Kildekritisk tekstsamling
317 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Kildekritisk tekstsamling , livre ebook

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
317 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Var Danmarks besAettelse i 1940 aftalt spil? Var en dansk konge offer for et uopklaret giftmord? Hvem kom pa den tanke at lade den svenske hAer ga over StorebAelts is, og blev Als udrabt til republik i 1918? Kildekritisk tekstsamling er en praktisk ovebog for den vordende historiker. Den rummer tolv opgaver, der alle tager udgangspunkt i vanskelige eller omstridte sporgsmal i Danmarks historie. Bogen skal hjAelpe den studerende til en omhyggelig lAesning og en kritisk behandling af de historiske kilder. Den giver ikke fAerdige svar pa komplekse historiske sporgsmal, men sigter pa at udvikle historikerens evne til at kunne argumentere for og begrunde sine svar. Kildekritisk tekstsamling er en klassiker i historieundervisningen pa universiteterne. Den spAender i tid og emne sa vidt som fra Saxos fremstilling af mordet pa Knud den Hellige i 1086 til danske regeringers holdning til amerikanske atomvaben i Thule i 1950'erne og 60'erne. Bogen er desuden forsynet med en nyskreven indledning, der introducerer og forklarer kildekritikkens grundlAeggende begreber.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 01 octobre 2008
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771246032
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 1 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,0080€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

Kildekritisk tekstsamling
Forord
Redaktionen freml gger hermed Kildekritisk Tekstsamling i en tredje og st rkt omarbejdet udgave.
F rste udgave udkom i 1978, var udgivet af Jysk Selskab for Historie og redigeret af J rgen Fink, Jens Chr. Manniche og Helge Paludan - alle ligesom vi undervisere i historisk metode ved Historisk Institut p Aarhus Universitet. De samme tre stod ogs for den n ste udgave, der udkom 1999, ligeledes udgivet af Jysk Selskab for Historie, men nu i kommission hos Aarhus Universitetsforlag.
Den her foreliggende udgave rummer tolv velsesopgaver, som alle har emne fra Danmarks historie og som i tid sp nder fra Saxo til 1968. Fem af opgaverne er hentet fra de foreg ende udgaver, mens de syv er nye, i det mindste p tryk. Alle er blevet bearbejdet i forhold til tidligere versioner. Desuden er bogen blevet forsynet med en ny introduktion til kildekritikken og dens begreber.
Men selv om der i indhold er tale om en ny samling, er de tilgrundliggende principper ganske som forg ngernes. Udvalget er sket under hensyntagen til eksamenskravene. Hovedparten af opgaverne er faktisk eksamensopgaver, der derefter har v ret anvendt i undervisningen, og som er blevet videreudviklet og revideret af de undervisere, der har anvendt dem. Dette er ogs sket under medvirken af de studerende, der i tidens l b har arbejdet med teksterne.
Der ligger s ledes megen erfaring gemt i en samling som denne, og af samme grund er det ikke muligt at n vne alle, som, med stort eller sm t, har bidraget til, at opgaverne har f et den nuv rende form. Dog bringer vi nedenfor en liste over dem, der har udarbejdet den f rste version af de her bragte teksts t, med tilf jelse i parentes af initialerne p den af os, der har st et for redaktionen til denne udgave.
Det er heller ikke muligt at n vne alle, der har medvirket til, at denne udgave blev en realitet. Vi skal fremh ve nogle f , men vi er naturligvis ogs alle un vnte tak skyldig.
F rst skal vi takke Helge Paludan, J rgen Fink og Jysk Selskab for Historie for den arv, de har overladt os at forvalte. Dern st Aarhus Universitetsforlag, fordi det p tog sig at st for nyudgivelsen, der skulle vise sig at berede flere problemer end f rst forudset. Museet p S nderborg Slot og Landsarkivet for S nderjylland, benr for beredvillighed med fremskaffelse af billedmateriale. Samt Jens Br sted for velvillig tilladelse til at gengive dele af hans artikel.
Sluttelig skal vi n vne vores kollega Jens Chr. Manniche, der d de alt for tidligt i 2003. I respekt for hans store arbejde med de foreg ende udgaver af Kildekritisk Tekstsamling og med udviklingen af metodeundervisningen ved historiefaget p Aarhus Universitet i det hele taget, har vi nsket at tilegne denne udgave mindet om ham.
rhus, juli 2007
Steen Busck
Carsten Porskrog Rasmussen
Jan R g rd
Redaktionel bem rkning
Ved gengivelsen af de valgte tekster har vi fulgt den hovedregel, at de er fors gt bragt, som de er (hvilket i mange situationer vil sige: som forl gget er). Det betyder, at ops tningen inden for rimelighedens gr nser afspejler tekstens egen, ligesom alle typografiske og ortografiske ejendommeligheder s vidt muligt er bibeholdt. Dette g lder ogs eventuelle fejl! Tekstens egne fremh velser, og kun disse, er medtaget og er ligeledes fors gt anf rt s t t p kildens egen form som muligt. Hvis kildens egne noter er medtaget, gengives de som en del af teksten, hvilket ogs betyder at alle fodnoter er redaktionens.
Desuden har vi fors gt at holde alle redaktionelle tekstdele klart adskilt fra kilden selv. Redaktionelle ndringer af teksten, tilf jelser, s vel som udeladelser, er anbragt i skarp parentes [] (udeladelser derfor s ledes [ ]). I de f tilf lde, hvor en tekst selv anvender en skarp parentes, er dette udtrykkeligt markeret. Manchetter og forklarende indskud er konsekvent holdt i kursiv.
Alle tekster, som ikke er forfattet p dansk eller moderne svensk, norsk og engelsk, er oversat. I mange tilf lde er anvendt allerede eksisterende overs ttelser, og disse er oplyst i hvert enkelt tilf lde. Mangler en s dan oplysning, er der tale om overs ttelser foretaget til denne udgave.
Opgaveforfattere og -redakt rer
Mordet p Knud den Hellige 1086 : Steen Busck
Kong Kristoffers d d 1259 : Helge Paludan (JR)
Kampen om Gotland 1361-76 : Anders B gh (JR)
Overgangen over Storeb lt 1658 : Jens Chr. Manniche (CPR)
Frederik 6., Christian Frederik og Norge 1814 : Jens Chr. Manniche (CPR)
Casinom det 1848 : Hans Vammen (JR)
D.G. Monrad og r mningen af Dannevirke 1864 : Helge Paludan (SB)
Slaget p F lleden 1872 : Jens Engberg (JR)
Bruno Topff og revolutionen i S nderborg 1918 : Jens Chr. Manniche (SB)
Advarslerne til Danmark forud for 9. april 1940 : Jan R g rd
Rostock-m det 1940 : Jan R g rd
Atomv ben i Thule? : Jens Chr. Manniche (JR)
Steen Busck: Kildekritikken og dens begreber
Hvad er kildekritik?
Historikeres kilder kan v re alt mellem himmel og jord: gamle redskaber, m bler, bygninger, vejforl b, byplaner, hvad som helst de kan bruge til at skaffe sig oplysning om det historiske emne, der m tte interessere dem. Men som regel er det tekster. N r journalister taler om deres kilder, er det normalt personer, de mener. De personer, en historiker kunne bruge som kilder, er for det meste d de. Der er ikke andet tilbage end det, de har efterladt sig, og blandt deres efterladenskaber er breve, regnskaber og alle mulige andre tekster de kilder, der er rigest p oplysninger. Billeder og film kan ogs v re brugbare, men tekster er langt de mest anvendte kilder.
Ordet kildekritik" er hentet fra tysk Quellenkritik", fordi tyske historikere var de f rste til at udvikle historiefaget til videnskab. P den tid, da dette skete, brugte man ordet kritik" i nogenlunde samme betydning, som vi bruger ordet analyse". Kildekritik er kildeanalyse, som regel analyse af tekster og deres brugbarhed som historiske kilder. Man kunne ogs kalde det historisk tekstanalyse.
Mange andre fag har tekstanalyse som en central del af deres forskningsproces. Jurister analyserer lovtekster, teologer bibeltekster, litteraturforskere sk nlitter re tekster osv. Historikerne studerer alle t nkelige slags tekster. Det g r sprogforskere ogs , men forskellen er, at sprogforskerne i h jere grad har teksterne selv og deres sproglige udformning som emne, mens historikernes emne er en virkelighed uden for teksten selv, som de bruger den som kilde til. Dette ligger i selve ordet kilde". Der er ikke noget specielt videnskabeligt ved at bruge tekster p den m de. Det g r vi alle, n r vi l ser en avisartikel, en plakat eller et brev, hvori en eller anden fort ller os noget om noget. I grunden ligger der heller ikke noget s rlig videnskabeligt i den historiske tekstanalyse. Den best r kort fortalt i at finde svar p to sp rgsm l. Det ene lyder: Hvad st r der i denne tekst, som jeg kan bruge til at belyse mit emne? Det andet lyder: Hvor stor v gt kan jeg l gge p de oplysninger, jeg har udvundet af den? At s ge svar p det f rste sp rgsm l kaldes at unders ge kildens udsagnsevne", at s ge svar p det andet kaldes at unders ge dens udsagnskraft". Man har sagt, at kildekritik ikke er andet end almindelig sund fornuft. Det er der noget om, men det viser sig i praksis sv rt hele tiden at mobilisere og bevare den kritiske holdning til kilderne, der skal til for at vurdere deres udsagnskraft. At op ve denne holdning i praksis, til den sidder i rygmarven, er et af de vigtigste led i historikeruddannelsen. Den kritiske holdning til tekster er generelt st rkere udviklet hos professionelle historikere end hos andre fagfolk.
Til geng ld er historikernes tekstanalyse ofte mere element r. Vi kan ikke som jurister, teologer og litteraturforskere koncentrere os om en enkelt eller nogle f typer af tekster, men skal v re parate til at omg s en hvilken som helst teksttype, og som regel arbejder vi i det enkelte forskningsprojekt med et stort antal kilder af mange forskellige typer. Dette betyder, at vi tit ikke fordyber os s meget i den enkelte tekst, men l ser den hurtigt igennem for at finde netop de oplysninger, vi har brug for. Ofte er det kun et enkelt af de udsagn, kilden best r af, vi skal bruge. I et brev er det m ske kun dateringen, der interesserer os, fordi den kan oplyse, hvor brevskriveren befandt sig p et givet tidspunkt, mens resten af teksten lades ubenyttet. Litteraturforskeren eller bibeltolkeren har normalt mere tid til at analysere den enkelte tekst og tr nge ned gennem alle dens lag af betydning. Han har i h jere grad teksten selv og ikke en virkelighed uden for den som objekt for sin forskning, og han interesserer sig for tekstens helhed, mens historikeren er p jagt efter de bestemte kildeudsagn, der kan bringe oplysning om netop det emne uden for teksten, som han interesserer sig for.
Det funktionelle kildebegreb
En tekst eller en ting bliver f rst til historisk kilde i det jeblik, den begynder at fungere som kilde for en historiker, der vil vide noget om et eller andet historisk emne. Som kilde vil dens udsagnsevne og udsagnskraft afh nge af, hvad historikeren i det konkrete tilf lde bruger den til. Kildens og dens enkelte udsagns v rdi vil v re en funktion af de sp rgsm l, han stiller til den, hans s kaldte problemstilling, og den m de, han bringer den til at fungere som kilde p i forhold til denne problemstilling. Dette kaldes det funktionelle kildebegreb til forskel fra et s kaldt materielt kildebegreb, hvorunder man opfatter de historiske kilder og kildetyper som havende en v rdi i sig selv, s ledes at f.eks. et middelalderligt brev, et s kaldt diplom, altid vil v re af st rre v rdi end en kr nike, uanset hvad man bruger teksten til.
Det funktionelle kildebegreb ligger til grund for n rv rende tekstsamling. Den best r derfor af et antal problemstillinger formuleret som et eller flere sp rgsm l, efterfulgt af et antal forskelligartede tekster, som skal bruges til at besvare netop disse sp rgsm l. Hvert s t sp rgsm l med tilh rende tekster kaldes et kildes t. Mange af dem har v ret stillet som eksamensopgave p et eller andet tidspunkt. Opgaven bestod da i at udnytte hver tekst s godt som muligt for at finde frem til dens udsagnsevne i forhold til de stillede sp rgsm l og derefter argumentere for og imod v rdien af de fundne oplysninger, dvs. vurdere og dr fte dens udsagnskraft. Det skal understreges, at der ikke gives noget facit p en s dan opgave, kun gode og d rlige argumenter p grundlag af en pr cis l sning af teksterne.
Inddeling af kilderne. Meddelende og ikke-meddelende", deskriptive og pr skriptive" kilder
Fra historievidenskabens barndom har man fors gt at skaffe sig et overblik over alle historiske kilder og inddele dem i forskellige kategorier. Den mest overordnede inddeling er sondringen mellem talende" og stumme" kilder, senere kaldt meddelende" og ikke-meddelende" eller symbolske" og ikke-symbolske" kilder, idet man ved talende", meddelende" eller symbolske" kilder forst r tekster og billeder, der henviser til noget andet end sig selv, til forskel fra redskaber, huse eller andre ting, der ikke rummer symboler i form af bogstaver eller andre tegn eller figurer og derfor ikke henviser til andet end sig selv. Disse begreber ses sj ldent anvendt i historiske arbejder.
En mere brugt distinktion er skellet mellem deskriptive" og pr skriptive" kilder, ogs kaldet kognitive" og normative", dvs. henholdsvis beskrivende og foreskrivende kilder og kildeudsagn. Under klassen af deskriptive" eller kognitive" kilder placerer man f.eks. kr niker og avisreportager, under de pr skriptive" eller normative" lovtekster og befalinger, men den samme tekst kan udm rket indeholde b de deskriptive og pr skriptive udsagn.
En tredje distinktion er skellet mellem offentlige" og private" kilder, som g r p , hvilken modtager teksten er beregnet for, et st rre publikum eller private venner og bekendte, familie eller ophavsmanden selv, hvis det er en dagbog.
Alle disse distinktioner hidr rer fra egenskaber ved kilden selv, som den s at sige er f dt med, ikke egenskaber den f r i forhold til et bestemt emne eller en bestemt problemstilling. S danne distinktioner og klassifikationer bygger derfor strengt taget p et materielt kildebegreb, men de kan rejse funktionelle sp rgsm l. En dagbog er i udgangspunktet en privat kilde, men det kan ikke altid udelukkes, at dens ophavsmand har haft muligheden af en senere offentligg relse for je.
Om bestemte, mere konkrete kildetyper som middelalderdiplomer, aviser, v benskjolde og m nter er der udviklet hele videnskaber, diplomatik, heraldik, numismatik mfl., som inden for historiefaget kaldes for hj lpevidenskaber. Tidligere indgik s danne hj lpevidenskaber i metodeundervisningen, men m ngden af kildetyper er s stor, at det ikke har mening at koncentrere sig om nogle enkelte. Hvad det g lder om i metodeundervisningen, er at op ve f rdigheden i at h ndtere en hvilken som helst kildetype, man bliver stillet overfor. Senere i studiet kan man tage enkelte kildetyper op, som m tte spille en s rlig rolle for det emne, man sidder med.
Begreberne levn" og beretning"
Enhver kildetekst kan anskues og bruges som et levn af den historiske situation, den opstod i, dens ophavssituation. Den kan tillige bruges p en anden m de, nemlig som beretning om det, den handler om. Man har tidligere brugt ordene levn" og beretning" som betegnelser for to forskellige kildetyper. Under det funktionelle kildebegreb bruger vi dem om to forskellige m der at anskue og bruge en tekst som kilde p , idet vi s tter den i relation til to forskellige stykker historisk virkelighed, henholdsvis dens ophavssituation og den historiske virkelighed, den handler om. Man kan f.eks. bruge Saxos kr nike Gesta Danorum om danskernes bedrifter fra de tidligste tider til omkring r 1200 som kilde til forholdene p Saxos egen tid, eller man kan bruge den som kilde til en af de begivenheder, den skildrer, f.eks. drabet p Knud den Hellige i ret 1086. I det f rste tilf lde bruger man den som levn, i det sidste som beretning.
Det sidste er det simpleste og naturligste. Knud den Hellige og de andre danske konger og deres bedrifter er jo det, teksten selv retter opm rksomheden mod. N r man l ser en bog, artikel eller en hvilken som helst anden fort lling, interesserer man sig automatisk for det, den handler om. Det er jo meningen med den. Derimod er det hverken simpelt eller naturligt at anskue teksten som del af den virkelighed, den stammer fra. At Gesta Danorum skulle anskues som levn og bruges som kilde til, hvad der skete p Saxos egen tid, var n ppe hans mening. Det er en utilsigtet brug af den.
Under levnsaspektet retter man opm rksomheden mod teksten selv og den virkelighed, der omgav den, bort fra det den selv retter opm rksomheden mod. Man sp rger f.eks.: Hvilke forestillinger rummer Saxos tekst om kongemagten, var disse forestillinger de almindelige p Saxos tid, eller var de specielle for ham og den kreds, han tilh rte? Hans fort lling om Knud den Helliges tid indledes med en meget rosende skildring af denne konge, som giver os et fyldigt indtryk af Saxos kongeideal. Vi interesserer os nu ikke l ngere for kong Knud, men for Saxos kongeideal. At udnytte en fort lling som levn er en utilsigtet brug, som kr ver, at man s at sige tr der ud af den og betragter den p afstand i stedet for at lade sig rive med af handlingen. Selvom vi i h jere grad retter opm rksomheden mod teksten, er det stadig ikke teksten selv, der er i fokus. Vi bruger den stadig som kilde til noget uden for den selv, nemlig kongeidealer p Valdemarstiden.
Levnsaspektet og beretningsaspektet skal forst s som to l serpositioner, historikeren uafladeligt veksler imellem. Snart anskuer han kilden som levn, snart som beretning. N r han f.eks. bruger Saxo som kilde til drabet p Knud den Hellige, alts som beretning, vil han ikke have l st ret l nge, f rend han tr der tilbage fra kilden og sp rger: Hvorfor skriver Saxo s dan? hvad er meningen? hvem skriver han for? Historikeren anskuer med andre ord Saxos beretning som levn for at vurdere hans udsagn. I n ste jeblik vender han tilbage til beretningsaspektet og interesserer sig igen for Knud den Hellige. Under udnyttelsen af Saxos tekst som beretning vil historikeren gang p gang anskue den som levn. N r han omvendt bruger Saxos fort lling om Knud den Hellige som kilde til kongeidealerne p Saxos egen tid, alts udnytter den som levn, vil han alligevel gang p gang anskue den som beretning. Han kan simpelthen ikke lade v re. Bl.a. er Saxo selv den v sentligste kilde til Gesta Danorums ophavssituation. Is r dens fortale er en uundv rlig kilde hertil. For at forst den situation, kr niken er et levn af, m historikeren udnytte denne fortale som beretning. Meget ofte vil en kildes egne oplysninger v re v sentlige til belysning af dens ophavssituation. Hvis man f.eks. sidder med et brev, der har v ret et led i selve det begivenhedsforl b, man er ved at unders ge, vil levnsaspektet og levnsudnyttelsen v re det dominerende, men hvert jeblik vil man alligevel anskue brevet som beretning. Bl.a. m man for at kunne tidsf ste brevet anvende dets egen datering som beretning. Levnsaspektet og beretningsaspektet h nger med andre ord i praksis n je sammen. At op ve evnen til ustandseligt at veksle mellem de to l serpositioner er et af de vigtigste form l med undervisningen i kildekritik.
Udsagnsevnen
At klarl gge en kildes udsagnsevne med hensyn til et givet sp rgsm l stiller tit store krav, selv under den relativt simple operation som en beretningsudnyttelse er. For det f rste skal man kunne l se teksten, dvs. tyde skriften og forst sproget. Det er let nok for Saxos vedkommende, hvis man tager f.eks. den nye overs ttelse til dansk fra r 2000. Hvis man tager den ligeledes nyudkomne kommenterede udgave p latin, det sprog Saxo skrev p , bliver det straks sv rere, og hvis man g r tilbage til de otte sider af hans kladde, der er fundet i Frankrig, bliver det endnu sv rere. Hvor dybt man vil g i den filologiske tekstanalyse og arbejdet med at finde tilbage til en tekst, der ligger s t t p originalen som muligt, afh nger af, hvor stort et behov man har for n rl sning, og dette afh nger igen af, hvad man bruger Gesta Danorum til. Hvis man f.eks. bruger den som beretning om kongedrabet 1086, vil man m ske ved l sningen af den danske overs ttelse finde, at dens udsagnskraft er s ringe, at man ikke beh ver at l se den p latin. Hvis man derimod bruger den som kilde til skriftkulturen p Saxos egen tid, alts som levn, bliver hans m de at skrive latin og udforme sin tekst p af s stor interesse, at man m arbejde med den latinske udgave, m ske endda med kladden, og man kan blive n dt til at f je en litter r tekstanalyse til den rent sproglige. Et s dant arbejde er de f rreste historikere uddannet til, hvorfor de m hente hj lp fra den klassiske filologi.
For det andet skal man altid l se s pr cist som muligt, s man f r fat i, hvad der faktisk st r, og ikke l ser noget ind i teksten, som ikke st r der. Dette lyder som en selvf lge, men er det ikke. Selv om man l ser udm rket og forst r sproget godt, sker det uhyre let, at man ikke f r fat i de rigtige betydninger i en tekst, fordi man ikke l ser pr cist nok. F.eks. sker det tit for historiestuderende, der l ser opgaver i kildekritik. En historiker l ser i forskelligt tempo, undertiden meget hurtigt for at n igennem store m ngder tekst s hurtigt som muligt, andre gange, n r han har fundet noget af s rlig betydning for sin problemstilling, n rl ser han teksten ganske langsomt og grundigt. Men altid er han n dt til at l se pr cist, hvad der st r. At udvikle evnen hertil og den kritiske sans over for b de sin egen og andres upr cise l sning er et vigtigt led i historikeruddannelsen.
For det tredje g lder det om at finde frem til udsagnsevnen, dvs. hvad teksten kan oplyse om n jagtigt det emne og den problemstilling, man bruger den som kilde til. Hvad siger den herom, og hvad siger den ikke? At kunne l se og l se pr cist er en n dvendig, men ikke tilstr kkelig betingelse for at kunne udnytte kilden optimalt. Der kr ves desuden et betydeligt m l af fantasi og opfindsomhed, en forestillingsevne og sans for detaljen, som meget ligner den, Sherlock Holmes udviser, n r han opklarer sine mord. Hvis emnet er et begivenhedsforl b, som det er det i alle denne tekstsamlings kildes t, skal man kunne forestille sig begivenhedsforl bet, de handlende personers tanker og f lelser og deres reaktioner i hver ny situation begivenhedsforl bet igennem. Man skal kort sagt lade fantasien blomstre og forestille sig alle muligheder, som detektiven g r det, og langs ad vejen drage kilderne ind til det historiske rum, man forestiller sig, for at se, hvilke dele af det, de kan oplyse og hvilke ikke. Kilderne vil placere sig h jst forskelligt i forhold til dette forestillede rum. En tekst kan v re en persons erindring om begivenhederne mange r senere, en anden kan v re en persons fort lling herom nogle f dage senere, en tredje et samtidigt referat af et vigtigt m de, en fjerde et brev, der indgik som handling i selve begivenhedsforl bet, en femte kan man m ske slet ikke se, hvad man skal med. Kilderne i denne tekstsamling har alle en eller anden form for udsagnsevne i forhold til de sp rgsm l, der er stillet, men det er ikke altid nemt at finde frem til den. Man skal ikke opgive for tidligt. Det g lder om at vride s mange oplysninger som muligt ud af hver enkelt kilde.
En meget vigtig ting, som ogs kr ver forestillingsevne, er overblikket. Det kan v re sv rt at danne sig et overblik over et kompliceret begivenhedsforl b og den m de, de forskelligartede kilder placerer sig p i forhold til det. Af overblikket afh nger bl.a. mulighederne for at kombinere kilderne, sammenligne dem og bringe dem i spil med hinanden. Ogs overblikket kan tr nes op. Man kan lave sine egne hj lpemidler hertil i form af forskellige arbejdspapirer, f.eks. en tidslinje, hvor man noterer begivenhederne i kronologisk r kkef lge dato for dato, klokkesl t for klokkesl t, en anden tidslinje, hvor man placerer kilderne ind efter deres tilblivelsestidspunkt, en oversigt over kildernes indbyrdes afh ngighedsforhold, hvilke oplysninger de har hentet hvorfra, en oversigt over de politiske grupperinger, akt rerne indgik i, mv.
Udsagnskraft og ophavssituation
N r man har klarlagt en kildes udsagnsevne om det sp rgsm l, man nsker belyst, kommer turen til udsagnskraften, dvs. v rdien af de oplysninger, man har udvundet af den. For at kunne vurdere den, m man anskue kilden som et levn af dens ophavssituation. For at vurdere udsagnskraften af Saxos beretning om Knud den Helliges d d, m man forestille sig den situation, Saxo sad og skrev i. Hvem var han egentlig? Hvilket publikum skrev han for? Hvor sad han og skrev, i hvilket milj ? Hvorn r skrev han, i hvilken situation? Hvorfor skrev han denne kr nike, hvad var hans og hans opdragsgiver Absalons hensigt med den, l der en bestemt politisk tendens bag eller bare et nske om at skrive en god og underholdende historie? Hvad var det for en slags kr nike, sammenlignet med andre tekster i Saxos samtid og fortid? Havde han bestemte forbilleder blandt de romerske historieskrivere, som han efterlignede, eller kan andre genrer som f.eks. helgenbiografier eller bibelshistoriske beretninger have haft indflydelse p hans tekst? Hvor havde han sine informationer om Knuds d d fra, fra andre nedskrevne kr niker eller fra mundtlige fort llinger, han havde h rt. Hvad kunne han egentlig vide om s fjern en begivenhed som Knud den Helliges d d? Det kunne f.eks. v re, at han havde sine oplysninger fra en anden kr nike, som l t ttere p i tid, eller at han brugte en helt anden god historie, han havde l st, om en anden helt, hvis navn han bare skiftede ud med Knuds. I s fald er Gesta Danorum jo ikke meget v rd som kilde til Kong Knuds d d. Af Saxos fortale til kr niken kan man uddrage svar p en del af disse sp rgsm l, men kan man stole p Saxos egne oplysninger om sin kr nike? Kan man overhovedet stole p , at den er skrevet af en mand, der hed Saxo, p Valdemar Sejrs tid?
Det f rste led i bed mmelsen af en kildes udsagnskraft er bed mmelsen af dens autenticitet eller gthed. Er den, hvad den giver sig ud for at v re? Er Gesta Danorum overhovedet et gte, et autentisk levn fra Valdemarstiden, eller er den et senere skrift, som blot giver sig ud for at v re det, eller som man fejlagtigt har henlagt til Valdemarstiden? De ldste bevarede h ndskrifter med st rre dele af kr niken er jo fra en langt senere tid. Direkte forfalskninger er vel sj ldne, men de findes. Det klassiske eksempel er det konstantinske gavebrev, hvori kejser Konstantin i begyndelsen af 300-tallet overgav sin kejserlige myndighed til paven. Brevet viste sig ved en n rmere unders gelse af dets sprog og udformning at v re en pavelig forfalskning fra det 11. rhundrede. Et nyere eksempel er Hitlers dagb ger, der blev afsl ret ved en kemisk analyse, som viste, at det bl k, der var brugt, var produceret langt senere end 1940 erne.
Enhver kilde skal anskues som levn af sin ophavssituation og stilles over for sp rgsm l som de n vnte: hvem, hvor, hvorn r, hvorfor, hvad, hvordan? Det er langtfra sikkert, man finder svar p dem alle. Ofte m man n jes med at forestille sig ophavssituationen og t nke sig til eventuelle forhold, som kunne sv kke beretningens trov rdighed. Dette er f.eks. tilf ldet, n r man arbejder med kildes t, som de efterf lgende. Og selvom teksten rummer oplysninger om sig selv, som Gesta Danorum g r det, er det ikke sikkert, man kan stole p disse oplysninger.
Det er vores opgave at udvinde s holdbar en viden som muligt af kilden. Det kan vi kun ved at rette alle de kritiske sp rgsm l til den, vi kan komme i tanker om. Straks vi har l st Saxos eller en anden kr nikes beretning om mordet p Knud den Hellige og noteret, hvad den siger, alts fastlagt dens udsagnsevne, m vi sp rge: Kan det nu ogs passe? Bestemmelsen af en kildes eller et enkelt kildeudsagns udsagnsevne skal jeblikkeligt f lges op af en vurdering af kildens og den p g ldende oplysnings udsagnskraft. Vi m fors ge at finde argumenter imod kildens og dens enkelte kildeudsagns holdbarhed, ligesom forsvareren i en moderne mordsag m finde argumenter imod vidnesbyrdene om den anklagedes skyld. I princippet stilles der lige s store krav til oplysningerne om kongedrabet i 1086, som man i nutidens retssale stiller til oplysningerne om et mord, der skal p d mmes. Den professionelle mistanke - den metodiske tvivl kunne man kalde det - er historikernes kendem rke. Lige s vigtigt det er med sin fantasi at kunne forestille sig den fortidige virkelighed, at konstruere den i tanken s at sige, lige s vigtigt er det bagefter at kunne rive alt det ned eller i det mindste markere alt det, der ikke er bel g for i kilderne, efter at disse har v ret underkastet en kritisk pr velse. Ellers skal kollegerne nok g re det. Under forsvaret af en disputats om P skekrisen 1920 sammenlignede en af opponenterne afhandlingen med Lunds Domkirke og dens hovedkilder med kirkens b rende piller. Han konstaterede, at den vigtigste af disse b rende piller var en bestemt politikers beretning, som han derp gik i gang med at unders ge. Den holdt ikke for en n rmere pr velse, og store dele af kirken styrtede sammen.
M let med kildekritikken er at finde ud af n jagtigt, hvad man kan sige og ikke sige om sit emne p grundlag af de foreliggende kilder. Dette m l n r man sj ldent. Hvad man n r, er at opstille et billede, et tentativt svar p sine sp rgsm l, underbygget af de oplysninger, man har hentet ud af sit kildemateriale og argumenteret for holdbarheden af efter at have overvejet alle mulige modargumenter.
Begreberne f rsteh ndskilde" og andenh ndskilde"
Beretningen fra en person, som var til stede i Sankt Albani under kongemordet, betegnes som en f rsteh ndskilde" til den blodige begivenhed. En beretning fra en, der ikke selv var til stede, og som derfor bygger p andres beretninger, kaldes en andenh ndskilde". Saxos skildring af kongen, der modtog n dest det liggende p ryggen med armene ud til siden i korsform som en anden Kristus, er en andenh ndskilde, eftersom Saxo blev f dt mange r efter mordet.
En f rsteh ndskilde er naturligvis bedre end en andenh nds. Folk, der har v ret til stede under en begivenhed, m ske oven i k bet som akt rer i den, ved mere end folk, der ikke var til stede og kun har deres oplysninger p anden h nd. Men ogs f rsteh ndskilden m man forholde sig kritisk til. jenvidner er ikke altid p lidelige. Dette viser b de vidnepsykologien og mange kriminalsager. Det sete afh nger af jnene, der ser. Hvad en kirketjener, der tilf ldigt overv rede mordet i Sankt Albani, forstod og mente om hele situationen, ville p mange m der v re afg rende for, hvad han s . Hvis han var p kongens parti, ville han se og navnlig bagefter fort lle noget helt andet, end han ville have set og fortalt, hvis han var p drabsm ndenes parti. F rsteh ndskildens v rdi vil afh nge af dens ophavsmands hele forst else af, hvad der skete, hans evne til at huske og gengive det huskede med ord, hvor lang tid efter mordet han skrev sin erindring ned, hans eventuelle hang til at dramatisere og meget mere. Enhver ved, at n r der er g et en vis tid, er det ens egen fort lling om det skete, man husker, snarere end det, man virkelig oplevede, og fort llinger har det jo med at blive bedre og bedre, som rene g r. Endelig er det ikke alt, man kan se med sine jne. Kirketjeneren ville kunne se kongens person og nogle andre personer, der slog ham ihjel, men drabsm ndenes motiver kunne han ikke se. Dem ville en af de aktive drabsm nd, hvis han ikke l j om dem, v re en bedre kilde til end den passive tilskuer. N r man anvender kvalitetsbetegnelsen f rsteh ndskilde, m man g re sig klart, n jagtigt hvad den er f rsteh ndskilde til. Kirketjenerens beretning ville v re f rsteh ndskilde til, hvor og hvordan kongen stod eller l , da han blev dr bt, men ikke til, hvorfor nordjyderne forfulgte kongen til Odense og dr bte ham.
Begrebet tendens"
En kilde vil ofte v re pr get af en bestemt, mere eller mindre bevidst tendens hos ophavsmanden, f.eks. en politisk tendens. Det er tydeligt, at Saxos idealkonge Knud den Hellige g r alt, hvad han kan for at gavne kirken. Dette kunne h nge sammen med, at Saxo selv var gejstlig, og at hans chef og opdragsgiver var den danske kirkes overhoved, rkebiskop Absalon. Efterkommere af drabsm ndene ville m ske tegne et helt andet billede af kongen og kongedrabet ud fra en helt anden politisk tendens. En tendens kan v re meget andet end politisk. Erindringer vil f.eks. ofte v re pr get af en tendens hos ophavsmanden til at fremh ve sin egen rolle i de begivenheder, han skildrer. I en vis forstand kan han slet ikke lade v re. Uanset hvor beskeden han er, m han n dvendigvis skildre dem ud fra sit bestemte synspunkt, og han vil altid p en eller anden m de v re interesseret i det billede, teksten tegner af ham selv. F.eks. kunne han v re interesseret i at fremstille sig selv som et beskedent menneske.
Man kan g endnu videre og sige, at enhver tekst har et form l og dermed en tendens til at fremstille tingene p en bestemt m de fra en bestemt vinkel. At den fuldst ndigt neutrale og objektive tekst slet ikke findes. Men tendenser kan v re mere eller mindre st rke og tydelige. Nogle tekster er mere tendensladede end andre. I kildekritikken g lder det overalt om at v re opm rksom p eventuelle tendenser i en tekst. De kan have stor betydning for dens udsagnskraft. Ogs i positiv retning. Hvis en kilde f.eks. rummer et udsagn, der g r imod dens generelle tendens, hvis vi f.eks. hos Saxo st der p et negativt udsagn om hans helt Absalon, vil dette udsagn alt andet lige st st rkere end et lignende udsagn i en kilde, der var fjendtlig over for Absalon. Saxo har gjort en indr mmelse, fordi han i sandhedens interesse var n dt til det.
Begreberne prim r" og sekund r"
Begreberne prim r" og sekund r" drejer sig om afh ngighedsforhold mellem kilder og kildeudsagn. En kilde er sekund r, hvis det kan p vises, at den har sine oplysninger fra en anden kilde, der i s fald kaldes prim r. Det kan det kun, hvis denne kilde er bevaret. Begreberne prim r" og sekund r" bruges i kildekritikken alene om afh ngighedsforholdet mellem bevarede kilder og kildeudsagn. Saxo kan betegnes som sekund r i forhold til en r kke ldre kilder, hvis og kun hvis disse er bevaret, og det kan dokumenteres, at hans oplysninger stammer derfra. Hvis en anden senere kr nike har hentet oplysninger fra Saxo, siges Saxo at v re prim r i forhold til denne senere kr nike, uanset hvor han selv m tte have sine oplysninger fra.
Det er her igen vigtigt at skelne mellem teksten og dens enkelte udsagn. Gesta Danorum kan p en og samme side have udsagn, som er sekund re, og andre, som er prim re. F r man bruger disse betegnelser om et udsagn, m man altid sp rge: Prim r i forhold til hvad? Sekund r i forhold til hvad? I forhold til hvilket andet bevaret kildeudsagn?
Et prim rt kildeudsagn erstatter et sekund rt. Hvis et udsagn kan p vises at v re sekund rt, mister det sin udsagnskraft. Men det prim re kildeudsagn har ikke n dvendigvis nogen st rk udsagnskraft. Selvom Saxo f.eks. skulle v re prim r med hensyn til oplysningen om, at kong Knud l i korsstilling, da han blev dr bt, kan oplysningen udm rket v re det pure opspind. Der siges med betegnelsen prim r intet absolut om det p g ldende kildeudsagns udsagnskraft, kun at det findes genbrugt i en anden senere tekst. Det g r der til geng ld med betegnelsen sekund r. Det sekund re udsagn har ingen udsagnskraft. Det er i bedste fald overfl digt. Vel at m rke hvis vi interesserer os for det, det er et udsagn om, alts anskuer det som beretning. Hvis vi anskuer det som levn og f.eks. interesserer os for forfatteren og hans tendens til at l ne oplysninger fra andre, for en forestillings udbredelse eller en mytes vandring gennem tiden, er sagen en ganske anden. Her som overalt er kildens v rdi helt afh ngig af det sp rgsm l, vi stiller til den.
Begreberne prim r" og sekund r" m ikke forveksles med begreberne f rsteh nds" og andenh nds". Begge begrebspar anvendes ligesom begrebet tendens under beretningsudnyttelsen om forhold af betydning for beretningens udsagnskraft. Men begrebet f rsteh ndskilde er en st rkere kvalitetsbetegnelse end prim r". En f rsteh ndskilde vil v re t t p den begivenhed, dens ophavsmand var f rsteh ndsvidne til - ikke n dvendigvis i tid, den kan v re skrevet ned mange r senere eller p grund af en st rk tendens v re en d rlig kilde - men den er t t p i en mere absolut forstand end den prim re. En prim r kilde beh ver hverken i tid eller p anden m de at have v ret t t p det, den anvendes som kilde til. Betegnelsen siger kun noget om de bevarede kilders indbyrdes forhold.
Man ser undertiden udtrykket prim re kilder" anvendt i en anden betydning, nemlig om kilder, der er samtidige med det, vi bruger dem som kilder til, eller simpelthen om kilder i almindelighed til forskel fra litteratur, ligesom p engelsk, hvor udtrykket primary sources" anvendes om kilder i almindelighed til forskel fra den historiske litteratur, der kaldes secondary sources". I dansk faghistorisk sprogbrug kalder vi normalt ikke litteratur for kilder, men skelner mellem kilder og litteratur.
Om kildernes tidsf lge
En andenh ndskilde vil altid v re opst et senere end den kilde, den har sine oplysninger fra, en sekund r kilde altid senere end den prim re. Begge begreber understreger betydningen af kildernes tidsf stelse. Man skal s vidt muligt altid v re p det rene med en kildes affattelsestidspunkt, s man kan placere den p en tidslinje i forhold til de andre kilder og i forhold til det, den anvendes som kilde til. Under l sningen af en opgave i kildekritik vil en tidslinje over kilderne v re lige s vigtig som en tidslinje over de begivenheder, opgaven drejer sig om. Der kan v re store problemer forbundet med dateringen af en kilde, hvis den ikke selv angiver en dato, hvad f.eks. Saxo ikke g r. I s fald m man i teksten eller i andre kilder s ge holdepunkter for, hvorn r den tidligst og senest kan v re affattet. Saxo tilegner som n vnt sin kr nike til kong Valdemar Sejr, som vi fra anden side ved kom p tronen i 1202. Gesta Danorum m med andre ord v re f rdiggjort efter 1202, sandsynligvis ogs efter erobringen af en r kke nordtyske omr der f r 1214, som omtales, men f r erobringen af Estland i 1219, som ikke n vnes. Den kronologiske r kkef lge er vigtig overalt i historiske unders gelser. Derfor er faget kronologi, dvs. videnskaben om de historiske kalendersystemer og deres indbyrdes forhold, en vigtig hj lpevidenskab.
Begrebet harmonisering"
Under arbejdet med at udnytte de kilder, man har til r dighed, vil man v re tilb jelig til at fors ge at f et samlet billede ud af de spredte oplysninger, man har fundet, og f dem til at passe sammen ligesom brikkerne i et puslespil. Hvor de siger noget forskelligt eller direkte modsiger hinanden, vil man v re tilb jelig til at ignorere disse forskelle og modsigelser eller lede efter et nyt billede, hvor de harmonerer bedre med hinanden. Dette kaldes harmonisering", og det m man ikke. I kildekritikken drejer det sig ikke om at give alle parter ret og forene st rke og svage kildeudsagn med hinanden for at f det fyldigste og mest detaljerede billede ud af det. Det drejer sig tv rtimod om at bringe kilderne i krig med hinanden, at sl ned netop p de punkter, hvor to kilders oplysninger afviger. Hvis de f.eks. har forskellige datoer for den samme begivenhed, kan det v re tegn p svaghed hos den ene eller dem begge. Og det er netop svaghederne, vi er ude efter. Et p nt menneske, som holder mere af kompromiser end af konflikter, kan v re tilb jelig til at finde en mellemproportional. Hvis den ene kilde siger kl. 11 og den anden kl. 12, s var det nok kl. 11.30; hvis den ene siger, at Saxo d de 1202 og den anden 1216, s var det nok 1209, mener han m ske. Men en s dan harmonisering er strengt forbudt. Blandt historikere kaldes dette for halvtolvregelen".
Begrebet repr sentativitet"
Begrebet repr sentativitet" bruges i sin mest pr cise betydning i faget statistik, der jo indg r i alle videnskaber, som foretager kvantitative unders gelser, herunder historie. Hvis man har et meget stort kildemateriale, som er for stort til, at man kan n det hele igennem, m man foretage et udvalg af s kaldte stikpr ver. For at unders gelsens resultater kan f gyldighed for hele det omr de, materialet d kker, f.eks. kongeriget Danmark, skal det udvalg, man foretager, v re repr sentativt. Hvis man f.eks. vil unders ge vielsesalderen og dens udvikling i den danske befolkning 1750-1850, vil man n ppe kunne overkomme at unders ge alle danske kirkeb ger, men m n jes med et udvalg. Repr sentativiteten af et s dant udvalg kan tilstr bes p flere m der. Man kan l gge bestemte kriterier til grund, f.eks. en geografisk spredning, s man tager et vist antal kirkeb ger fra hvert stift, eller man kan foretage et fuldst ndig tilf ldigt udvalg. Det sidste er statistikkens foretrukne metode, som bruges bl.a. i meningsm linger. Et udvalg kan siges at v re repr sentativt, hedder det her, hvis hver enhed, her enhver vielse, har haft en kendt sandsynlighed for at komme med i udvalget. Dette er et meget strengt krav, som volder store vanskeligheder i praksis, ikke mindst i historiske unders gelser, hvor en del af kildematerialet typisk mangler. Hvis et vist antal kirkeb ger er g et tabt, vil enhver vielse jo ikke have chancen for at komme med.
Derfor anvendes ordet repr sentativt" blandt historikere i en bredere og vagere betydning end den statistiske, nemlig nogenlunde synonymt med ordet typisk", f.eks. s ledes: hvor repr sentativt er Saxos kongeideal for kongeopfattelsen i danske kr niker og andre tekster fra h jmiddelalderen? Hvor repr sentativt var det for kongeopfattelsen i den danske befolkning omkring r 1200? Havde hele befolkningen et s dant kongeideal, eller fandtes det kun i eliten eller bestemte dele af eliten? Repr sentativitetsproblemet optr der is r i strukturhistoriske unders gelser, sj ldnere i begivenhedshistoriske sammenh nge som dem, denne samlings kildes t handler om.
Kildekritikken som led i den historiske forskningsproces
Kristian Erslev, der indf rte undervisningen i kildekritik som en s rlig del af historikeruddannelsen i Danmark, kaldte kildekritikken for historisk teknik til forskel fra historisk metode. Han skelnede mellem kildekritikken, analysen af kilderne, og realkritikken", analysen af den historiske virkelighed, og forstod ved metode de fremgangsm der, man brugte i realkritikken". Eksempelvis har man inden for politologien udviklet forskellige metoder til brug for analysen af politiske beslutningsprocesser. Det er s danne metoder, Kristian Erslev ville kalde metode til forskel fra teknik. Han vidste ikke, at der efter hans tid ville opst nye samfundsvidenskaber som politologi, der tog sig af den side af sagen, og at historiefaget selv kun i begr nset omfang kom til at udvikle f lles metoder i hans betydning af dette ord. Mens man i samfundsvidenskaberne bruger store dele af de f rste studie r p at l re s danne f lles metoder og begrebsapparater, har vi i historiestudiet kun undervisning i kildekritik. N r kildekritikken efter Erslevs tid fik betegnelsen historisk metode, er det fordi, den blev den eneste f lles metode, historiefaget fik.
Om man vil kalde kildekritikken for metode eller teknik, er en smagssag, men Erslevs skel kan v re gavnligt ogs i vores sammenh ng. N r man arbejder med et af kildes ttene i denne samling, vil en del af arbejdet best i at analysere det begivenhedsforl b, det drejer sig om, en anden del vil best i analysen af kilderne. Disse to former for analyse skulle gerne h nge sammen, men man g r klogt i at skelne imellem dem, s man ikke fortaber sig i nok s intelligente politiske analyser af begivenhedsforl bet og glemmer det, det her f rst og fremmest drejer sig om: kildekritikken.
Kildekritikken er kun et enkelt led i historikerens forskningsproces. Denne best r i praksis af meget andet end kildeanalyse. En historisk unders gelse vil typisk best af f lgende led: F rst v lger man det felt, man vil unders ge, og indleder l sningen af den foreliggende faglitteratur. Efter at have opn et et vist kendskab til feltet, foretager man en n rmere afgr nsning af det emne, man vil g videre med, og som vil v re overkommeligt inden for den tid, man har til r dighed. Man l ser videre, orienterer sig om kildemulighederne, justerer afgr nsningen derefter og l gger en plan for unders gelsen. Planen best r for det f rste i en plan for kildeindsamlingen og kildeanalysen, for det andet i en inddeling og strukturering af emnet. P begge felter m man v lge sine metoder.
Kildeindsamlingen og kildeanalysen, Erslevs historiske teknik, svarer til det, man i andre fag kalder dataetableringen, fordi man der har med nulevende mennesker og nutidig virkelighed at g re og har mulighed for at etablere sine data selv. Ogs historikeren etablerer dybest set sine data selv, men han er henvist til at udvinde dem af det, der tilf ldigvis er overleveret fra fortiden, og hans metoder m rette sig derefter. I sociologi bruger man sp rgeskemaunders gelser af en nogenlunde ensartet karakter og har udviklet ensartede metoder til udformning og statistisk behandling af skemaerne. I sociologi, konomi, medicin og mange andre videnskaber er statistik et vigtigt fag, som alle skal kende til. Ogs historikere kan have brug for statistik. Et historisk kildemateriale, f.eks. kirkeb ger og folket llinger, kan v re s omfattende og ensartet, at det b de giver mulighed for og kr ver en kvantitativ behandling med inddragelse af statistisk metode. Men s danne kvantitative unders gelser er kun en ringe del af, hvad historikere foretager sig. Statistikken er derfor kun en hj lpevidenskab blandt andre hj lpevidenskaber, ikke en central metodisk disciplin, som man skal opl res i fra studiets begyndelse. Arkivkundskab og andre former for kildes gning er vigtigere. Middelalderlige kr niker, rb ger og diplomer vil ofte v re trykte, men hvor finder man dem? Og hvordan h ndterer man dem? Her bliver diplomatikken en vigtigere hj lpevidenskab end statistikken. Andre kildetyper kr ver andre hj lpevidenskaber. Kildetyperne kan skifte og hj lpevidenskaberne med dem, men kildekritikken forbliver historikernes centrale, f lles metodiske disciplin, ogs over for kirkeb gerne og folket llingerne, der jo som alle mulige andre kilder skal s ttes i forhold til deres ophavssituation, og udsagnskraften vurderes.
I planl gningens n ste led, inddelingen og struktureringen af emnet og valget af de begreber og distinktioner, som skal bruges til formuleringen af problemstillinger og sp rgsm l, foreligger der ikke en s dan f lles metode. Her bliver historikernes metoder mangfoldige. Andre fag har som n vnt i varierende grad f lles teoridannelser, begrebsapparater og fagsprog, hvorfra de henter deres ord, begreber og teser. Her som i dataetableringen kan historikerne g p strandhugst, men de f rreste g r det. Historikere har ikke noget egentligt fagsprog, men betjener sig oftest af almindeligt dansk dagligsprog. En del historikere mener endda, at man slet ikke b r bruge moderne begreber, men i stedet holde sig til fortidens og kildematerialets egne begreber.
En historisk unders gelse kan tilrettel gges p mange m der. Hvis emnet er et begivenhedsforl b, vil tilrettel ggelsen ofte best i en kronologisk inddeling kombineret med en udv lgelse af de hovedtemaer, der skal forf lges. Mange historiske afhandlinger har form af kronologisk fremadskridende fort llinger om begivenheder, som de udviklede sig fra r til r, undertiden fra dag til dag og time til time. S dan er f.eks. b ger om politisk historie ofte indrettet. Andre har en problemstilling med klart formulerede sp rgsm l om f.eks. rsagerne til en bestemt begivenhed, motiverne bag en bestemt handling, i stil med de sp rgsm l, der er stillet til n rv rende tekstsamlings kildes t. Atter andre vil unders ge en struktur og dens udvikling over tid, f.eks. den danske magtstruktur i 1500-tallet, og operere med en bestemt problemstilling som f.eks.: hvordan udviklede magtfordelingen mellem konge og adel sig? Dette var problemstillingen i Kristian Erslevs disputats.
Efter planl gningen f lger indsamlingen af kilder. Den foreg r under h jst forskellige vilk r, alt efter om man opererer i ldre perioder som antikken og middelalderen, hvor de overleverede tekster er f , eller i senere perioder, hvor m ngden af kilder kan v re uoverskueligt stor. Under alle omst ndigheder vil kildes gningen udg re en stor og vigtig del af forskningsprocessen og kr ve masser af f rdigheder og kundskaber s som sprogkundskaber, arkivkundskab, interviewteknik, statistik osv., alt afh ngigt af hvad det er for kilder, man har brug for.
N ste fase er kildeanalysen, hvis generelle principper vi her har fokuseret p . Ogs den vil i praksis v re forskelligartet og indg i forskningsprocessen p forskellige m der, alt efter hvilken type unders gelse og hvilke kildetyper det drejer sig om. I en unders gelse, der benytter sig af et nutidigt systematisk begrebsapparat, som demografiske eller konomisk historiske unders gelser g r, vil der v re et klart skel mellem metode og kildekritik som det, Erslev opererede med. Kildekritikken vil indg i etableringen af data. Man unders ger f.eks. den gennemsnitlige procent af fejl og mangler i de folket llingslister, man benytter. Man vil n ppe g i dybden med den enkelte folket llingslistes ophavssituation, men udtage et antal folket llingslister som stikpr ver og kontrollere dem med kirkeb gerne fra samme sogn for derigennem at finde frem til en gennemsnitlig fejlprocent i datamaterialet. Etableringen og efterpr velsen af data er t led i processen, den efterf lgende begrebslige og statistiske bearbejdelse af data et andet. I en politisk historisk unders gelse, som ikke indf rer moderne politologiske begreber, men benytter sig af det nutidige dagligsprog og kildernes egne begreber i et fors g p at tr nge ind i begivenhederne, som de s ud for datidens politiske akt rer selv, vil kildekritikken spille en anden og st rre rolle. Det vil her v re sv rt at skelne teknik fra metode, fordi man simpelthen ikke bruger begreber og metoder i demografiens eller konomiens forstand. Der er stor forskel p kildekritikkens rolle i disse to typer unders gelser. Det arbejde, der l gges op til med n rv rende tekstsamling, ligner mest den sidste type.
Efter kildeanalysen f lger den egentlige analyse af emnet ud fra problemstillingen under udnyttelse og bearbejdelse af de udvundne oplysninger, og endelig f lger fremstillingen, udformningen af den afhandling, som er unders gelsens resultat. Ogs i fremstillingen af forskningsresultaterne vil metoderne v re forskellige, ligesom typen af afhandling vil v re det. Men f lles for alle typer af historiske afhandlinger er det, at de skal v re gennemdokumenterede. Dette sker ved hj lp af l bende noter og henvisninger og en eller flere indledende redeg relser for den litteratur og de kilder, der er anvendt. Enhver historisk afhandling skal g re rede for sit kildegrundlag, s ledes at alle anvendte oplysninger i princippet kan kontrolleres af fagf ller. Heri ligger i praksis garantien for, at det kildekritiske arbejde er forsvarligt udf rt. De kildekritiske bem rkninger i historiske afhandlinger vil ofte v re at finde i indledninger og noter.
Historikerens arbejdsproces har s ledes mange led: valg af emne, indl sning, n rmere afgr nsning og strukturering af emnet, formulering af problemstilling, valg af metoder, indsamling af kilder, kildeanalyse, analyse af emnet ud fra problemstillingen og udnyttelse af de udvundne oplysninger, fremstilling og til sidst publikation. Kildeanalysen er kun et enkelt af disse led og kan indg med forskellig v gt og p forskellig m de i forskellige typer unders gelser. Alle disse led er ikke adskilte faser i processen, som hver is r afsluttes, f r n ste fase p begyndes. Ogs p dette punkt er der forskel mellem forskellige typer af unders gelser, men normalt vil de v re mere eller mindre sidel bende. De sidste kilder indsamles, og den sidste afgr nsning foretages m ske, efter at man har skrevet store dele af fremstillingen. Kildeanalysen kan forekomme overalt i forl bet.
I forhold til historikerens hele arbejdsproces vil arbejdet med denne tekstsamlings kildes t v re en kort og lidt kunstig procedure. Emnet er valgt p forh nd, problemstillingen formuleret og kilderne indsamlet og sk ret til efter problemstillingen. Det hele er tilrettelagt, s man alene fokuserer p det enkelte led, som kildeanalysen udg r.
Kildekritikken, som den ind ves i metodeundervisningen, har v ret udsat for en del kritik, men i almindelighed er dens principper, som de er fremstillet ovenfor, anerkendt som et n dvendigt led i historieforskningen, et f lles metodisk minimum, som alle historikere skal leve op til. I grunden burde alle fag leve op til disse principper. Alle, journalister, sociologer, medicinere, konomer s vel som almindelige avisl sere, b r jo i princippet forholde sig kritisk til de oplysninger, de benytter, betragte deres kilder som levn af en bestemt ophavssituation og vurdere dem derefter. Det g r alle ogs i en vis udstr kning, men ikke mange g r det s konsekvent som den tr nede historiker. Det er ikke kildekritikken i sig selv, der udm rker historikeren, s meget som dette, at han altid har den med sig.
Brugen af kildekritikkens begreber
Begreberne udsagnsevne-udsagnskraft", levn-beretning" osv. forekommer til forskel fra f.eks. konomens begreber sj ldent i den f rdige afhandlings tekst. De er ikke p samme m de virksomme i tilrettel ggelsen, forst elsen og struktureringen af emne og problemstilling, men alene beregnet p op velsen af den rette kritiske holdning til og h ndtering af kilderne og disses enkelte udsagn, frem for alt p ind vningen af den l serposition, hvorfra man anskuer kilden som levn. N r man har vet sig tilstr kkeligt l nge, og den er kommet ind p rygraden, s man hvert jeblik er klar til at indtage den, kan man godt lade begreberne ligge. Kildekritik er et sp rgsm l om velse og atter velse. Man forbereder sig ikke bedst til eksamen ved at l re kildekritikkens begreber udenad. Det g r man ved at ve sig, dvs. gennemarbejde s mange kildes t og skrive s mange skrive velser som muligt. Men bruger man begreberne, skal man naturligvis bruge dem korrekt.
Danske l reb ger i kildekritik
Kristian Erslev: Historisk teknik. Den historiske Unders gelse fremstillet i sine Grundlinier , 2. udgave, 10. oplag med efterskrift af Kai H rby og Hans Vammen (K benhavn: Den Danske Historiske Forening, 1987) (1. udgave 1911, 2. udgave 1926)
H.P. Clausen: Hvad er historie? 2. udgave (K benhavn: Paludan, 1986; 2. oplag 1999) (1. udgave 1963)
Knut Kjeldstadli: Fortiden er ikke hvad den har v ret (Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag, 2000) (norske udgaver 1992 og 1999)
Sebastian Olden-J rgensen: Til kilderne! Introduktion til historisk kildekritik (K benhavn: Gad, 2001)
***
Mordet p Knud den Hellige 1086
Opgaveformulering
P grundlag af en kildekritisk analyse af de efterf lgende tekster nskes en dr ftelse af, hvorfor og hvordan Knud den Hellige blev dr bt.

Indledning
Af den danske konge Svend Estridsens mange s nner blev hele fem konger efter hinanden. Mest ber mt blev Knud, senere kaldt den Hellige" (1080-86), som i ret 1086 blev dr bt i tr kirken Sankt Albani i Odense af en skare opr rske unders tter. Liget blev begravet i kirkens gulv, men i 1095 taget op og overf rt til krypten i den stenkirke, Knud selv havde indledt opf relsen af. Hans broder Erik Ejegod (1095-1103) bev gede paven til at k re ham til helgen, og da Sankt Knuds kirke blev indviet 19. april 1101, blev hans jordiske rester anbragt i et kostbart skrin p h jalteret. Kong Erik lod ved kirken opf re et kloster til indkaldte engelske benediktinermunke, som derefter v rnede om denne f rste danske helgens minde og n d godt af valfarterne til hans grav.
Erik Ejegod d de i 1103 p en pilgrimsrejse til Jerusalem og efterfulgtes af sin broder Niels den Gamle (1104-34). Denne konge f rte som sine ldre br dre Harald H n (1074-80) og Oluf Hunger (1086-1095) en fredeligere politik end Erik Ejegod og Knud den Hellige, der havde dr mt om at generobre sin forfader Knud den Stores trone i England.
Der udviklede sig i l bet af 1100- rene en mods tning mellem Erik Ejegods og Niels den Gamles efterkommere. Striden br d ud i lys lue, da Eriks s n, hertug Knud Lavard, i 1131 blev dr bt af sin f tter Magnus, s n af kong Niels. Niels og Magnus blev besejret og fordrevet af Knud Lavards broder Erik Emune i slaget ved Fodevig 1134. Erik blev konge, men striden fandt f rst sin endelige l sning, da Knud Lavards s n Valdemar, kaldet den Store", i 1157 besejrede sine konkurrenter og endeligt tog magten. Valdemar, der var f dt samme r som faderen blev myrdet, var vokset op hos den sj llandske stormand Asser Rig sammen med dennes to s nner Absalon og Esbern. Absalon (1128-1201) blev biskop i Roskilde og i 1177 rkebiskop i Lund, og han var Valdemars n re allierede indtil dennes d d i 1182. Sammen drog de p korstog mod de hedenske vendere syd for sters en, ligesom Knud Lavard havde gjort f r dem, og sammen byggede de en st rk kongemagt op i t t alliance med kirken. I 1170 lykkedes det dem at f Knud Lavard k ret til helgen.
Valdemar efterfulgtes af sin ldste s n, Knud 6. (1182-1202), der efterfulgtes af sin yngre broder Valdemar Sejr (1202-41). Denne udvidede den danske konges herred mme i sters omr det yderligere ved at underl gge sig dele af Nordtyskland samt Estland. Absalon efterfulgtes som rkebisp af den l rde Anders Sunesen.

Oversigt over teksterne Tekst 1 Uddrag af Saxo: Gesta Danorum (Danernes bedrifter) Tekst 2 Uddrag af Roskildekr niken Tekst 3 Uddrag af lnoth: Gesta Sweonmagni regis et filiorum eius et passio gloriosissimi Canuti regis et martyris (Kong Svend Magnus og hans s nners bedrifter og den mest ber mmelige konge og martyr Knuds lidelseshistorie) Tekst 4 Uddrag af Passio Sancti Canuti regis et martyris (Kongen og martyren Sankt Knuds lidelseshistorie) Tekst 5 Tabula Othiniensis (Odensetavlen)


F rste side af det Saxo-manuskript, der blev fundet i Frankrig i 1863, nu i Det Kongelige Bibliotek, K benhavn. Rettelserne og tilf jelserne lader formode, at der er tale om Saxos eget arbejdseksemplar.
Tekst 1
Uddrag af Saxo: Gesta Danorum (Danernes bedrifter). Tabt p n r enkelte fragmenter, men bevaret i tryk p latin 1514. Gengivet efter overs ttelsen i Saxo Grammaticus: Gesta Danorum. Danmarkshistorien , oversat af Peter Zeeberg (K benhavn: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab/Gad, 2005), I: 73-77, II: 39-41, 45-59
Saxos Gesta Danorum (Danskernes bedrifter) er den kendteste danske kr nike fra middelalderen. Den er ikke skrevet p almindeligt middelalderlatin, men p s kaldt s lvalderlatin, det sprog romerne - bl.a. historieskriverne Livius og Valerius Maximus - skrev p p kejser Augustus tid. Gesta Danorum s sproglige og litter re udformning levede op til den romerske skrivekunsts og retoriks strengeste krav og finder n ppe sin lige i middelalderens europ iske kr nikeskrivning. Saxo fik senere tilnavnet Grammaticus (sprogmesteren). Sandsynligvis har han f et sin uddannelse ved et af de nordfranske l rdomscentre, der senere udviklede sig til universitetet i Paris, den katolske kirkes f rende universitetet. Her fors gte man, under hvad man har kaldt 1100-tallets ren ssance, at genoplive den romerske litter re tradition.
Om Saxo ved vi ikke andet, end hvad der fremg r af kr niken selv, is r dens fortale. Han fungerede sandsynligvis som sekret r for Absalon. Gesta Danorum begynder med de tidligste sagnkonger, som efter antallet af generationer at d mme, f res lige s langt tilbage som de romerske historikere kunne f re Roms historie. Hos Saxo genfindes mange tr k fra is r Valerius Maximus, ligesom ogs Bibelens fort llinger og den meget udbredte helgenlitteratur om helgeners liv og martyrium har spillet en rolle for hans v rk. Der findes desuden tr k fra ldre danske kr niker og de islandske sagaer.
Den ldste fuldst ndige version af Gesta Danorum er den f rste trykte udgave, som udkom i Paris i 1514, udgivet af danskeren Christiern Pedersen. Den byggede p et h ndskrift, som siden er g et tabt. Fra middelalderen er bevaret en del h ndskrifter, som dog ikke er fuldst ndige. Det ldste brudstykke er otte sm sider med overstregninger, som man fandt i bindet om en fransk bog, og som man mener er en del af Saxos egen kladde. Gesta Danorum er oversat til dansk adskillige gange, bl.a. af N.F.S. Grundtvig, sidst af Peter Zeeberg, der som forl g har haft en ny latinsk udgave, udarbejdet af filologen Karsten Friis-Jensen p grundlag af den nyeste forskning i de bevarede middelalderlige h ndskrifter og Christiern Pedersens trykte udgave fra 1514.
Fortale
1. Eftersom andre nationer plejer at bryste sig af deres store bedrifter og fryde sig ved mindet om deres forf dre, kunne den danske rkebiskop Absalon, der altid selv gl dede af iver efter at forherlige vores f dreland, ikke b re tanken om at dette land skulle snydes for den form for ber mmelse og efterm le. Og da alle andre takkede nej til opgaven, blev det til at han p lagde mig, den ringeste af sine folk, det hverv at forme danskernes bedrifter til et historisk v rk og med utallige opfordringer n dte mig med min beskedne forstand til at give mig i kast med et arbejde der oversteg mine evner. For hvem skulle ellers skrive om de bedrifter der er blevet udf rt i Danmark - et land der f rst for nylig er blevet indlemmet i den almindelige kirke og inden da l passivt hen, uden adgang til det latinske sprog eller til religionen. Og senere da kirken, og dermed kendskabet til latin, kom hertil, blev uvidenhed kun afl st af ugidelighed, og s var dovenskaben lige s stort et problem som ukyndigheden havde v ret. Det er grunden til at jeg - s ringe jeg end er - har valgt ikke at afsl hvad han bad mig om, men at anstrenge mig over evne, selv om jeg var mig bevidst at jeg ikke var den omtalte byrde voksen. For n r vores naboer havde deres optegnelser om fortiden at gl de sig over, skulle man ikke kunne sige at vores folks ry l skjult under lang tids glemsel og ikke havde sine skriftlige mindesm rker. Da jeg s ledes var tvunget til at l gge mine u vede skuldre under en byrde som ingen af tidligere tiders forfattere havde bundet an med, og ikke turde sidde ordren overh rig, har jeg adlydt - om ikke dygtigt s dristigt - og den selvtillid mine begr nsede evner ikke kunne give mig, har jeg i stedet hentet i bevidstheden om at s stor en mand havde opfordret mig til det.
2. Men da nu han er g et bort inden jeg n ede at fuldf re mit forehavende, m jeg naturligt henvende mig til dig, Anders, som efter en lykkelig, enstemmig afstemning er indsat som hans efterf lger i embedet som kirkens overhoved, og bede dig lede og st tte mit v rk, for med hj lp fra s stor en beskytter vil jeg kunne afvise den hadske misundelse der is r falder over alt hvad der er i jnefaldende. [ ]
Her f lger en lang lovprisning af Anders Sunesen og hans l rdom.
3. Nu nsker jeg ikke at nogen skal v re i tvivl om at oldtidens danskere n r de havde udf rt pr gtige heltegerninger, i deres helhjertede str ben efter h der og ber mmelse, efterlignede romernes litteratur og ikke blot beskrev deres egne storsl ede bedrifter i en uds gt form for komposition, en art versdigtning, men ogs fik deres forf dres bedrifter, der var udbredt i sange p modersm let, indhugget p sten og klipper med deres eget sprogs bogstaver. Disse spor har jeg holdt mig til som var det b ger fra oldtiden, og jeg har gengivet deres mening i en tro overs ttelse, hvor vers er oversat til vers. Min fremstilling er bygget p disse tekster, og der er alts , som man kan forst , ikke tale om noget der er strikket sammen for nylig, men om noget der stammer fra oldtiden. N rv rende v rk lover nemlig ikke smukt klingende snak, men p lidelig oplysning om fortiden. Hvor meget historieskrivning kunne mennesker med disse evner ikke have fremstillet hvis de havde slukket deres skrivet rst med latinkundskaber - i betragtning af at de, selv uden kendskab til det romerske sprog, havde en s dan trang til at videregive mindet om deres bedrifter at de greb til k mpem ssige stenblokke i stedet for b ger og brugte klippesider som bogsider?
4. Heller ikke de flittige isl ndere skal her forbig s i tavshed. Disse folk har, fordi deres jord fra naturens h nd er s ufrugtbar, intet grundlag for pragt og luksus og f rer konstant en tilv relse i n jsomhed, hvor de ofte bruger hvert jeblik af deres liv p at opdyrke kendskabet til andres bedrifter - og derved opvejer deres armod med nd. For dem er det en stor forn jelse at kende og viderebringe alle folkeslags historie, for i deres jne er det lige s glorv rdigt at beskrive andres dyder som at demonstrere sine egne. De skatte af historiske vidnesbyrd de har opbygget, har jeg med stor interesse gransket, og en ikke ubetydelig del af n rv rende v rk er udf rdiget p grundlag af deres beretninger. Jeg har absolut v rdsat at kunne r df re mig med folk som jeg vidste havde s indg ende et kendskab til fortiden. 1
5. Men i lige s h j grad har jeg fulgt Absalons beretninger og bestr bt mig p med lydh r nd og pen at samle b de det han selv har foretaget sig, og det han har h rt fra andre, for jeg har modtaget hans rv rdige fort lling som en slags guddommelig bel ring.
6. Nu beder jeg s dig, vor lykkelige fyrste og fader, hvis ber mmelige og ldgamle sl gt jeg her skal berette om, - dig, Valdemar, 2 f drelandets str lende lys, beder jeg om at yde mit v rk din n dige st tte p dets tvivlsomme vej mod succes eftersom jeg er bange for i min lammelse over forehavendets betydning i h jere grad at afsl re min uvidenhed og mine begr nsede evner end at gengive din herkomst som den fortjener det. For ud over det m gtige land du har arvet efter din far, har du udvidet riget betragteligt ved at underl gge dig nabofolkene og udstrakt dit herred mme ud over Elbens vekslende vande 3 og derved f jet en ikke ubetydelig glans til din i forvejen vidtstrakte ber mmelse. S dan har du med dine store bedrifter fordunklet dine forg ngeres navn og ry, og selv ikke det romerske kejserriges omr de har du ladt uber rt af dine v ben. Og eftersom du er kendt b de som et s rdeles tappert og et s rdeles gavmildt menneske, er det ikke til at sige hvor du g r st rst indtryk: hos fjenderne der frygter dig for dine krige, eller hos unders tterne der elsker dig for din im dekommenhed. Oven i k bet er din pr gtige bedstefar blevet helgenk ret af kirken, og takket v re sin uforskyldte d d har han opn et ud delig re s hans helligheds str leglans nu oplyser dem hans sejre i sin tid undertvang. Fra hans h jhellige s r fl d mere kraft end blod. Desuden er det gammel, nedarvet pligt til lydighed der g r at jeg har sat mig for at k mpe for dig, om ikke andet s med ndens kraft, for b de min far og min bedstefar har som bekendt gjort trofast tjeneste som krigere i din ber mmelige fars hird. Jeg stoler alts p din ledelse og n de n r jeg nu, for at kunne redeg re for det efterf lgende med st rre tydelighed, har besluttet at tage mit udgangspunkt i en beskrivelse af vores f dreland og dets beliggenhed, for jeg vil kunne give en klarere fremstilling i det f lgende hvis beretningen p forh nd gennemg r de steder der er relevante for handlingen, og begynder med at forklare hvor den foreg r.
[ ]
Resten af fortalen udg res af en detaljeret beskrivelse af Danmark.
Ellevte bog, kapitel 11
1. Efter hans d d blev Knud, med de vrige br dres samtykke, kaldt hjem for at overtage magten. I sit eksil havde han taget fat p den krig mod de stlige folk som han allerede havde p begyndt i sin ungdom, og nu hvor han var kommet p tronen, genoptog han den med fuld styrke - mere for at udbrede kristendommen end for at tilfredsstille sin egen gr dighed, og fordi han sammen med sin forbedrede position ogs ville for ge sin ber mmelse. Og han holdt da heller ikke inde med sit forehavende f r han i bund og grund havde udslettet s vel kurernes som sembernes og esternes land. 4
2. Da han havde gjort det af med sine fjender, begyndte han at se sig om efter en kone, og eftersom alle de mulige partier i nabolandene i hans jne var for uanselige og under hans v rdighed, giftede han sig med en datter af grev Robert af Flandern ved navn Edel. Med hende fik han s nnen Karl.
3. Da han s hvordan storm ndene med deres overlegne holdning havde sl vet og udvandet den gamle lovgivning, udfoldede han alle sine evner i et fors g p at genoprette tidligere generationers justits: han udstedte s rdeles strenge forholdsregler for at h jne lovlydigheden, og bragte det mishandlede og vaklende retssystem p fode igen. Hverken sl gtskab eller n re forbindelser kunne bl dg re ham og hindre ham i at handle efter loven, hverken venner eller familie lod han g fri for straf n r de havde handlet forkert. Han tog p alle punkter h nd om fortidens skik og brug, strammede rettens slappe t jler med et h ndfast tag og fulgte til punkt og prikke sporet fra sin strenge far - og det med en iver der skaffede ham nogle voldsomt forurettede storm nd p halsen.
4. De kirkelige handlinger gav han v rdigheden tilbage, ligesom han n digt holdt m nd i gejstlige stillinger med kost. Og da han s at folket i sin sl vhed og uvidenhed ikke havde n r s stor respekt for bisperne som de burde, s rgede han for at personer der besad s h j en titel, ikke skulle h re til blandt den almindelige befolkning: i stedet udstedte han en yderst forstandig bestemmelse der indplacerede dem sammen med de ledende m nd og gav dem den h jeste rang blandt storm ndene, p niveau med jarler. P den m de gav han dem en v rdighed der svarede til deres indflydelse. Han ville nemlig sikre at s v gtigt et embede ikke n d mindre respekt end det fortjente, og at de der befandt sig p den h jeste tinde i den kristne kirke, ikke skulle synke for dybt i almindeligt omd mme.
5. Og det var ikke kun biskopperne han gav st rre v rdighed, ogs de menige pr ster var han meget opsat p at fremh ve. For at styrke deres anseelse flyttede han nemlig retten til at afg re stridigheder mellem skriftl rde fra de almindelige domstole til gejstligheden selv. Samtidig gav han dem ret til at id mme dem der havde overtr dt kirkens bestemmelser, pengeb der hvis de ikke kunne bevise deres uskyld, ligesom han i det hele taget overlod dem domsmyndigheden ved alle forbrydelser mod kirken, fjernede alle den slags sager fra folkets domstole og i stedet henviste dem til en gejstlig afg relse - for at undg at personer af forskellig rang fik ens vilk r. Derfor gav han deres v rdighed yderligere v gt, og han satte sig for at man skulle se mere op til dem end til verdslige storm nd. Og f lgen blev at der i Danmark ikke er andre end kongen, biskopperne og den der regnes for den sandsynligste tronf lger, der kan tr kke nogen af dem for retten i en verdslig sag.
6. Knud fors gte ogs at v nne befolkningen, som endnu ikke havde stor erfaring i kirkelige sager, til at betale tiende. Men han fik ikke noget ud af sine overtalelsesfors g, for kristendommen var stadig i sin vorden og ikke moden nok til den slags.
[ ]
Ellevte bog, kapitel 13
1. Sk nt kongen p alle omr der havde f rt sig frem med b de fromhed og flid, gjorde han sig dog s rligt bem rket for sin k rlighed til kirken, som han aldrig tabte af syne og altid fulgte til punkt og prikke. Da det gik op for ham at hans mange br dre i deres ungdommelige uregerlighed var noget af en plage for f drelandet, udstyrede han dem alle sammen med store og rigelige indt gter, hvorefter han - bortset fra Oluf, der sad som jarl i Slesvig - optog dem alle i sin hird og derved for egen regning lettede landet for dets byrder.
2. Endelig blev han opm rksom p at mens v bnene havde ligget uvirksomme hen, var danskernes ry blegnet siden hans grandonkels 5 dage, og langsomt blev han grebet af en lyst til at genoplive fortiden. Han ville ligne ham, og hvis det skulle g res til bunds kunne han ikke n jes med de udm rkelser hans egne initiativer havde skaffet ham med sejrene over folkene mod st, s nu satte han sig for at generobre England, som han burde have arvet, men som var g et tabt p grund af ulykkelige omst ndigheder. Hans tanke var nemlig at hans forf dre aldrig havde haft st rre ber mmelse som krigere eller st rre besiddelser og rigdomme end dengang de herskede over England, og at denne ene havde kastet st rre glans over dem end alt det bytte de havde sikret sig i landene mod st. De forbilleder kunne kun dumme og degenererede mennesker finde p at svigte, og det var bedre helt at undv re et rige end at v re klemt inde som konge over et lille bitte stykke land. Derfor skulle hans handlinger leve op til hans forf dres tapperhed: han ville udrette noget der svarede til deres bedrifter, og for at kunne m le sig med sin ber mte forfar lagde han hele sin energi i at genopbygge alt det hans far havde spoleret med sin dovenskab - for han hadede sin far, men forfaderen var hans ideal.
3. Til en begyndelse betroede han i hemmelighed Oluf sin plan, og da Oluf opmuntrede ham til at gennemf re den, afsl rede han den ogs for folket. Alle gik ivrigt med p ideen. Kongen havde troet at Olufs svar var udtryk for hans broderk rlighed, men i det skjulte var han hans rival. Knud anede bare intet om Olufs lumske hykleri og kunne ikke forestille sig andet end at han geng ldte hans varme f lelser. Og selv om hans fornuft sagde ham noget andet, forb d hans rene tankegang ham at fatte s lav en mistanke om sin egen bror, for man skulle ikke kunne sige om ham at han uden rsag frakendte sin egen familie trov rdighed, og af bar skr k for forr deri ikke kunne se forskel p venner og fjender.
4. I sin str ben efter kronen havde Oluf fuldst ndig glemt hvad man skylder sin bror, men han skjulte sit dybt up lidelige v sen bag en facade af fuldendt troskab, og da kongens projekt var blevet offentligt kendt, n jedes han ikke med at st tte det med smigrende ord, han opfordrede ham ligefrem til at gennemf re det - ikke fordi han havde noget h b om at Knud kunne generobre det m gtige rige, men fordi han agtede at vende vanskeligheden ved det befalede til had mod den der gav befalingen. Han betragtede sin brors tankegang med foragt og besvarede hans loyalitet og broderk rlighed med forr deri og n sten med brodermord. For han lagde m rke til hvor upopul r Knud blev p sine nye love, der skulle genoprette den strenge justits som hidtil var blevet fors mt, og for at ge modviljen mod ham opmuntrede han ham privat til at gennemf re det der var ildeset i offentligheden. For ikke at v re alene om sine kupplaner samlede han en flok udvalgte forbundsf ller i en hemmelig sammensv rgelse. Og intrigerne havde deres virkning: De storm nd som kongen med sine indgreb havde st kket i deres voldelige fremf rd, tilsluttede sig nu Olufs morderiske planer.
5. Knud selv forestillede sig nu at alle var mere optaget af heltegerninger end af misgerninger, s han kaldte fl den sammen og begav sig til strandene ved Limfjorden, hvorfra der er en ganske kort passage ud til Vesterhavet. Den var dengang sejlbar, men er nu lukket af en sandbanke. 6 Her sad kongen s i lange tider og ventede p sin bror, og mens afsejlingen trak ud, mistede h ren gejsten. Oluf kom med undskyldninger for sin langsommelighed, men udsk d stadig sin ankomst dag ud og dag ind, og s dan gennemf rte han sin lumske plan for at forpurre hele felttoget mens han med alverdens l gne og opdigtede forhindringer fors gte at skabe grobund for sit forr deri. Han h bede nemlig han kunne tr kke forsinkelserne s meget i langdrag at kongen enten drog af sted uden ham, hvorefter han kunne tage riget fra ham mens han var v k, eller m tte vente s l nge at h ren gik i opl sning for ham, hvorefter han enten m tte lade desert rerne g , og derved miste folkets respekt, eller straffe dem - og derved g re sig grundigt upopul r. S dan holdt Oluf sin bror og herre for nar, og s luskede og beregnende var de kneb han brugte til at undergrave forberedelserne til en del og tapper plan.
6. Og hans snedige plan slog da heller ikke fejl: alle blev lede og kede af at vente p ham, og hele fl den gjorde mytteri mod kongen. Knud, der ikke havde nogen ide om hvad hans bror var i f rd med, havde gang p gang presset p for at han skulle komme, og da han endelig fik besked om hans forr deri, gav han fl den ordre om at vente mens han selv og en lille udvalgt flok m nd f r af sted til Slesvig, hvor hans ankomst kom fuldst ndig bag p den lamsl ede bror. Han blev nu f rt frem for kongen og sat under anklage, og da han ingen brugbare argumenter havde til at afvise beskyldningerne, betragtede kongen ham som skyldig og ude af stand til at sige noget til sit forsvar, hvorefter han gav sine krigere ordre om at l gge ham i l nker.
7. Men den van re mente krigerne ikke man kunne byde en mand af kongeligt blod, s de n gtede at udf re den. Deres rb dighed over for kongefamilien var s stor at de hellere ville straffe dens medlemmer med d den end med l nker, for i deres jne var det der er et almenmenneskeligt vilk r, lettere at b re end det der er en straf for tr lle. I det hele taget regner vores folk traditionelt l nker for den mest ydmygende straf, og den v rst t nkelige sk bne, for de holder p at en van rende straf rammer et delt sind h rdere end en blodig. For dem er den ene langt v rdigere end den anden - og forskellen imellem dem er lige s stor som mellem naturens orden og en ond sk bne.
8. Den opgave der var blevet betroet krigerne, udf rte s i stedet Knuds og Olufs f lles bror Erik. Hans holdning var at man m tte tage st rre hensyn til en lovlig ordre end til en fjendtligsindet bror, og at man ikke b r sk ne sin familie n r det drejer sig om at straffe forbrydelser. Den der har mistet sin anst ndighed, kan ikke forlange rb dighed for sin sl gt, og en h slig karakterbrist vil fordunkle selv den mest str lende afstamning. Derfor s han ikke s meget p broderens navn som p hans morderiske planer. S lavt kan sl gtskab synke i v rdi ved ussel adf rd.
Ellevte bog, kapitel 14
1. Herefter satte kongen den l nkede Oluf p et skib til Flandern, hvor han fik ham anbragt bag l s og sl . De sammensvorne fik ingen klar besked om hans tilfangetagelse, hverken rygtevis eller per sendebud, og nu fandt de p et snedigt kneb til at f h ren opl st: de klagede over kongens frav r og al den tid han spildte p at vente, og satte hele fl den fluer i hovedet med hemmelige opfordringer til at tage hjem igen. Hvis nogen benlyst havde opfordret til d t, skulle han efter loven have hele sin ejendom konfiskeret og selv straffes med landsforvisning eller d dsstraf. Derfor fandt de der nu ophidsede m ndene til mytteri, det sikrest at folket selv tog ansvaret for opr ret, uden at bagm ndene stod frem, s det ikke var enkeltpersoner, men hele forsamlingen der kunne anklages for mytteri. Og over for den kortsynede og ubesindige folkem ngde var storm ndenes luskede argumenter s slagkraftige at det i lige s h j grad var deres autoritet som den kedsommelige ventetid der gjorde at folket uden bet nkning greb muligheden for at rejse hjem. Da kongen h rte det, blev han f rst bedr vet, men senere glad. Han gjorde nemlig forurettelsen til et kirkeligt anliggende og greb anledningen, nu hvor der skulle betales en bod, til for f rste gang at opkr ve tiende. Han var begejstret over at et heldigt tilf lde havde givet ham s nyttigt et redskab til det projekt i h nden, og hans nske var nu at rejse kirkens re af sin egen van re. Og da storm ndene h rte at Oluf, som de havde h bet ville st i spidsen for deres parti, var blevet p grebet af sin bror, opgav de deres forr deriske planer, ja, nu lod de som om de intet som helst kendte til den sag.
2. Derfor kaldte kongen nu folket sammen til et ting hvor han bel rte dem om hvor vigtig disciplinen altid havde v ret for den danske h r. Unders tterne havde altid adlydt storm ndenes ordrer. Kongernes myndighed var baseret p folkets st tte. N r herrerne vandt ber mmelse, skyldtes det f rst og fremmest de menige krigeres troskab, og deres ordrer havde ingen som helst v gt hvis de ikke byggede p folkets hj lp. Men her for nylig havde han nu v ret ude for en h n som aldrig f r var overg et en konge. De der stod bag dette aldeles uh rte mytteri, havde sat sl vhed over vovemod, og af bar lyst til ro og fred havde de saboteret et storsl et projekt. Endelig meddelte han dem hvor stort et bel b de m tte betale i b de for den samvittighedsl se forbrydelse deres mytteri var: for hver skibsf rer fastsatte han den til fyrre mark penge, og for roerne tre mark. Ingen afslog at bidrage med sin del, og han fik l fte om betalingen.
3. S snart han havde f et den besked, erkl rede Knud at han var villig til at se bort fra dette krav hvis de i stedet tillod pr sterne at opkr ve tiende. Forsamlingen bad s om lov til at dr fte sagen og trak sig for en tid et stykke v k fra kongen for at diskutere om de skulle g ind p hans betingelser. Begge dele forekom dem sv re at opfylde, for p den ene side ville mange miste alt hvad de havde, hvis de skulle betale b den, p den anden side ville tiendebetalingen, som skulle g lde i al fremtid, for evigt g re dem til slaver. Da begge muligheder var ubehagelige, og de alts m tte v lge det mindste onde, forekom det dem at det der ville vare ved til evig tid, var v rst. For da de blev opm rksomme p at det ene kun ville ramme dem selv, mens det andet ogs ville straffe deres efterkommere, foretrak de jeblikkelig n d frem for en varig afgift. Da de tog tiden i betragtning, valgte de at sone deres br de p en m de der lod straffen overg dem selv og ikke ogs de kommende generationer, for de ville hellere miste pengene n gang end friheden for altid - og holdt p at der ingen skam var i at punge ud hvis loven forlangte det, men at lade sig overtale til det var en sk ndsel. Og ikke nok med det: Hvert r at aflevere en del af sin afgr de til fremmede mennesker, det var i deres jne ikke fromhed, det var van re.
4. Da kongen s at de havde valgt det d rligste alternativ, lod han som om han ville opkr ve b derne: Han drog op til N rrejylland og udn vnte d r Toste med tilnavnet Svindleren og hans makker Horte til opkr vere, for han h bede at frygten for b den kunne udbrede respekten for tienden. De to m nd fik instruks om at foretage en vurdering af mytteristernes ejendom, uden at l gge h nd p den. Men de udf rte opgaven med langt st rre voldsomhed end de havde f et besked p , og plagede befolkningen med ganske uretf rdige opkr vninger.
5. Disse begivenheder klagede kongens fjender over p et tingsm de, og de overdrev bekyldningerne med l gnehistorier, opdigtede forskelligt der gjorde det v rre end det i virkeligheden var, og gjorde p den m de opkr verne almindeligt forhadte. Det var de to krigeres handlinger og ikke kongens ordre de tog stilling til, og det var ikke hensigten hos den der afgav ordren, men hos dem der modtog den, de s p . Det lykkedes dem at ophidse folkem ngden til at overfalde fogederne og i bent opr r s tte en stopper for den uret der ramte dem alle, for de s mere p hvad fogederne gjorde, end p hvad de havde ordre til at g re. Og mordet p fogederne stillede ikke deres blodt rst. I deres vanvid vendte de sig nu mod kongen selv. Knud mente det var klogest at undg angrebet ved at holde sig borte, og trak sig tilbage til Slesvig. D r lod han ogs sin kone sl sig ned sammen med deres s n, men med ordre om at hun skulle s ge tilflugt i sit hjemland hvis situationen blev ubehagelig, for mellem forr dere kunne hun ikke v re i sikkerhed. Sagen var at han ikke turde overlade en mindre rig tronarving til sine landsm nds forgodtbefindende.
6. I denne situation mente Vendelboerne at kamp var den eneste mulige vej til frihed, og de br d ud i jubel over hans flugt som om sejren var deres. Og da Knud, med truslen fra jyderne h ngende over hovedet, forstod at hans gamle st tter faldt fra, og at tiden ikke tillod ham at skaffe sig nye, besluttede han at bringe sig i sikkerhed ved at l gge afstand til sine modstandere, og han satte derfor over til Fyn for at opn den beskyttelse en kan give. Ikke desto mindre fik han netop her en medfart som en s gudfrygtig sj l ikke havde fortjent. For det gav kun jyderne yderligere selvtillid i deres raseri og sk rpede kun folkem ngdens blinde harme, det gav dem en fornemmelse af frihed til at g amok som kastede kongen ud i et grufuldt uvejr. Ja, sagen var at folket af frygt for kongens straf ikke turde opgive deres forehavende nu og derfor m tte holde st digt fast ved deres ondskab. Oven p hele to kr nkelser kunne de ikke forestille sig at han ville lade n de g for ret. Derfor var det nu hans d d de t rstede efter: i deres gl dende had str bte de denne hellige mand efter livet. Det var som om de havde opgivet alt h b om tilgivelse og derfor hellere ville udslette fjenden end uds tte sig for hans h vn. Det var dem heller ikke nok at de havde drevet ham ud af deres eget land, nu satte de sig ogs for at jage ham v k fra Fyn.
7. S snart han fik meddelelsen om at jyderne havde krydset b ltet, havde kongen besluttet sig for at drage videre til Sj lland. Men en mand ved navn Blakke, der havde f et et s rdeles fortroligt forhold til kongen, men ikke desto mindre i det skjulte hadede ham inderligt, gav ham i hyklerisk loyalitet det r d at han skulle passe p med at flygte: i stedet skulle han udnytte det forsvar han kunne f i Odense, og ikke som en anden kvinde straks se sig om efter et skjulested. I mellemtiden ville han s selv holde je med hvad folket foretog sig, og han lovede at fors ge at d mpe deres vrede med gode ord. Hvis det s ikke lykkedes at formilde dem, skulle han nok give ham besked i s god tid at han kunne n at slippe v k. Det r d tog kongen imod.
8. Men Blakke misr gtede sit rinde og str g tv rtimod folket med h rene mens han gav dem nedrige r d og i stedet for venner skaffede kongen endnu flere fjender. Han opfordrede dem til s hurtigt som muligt at fange den mand der stod bag alle deres plager, og ikke lade ham slippe v k hvis han fors gte p det. Han mindede om at det var undertrykkelse de k mpede imod: den deres afsky gjaldt, var en tyran, ikke en konge. Den handling man begik i kampen for sin re, kunne ikke v re syndig. De der forsvarede deres f dreland, kunne ikke v re skyldige i mord - de handlede i pligtens tjeneste. Ingen enkeltperson kunne s ttes under anklage d r hvor den f lles frihed stod p spil. Og i vrigt: det ville v re en katastrofe for dem hvis det de havde sat sig for, slog fejl, men hvis de havde held med det, var lykken deres.
9. Med disse ord, og andre af samme slags, lokkede han folket til at myrde kongen. Han rejste dem alle til et d dbringende fremst d mod den uskyldige mand. Som med furiernes fakkel t ndte han vanviddets flammer i den skr kslagne befolkning, og vildskaben voksede s snart han pustede til ilden. Han gjorde nemlig ingen besindige fors g p at holde deres hidsighed tilbage - tv rtimod gjorde han sig til bagmand for folkets forrykte fremf rd. Hans ondskabsfulde ord piskede opr rsstormen op til endnu st rre styrke, og s snart uvejret havde fundet sig en drivkraft, udbr d opt jer der var langt alvorligere end f r.
10. Da han kom tilbage til kongen, rapporterede han at folket nu var mere fredeligt stemt. Opr rets stormvejr ville nemt kunne l gge sig hvis kongen p sin side ville beslutte sig for at glemme sin vrede og afst fra at straffe de skyldige. Kongen, der forestillede sig at Blakke havde udf rt sin opgave som en tro tjener, gav ham en kongelig modtagelse med et pr gtigt m ltid og ste gaver ud p den mand der havde fortolket hans fromhed s ondskabsfuldt.
11. P begge sider var der stor taknemmelighed for Blakkes forr deri. Han gik fra den ene part til den anden og fordrejede til stadighed sin opgave som udsending: Han skulle v re mellemmand, men blev overl ber. Han skulle holde je med ondskaben, men endte med at opfordre til den, for kongens tanker gengav han forvr nget, folkets helt forkert. P denne m de lykkedes det dette lumske menneske med l gn og bedrag - men under d kke af rollen som m gler - p en og samme gang at narre b de kongen og folket: kongen til ikke at tage sig i agt for truslen fra folket, og folket til ikke at sk ne den konge der ventede dem. Blakke gav stadig de samme l fter da kongen den f lgende dag igen sendte ham ud for at holde je med hvad opr rerne foretog sig - og derved satte deres f lles fjende til at skabe fred mellem kongen selv og masserne. Og udsendingens s dvanlige falskhed svigtede ham heller ikke denne gang: Hans giftige r d satte folket endnu mere op til voldsomheder vendt mod kongen selv.
12. Knud, der var vant til at g til messe hver eneste dag, gik i mellemtiden til Albani Kirke for at bede, for intet skulle g forud for gudfrygtigheden. Han gav ikke et jeblik afkald p den kristne k rlighed og vendte sig hellere mod Gud med b nner end mod fjenderne med v ben. Mens han her hengav sig til fromheden og holdt sin andagt, lagde den ophidsede folkem ngde sig i en v bnet ring om kirken. Alle de hirdm nd der kunne slippe ind f r fjenden n ede frem, samledes derfor nu hos kongen for at dele faren med ham, fulde af iver efter at tage den trussel p sig der var vendt mod ham. Til trods for at de kunne redde livet ved at holde sig p afstand, ops gte de nu faren ved at blive, for de foretrak at vinde sig ber mmelse ved d den frem for overlevelse ved flugt. Hvilken overflod af varme f lelser m denne hird ikke have ejet! En hird der, for ikke at svigte deres herre i denne ulykkelige situation, udsatte sig selv for en fare som det havde v ret muligt at undg , og trods al mulig lejlighed til flugt fandt det rigtigere at forsvare deres konges liv end deres eget? Ogs Benedikt viste en troskab s st rk som det broderskab der bandt dem sammen, og besluttede at blive i kirken med sin bror. Erik, til geng ld, blev helt alene omringet af fjender, og da han ikke kunne holde stand mod folkem ngden ene mand, gjorde han et fors g p at hugge sig igennem vrimmelen af fjender med sit sv rd, og slap v k.
13. Ingen havde rigtig modet til med magt at bryde ind i fredens hellige hjem, men hvor alle andre t vede, gik Blakke forrest og f r l s p d ren med draget sv rd. Og ved selv at g i spidsen gav han dristigheden videre til resten. S dan gjorde han sig selv til anf rer for og ophavsmand til b de gudsbespottelse og kongemord. Ved det syn stormede folket l s p kirken i vild opr rstrang, br d ind i den og besudlede Guds hus og dets allerhelligste indre i en storm af gudsbespottelse. Blakke blev hugget ned i selve indgangsd ren i det jeblik han tr ngte gennem den. Han b dede for mordet og led sin straf for at have kr nket kirken. Hans d d igen blev h vnet da hans drabsmand faldt. Og s dan led den ene d den for sin forbrydelse, og den anden for sin troskab. Jeg kunne forestille mig at det fromme blod og morderblodet, der blev udgydt sammen, fl d i hver sin str m, i slyngninger der aldrig n ede hinanden, s p den ene side helligt, p den anden side syndigt blod holdt sig i hver sit l b.
14. Benedikt, der tog imod de indtr ngende ved d rt rsklen, blev dr bt mens han standhaftigt forsvarede indgangen. Kongen selv var s sikker p sin gode samvittighed at han midt i larmen fra det blodbad der kom stadig n rmere, p intet tidspunkt lod sig ryste, men fortsatte sin andagt lige s uforstyrret som hvis der ingen fare havde v ret, for han ville ikke vise frygt, kun ro og sj lsstyrke. Selv ikke i sin sidste time opgav han sin fromme iver, for da han h rte at p belen fra alle sider var ved at bryde igennem v ggene (som kun var af tr ), og inds at d den var n r, kaldte han en pr st hen til sig, hvorp han skriftede sine hemmelige gerninger, i den dybeste sorg gjorde bod for sit hidtidige livs synder og modtog bel nningen for sin sunde anger. S fuldt og fast stolede han nu p sin uskyld at det forekom som om han, selv i den st rste fare, ikke viste d den fra sig, men tv rtimod uden den mindste frygt ops gte den.
15. Ja, nu lagde han sig, fuldt bevidst om hvad der skulle komme, foran alteret med udbredte arme for, udstrakt som et offerdyr, at afvente sin morder. I denne stilling fik han sit banes r: gennemboret af et spyd der blev kastet ind gennem et vindue, ofrede han fromt sit liv, og efter at krigernes blod havde flydt, udg d han endelig sit eget. Fra alle sider haglede spyd og pile ned over ham, men han holdt sig ubev gelig og veg ikke fra det sted han l , f r han som lig blev lagt p b ren. Fra hans hellige s r fl d mere str leglans end blod. For ham blev nemlig bortgangen fra dette liv en indgang til et bedre - det der var straffen efter fjendens dom, blev frelsen efter Guds. Det mord de mennesker begik, blev ham en lykke: det ber vede ham al jordisk storhed, men lod ham nyde himlens, det fratog ham hans usikre og skr belige magt, men sk nkede ham fuld og evig salighed. Ogs hans kraft, som hidtil havde v ret skjult, blev senere bragt for en dag med lysende beviser.
16. S snart dronningen fik besked, vendte hun tilbage til sit hjemland sammen med sin umyndige s n. To d tre lod hun til geng ld blive tilbage: Den ene, Ingerd, blev gift med Folke, en af de fornemste m nd i Sverige, og fik s nnerne Bent og Knud. Gennem dem blev hun bedstemor til Birger Jarl, der stadig lever i dag, og hans br dre. Den anden, Cecilia, blev gift med jarl Erik af G tland og fik s nnerne Knud og Karl, der blev stamf dre til talrige efterkommere i en ubrudt r kke af fremtr dende og fornemme m nd.
Ellevte bog, kapitel 15
1. Men folket jublede over drabet p kongen: Den forbrydelse de burde have begr dt, var det dem tv rtimod en fryd at g re grin med. Men selv om de undskyldte mordet med hensynet til f drelandet og fors gte at pynte p det ved at kalde det tyranmord, tillod Gud ikke at hans stridsmand blev snydt for sin l n: han lagde den hellige mands hidtil ukendte uskyld bent til skue med klare tegn og beviser, og til den enest ende glans der havde v ret over hans liv, f jede han str lende h der i d den. Ja, for at fastsl mordernes ondskab beviste han den straffedes store fortjenester med mirakler, ligesom han benbarede hans kraft, som folket intet kendte til, med pr gtige undere.
[ ]
Saxo fort ller videre om, hvordan Gud straffede folket med hungersn d under Oluf Hunger og atter gav gode tider under Erik Ejegod.
Tekst 2
Uddrag af Roskildekr niken. Bevaret i flere afskrifter p latin. Gengivet efter overs ttelsen i Den ldste Danmarkskr nike (Roskildekr niken) , oversat af J rgen Olrik (K benhavn: Selskabet for Historiske Kildeskrifters Overs ttelse, 1898), s. 23-27
Denne kortfattede kr nike p latin er sandsynligvis forfattet af en gejstlig person med tilknytning til bispestolen i Roskilde, som spiller en stor rolle i fremstillingen. En af Erik Ejegods s nnes nner, der d de 1143, omtales som levende, og en strid mellem to bisper om rkebispes det i Lund, der stod i rene 1137 og 1138, omtales som afsluttet. J rgen Olrik foregriber delvist den moderne retskrivning, som blev indf rt 1948.
[ ]
Imidlertid d de den ber mmelige Danekonge Sven Magnus 7 i Jylland, i det r efter Herrens byrd 1074, i sin kongetids 31te r; hans legeme blev med h der jordet i Roskilde, s ledes som han selv i levende live havde befalet det. Efter hans d d fulgte hans s n Harald ham p thronen, og herskede i 7 r; efter de gamles mening var han den fjerde Danekonge af navnet Harald. Den f rste var den Harald, som d btes ved Mainz; den anden var Harald Bl tand; den tredje Harald Gorms n, og den fjerde denne Harald Svens n, en ypperlig mand og s re retf rdig hersker. Han gav alle ret til at bruge skovene, som de m gtige havde tilegnet sig alene.
Efter hans d d kom hans broder Knud p thronen. Da denne ved en ny og uh rt lov vilde tvinge folket til at betale en skat, som man hos os kalder Nefgjald, 8 s blev han fordreven fra Jylland over til Fyn, og l d i den hellige martyr Albans kirke i Odense martyrd den foran alteret, med stor anger i hj rtet, i det r efter Herrens byrd 1090, i sin kongetids 11te r. Hans legeme h dres ved store jertegn, og Kristus herligg res i sin martyr. - Med ham dr btes ogs hans broder Benedict.
Derefter kom rigets storm nd sammen, valgte hans broder Olaf til konge, og tog ham til hersker over hele Danmarks rige. P hans tid herskede i 9 r stor hungersn d i Danmark, s at folk n ppe kunde afholde sig fra utilladelige og forbudte spiser; ti eftersom under tvingende n d loven stundom brydes og overtr des, s dr bte man heste for at spise dem, og mange slagtede endogsaa deres hunde. Ingen d kkede borde med forskellige retter, og ingen sk ttede om at vise nogen overd dighed.
[ ]
Efter hans [Olafs] d d fulgte hans bror Erik den gode ham p thronen. Straks h rte den forhadte hungersn d op, og Guds straf veg bort fra folket. Men om denne overflod kom for Eriks skyld, og den tidligere hungersn d for Olafs skyld, det m han afg re, som v d alt, inden det sk r, og som ordner alt, n r og s dan som han selv vil; ti ingen af dem fortj nte den lod, de fik. Erik herskede i 8 r og fandt p mange ubillige og uretf rdige love. [ ]
Tekst 3
Uddrag af lnoth: Gesta Sweonmagni regis et filiorum eius et passio gloriosissimi Canuti regis et martyris (Kong Svend Magnus og hans s nners bedrifter og den mest ber mmelige konge og martyr Knuds lidelseshistorie). Bevaret i flere afskrifter p latin. Gengivet efter overs ttelsen i lnoths kr nike , oversat af Erling Albrectsen (Odense: Odense Universitetsforlag, 1984), s. 21, 83-86, 93, 97-101, 107-111
lnoths kr nike er skrevet p latin og tilegnet kong Niels med opfordring til denne om at sk nke gaver til Sankt Knuds Kloster i Odense. Dette skete faktisk. Der er overleveret et brev fra paven, dateret 1117, hvori denne stadf ster at klosteret har modtaget gaver fra kong Niels.
Kr niken omhandler ikke kun kong Knuds, men hele den regerende kongesl gts historie. Den fandtes bevaret i et h ndskrift i Herrevad Kloster i Sk ne, som rigskansler og historiker Arild Huitfeldt fandt og lod trykke i 1602. Siden har kr niken v ret udgivet flere gange. Her bringes det f rste af forordet og efterskriftet samt en lille del af den meget detaljerede skildring af kong Knuds d d, hvori det bl.a. fort lles at kongen blev forr dt af en fynsk stormand ved navn Piper, der under m ltidet i kongsg rden i Odense som en anden Judas gav kongen et fredskys, men senere selv blev s ret d deligt foran kirked ren.
Forord
For f drelandets fromme og sejrrige f rer, den ypperlige fyrste, den ber mte kong Niels af Danmark, fremb rer lnoth, den ringeste af kirkens tjenere, der kom fra rkebispestaden Canterbury i England og nu har boet i Danmark i n sten 24 r, sit nske om, at kongen med kraft fra Gud m knuse sine fjenders styrke, b je de trodsiges nakke, styre riget retf rdigt efter dets love, nyde fredens tryghed og efter din herskertid hernede m bel nnes med den evige saligheds lykke.
[ ]
Kong Knud s res
27. Men den utr ttelige fjende angriber med st dig kraft kirkens tr v gge, sender pile og slynger sten ind gennem vinduerne. Da den ypperlige fyrste ligesom Stefanos rammes af sten og som Sebastian s res af spyd, s v des den hellige kirke b de af hans og af hans s rede og d ende f llers blod; 9 den indvies s at sige p ny med deres dyrebare martyrblod. Men for at den gudfrygtige konge skulle komme til at ligne Kristus i hans lidelser, s bad han ligesom Vorherre Jesus Kristus mellem r verne p korset, hvor han nu her stod indringet af den rasende folkeskares spyd, om at m tte f sig rakt en drik vand, da han t rstede. Da en mand r rt af medlidenhed hentede vand og rakte ham det gennem vinduet, var der en anden, som kastede sit spyd og slog krukken ud af de tos h nder, og da vandet derved spildtes, ber vede han nok kongen mulighed for at slukke sin t rst, men fratog ikke den anden l nnen for hans medlidenhed. Men bagefter blev gerningsmanden slagen af vanvid, og da han l nede sig ud over en br nd for at slukke sin egen t rst, styrtede han p hovedet i dybet, s at kun benene ragede op i skr kkelig skr vestilling, men hans forbryderiske sj l blev trukket ud af ham og ned i helvedes afgrund, og hans livl se krop blev tilbage p det sted til skue for dem, der kom til, som et vidnesbyrd om Guds straf. [ ]
Kongens d d
28. Mens alts de tapre kongsm nd drev den fjendtlige h rskare bort fra kirkens hovedd r, var angriberne g et hen til helligdommens stdel, hvor de havde set den fromme fyrste ligge kn lende i b n. Her huggede de med sv rd og kser l s p bj lker og poster, og ved at sl en v gbj lke ind v ltede de med den de sm skrin med relikvierne efter de to salige martyrer Alban og Oswald og det mellem dem st ende hellige kors ned p gulvet. 10 Nu kaldte den himmelske brudgom, der i n ste nu skulle g re ham til sin medvider i sine beslutninger, ham til den evige hvile, for da den herlige konge havde bryst og syn vendt mod alteret, var der en fra den ugudelige skare, der kastede en lanse gennem vinduet, gennemborede hans side og v dede helligdommen med hans uskyldige blod. Trods sit d dbringende s r glemte han dog ikke Kristus, for da han havde omfavnet Benedikt, sin broder og kampf lle, som stod hos ham d kket af mange s r, og havde givet ham fredskysset, s lagde han sig p gulvet foran det hellige alter med armene udbredt som et kors. Mens blodet v ldede ud gennem s ret i siden, anr bte han Jesus med den stemme, han havde tilbage, og idet han befalede sin nd til Skaberen, forlod han til sidst sit dyrebare jordiske legeme, nu helliggjort i blod, og gik ind i den evige barmhjertigheds l nkammer for her stedse at dv le i fred for denne verdens tummel.
[ ]
Efter en detaljeret skildring af den videre kamp, hvorunder det hellige hus overspr jtes med blod, og kongens broder mishandles og s nderrives led for led, forts tter lnoth :
29. [ ] Men hvem kunne vel f den id , at Gud lader sig narre, eller at Han bet nker sig p at straffe, Han, som kundg r, at den tjener, som kender sin herres vilje, men ikke handler derefter, skal straffes med mange slag? Fra den stund nemlig, da den afsindige skare udspyede sin vidl se vrede mod den gudfrygtige fyrste, blev markerne golde, engene fattige p gr s, skovene frembragte kun sparsomt olden, vand og str m gav kun lidt af fisk, sot delagde kv get, menneskene sv kkedes af sygdom, sulten tyngede, de fornemme og rige blev svagere, og de svage d de efter de ord af Jeremias: De d de af sult p alle gadehj rner", og et andet sted: Laderne st r tomme, forr dene er adsplittet". 11 [ ]
32. Knud, den af Gud elskede konge og herlige martyr, hvilede p dette sted i otte r og n sten ni m neder, mens Oluf som hans efterf lger var konge. Men da nu de kraftige undere tog til i tal, blev under almindelig enighed og efter f lles nske hos hele pr steskabet og folket de hellige ben underkastet ildpr ve. I overv relse af alle bisperne og en forsamlet skare pr ster l ftes Knud op fra det stampede lergulv og b res h jtideligt til kirken sydfor opbygget fra grunden af udm rket kvaderstensmur, dengang endnu ikke gjort f rdig; men nu st r den der indviet i hans navn. Her l gges han ned i en stenkiste, som henstilles i krypten.
Men efter at Knud var taget op af jorden, og det gennem de klare j rtegn var gjort benbart, at han var en Guds helgen, skete det, at kong Oluf, som vi f r sagde var blevet hans efterf lger, og under hvis styre sult, pest, sot og frygt for fjender havde opfyldt Danmarks lande, blev ramt af sygdom, og ret som var han ikke udvalgt til at skue Guds st rke undere, forlod han livet og kongetronen.
Valgt af hele h ren, med folkets bifald, Guds hj lp og elementernes gunst opn ede nu den udm rkede Erik herred mme over riget, og efter nske fra alle sider tog han kongemagten i hele Danmark. N ppe var han kommet p tronen, f r tiderne vendte; markerne bugnede af korn; alt var til stede i overflod, og sikker fred som i Salomons dage gl dede alle i landet, fordi han for kongerne og h vdingene i alle omgivende lande stod som en s rdeles klog og r dsnar mand. Ved sagernes nye vending tiltager nu miraklerne ved den herlige martyrs relikvier, og den himmelske Konge ger magtfuldt sin stridsmands ry fra dag til dag. Blinde f r nemlig deres syn tilbage, d ve deres h relse, for de stumme l snes tungeb ndet, visne h nder f r liv, lamme atter deres gang, de spedalskes hud g res ren, og alle, der i Jesu navn beder om hj lp, f r b de helse for kroppen og himlens n de. Men da rygtet om hans kraftige gerninger bredte sig vidt omkring, str mmede fra alle sider m ngder af troende til for at bede om hans hj lp og opn hans besk rmelse, ham, som de havde forfulgt og dermed havde kr nket Gud, og de bad da tro og hengivne om tilgivelse for den beg ede br de.
[ ]
Herefter f lger i 33-35 sendef rden til Rom og pavens k ring af Knud til helgen samt udformningen af det kostelige helgenskrin.
36. I det sjette r af den store kong Eriks styre, da alle Danmarks bisper med en m ngde pr ster og en tall s skare af landets befolkning var samlet, s vi arme syndere med vore egne jne den salige martyrs relikvier optagne fra stensarkofagen opb rne fra krypten, hvor de hidindtil var blevet opbevarede, og vi s , hvorledes de under h jtidelig lovsang og um delig gl de hos alle tilstedev rende af den f rn vnte biskop Hubald 12 blev nedlagte hvide som sne og sv bte i fin silke i det omtalte skrin. Det var den 19. april [1101]. Desuden blev der nedlagt en indskrift, der lyder s ledes.
Tryg hos Kongernes konge Canutus i himlen nu dv ler; kongemartyrens ben her hviler i skrinet det gyldne.
Han for retf rdige gerningers skyld blev skammelig myrdet, mens i sin d d, som f r i sit liv, han Kristus bekendte.
Svegen han blev af sin egen tjener som Kristus Vor Herre.
Og da han bad om en drik, da blev han stungen med spydsod; for at han Krist m tte ligne, i siden han ramtes af lansen, og ved sin d d til de hellige nder blandt stjerner han vandred. 13
[ ]
Efterskrift
Dette har jeg lnoth, den ringeste blandt pr sterne, f dt i England og nu i talrige r bosat som udl nding i Danmark, forfattet til re for dig, du herlige konge og dyrebare martyr, idet jeg har nedskrevet dine bedrifter. Din h rde kamp har jeg skildret til erindring for eftertiden. Er jeg end selv en grim maler, har jeg, som man siger, malet billedet af en fager mand. Jeg har rejst et mindesm rke varigere end malm, en st tte, som hverken b lgernes br d skal sluge eller gr dige flammer fort re. Men den skal st til verdens undergang og bevare dit refulde minde til alle tider.
[ ]
Efterskriften slutter med en b n til Knud om at g i forb n for lnoth selv.
Tekst 4
Uddrag af Passio Sancti Canuti regis et martyris (Kongen og martyren Sankt Knuds lidelseshistorie). Bevaret i afskrift p latin. Gengivet efter overs ttelsen i Hans Olrik (red.): Danske helgeners levned (K benhavn: Selskabet til Historiske Kildeskrifters Overs ttelse, 1893-94), s. 12-17
Denne typiske helgenlegende er bevaret i et h ndskrift fundet i K ln. Legenden er som de fleste andre helgenlegender bygget op af fire dele: prolog, levnedsskildring (vita), d d (mors eller martyrium) og underne efter d den (miraculi). Her bringes hele martyrium og det f rste af miraculi. Ogs Hans Olrik foregriber moderne retskrivning.
[ ]
Men andre s dette ligesom ogs mange andre af kongens bestemmelser og velgerninger i et helt andet lys, eller de modstod med hadsk og dj velsk hu hans opfordring og herlige dyd, og idet de derfor nskede at afholde m ngden fra at drage til Angelsakserne, ophidsede de hemmelig endog hans egen broder Olav imod ham. Havde denne imidlertid tilfulde og i sandhed forst et og indset, hvor godt og Gud velbehageligt det er, at br dre bor sammen i endr gtighed, havde han hellere sat livet til for sin udm rkede broder og konge, end at han, for ikke at sige noget andet, endog blot med et ringe ord nogensinde skulde st en s herlig mand imod, eller nske at v re konge her uden ham. Men den kloge konge kom ufort vet til sikker kundskab derom, og idet han mere higede efter at forebygge sin broders fejltrin end at s rge for sin egen sikkerhed, sendte han ham af forsigtighed til Flandern, for at han ikke skulde uds ttes for den van rende beskyldning, at have lagt onde r d om selv at blive konge. Thi den ndelige d mmer alt, og selv d mmes han ikke af nogen, og derved har han et fortrin frem for andre levende v sener. Derfor siger David ogs : Da mennesket var i re, fattede han det ikke, og han blev da stillet sammen med kv get og blev dets lige. 14
For disse og andre handlinger af samme art og s rlig for hans k rlighed til ret og til den hellige gudsdyrkelse m tte han l nge med t lmod af landets hovmodige indbyggere d je forf lgelse og afbr k i sin kongev lde. Men tilsidst, da n sten alle sammensvor sig mod Herren og mod hans salvede, viste trodsen sig benbar, og tydelig modstand s s at rejse sig som en fremrullende hvirvelstorm fra den nordligste landsdel, som hedder Vendele. H rjende p sin vej gennem Jydernes land, hidsende dem til det samme raseri og dag for dag fylkende st rre h rskarer fulgte opr rsstormen br lende og fnysende den hellige konges spor lige til den by, som hedder Slesvig. Da kongen nu s , at han ikke kunde bringe dem til ro, og han tv rtimod blev tvungen til at flygte fra Jydernes land, gik han over til Fynboerne, hos hvem han havde bedre h b om at finde hj lp. Da han var kommen did, kom der fra forskellige kanter bud, udsendte af kongens forf lgere eller efterstr bere, med det r d til folket, at de skulde sl den tyranniske konge ihjel, om de ikke vilde have deres eget land br ndt og lagt de. Fynboerne frygtede og agtede nu mennesker mere end Gud og rede ikke kongen, som de skulde: med ustyrlig voldsomhed flokkedes de om kongsg rden, v bnede med sv rd, k ller og andre v ben. Tilsidst blev da kun kongens broder Benedikt og nogle enkelte andre hos ham, styrkede ved den fasthed, som hellig troskab og k rlighed forlener, og nu, under de grusomme og uventede tr ngsler, som omgav ham og hans m nd, vendte den s re fromme kong Knud efter de hellige m nds eksempel sin hu og sit fjed til den helligste Jomfru Marias og den salige martyr Albans kirke. Hyppig havde han, som det s mmer sig, v ret optaget af faste og hellig b n, og nu var han det s rlig, ret som om han higede efter nu snart ved martyrh vdingen Kristi hj lp at f lod og del sammen med martyren Alban, som han elskede frem for alle, og som han selv havde f rt hid fra Angelsaksernes land, og hos andre helgener, som var h derkronede med deres eget hellige blod.
Men da han dog endnu engang vilde pr ve at tale den kun alt for fremfusende og uforstandige almue til rette og berolige den, stillede han borgen og sikkerhed for, at han vilde bruge retf rdighed i alle forhold overfor unders tterne, og han f jede til med d, at ikke nogen uskyldig skulde omkomme for hans skyld. Men den vanvittige og ustyrlige hob, der ikke tog hensyn til menneskesl gtens elendighed, begyndte da endnu v rre at rase med vanvittig hu og s gte p alle m der at nedbryde helgenernes hellige hus og Herrens kirke eller i alt fald del gge den ved at l gge ild til. Hvorfor skulde jeg dv le l nge her? Danernes f rer og pryd, han som ved martyrd den nskede at vinde sig den sikre og uforg ngelige krone og regnede denne verdens forg ngelige re for et fnug, lagde da de verdslige v ben fra sig, for at han ikke skulde g til grunde med de ugudelige, hvis han elskede det forg ngelige legeme mere end nden; han gentog bekendelsen af sine fejl og overtr delser og for gede angerens velfortjente l n, modtog med refrygt og inderlig fromhed Herrens legemes sakramente til n ring for sit evige vel og betroede med fortr stning sig og sine m nd i den himmelske styrers h nd. Ufort vet kastede nu folkets skarer sten og spyd gennem vinduerne og de andre bninger hen imod kongen, indtil det lykkedes en af helligdomssk nderne at gennembore den fromme konge med en lanse. Ja, med armene korsvis udbredte blev han foran den hellige martyr Albans alter ramt i siden af spydsodden. Det var da den 10. juli, at han s ledes fromt udg d sit blod foran Kristi alter og blev f ldet ved vor Herre Kristi styrelse og hj lp, t r jeg sige. Ham tilkommer h der og re i al evighed. Amen!
Men da det ellers hverken l ses i de hellige skrifter eller fort lles blandt folk, at nogen anden konge er bleven s grumt og ynkelig dr bt i et helligt gudshus af sine egne krigere, mener vi eller sk nner vi af begivenhedernes gang, at den alm gtige Gud, hvis kirkehv lving han havde betragtet som den h jeste fyrstes hal og derfor med fuld f je s gt ly og v rn i, blev over dette s re fort rnet som den, man havde vist ringeagt imod. Derfor lod Gud sin straf straks f lge efter som en tugtelse: n sten hele Danmark voldte han tr ngsel og regnskyl, helsot, hungersn d og dyrtid s l nge, indtil det gennem mange syner og benbaringer var blevet flere mennesker klart, at kongens stakkels legeme, der var ynkelig nedkastet i jorden og hidtil havde ligget up agtet hen, burde tages op deraf og i h jeste m l h dres og res blandt de hellige. Kort at fort lle, da rygtet om disse benbarelser var blevet almindelig udbredt, kom Jyderne med deres s re fromme bisper og pr ster til os i priselig tro og fromhed; de holdt r dslagning med os, og d r tog de den beslutning, at martyrkongens ben med s mmelig re skulde tages op af graven.
[ ]
Miraculi forts tter med en beretning om tre undere, som skete, efter at liget var gravet op: da man tog knoglerne op, blev der lys og klar luft efter to dages m rke og regnskyl, som voldte os megen uro"; da man t ndte ild under knoglerne, blev ilden slukket som af vand; endelig d de kong Olav. Legenden n vner intet om de gode r under Erik Ejegod, ej heller noget om helgenk ringen. M ske er den blevet brugt ved den danske henvendelse til paven herom.
Tekst 5
Tabula Othiniensis (Odensetavlen). Tabt, men indskriften bevaret i tryk p latin 1626. Gengivet efter overs ttelsen i M.Cl. Gertz: Knud den Helliges Martyrhistorie (K benhavn: Universitetsbogtrykkeriet, 1907), s. 3-5
I Ole Worms Fasti Danici (Danske festdage) fra 1626 er gengivet en latinsk tekst, som skal have v ret indgraveret p en mindetavle af kobber, der fandtes i Sankt Knuds helgenskrin. Skrinet, der endnu st r i krypten under Sankt Knuds kirke, blev bnet i 1981. Man fandt knoglerne af en voksen mand med sv re l sioner i kraniet, men ingen tavle. Skrinet blev ved Reformationen fjernet fra alteret og indmuret i et kapel, men kom for dagens lys, da kapellet blev revet ned i 1582. Siden er skrinet blevet plyndret for kostbarheder og kobbertavlen forsvundet, men indskriften er forinden blevet afskrevet, uvist af hvem, og sendt til Ole Worm. I skrinet fandtes en anden indskrift, det s kaldte epitafium, indgraveret m ske p samme tavles bagside, m ske p en s rskilt tavle; ogs denne indskrift blev afskrevet (jf. noten til tekst 3).
r 1086 efter Herrens Menneskevorden maatte i Byen Odense de danskes ber mmelige Konge og F rstemartyr Knud for sin Iver for den christelige Religion og sine Retf rdighedsgerninger i den Kirke, der var viet til den hellige Martyr Albanus, som kort forud ved ham selv var overf rt fra England til Danmark, da han efter Bekendelsen af sine Synder var styrket med Herrens Legemes Sakrament, og foran Alteret, med Armene udbredt paa Jorden i Form af et Kors, var blevet stungen i Siden med en Lanse, den 10. Juli og den sjette Ugedag lide D den for Kristus og gik til Hvile i Ham.
Dr bte blev ogsaa sammesteds med ham hans Broder, efter sit Navn og ved Martyriets Naade Benedictus og hans 17 Medstridere, nemlig Asmund, Blakke, Sven, Agge, Thurgot, Bernhard, Gudmer, skil, Toke, Palne, Atte, Sune, Rosten, Milo, Radulf, en anden Thurgot og Vilgrip. Ligesom alle disse ved Guds Naade har v ret F ller med deres Konge og Herre i Martyriets Lidelser, saaledes skulle de efter Fortjeneste blive delagtige med ham i Tr sten og L nnen.
* * *

1 Det ldste bevarede islandske h ndskrift er fra ca. 1150. Den islandske saga om de danske konger hedder Knytlingesaga (dvs. sagaen om Knuds - m ske Knud den Stores - efterkommere). Den er skrevet p islandsk i anden halvdel af 1200-tal-let og har en meget fyldig beretning om Knud den Helliges d d, som i de fleste detaljer afviger fra Saxos. Skurkene er nogle helt andre. Oluf Hunger optr der ikke, og forr deren hedder ikke Blakke, men Asbj rn. Kongen dr bes af en anden forr der, Ejvind Bifra, der gennemborer ham med sit sv rd, efter at han er blevet s ret i hovedet af sten, som bliver kastet ind gennem vinduerne.
2 Valdemar Sejr (se indledningen).
3 1214 anerkendte den tysk-romerske kejser Frederik 2. Valdemars besiddelse af alt land nord for Elben og de vendiske omr der st herfor. Faktisk beherskede han det meste af sters ens sydkyst, herunder ogs den polske. I 1219 erobrede han Estland, men 1223 begyndte nedturen, da en af hans tyske vasaller tog ham til fange.
4 Kurernes og sembernes land er beliggende i det nuv rende Letland.
5 Knud den Store, konge 1018-35.
6 Limfjorden lukkedes mod vest ved Agger Tange engang i begyndelsen af 1100-tallet og bnedes f rst igen under en storm i 1825.
7 Svend Estridsen.
8 N seg ld, dvs. personskat.
9 Sebastian, en af den katolske kirkes st rste helgener, blev if lge legenden dr bt med pileskud p kejser Diocletians tid. Stefan, den f rste kristne martyr, blev stenet uden for Jerusalems porte.
10 Knud kan selv efter et togt til England 1069-70 have hjembragt Sankt Albans og Sankt Oswalds relikvier til Odense.
11 Citater fra Klagesangene 2:19 og Joels Bog 1:17.
12 Biskop i Odense i 1101. Andet vides ikke om ham.
13 Verset svarer n je til det s kaldte epitafium i Ole Worms Fasti Danici (1626), som h vdes afskrevet fra en tavle i helgenskrinet ligesom Tabula Othiniensis (tekst 5). Epitafium har dog en linje mere, nemlig den n stsidste, som lyder og hans hellige blod fl d ud for det hellige bords fod".
14 Citat fra Salmernes Bog 49:13 (nyere bibelovers ttelser har en noget anden ordlyd).
Kong Kristoffers d d 1259
Opgaveformulering
(1) Redeg r p grundlag af en kildekritisk analyse af teksterne 8-32 for tidspunkt og sted samt de n rmere omst ndigheder omkring kong Kristoffers d d ;
(2) i hvilket omfang kan historikernes beskrivelse heraf i teksterne 1-7 siges at v re korrekt?

Indledning
Kong Valdemar Sejr efterlod sig ved sin d d 1241 tre voksne s nner. Den ldste, Erik (Plovpenning), som i forvejen var kronet til medkonge, overtog tronen. Han kom hurtigt i strid med den n st ldste, Abel, som allerede var forlenet med hertugd mmet S nderjylland. Kong Erik blev dr bt i 1250, men Abel svor sig fri for andel i drabet og blev konge. Da han faldt p krigstogt allerede i 1252, lykkedes det Kristoffer, den yngste af br drene, at blive konge, idet Abels ldste s n, Valdemar, p dette tidspunkt befandt sig i fangenskab i udlandet. Kristoffer anf gtede Abels ret til tronen og arbejdede aktivt for at f Erik Plovpenning helgenk ret. Abels s nner fandt til geng ld st tte hos deres morbr dre, de holstenske grever. Kristoffer m tte overlade S nderjylland til Valdemar, som dog d de i 1257, hvorp hans broder Erik gjorde krav p hertugtitlen. Kristoffer m dte ogs modstand hos Jakob Erlandsen, fra 1254 rkebiskop i Lund og dermed herre over store dele af Sk ne. Et kirkem de i Vejle vedtog p Jakob Erlandsens initiativ, at eventuelle overgreb mod landets bisper umiddelbart skulle udl se interdikt (Vejlekonstitutionen 1256). Det stadig mere sp ndte forhold mellem konge og rkebisp kulminerede, da Kristoffer lod Jakob Erlandsen f ngsle 5. februar 1259. Interdiktet blev imidlertid kun overholdt i Sk nelandene og p Sj lland, mens de jyske bisper sluttede op bag kongen. Til geng ld allierede rkebispens parti sig med Erik Abelsen og de holstenske grever. Fyrst Jarmer af R gen (som h rte under Roskilde bispestol) landede med en h r p Sj lland og sejrede i et blodigt slag ved N stved. Og midt i alt dette d r s kong Kristoffer

Oversigt over teksterne Tekst 1 Caspar Paludan-M ller: Kong Erik Glipping og den romerske Kurie i Kongens Strid med rkebiskop Jakob Erlandsen", i samme: Studier til Danmarks Historie i det 13de Aarhundrede, IV (K benhavn 1872), s. 320f, 325 Tekst 2 Kristian Erslev: Den senere Middelalder (1241-1481) (Danmarks Riges Historie, II), (K benhavn: Det Nordiske Forlag, 1905), s. 52f Tekst 3 Erik Arup: Danmarks Historie, I (K benhavn: Hagerup, 1926), s. 314 Tekst 4 Palle Lauring: Valdemars s nner og Unionen (K benhavn: Gyldendal, 1960), s. 34ff Tekst 5 Erik Kjersgaard: Borgerkrig og Kalmarunion, 1241-1448 (Politikens Danmarkshistorie, IV), (K benhavn: Politikens Forlag, 1963), s. 98 Tekst 6 Helge Paludan: Tiden 1241-1340", i Aksel E. Christensen mfl. (red.): Danmarks Historie, I: Tiden indtil 1340 (K benhavn: Gyldendal, 1977), s. 448 Tekst 7 Helge Paludan: Danmark f r 1332", i Steen Busck/Henning Poulsen (red.): Danmarks historie - i grundtr k ( rhus: Aarhus Universitetsforlag, 2000), s. 56 Tekst 8 Ludvig Holberg: Dannemarks Riges Historie, I (K benhavn 1732), s. 336f Tekst 9 Arild Huitfeldt: En Kaart Chronologia, Forf lge oc Continvatz, paa huis som her vdi Danmarck skeed oc bedreffuen er 1182 indtil 1448, I (K benhavn 1600), s. 285 Tekst 10 Uddrag af Hans Svaning: Om Koning Christopher Tekst 11 Uddrag af Hans Svaning: Commentari rerum Danicarum Tekst 12 Uddrag af Exordium monasterii quod dicitur Car Insul ( m Klosters kr nike) Tekst 13 Brev udstedt af kong Kristoffer, T rnborg 15. april 1259 Tekst 14 Uddrag af brev fra kapitel og konvent i L beck til kong Erik, L beck 12. august 1259 Tekst 15 Uddrag af brev fra pave Alexander 4. til tre tyske bisper, Anagni 4. juni 1259 Tekst 16 Uddrag af brev fra pave Urban 4. til Jakob Erlandsen, Orvieto 4. april 1264 Tekst 17 Brev fra Ribe Domkapitel til paven, Ribe 13. maj 1261 Tekst 18 Uddrag af akterne fra den danske konges proces ved pavestolen mod rkebisp Jens Grand 1296-97 Tekst 19 Uddrag af rbogsnotits i Yngre N stved rbog Tekst 20 rbogsnotits i ldre Sor rbog Tekst 21 Uddrag af rbogsnotits i Lunde rbogen Tekst 22 Uddrag af rbogsnotits i Ryd rbogen Tekst 23 Uddrag af rbogsnotits i Ribe rbogen Tekst 24 rbogsnotits i Sor rbogen til 1268 (ogs kaldet Slesvig rbogen) Tekst 25 rbogsnotits i Essenb k rbogen Tekst 26 Uddrag af rbogsnotits i Visby rbogen Tekst 27 Uddrag af rbogsnotits i rbog 980-1286 Tekst 28 rbogsnotits i Dansk-svensk rbog Tekst 29 Uddrag af ldre Sj llandske kr nike Tekst 30 Uddrag af Jyske Kr nike Tekst 31 Notits i Necrologium Ripense (D debogen fra Ribe) Tekst 32 Notits i Liber daticus Lundensis vetustior (Den ldre gavebog fra Lund) Tekst 33 Per Kristian Madsen: Christoffer den f rstes grav i Ribe domkirke", Mark og Montre. Fra sydvestjyske museer 1980 , s. 47ff

Tekst 1
Caspar Paludan-M ller: Kong Erik Glipping og den romerske Kurie i Kongens Strid med rkebiskop Jakob Erlandsen", i samme: Studier til Danmarks Historie i det 13 de Aarhundrede, IV (K benhavn 1872), s. 320f, 32
[ ] Kong Kristoffers D d i Ribe den 29de Mai 1259. At han er ryddet afveien ved Gift er vel ikke bevist, fordi D dsaarsagen ikke blev Gjenstand for en retlig Unders gelse; men Meningen derom var strax saa almindeligt udbredt, fandt saa fast en Tiltro og maa have havt saa st rke Indicier at st tte sig til, saa at den aldrig er bleven gjendreven, ja ikke engang bestridt af Andre end Kongens og Kongehusets lidenskabelige Fjender. Som Gjerningsmanden udpegedes strax og almindeligt Arnfast , Abbed i Rykloster i S nderjylland; men Ingen siger os, om han havde Medskyldige og Tilskyndere, eller handlede af sit eget Hjertes Ondskab.
[ ]
Jakob Erlandsen var [ ] i sin gode Ret, da han nu providerede Aarhus Bispestol med en Mand af sit Valg; men han misbrugte denne Ret paa den mest opr rende Maade: han valgte Arnfast, Abbeden fra Ry, den samme Arnfast, hvem et almindeligt Raab betegnede som Kong Kristoffers Giftmorder! [ ]
Tekst 2
Kristian Erslev: Den senere Middelalder (1241-1481) (Danmarks Riges Historie, II), (K benhavn: Det Nordiske Forlag, 1905), s.52f
[ ] For at g re Ulykkernes Maal fuldt d de Kong Kristoffer pludseligt i Ribe d. 29. Maj 1259. Det hed sig straks, at han var blevet forgivet af sine kirkelige Modstandere, og man n vnte endog en bestemt Mand som Morderen, Abbed Arnfast af Ryd Kloster; opklaret blev Sagen aldrig. [ ]
Tekst 3
Erik Arup: Danmarks Historie, I (K benhavn: Hagerup, 1926), s. 314
[ ]
Da var kong Kristoffer I. fjorten dage f r, 29. maj, pludselig d d i Ribe; det hed sig straks, at Cistercienserabbeden Arnfast fra Rydkloster havde forgivet ham, endog i nadveren. [ ]
Tekst 4
Palle Lauring: Valdemars s nner og Unionen (K benhavn: Gyldendal, 1960), s. 34ff
[ ]
Og s n r atter et budskab landets og Kongens fjender og ndrer brat situationen: Kong Kristoffer er d d.
Det h vdes, at i Ribe er han g et til alters hos Abbed Arnfast fra Rydkloster 29. maj 1259, og Abbeden har h ldt gift i altervinen.
Kristoffer bliver gravlagt foran domkirkens h jalter, og da hans kirkelige uvenner mener, at det er for refuldt for kirkens fjende, h vder Ribekannikerne, at Kongen p d dslejet har vist klare tegn p anger og lovet at gi rkebispen fuld erstatning for alt".
At kongen er blevet forgivet i altervinen har man siden tvivlet p , men der er n ppe grund til at tvivle om det, som samtiden mener og siger h jt. I sit store brev til Jakob Erlands n, af 4. april 1264, alts ikke fulde fem r efter Kongens d d, g r Pave Urban den Fjerde da ogs ud fra, som en nogenlunde given ting, at Arnfast er Kongens drabsmand.
[ ]
At Kristoffer blir dr bt af en kirkemand lyder rimeligt. Tidens politiske metoder er i hele Europa skrupell st konsekvente, som drabet p Knud Lavard. [ ] Den kun 40 r gamle Konge d r pludseligt, s vidt vi v d uden at han har v ret syg. Selv n r vi fastholder hans d d som et giftmord, er Danmark i det stykke ikke n r p h jde med hvad der pr steres i udlandet, s drabet har intet usandsynligt ved sig.
[ ]
I en efterskrift til 2. udgave (1974) tilf jer Palle Lauring :
[ ] det diskuteres stadig, om Christoffer den F rste blev eller ikke blev forgivet af altervinen, som Abbed Arnfast rakte ham i Ribe. Opklaret blir sagen naturligvis aldrig - det er lidt sent med en politiunders gelse. Det burde i bogen have v ret n vnt, at kongens altergang er ikke uortodoks. Idag f r katoliker ved altergangen kun br det, men p den tid fik de ogs vinen, som ved en protestantisk altergang. [ ]
Tekst 5
Erik Kjersgaard: Borgerkrig og Kalmarunion, 1241-1448 (Politikens Danmarkshistorie, IV), (K benhavn: Politikens Forlag, 1963), s.98
[ ] d de han [kong Christoffer] pludseligt i Ribe 29. maj 1259. D dsfaldet var s belejligt for rkebispens tilh ngere, at det selvf lgelig blev stemplet som mord, og man udpegede abbed Arnfast fra cistercistenserklostret Ryd som gerningsmanden; han skulle have kommet gift i den hellige nadver, da han tog kongen til alters. [ ]
Tekst 6
Helge Paludan: Tiden 1241-1340", i Aksel E. Christensen mfl. (red.): Danmarks Historie, I: Tiden indtil 1340 (K benhavn: Gyldendal, 1977), s. 448
[ ] Da var imidlertid kort f r Christoffer 1. d d, som det p stodes, forgivet ved nadveren af en af sine kirkelige fjender.
[ ]
Tekst 7
Helge Paludan: Danmark f r 1332", i Steen Busck/Henning Poulsen (red.): Danmarks historie - i grundtr k ( rhus: Aarhus Universitetsforlag, 2000), s. 56
[ ] Hans [Christoffers] regeringstid afsluttedes, da han pludselig blev syg og d de i 1259, if lge enkedronningen og hendes n rmeste r dgivere, fordi tilh ngere af rkebisp Jakob Erlandsen havde forgivet ham i nadveren. [ ]
Tekst 8
Ludvig Holberg: 1 Dannemarks Riges Historie, I (K benhavn 1732), s. 336f
[ ] Medens denne U-eenighed stod paa, reisede Kongen til Jylland, og begav sig til Ribe for at overl gge med samme Stads Bisp hvorledes denne Tvistighed kunde dempes. Men der blev han af Arnfasto a ) Bispen af Aarhuus b ), som var did henkommen under Skin at tale med Kongen om det Almindelige Beste, forgiven: endeel siger, at det skeede udi Sacramentet: andre, da han var til Gi st hos ham, hvilket holdtes for et Galanterie eller snarere en god Gierning paa de Tiider mod en bandsatt Konge. Det vederfores Kongens Lig c ), som en stor Naade, at det blev begravet udi Dom-kirken i Ribe, og det allene efterdi han havde appelleret til Paven. [ ]
Holbergs egne noter :
a) Denne Arnfastus var imod Kongens Villie bleven creeret Biskop til Aarhuus. Det er selsomt at Hvitfelt har ikke anf rt ham udi de Aarhuusiske Bispers Catalogus.
b) Hist. Christoph. I. manuscr. taler derom saaledes: Och siges thett, at samme Konning bleff forgiffuen af Erche-Biskop Jacobs oc Peders Anh ngere.
c) Chrantzius 2 synes at tilkiende give, at Kong Christopher d de naturlig Viis sigende: Sub extremum pacifice rebus cunctis administratis in fata concessit [til sidst afgik han ved d den efter fredeligt at have ordnet alt]: Maa skee at han af Respect for Geistligheden har fingeret saadan U-videnhed.
Tekst 9
Arild Huitfeldt: 3 En Kaart Chronologia, Forf lge oc Continvatz, paa huis som her vdi Danmarck skeed oc bedreffuen er 1182 indtil 1448, I (K benhavn 1600), s. 285
[ ]
Som denne Wenighed stod paa/ drog Kong Christoffer til Judland/ oc foer ind vdi Ribe/ at hand vilde met Bispen sammesteds/ som altid vaar paa hans side/ see/ huad Raad hand kunde finde/ til at nederlegge denne Tuedract/ som var kommen hannem oc Erchebispen imellem/ hvor hand aff Bisp Arnfasto vdi Aarhus/ huilcken Erchebisp Jacob imod Kongens vilge/ s tte til Biscop/ Oc vaar did kommen/ som at tale met Kongen/ om det almindelige Beste/ Bleff forgiffuen/ En deel skriffue/ vdi Sacramentet/ Andre sige/ At der hand vaar hos hannem til Giest/ huilcket vaar en gruelig oc erskreckelig Handel/ enten vdi Sacramentet at forgiffue nogen/ som er indskicket Mennisken til Hielp oc Tr st/ eller oc i andre maader/ den hand haffde suoret Huldhed oc Troskaff/ Men de gode F drer actet der ringe om/ oc giorde sig ingen Samuittighed om hannem/ at forgiffue/ effter hand vaar bands t/ som vore Jesuiter paa denne dag icke heller gi re/ Oc strax effter hand vaar bleffuen d d/ bleff hand sammesteds begraffuen vdi Domkircken/ mit vdi Choret/ hos Bisp Christens Hoffuet aff Ribe/Anseendis hand haffde Appellerit vdi Hoffuetsagen til Rom. Hand d de Aar 1259. [ ]
Tekst 10
Uddrag af Hans Svaning: 4 Om Koning Christopher. Original p dansk i Det Kongelige Bibliotek, K benhavn. Gengivet efter Kr. Erslev (red.): Svaning-Hvitfeld, Svanings Danmarkskr nike 1241-1282 sammenstillet med Hvitfeld og kildem ssigt oplyst (K benhavn: Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie, 1928), s.91-93
[ ] Siden drog Kong Christopher ind udi Jutland och befandt der Almuegen at v rre hannem m git uvillig for then store Ofverlast, the hafde stedste lid thilforn af hannem och hans Folk i mange Maade. Therfor gaf hand sig ind udi Ribe oc lod strax gribe Biscop Esche oc sette hannem i Fengsel, endog hand hagde althid giort hannum stor Thieniste och Bistand thilforn. Och Koning Christopher belef siden nogen Thid longt i Ribe och torde icke gifve sig ud paa Landet, thil saa lenge hand finge ther sin Helsodt och d de om Eftherh sten i thet samme Aar, som Archebisp Jacob blef fangen, Aar efther Christi F dsel mcclix, och ligger begrafvidt i Ribe; och sigis thet for viste, at samme Koning blef forgifven af Archebiscop Jacobs oc Biscops Peders Anhengere. [ ]
Tekst 11
Uddrag af Hans Svaning: Commentari rerum Danicarum. Bevaret i afskrift p latin i Det Kongelige Bibliotek, K benhavn. Oversat efter Niels Skyum-Nielsen: Mordet p Kennedy og andre opgaver i kildekritik (K benhavn: Munksg rd, 1973), s. 250 samt Erslev (se tekst 10), s.92
[ ] Under disse stridigheder drog kong Kristoffer til Jylland og tog ind i Ribe by for med den stedlige biskop, som til stadighed var tilh nger af hans sag, at overl gge, hvorledes striden mellem ham og rkebispen kunne bil gges; d r d de han pludselig, kort efter at han var ramt af den romerske paves bandstr le, forgivet med gift, rakt ham i nadveren af Arnfast, bisp af rhus, som rkebisp Jakob havde tr ngt ind som biskop mod kongens vilje, og han blev begravet i domkirken sammesteds midt i koret ved hr. biskop af Ribe Christierns hoved r 1259. [ ]
Tekst 12
Uddrag af Exordium monasterii quod dicitur Car Insul ( m Klosters kr nike). 5 Original p latin i Det Kongelige Bibliotek, K benhavn. Oversat efter M.Cl. Gertz (red.): Scriptores minores histori danic medii vi (K benhavn: Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie, 1922), s. 217f
Kr niken beretter om munkenes strid med bisp Tyge af rhus, der har kr vet g steri af klostret og med magt fors ger at tiltvinge sig dette; i februar 1263 har bispen indklaget br drene for sysseltinget og frems tter her nogle anklager mod dem :
[ ]
Den n ste torsdag klagede bispen p bo Syssels ting [ ] og sagde, at han var blevet jaget ud af klostret med stokke og knipler. Desuden sagde han, at vi havde ringet med klokken for at kalde munkene, l gbr drene og alle [klostrets] undergivne sammen for at drive ham v k. Ligeledes sagde han, at vi skjulte mange af kongens fjender, blandt hvilke han som den f rste n vnte bisp Arnfast. Og siden denne nu er bragt p tale, skal jeg fort lle noget om ham.
P den tid hvor [bispe]s det i rhus stod ledigt, var der tolv kanniker. Da de foretog valget, stemte de seks p n, de seks andre p en anden; heraf fulgte langvarig strid og splid mellem dem, s ledes at valget tilfaldt rkebisp Jakob, som selv var drevet ud af riget p grund af den fejde, der herskede mellem ham og kong Kristoffer, fordi han ikke ville finde sig i, at hans kirke led uret. Den n vnte rkebisp valgte s den fremragende og vell rde mand af del byrd, hr. abbeden af Ryd kloster ved navn Arnfast, og indviede ham til bisp af rhus. Denne Arnfast vovede dog ikke, fordi han var valgt og indviet mod dronningens [dvs. enkedronning Margrethes] vilje, at ikl de sig den n vnte kirkes goder, men vendte tilbage til sit f rn vnte abbedi, hvor han opholdt sig lige til sin d dsdag. For hans skyld g stede i samme r Jens Kalf, hr. kongens marsk, os syv gange med mindst 300 heste for at fors ge, om han kunne fange n vnte bisp Arnfast; han svor endda, at han ville gribe ham, om han s fandt ham foran h jaltret. Men denne gode mand har aldrig v ret i dette hus, efter han blev viet til bisp.
[ ]
Tekst 13
Brev udstedt af kong Kristoffer, T rnborg 15. april 1259. Latinsk tekst bevaret i to afskrifter af Rigsbrevbogen fra ca. 1320 (begge fra ca. 1700, men gennem flere tabte mellemled). Oversat efter gengivelsen i Diplomatarium Danicum 2. r kke I , nr. 279, s. 219
C[hristoffer], af Guds n de de Danskes og de Venders konge, til sine elskede venner, dekanerne og sognepr sterne i Halland, k rlig hilsen.
Vi har erfaret at I, til trods for at vi har appelleret alle de kr nkelser, der er overg et os fra hr. rkebispens side, til det apostoliske s de og forfulgt vor appel p korrekt og gyldig vis, har standset gudstjenesten i jeres kirker og n gtet menigheden gejstlig bistand. Derfor beder, formaner indtr ngende og p byder vi, at I alle som n, straks n r I har set dette brev, bner jeres kirker, [at I] ivrigt atter holder gudstjeneste i dem for menigheden, at I holder gudstjeneste i alle, i sikker forvisning om at vi, hvad der end m tte ske [i sagen], for Herren og alle mennesker vil holde jer alle som n skadesl se og fri for straf.
Givet p T rnborg, tredje dag efter p ske [= 15. april 1259].
Tekst 14
Uddrag af brev fra domkapitel og konvent i L beck til kong Erik, 12. august 1259. Original p latin i Staatsarchiv, L beck. Oversat efter gengivelsen i Diplomatarium Danicum 2. r kke I , nr. 287, s. 226f
Til den glorrige og fremragende fyrst E[rik], de Danskes og de Venders konge, s vel som hans ber mmelige moder dronningen og deres r d samt landets vrige storm nd. Segebod, provst, Konrad, dekan, og hele kapitlet i L beck kirke, broder Arnold, prior, og broder Wedekind, underprior, og hele dominikanerbr drenes konvent, broder Salomon, klosterforstander, og de vrige franciskanerbr dre i samme stad [er] med b nner og lydighed rede til al tjeneste.
Med dette brev erkl rer vi offentligt, at vi har set et privilegium, udstedt af den velbyrdige fyrste kong Valdemar, i lykkeligt minde, og et privilegium, udstedt af den glorrige kong Kristoffer, salig ihukommelse, ikke indskr nkede, ikke oph vede og ikke beskadigede i nogen del, men gode og hele og af f lgende ordlyd: [ ]. Da det altid passer sig for dle fyrster og deres s nner at overv ge og stadf ste deres f dres og forg ngeres gavnlige bestemmelser, har vi besluttet ydmygt at b nfalde jer, h je konge, om at I, for vor stadige lydighed og vore b nners skyld, af n de vil v rdiges til at lade den samme ret og frihed, som de agtv rdige m nd, vore gode venner, r dm ndene og borgerne i L beck modtog af de f rn vnte glorrige fyrster, jeres forg ngere, og som de med rette vil kunne p vise i deres privilegier, v re ur rte i fremtiden.
Og for at ingen skal n re tvivl om disse privilegiers ordlyd, har vi ladet dette brev bekr fte med vore segls v rn.
Givet i det n dens r 1259, tirsdag efter Sankt Laurentius dag [= 12. august].
Tekst 15
Uddrag af brev fra pave Alexander 4. til tre tyske bisper, Anagni 4. juni 1259. Latinsk tekst bevaret i afskrifter af Rigsbrevbogen (se tekst 13). Oversat efter gengivelsen i Diplomatarium Danicum 2. r kke I , nr. 280, s. 219-22
Alexander, af Guds n de biskop, Guds tjeneres tjener, til sine rv rdige br dre [Rudolf, biskop af] Schwerin, [Johan, biskop af] L beck og [Simon, biskop af] Paderborn, hilsen og den apostoliske velsignelse.
Hvis Danmarks h je konge omhyggeligt m rkede sig de velgerninger, han har modtaget af Herrens h nd, ville han ikke blot klogeligt oph re med at kr nke Ham, men ogs ydmygt f je sig efter Hans velbehag.
Thi fra Ham, som giver kongerne deres kongemagt, har han f et sit kongelige scepter og st r som den, der har f et kongekronen, i magt over mange. Hvorfra da en s t jlesl s dristighed og en s stor og uhyrlig forvovenhed, at denne konge s ledes forf lger sin velg rer i Hans tjenere? at han hverken bet nker eller indser Hans velgerninger?
Hvis vi om hans [kongens] handlinger h rte noget, der fortjente ros, ville vi gl de os; n r det modsatte sker, smertes vi og s rger ikke lidet.
Derfor fyldes vi med smerte, n r vi erfarer, at denne konge med tilsides ttelse af al gudsfrygt har ladet vor rv rdige broder, rkebispen af Lund, Sveriges primas, et h derv rdigt medlem af kirken, tage til fange og kaste i f ngsel.
Den van rende m de hvorp han blev taget til fange, hvordan kongens drabanter satte en hue af r vehaler p hans hellige hoved, kl dte ham i l gmands dragt, bandt hans f dder og f rte ham bort til et trangt f ngsel, [alt dette] udelader vi her, is r fordi det n ppe med mange ord kan berettes, hvilken uret de n vnte drabanter sk ndigt har tilf jet ham.
Vor rv rdige broder, bispen af Roskilde, har samme konge tvunget i landflygtighed efter i fr k forvovenhed at have befalet, at han skulle bringes ham d d eller levende.
Og for at rkebispen ikke skulle have noget middel til at slippe fri, har han ladet vore elskede s nner, provsten og rkediakonen i Lund, som af den grund agtede personligt at begive sig til det apostoliske s de, gribe og holder dem nu i grumt f ngsel.
Derfor er vor vrede over dette p retf rdighedens bud blusset s st rkt op, at hvis ikke n vnte konge ved hurtig oprejsning klogt s ger at r de bod herp , vil vi s rge for at g s kraftigt frem imod ham, at straffen kan l re ham, hvor langt han har vovet sig ud, eller rettere, hvormeget han har forbrudt sig i denne sag.
Men da formaning b r g forud for straf og sv rdet drages, m lemf ldige midler [f rst] tages i brug. Vi p l gger [da] strengt jer, br dre, i kraft af jeres lydighedspligt ved denne apostoliske skrivelse, at I [selv] eller andre s rger for, at kongen formanes og eftertrykkeligt bev ges til, inden en m ned efter denne jeres formaning, at uden at g re vanskelighed gengive rkebispen, provsten og rkediakonen deres frihed og lade dem drage uhindret bort. For den uret, han har tilf jet rkebispen og kirken, som han derved anses for at have ud sket st rkt imod sig, skal han give fuld oprejsning.
Skulle han ikke rette sig efter jeres eller rettere vore formaninger, da skal I lade ham selv og alle hans r dgivere i denne uretf rdige sag offentligt erkl re for bandlyste med udelukkelse af appel, og I skal lade dette forkynde p alle s ndage og helligdage med klokkeringning og t ndte lys p de steder, I finder det hensigtsm ssigt, og [I skal], ved jer selv og andre, s rge for at alle undg r dem.
Hvis han ikke s ledes retter sig efter jeres formaning, men efter en m ned fremturer i sin forh rdelse og ondskab, skal I l gge Danmarks Rige og de steder, hvor rkebispen holdes fangen, i kirkens interdikt; s ledes at ingen m holde gudstjeneste, og ingen m uddele kirkens sakramenter, udover barned b og d endes skriftem l. Det samme og ikke mindre skal g res p alle steder, hvortil kongen kommer, [og] s l nge han opholder sig der. [ ]
I det hverv, der s ledes er overdraget jer, skal I g frem, s kongen m r dme over sin ondskab, og vejen til at vove noget lignende lukkes for andre.
Givet i Anagni den 4. juni i vort pontifikats 5. r [= 1259].
Tekst 16
Uddrag af brev fra pave Urban 4. til Jakob Erlandsen, Orvieto 4. april 1264. Latinsk tekst bevaret i samtidig afskrift i Vatikanarkivet, Rom, samt i afskrifter af Rigsbrevbogen (se tekst 13). Oversat efter gengivelsen i Alfred Krarup/William Norvin (red.): Acta processus litium inter regem Danorum et archiepiscopum Lundensem (K benhavn: Gad, 1932), s.67-72
Urban, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin rv rdige broder Jakob, rkebiskop af Lund, hilsen og den apostoliske velsignelse.
Det er kommet os for re, ved at rygtet r ber det ud, og r bet udbreder dit vanry, at kirken i Lund, som forhen plejede at blomstre i rigdom gennem voksende ndelige og timelige goder, nu i din tid som f lge af din ondskab og dit overmod er kommet i en s ynkelig tilstand, at den, hvis ikke den hurtigt f r hj lp gennem det apostoliske s des r d og d d, n ppe kan bringes til at rejse sig igen, da den i det ndelige er s godt som helt brudt sammen, og med hensyn til det timelige, som plejede at give en rlig indt gt p 6 000 mark sterling, [men] som nu siges n ppe at give 100 mark, har [den] lidt uhyre skade og er s at sige styrtet uopretteligt sammen.
Det siges ogs at, sk nt du efter skik og s dvane i Danmarks rige har aflagt mandsed til kong Kristoffer, i ber mmeligt minde, og svoret troskab p sakramentet, p splinter af det sande kors, hvorp vor frelser hang, og p andre hellige ting, [s ] har du i foragt for denne gudsfrygtige ed ikke undladt at beg majest tsforbrydelse, dristet dig til at stifte en sammensv rgelse mod kongen og forbundet dig med kongens og rigets m gtige fjender, som du p forr derisk vis har hjulpet med penge, [ ] og som den, der praler af sine misgerninger, undser du dig ikke for offentligt at erkl re, at alt dette er udf rt p din befaling.
[ ]
Desuden har du, som om det ikke var nok for dig at v re Jordens konger til byrde, ogs gjort dig til besv r for Himmelens konge, [ ] thi til Fadervor , som Kristus selv har fastsat, og til Trosbekendelsen [ ] har du ikke undset dig for at f je nogle rettelser, eller rettere forvanskninger; og hvad der er [endog] mere ford mmeligt, du har ladet dit stifts pr ster, der dengang var samlet til kirkem de, sv rge p at de ville antage Fadervor og Trosbekendelsen med dine rettelser og give deres sogneb rn undervisning deri og l re dem disse rettelser. [ ] hvis dette er sandt, er det uden mindste m l af tvivl k tteri.
P hvilken m de, du har v ret og [endnu] er os og det apostoliske s de lydig og hengiven, viser sig i din ford mmelige fremf rd i sagerne vedr rende de engang ledige bispestole i B rglum og rhus. Til den ene, nemlig den i B rglum, indviede du faktisk imod dette s des bestemmelse og befaling en tidligere Elav, 6 der var ilde berygtet for mange og store forbrydelser; til den anden, den i rhus, indviede du faktisk, hvad der sandelig var en forbandelse, Arnfast, kong Eriks benbare fjende, da det jo siges, at han skal have ryddet denne konges fader af vejen ved gift, [og] dette gjorde du, inden sp rgsm let om vor rv rdige broder Tyges valg til biskop i rhus var afgjort ved dette s de. Det samme fremg r tydeligt af den p faldende foragt og det h nlige overmod, som du s anmassende og ford mmeligt har udvist overfor vor elskede s n, magister Gerald, dette s des nuntius 7 i Danmark, og tillige af den afskyelige trods, hvormed du, sk nt du af denne nuntius p vore vegne var st vnet til personligt at rejse herned og fremstille dig for os, har ladet os vente i r og dag, idet du stadig forh rder dit sind og benlyst erkl rer, at du lader h nt om at komme til os. [ ]
[ ] da det er fra digselv, denne kirkes hele ulykke udspringer, formaner, beder og opfordrer vi din broderlighed, idet vi indtr ngende p l gger dig og k rligt r der dig til at g i dig selv og holde dig hele din egen f rd for je, til ikke mere at misbruge det n vnte s des t lmodighed overfor dig [og] ikke l ngere afvente denne kirkes yderligere del ggelse, men s rge for dens og din egen fred og ro ved inden otte dage efter modtagelsen af dette brev frivilligt at nedl gge dit embede overfor vore elskede s nner prioren i Halmstad i Lunds stift og underprioren i Lund, hvem vi p grund af denne sag sender et s rligt budskab, og hvem vi derved giver fri fuldmagt p vore vegne. [ ]
Givet i Orvieto 4. april i [vort pontifikats] 3. r [= 1264].
Tekst 17
Brev fra Ribe Domkapitel til paven, Ribe 13. maj 1261. Latinsk tekst bevaret i vidimeret afskrift 8 fra 1295 i Rigsarkivet, K benhavn. Oversat efter gengivelsen i Diplomatarium Danicum 2. r kke I , nr. 338, s. 260-62
I den hellige og udelelige Treenigheds, Faderens, S nnens og Hellig ndens, navn, Amen.
Vi, kapitlet ved Vor Frue Kirke i Ribe, s ger gennem appel tilflugt til det apostoliske s des beskyttelse mod den rv rdige fader, vores overherre, hr. Jakob, rkebiskop af Lund, Sveriges primas, for at han ikke skal fors ge noget mod os i anledning af en vis bestemmelse, vedtaget p det kirkem de samme for nogen tid siden holdt i Vejle, [en bestemmelse] som begynder: Da den danske kirke. Da vi var kaldt til det n vnte m de, vedtog vi i enighed fra vort kapitel at sende de gode m nd, vor rkediakon og hr. Tue, provst i Vardesyssel, vore medkanniker, og selvom de havde h rt opl sningen og den offentlige kundg relse af n vnte bestemmelse, havde de ikke f et adgang til de forudg ende hemmelige forhandlinger om samme.
Da de havde meddelt os dette, mishagede det, som var sket, omg ende den st rste og besindigste del af os, dels p grund af den ringeagt, der var vist vore udsendinge, dels fordi bestemmelsens ordlyd efter vor mening ikke var fri for falskheder, dunkelheder og anslag mod fyrsten.
Desuden mente vor rv rdige fader, hr. bispen af Ribe, ved n jere eftertanke, at selv om han f rst havde samtykket i n vnte bestemmelse, skulle ikke dens ords ydre skal, men dens fornuftige mening holdes og tjenes. Da han frygtede, at hr. rkebispen muligvis kunne blive forn rmet p ham, n r ordenes overflade ikke tjentes, ops gte han [bispen] ham personligt. Men denne [ rkebispen] var p dette tidspunkt kun fredelig og venskabelig.
Da nu bispen ville sikre sig mod, at hr. rkebispen ville fors ge at g re noget mod ham p grund af denne sag, appellerede han fra dennes forsamling til det apostoliske s de p vegne af sig selv, sin kirke, sit kapitel, sin by og sit stift samt den gejstlighed og alle menigheder, som var undergivet ham. Og da han var vendt tilbage, gentog han h jtideligt den samme appels ord i den synode, som holdtes under hans fors de i Ribe i det Herrens r 1260 p de 11 000 jomfruers dag [= 21. oktober].
Men hr. rkebispen lod, uanset denne appel var korrekt foretaget, og selvom han opholdt sig udenfor riget og var mist nkt for forr deri, derp offentligt hr. bispen lyse i band ved en udsending, som det siges, i kirken i Ribe. Men vi mente hverken at m tte eller at have pligt til af denne grund at udelukke hr. bispen af vort f llesskab.
For at hr. rkebispen ikke derfor skal kunne straffe os i anledning af dette f llesskab, appellerer vi p ny til det apostoliske s de.
Desuden tror vi, at vi b r appellere for tredje gang, for at han ikke skal vende straffens brod mod os, fordi vi har tilladt, at liget af hr. Kristoffer, forhen de Danskes konge, som m dte en brat d d i Ribe, blev begravet i vor kirke, 9 han [kongen] som efter hr. rkebispens ord havde p draget sig bandstraffen, netop fordi han havde befalet ham [ rkebispen] taget til fange og sl bt i f ngsel. Thi selvom denne befaling havde v ret klar, s viste han [kongen] i sin d dsstund ikke alene tydelige tegn p anger, men han fremf rte benlyst i klare ord l fte til hr. rkebispen og kirken i Lund om erstatning for sit overgreb, [et l fte] som hans arvinger kan holdes fast p og tvinges til. Selv m han have f et absolution, s ledes som han p sit yderste opn ede syndernes forladelse.
Derfor appellerer vi skriftligt til det apostoliske s de og [beder om] n vnte s des beskyttelse mod disse forurettelser, mod hvemsomhelst, vi frygter, og mod alle andre, som har i sinde at g re ondt imod os, for os og vor kirke medsamt de vrige sognekirker, der tilh rer os i f llesskab eller enkeltvis med de menigheder og folk som h rer derunder.
Og vi ville ogs indtr ngende bede hr. rkebispen, hvis han var tilstede eller hvis det var rigtigt at ops ge ham, om apostoli. 10
Vi forpligter os desuden til, ikke at bevise alt som vi har forudskikket, men s meget eller noget deraf, som vil synes at v re tilstr kkeligt til at begrunde vore bestr belser.
Og denne vor appel, opsat og opl st offentligt i det Herrens r 1261, 13. maj, har vi ladet bekr fte ved de tilstedev rendes segl.
Tekst 18
Uddrag af akterne fra den danske konges proces ved pavestolen mod rkebisp Jens Grand 1296-97. Latinsk tekst bevaret i afskrifter af Rigsbrevbogen (se tekst 13). Oversat efter gengivelsen i Alfred Krarup/William Norvin (red.): Acta processus litium inter regem Danorum et archiepiscopum Lundensem (K benhavn: Gad, 1932), s. 179, 194, 215
Kongens advokater erkl rer som led i anklagen mod Jens Grand :
[ ] Selv vides hr. Jens, dengang han var domprovst i Roskilde, [ ] s ledes virkeligt at have sagt offentligt, da han p en forsamling af Sj llands indbyggere skulle svare, [ ] at ingen skulle undre sig over den d d, som denne konge [Erik Klipping] fik, da mange af de danske konger ligeledes var blevet dr bt, idet han fortalte, at n vnte konges bedstefader, kong Kristoffer, var blevet forgivet. [ ]
Jens Grands advokat svarer i sit modindl g :
[ ] Til den tredje artikel [ ] ben gter han indholdet i artiklen, i den form den frems ttes. [ ]
Kongens advokater erkl rer i deres n ste indl g f lgende om Jakob Erlandsen :
[ ] Ligeledes havde denne med sine sl gtninge, st tter, hj lpere og f lgesvende i en s dan grad forfulgt ham, at de sagdes at have s rget for og udf rt, at samme kong Kristoffer blev forgivet og dr bt ved gift. [ ]
Tekst 19
Uddrag af rbogsnotits 11 i Yngre N stved rbog (g r til 1300). Latinsk tekst dels bevaret i afskrift fra 1600-tallet, dels udgivet 1772 efter en anden, nu tabt afskrift. Oversat efter gengivelsen i Erik Kroman (red.): Danmarks middelalderlige annaler (K benhavn: Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie, 1980) (herefter: Kroman) , s. 86
1259. rkebiskop Jakob blev taget til fange p Sankt Agathes nat [= 5. februar]. [ ] Jarmer satte sig i besiddelse af Sj lland femte dagen efter p ske [= 17. april]. Kong Kristoffer d de. 12 rkebiskop Jakob blev fri. [ ]
Tekst 20
rbogsnotits i ldre Sor rbog (g r til 1300). Latinsk tekst dels bevaret i afskrift fra 1600-tallet, dels udgivet 1776 efter en anden, nu tabt afskrift. Oversat efter gengivelsen i Kroman , s.93
1259. rkebiskop Jakob blev taget til fange. Kristoffer gik til grunde ved gift.
Tekst 21
Uddrag af rbogsnotits i Lunde rbogen (g r til 1307). Latinsk tekst bevaret i ufuldst ndig samtidig afskrift samt afskrifter fra ca. 1500 og senere. Oversat efter gengivelsen i Kroman , s. 65
1259. Dette r blev rkebiskop Jakob p kong Kristoffers bud taget til fange p g rden Gislebjerg p jomfru Sankt Agathes nat. Og samme r d de 13 kong Kristoffer, og rkebispen kom ud af f ngslet. [ ]
Tekst 22
Uddrag af rbogsnotits i Ryd rbogen (g r til 1288). Latinsk tekst bevaret i afskrift fra ca. 1300 samt tre danske overs ttelser. Oversat efter gengivelsen i Kroman , s. 173
1259. rkebiskop Jakob blev taget til fange og f ngslet p borgen Hagenskov. Kristoffer d de i Ribe. Efter ham herskede hans s n Erik som gjorde meget ondt ved at rane fra kirker og ved ingen ret at skaffe dem der havde lidt vold og uret. [ ] Greverne af Holsten h rgede store dele af hertugd mmet. 14 Jarmer, fyrste af R gen, h rgede store dele af Sj lland.
Tekst 23
Uddrag af rbogsnotits i Ribe rbogen (g r til 1324). Latinsk tekst bevaret i afskrifter fra slutningen af 1500-tallet. Oversat efter gengivelsen i Kroman , s. 262
1262. [ ] rkebiskop Jakob blev taget til fange i Gislebjerg kirke p Sankt Agathes nat og f ngslet p borgen Hagenskov. Kong Kristoffer d de i Ribe, og rkebispen kom ud af f ngslet. Greverne af Holsten h rgede hertugd mmet. [ ] Jarmer, fyrste af R gen, h rgede store dele af Sj lland. [ ]
Tekst 24
rbogsnotits i Sor rbogen til 1268 (ogs kaldet Slesvig rbogen). Latinsk tekst bevaret i ufuldst ndig afskrift fra slutningen af 1500-tallet. Oversat efter gengivelsen i Kroman , s. 105
1259. rkebiskop Jakob blev taget til fange p kongens befaling og f rt til Hagenskov. Kong Kristoffer d de i Ribe.
Tekst 25
rbogsnotits i Essenb k rbogen (g r til 1323). Latinsk tekst bevaret i flere afskrifter fra ca. 1 00 og senere. Oversat efter gengivelsen i Kroman , s. 281
1259. Kong Kristoffer d de. Jarmer h rgede Sj lland. rkebiskop Jakob blev taget til fange.
Tekst 26
Uddrag af rbogsnotits i Visby rbogen (muligvis fra Roskilde, g r til 1287). Latinsk tekst bevaret i afskrift fra begyndelsen af 1400-tallet. Oversat efter gengivelsen i Kroman , s. 148
1259. rkebispen blev taget til fange af kong Kristoffer, og kongen d de. [ ]
Tekst 27
Uddrag af rbogsnotits i rbog 980-1286 (muligvis fra Ribe). Latinsk tekst, udgivet 1773 efter nu tabt afskrift. Oversat efter gengivelsen i Kroman , s. 272
1259. [ ] Kristoffer d de.
Tekst 28
rbogsnotits i Dansk-svensk rbog (muligvis fra Lund, g r til 141 ). Latinsk tekst bevaret i afskrift fra 1 00-tallet. Oversat efter gengivelsen i Kroman , s. 305
1259. Kristoffer, Danmarks konge, d de.
Tekst 29
Uddrag af ldre Sj llandske kr nike (g r til 1307). Latinsk tekst, udgivet 1695 efter nu tabt original. Oversat efter gengivelsen i Kroman , s. 112
1259. [ ] Kong Kristoffer gik til grunde i Ribe.
Tekst 30
Uddrag af Jyske Kr nike (g r til 1340). Latinsk tekst bevaret i tre afskrifter fra 1400- og begyndelsen af 1500-tallet. Oversat efter gengivelsen i Kroman , s. 288
[ ] I sit 9. regerings r tog han rkebiskop Jakob til fange og satte ham i f ngsel p borgen Hagenskov. [ ] Samme r, som han tog rkebispen til fange, d de kong Kristoffer i Ribe og blev begravet sammesteds.
Erik, s n af Kristoffer, fulgte ham p tronen i det Herrens r 1260. Han tog kirkernes tiende, gjorde ingen retf rdighed. [ ] Derfor gjorde efter Guds dom greverne af Holsten og Jarmer, R gens fyrste, riget meget ondt.
[ ]
Tekst 31
Notits i Necrologium Ripense (D debogen fra Ribe). 15 Original p latin i Det Kongelige Bibliotek, K benhavn. Oversat efter gengivelsen i Jakob Langebek/P.F. Suhm: Scriptores rerum Danicarum, V (K benhavn 1783), s.550
29. maj
I det Herrens r 1259 d de Kristoffer, de danskes ber mmelige konge. Hans enke, nemlig den glorrige dronning Margrethe, gav efter hans d d til n vnte konges rlige mindefest indt gter svarende til fem mark penge om ret. M tte derfor Gud, som l nner alle gode gaver, for dette og andet godt v rdiges at sk nke det evige liv. Amen.
Tekst 32
Notits i Liber daticus Lundensis vetustior (Den ldre gavebog fra Lund). Original p latin i Universitetsbiblioteket, Lund. Oversat efter gengivelsen i C. Weeke (red.): Lunde Domkapitels Gaveb ger (K benhavn 1889), s. 140
3. juni
I det herrens r 1259 d de kong Christoffer, salig ihukommelse.
Tekst 33
Per Kristian Madsen: Christoffer den f rstes grav i Ribe domkirke", Mark og Montre. Fra sydvestjyske museer 1980 , s. 47ff (de tilh rende noter udeladt)
[ ] I 1901 s gte man at komme bl.a. problemerne omkring kong Christoffers grav til livs ved en udgravning i domkirken. Unders gelsen skete ved Nationalmuseets 2. afdeling under ledelse af direkt r W. Mollerup [ ] Betingelserne for en ark ologisk udgravning i denne utvivlsomt meget begravelsesrige og forstyrrede del af kirken har n ppe v ret gunstige, og man gik jensynlig frem p en m de, som i dag forekommer vel h rdh ndet. 16
[ ]
Mollerup mente [ ] at gravningen ikke i sig selv gav nogen sikkerhed for, at det virkelig var kongens grav, man havde fundet. Dels m tte gravstenen udfra sin type s ttes til senere end 1259, dels m tte sarkofagen v re ldre end denne tid. Sarkofagen [ ] beskrives som trapezformet, 2,14 m lang og i bredden 0,84 ved hoved- og 0,55 m ved fodenden. Den havde st rkt skr nende sider, og i de indvendige hj rner var sm kvartsstave. Efter beskrivelsen samt fotografiet at d mme tilh rer stenkisten en type, som is r tr ffes i Rhinegnene, Holland og p de frisiske er i ganske lignende former og med de samme detailler som Ribe-kisten. Sarkofagerne dateres i almindelighed til tidlig middelalder, men der kendes eksempler p , at de er genanvendt senere. Og noget s dant kan ikke udelukkes for den formodede kongesarkofags vedkommende. Christoffer d de endvidere ganske pludseligt og p et tidspunkt, hvor dele af landet var belagt med interdikt, dvs. at ingen kirkelige handlinger m tte finde sted, og kongen selv bandlyst, et band, der f rst blev oph vet efter hans d d. Selv om man ikke overalt, bl.a. i Ribe, overholdt p budet om interdikt, har man alligevel v ret stillet i en vanskelig situation. Interdiktet skyldtes kongens egen tilfangetagelse af rkebispen, Jacob Erlandsen, s man kan roligt sige, at netop hans d d kom p et ubelejligt tidspunkt. At begravelsen af ham i kirken senere rejste problemer for kapitlet, ses af dets forklarende brev til paven om hele sagen. Man kan i Ribe have foretrukket at udskyde begravelsen lidt, og derfor - stillet over for et opbevaringsproblem - taget den gamle sarkofag i anvendelse. Eller man er under gravningen af kongens grav st dt p sarkofagen, har ryddet den, og brugt den til kongen. Stenkisten kunne i s fald stamme fra en ldre begravelse i koret, m ske en bispegrav. [ ]
***

1 Ludvig Holberg (1684-1754), dansk-norsk forfatter og historiker.
2 Albert Krantz (1448-1517), tysk historiker.
3 Arild Huitfeldt (1546-1609), dansk historiker, rigskansler.
4 Hans Svaning (1503-1584), dansk historiker, en tid dekan ved domkapitlet i Ribe, omkring 1553 udn vnt til kongelig historiograf. Hans manuskripter om kongerne fra 1241 til 1282 er bevaret i en version, der har tilh rt Svaning selv, idet det indeholder rettelser fra hans h nd. Manuskripterne er fra Svaning overg et til Anders S rensen Vedel (1542-1616, historiker), hans efterf lger som kongelig historiograf. Tekst 11 stammer fra Svanings manuskript til en Danmarkskr nike p latin; dette gik tabt ved Universitetsbibliotekets brand 1728, men enkelte uddrag er bevaret i afskrift ved Thomas Bartholin (1659-1690, historiker og arkivar). Sidstn vnte regnes for at v re det senest forfattede.
5 m Klosters kr nike fort ller f rst om klostrets grundl ggelse og gentagne flytninger, indtil det fandt sin blivende plads ved bredden af Moss , vest for Skanderborg. Derefter skildrer skiftende forfattere r kken af abbeder og beretter h jdepunkter af klostrets historie. Det lange afsnit om munkenes strid med bispestolen i rhus slutter temmelig brat i 1268, s ledes at det kan antages at v re blevet nedskrevet i eller kort efter dette r.
6 Biskop i B rglum 1252-60. Efter en l ngere strid om gyldigheden af hans valg bispeviet af Jakob Erlandsen ca. 1256. Dr bt 1260, muligvis af en personlig fjende.
7 Pavelig udsending.
8 Vidimeret afskrift, dvs. en afskrift hvor en eller flere personer har attesteret, at ordlyden er korrekt gengivet (af latin vidimus , vi har set; en s dan afskrift kaldes ogs en vidisse ).
9 S tningen lyder i originalaffattelsen: corpus domini Cristofori condam regis danorum sublati di medio Ripis in ecclesia nostra permisimus sepeliri. Vendingen sublati di medio" lader sig ikke overs tte entydigt: mange ordb ger gengiver det med ryddet af vejen", alts en voldelig d d, men betydningen kan ogs v re revet bort" eller tilsvarende (jf. noterne til tekst 19 og 21).
10 Dvs. erkl ring om appellens lovformelighed.
11 rb ger (annaler) er, som navnet siger, korte notitser om rets begivenheder, efter alt at d mme nedskrevet af anonyme munke i forskellige klostre (navnene er dog ikke altid d kkende). Men selv om de s ledes kunne t nkes at v re f rt l bende, lader dette sig ikke efterkontrollere gennem skriverh nder o.l., idet ingen af dem er bevaret i originalaffattelsen. Tv rtimod er der mange tegn p , at dele af n rbog kan have dannet forl g for en anden, eller at notitserne i den nu foreliggende form f rst er blevet til p et senere tidspunkt (eksempler p begge dele kan findes i de her gengivne tekster).
12 Originalteksten har obiit , han d de (samme glose anvendes i teksterne 22, 23, 25, 26, 27, 28, 31 og 32), som er den almindeligste betegnelse for at d " (af obire , egl. at g ud, g bort).
13 Originalteksten har mortuus est , han er d d (samme glose anvendes i tekst 24 og 30), verbum afledt af mors , d d.
14 Hermed menes S nderjylland.
15 Mange kirker f rte s kaldte nekrologier (d deb ger), som er kalendarisk ordnede fortegnelser over afd de personer, for hvem kirken hvert r skulle l se sj lemesse p deres d dsdag.
16 Artiklen benytter dels en samtidig, ikke udgivet udgravningsrapport af W. Mollerup, dels en kort omtale, ligeledes af W. Mollerup, i Nationalmuseets anden Afdeling. Redeg relse for dens Virksomhed siden 1892 (udsendt 1908).
Kampen om Gotland 1361-76
Opgaveformulering
Giv p grundlag af en kildekritisk analyse af det gengivne materiale :
(1) en redeg relse for, hvad vi kan vide om Valdemar Atterdags felttog til Gotland i 1361 ;
(2) en kronologisk redeg relse, s vidt det lader sig g re, for hvem, der havde herred mmet over Gotland i tidsrummet 1361-76.

Indledning
en Gotland var i ldre middelalder en rig med omfattende handel. Politisk h rte en formelt under Sverige. Gotlands forhold til Sverige var dog ret l seligt. Der betaltes en rlig skat til den svenske konge, men svensk lovgivning var ikke g ldende p en. Ved midten af 1300-tallet var Gotland mest behersket af de fortrinsvis tyske k bm nd i den betydelige handelsby Visby, der var medlem af de tyske hansest ders forbund.
Hansest derne omfattede et stort antal byer langs sters ens st- og sydkyst, Nords ens sydkyst, de tyske floder og i det nuv rende Holland. Den ledende by var L beck, og f llesskabet bestod is r i, at man havde f lles handelsprivilegier p de vigtigste markeder og toldfrihed hos hinanden. Dette, og behovet for at beskytte handelen, medf rte en livlig m devirksomhed, som dog ofte var begr nset til en mindre del af byerne. I perioder f rte Hansest derne, eller nogle af dem, f lles krig eller f lles indsats mod s r veri. Det blev finansieret ved opkr vning af en s kaldt pundtold" i de hansebyer, der deltog i indsatsen. Hanseforbundet var alts en forholdsvis l s organisering af byer, der hver for sig var selvstyrende eller i st rre eller mindre grad underkastet de fyrster, der beherskede det omliggende territorium.
Det danske rige var g et i fuldkommen opl sning i 1320 erne, og da kong Christoffer 2. d de i 1332, var alle dele af riget pantsat til fremmede herrer, is r to holstenske grever. Kort f r kongens d d udbr d der opr r mod den holstenske panteherre i Sk ne, grev Johan. Sk ningene henvendte sig til kong Magnus Eriksson af Sverige og Norge og bad om hj lp. Enden blev, at kong Magnus overtog panteherred mmet over Sk ne ved at udbetale den store sum, som Sk ne stod i pant for, til grev Johan.
Magnus Eriksson var i 1319 som tre rig blevet konge af b de Sverige og Norge. Hans regeringstid blev pr get af st rke mods tninger til aristokratiet i de to lande. I 1343 blev det besluttet, at hans yngste s n, H kon, skulle efterf lge ham i Norge, n r han blev myndig, og at den ldste, Erik, skulle efterf lge ham i Sverige, men f rst efter Magnus d d. I 1355 tiltr dte H kon som norsk konge, mens Erik ret efter satte sig i spidsen for et aristokratisk opr r mod faderen i Sverige, hvilket medf rte, at kong Magnus mistede magten i store dele af landet frem til Eriks d d i 1359.
I 1340 besteg kong Christoffer 2.s s n, Valdemar Atterdag, den danske trone. Han fik overladt det nordligste Jylland, men skulle s fremskaffe og udbetale pantesummerne for resten af landet, f r han kom i besiddelse af det. Frem til 1360 lykkedes det ham med en blanding af milit re, politiske og konomiske midler at f kontrol over n sten hele Jylland og erne.
For kong Magnus af Sverige og Norge var det meget om at g re, at Sk ne blev hans som en permanent besiddelse, der fremover skulle regeres sammen med Sverige. Det gik Valdemar Atterdag ind p i 1343 for derved at sikre sig ro p denne front.
I 1359 blev der i forbindelse med den unge Eriks opr r mod faderen indg et en alliance mellem Valdemar Atterdag og kong Magnus og dennes s n, kong H kon. Alliancen blev beseglet med en aftale om gteskab mellem kong H kon og Valdemars datter Margrethe. ret efter, i 1360, fandt Valdemar Atterdag imidlertid en gunstig lejlighed til at angribe og erobre Sk ne. Og det f lgende r gik han videre mod de indtil da svenske er land og Gotland.
Valdemar Atterdags fremf rd bet d naturligt nok, at kongerne Magnus og H kon s gte hj lp mod Valdemar. I juni 1361 indgik de en alliance med grev Henrik af Holsten. Og i september 1361 indgik en svensk delegation og en r kke hansest der et angrebsforbund mod Valdemar Atterdag, ligeledes med henblik p at vinde det tabte tilbage. En hanseatisk fl de, der belejrede Helsingborg Slot, blev dog i sommeren 1362 sl et af Valdemars styrker. Derp blev der i november samme r mellem Danmark og de involverede hansest der indg et en ca. to rig v benstilstand, som kong Magnus tilsluttede sig den 21. december.
I mellemtiden oplevede kong Magnus i november 1361 et opr r fra de svenske storm nd i samspil med s nnen, kong H kon.

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents