og i virkeligheden på Athens store samfundseksperi‑ nogen at holde med. Men det handler alligevel stadigvæk om frihed
ment, demokratiet – kunne resten af århundredet (og demokratiet i og sikkerhed, og selvom (eller måske endda fordi) Athens eksperiment
Athen) ikke siden leve op til. Men ekkoet fra Termopylai og Salamis blev mere ‘moderat’, var det stadig tilsyneladende det alternativ, de
blev ved med at runge – og i 32, med Filip ved Grækenlands porte, feste grækere foretrak, når lejlighed bød sig. Demo st hen es’ taler kan
lød det stærkere end længe. kun forstås i en verden, der ønsker mere demokrati.
De feste nogenlunde historisk interesserede kender Grækenlands hi ‑ Det regime, Sparta havde indsat i Athen, gjorde sig hurtigt upopulært
storie i det femte århundrede før vor tidsregning i det mindste i ho‑ og blev styrtet; demokratiet genindførtes i Athen. Og det varede ikke
vedtræk. Det begynder netop med, at Athen i 40 og langt de feste længe, før tingene vendte næsten tilbage til det normale. For at vinde
grækere i 40 afviser det massive persiske forsøg på at erobre deres kampen mod Athen i det femte århundrede havde Sparta taget imod
lille land; derefter følger en periode, hvor grækerne forsøger at gå til økonomisk støtte fra den persiske konge. Men perserkongen var ikke
modangreb. Men det viser sig efterhånden, at forskellen mellem de to interesseret i, at Grækenlands interne kampe stilnede af, og ændrede
ledende græske stater, Athen og Sparta, er for stor. Hvor Athen prø‑ derfor sin politik i forhold til Grækenland, så Sparta ikke længere mod‑
ver sig frem med fad ledelsesstruktur og lighed for alle, altså det, man tog den støtte, det havde fået før. Støtten blev overført til Athen –
kalder demokrati, er Sparta ikke interesseret i eksperimenter af nogen bare ti år efter nederlaget i den peloponnesiske krig kan Athen gen ‑
art og ønsker kun, at man kan bevare de gammelkendte magtstruktu‑ opføre sine ‘lange mure’, der forbandt selve Athen by med havnebyen
rer, i hele Grækenland såvel som i de enkelte byer – det er de samme Piræus, for penge givet af den persiske konge, formidlet af en athen‑æ
kræfter, der skal bevare magten, og det vil sige, den skal forblive i hæn‑ isk general, Konon. Samtidig opgiver nogle af Spartas gamle allierede
derne på et mindretal – et oligarki. Athen står i spidsen for et forbund deres forbindelse til Sparta – Teben og Korinth især. En krig bryder
af stater knyttet til havet – det deliske søforbund; Spartas magt base‑ ud mellem Sparta og dets allierede på den ene side og Teben, Ko‑
rer sig på et tilsvarende forbund af landbaserede stater på Pelopon‑ rinth og Athen på den anden – den såkaldte korinthiske krig (35‑36),
nes. Efter mange tilløb ender alt dette i et gigantisk opgør, der i histo‑ der begynder med, at Sparta angriber Teben, men Teben, støttet
rikeren Tukydids fortolkning bliver til et billede af alle konfikter om af Athen, afviser angrebet ved byen Haliartos i Bøotien. Resten af k‑ri
magten til alle tider, den såkaldte peloponnesiske krig, der ender i 404 gen foregår for det meste i området omkring Korinth. Den bringes til
med Athens totale nederlag. Athen må ødelægge sine forsvarsværker ophør ved et diktat fra den persiske konge, Antalkidas-freden i 36.
og udlevere hele sin fåde. Sparta indsætter endda et styre i Athen, Dette diktat favoriserer i et vist omfang Sparta (så snart Sparta var i
hvis formål er at forvandle Athen til en oligarkisk by – de ‘tredive ty‑ knibe, skiftede den persiske konge naturligvis igen samarbejdspartner
ranner’. Sparta og, tør man forvente, deres foretrukne styreform, oli‑ i Grækenland). Men igen synes ‘fred’ at være oprettet i Grækenland,
garkiet, vil stå uden modstand i så lang tid, nogen kan forudse. Den omend på Spartas vilkår. Det varer imidlertid ikke længe.
ind nin l ppi ta ind nin l ppi ta
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
108412_demosthenes-filippiske-taler_5k.indd 18 08-05-2018 13:24:11 108412_demosthenes-filippiske-taler_5k.indd 19 08-05-2018 13:24:11
19 187
d
t
i
e
d
e
l
f
i
l
s
k
e
g
l
i
6
8
7
7
7
e
r
8
Sparta begik det overgreb på ikke bare Antalkidas‑freden, men i
grunden på enhver rimelighed, at de indsatte en militær garnison på
borgen i Teben i 32. Tebanerne blev naturligvis rasende, men kunne
ikke gøre meget ved det; et stort antal af dem blev endda sendt i eksil
eller ligefrem henrettet. Men de eksilerede vendte tilbage til Teben
i 39 og befriede deres by. Det var begyndelsen til et fendskab mel ‑
lem Teben og Sparta, der skulle ende med Spartas totale deroute.
Også Athen havde efterhånden tabt tålmodigheden med Sparta og
de gentagne overtrædelser af bestemmelserne i Antalkidas‑freden og
tog i 38 initiativ til et forbund mellem stater, der udtrykkeligt skulle
sætte en stopper for Spartas overgreb. Samtidig indgik Athen og Te ‑
ben igen et forbund rettet mod Sparta. Det varede imidlertid ikke
længe, før Tebens magt blev større, end Athen brød sig om, og fo ‑r
holdet mellem de to byer kølnedes betydeligt; i 35 stiftede Athen fred
med Sparta igen. Tebens krig mod Sparta fortsatte; trods fere fo ‑r
søg på at genoprette Antalkidas‑freden endte det med et større slag
ved Leuktra i Bøotien i 31, hvor Sparta led et katastrofalt nederlag.
Athen brød med Teben, men nu kunne thebanerne klare sig selv og
gennemførte allerede det følgende år et raid ind i Spartas territorium,
spartanerne kun med nød og næppe kunne afværge. Men til den spot,
denne svaghed medførte, føjede Teben virkelig skade.
Spartas magt havde i fere hundrede år bygget på byens kontrol
med landskabet Messenien mod vest. Indbyggerne i Messenien var
reelt Spartas slaver, og deres arbejde satte spartanerne fri til deres ube‑
tingede militære livsstil – spartanske mænd arbejdede ikke; de var sol‑
dater. Denne militære styrke havde Sparta brugt til at holde hele Pelo‑
ponnes i en skruetvinge; kun få byer – især Argos – havde formået at
bevare en form for selvstændighed over for Sparta. Sparta havde ikke
styrken til at reducere hele halvøen til Messeniens underlegne status;
men f.eks. i Arkadien, landskabet mod nord, tillod spartanerne ikke
byerne at samle sig. En enkelt by, Mantineia, blev endda opløst i min‑
dre enheder i 35. Nu befriede Teben Messenien og oprettede en by ‑
stat, Messene; og samtidig lod de Mantineia genopstå. I 38 grundlag ‑
des endnu en by i Arkadien, Megalopolis, midtvejs mellem Messene
og Mantineia. Sparta mistede sit indtægtsgrundlag og blev omgivet
af byer, der var overbeviste om, at Sparta måtte holdes nede for en‑
ind nin l ppi ta
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
108412_demosthenes-filippiske-taler_5k.indd 20 08-05-2018 13:24:11
20e
e
7
r
e
l
8
6
e
k
s
6
6
i
l
e
d
l
g
f
t
i
r
d
7
i
6
6
3
7
8
6
l
e
d
g
t
i
d
e
7
f
i
l
i
s
k
l
e
Sparta begik det overgreb på ikke bare Antalkidas‑freden, men i hver pris, og hvis politik var næsten udelukkende fokuseret på det mål.
grunden på enhver rimelighed, at de indsatte en militær garnison på For Demost he nes at se gjorde det dem blinde for den trussel, Filip ud‑
borgen i Teben i 32. Tebanerne blev naturligvis rasende, men kunne gjorde. I Demo sthe nes’ taler er Sparta ikke længere farligt.
ikke gøre meget ved det; et stort antal af dem blev endda sendt i eksil Imens kæmpede Athen videre for sine egne interesser, der jo altså
eller ligefrem henrettet. Men de eksilerede vendte tilbage til Teben nu i vid udstrækning faldt sammen med Spartas. Athens forhold til
i 39 og befriede deres by. Det var begyndelsen til et fendskab mel ‑ medlemmerne af søforbundet var ikke dårligt, og med den genvundne
lem Teben og Sparta, der skulle ende med Spartas totale deroute. militære styrke til søs erobrede byens admiraler områder rundt om i
Også Athen havde efterhånden tabt tålmodigheden med Sparta og Ægæerhavet i løbet af 30’erne. Admiralen Timotheos indtog i årene
de gentagne overtrædelser af bestemmelserne i Antalkidas‑freden og 3 s8‑3 å vigtige steder som øen Samos, halvøen Khersonesos og
tog i 38 initiativ til et forbund mellem stater, der udtrykkeligt skulle byerne Poteidaia, Pydna og Methone; de tre byer gik siden tabt (som
sætte en stopper for Spartas overgreb. Samtidig indgik Athen og Te ‑ vi så) til Filip, men på Samos og Khersonesos bosatte Athen borgere,
ben igen et forbund rettet mod Sparta. Det varede imidlertid ikke der således fk et erhverv og kunne varetage byens interesser på disse
længe, før Tebens magt blev større, end Athen brød sig om, og fo ‑r strategisk vigtige positioner. Teben kunne intet stille op imod Athen
holdet mellem de to byer kølnedes betydeligt; i 35 stiftede Athen fred til søs. Men området Oropos, som ligger på grænsen mellem Teben
med Sparta igen. Tebens krig mod Sparta fortsatte; trods fere fo ‑r og Athen, formåede Teben at erhverve sig i 36 – ganske vist ved en
søg på at genoprette Antalkidas‑freden endte det med et større slag noget tvivlsom manøvre, men det betyder jo ingenting. Teben tog
ved Leuktra i Bøotien i 31, hvor Sparta led et katastrofalt nederlag. Oropos og beholdt det, og Athen kunne kun se til i vrede.
Athen brød med Teben, men nu kunne thebanerne klare sig selv og Men i 32 brød den struktur, græsk politik trods alt udgjorde, un ‑
gennemførte allerede det følgende år et raid ind i Spartas territorium, derligt sammen. Nær Mantineia mødte Sparta og Athen og deres for‑
spartanerne kun med nød og næppe kunne afværge. Men til den spot, bundsfæller Teben og Tebens forbundsfæller i et vældigt slag, som
denne svaghed medførte, føjede Teben virkelig skade. ingen rigtig vandt og ingen rigtig tabte. Men nu var også Tebens magt
Spartas magt havde i fere hundrede år bygget på byens kontrol brudt; kun Athen havde stadig sin magtbase på plads. Den gamle mod‑
med landskabet Messenien mod vest. Indbyggerne i Messenien var sætning mellem et Sparta, der støttede konservative kræfter, og et
reelt Spartas slaver, og deres arbejde satte spartanerne fri til deres ube‑ Athen, der gik ind for nye eksperimenter, syntes forsvundet; alle byer
tingede militære livsstil – spartanske mænd arbejdede ikke; de var sol‑ havde kæmpet blot for deres overlevelse, mens Sparta havde været
dater. Denne militære styrke havde Sparta brugt til at holde hele Pelo‑ almægtig. Tebens tid i solen var kort og havde mest haft den virk‑
ponnes i en skruetvinge; kun få byer – især Argos – havde formået at ning at sætte Sparta ud af spillet. Athens søforbund var blevet skabt
bevare en form for selvstændighed over for Sparta. Sparta havde ikke for at holde Sparta i skak. Det var naturligvis ikke længere nødven‑
styrken til at reducere hele halvøen til Messeniens underlegne status; digt. Hvorfor skulle så forbundet bestå? Som en antik historiker siger,
men f.eks. i Arkadien, landskabet mod nord, tillod spartanerne ikke var Grækenlands tilstand blevet noget ‘rod’.
byerne at samle sig. En enkelt by, Mantineia, blev endda opløst i min‑
dre enheder i 35. Nu befriede Teben Messenien og oprettede en by ‑ Netop sådan så Grækenland ud, da Filip blev konge over sit næsten
stat, Messene; og samtidig lod de Mantineia genopstå. I 38 grundlag ‑ opløste rige. Sparta ude i tovene; Teben drevet tilbage til en ganske
des endnu en by i Arkadien, Megalopolis, midtvejs mellem Messene vist magtfuld, men dog mindre dominerende rolle; Athen i spidsen
og Mantineia. Sparta mistede sit indtægtsgrundlag og blev omgivet for et forbund, der ikke rigtig længere havde en eksistensberettigelse.
af byer, der var overbeviste om, at Sparta måtte holdes nede for en‑ Alle disse tomrum måtte naturligvis fyldes; politik er ikke anderledes
ind nin l ppi ta ind nin l ppi ta
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
108412_demosthenes-filippiske-taler_5k.indd 20 08-05-2018 13:24:11 108412_demosthenes-filippiske-taler_5k.indd 21 08-05-2018 13:24:11
21 20e
e
d
g
t
i
d
l
e
l
i
s
k
e
r
f
l
i
5
7
5
0
5
end andre ting i verden – et tomrum må fyldes eller fernes. Sparta
forsøgte fere gange, men hver gang forgæves, at fylde det tomrum,
det selv og dets stormagtsidentitet var blevet. De to andre tomrum
medførte ulige større konsekvenser.
I 37 besluttede tre af de vigtigste medlemmer af Athens søfor ‑
bund at udtræde – Rhodos, Kos og Khios. Hvorfor dette udløste kamp‑
handlinger, er ikke på overfaden helt let at gennemskue, men Athen
forsøgte i hvert fald i de følgende to år at forhindre dette reelle sam‑
menbrud af søforbundet. Omkostningerne ved denne forbundsfæ -l
lekrig var enorme; den fnansielle situation var så desperat, at en af
byens admiraler, Khares, gik i tjeneste hos en persisk oprører, Artaba‑
zos, og deltog i et angreb på den gamle lydiske hovedstad Sardes, som
man i Athen først hørte om, da det havde fundet sted. Khares rejste
store midler ved denne manøvre, men pådrog også Athen den persi‑
ske konges vrede. Kongen stillede Athen et ultimatum, der medførte,
at forsøget på at holde sammen på søforbundet måtte ophøre. Athen
mistede sin status som den eneste græske magt, der var forblevet in ‑
takt efter slaget ved Mantineia. Det tomrum, der opstod, da der ikke
længere var brug for Athens søforbund, manglen på en mening i at
opretholde det, blev fernet; søforbundet blev ikke nedlagt, men mi‑
stede næsten al betydning. Samtidig mistede Athen muligheden for
at få fat i Amfpolis – på grund af krigen mod forbundsfællerne var
byen ude af stand til at gribe ind, da Filip erobrede byen og nægtede
at udlevere den til Athen. Til gengæld var det lykkedes at rive Euboia
ud af Tebens kløer ved en lynoperation i 37.
Det var Athens tilstand, da Demo sthene s begyndte at engagere sig
i udenrigspolitik. Han var søn af en ganske velhavende mand, der dog
døde i 37, da Demo sthe nes kun var syv år gammel. De mænd, der
skulle forvalte arven, til han blev voksen, viste sig at svindle med pen ‑
gene, og først efter en lang og indviklet retssag, som han selv måtte
føre, fk Demo sthen es dog noget af sin arv tilbage. Men det havde også
åbnet hans karriere som forfatter af retstaler for andre, og Demst ohe‑
nes skabte sig et udmærket udkomme ved at være ‘logograf’. Demo‑
sthe nes hørte til den mere velstillede del af Athens befolkning. I mid‑
ten af 30’erne begyndte han at være politisk aktiv, men mænd på 3
var stadig meget unge og ubetydelige, og det varede fere år, før han
22 ind nin l ppi ta
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
108412_demosthenes-filippiske-taler_5k.indd 22 08-05-2018 13:24:11l
d
g
t
i
1
d
1
f
i
l
e
d
g
t
i
d
e
f
i
l
i
s
k
e
l
e
r
e
e
e
l
l
k
7
i
s
5
5
5
r
0
e
end andre ting i verden – et tomrum må fyldes eller fernes. Sparta kom til at spille en væsentlig rolle i athenæisk politik. De første af de
forsøgte fere gange, men hver gang forgæves, at fylde det tomrum, taler, der er oversat her, blev ikke hørt; Demost he nes havde endnu
det selv og dets stormagtsidentitet var blevet. De to andre tomrum ingen autoritet, og han stod, i hvert fald i disse taler, i klar opposition
medførte ulige større konsekvenser. til de politikere, der dominerede i folke fors amlingen.
I 37 besluttede tre af de vigtigste medlemmer af Athens søfor ‑ Athen havde betydelige fnansielle problemer efter forbundsfælle‑
bund at udtræde – Rhodos, Kos og Khios. Hvorfor dette udløste kamp‑ krigen og hældede til en tilbageholdende politik under ledelse af en
handlinger, er ikke på overfaden helt let at gennemskue, men Athen politiker ved navn Euboulos, der synes at have været mest interes‑
forsøgte i hvert fald i de følgende to år at forhindre dette reelle sam‑ seret i netop fnanspolitik. Euboulos er en lidt tåget fgur, forment ‑
menbrud af søforbundet. Omkostningerne ved denne forbundsfæ -l lig netop f ordi han var imod at gennemføre store militære projekter;
lekrig var enorme; den fnansielle situation var så desperat, at en af antik historie handler mest om krig. Men den slags laissez-faire‑poli‑
byens admiraler, Khares, gik i tjeneste hos en persisk oprører, Artaba‑ tik, Euboulos stod for, huede ikke Demo sthen es, navnlig ikke efter at
zos, og deltog i et angreb på den gamle lydiske hovedstad Sardes, som Filip nåede frem til Termopylai. Demo sthe nes så gerne Athen for‑
man i Athen først hørte om, da det havde fundet sted. Khares rejste holde sig anderledes til sin status i Grækenland, end Euboulos havde
store midler ved denne manøvre, men pådrog også Athen den persi‑ fået byen til. Om det skyldtes, at han gerne så Athen genrejse sig som
ske konges vrede. Kongen stillede Athen et ultimatum, der medførte, ledende magt i Grækenland – et imperialistisk projekt – eller at han
at forsøget på at holde sammen på søforbundet måtte ophøre. Athen så Filip som en trussel mod Athens samfundsform – et demokratisk
mistede sin status som den eneste græske magt, der var forblevet in ‑ frihedsprojekt – må hver læser gøre op med sig selv. Personligt fnder
takt efter slaget ved Mantineia. Det tomrum, der opstod, da der ikke jeg mere af den frihedselskende demokrat i ham end af imperialisten,
længere var brug for Athens søforbund, manglen på en mening i at men det er også klart, at Demo sthen es føler, at også Athen stadig har
opretholde det, blev fernet; søforbundet blev ikke nedlagt, men mi‑ en slags tomrum at udfylde – en plads iblandt byerne i Grækenland,
stede næsten al betydning. Samtidig mistede Athen muligheden for det har arvet fra forfædrene og har forsømt. At arv er vigtigt, havde
at få fat i Amfpolis – på grund af krigen mod forbundsfællerne var Demost he nes lært på den hårde måde.
byen ude af stand til at gribe ind, da Filip erobrede byen og nægtede Athens politiske system, resultatet af det demokratiske eksperi‑
at udlevere den til Athen. Til gengæld var det lykkedes at rive Euboia ment, kender vi i temmelig mange detaljer, og det er grundigt udfor‑
ud af Tebens kløer ved en lynoperation i 37. sket. Kernen af det var en vis antiautoritær attitude; det absolutte cen‑
Det var Athens tilstand, da Demo sthe nes begyndte at engagere sig trum i systemet var folket, som det optrådte i folkefo rs amlingen, hvor
i udenrigspolitik. Han var søn af en ganske velhavende mand, der dog alle mænd over 18 med borgerret havde adgang. Demo st he nes henty‑
døde i 37, da Demo sthe nes kun var syv år gammel. De mænd, der der tit til de funktioner, der var i systemet, men som sådan spiller det
skulle forvalte arven, til han blev voksen, viste sig at svindle med pen ‑ ingen stor rolle i hans taler, og der er god grund til at gemme en kort
gene, og først efter en lang og indviklet retssag, som han selv måtte fremstilling af det til de taler, hvor det faktisk er vigtigt, hvordan det
føre, fk Demo st he nes dog noget af sin arv tilbage. Men det havde også fungerer, den tredje olynthiske og talen Om Khersonesos (ss. 65 f. og
åbnet hans karriere som forfatter af retstaler for andre, og Dem st ohe‑ 7 f.). Alle de flippiske taler er taler holdt (eller tænkt holdt) i folke‑
nes skabte sig et udmærket udkomme ved at være ‘logograf’. Demo‑ for samlingen. Det var her, man kunne få indfydelse – ‘magt’ havde
sthen es hørte til den mere velstillede del af Athens befolkning. I mid‑ ingen, eller burde ingen have – og det var derfor her, Demo sthen es
ten af 30’erne begyndte han at være politisk aktiv, men mænd på 3 anvendte sine talenter.
var stadig meget unge og ubetydelige, og det varede fere år, før han
22 ind nin l ppi ta ind nin l ppi ta
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
108412_demosthenes-filippiske-taler_5k.indd 22 08-05-2018 13:24:11 108412_demosthenes-filippiske-taler_5k.indd 23 08-05-2018 13:24:11
23k
e
d
g
t
i
r
l
d
e
i
l
i
l
s
e
e
f
5
5
8
Tebens forsøg på at bryde ud af si ttomrum fk langt mere blodige
konsekvenser – det udløste det, der er kendt som den tredje hellige
krig. I Teben havde man ikke glemt det overgreb, Sparta havde begået
i 32 ved at besætte byens borg, og i 37 anklagede thebanerne Sparta
for denne forbrydelse i den forsamling, amfktyoniet, der varetog Apol‑
lon‑templet i Delfs interesser. Sammen med thessalerne havde theba‑
nerne et solidt fertal i denne forsamling, og Sparta blev da også idømt
en stor bøde. Samtidig idømte man beboerne i landskabet Fokis en
stor bøde for at have dyrket hellig jord i nærheden af Delf. Ingen af
de dømte havde tænkt sig at betale, men da man i 35 skred til at er ‑
klære hellig krig imod dem, besluttede fokæerne at annektere hellig‑
dommen og bruge de midler, der fandtes der, til at forsvare sig med.
Siden midlerne i templet var enorme, var også de militære styrker,
det lykkedes fokæerne at stille op, enorme, og det lykkedes dem at
stå imod de forenede styrker fra Tessalien og Teben i mange år.
Grækerne var i almindelighed rædselsslagne ved, at fokæerne sådan
bare plyndrede templet, og ikke mange vovede direkte at træde ind på
Fokis’ side, men på den anden side deltog Tebens fender – og selv‑
følgelig navnlig Athen – heller ikke i krigen. Pengene tillod fokæerne
at rejse sig, hver gang Teben og Tessalien troede, de var slået, og
til sidst trådte Filip til. Han var allerede blevet involveret i Tessaliens
interne magtkampe og havde hjulpet mod tyrannerne i Ferai; nu fk
han også en aftale med Teben og engagerede sig derefter i kampene.
Efter nogle indledende vanskeligheder slog han som nævnt fokæerne
afgørende i ‘Slaget på Krokus‑sletten’, og den hellige krig havde mu‑
ligvis kunnet slutte allerede der, hvis ikke Athen var trådt til og havde
spærret Te rmopylai for ham. Men Filip var defnitivt blevet inddra‑
get i det sydlige Grækenlands politiske balance. Teben skulle senere,
bittert, erkende, at Filip ikke havde engageret sig i stridighederne for
deres skyld, og i grunden heller ikke for thessalernes, hvis leder han e‑l
lers var blevet. Filip red sine egne chancer, ikke andres, og han havde
ingen interesse i et stærkt Teben. Tværtimod skulle Filip på længere
sigt favorisere de mindre byer i Bøotien, Orkhomenos, Tespiai og Pla‑
taiai, der følte sig undertrykt af Teben (og også undertiden var ble‑
vet fysisk tilintetgjort, så det var ikke ligefrem pivethed, der var tale
om). Teknisk set var den magtbase, Teben byggede på, nemlig en
24 ind nin l ppi ta
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
108412_demosthenes-filippiske-taler_5k.indd 24 08-05-2018 13:24:11t
r
l
e
r
e
l
e
k
s
i
l
i
f
e
d
i
l
e
d
e
g
k
3
5
5
4
8
l
e
d
5
g
s
5
i
d
e
f
i
l
i
t
Tebens forsøg på at bryde ud af si ttomrum fk langt mere blodige forbundsstat af byerne i Bøotien, ikke alene egne kræfter, og Teben
konsekvenser – det udløste det, der er kendt som den tredje hellige havde altid haft særdeles vanskeligt ved at holde sammen på dette
krig. I Teben havde man ikke glemt det overgreb, Sparta havde begået forbund og dominere det. Da Teben endelig prøver at rette op på
i 32 ved at besætte byens borg, og i 37 anklagede thebanerne Sparta sin fejltagelse og kæmper med Athen mod Filip og senere gør oprør
for denne forbrydelse i den forsamling, amfktyoniet, der varetog Apol‑ mod hans efterfølger Alexander, bliver byen jævnet med jorden i 35.
lon‑templet i Delfs interesser. Sammen med thessalerne havde theba‑ Teben kunne undværes.
nerne et solidt fertal i denne forsamling, og Sparta blev da også idømt
en stor bøde. Samtidig idømte man beboerne i landskabet Fokis en Denne korte fremstilling er – desværre – meget indviklet, og den er
stor bøde for at have dyrket hellig jord i nærheden af Delf. Ingen af endda en betydelig forenkling. Måske kan det være en fordel, hvis det
de dømte havde tænkt sig at betale, men da man i 35 skred til at er ‑ hele bliver samlet sammen i nogle få sætninger, der tegner situationen
klære hellig krig imod dem, besluttede fokæerne at annektere hellig‑ i 32. Sparta var ude af billedet. Athen havde mistet sit søforbund i for ‑
dommen og bruge de midler, der fandtes der, til at forsvare sig med. bundsfællekrigen (35), m7‑5 en var stadig den stærkeste sømagt i Græ ‑
Siden midlerne i templet var enorme, var også de militære styrker, kenland. Teben var endt i en ‘hellig’ krig mod Fokis, det ikke kunne
det lykkedes fokæerne at stille op, enorme, og det lykkedes dem at overskue, og havde kaldt Filip til hjælp. Filip havde fået magten i Tes ‑
stå imod de forenede styrker fra Tessalien og Teben i mange år. salien og var i den hellige krig blevet en trussel mod byerne syd for
Grækerne var i almindelighed rædselsslagne ved, at fokæerne sådan Termopylai, men krigen var stadig i gang og skulle vare helt til 36.
bare plyndrede templet, og ikke mange vovede direkte at træde ind på
Fokis’ side, men på den anden side deltog Tebens fender – og selv‑
følgelig navnlig Athen – heller ikke i krigen. Pengene tillod fokæerne Taler, tekster og udkast
at rejse sig, hver gang Teben og Tessalien troede, de var slået, og
til sidst trådte Filip til. Han var allerede blevet involveret i Tessaliens Det er nødvendigt, kort, at gøre rede for, hvad det er for nogle te‑k
interne magtkampe og havde hjulpet mod tyrannerne i Ferai; nu fk ster, vi har med at gøre her. Demo sthe nes var anerkendt af alle, ven ‑
han også en aftale med Teben og engagerede sig derefter i kampene. ner som fender, som en fremragende taler. Taler er imidlertid mund‑ t
Efter nogle indledende vanskeligheder slog han som nævnt fokæerne lige og kræver, at man med sin fremtoning kan gøre dem troværdige.
afgørende i ‘Slaget på Krokus‑sletten’, og den hellige krig havde mu‑ De tekster, vi har, er sandsynligvis kun en svag afglans af Demo sthe‑
ligvis kunnet slutte allerede der, hvis ikke Athen var trådt til og havde nes’ performance i virkeligheden; og de er jo under alle omstændig‑
spærret Te rmopylai for ham. Men Filip var defnitivt blevet inddra‑ heder skriftlige. Vi ved, at han forberedte sine taler delvis på skrift;
get i det sydlige Grækenlands politiske balance. Teben skulle senere, og vi ved, at man ikke ofentliggjorde taler, der var holdt i folke for‑
bittert, erkende, at Filip ikke havde engageret sig i stridighederne for samlingen. Der er mere at sige om disse ting i bogens efterskrift; men
deres skyld, og i grunden heller ikke for thessalernes, hvis leder han e‑l læseren af de følgende sider skal være opmærksom på, at de taler, vi
lers var blevet. Filip red sine egne chancer, ikke andres, og han havde læser, ikke nødvendigvis er redigeret færdige – eller overhovedet er
ingen interesse i et stærkt Teben. Tværtimod skulle Filip på længere egentlige taler. Indledningen til de enkelte taler vil forsøge at tidsfæ‑
sigt favorisere de mindre byer i Bøotien, Orkhomenos, Tespiai og Pla‑ ste talerne og give deres nærmere historiske omstændigheder, men i
taiai, der følte sig undertrykt af Teben (og også undertiden var ble‑ en række tilfælde er dette formentlig umuligt, fordi teksterne slet ikke
vet fysisk tilintetgjort, så det var ikke ligefrem pivethed, der var tale er taler, men spredte udkast og halvfabrikata, der nok er blevet brugt
om). Teknisk set var den magtbase, Teben byggede på, nemlig en af Demo st hen es – men ikke nødvendigvis i den sammenhæng, de står
24 ind nin l ppi ta ind nin l ppi ta
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
108412_demosthenes-filippiske-taler_5k.indd 24 08-05-2018 13:24:11 108412_demosthenes-filippiske-taler_5k.indd 25 08-05-2018 13:24:11
25

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents