Middelalderbyen
163 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Middelalderbyen , livre ebook

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
163 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Informations

Publié par
Date de parution 01 janvier 2004
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771246438
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 2 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,0075€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

Forsiden:
Braunius og Hogenbergs Ribeprospekt fra 1598 kan siges at v re den f rste rekonstruktion af Ribe i middelalderen. De fleste af de gengivne kirker blev nemlig revet ned allerede i 1537-1538 (jf. Ingrid Nielsen: Middelalderbyen Ribe , 1985, s. 164).
Fotografi: Knud Nielsen efter original i Den Gamle By.
Danske Bystudier, 1

Middelalderbyen
Redigeret af S ren Bitsch Christensen
S ren Bitsch Christensen

Forord
Byhistorien i centrum
Dansk Center for Byhistorie blev oprettet i 2001 i et samarbejde mellem Den Gamle By, Danmarks K bstadmuseum, og Historisk Institut (nu Historisk Afdeling) ved Aarhus Universitet. Foruden disse to institutioner st tter rhus Amt og Aarhus Universitets Forskningsfond centret med konomiske bidrag. Bag centret st r et repr sentantskab, der er identisk med medlemmerne af Dansk Komit for Byhistorie.
Vedt gterne tilsiger, at det er centrets form l at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse og formidling i urbanitet og urbane omr ders historie og kultur. Arbejdsomr det er fortrinsvis Danmark i tidsrummet fra vikingetiden til nutiden, idet der l gges v gt p bred og komparativ forskning p internationalt niveau . Form lsparagraffen oms ttes i praksis til undervisning og vejledning af universitetsstuderende, iv rks ttelse af ph.d.-forl b og forskningsprojekter samt mundtlig, skriftlig og webbaseret formidling.
Da denne antologi er centrets f rste st rre publikation, er der grund til at pr sentere vores grundtanker om byhistorie og dens betydning.
Det ligger i navnet, at centrets interesseomr de er byhistorie som en s rlig disciplin, der behandler bysamfundets og urbanitetens historie p deres egne pr misser. Byernes historie kan jo ikke siges at v re underbelyst i forskningen, men m ske nok sk vt belyst, for fokus rettes ofte mod en enkelt by, eller tr k fra byernes historie inddrages til at belyse andre - og underforst et vigtigere - f nomener og forl b, eksempelvis politiske, kunstneriske eller sociale.
Byhistorie som disciplin - urban history - har vundet st rkt frem i en r kke af vore nabolande og er blevet forankret i internationale tidsskrifter af h j klasse. Det afspejler, at byerne er en s vigtig samfundsdannelse, at det giver mening at studere dem selvst ndigt og i egen ret, om end selvf lgelig indsat i de rette overordnede sammenh nge. P en m de har den postmoderne historiografiske udvikling v ret medskaber af denne opfattelse, for den har gjort det klarere, at historien kan skrives fra mange andre positioner end nationalstatens. Man kan sige, at den danske museale udvikling p dette felt har v ret l ngder foran historieskrivningen. Den Gamle By blev oprettet i 1909 som verdens f rste frilandsmuseum for byernes kulturhistorie, og et enormt publikum har siden da taget museet til sig og dermed s at sige accepteret forestillingen om Den Gamle By som en urban idealtype.
Men mere end noget andet er det byernes egen udvikling, der har understreget byhistorien som en relevant disciplin. Ikke alene bor langt de fleste mennesker i Danmark i dag i bydannelser, der har de middelalderlige k bst der som kerne, men de tilh rer ogs en kultur, der er langt mere bym ssig end landlig. Den dominerende kultur i dag er et udtryk for bykulturens sejrsgang, som i mere end n forstand har banet vejen for nutidens globaliserede kulturm der, fordi bykultur er gr nseoverskridende og international, intet mindre!
Foruden kulturen er der fra byernes verden andre og mere h ndgribelige kendetegn, der kan genkendes som urbane tr k gennem rhundreder.
Det g lder byernes fysiske rum, byrummet, som i sig selv er distinkt, men som tillige har dannet ramme for m det mellem t tte og afgr nsede befolkninger og dermed har opfyldt en af bysociologiens og urbangeografiens vigtigste foruds tninger om, at en by per definition udg res af en st rre, relativt t t og sammensat befolkning.
En anden r d tr d, der l ber fra de tidligste byer til i dag, er tilstedev relsen af konomiske og administrative centerfunktioner, ofte som byernes basale eksistensgrundlag.
Byerne har s ledes s mange kontinuerlige tr k, at de ligger som sten i vandet i vores Danmarkshistorie. Det er derfor vores opfattelse, at byhistorie ikke er en del af opsplitningen af historien, men faktisk medvirker til at holde den sammen og give den en ramme og relevans med appel til forskere og moderne mennesker. Tilsammen g r disse kontinuerlige kendetegn det muligt at t nke i historiens lange linier og at sammenfatte detailunders gelser til synteser om bysystemer og urbanitet. P flere punkter er forskningssituationen i dag ikke klar til disse opgaver, for vel er der skrevet meget - og ogs meget godt - om de danske byers historie, men den altovervejende bymonografiske karakter heraf g r, at denne litteratur ikke altid er nem at sammenfatte.
Dansk Center for Byhistorie h ber derfor at kunne v re med til at bane vejen for den n dvendige grundforskning og interesse blandt forskere, studerende og interesserede p de mange forskellige institutioner, der arbejder med byhistorie, det v re sig p arkiver, museer, universiteter, andre h jere l reanstalter, sektorforskningsinstitutioner og andre steder.
Danske Bystudier
Dansk Center for Byhistorie markerede sin oprettelse med en seminarr kke 2001/02 med i alt syv seminarer. To af disse omhandlede middelalderen, og det er foredrag herfra, der i redigeret og udvidet form udg r denne bog. 1
Det blev tilstr bt ved seminarerne at finde opl gsholdere, der arbejdede med byhistorien p en m de, der rakte ud over studier af enkeltbyer eller temaer med begr nset tids- eller emnem ssig horisont. Det er vores opfattelse, at de studier, der pr senteres i denne antologi, er g et ind p denne pr mis. I vrigt er forfatterskaren i sig selv et tegn p udbredelsen af det byhistoriske forskningsmilj , da forfatterne kommer fra universiteterne i Lund, rhus, K benhavn og Odense samt fra Nationalmuseet, Det Kongelige Bibliotek og Haderslev Museum.
Til seminarerne var indl ggene opdelt under overskrifterne Byens Udvikling og Byliv , men det er ikke overf rt til denne bog. Alligevel finder man tr k af denne opdeling. Peter Carelli, Hans Krongaard Kristensen, Lennart S. Madsen, Ebbe Ny-borg og Bj rn Poulsen besk ftiger sig s ledes i hovedsagen med den strukturelle udvikling af centrale byfunktioner og byernes betydning for mere generelle samfundsf nomener: monetarisering, kirke og sogn, topografisk udvikling i Viborg gennem et halvt rtusinde, den middelalderlige bydannelse i Nordslesvig samt en almen karakteristik af den senmiddelalderlige byudvikling. Grethe Jacobsen, Lars Bisgaard og Carsten Selch Jensen behandler i h jere grad emner af bysociologisk tilsnit s som m nd og kvinder i byrummet, gilder og lav som identitetsskabere og synet p de fattige. I en indledningsartikel fors ger jeg selv at give en karakteristik af dansk middelalderbyhistorie.
I lighed med indl ggene om middelalderbyerne er der planlagt udgivelser af andre udvidede seminarindl g om de danske byers historie i tiden fra middelalderen og frem til i dag. R kken af antologier har f et navnet Danske Bystudier, som s ledes forel big vil komme til at best af Middelalderbyen , Den klassiske k bstad og Den moderne by . De to sidste bind er planlagt til udgivelse i 2005.
Dette bind udgives med st tte fra Aarhus Universitets Forskningsfond, Statens Humanistiske Forskningsr d, Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse, Farumgaard-Fonden og Carlsen-Langes Legatstiftelse, som hermed overbringes en varm tak for deres bidrag. Cand.mag. Berit Guldmann Hornstrup takkes for medvirken ved den redaktionelle tilrettel ggelse.
NOTER
1 . Hovedtr k af to af de indl g, det ikke var muligt at bringe i denne bog, kan findes i Jan Bills egen artikel i Jan Bill Birthe L. Clausen (eds.): Maritime Topography and the Medieval Town: Papers from the 5th International Conference on Waterfront Archaeology in Copenhagen 14-16 May 1998 , Viborg 1999. Karsten Gabrielsen: At dekonstruere Ramsing. Tolkninger og konstruktioner under lup , Historiske Meddelelser om K benhavn , 1999, s. 38-58.
S ren Bitsch Christensen

De danske middelalderbyers fremkomst, udvikling og udforskning - et bud p nogle hovedlinjer
To ark ologer
Den omfattende bydannelse i middelalderen er en af de vigtigste samfunds ndringer overhovedet i vor historie. Det er den b de i kraft af det, byerne var i tiden, og p grund af det, de indvarslede for eftertiden som centre for den fremvoksende konge-og kirkemagt, som produktionssteder, handelsm ssige centre og l rdomss der. Kort sagt som arnested for den moderne kultur i form af urbaniteten.
Samlede fremstillinger af denne epokeg rende udvikling i Danmark findes, men de er ikke mange, sj ldent holistiske - eller skulle man sige bysystemorienterede - oftere tematiske, og de er typisk pr get af deres udspring i specifikke historiske eller ark ologiske milj er. Frem for alt er de ikke helt nye. 1
Alligevel s Olaf Olsen rigtigt, da han i 1972 varslede et nybrud i den ark ologiske udforskning af de ldste danske byer. 2 Det kunne da ogs d rligt komme andre steder fra, fremf rte Olsen med henvisning til de f skriftlige kilder fra f r 1100. Kildesituationen tvang historikerne og ark ologerne til at opgive enhver tale om bydefinitioner, for hvordan kunne man definere noget, som man knap kendte? Olsen havde de g ngse bydefinitioner i tankerne; n rmest intet kunne man vide om ejendoms- og retsforhold, forvaltning eller privilegier. Vejen frem var m jsommeligt at kumulere viden ved ark ologisk feltarbejde.
Endnu i 1972 fandt Olsen anledning til at se langt bagud i sin s gen efter fremtr dende danske ark ologiske arbejder om de tidlige danske byer. Han begyndte med l gmandspionererne H.N. Rosenkj r, H.U. Ramsing og J.O. Brandorff og standsede op ved Hugo Matthiessen og dennes Torv og H rstr de. Studier i Danmarks Byer fra 1922 og Middelalderlige Byer. Beliggenhed og Baggrund fra 1927. Det vigtigste metodiske fremskridt havde indfundet sig i 1959, da Hans Stiesdal og Mogens Bencard p begyndte deres fladeudgravninger i Ribe. Herefter fulgte andre fladeudgravninger i Odense, Viborg og rhus.
Olaf Olsens opfordring til de lokalt ansatte museumsinspekt rer om i h jere grad sowohl die gro en als auch die kleinen arch ologischen Reste ihrere Heimatst dte zu dokumentieren , lyder i dag n sten som et p bud. Tankegangen om kumulering af viden fandt imidlertid klangbund i det mest omfattende publikations- og unders gelsesarbejde i den efterf lgende tid, projektet Middelalderbyen , som iv rksattes med midler fra Statens Humanistiske Forskningsr d i 1977.
Middelalderbyen har v ret med til at bef ste den f rende position, ark ologerne har i dag, n r det g lder middelalderens byhistorie. Det forhold har Anders Andr n, selv ark ologiprofessor i Lund, for sm ti r siden taget under k rlig behandling. 3 Byark ologien er forbl ffende ensidig, skriver han, hvis egen position som fagets nestor blev skabt med disputatsen Den urbana scenen. St der och samh lle i det medeltida Danmark fra 1985. Byark ologiens problemstillinger er overvejende rettet mod byernes funktionelle forhold: arbejdsdelingen mellem land og by i politisk og konomisk belysning med inddragelse af den ark ologiske arv. Byernes indre forhold er blevet ladt i stikken, magten har f et for meget.
Jeg er ikke sikker p , at Andr n har ret i det sidste, men hans opfordring til at lade problemstillingerne udspringe og belyse af den materielle kulturarvs egne udsagn udtrykker alligevel en nyt nkning, som g r igen i flere nyere ark ologiske v rker. En t nkning, der s ger at afkode den materielle kulturs betydning som medskaber af fortidens samfund, og ikke blot ser den materielle kultur som samfundets afspejlinger eller tilf ldige affald.
Kan man t lle byer? Skal man?
Man kan indvende mod Olaf Olsens modstand mod at opstille bykriterier, at det er sv rt at t lle byerne, hvis man ikke kan definere dem. Mod denne indvending kan man igen anf re, at det kan da v re ligegyldigt! nsket om at skabe en syntese over de ldste byers historie deles for eksempel ikke af Axel Christophersen, professor i Trondheim og direkt r for Vitenskapsmuseet. Stikk imot sin hensikt , sagde han med provokerende brod mod en forsamling af nordiske byhistorikere i 1999, vil den syntetiserte fremstilling av byhistorien m tte redusere det tids- og stedspesifikke i ethvert urbant fenomen, og er slik med p avhistorisere fremstillingen av urban utvikling . Syntesen vil n sten naturn dvendigt f slagside mod makrohistorien, undergrave ark ologiens egne indsigter og placere denne som et vedh ng til den i vrigt skriftbaserede fort lling om det feudale samfund. Syntesen er alts et umuligt produkt af de diskurser, den er skabt inden for, og den forfladiger vores forst else af tidligere tiders byer. 4
Nu kan man imidlertid vanskeligt tale om urban utvikling og urbant fenomen uden at opfatte urbaniteten som noget, der ber rer mere end n by. Og man b r fastholde, at syntesen ogs giver v rdifulde bidrag til vor forst else af byernes kontekstualitet - deres samfundsm ssige betydning. 5
Her har vi et ber ringspunkt med historiefagets metodiske udvikling i retning af det funktionelle kildesyn. Det, som Andr n fremstiller som et opg r med den klassiske byark ologi, er nok i virkeligheden et hj rne af en generel kulturhistorisk ren ssance med v gt p samspillet mellem teorier og empiri. Og dermed er historikerne p banen igen!
Centralsteder og netv rksbyer - to pejlem rker
Byerne i middelalderen behandles normalt som undtagelser, hvor det agrare samfund s er reglen. Ud fra mange betragtninger forholdt det sig selvf lgelig ogs s dan. Byerne l - som det ofte l ses - som er i agrarsamfundet. De definitioner, der typisk er blevet anvendt for at f mere hold p byer som begreb, har samme udgangspunkt. Funktioner og erhverv som handel og h ndv rk har slagside mod byen og inddrages ofte som kriterium. Landbrug og husdyrhold var ikke kun afgr nset til bondesamfundet, men inddrages i praksis normalt til at definere en by negativt. Byens fysiske rum med regelm ssig og velafgr nset bebyggelse er et tredje kriterium og h nger sammen med det fjerde kriterium, som er byernes administrative og retslige s rstatus.
nsker man at s tte disse betragtninger i fastere system, griber danske historikere oftest til centralsteds- eller servicecenterteorien. Andre teoridannelser tr nger sig dog p - uden at vi herhjemme dog har taget s rlig notits af dem.
Problemet falder som s meget andet tilbage p den stadsmonografiske tradition, og man kan kun tilslutte sig Per Kristian Madsens ord om, at regionshistoriske unders gelser p tv rs af land og by er en mangelvare i Danmark, n r det g lder middelalderen . 6 Af samme grund er der n ppe endnu forskningsm ssigt grundlag for at anstille landsd kkende betragtninger over den danske urbanisering ved hj lp af f.eks. regionaliserings-, specialiserings- og klyngeteorier eller konomiske landskabsmodeller , som ellers i vekslende former tegner den urbane geografi i dag. Gode eksempler p , hvor langt man kan komme ved hj lp af s danne teorier, er ellers Bj rn Poulsens studier af konomiske landskaber i 1400-tallets Slesvig og Poul Holms unders gelse af Aalborg som regionalt centrum 1400-1800. 7
Jeg vil derfor indskr nke mig til en kort omtale af centralstedsteorien og netv rksteorien , bl.a. fordi danske historikere i h j grad henter ord og argumenter fra disse - ofte uden at vide det.
Kernen i centralstedsteorien, som udvikledes af tyskeren Walter Christaller i 1933, er antagelsen om, at det konomiske grundlag for enhver by best r af de konomiske, administrative og kulturelle serviceydelser, som g r fra byen til oplandet. 8 Der best r s ledes if lge teorien en klar arbejdsdeling mellem den urbane og den agrare sektor. Den skyldes behovet for at fort tte eftersp rgslen p bestemte steder - centralsteder - for at tilgodese basale transport konomiske hensyn. Hvis byens k bekraft efter bestemte varer ikke er til stede, fordi befolkningen er for lille og erhvervslivet derfor ikke er specialiseret nok, m varen udbydes p et st rre marked, dvs. i en st rre og mere specialiseret by. If lge teorien er det den mindre og mere uspecialiserede by, der tr der i forbindelse med den st rre og mere komplekse by - det er ikke bonden selv, der ops ger fjerntliggende byer. Det er s ledes st rre centralsteder, der servicerer mindre centralsteder. P dette grundlag opbygges et pyramideformet hierarki af byer, hvor byer p samme niveau er lige store, og hvor alle niveauer tilsammen danner en region med et klart center.
Teorien kommer n sten altid til kort over for virkeligheden. Is r fordi den foruds tter homogene geografiske, kulturelle og politiske forhold. Aflives kan den tilsyneladende ikke, for man kan ikke komme uden om betydningen af centralitet og afstandsproportionalitet. Men s kan man nuancere den, og som et fors g p det vil jeg anse den tilgangsvinkel, som af Hohenberg og Lees er samlet under kategorien netv rksteorien . 9
Hvor centralstedsteoriens prim re sigte er byhierarkiet, l gger netv rksteorien hovedv gten p bev gelsen af varer, tjenester og informationer uden noget klart centrum. Den afg rende forskel er, at netv rksteorien anser bysystemet for line rt og foranderligt over tid. Langs det line re bysystem ligger byer som perler p en snor, men nogle af disse perler forbinder imidlertid netv rket til andre netv rk og fremst r derfor som gateways - porte, typisk havnebyer. Over et langt tidsforl b fremst r det ofte, som om det konomiske centrum flytter med netv rksbyerne, at det er disse, der fremkalder v kst i baglandet . Dermed er centralstedsteorien vendt p hovedet.
Medmindre man har t nkt sig selv at g ud og grundl gge byer efter det ene eller det andet skema, er der imidlertid ingen grund til at fastholde skarpe gr nser mellem centralitet og transportabilitet . Hohenberg og Lees foresl r et kompromis - a dual perspective . Det indbefatter for det f rste, at der i oplandet til netv rksbyerne kan dannes bylandskaber efter centralstedskriterier, for det andet, at begge kr fter kan v re p spil i samme bydannelse, enten p samme tid eller i en vekselrytme.
Tre hovedemner
Hohenberg og Lees udpeger i standardv rket The Making of Urban Europe, 1000-1994 tre hovedemner i studiet af urbanisering. For det f rste sp rgsm let om rsager, forl b og kendetegn for de f rste byers opst en. For det andet de konomiske og demografiske processer, der er knyttet til byens rum og befolkning og kendetegnet ved store skalaer og h j intensitet. For det tredje bylivets sociale konsekvenser. 10
Dette er kun n opdeling. Der er mange andre at v lge imellem, men den er udm rket til at f hold p byhistoriens kompleksitet, og derfor er den efterf lgende forskningsoversigt lagt an efter denne tredeling. Ikke n r alt kan komme med - enten p grund af mit ukendskab, eller fordi jeg har prioriteret at finde frem til problemstillinger med sp ndende metodiske og erkendelsesm ssige fronter. Andet er fravalgt p grund af simple plads- og arbejds konomiske hensyn, f.eks. demografiske og kirkelige forhold (der dog f r indg ende analyser i flere artikler i denne bog). Med hensyn til andre udeladte emner kan der henvises til nyere v rker. Det g lder byernes boligkultur 11 og borgernes privatsf re. 12
Afslutningsvis vil jeg give lidt mere plads til nyere forskning inden for samspillet mellem byens rum og byens mentalitetsstrukturer.
Centralsteds- og netv rksteorierne kan p sin vis rumme dele af dette, men de er bedst til at forklare de konomiske f lger af det kulturelle forhold mellem land og by og sp rgsm let om service eller dominans. Bysamfundet - urbaniteten - p sine egne pr misser forst s bedre gennem nyere antropologiske og kulturhistoriske v rker. Nogle af disse f r derfor ogs en vis plads, oftest set i lyset af, hvordan de er blevet anvendt i vores hjemlige eller skandinaviske forskning hidtil.
Yngre jernalder og de f rste byer - rsager, forl b og kendetegn
Lad os begynde med det, som der hersker nogenlunde enighed om - urbaniseringen i grundtr k.
Forskningen i de f rste danske byer har f rst og fremmest taget sigte p sp rgsm let om pladskontinuitet i forhold til ldre bebyggelser, byernes karakter som permanente t tbebyggelser eller s sonbebyggelser, herunder deres handelsm ssige og konomiske rationale, samt betydningen af politiske og religi se magtforhold. Man har alts trukket p begreber fra b de centralsteds- og netv rksteorierne.
Den f rste konstat rbare formelle afgr nsning af byerne var udskillelsen af dem som s rligt beskatningsomr de, midsommerg lden , omtalt 1085. I den ldste skriftlige omtale af byerne i Danmark fort ller Adam af Bremen i begyndelsen af 1070 erne, at der i Jylland fandtes meget store byer , hvor landet blev gennemsk ret af havarme. S store har de nu ikke v ret, men enkelte har dog haft nogle hundrede r p bagen p Adams tid, og velkendt er, at Ribes ldste historie i de senere rtier er tilbagef rt til 704-710, og at Hedeby kan dateres til 804, om end der har v ret h ndv rkervirksomhed p stedet i 700- rene. 13 Netop karakteren af de to steder - bydannelser f r byernes formelle opst en - har sk rpet de definitoriske krav.
I 1970 erne s man - mig bekendt - de f rste nyere tegn p en udvidet forst else af bybegrebet, formodentlig i n r tilknytning til flere og flere fund af handelspladser uden senere bydannelse. Moderne geografiske bybegreber opererer ikke med en juridisk anerkendelse af byen, og Hans Andersson - den senere professor i middelalderark ologi i Lund og leder af det svenske Projekt Medeltidsstaden - var derfor blot konsekvent, da han tilbagef rte s danne betragtninger p de ldste byer og fremlagde sit syn p , at et centralsted skal defineres ud fra stedets kvaliteter, ikke ud fra en formel anerkendelse. Urbaniseringsprocessen kunne f lges ved at se p , hvordan stederne placerede sig p en skala af funktionelle, topografiske og retslig-administrative kriterier (se nedenfor). 14 Der fandtes alts bym ssige bebyggelser f r byerne, s at sige. 15
I det lys m man se urbaniseringsprocessen tage sin begyndelse ved de steder, der p basis af de senere rtiers udgravninger og teorier dels kan betegnes som centre for administreret handel , dels som specialiserede anl bssteder . 16 F steder var begge dele - f.eks. Lundeborgpladsen i tilknytning til rigdomscentret (konges det?) Gudme - og billedet domineres da ogs helt overvejende af mindre s sonbebyggelser, hvorom vidnesbyrd er fremkommet ved ark ologiske unders gelser. P flere af de unders gte steder er der fundmateriale fra tiden f r midten af 500-tallet, men det synes bortset fra Lundeborg at v re af en afg rende anden karakter, og Jens Ulriksen daterer derfor anl bsstedernes historie til tiden ca. 530-1100. Dette tidsrum opdeler han i to faser: ca. 530-700 med 14 kendte specialiserede anl bspladser, og 700-1100 med 32, hvoraf nogle f afl ste hinanden. 17
Man skal dog ikke ukritisk opfatte enhver centralitetsbetinget bebyggelse som en direkte forl ber for de senere byer, snarere som funktionelle forl bere i mere abstrakt forstand. Dette indtryk efterlades dels af Lennart S. Madsens artikel i denne bog om de middelalderlige k bst der i Nordslesvig, dels af Jens Ulriksens ph.d.-afhandling om anl bspladser bl.a. i Roskilde Fjord. Byaktiviteterne i denne fjord kan f res tilbage til det 6.-8. rhundrede og fortsatte efter alt at d mme kontinuerligt frem til det 11.-12. rhundrede. Intet tyder p betydende fremmede kontakter, og handelssporene er forsvindende. Derimod kan de specialiserede anl bspladser typisk fremvise spor efter metalbearbejdning, glasperle- og tekstilfremstilling, mens fundmaterialet efter fiskeri og skibsklarg ring er sparsomt. 18 Bygningsstrukturen har v ret yderst simpel, og der er ikke spor efter parcellering eller anden form for indre organisation.
Af de mange anl bspladser nsker Jens Ulriksen imidlertid kun at udpege ganske f til egentlige handels- og h ndv rkerpladser: Hedeby, Ribe og det stsk nske hus to bebyggelser er de eneste klare eksempler, mens rhus, Sebbersund og det ldste L ddek pinge fremst r mindre klart. 19
Disse ldste markeds- og bydannelser er sket i tilknytning til den konomiske fremgang rundt om Den Engelske Kanal og i det frisiske omr de i 600-tallet. Det lokale bygrundlag er dog f rst for alvor kommet til stede med 700-tallets oml gning af dele af det danske landbrug til st rre enheder, som ganske givet har skabt en gruppe af b nder med en overskudsproduktion. Rigsdannelsen m imidlertid till gges afg rende betydning. Markedsfreden blev hermed udstrakt og af mere permanent art, og der er s ledes alle tegn p kongelige interesser i Hedeby. 20
Ribes hurtige v kst afspejlede, at det danske omr de fandt en plads i de vesteurop iske og kontinentale forsyningslinjer. 21 Noget hierarkisk bysystem var der jo ikke tale om, snarere var Ribe en udpr get netv rksby af den type gateways , der af Richard Hodges knyttes til monopoliserede udvekslingslokaliteter i et gr nseomr de inden for rammerne af et delvis kommercialiseret samfund. 22 Netop dette forhold har betydet, at der fra de tidligste r m have v ret aktivitet p bebyggelsen det meste af sejls sonen for ikke at l gge hindringer i vejen for de tilrejsende skibsfolk.
Hedeby indtog samme funktion efter ca. 800 og indgik i netv rk med Birka i M laren i Sverige og Kaupang i Oslo-Fjorden, og sp rgsm let er, om ikke ogs Roskilde allerede i 900-tallet havde en anl bsplads, hvis ikke en egentlig handelsplads, placeret p stranden nord for den senere byvold? 23
Middelalderbyerne - urbaniseringens hovedtr k
Som n vnt var det Hans Andersson, der for alvor lancerede centralstedsteorier p den tidlige bydannelse. Han opdelte bykriterierne i tre grupper: Funktionelle , som henviser til en bys placering i forhold til dens opland og med andre byer - et Ortlandschaft . Topografiske , hvormed han b de mente byens indre morfologi med gadenet og byplan og byens institutioner. Indre retslige og administrative , som i denne periode udtrykkes ved privilegier, byr d, egen ret, eget segl osv. 24
Det var p grundlag af Anderssons kriterier, at Anders Andr n i 1985 opgjorde bybestanden i Den urbana scenen. St der och samh lle i det medeltida Danmark , som uantastet fremst r som hovedv rket for tidlig dansk middelalderbyhistorie. Ved siden af andre kriterier som m ntpr gning og byplaner tillagde Andr n kirkestrukturen stor betydning. To eller flere kirker blev anset som et v sentligt byindicium, og det samme gjorde forholdet til oplandet i form af landsogne. Ebbe Nyborg pr senterer i denne bog en vigtig og gennemgribende kritisk revision af denne metode.
Andr n fandt frem til 112 k bst der i omr det fra Sk nelandene til Ejderen. Da nogle byer mistede deres bystatus i perioden, var der rundt regnet 100 byer i 1400-og 1500-tallet. 25 De 76 ligger inden for de nuv rende danske rigsgr nser.
Blandt de ldste byer finder man stiftsbyerne, og fra skriftlige kilder kendes foruden den ldste by, Ribe, til otte andre byer fra 1000-tallet: Hedeby/Slesvig, rhus, Aalborg, Viborg, Roskilde, Helsingborg og Lund. Dertil kommer m ntslagningssteder som Slagelse og Ringsted og formodentlig ogs de byer langs den jyske stkyst, der fandt vej til Adam af Bremens kr nike omkring 1070. 26 I alt kan 20 byer henf res til perioden f r 1200.
Det store gennembrud for bydannelsen var imidlertid 1200-tallet, hvorimod perioden 1350-1400 med Andr ns ord var en urbaniseringslakune . En fornyet bydannelse fandt sted 1400-1550, men den var langt mindre omfattende og f rst og fremmest rettet mod perifere omr der.
Det er blandt andet denne opfattelse, Bj rn Poulsen efterpr ver n rmere i sin artikel i denne bog. Urbaniseringen er i Andr ns v rk ikke s rlig flerdimensional og inddrager alene byernes kirkelige, retslige og administrative struktur, men ikke deres erhvervsliv, st rrelse og interne forskydninger. Byerne lader sig nu engang ogs lettere t lle, end centralfunktionerne lader sig bestemme og opg re. 27 Poulsen peger p , at byerne ved indvandring kunne d mpe det demografiske problem efter pesten i 1300-tallet, men at de de grunde vedblev at v re et alvorligt problem frem til midten af 1400-tallet. S vidt var der krise, og i det lys er de nye byer og det store r dhus-, kirke- og klosterbyggeri i 1400-tallet lidt af et paradoks, som Poulsen imidlertid opl ser med en konklusion om en stigning i den relative pengerigelighed fremkaldt af handelsoml gninger til fordel for den hjemlige handelsstand.
Byernes st rrelse er det naturligvis vanskeligt at kende med sikkerhed, men en r kke skattelister giver et godt grundlag, desv rre oftest f rst for tiden lige efter reformationen. I senmiddelalderen har langt hovedparten v ret ganske sm med indbyggertal fra nogle f hundrede til de tusinde. Stiftsbyerne og de mest betydende handelsbyer har v ret st rre med et indbyggertal mellem 1.000 og 5.000. Roskilde har dog v ret endnu st rre med et ansl et indbyggertal i middelalderen p 5.000-10.000 med h jdepunkt i 1200-tallet. 28 Indbyggertallet i Malm er vurderet til 3.365 i 1517, i K benhavn til 4.460 i 1517, i Helsing r til ca. 1.700 i 1550 erne. 29 Ribes indbyggere er ansl et til 4.200 i 1549 og rhus lidt senere til nogenlunde det samme. 30
Det senmiddelalderlige danske bysystem havde s ledes en relativ homogen og flad struktur med tre hovedniveauer: ganske sm , mellemstore og st rre byer. I jnefaldende i et europ isk perspektiv er frav ret af helt store byer. Vel blev K benhavn residensstad fra 1400-tallet 31 , men det er f rst fra 1600-tallet - og helt frem til i dag - at der var tale om et egentligt indre dansk primatbysystem. I stedet skal man uden for de nuv rende rigsgr nser for at finde den dominerende centralby, nemlig Lyb k. 32
Sp rgsm let er nu, hvordan udviklingen kan beskrives p skalaen med forklaringer fra centralsteds- til netv rksfunktioner.
Konsumentby og merkantilby
Centralstedsteorien foruds tter - meget banalt - at den konomiske balance i oms tningen mellem land og by er i byens fav r, men den har i konteksten en blind vinkel over for karakteren af investerings- og forbrugsm nstre, som i h j grad er historisk foranderlige og kulturelt bestemte. 33
Man kan ikke blot g ud fra, at det overskud, der f res til byen, eller som folk i byen bestemmer over, ogs oms ttes i byen og indg r som en del af borgernes eksistensgrundlag. P samme m de er den underliggende antagelse om rationel konomisk adf rd selvf lgelig ogs i denne som i mange andre sammenh nge en tvivlsom st rrelse. Ikke desto mindre er der grund til at holde fast ved - som angivet af den amerikanske byhistoriker Stuart M. Blumin - at markeds konomiske kr fter normalt er igangs ttende for bydannelse ved siden af p virkningen fra eksisterende bysystemer og statsdannelser. 34 Eksisterende bysystemer kan vi i det store og hele se bort fra, de danske byer opstod i et noget n r tomt rum . Men s meget mere grund er der til at se p skiftet fra ikke-kommercielle til kommercielle drivkr fter, fra konsumentby til merkantilby .
S ledes taler alt for, at byernes markeds konomiske rationale forst rkedes v sentligt ved indledningen til h jmiddelalderen - i det kongelige kancelli formuleret som en adskillelse mellem civitas og villa forensis , stad og torvek bing - med tilh rende fald i stadsherrens magtmonopol. 35 Der var vel ligefrem tale om to faser i den danske urbaniserings rationale, som i forhold til en st rre europ isk sammenh ng udviser b de f lles og afvigende tr k.
Hvor sociologen Max Weber i h j grad udviklede begrebet om konsumentbyen , har antikhistorikeren Moses I. Finley i h jere grad tids- og stedf stet den; ikke alene som den dominerende bytype i den gr sk-romerske verden, men i det hele taget som et af de konstituerende tr k ved denne. 36 Som et ikon for byen fremstod agora en, ikke markedstorvet. En r kke af de kendetegn, den antikke konsumentby fremviste, giver det ingen mening at overf re p senere forhold, men Blumin tr kker alligevel paralleller til den antikke by og dens samspil mellem eksistensgrundlag, socialstruktur og fysisk fremtoning og sp rger:
Perhaps on other pre-commercial settings this central institution was the temple, the palace or the defending wall. In any case, the point that emerges here is that where extra-local commerce is but poorly developed we must expect to find towns emerging, when they emerge at all, to serve functions such as religious administration, territorial rule and military expansion or defence. Within those towns we must expect to find that the dominant classes are rentiers, priests, courtiers, bureaucrats and soldiers, and that the primary means of personal ascendancy are land ownership and office-holding. 37
Blumin henviser til, at den belgiske middelalderhistoriker og orientalist Henri Pirenne i de af hans v rker, der st r mest uantastet i dag, har henlagt kommercialiseringen af byerne til en gradvis udvikling fra det 10. til det 13. rhundrede. Udviklingen var personificeret i den k bmandsstand, der fra en position i byernes yderkant b de socialt og bop lsm ssigt blev en kernegruppe i byerne og i forl bet trak oms tningen v k fra de store messer og ind bag byens porte.
De danske byer som konsumentbyer og administrative centre
Der synes i dag at herske noget n r enighed om, at den danske urbanisering i den tidlige middelalder havde kongemagten og dermed statsdannelsen og regaleindt gterne som drivkraft. Opfattelsen er s at sige vandret over resund og har tr ngt danske historikeres opfattelse af tidlige handelscentre tilbage. 38
De kongelige garantier og kongens tilstedev relse i form af fogeden, slottets h vedsmand og dets indbyggere har dannet grundlag for de vigtigste byfunktioner, ligesom halvkredsvoldene fra det 10. rhundredes Hedeby, rhus og Ribe ogs skal ses som udtryk for kongemagtens tilstedev relse. 39
P det overordnede legale og statslige plan har ud velsen af det kongelige herrev lde givet byerne karakter af administrative centre underst ttet af funktioner som m ntslagning, markedsfred og retterting. Men det er som sagt p et overordnet plan.
De knap halvt hundrede byer i Kong Valdemars Jordebogs fortegnelse over kongelev ca. 1230 har givet anledning til mange overvejelser over byernes stilling i forhold til kongemagten. De fleste historikere har taget den traditionelle fortolkning af begrebet kongelev til sig og opfattet bygrunden som en del af et egentligt krongods. Denne tolkning er s blevet lagt til grund for mere vidtg ende vurderinger i retning af, at bygrundl ggelser i den store urbaniseringsfase ca. 900-1250 var et egentligt kongeligt magtmiddel. Bydannelsen skulle have skabt en gruppe af indbyggere, der i hvert fald til en begyndelse boede p kongens grund og derfor betalte skat til ham. 40
Det er ikke sv rt at finde ark ologiske fortolkninger, der yder st tte til denne opfattelse, men de er ikke entydige og kun for den tidlige periode. S ledes antyder Lunds og Viborgs topografiske udvikling - if lge Peter Carelli - en form for planlagt matrikulering tilbage til f r midten af 1000-tallet. 41 Vurderingen m siges at finde st tte i to artikler i denne bog. Dels hos Hans Krongaard Kristensen og hans artikel om de lange tr k af Viborgs udvikling, dels hos Lennart S. Madsen, der selv fortolker flytningen omkring r 1200 af handelsaktiviteterne fra Starup p sydsiden af Haderslev Fjord til de nymatrikulerede bygrunde i det senere Haderslev som et udslag af kongemagtens interesse i at anl gge byer ved knudepunkter mellem og havbassin.
For den efterf lgende tid har andre historikere formuleret sig mindre kate-gorisk. 42 Det er der ogs gode grunde til, for hvordan skal man ellers forklare, at kongen siden opgav denne ejendomsret? Ole Fenger har nu med retshistoriske og historiografiske argumenter kunnet p vise, at det hidtil anvendte krongodsbegreb er b de ahistorisk og hviler p forkerte antagelser om ejendomsret og juridiske personer. Kongelev skal s blot forst s som kongelige rettigheder og indt gter og ikke bastant som krongods. Fenger afsiger lige ud et farvel til k bst dernes placering p jorden, som kongen ejede . 43 Skatter, afgifter og m nter, som kongen opkr vede eller udstedte, var derfor ikke udslag af nogen overgribende ejendomsret over byerne, men alene en del af kongens regaleret, dvs. finanskilder med det form l at sikre modydelser for v rn, fred og ret.

Fig. 1-3 p de f lgende sider er computeranimerede rekonstruktioner af kvarteret omkring rhus Domkirke 1150, 1350 og 1550. De er udarbejdet til bogen Tidsbilleder (red. H. Fode og Ole stergaard, 2001) p grundlag af oplysninger fra Hans J rgen Madsen og Connie Jantzen. Billederne er venligst stillet til r dighed af rhus Byhistoriske Fond .


Fig. 1. 1150. Byen f r domkirken, set fra sydvest. Rekonstruktionen er if lge Hans J rgen Madsen meget usikker og fortrinsvis p dagogisk. Bebyggelsen best r af indhegnede grundstykker, g rde. Kun to af gadeforl bene findes i dag. Markant er placeringen af en kongsg rd p det store grundstykke midt i byen med det lille tr kapel umiddelbart st (h jre) for. Den verdslige magt fremstilles - og har fremstillet sig selv - som byens midtpunkt .
Fig. 2. 1350. Bispestaden p sit h jeste. Domkirken har nu vundet en p alle m der central placering i bybilledet. Syd for domkirken ligger det store kapitelhus og andre gejstlige boliger, nord for kirken ligger bispeg rden og mellem kirke og hav, Katedralskolen. Byplanen anses for v sentlig ndret siden 1150. Store Torv er etableret foran domkirken, og her l angiveligt byens ldste r dhus, trukket lidt v k fra domkirkens midterakse - en uanselig bygning p en h jst anselig plads! Aarhus Universitets udgravninger i 1990 erne har f jet afg rende brikker til vor viden om den sanering, der fandt sted i 1200-tallet i den indre by for at skaffe plads til Store Torv, domkirken, det senere r dhus og Borgporten. Den, der gik gennem Borgporten, har m dt en demonstration af gejstlig og verdslig magt udtrykt i monumentale bygninger .
Fig. 3. 1550. Efter reformationen. Der er sket store ndringer i forhold til 1350. Den merkantile by fremtr der nu vis-a-vis Bispestaden. Byvolden er v k, og domkirken fremst r med vestpartiet fra begyndelsen af 1400-tallet. Bispeg rden nord for kirken er nu lensmandens bolig, mens den lutherske bisp er flyttet ind i det tidligere kapitelhus, der nu har en kannikeg rd mod st. R dhuset har udnyttet potentialet i sin placering p Store Torv og har tr ngt domkirken tilbage i synsfeltet. Den nye bygning er placeret lige i kirkens midterakse. Den vrige bebyggelse p Store Torv best r af k bmandsg rde p lange, smalle grunde .
Fremkomsten af den merkantile by - brud eller kontinuitet?
Den anden hovedrolle i konsumentbyen indtages af kirken og de kirkelige institutioner. Ligesom kongen kunne sk nke sin overh jhed over hele byer bort, kunne han p forskellige m der afh nde sin patronatsret over kirkerne. De tidligste byer var kendetegnet ved flere, nogle steder mange, kirker i samme by, med tilh rende landsogne (jf. ogs Hans Krongaard Kristensens artikel), byerne fra tiden efter ca. 1200 derimod af f kirker uden landsogne. Anders Andr n udviklede p dette grundlag sin opfattelse af de tidlige byer som administrative centre og de senere som merkantile centre. Ebbe Nyborg tilbageviser i sin artikel denne forklaring og ser bykirkestrukturen som resultat af sognedannelsens, kirkeadministrationens og kirkebyggeriets indre udviklingshistorie.
Har Nyborg rokket ved n af de b rende s jler i Andr ns tese om den diskontinuerte udvikling med to klart adskilte faser fra administrative til merkantile centre, er der dog andre tilbage. Jeg vil derfor fortsat h vde, at disse to faser var reelle, og at anden nyere forskning st tter dette.
Som mellemled til den anden fase - torvek bingernes - har Helge Paludan st rkest talt for kirkens rolle i 1100- og 1200-tallet. Det er Paludans tese, at kirken var foregangsinstitution - n rmest en moderniseringsagent - for opfattelsen af et nyt familia -begreb, der havde store f lger for bydannelsen. Familia -begrebet stilles op som afl ser for det gamle sl gtsv rn med t tte tr de mellem jord og sl gt, og det indebar den modsatte opfattelse: at husbondmyndigheden fulgte jordejeren, der dermed kunne opsamle v rdier fra alle besk ftigede ved kirkegodset. I byen , skriver Paludan, kunne de nye jordbesidderes overskud af landbrugsproduktion oms ttes til varer og tjenester, der ikke uden videre kunne erhverves hjemme p landet. 44 For udviklingen af centerfunktioner var det lige s vigtigt, at bisperne - eksemplificeret ved bisp Peder Vagnsen i rhus 1192-1204 - i h j grad omlagde deres ejendoms- og gavepolitik ved at begunstige egne institutioner inde i byen og ikke klostre p landet.
Det m v re et fremtidigt forskningsemne at unders ge, om kirken - som Paludan fremf rer - med sin fork rlighed for byerne og med det konomiske fundament, de tilf rte dem, ogs fremmede den urbane identitet og opfattelsen af byen som ramme for det moderne liv.
De danske byer i et centraliseret markeds konomisk landskab
Centralstedsfunktioner har en r kke n rmest forbl ffende gamle og regelm ssige tr k. Men hvor gamle og hvor regelm ssige?
P en m de vender Paludan sagen lidt p hovedet i ovenn vnte v rk. Det afg rende m dog v re, at der blev skabt et st rre overskud, og f rst derefter, hvordan det blev fordelt. Carelli ofrer - som p peget af Nyborg i dennes artikel - ikke kirkens strukturer megen opm rksomhed, s en direkte sammenligning med Paludan er n ppe mulig, men det skal p peges, at han i stedet h lder til den gede privatisering, som de agrare n ringer gennemgik i det lange 1100-tal. 45 Med andre ord fremh ver Carelli det station re, private jordbrug som foruds tning for teknisk innovation og konomisk ekspansion.
Centralstedsfunktioner kan vel n ppe t nkes uden b de et produktionsoverskud i landbruget og et afs tningsm nster reguleret af proportionalitet mellem en vares eksklusivitet og den geografiske udstr kning af dens eftersp rgsel. Dette finder vi da ogs . Et skoleeksempel p afstandsproportionalitet er guldsmeden Jacob R d fra Svendborg, der i f rste halvdel af 1200-tallet afsatte sine r gelseskar inden for en radius af 30 km fra byen, den typiske dagsrejse over land. 46 Og et senere eksempel er bronzest ber Peter Hansen i Flensborg, der omkring r 1500 afsatte sine mere eksklusive klokker og fonter fra Skagen i nord til Odense i st. 47 Men andre betingelser skal ogs v re opfyldt, f r bevisf relsen er tilstr kkelig.
n betingelse er opfyldt derved, at h ndv rket afgr nses til byerne p et tidligt tidspunkt. 48 Specialiseret h ndv rk fandtes s ledes n sten ikke uden for de sk nske byer ca. 1050-1200. 49
Men byens specialiserede erhvervsliv er jo kun den ene side af forholdet. Varestr mmen til og fra byen er den anden side. Torvehandelen - n roms tningens midtpunkt - med regler om torvefred, oplysninger om handelsinventar med videre tr der frem i mere eller mindre klare billeder fra en r kke kilder fra de st rre byer omtrent ved midten af 1100-tallet og s rligt fra og med midten af 1200-tallet. 50 Den traditionelle forklaring p torvek bingernes fremv kst har r dder tilbage til Kristian Erslev og Erik Arup og lyder p , at rsagen var byernes korneksport til de nygrundlagte tyske byer ved sters en. Eksport af denne art kan bel gges ved, at m lesystemet for korn skiftede fra det ldre nordiske mark , re og rtug til det tyske l st og pund og - i forbindelse hermed - skibsl sten i de f rste rtier af 1200-tallet. 51 Men da intet tyder p , at denne tidlige eksport har v ret langvarig eller omfattende, peger Per Kristian Madsen og Jakob Kieffer-Olsen i stedet p byernes gryende centralitet for n roms tningen som forklaring p torvek bingernes fremkomst. 52
Alligevel skal man nok v re varsom med at f re denne centralstedsopfattelse af torvet for langt tilbage. 53 Vel viser Peter Carellis bidrag i denne bog, hvordan spredningsm nstret i m ntfund afsl rer byen som monet r arena i samme periode, men f.eks. det ark ologiske keramikmateriale fra Ribe viser ikke tegn p , at importerede varer er g et ud til oplandet i n vnev rdigt omfang i tidlig middelalder og h jmiddelalder. 54 Andr n mente s ledes allerede i 1985, at de protektionistiske torvebestemmelser h rte tiden omkring 1350 til, og den vurdering bestyrkes af de mange fors g fra samme tid p at udelukke fremmede k bm nds opk b og landprang.
Eksporthandelen b r derfor ikke helt udelukkes. Nils Hybel har nyligt vist, at korneksporten n ppe var regelm ssig i 1200-tallet. Men heste blev uden tvivl eksporteret fra danske byer til engelske og flamske byer i 1200-tallet sammen med k d og animalske fedtstoffer. 55 Korneksport fra de fleste danske havne til Lyb k fremst r som en kendsgerning omkring 1400. 56
Siden Hugo Matthiessen har der v ret en tradition for at danne slutninger om byernes opland og eksistensgrundlag ud fra samspillet mellem deres indre morfologi og placering i det n re og det fjerne landskab. I andre fag er denne funktionalitet stadig altafg rende for moderne byplanl gning mv. Tilgangen finder p et overordnet plan s ledes st tte i den bygeografiske litteratur, for - som Blumin fremf rer med reference til den fremtr dende britiske geograf Arthur E. Smailes: commerce has its own locational imperatives, which differ in varying degrees from those of defence, administration and industry . 57 De seneste rs udgravninger i K benhavn illustrerer dette skisma med p visningen af, hvordan sm civile bydele i 1200-tallet voksede frem p indvundet land ved stranden ved H jbro og Lille Kirkestr de - i ly af Clemensstaden p h jdedraget og borgen p strandholmen. 58
Mens s vejen i dansk sammenh ng altid har v ret den vigtigste kommunikationskanal for bym ssige netv rksfunktioner, er det gaderne, deres forbindelse til oplandet og forl b gennem byen, der bogstaveligt talt har b ret centralstedsfunktionerne. Hvor kom de fra? Hvor f rte de hen? Og hvad gik de forbi?
J rgen Els e Jensen har gennem flere r forfulgt disse sp rgsm l. Sammenh ngen mellem alder, st rrelse og lokalisering i landskabet viser, at bydannelserne har bev get sig fra center mod periferi inden for rammerne af en oplandsdeling. Afg rende for antagelsen er, at middelalderbyerne som hovedregel ikke er flyttet siden anl gstiden, og at deres lokalisering derfor afspejler oprindelige behov. Dette behov var - konkluderer Els e Jensen p grundlag af sine landsd kkende unders gelser - centralitet - den kortest mulige vejs princip . Regelm ssigheden var dog i praksis noget opbl dt af h jdeforhold og adgang til havet. 59
Byernes lokalisering i landskabet var alts bestemt af deres oplandsfunktion. Det samme var, h vder Els e Jensen, deres indre morfologi fra f rste f rd. Det sidste er dog omstridt. Bedst belyst er udviklingen i Lund.
I Lund ser man en tydelig udvikling, hvor de tidlige storparceller fra slutningen af 1000-tallet til begyndelsen af 1100-tallet opl stes i mindre jordstykker med en samtidig udskillelse af den merkantile aktivitet til de omr der, der vendte ud til gaden. Det merkantile gaderum var under etablering, og hertil h rte station re h ndv rkere med en specialiseret og sandsynligvis markedsorienteret produktion. Fra begyndelsen af 1200-tallet flyttede det konomiske centrum til Stortorget og dets n rmeste omgivelser. 60 Tomtstrukturen kan s ledes efter Carellis opfattelse afgive klare vidnesbyrd om byens kommercialisering. I Trondheim fremtr der for vrigt lignende tendenser fra udgravninger af Kaupmannastretet, men Axel Christophersen drejer sin fortolkning af dette mere i retning af, at zoneopdelingen kan skyldes nsket om at v rne sit privatliv ved at tr kke bop len v k fra det fremvoksende gadeliv. 61
Ogs andre byers grundplaner var p samme m de foranderlige og tillige ber rte af magtforholdene i byen. I Slesvig har fladeudgravninger vist, hvordan gadenettet f rst fastfryses med en gadefront i 1200-tallet. 62 I Horsens ser man nu, hvordan den gamle by omkring 1300 forandrer sin byplan radikalt. 63 Noget fast m nster for den skandinaviske byplanudvikling kan langt fra fastsl s. 64 Blandt andet er det meget forskelligt, hvorn r bygningerne rykker frem p grundene og danner lukkede gaderum. I K ge kan det f rst anes et par rtier inde i 1400-tallet. 65 Man b r derfor henholde sig til Hanne Dahlerup Kochs nylige konklusion om, at de skriftlige og i mindre grad de ark ologiske kilder [s ledes ofte] viser, at gadeforl bene ikke var s stabile i middelalderen, som vi ofte er tilb jelige til at tro . 66
N r man alligevel har haft et indtryk af uforanderlighed, skyldes det vel is r, at hovedf rdsels rerne - indfaldsvejene - i langt h jere grad har ligget fast p grund af deres tilslutning til veje uden for byens porte.
Vender vi tilbage til Els e Jensen, m man sige, at hans tese om centralitet og lokalisering st r langt st rkere og i et overordnet perspektiv givetvis er korrekt.
Det interessante er s , fra hvorn r denne centralitet er dikteret af handels konomiske behov? Els e Jensen h lder vist mest til tiden efter ca. 1175, bestemt ud fra den st rke bydannelse. Han opstiller den interessante hypotese, at det var landbrugets st rkt for gede behov for jern, der var den v sentligste faktor bag fremkomsten af en konomisk og regional specialisering.
En anderledes betoning af forholdet mellem centralitet og netv rksfunktioner er fremf rt af Jan Bill. Ogs han fremh ver sammenh ngen omkring 1200 mellem den intense bygrundl ggelse og den konomiske aktivitet - udtrykt ved a more economical approach to seafaring m lt i skibsudvikling og -teknologi. 67 Ved en komplet kortl gning af de danske byers adgang til havet og vandtransportlinjer fra byen og ind i landet er han i stand til at opstille en kronologi, der underst tter opfattelsen af et afg rende skifte i byernes rationale. De ldste byer havde generelt ikke havadgang, og kun otte ud af de tyve indlandsbyer overlevede middelalderen, mens kun 8 ud af 92 havbyer ikke slap frelst igennem. Hovedparten af de mange fjordk binger kan desuden dateres til 1200-tallets hektiske bygrundl ggelse. 68
Bill og Els e Jensen er p linje, n r det g lder vurderingen af, at de danske byers byplaner afspejler underliggende konomiske behov, og at dette medf rte en transportm ssig funktionalitet best ende af indfaldsveje, torv og havn. Bill lader ark ologien tale mere direkte som st tte for nye hypoteser. Havneanl ggene b r ikke ses som fastlagte fra begyndelsen. Udgravninger i Slesvig har vist et skifte fra individuelle anl bsbroer til et f llesanl g i f rste halvdel af 1200-tallet. 69 Det er tidligere blevet udlagt som et resultat af den nedgang, der ramte byen p grund af Hansaen, men Bill har en anden hypotese: Samlingen kan ses som en del af en kommunal f llesbev gelse, der omlagde byens rum og skabte den n re og enstrengede forbindelse mellem n havn og t torv. St tten finder Bill dels i de mange byer med et tilsvarende gadenet, dels i etableringen af byr det som institution i samme rhundrede.
Ideen om bykollektivet vender vi tilbage til. H r kan vi konkludere, at den foreliggende forskning peger i retning af rene omkring 1200 som det tidspunkt, hvor byernes eksistensgrundlag skal findes p markedet, i havnen og p torvet, og ikke prim rt i kirken og klosteret eller p borgen og tinget.
Netv rk af byer
Som n vnt var de aller ldste byer glimrende eksempler p netv rksfunktioner som drivende kraft i bydannelsen. Dette handelsm nster med rod i vikingetiden har Bj rn Poulsen kaldt dansk s farts fase 1. Fase 2 er vanskelig at tidsf ste, men Poulsen ansl r den til ca. 1220-1400. Indledningen blev markeret ved Lyb ks overtagelse af Slesvigs gamle status som regionens vigtigste handelsby, men ellers er fasen f rst og fremmest kendetegnet ved Sk nemarkedets altdominerende stilling som knudepunkt for udvekslingen af varer mellem s vel danske byer og udlandet som indbyrdes mellem danske byer. Den direkte eksporthandel, skudehandelen p Nordtyskland, var ydermere n ppe s rlig bydannende, fordi den i h j grad fandt sted fra agrare havne og ladepladser. Fase 3 var pr get af Sk nemarkedets nedgang, som ogs ramte den hanseatiske konomi og for de danske byer medf rte, at de i h j grad trak sig ud af Nords trafikken. Fase 4 har sit tyngdepunkt efter middelalderens afslutning, men blev dog indledt i begyndelsen af 1500-tallet. Fra denne tid kan man se begyndelsen p Danmarks integration i st rre vesteurop iske konomiske m nstre, den europ iske verdens konomi . 70
I dette lange forl b var netv rksfunktioner af skiftende vigtighed. I lange tider har f rst Sk nemarkedet, siden Lyb k v ret rigets vigtigste port til b de st og vest. Men det har ikke udt mt behovet for netv rksfunktioner.
Senest har Per Kristian Madsen rejst en velunderbygget hypotese om, at Ribe i h jmiddelalderen ved siden af den velkendte Nords handel havde en betydelig sters handel. 71 Byen videref rte s ledes de gamle forbindelser mellem st og vest ved Jyllands rod, som Hollingsted i vest og f rst Hedeby og derefter Slesvig i st havde varetaget siden 800-tallet. Slesvig indtog dog stadig i 1200-tallet en tilsvarende position, og meget betegnende n d Ribe og Slesvig som de eneste toldfrihed p Sk nemarkedet fra 1280 erne. Madsen har taget skridtet videre og anf rt som en sandsynlig mulighed, at Ribes handelsm nster i virkeligheden var tre- eller firesidet og d kkede over et netv rk med Sk ne-(Norge)-England/Flandern/Nordfrankrig-Ribe, og da med kl deimport som det synlige, hjembragte resultat.
Ribes handelsstatus havde store f lger for det stjyske bysystem. Haderslev, Kolding, Vejle, Varde og Ringk bing l alle i byens handelsm ssige influensfelt i en s dan grad, s man kan tale om dominans. Forl bet bekr fter dermed til fulde potentialet i en kombineret netv rksby og centralsted. Men det er vanskeligt at finde andre bylandskaber opst i ly af en dansk netv rksby.
Derimod er det tydeligt, at vitaliseringen af sters handelen, der for alvor gav dansk s fart fremgang i de sidste rtier af 1400-tallet, har tilvejebragt de n dvendige betingelser for andre netv rksbyer. Mest oplagt er Helsing r og K benhavn, men ogs Flensborg og Husum opn r fremtr dende placeringer i bym nstret p grundlag af netv rksfunktioner. 72
Der synes i et nordisk perspektiv desuden at v re en pointe i, at pestens h rgen overvejende sv kkede de byer, der som konsumentbyer var mest afh ngige af tilf rslen af renter og indt gter fra landdistrikterne. Byer som Trondheim, Stavanger, Hamar og til dels Oslo. Og omvendt begunstigede udviklingen regionale storhandelsbyer, nemlig netv rksbyer som K benhavn, Bergen, Malm , Stockholm og Kalmar. 73
Et merkantilt herred mme?
Den st rke betoning af byernes konomiske forbindelse har krav p en vigtig nuancering.
I konomisk-institutionel forstand m man fastholde, at markeds konomien langtfra var eneste bestemmende faktor bag bydannelsen, heller ikke i senmiddelalderen. Politiske institutioner spillede en rolle, der ikke m overses. I et bredt europ isk perspektiv 1300-1800 har S.R. Epstein demonstreret, hvordan en r kke landes urbaniseringsgrad p ingen m de direkte afspejler det p g ldende lands konomiske udvikling. Unders gelsen indikerer
that urbanisation in most countries was trapped in low-level institutional equilibria determined by non-market forces. If so, this conclusion requires taking a closer look at the institutional factors that determined the towns role as central places, about which the specialisation model of town-country relations has little to say. 74
Tesen om det merkantile herred mme , som Anders Andr n fremsatte i 1985, er interessant i sammenh ng med Epstein s arbejde. Det merkantile herred mme opfattes som et resultat af alliancen mellem kongemagten og byerne med det form l at styrke byerne som oms tningssteder med monopol over handel og h ndv rk. Gennembruddet s ttes til f rste halvdel og midten af 1400-tallet, hvor man blandt andet satte ind med en r kke pr cise geografiske angivelser af de enkelte k bst ders opland, Erik af Pommerns byprotektionistiske k bstadsforordning 1422 og kampen mod havne uden for k bst derne. 75 Med andre ord udtrykker tesen det i forhold til Epstein s udl gning lidt bagvendte forhold, at arbejdsdelingen mellem land og by blev delvis formet af politiske institutioner.
Det normative materiale er imidlertid ikke helt retvisende. Perioden er pr get af udviklingen af de lange internationale forsyningslinjer, der ber rte Danmark i form af de baltiske kornruters passager gennem resund og kraftigt beskar Sk nemarkedets betydning. En effekt af dette var, at hanseaterne i stigende grad s gte alternativer og med deres s gen fremkaldte en omfattende handelsaktivitet i bonde- og fiskersamfundene. Poul Enemark har ment, at den h jmiddelalderlige torvehandelsstruktur var ved at kollapse. 76
I dette lys fremtr der tillige Bj rn Poulsens vigtige artikel Land og by i senmiddelalderen som en st tte til Epstein s generelle antagelse, men m tillige ses som en revision af Andr ns synspunkt. 77
Det er Poulsens tese, at der i senmiddelalderen endnu ikke var tale om et egentligt tvangsforhold mellem land og by med gensidig afh ngighed p grundlag af en skarpt optrukket sektor konomi. P den ene side forst rkede flere byer deres agrare pr g ved at for ge bymarkerne i k lvandet p lavadelens krise og kastede sig tillige ind p det agrare jordmarked i et omfang, vi endnu ikke kan overskue. P den anden side var b nderne - med regionale udsving - aktive i handel p b de n re og fjerne markeder. Tyske opk bere havde fra midten af 1300-tallet fremtvunget en omfattende passivhandel p landet, medens b nderne selv sejlede deres varer fra de sydvendte kyster til de nordtyske omr der og over Kattegat og Skagerrak til Norge og Sverige. Denne trafik var af s stor betydning, at den mange steder blev legaliseret i anden halvdel af 1400-tallet. Fiskeriet i sammenh ng med sildestr mmen i resund stod ogs delvis uden for den urbane konomi, og det skal ikke glemmes, at fiskeriet var den st rste eksportindt gtskilde gennem hele 1500-tallet. 78
Centraliseringskr fterne var s ledes st rkt indd mmede. De danske byers opland var endnu i h j grad underlagt de mange lensslottes territoriale underlag, hvad de i vrigt blev ved med at v re frem til enev lden. 79 Deres privilegier sikrede dem h jst forskelligt - mest ber mt er Ribes vidstrakte privilegier fra 1480 med toldfrit opk b af okser i hele landet, men samme by havde allerede i 1368 f et stabelret over Ringk bing og Varde. 80 Tilsvarende blev byerne begunstiget med l b lter af forskelligt omfang fra en til fire mil eller et vekslende antal sogne.
Byernes centralitet var derfor ikke af den regelm ssige art, der lader sig tegne som smukke koncentriske m nstre. Byerne i senmiddelalderen var snarere centre for udvekslinger mellem regionalt specialiserede b nder 81 - kombineret med n roms tning reguleret af s vel administrative gr nser som almindelige afstandsfaktorer. Den voldsomt stigende kv gudf rsel fra slutningen af 1400-tallet har bidraget til dette m nster, som vi generelt kan kalde dannelsen af st rre og mere komplekse konomiske landskaber omkring byerne. Ja, kv geksporten har vel mere end nogen anden konomisk faktor fremkaldt den meget udpr gede differentiering af k bst derne fra begyndelsen af 1500-tallet. 82
Det merkantile herred mme h rer i realiteten 1500-tallet til - eller m ske senere?
Byens rum
I den sproglige udl gning af bysamfundets funktioner finder man ofte noget, man n rmest kan kalde en organisme -t nkning. Alene udtrykket bylegemet siger alt. Det er mit l se indtryk, at den herhjemme kan f res tilbage til Hugo Matthiessen og Vilhelm Lorenzen, uden at jeg dog har unders gt det n rmere.
Det er i gadens rum - fra punktudgravninger, meterdybe render eller store fladeudgravninger - at vores detaljerede viden om middelalderens byer vokser st rkest. Kendskabet til middelalderens gader er siden slutningen af 1800-tallet fremkommet i takt med etablering og renovering af kloakker og gadebel gninger i bymidterne. I 1990 erne satte en ny b lge af kloakarbejder ind i en r kke byer, og det har givet Hanne Dahlerup Koch anledning til at freml gge den eksisterende viden fra ni af projekt Middelalderbyens ti byer. Anl gsaktiviteten i disse byer faldt i to faser: I 1200-tallet udl gges de ldste sammenh ngende gadebel gninger, som man s klarede sig med frem til begyndelsen eller midten af 1400-tallet, hvor man genoptog vejudbedringen.
Store dele af vejteknologien blev anvendt konstant gennem hele perioden, f rst og fremmest den mest simple form med et udspredt stenlag lagt direkte p undergrunden, hvorimod tr som vejbel gning langt fra var s almindelig som tidligere antaget. Indtil ca. 1300 blev selv stenlag dog kun anvendt p enkelte gader, men fra ca. 1300 var det den almindelige vejbel gning p de fleste bygader. Efterh nden blev vejteknologien mere avanceret. Regul re brol gninger med et s ttelag af sand og med sten anbragt enkeltvis blev mere almindelige fra begyndelsen og midten af 1300-tallet, stenlag blev da anvendt p mindre betydende gader, mens fortove og rendestene dukkede op i middelalderens slutning, i 1400-tallet. 83
Inden for ark ologien indtager byernes ressourceforbrug traditionelt en fremskudt plads i tolkningen af de ark ologiske levningers art og - i bredere forstand - ophavssituation. 84 Byernes v kst og dermed sn vrere byrum har skabt behov for en mere systematisk affaldsh ndtering, som kan henf res til 1400-tallet og sikkert hang sammen med myndighedernes mindre tolerance over for affald p gaden. 85 Meget betegnende herfor er gadeniveauet stort set ikke steget siden 1400-1500-tallet. 86
Det er i sig selv sp ndende, ny viden. Men jeg medtager det ogs her for at rette opm rksomheden mod, at byens ressourcesystem - kosystemhistorie eller urban environmental history (ikke at forveksle med sociologisk urban ecology ) - i de seneste to-tre rtier har v ret en fremtr dende international disciplin. 87 Environmental his tory sigter imidlertid langt bredere end vores hjemlige forskning. Dens m l er at skabe totalbilleder af byernes metabolisme , kemisk, organisk og mineralsk, for at indfange skift i byernes karakter og ligefrem sige noget om metabolismen som drivkraft i byudviklingen. Anders Andr n tog i 1986 et skridt i denne retning, da han stillede sp rgsm let, hvorfor 80 pct. af det ark ologiske kulturlag i Lund kan henf res til perioden 1000-1350/1400, mens de sidste 600-650 r kun svarer for 20 pct.? St rre behov for at k re g dning ud af byen og ud p bymarken kan have v ret en faktor, men ellers h lder Andr n mest til, at kulturlagets st rrelse afspejler sociale og organisatoriske forandringer i byen, og at den fremspirende urbanitet efter ca. 1400 har fremkaldt et renhedsbegreb, der skulle markere forskellen mellem borgere og b nder. S ledes er det omtrent efter midten af 1400-tallet, at de f rste virkelig strikse bestemmelser om bortskaffelse af affald fra gaderne finder vej til stadsretterne. 88
I artiklens sidste afsnit vil jeg komme lidt n rmere ind p inddragelsen af tv rvidenskabelige teorier som en hj lp til at opn en dybere forst else af de ark ologiske landvindinger.
Bylivets sociale konsekvenser
Den sociale stratificering af byen kan i sagens natur opg res efter en m ngde forskellige sociologiske skoler. Tendensen her synes at v re, at man i stigende grad anl gger perspektiver, der ser p byens sociale grupper med tidens egne jne.
Det er h vet over enhver tvivl, at der var overordentlig forskel p folk i de danske middelalderbyer, og man kan da ogs se en r kke af de nyeste forskningsbidrag som svar p , hvordan de sociale forskelle ytrede sig i mentalitets- og gruppestrukturer. Men de viser ogs , hvilke integrative sociale kr fter, der var p spil.
Grethe Jacobsen har tidligere fremdraget den danske pr dikant fra h jmiddelalderen, Petrus af Dacia, der opdelte bybefolkningen i tre grupper: r dm nd, der styrede, soldater, der forsvarede, og fattige, pauperes , der arbejdede og blev styret. Sidstn vnte var imidlertid ikke kun de fattige, men er snarere defineret ved, at de ikke havde del i autoriteten over byen. Mods tningen mellem bypatriciatet og resten af borgerskabet tr der tydeligt frem. 89
De, der vitterligt var fattige p b de jordisk gods og godt helbred, og synet p dem, er emnet for Carsten Selch Jensens bidrag til denne bog, artiklen Byerne og de fattige - den internationale baggrund for den danske udvikling . Selch Jensens artikel er blandt andet interessant ved, at den freml gger mentalitetstr k, der m tte virke harmoniserende for forholdet mellem bypatriciat og det menige borgerskab; i indsatsen mod fattige og syge stod de lige og var lige forpligtet. Denne harmonisering var der behov for, for alt tyder p , at sp ndingerne mellem bypatriciat og menigt borgerskab voksede fra omkring 1430. 90 Grethe Jacobsen blotl gger i forl ngelse heraf de k nsbetingede skillelinjer i byen. Kvinder var generelt ikke afsk ret fra at opn konomisk magt ved at besidde ejendom eller drive handel, men de var udelukket fra at f del i autoriteten over s vel byr d som lav - sidstn vnte kunne de dog v re medlemmer af, men altid i kraft af sl gtsforbindelser. K nnet forlenede m ndene med al autoritet.
Lars Bisgaard har med sine seneste v rker im dekommet et efterh nden f leligt behov for forskning i gildernes sociale og religi se betydning. Jeg henviser til hans artikel i denne bog og vil her n jes med at vurdere hans forskning som en vigtig del af en bred front mod anakronistiske betragtninger om middelalderens sociale og konomiske liv i byerne. Det er ikke altid de mindste elefanter p steppen, den nuv rende generation l ber over ende. I Bisgaards arbejder er det blandt andet Albert Olsen og Helge S gaards erhvervspolitiske tolkning af gilderne, der g s i rette med. 91
Byens identitet
De ovenn vnte v rker er klare vidnesbyrd om, at forskningen i dag er blevet meget klogere p de sociale forhold ved at forskubbe optikken fra socio konomiske til mentalitetshistoriske forhold. Efter min opfattelse er et af de v sentligste nybrud i byforskningen n je forbundet hermed, nemlig sp rgsm let om identitetsflader i byen, som b de Ebbe Nyborg og Lars Bisgaard ber rer eksplicit i deres artikler i denne bog. V sentligt, fordi sp rgsm let giver ark ologien og historieforskningen alle muligheder for et frugtbart samspil, og fordi det i ubrudt linje f rer frem til vore dages forestillingsverden og kommunale institutioner.
Nogle citater af Helge Paludan kan tjene som affyringsrampe. F rst - Byen og bylivsformen bragte Danmark mere p h jde med de nyeste tendenser . Dern st - Byerne med deres kirker blev moderniseringens centre . 92 Og endelig (det er handelen uden om stadsherren fra midt i 1100-tallet, der vurderes): Dermed var vejen bnet for en overgang til den selvbevidste stad. Hvad Helge Paludan her ber rer p et - s dan forekommer det af sammenh ngen - tentativt plan, er siden mere udf rligt fremlagt af Peter Carelli.
Carelli g r i sin svenske doktorafhandling fra 2001 helt nye veje, hvad ang r den udtalte brug af teori og ark ologisk empiri. Hans grundl ggende sp rgsm l er urbansociologisk inspireret: Hvilke f lger havde det kompakte byrums opst en p det mentale plan? Og hvordan kan den mentalitetshistoriske udvikling afl ses i byrummets forandringer? Den dualistiske tilgang er et n je udtryk for Carellis videnskabelige eklekticisme, hvor han s ger at samment nke akt r, mentalitet og struktur inden for en totalhistorisk ramme. 93 Han klandrer i den forbindelse den skandinaviske byforskning for, at den har v ret blind for den omfattende teoretiske litteratur inden for urbansociologen fra Chicagoskolen i 1930 erne til den strukturalistiske sociologi i 1970 erne. Den traditionelle ark ologi har vist sin styrke til at genskabe byen som livsrum , men har fors mt at rekonstruere byen som livsform . Ikke desto mindre var den begge dele.
Bymennesker lever i flok, n r de er mange nok, kan man sige med et digterisk l n. Og ikke nok med det, de kan heller ikke undslippe det. Det er vel urbansociologiens inderste budskab, som derfor ogs m v re gyldigt for de ldste byer. Under alle omst ndigheder ser Carelli den omfattende og hurtige bydannnelse i Lund, som er hans vigtigste reference, som noget n r tilstr kkelige rammebetingelser for en urban livsstils opst en. 94 Enhver, der begrunder sine konklusioner i konsistente og velafpr vede teoretiske betragtninger, er utvivlsomt p l dig videnskabelig grund, men har ogs lagt sin sk bne i h nderne p den fortsatte teoretiske diskussion. Den st r og falder Carelli derfor med, men nybruddet er en kendsgerning, og det kan i vrigt ses som del af en interessant udenlandsk opinion mod den fremherskende danske empiriske tradition.
Axel Christophersen, som n vnt professor i Trondheim og direkt r for Vitenskapsmuseet, har i flere r v ret en st rk kritiker af det, han kalder den danske historiske ark ologis st rke pr g af weibulliansk forskningstradition med afh ngigheden af skriftlige kilder og dens manglende kulturhistoriske teoribevidsthed. 95 Christophersen er inspireret af blandt andet f nomenologien og Pierre Bourdieus habitus-begreb og s ger - kort sagt - at finde ind til det usagte eller underforst ede i dagliglivets handlinger. Det er efter denne opfattelse gennem hverdagslivets handlinger, at mennesker udvikler de normer og attituder, der giver struktur, sammenh ng, dybde og mening i deres tilv relse. 96 Identitetsskabende handlinger er s rlig vigtige, om end de m ske ikke er s m rkbare for den enkelte i hverdagen. Men det bliver de, n r identiteten for den enkelte eller for gruppen enten skal etableres eller m der st rk udfordring.
I denne sammenh ng er det selvf lgelig s rlig interessant, hvordan hverdagslivets praksis oms ttes til rumdannende handling - fordi det er rummet og de st rre og mindre genstande, der udg r rummet, som ark ologerne finder i og p jorden og nsker at f til at tale. Christophersen fremf rer, at vigtige arenaer for kommunikative handlinger kan v re bolig, boligindretning, p kl dning, madlavning, fritidsaktiviteter og selskabelig omgang.
Den urbane livsstil indeholdt elementer af kommercialisering, ndrede forbrugsm nstre og politisk og juridisk selvforvaltning. Tilsammen skabte de en s regen urban identitet, en urbanitet . Identitetsbegrebet har l nge, alt for l nge, v ret forbeholdt studier af etniske og nationale emner, men det er nu klart, at der her er et stort potentiale i byhistorien.
Identitet er jo et mangesidet begreb, som i forenklingens navn kan siges at rumme den enkeltes bevidsthed om sig selv udviklet i relation til andre, enten individuelt eller som medlem af en gruppe. Hovedindholdet er alts selvf lelsen som et resultat af den sociale interaktion. 97
De identiteter, der kan tilbagef res til bylivets specifikke betingelser, rummer derfor to hovedretninger: Identificeringen med hele byen og identificeringen med enkelte grupper i byen. Jeg vil i det f lgende veksle mellem de to retninger.
Borgerf lelse og bykollektiv
Afg rende for den urbane f llesidentitet - borgerf lelsen - var p den ene side de h ndgribelige privilegier - retslige og konomiske rettigheder og pligter - der adskilte byfolket fra b nderne, og som kan bel gges fra og med Slesvig stadsret, givet af Svend Grathe 1146, men med tr de tilbage til 1130 erne. 98 I denne og i andre stadsretter finder man blandt andet den vigtige ret, at en borger ikke m st vnes uden for sin egen by. Man kan ogs sp rge, hvilken betydning det havde, at kirken ih rdigt s gte at opn et forbud imod udenbys st vning? Og opn ede den det ikke de jure , s bet d de mange biskoppelige lokalofficialer i k bstaden, at sikringen i virkeligheden gik igennem, st ttet af oprettelsen af specielle k bstadsprovstier . 99
I sammenh ngen indg r ogs sp rgsm lene om et organisatorisk og mentalt sognef llesskab , som Ebbe Nyborg diskuterer i denne bog. Han h lder mest til, at sognef llesskabet har v ret sekund rt i forhold til gilderne, men dog af st rre betydning i byen end p landet. Talrige segl bevidner, hvordan man har tillagt byens hovedsognekirke og v rnehelgen v rdi som vartegn og s rlige beskyttere; Lars Bisgaard fremh ver l ngere omme i denne bog placeringen af markedsdage p dagene for byhelgener og bykirkernes skytshelgener som udtryk for det samme nske.
Borgerskabsf lelsen har tidligt f et politisk og praktisk indhold. Det sidste kan bl.a. godtg res gennem ansvaret for at vedligeholde egne gadestr kninger. 100 Det kan skriftligt f lges tilbage til K benhavns ldste stadsret fra 1254, efter hvilken det var strafbart, om nogen ikke efter skyldighed anl gger veje eller andet der forekommer borgerskabet gavnligt . Kan man se det i forl ngelse heraf, at Carsten Selch Jensen anvender udtrykket kommunalisering om fattigforsorgen i byerne i senmiddelalderen?
Stadsretterne blev almindelige i 1200-tallet (i Sk ne i 1300-tallet), og det er stadig et stort sp rgsm l, om de afspejler et bykollektivs f lles bestr belse p at sikre sig et n rmere udm lt r derum i forhold til stadsherren. Det antages normalt, at borgerne selv valgte medlemmerne til de f rste r d efter m nster fra gilderne. 101 Gildepr get er da tilsyneladende ogs st rkt b de i stadsretter som Slesvigs fra 1242 og i den hyppige anvendelse af ordet oldermand (senior, senator) i b de diplomer og p segl.
Man kunne n sten frygte, at der er tale om en guldaldermyte i stil med h jmiddelalderens frie b nder, men opfattelsen er langt fra ubef stet. Gildeforskningen h lder i dag til, at de ldste gilder synes at have haft kommunal karakter, s ledes at forst , at de mere eller mindre omfattede alle, der var med i den fremvoksende borgerstand i byerne, der nskede uafh ngighed fra en byherre . 102
Tesen om tidlig identitet mellem gilde og kommune har v ret dannet ud fra opfattelsen af Knudsgildet som eneste betydningsfulde organisation i Slesvig forud for stadsretten af 1146. Men den har efter alt at d mme udspillet sin rolle.
Christian Radtkes analyse af Slesvigs borgerskab, der i 1131-1134 agerede som en autonom edsvoren enhed frem mod mordet p kong Niels 1134, retter et n desst d mod opfattelsen af gildet under en eller anden form som ophav til r dsinstitutionen. 103 I stedet var der tale om rendyrket kommunalisme efter kontinentalt forbillede. I st rre europ isk sammenh ng ses fyrstemagtens senere tildeling af r dsrettigheder normalt som en indr mmelse fremkaldt af modstanden fra edsf llesskabet af alle borgere, og Radtke ser p samme m de Slesvigs stadsret som en kodificering af de friheder, byen tilk mpede sig i 1130 erne og siden udvidede.
Radtke konkluderer, at den kommunale fase var et vigtigt overgangsstadium mellem byherre og r dsstyre. Stadsretten var det retstiftende bevis, men fra en helt anden metodisk skole kan man ogs fremh ve v rdien af symbolske mark rer . Anders Andr n har s ledes argumenteret st rkt for, at flere m nter og bysegl fra 1100-tallet symboliserer et st rkt bykollektiv. Det s tter han i forbindelse med kommunal aktivitet i Lund, Viborg, Roskilde og m ske Aalborg og rhus i f rste halvdel af 1100-tallet. 104
Nye indsigter i byernes tidlige magtstruktur lader sig s ledes indfange ved hj lp af b de traditionel diplomatisk historie og moderne kulturhistorisk ark ologi. Diplomer f r vi jo n ppe mange flere af, s ny viden m skaffes ved en kombination af nye teorier og en erkendelse af, at materielle kulturgenstande kan skifte betydningsindhold over tid og ikke m bindes op p enkle og uforanderlige forklaringer.
Det eksempel, jeg vil give herp er byvolde, sp rgsm let er urban identitet, og det tager tr den op fra kommunalismen i f rste halvdel af 1100-tallet.
Byens volde - perceptuel eller fortifikatorisk gr nse?
Set p en afstand af mange hundrede r tr der byens bef stning med volde, grave og porte frem som et markant bym ssigt ikon; udadtil som en mark r, indadtil som et banner , man kunne flokkes under. Ser man n rmere efter, opl ses forst elsen imidlertid i perioder med afvigende tr k. Ud af de godt hundrede kendte k bstadsdannelser i middelalderen, er det kun omtrent tredive, der omtales som bef stede i forskningslitteraturen.
Byens volde indg r i Peter Carellis tese om byens perceptuelle afgr nsning tidligt i 1100-tallet. 105 Carelli fremf rer med hensyn til 1100-tallets bef stninger af byer, at de havde en forsvarsv rdi, der slet ikke stod m l med det arbejde, de kostede, og som nogle steder kun er blevet overg et af opf relsen af en storkirke. Om deres funktion s ligefrem var perceptuel, og om de prim rt var rejst som monumenter over det nysl ede og selvbevidste borgerskabs magtfulde position over for 1130 ernes og 1140 ernes svage kongemagt, ja, det st r og falder med teorien - igen! 106 Og s dog, for materielle kilder som f stningsv rkerne er jo ikke n dvendigvis udsprunget af samme behov til alle tider. 107 Interessen samler sig her om bef stningernes spredning, bygherrer, forsvarsv rdi, n rhed til kongelige anl g og andre kronologisktypologiske forhold.
Med denne tilgang kan der udskilles f lgende faser: 1050-1200 var kun syv bydannelser beskyttet af volde og grave: Ribe, Roskilde, Kalundborg, K benhavn, Lund, rhus og Viborg (hertil kommer Lomma, hvis bystatus dog er omstridt). Med undtagelse af rhus l de alle i tilknytning til en kendt borg, og kongemagten har v ret n rv rende ved alle anl g. Det kunne f.eks. skyldes, at gravene ogs tjente som kanaler til den kongelige vandm lle. 108
I et uafklaret forhold til Carelli er Damgaard S rensen tilb jelig til at opfatte bef stningerne af Viborg, Lund og Roskilde som afvigere i form af provisoriske anl g fra 1100-tallets uroh rgede tid. Meget tyder p , at bef stninger slet ikke var et fast tr k ved byerne. De fleste af de gamle anl g var nedlagt inden r 1200, uden at de fik en umiddelbar afl ser. Fasen 1200-1400 var anderledes. Der kan konstateres 19 kendte bybef stninger, alle - med undtagelse af Lund - kystbyer og tillige permanente f stninger, der stod middelalderen ud. Bymure kom til s sent som i 1300-tallet. Under og efter Valdemar Atterdag (1340-1375) var de nye bybef stninger n sten altid sekund re i forhold til en kongelig borg, men forinden havde der i 1300-tallets f rste rtier v ret en tid med et meget broget magtbillede, der gav byerne st rre r derum over for kongen. Valdemar 3. m tte i sin h ndf stning 1326 t le en indr mmelse til Borgerne i Lund og de andre Bym nd fra Torvek bingerne , som i fremtiden skulle have fuld Myndighed og fri Lejlighed til at bef ste deres Stad og Byer med Palisader, Voldgrave, Mure og Forsvarsv rker til hel Rigets og deres eget Tarv og Forsvar, saa godt de kan . 109 Tre-seks nye eller forbedrede bef stninger kom til i denne tid - Lund, hus og K ge og m ske ogs Malm , Horsens og Aabenraa. Det var ikke n dvendigvis st rre anl g; m ske var de kun egnede til at standse mindre styrker og omstrejfere, ikke en egentlig h r.
Men denne defensive position kom kongemagten alts ud af med Valdemar Atterdag, der var ophavsmand til de markante bymure af tegl i Kalundborg, Vordingborg og Flensborg. Byernes bef stning vedblev at v re et redskab i magtspillet mellem konge og borgere. Konklusionen m alts v re, at man b r till gge bybef stningen - mure, porte, palisader, volde - andet end fortifikatorisk v rdi. Under Frederik 1. (1523-1533) vedtog en herrredag ligefrem, at alle bybef stninger uden for Malm og K benhavn skulle nedl gges, og det er Janne Damgaard S rensens vurdering, at de fleste bybef stninger herefter blev helt eller delvis nedlagt. Tilbage stod is r de bef stninger, der var del af forsvaret af gr nsen mod ydre fjender. 110
Fra f lles identitet til konkurrerende f llesskaber
Der kan alts argumenteres for, at den f llesborgerlige identitet blev gestaltet i bef stninger, og man skulle da tro, at det var en samdr gtig og harmonisk flok, der boede bag byens mure. Men da ingen kun rummer t identitetslag, har der v ret rigelig plads til konkurrerende og modstridende identiteter. Det er i vrigt i god tr d med Louis Wirth s klassiske essay Urbanism as a Way of Life , der postulerer frivillige - men vel at m rke indbyrdes stridende - kollektiver som en typisk urban organisation.
P det formelle plan fortonede 1100-tallets bykollektiv sig s ledes snart, og byr dets magtfuldkommenhed blev senest indvarslet omkring 1300. 111 Traditionel socialhistorie kan selvf lgelig anvendes til at skildre det konfliktfyldte bysamfund, men er ikke velegnet til at integrere ark ologiens og historiefagets metoder. Her b r blikket vendes mod mere teoribevidste tilgange med inspiration fra blandt andet antropologien.
Dansk middelalderbyhistorie har her en stor arbejdsmark foran sig. Internationalt er situationen en anden og bedre.
Cambridge-professoren og kulturhistorikeren Peter Burke har i en kort sammenligning af byantropologers og byhistorikeres tilgang til forskellige emner som sl gt, migration, frivillige sammenslutninger, arbejde, kriminalitet, naboskab, social lagdeling og mentalitet fremdraget en r kke felter, hvor historikerne med fordel kan anvende antropologernes metoder. 112 Han refererer Chicagoskolens leder, Robert E. Park, for det ber mte udsagn i den skoledannende artikel The City fra 1915, hvori det hedder f lgende om byen: the individual s status is determined to a considerable degree by conventional signs - by fashion and front - and the art of life is largely reduced to skating on thin surfaces and a scrupulous study of style and man-ners. 113 Park m nter sin passage p byens mest mobile og omkringfarende grupper, og vel kan de aldrig have v ret de fleste, men Burke anvender nu ogs betragtningen mere generelt p byens mere flygtige sociale kontakter og p bymenneskets tendens til - med Parks ord - at leve sit liv in several different contiguous but otherwise widely seperated worlds .
Selvf lgelig m man sige, at Park overdrev ikke s lidt med al sin tale om, at kunsten at leve udfoldede sig p den tyndeste overflade. Byforskere af mange slags fag har da ogs mere h ftet sig ved forestillingen om bymenneskets behov for at manifestere sig med conventional signs , hvad enten det drejer sig om presentation of self eller kollektive demonstrationer.
P dette felt er meget opn et inden for de senere r, og jeg skal kun give nogle eksempler, b de fra ark ologien og historieforskningen.
Carelli har nu demonstreret, hvordan den mangfoldighed af kl dedragter, sko og smykker, som viste sig ved overgangen fra 1100-til 1200-tallet, udtrykker, at bymennesket i middelalderen begyndte at betjene sig af kulturelle mark rer for at skabe sig position og personlighed inden for de ekspanderende bysamfund. Bj rn Poulsen har tilsvarende fremlagt et billede fra senmiddelalderen, hvor luksusforbrug ses som et spejl p konvertering af konomisk kapital til symbolsk i Bourdieus terminologi. Men det skal tilf jes, at Poulsen tager sine forbehold for, hvor langt ud til landets byer importerede luksusvarer n ede, for importen var tydeligvis begr nset til enkelte centre som Aalborg og K benhavn og til opk b p de hollandske skibe, der l b gennem resund. P den anden side kunne sj ldne krydderier i anden halvdel af 1400-tallet tilsyneladende k bes selv hos kr mmere i de st rre danske byer, medens de egentlige k bm nd altid var leveringsdygtige af l og vin til adelen og lensm ndene. Kl de af udenlandsk forekomst var den mest almindelige luksusvare, der fandt vej til s vel borger- som bondehjem. 114
Noget samlet billede af borgerstandens statusbetonede forbrug og import af kl de, krydderier og luksusvarer har vi dog ikke, men at der foregik en stadig forfinelse i de h jere sociale lag, er h vet over enhver tvivl. 115
Det er ikke vanskeligt at pege p konkurrerende identiteter i den senmiddelalderlige by. Magistratsborgerskabet - best ende af borgmester- og r dmandssl gter - forst rkede generelt dets position fra slutningen af 1300-tallet og ind i 1400-tallet og vandt blandt andet stor indflydelse p udpegelsen af byfogeder. 116 Tore Nyberg har antydet en opdeling i Odense i f rste halvdel af 1300-tallet med gejstlig, adelig, kongetro og borgerlig standsbevidsthed. Tiggermunkene og deres virksomhed ser han som omfattet af borgernes og ikke kirkens standsbevidsthed p grund af deres arbejdsetiske f llestr k og munkenes retslige og skriftlige bistand til det unge borgerskab. 117 Man kan forestille sig, at fremkomsten af r dhuse har bidraget til at skubbe tiggermunkene ud af den borgerlige inderkreds, fordi r dmandsborgerskabet hermed fik egne m delokaler og ikke l ngere m dtes i klostre og kapeller. 118
Samh righeden - for s vidt den overhovedet stadig eksisterede - blev ydermere brudt af h ndv rkernes stadig mere tr ngte politiske stilling fra Erik af Pommerns tid, hvor mods tningsforholdet mellem h ndv rkere og k bm nd formaliseredes med magistraternes kontrol med h ndv rkerlavene, der fandt sted samtidig med detailhandlernes og h ndv rkernes udelukkelse fra r det. 119 Forordningen 1422 indg r i en n r sammenh ng med den bureaukratisering, der if lge Grethe Jacobsen var resultatet af, at betalingen af byskatter til kongen fandt ind i fastere former, givetvis fra 1300-tallet og i hvert fald i 1400-tallet, og som gav r det det forn dne p skud til at sikre sig kontrol over byens konomi. 120 Fra slutningen af 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet kom det til flere benlyse konflikter mellem magistraten og byens menige indbyggere b de med og uden borgerskab. 121
Fronterne var trukket skarpt op, og i det senmiddelalderlige byikonografiske univers - som vi i dag n ppe kan siges at have fors gt at forst ordentligt - har det vel v ret en magtdemonstration, at borgere uden segl kunne og i en vis udstr kning var n dt til at lade sine dokumenter forsyne med en af r dm ndenes segl. 122
Den skitserede udvikling skal ogs betragtes sammen med et andet felt i rivende udvikling, forskningen i gilder og broderskaber. Lars Bisgaards artikel i denne bog tilh rer denne retning, som ogs kan ses som en del af tendensen til at forlade anakronismerne og tage fat p samtidens egen forestillingsverden. Det er et sigende udtryk herfor, at man har forladt tanken om gilderne som prim rt korporationer med faglige funktioner. 123
Burke g r i ovenn vnte artikel uden om et andet antropologisk inspireret tema, som internationale historikere i de senere r har taget til sig, og som i h j grad kalder p dansk byhistorie. Det er forestillingen om contested eller representational space . I virkeligheden er det et mangfoldigt felt, men dets b rende id kan udtrykkes s ledes:
The point of particular interest is that space acquired meaning through perform ances. Some of the performances were purely symbolic in content: marching through the Friday market with a guild s banner, kneeling before the duke at a gate, or staging a royal inauguration on the town market square. Others were more instrumental but no less powerful as symbols: a beheading on a bridge, the burning of a belfry, or the destruction of a town charter. These examples corroborate [Henri] Lefebvre s idea of space as a mix of conceptual, perceptual, and representational attributes. 124
Ad disse linjer bev ger dansk middelalderbyhistorie sig ikke! Leif S ndergaard er dog en undtagelse herfra. I sin unders gelse af kulturelle aktiviteter i gilder og lav har han blotlagt sp ndende m nstre i samspillet mellem gildeaktiviteter og bev gelser i byens rum. Det g lder konstateringen af gildehuset som en art forsamlingshus , men f rst og fremmest g lder det unders gelsen af processioner og fester i forbindelse med majfester, papeg jeskydning og Guds Legemes Lav. Vel var de til fest og farver, men alvoren i l jerne l i fire bagvedliggende funktioner: Styrkelse af f llesskabet, skabelse af kulturel identitet, markering af social status og understregning af magtforholdene. 125 Hertil kan man f je begravelsesoptogene mv.
Speciel interesse knytter sig til papeg jeskydningen, der blev foretaget af de socialt mest eksklusive gilder. 126 Og det er vigtigt at erindre, at de processioner, der var s rlig knyttet til byens fornemme gilder - Guds Legemes Festen (hvor de fornemme gilder bar baldakinen over det hellige legeme), papeg jeskydning, valg af majgreve og fakkeldans ved fastelavn - voksede i glans, hyppighed og omfang i senmiddelalderen. I det hele taget har byens rum ved denne tid v ret t t befolket med semi-offentlige handlinger. Gildernes antal steg, og der har - med Bisgaards ord - i sommerhalv ret i de st rre byer n ppe v ret en helgendag uden en eller flere gildedrikke. 127 Og s har vi slet ikke n vnt de retslige handlinger p torvet, markedsdagene og sognekirkernes processioner.
Byens hus - byhistoriens ikon
Byrummet som arena for kommunikative handlinger samt dets symbolske mark rer fik alts st rre betydning i senmiddelalderen i takt med de sk rpede sociale og politiske mods tninger. Det taler st rkt for et tv rfagligt samarbejde, som ikke kun b r v re teoretisk, men ogs g lder indsamling af det empiriske unders gelsesmateriale af skriftlig og ikke-skriftlig art.
Derudover er det mit indtryk, at en lang r kke af de tr de, der her er lagt ud, samlede sig hos byens egne institutioner og pladser: torvet, r det og r dhuset.
Det er v rd at h fte sig ved reformationens konsekvenser for byudviklingen. Oml gningen af kirkelige institutioner og pladser til handelstorve var s udbredt, at det m have f et omfattende konsekvenser for det merkantile liv i byerne og byr dets kontrol over det offentlige rum. Is r n r man t nker p den fart, oml gningerne skete med. Torvedannelse af denne art fandt f.eks. sted i Roskilde (Skt. Laurentii Kirke nedrevet til fordel for R dhustorvet), N stved (Gr br drekloster til fordel for Axeltorv), Odense (Skt. Albani Kirke til fordel for Skt. Albani Torv, Skt. Knuds kirkeg rd udlagt bl.a. til ny gade) og Viborg (Skt. Mathias Kirke til fordel for Hjultorvet). 128 I Vejle slog man to fluer med t sm k og indrettede sig efter 1531 med r dhus i den ene fl j af det tidligere sortebr drekloster, mens man rev resten ned og skabte plads til et torv. 129 Carsten Selch Jensen anf rer i tilgift i sin artikel i denne bog, at institutionelt skete der nok en koncentration af fattigg rde og hospitaler i f rre, men st rre enheder, der i vid udstr kning var eller kom under byr denes kontrol .
R dhuset kan man alt efter temperament se som arena for symbolb rende social praksis 130 eller som et fysisk udtryk for underliggende sociale og politiske kr fter. R dhusene fremkom som hovedregel f rst i bispest derne og n vnes f rste gang i 1300-tallet i Ribe, Lund (og Malm ). 131 I rhus har de seneste udgravninger f rt den ldste r dhusbygning tilbage til begyndelsen af 1300-tallet, men hvorn r det har f et r dhusfunktion, vides ikke. 132 I en anden stiftsby, Roskilde, er et r dhus omtalt f rste gang 1386, og Slesvigs kan tilbagef res til engang i 1300-tallet. 133 I Viborg omtales et r dhus dog f rst 1467. 134
Det er i de st rre og mellemstore byer, at r dhuse for alvor tages i brug ind i 1400-tallet. K benhavn fik dog sit r dhus tidligere, sandsynligvis 1377. 135 I Randers n vnes r dhuset f rste gang i 1413, men det kan ikke fastsl s, om det var byens K bsvendes Gilde, som husede magistraten eller omvendt. 136 Ellers kendes r dhuse i N stved 1414, Aalborg 1431, Odense 1437 og Flensborg 1445. I K ge opf rtes r dhuset sandsynligvis mellem 1433 og 1461, i Vejle omkring 1460, i Svendborg omtales en r dstue 1408, men et r dhus f rst 1469, i Nyk bing p Falster er r dhuset omtalt 1482. I nogle byer er dateringen meget usikker. I S nderborg er man ikke kommet n rmere end til engang i 1400-tallet, og i F borg til ca. 1500. 137 I andre byer var r dhuse et langt senere f nomen. Kolding fik s ledes sit f rste r dhus s sent som mellem 1500 og 1509, Kors r omkring 1575 og Ringk bing ved r 1600. 138

F IG . 4.
I rhus har udgravninger p vist, at det ldste r dhus har fungeret i en bygning fra begyndelsen af 1300-tallet. Det vil g re r dhuset til en af landets tre ldste, m ske det ldste. I det lys kan man v re lidt usikker p , om bygningen kun kan tolkes som et r dhus med henvisning til, at ingen privatperson kunne f lov til at bygge lige foran domkirken og p det nyligt ryddede torv. P faldende er det da, at r dhuset ikke n vnes skriftligt f r 1484, og da virker det ligefrem, som om r dhuset er opf rt p kirkens grund .
Det kan i den forbindelse v re fristende at se r dhus llet som en social kapital og ikke - som vi er vant til - blot som en indt gtskilde for r dmandsoverklassen. Det var i K benhavn, man f rste gang fandt p at g re udsk nkning af tysk l til et r dsmonopol, henlagt til r dhus- eller stadsk lderen. M nd, der var borgere, fik desuden ret til at s lge tysk l til udenlandske k bm nd i deres hjem mod en afgift til kongen. 139 Det var i 1443 - og tidsm ssigt har vi derfor et sigende sammenfald mellem konflikten mellem bypatriciatet og det menige borgerskab og en ny, bevidst indf rt, hverdagspraksis, der har tvunget alle menige borgere hen til r dhuset som statister p magtens arena.

Summary

The Medieval Danish Towns - Urbanization and Research Agendas
By S ren Bitsch Christensen, PhD, Director, Danish Centre for Urban History
Based on historiographical reading, the article gives an introduction to the Danish urbanization 700-1536 and points to likely and promising future research agendas.
Within the last two or three generations of researchers Danish medieval urban history has achieved important new results in relation to the understanding of the early urbanization and the phases of medieval urbanization in general as well as to the character of the social, economic and cultural aspects of medieval urbanism. At the same time, however, research has been characterized by clearly demarcated institutional and methodological paradigms.
The general urbanization has mainly been understood within a central place logic. In the 1970s and 80s new and pragmatic definitions of towns were accepted, prompted both by methodological thinking primarily by Swedish researchers - and archaeological findings of early settlements from the 7 th to the 9 th century, which is even before the foundation of the first real town, Ribe in around 710. The proper urbanization is still being dated to the period from the 12 th to the 14 th century with the largest urban growth occurring in the 13 th century. At that time a total of 112 medieval locations could be attributed urban status in the area of the Kingdom of Denmark including the Duchy of Schleswig and Scania.
The article takes the view that the raison d etre of urbanization around 1200 changed decisively from the Weberian consumer town of a townscape defined by the royal needs and power, into the mercantile town of a market economic townscape of a central place order only supplied by a handful of network towns such as Ribe and later Elsinore, Copenhagen, Flensburg, and Husum.
The history of the material aspects of medieval urbanism is embedded in two different approaches, the empirical and excavation-based Danish tradition and a Swedish and, to some extent, Norwegian approach that is inspired by processual archaeology and new cultural history. The Danish urban archaeologists have produced an outstanding amount of new results, but they are often challenged by their Scandinavian colleagues when it comes to interpretation.
Today s research into the social consequences of urbanism seems to follow a trend of understanding the past on its own terms. As a part of this, leading Danish medieval historians more often than before look for patterns of how the great social disparities were reflected into group structures such as guilds and town magistrates that were either dividing or uniting urban communities. On the other side, mental structures are now being paid attention as well, first of all the importance of gender and religious ideas and pratices.
Finally, the article gives examples of how the urban space can be explored by means of methods from both archaeologists, cultural, and social historians. All of them are in some ways dealing with concepts like contested space and identitymaking space.
NOTER
1 Hovedv rket til urbaniseringen er fortsat Anders Andr n: Den urbana scenen. St der och samh lle i det medeltida Danmark , 1985. Den seneste oversigtsfremstilling er Jansen, Nyberg og Riis: Danmark. Danske byers fremv kst og udvikling i middelalderen , 1977, men vigtige sammenfatninger findes i andre fremstillinger, s ledes i Dansk socialhistorie og i flere nyere Danmarkshistorier (jf. litteraturlisten). En kortfattet pr sentation af de tidligste byer findes i Olaf Olsen: Da Danmark blev til , 1999, s. 39-58. Af v rker med mere udpr get syntesepr g kan fremh ves Jan Bill: Port topography in medieval Denmark , 1999, J rgen E. Jensen: Forandring og funktion - danske middelalderbyer i et markeds konomisk landskab , 2002, og Grethe Jacobsen: Kvinder, k n og k bstadslovgivning 1400-1600. Lovfaste m nd og rlige kvinder , 1995. De fleste af disse v rk omtales i denne artikel. Omfattende bibliografier findes i ovenn vnte bog af Grethe Jacobsen, i Peter Carelli: En kapitalistisk anda. Kulturella f r ndringar i 1100-talets Danmark , 2001, div. udgaver af A select bibliography of Danish works on the history of towns 1960-1996, i de enkelte bind af Projekt Middelalderbyen og Danmarks Kirker . Endelig kan der peges p litteraturlisten til artiklerne i denne bog.
2 Olaf Olsen: Die fr hen St dte in D nemark - Forschungsstand , 1971, s. 72.
3 Anders Andr n: Signs of Communities. The Iconography of Early Towns in Denmark , 1993-94, s. 9f.
4 Axel Christophersen: Hvilken byhistorie? Byhistorien i skj ringspunktet mellom ting og tekst , 2000, s. 66. Jf. samme: Byer er d d. S hva gj r vi med historien? , 2000.
5 Jf. Knut Helle: Vi trenger alltid synteser. Kommentar til Axel Christophersen , 2000.
6 Per Kristian Madsen: Ribes baltiske handelsforbindelser , 2000, s. 258.
7 Bj rn Poulsen: Land-By-Marked. To konomiske landskaber i 1400-tallets Slesvig , 1988, og Poul Holm: Aalborg as a regional centre , 2001.
8 Harold Carter: The Study of Urban Geography , 1977, kap. 5-7.
9 Hohenberg og Lees: The Making of Urban Europe, 1000-1994 , 1995, s. 47-73. Jf. J rgen Mikkelsen: Europ isk byudvikling ca. 1500-1800. En oversigt over nyere forskning , 2003,
10 Hohenberg og Lees: The Making of Urban Europe, 1000-1994 , 1995, s. 2-4.
11 Se bidrag af Jette Linaa Larsen Hans Skov, Marie Foged Klemensen, Hans Krongaard Kristensen, Palle Birk Hansen og Vivi Jensen i Else Roesdahl (red.) 2003 , Hans Krongaard Kristensen: Land, by og bygninger , 1999, Else Roesdahl: Boligernes indretning og udstyr , 1999.
12 Joakim Thomasson: Private Life made Public. One Aspect of the Emergence of the Burghers in Medieval Denmark , 1997. Bj rn Poulsen: Privatliv i middelalderens huse , 2003.
13 Else Roesdahl: Vikingernes verden , 2001, s. 128-144.
14 Hans Andersson: Zentralorte, Ortschaften und St dte in Skandinavien - einige me thodische Probleme , 1971. Artiklen byggede p hans licentiatafhandling Urbanisierte Ortschaften und lateinische Terminologie. Studien zur Geschichte des nordeurop ischen St dtewesens vor 1350.
15 Denne brede bydefinition anvendes ogs af Else Roesdahl: Vikingernes verden , 2001, s. 130.
16 Jeg kan ikke g n rmere ind i diskussionen om disse begreber, men henviser til Jens Ulriksen: Anl bspladser , 1998, kapitel 8.
17 Ibid. s. 182.
18 Ibid. s. 113-122.
19 Ibid. s. 191.
20 Peter Sawyer: Da Danmark blev Danmark , 2002, s. 71ff.
21 Per Kristian Madsen: Ribe between West and East , 1998, s. 198ff. Jf. Stig Jensen: Ribes vikinger , 1991, s. 15 og 71.
22 Jf. den betydelige spredning af 700-tals ark ologisk fundmateriale fra det vestlige og kontinentale Europa i danske landsbyer (Per Kristian Madsen: Ribe between West and East , 1998). Hodges teorier omtales i Jens Ulriksen: Anl bspladser , 1998, s. 208.
23 Ber rt som en hypotese af Jens Ulriksen: Anl bspladser , 1998, s. 140.
24 Hans Andersson: Zentralorte, Ortschaften und St dte in Skandinavien - einige methodische Probleme , 1971, s. 24.
25 Anders Andr n: Den urbana scenen , 1985, s. 18-32 og s. 145-150 (kriterier).
26 J rgen E. Jensen: Forandring og funktion - danske middelalderbyer i et markeds konomisk landskab , 2002, s. 107-109. Om m ntpr gningssteder, se Olaf Olsen: Die fr hen St dte in D nemark - Forschungsstand , 1971, s. 74, og Peter Carelli: En kapitalistisk anda. Kulturella f r ndringar i 1100-talets Danmark , 2001, s. 338 og 346f. (jf. dennes referencer, prim rt J rgen S. Jensen).
27 Lars Bisgaard stiller sig f.eks. tvivlende over for, om gildeskr erne og fagspecialiseringen i h ndv rkergilderne kan ses som en indikator for urbaniseringen. De glemte altre , 2001, s. 37.
28 Michael Andersen: Rigets hovedby 1080-1300 , 1992, s. 231.
29 Thomas Riis: Should Auld Acquaintance Be Forgot , 1988, s. 9-19.
30 Ole Degn: Rig og fattig i Ribe , 1981, bd. 1, s. 42. Samme: Borgernes by 1550-1720 , 1996, s. 261.
31 K benhavn i h j- og senmiddelalder , Historiske Meddelelser om K benhavn , 1999, s. 118.
32 Bj rn Poulsen: Middlemen of the regions , 2001, s. 57.
33 Der findes en omfattende litteratur herom, men se f.eks. Harold Carter: The Study of Urban Geography , 1976, s. 137-142.
34 Stuart M. Blumin: When Villages Become Towns , 1983, s. 63.
35 Anders Andr n: Den urbana scenen , 1985, s. 99.
36 M.I. Finley: The Ancient City: From Fustel de Coulanges to Max Weber and Beyond , 1977.
37 Stuart M. Blumin: When Villages Become Towns , 1983, s. 65.
38 Jansen, Nyberg og Riis: Danmark. Danske byers fremv kst og udvikling i middelalderen . Jf. den historiografiske oversigt i Peter Carelli: En kapitalistisk anda. Kulturella f r ndringar i 1100-talets Danmark , 2001, s. 230-232.
39 Jens Ulriksen: Anl bspladser , 1998, s. 193.
40 Blandt nye v rker er opfattelsen mest udpr get hos Inge Skovgaard-Petersen: Gyldendals Danmarks Historie , bd. 1, 1977, s. 144f., Kai H rby i Niels Lund og Kai H rby: Dansk social historie , bd. 2, 1980, s. 167, Peter Sawyer: Da Danmark blev Danmark. Fra ca. 700 til 1050 , 2002, s. 331f., og Helge Paludan: Danmark f r 1332 , 2000, s. 39.
41 Peter Carelli: En kapitalistisk anda. Kulturella f r ndringar i 1100-talets Danmark , 2001, s. 119, 122.
42 Se en kort oversigt hos Ole Fenger: Kongelev og krongods , 2000, s. 271f.
43 Ole Fenger: Kongelev og krongods , 2000, s. 281.
44 Helge Paludan: Bispestaden , 1996, s. 145. Paludan bygger p sin egen bog: Familia og familie , 1995. Diskussionen om overgangen til f stegods og reaktionerne p Paludans tese herom skal ikke omtales her.
45 Peter Carelli: En kapitalistisk anda. Kulturella f r ndringar i 1100-talets Danmark , 2001, s. 368.
46 Jf. Anders Andr n: Den urbana scenen , 1985, s. 93.
47 Bj rn Poulsen: Klokkest beren , 1986, s. 29.
48 Bj rn Poulsen: Middlemen of the regions , 2001, s. 57.
49 Peter Carelli: En kapitalistisk anda. Kulturella f r ndringar i 1100-talets Danmark , 2001, s. 156.
50 Erik Kjersgaard: Markedsgade, markedsbod, gadebod , s. 105-108, og Anders Andr n: Den urbana scenen , 1985, s. 90f. Man skal dog v re opm rksom p , at handelen ikke n dvendigvis kr vede s rlige pladser eller torve, men ogs kunne finde sted langs de store indfaldsveje som for eksempel i Svendborg, jf. Helle Reinholdt: Middelalderbyen Svendborg , 1992, s. 55f.
51 Poul Rasmussen: M l og v gt , 1967, s. 13, Poul Enemark: Kornhandel , KLNM , vol. 9, s. 147-154.
52 Jf. Jakob Kieffer-Olsen og Per Kristian Madsen: Middelalderens Vejle ca. 1100-1600 , 1997, s. 67 note 6 og 7.
53 Per Kristian Madsen vil n ppe helt dele dette synspunkt, jf. Ribes baltiske handelsforbindelser , 2000, s. 246, inkl. note 9 og 10, samt s. 247f. Hans argumenter anser jeg dog som fremlagt ovenfor.
54 Per Kristian Madsen: Byark ologiens genstandsfund , 1994, s. 265 og 275.
55 Nils Hybel: Dansk eksport p det nordeurop iske marked ca. 1200-1350 , 2000, s. 190ff.
56 S ren Bitsch Christensen: Danmark og Europa 1200-1750 , 1998-1999, s. 16 (ref. til C. Weibull).
57 Stuart M. Blumin: When Villages Become Towns , 1983, s. 66.
58 K benhavn i h j- og senmiddelalder , Historiske Meddelelser om K benhavn , 1999, s. 119f.
59 J rgen Els e Jensen: Forandring og funktion - danske middelalderbyer i et markeds konomisk landskab , 2002, s. 110 og generelt.
60 Peter Carelli: En kapitalistisk anda. Kulturella f r ndringar i 1100-talets Danmark , 2001, s. 117.
61 Jf. Axel Christophersen: B ndi, b jarma r, burghere. Om folk, hus og fremveksten av urban identitet i norske byer ca 1000-1700 , 2001, s. 58.
62 Volker Vogel: Schleswig im Mittelalter. Arch ologie einer Stadt , 1989, s. 44.
63 Ole Schi rring: En middelalderby forandrer sig , 2000, s. 126.
64 Peter Carelli: En kapitalistisk anda. Kulturella f r ndringar i 1100-talets Danmark , 2001, s. 123f.
65 Marianne Johansen: Middelalderbyen K ge , 1986, s. 85f.
66 Hanne Dahlerup Koch: Middelalderens gader , 2000, s. 280f. I sidste halvdel af 1400-tallet blev omfattende arealer udstykket eller p anden m de ommatrikuleret i bl.a. N stved, rhus og Roskilde.
67 Jan Bill: Port topography in medieval Denmark , 1999, s. 252 og generelt.
68 Jan Bill i Dansk s farts historie , bd. 1, 1997, s. 119.
69 Volker Vogel: Der Schleswiger Hafen im hohen und sp ten Mittelalter , 1999.
70 Bj rn Poulsen: Wagons and ships , 1998.
71 Per Kristian Madsen: Ribe between West and East , 1998, s. 199ff. Samme: Ribes baltiske handelsforbindelser , 2000.
72 Bj rn Poulsen i Jan Bill m.fl.: Dansk s farts historie , bd. 1, 1997, s. 203-207.
73 Knut Helle: Vi trenger alltid synteser. Kommentar til Axel Christophersen , 2000, s. 78.
74 S.R. Epstein: Introduction. Town and country in Europe, 1300-1800 , 2001, s. 12.
75 Anders Andr n: Den urbana scenen , 1985, s. 108ff.
76 Poul Enemark: Danmarks handel i senmiddelalderen , 1994, s. 250.
77 Her og i det f lgende hvis ikke andet n vnes: Bj rn Poulsen: Land og by i senmiddelalderen , 1994.
78 Poul Holm: Fiskeriets konomiske betydning i Danmark 1350-1650 , 1998, s. 10ff.
79 S ren Bitsch Christensen: Danmark og Europa 1200-1750 , 1998-99, s. 40-44.
80 Jf. Per Kristian Madsen: Ribes baltiske handelsforbindelser , 2000, s. 255.
81 Bj rn Poulsen: Land og by i senmiddelalderen , 1994, s. 217.
82 Jf. Poul Enemark: Danmarks handel i senmiddelalderen , 1994, s. 251-257.
83 Hanne Dahlerup Koch: Middelalderens gader , 2000, s. 248-254, 258, 267 og 291.
84 Se senest Jette Linaa Larsen og Hans Skov: Boligmilj p byernes parceller - is r i rhus , 2003, der sondrer mellem forskellige affalds-, opfylds- og bortskaffelsesstrategier p udvalgte grunde i rhus. Se henvisninger ibid. note 26.
85 Per Kristian Madsen henf rer ndringen til engang i 1300- rene , Byark ologiens genstandsfund , 1994, s. 262.
86 Om gaden og byens bne pladser som losseplads, se senest Hanne Dahlerup Koch: Middelalderens gader , 2000, s. 269-271, mens renovation og gadens kulturlag er omtalt s. 288-291.
87 Jf. Harold L. Platt: The emergence of urban environmental history , 1999.
88 Anders Andr n: I st dernas undre v rld , 1986.
89 Grethe Jacobsen: R dm nd, borgere og borgersker , 1991, s. 136.
90 Ibid., s. 143.
91 Lars Bisgaard: De glemte altre , 2001, s. 25f.
92 Helge Paludan: Danmark f r 1332 , 2000, s. 38.
93 Peter Carelli: En kapitalistisk anda. Kulturella f r ndringar i 1100-talets Danmark , 2001, s. 17.
94 Ibid, bl.a. s. 102, men generelt kapitlet N r staden blev stad. Framv xten av en urban identitet , s. 99-210. Lund voksede fra ca. 1.000 indbyggere ved midten af 1000-tallet til 5-7.000 indbyggere hundrede r senere inden for nogenlunde samme areal.
95 Jf. Axel Christophersen: Anmeldelse , 2000.
96 Axel Christophersen: B ndi, b jarma r, burghere. Om folk, hus og fremveksten av urban identitet i norske byer ca 1000-1700 , 2001. Jf. samme: Byer er d d. S hva gj r vi med historien? , 2000.
97 Jf. forskningsdiskussion i Peter Carelli: En kapitalistisk anda. Kulturella f r ndringar i 1100-talets Danmark , 2001, s. 102f.
98 En kort oversigt gives i Ole Fenger: Kirker rejses alle vegne, Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie 1050-1250 , 2002, s. 250-257. Christian Radtkes nyfortolkning omtales nedenfor.
99 Troels Dahlerup: Kirke og samfund i dansk senmiddelalder , 1994, s. 285.
100 Ark ologisk harmonerer det med mange fund af gadestr kninger med uensartede bel gninger, Hanne Dahlerup Koch: Middelalderens gader , 2000, s. 284ff.
101 Erik Kroman: Stadsstyrelse , KLNM .
102 Lars Bisgaard og Leif S ndergaard: Indledning , Gilder, lav og broderskaber i middelalderens Danmark , 2002, s. 14.
103 Christian Radtke: Kommune og gilde i Slesvig i h jmiddelalderen , 2002.
104 Anders Andr n: Signs of Communities. The Iconography of Early Towns in Denmark , 1993-94.
105 Peter Carelli: En kapitalistisk anda. Kulturella f r ndringar i 1100-talets Danmark , 2001, s. 125-141.
106 S ledes kan man have sine tvivl, om ikke f.eks. Lewis Mumford i The Culture of Cities (1938) - som Carelli henviser til - mere skrev om konsekvenserne af bymurens eksistens end om rationalet bag dens opf relse.
107 Et f rste kort fors g p at samle den eksisterende viden om bybef stninger i Danmark er fremlagt af Janne Damgaard S rensen: Bybef stninger i det middelalderlige Danmark , 2003.
108 Jf. Jakob Kieffer-Olsen og Per Kristian Madsen: Middelalderens Vejle ca. 1100-1600 , 1997, s. 71.
109 Danmarks Riges Breve , 2. rk. 9. bd. 1323-1327, s. 198, jf. Janne Damgaard S rensen: Bybef stninger i det middelalderlige Danmark , 2003, s. 27.
110 Normen blev nu bastion re anl g i udvalgte byer af s rlig milit risk v rdi med Christian 4.s bygrundl ggelser og Anders Billes generalplan 1646 som markante indslag. Hans Chr. Johansen m.fl.: Den danske garnisonsby , 1997, s. 23f.
111 Nemlig da man i Flensborgs stadsrets danske tekst kan spore de f rste tegn p selvsupplering. Erik Kroman: Stadsstyrelse i KLNM . Et halvt rhundrede senere tr der borgmesterinstitutionen frem af r dets midte, f rste gang i Slesvig stadsret 1342 og derefter som en almindelig ting frem til 1400.
112 Peter Burke: Urban History and Urban Anthropology of Early Modern Europe , 1983.
113 Robert E. Park: The City , 1915, s. 608.
114 Bj rn Poulsen: Krydderier og kl de. Statusforbrug i senmiddelalderens Danmark , 2000, s. 68f., 77, 82-85.
115 Jf. Mytte Fentz: Dragter , 1999.
116 Helge Paludan: Bispestaden , 1996, s. 235.
117 Tore Nyberg: Fra boplads til bispeby. Odense til 1559 , 1982, s. 265f.
118 Det kendes bl.a. fra netop Odense (jf. ovenst ende note), mens man i K ge holdt m de i Skt. Gertruds Kapel, Marianne Johansen: Middelalderbyen K ge , 1986, s. 53, dog ikke dokumenteret for byr dets vedkommende, men for kongens r der.
119 Grethe Jacobsen: Kvinder, k n og k bstadslovgivning 1400-1600 , 1995, s. 102.
120 Ibid., s. 104-111.
121 Grethe Jacobsen: R dm nd, borgere og borgersker , s. 137-144, og samme: Kvinder, k n og k bstadslovgivning 1400-1600 , 1995, s. 104f.
122 Jf. Grethe Jacobsen: Kvinder, k n og k bstadslovgivning 1400-1600 , 1995, s. 103f. og samme: R dm nd, borgere og borgersker , 1991, s. 126.
123 Lars Bisgaard og Leif S ndergaard: Indledning , Gilder, lav og broderskaber i middelalderens Danmark , 2002, s. 9ff.
124 En oversigt gives i Arnade, Howell Simons: Fertile Spaces: The Productivity of Urban Space in Northern Europe , 2002. Citatet er fra s. 527 og refererer Marc Boones studie af senmiddelalderlige Gent.
125 Leif S ndergaard: Kulturelle aktiviteter i gilder og lav , 2002, s. 134-145.
126 Lars Bisgaard: De glemte altre , 2001, s. 74-78, og Leif S ndergaard: Kulturelle aktiviteter i gilder og lav , 2002, s. 143.
127 Lars Bisgaard: De glemte altre , 2001, s. 330.
128 Hanne Dahlerup Koch: Middelalderens gader , 2000, s. 279.
129 Jakob Kieffer-Olsen og Per Kristian Madsen: Middelalderens Vejle ca. 1100-1600 , 1997, s. 96.
130 Se f.eks. Yuri M. Lotman om The Symbolism of St Petersburg , Universe of the Mind. A Semiotic Theory of Culture , 2001, s. 191ff.
131 Anders Andr n: Den urbana scenen , 1985, note 474, s. 140 (jf. Diplomatarium Danicum 3:3 nr. 374 Ribe - byens stenhus ; 3:4 nr. 67 5 - overdrager Malm de samme love og vedt gter, som Lund havde, og omtaler et r dhus, men dermed kan man jo ikke vide, om der var et s dant i Malm .) Ribe r dhus omtales f rst igen langt senere, jf. Ingrid Nielsen: Middelalderbyen Ribe , 1985, s. 100.
132 Hans Skov: Udgravningerne i rhus midtby 1994-1997 , 1997-98, s. 258ff.
133 Michael Andersen: Rigets hovedby , 1992, s. 218 (omtalt i stadsretten 1286, men det till gger forfatteren ikke v gt). A. Sach: Geschichte der Stadt Schleswig , 1875, s. 124.
134 Hans Krongaard Kristensen: Middelalderbyen Viborg , 1987, s. 91.
135 Jan M ller: Str get og Gammel Strand , 1988, s. 432f.
136 S.A. Stadfeld: Beskrivelse over Randers K bstad 1804 , 1976, s. 114, Mogens Lebech: Livet i det senmiddelalderlige Randers , 1952, s. 79, og Inger Marie Hyldgaard: Vikingetidens og middelalderens Randers , 2002, s. 46.
137 Aage Andersen: Middelalderbyen N stved , 1987, s. 85. Erik Johansen, Bodil M ller Knudsen og Jan Koch: Fra Aalborgs f dsel til Grevens Fejde 1534 , 1993, s. 329. Tore Nyberg: Fra boplads til bispeby. Odense til 1559 , 1982, s. 322. Anemette S. Christensen og Per Kristian Madsen: Middelalderbyen Odense , 1988, s. 125. Flensburg - Geschichte einer Grenzstadt , 1966, s. 54. Marianne Johansen: Middelalderbyen K ge , 1986, s. 57. C.V. Petersen (red.): Vejle Bys Historie 1327-16. April 1927 , 1927, s. 30-32. Helle Reinholdt: Middelalderbyen Svendborg , 1992, s. 87, note 46. Johanne Skovgaard i Holger Hjelholt (red.): S nderborg bys historie I, S nderborg 1960, s. 15. Georg N rregaard: Nyk bing p Falster gennem tiderne I, 1978, jvf. Rep . 2. rk. III, nr. 5068. Aage F. Blomberg: Faaborg Bys Historie I 1229-1750 , 1955, s. 16.
138 Birgitte Dedenroth-Schou og Jens ge S. Petersen: R dhuse og bystyre i Kolding 1500-2000 , 2001, s. 16. L.F. la Cour: Kors r-Bidrag til Egnens, Byens og Havnens Historie , 1926, s. 82f. Carl Lindberg Nielsen: Ringkj bing K bstads Historie , Ringk bing 1969. Listen foregiver ikke at v re komplet.
139 Grethe Jacobsen: Kvinder, k n og k bstadslovgivning 1400-1600 , 1995, s. 209.
L ITTERATUR
Andersen, Michael: Rigets hovedby 1080-1300 , Frank Birkeb k og Ernst Verwohlt (red.): Roskilde bys historie - tiden indtil 1536 , Viborg 1992, s. 119-231.
Andersen, Aage: Middelalderbyen N stved , 1987.
Andersson, Hans: Zentralorte, Ortschaften und St dte in Skandinavien - einige methodische Probleme , Hermann Hinz (Hrsg.) 1972 , s. 23-31.
Andr n, Anders: Den urbana scenen. St der och samh lle i det medeltida Danmark , Malm 1985.
Andr n, Anders: I st dernas undre v rld , Anders Andr n m.fl. (red.): Medeltiden och arkeologin. Festskrift til Erik Cinthio , Lund 1986, s. 259-270.
Andr n, Anders: Signs of Communities.

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents