Nordbomonstre
163 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Nordbomonstre , livre ebook

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
163 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

For snart hundrede ar siden blev der ved en arkAeologisk udgravning pa HerjolfsnAes i Gronland gjort et sensationelt fund af tekstiler. Dette fund blev dengang betegnet som den storste tekstil-historiske begivenhed i Europa. Heroppe hojt mod nord havde man fulgt den europAeiske mode ligesom tilfAeldet var sydpa i Europa. Med HerjolfsnAesfundet kunne man se velbevarede eksempler pa middelalderens dragter, og se hvordan born og voksne gik klAedt for 8-900 ar siden.Denne bog er en praktisk, og lAenge ventet bog for alle som vil sy sin egen nordbodragt. Bogen indeholder snitmonstre af alle fundne hele dragter, hAetter og stromper fra HerjolfsnAes, tegnet af Lilli Frandsen. Af praktisk information, skriver vAever Anna Norgard om spinning af trad, farvning, vAeveteknikker, tilskAering og syning.Bogen findes ogsa i en engelsk udgave.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 15 décembre 2010
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771246599
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 3 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,0080€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

Af Lilli Fransen, Anna N rgaard og Else sterg rd
Nordbom nstre
Dragtsnit fra Middelalderen
Forord

Dragtsnit og pasform er betegnelser, vi i dag bruger i forbindelse med tilsk ring og syning af t j. Vi ved, hvilken st rrelse vi bruger, og vi forventer, at t jet er sk ret og formet, s det passer vores krop.
I den tidlige middelalder var tilsk ring og fremstilling af en kl dning forbundet med en del mystik. Hvordan nordboerne, der levede i udkanten af verdenssamfundet, kunne ud ve denne profession under primitive forhold, er liges g defuldt.
Som fotografier og opm linger her i bogen viser, er flere af nordboernes dragter kropsn re med stor vidde i nederdelen og rmekupler formet til at give god bev gelighed. De praktiske strudh tter med skulderslag og hoser (enten med eller uden f dder) er, som moden foreskrev sydp i Europa. I m nsterafsnittet vises de ottehundrede r gamle dragter udbredt side om side med nysyede kopier.
Bogen NORDBOM NSTRE - DRAGTSNIT FRA MIDDELALDEREN er resultat af et samarbejde mellem tre tekstile h ndv rkere: Konstrukt r, MSc Clothing Product Development Lilli Fransen, v ver Anna N rgaard og konservator Else sterg rd. Vi har forskellig baggrund i vores tilgang til Herjolfsn sdragterne, men gl den ved at arbejde med dragterne har vi haft tilf lles.
Tak til Nationalmuseets Bevaringsafdeling i Brede, der blandt andet har bidraget konomisk til fotograferingen. Til Bevaringsafdelingens fotograf Roberto Fortuna skal lyde en speciel tak for et inspirerende samarbejde og for fotografering af de nye dragter. Konservator Irene Skals takkes for illustrative tegninger. Tak til TEKO design og business skolen i Herning, der har sponsoreret stoffet til og syning af de mange nye dragter, h tter og hoser. Stor tak til fagl rer Ingrid Andersen, der har fremstillet de n vnte bekl dningsdele. Vi takker ogs fotograf Werner Karrasch fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Chief Curator and Clinical Faculty Shelly Nordtorp-Madson, University of St. Thomas, St Paul, Minnesota, USA, har haft den store opgave at overs tte til engelsk, hvilket vi er meget taknemmelige for.
Lilli Fransen, Anna N rgaard, og Else sterg rd
September 2010
Kalaallit nunaat er det gr nlandske navn for Gr nland. Det betyder landet, der tilh rer de mennesker, som kalder sig kalaallit.
Kapitel 1
Indledning
Af Else sterg rd
Bogen Som syet til jorden. Tekstilfund fra det norr ne Gr nland , der udkom i 2003, beskriver de mange dragter, h tter og hoser, der for snart hundrede r siden blev fundet ved en ark ologisk udgravning i nordbobygden Herjolfsn s i Gr nland. Dette fund blev dengang betegnet som den st rste tekstil-historiske begivenhed i Europa. Heroppe h jt mod nord havde man fulgt den europ iske mode ligesom tilf ldet var sydp i Europa. Med Herjolfsn sfundet kunne man se velbevarede eksempler p middelalderens dragter, dvs. se hvordan b rn og voksne gik kl dt for 8-900 r siden.
L sere og brugere af Som syet til jorden har efterf lgende givet til kende, at de nsker flere dragtopm linger med vejledning i, hvordan man fremstiller en dragt som en eksakt rekonstruktion (det vil sige, at dragten er fremstillet af h ndspundet og h ndv vet uld og syet med sting, der svarer til den m de, den originale dragt er syet p ), eller dragten kan syes som en tillempet rekonstruktion, hvor man er helt frit stillet i valg af stof og symetode. I bogen blev der p grund af pladsmangel kun medtaget nogle f opm linger. Det r des der nu bod p med den foreliggende Nordbom nstre - Dragtsnit fra Middelalderen , hvor s mange opm linger som muligt er gengivet.
Der er anvisning p , hvordan en rekonstruktion af en Herjolfsn sdragt fremstilles: m nsterdelene klippes ud af det h ndv vede t j for til slut at blive syet sammen i h nden. Resultatet bliver et meget slidst rkt dragtstykke ligesom de originale dragter var. Det er tilsvarende forklaret, hvordan en dragt kan syes p symaskine i et stykke stof af en helt anden karakter - et stykke h rl rred for eksempel, der omsat i et nordbosnit, ender som en anderledes, men smuk dragt.
M nsterbogen kan ses som et supplement til Som syet til jorden , men kan ogs l ses og bruges uden kendskab til denne.
Det store tekstilfund
Det var ark ologen Poul N rlund fra Nationalmuseet i K benhavn, der i sommeren 1921 gjorde det store fund. Han var blevet udpeget til at lede en udgravning af Herjolfsn s kirkeruin, som ligger i den sydvestlige del af Gr nland i Nanortalik kommune.
Ruinen var ved at skride i havet, og store dele af kirkeg rden var allerede forsvundet efterladende menneskeknogler og tekstilrester, som fra tid til anden blev samlet op p stranden neden for ruinen.
Men N rlunds udgravning var imidlertid ikke den f rste p stedet; allerede i 1830 erne var der blevet gravet ved kirkeruinen efter, at der p stranden blev fundet noget t j, som man troede var en jakke drevet i land fra en druknet s mand. Det var f rst med N rlunds udgravning, man fandt ud af, at det ikke var nogen s mandsjakke. 1
Forhistorien for de n vnte udgravninger er, at der i islandske sagaer og i andre middelalderlige skrifter bliver fortalt, at vikinger p farefulde rejser udforskede de gr nlandske kyster. Vi kender Erik den R de og Herjolf B rdson, der i 981 sejlede sydvest p fra Island til Gr nland, hvor de med deres familier og medbragte husdyr bosatte sig. 2 Deres efterkommere, i senere tid ben vnt nordboere eller norr ne gr nl ndere , levede her i n sten femhundrede r. Og det var ikke blot en lille flok udvandrere, som overlevede. Det var - da befolkningstallet i begyndelsen af 1300- rene var p sit h jeste - mindst tre tusinde mennesker.

Fig. 1
Et fund fra G rden under Sandet i Vesterbygden viser, at nordboerne kunne andet end at sy t j. Her et eksempel p kurvearbejde: en lille kurv i l bbinding, der sandsynligvis er lavet af pilerod. Den oprindelige h jde har v ret ca. 30 mm og diameteren ca. 60 mm. Gr nlands Nationalmuseum og Arkiv. Foto: Erik Holm.
Skriftlige kilder og mundtlige overleveringer samt mere eller mindre trov rdige beretninger har holdt traditionen i live om dette nordiske folk i Gr nland. Det har fascineret mennesker af alle nationaliteter; is r har nordboernes g defulde forsvinden i 1400- rene gget opdagelsesrejsende til at efterforske syn for sagn.
Dragtfundet sendes til Danmark
Poul N rlund afsluttede udgravningen af kirkeg rden ved Herjolfsn s i august m ned i 1921, og tekstilfundet blev med rets sidste afg ende skib fra Gr nland sendt til Danmark. I K benhavn blev dragterne gjort klar til udstilling, alt imens N rlund forberedte publikationen Buried Norsemen at Herjolfsnes , 3 som udkom tre r senere. Bogen er en sp ndende beretning om, hvordan de d de nordboere blev begravet i deres hverdagst j, fordi der ikke var tr til at lave kister af. Han fort ller om en vanskelig udgravning, der kun blev muliggjort, fordi sol og regn hastigt opt ede den frosne jord efterladende udgravningsfeltet som n stor mudderp l. Om hvordan der op af mudderet forsigtigt kunne l ftes det ene stykke tekstil efter det andet. I alt 70 stykker fordelt p dragter, h tter, kalotter og hoser blev reddet op. Noget m tte dog efterlades, da det var for medtaget til at blive taget op.
Poul N rlunds bog om Herjolfsn sdragterne blev aldrig oversat til dansk. Det er blandt andet p den baggrund, at bogen Som syet til jorden. Tekstilfund fra det norr ne Gr nland blev skrevet. Desuden har nye analysemetoder med hj lp af mikroskoper og lignende teknisk udstyr, der i tidens l b er blevet n dvendige redskaber ved tekstilunders gelser, gjort det muligt at fravriste materialet overraskende mange ukendte oplysninger. For eksempel har unders gelse af sy- og v vemetoder tilsammen resulteret i en konkret information om fremstillingsmetoder i middelalderen, der hidtil var helt ukendte, og som viser en forfinet tekstiltradition.
Unders gelser
Ved forberedelsen af bogen Som syet til jorden blev hver enkelt tekstilgenstand m lt op og unders gt. Der blev taget sm tr dpr ver til brug for en analyse af mulige farvestoffer og til bestemmelse af fibermateriale. Ligeledes blev der udtaget pr ver til brug for en kulstof 14-datering, som for ark ologiske tekstilers vedkommende f rst er blevet realistisk i 1980 erne med den s kaldte AMS-teknik, 4 hvormed det er muligt at datere tekstiler med en meget lille m ngde tekstilmateriale = ca. 1 mg rent kulstof.
Herjolfsn sdragterne har eksisteret i mindst otte hundrede r, og de har v ret udsat for meget: slid, gravl ggelse direkte i jorden, frost, t , opgravning, reng ring og underforing. P museer har de v ret udstillet inde i montrer, s vel som udenfor og uden beskyttelse mod st v og seende fingre . De bedste dragter har v ret udstillet n sten uafbrudt fra de i 1921 blev udgravet til for f r siden. Det var derfor vigtigt at dokumentere fremstillingsteknikken s grundigt som muligt, da det m ske var sidste gang en s gennemgribende registrering kunne finde sted.
Alle dragtstykker er blevet fotoregistreret, og mange detaljer p de unikke tekstiler er dokumenteret med s vel fotografi som med tegning. Tekstiler er skr belige. De del gges af s vel dagslys som kunstigt lys, en erfaring som mange med rene har gjort.
Nordbosnitm nstre
Dragternes tilsk ring er opm lt s n jagtigt, som det var muligt under de givne omst ndigheder. Det v vede t j har trukket sig under brug; det har v ret udsat for skiftevis frost og t igennem de flere hundrede r, det har ligget i jorden. Planter dder n ede at vokse igennem de verst liggende dragter, ligesom ogs mikroangreb p tr dene har sat sine spor. Optagningen fra udgravningen i Gr nland var vanskelig og belastende for tekstilmaterialet. Efter hjemtransporten til K benhavn blev dragterne rengjort og underforet med et bomuldssatin, som har siddet i siden 1920 erne og har fastholdt snittet i den form, som dragten havde, da den efter reng ringen blev overdraget beskueren i nutiden. Tekstilernes bevaringstilstand m tte respekteres ved h ndteringen. Enkelte dragter er utroligt velbevarede, mens andre er s skr belige, at fibre og dermed tr de n sten falder fra hinanden ved den mindste ber ring. Det siger sig selv, at det ikke p nogen m de var muligt af tr kke eller str kke v vningen s ledes, at trend- og isl tstr de kunne forl be vinkelrette p hinanden. Det blev slet ikke fors gt .

Fig. 2
I en niche p G rden under Sandet blev der i nordmuren fundet en krans i h rarbejde. H ret er fra en lysh ret norr n gr nl nder. To og to tvundne strenge f lges parallelt i den snoede krans og krydser hinanden i et over og under forl b. En undtagelse fra dette ses enkelte steder som i en plysplitting . Gr nlands Nationalmuseum og Arkiv. Foto: Peter Danstr m.

Fig. 3
B ltesp nde af hvalrostand. Bem rk de smukke sk ringer p det 27 mm brede sp nde. Qaqortoq Museum. Foto: Geert Brovad.
Det er kun de bedst bevarede dragter, der er udarbejdet snitm nster til, men der findes detaljer vedr rende b de snit og syning p de vrige dragter, som man kan lade sig inspirere af til brug ved den dragt, man nu har valgt at rekonstruere, selvom der ikke findes en direkte opm ling. Der er dragter, hvor store dele er s d rligt bevaret, at det ikke har v ret muligt at udarbejde et p lideligt snitm nster. Derfor er s danne dragter valgt fra.
Forfatterne h ber, at de mange middelalder-interesserede, som gerne vil sy en dragt fra den tid, vil f gl de af de opm linger og beskrivelser, der nu er samlet og hermed udgives som Nordbom nstre - Dragtsnit fra Middelalderen .
Tekniske oplysninger
Nordboerne v vede med entr det uldgarn, der var spundet p h ndten af uld fra f r, de havde med sig til Gr nland. F ret var af racen Nordisk korthalef r , hvortil ogs h rer norske Spelsau, svensk Landrace og flere andre. 5 Men ogs gedeh r og h rmateriale fra ikke domesticerede dyr blev brugt til at v ve t j af, blandt andet h r fra den arktiske hare. Desuden findes der v vninger i h r, et materiale man ikke ville forvente kunne dyrkes i Gr nland; det kan naturligvis have v re importeret.
Hvorfor er alt t jet fra Herjolfsn s i brune farver? Det er et sp rgsm l, som utallige interesserede bes gende p Nationalmuseet har stillet, n r de stod ved montren med dragterne. Svaret p det sp rgsm l fik vi i forbindelse med nye tekniske unders gelser. De fleste farver i t jet stammer fra uldens naturlige hvide, gr , brune og sorte farver, som nordbokvinden varierede i v vningerne p mange forskellige m der. Det var ikke et overraskende svar, men unders gelserne viste ogs , at nogle dragter er blevet farvet med et farvestof enten f r eller efter v vning og syning. De norr ne gr nl ndere havde imidlertid kun et begr nset antal farvestoffer at v lge imellem. Et af farveemnerne, de havde god mulighed for at finde lokalt, var de mange lavarter, der findes p Gr nland, og som giver r dviolette farver. Her skal blot n vnes Evernia og Ocholechia blandt andre mulige. Krap et r dt farvestof, som udvindes af r dderne fra planten (Rubia tinctoria), var meget almindelig i middelalderens Europa, men i Gr nland er det indtil videre kun registreret p et enkelt fragment; det er sandsynligvis en importvare.
Men ogs en bl farve - fra vajd eller fra indigo - er fundet, dog kun p nogle sm fragmenter. Planten vaid (Isatis tinctoria) var antagelig den plante, nordboerne har kunnet f fat i, dog er det tvivlsomt, om den blev dyrket i Gr nland. Endelig er der identificeret et uorganisk farvestof, en jernforbindelse, som her har givet en r dbrun nuance. Den brune farve, dragterne har i dag, skyldes p virkning af tanniner, der findes naturligt i jorden, og som har for rsaget farve ndringerne igennem de mange rhundrede, dragterne har ligget nedgravet. 6 (l s mere i afsnittet Farvning/farver, s 22)

Fig. 4
Dekorerede firehuls brikker af ben (50x50 mm) til brikv vning. I Gr nland er der fundet brik/syede afslutningskanter p dragter, men en selvst ndig brikv vning er derimod endnu ikke registreret. Foto: John Lee.

Fig. 5
Syede knapper fundet inde i dragt nr. D10583. Knapperne m ler fra 10-12 mm i diameter og er syet af gr nlandsk vadmel. De er formet p en s dan m de, at oversiden er glat, mens undersidens t j er samlet i en tut . P knapperne ses, at der har v ret sm sting i koncentriske cirkler. Tr den er v k, men hullerne efter syningen er der. Nationalmuseet, K benhavn. Foto: John Lee.
V veanalyserne viser, at trendtr dene - med f undtagelser - alle er spundet som Z-tr de, meget t tte og tynde; da de er af d kh rsmateriale bliver tr dene f lgelig st rke. Isl tstr dene er spundet modsat i S-spinding af den frak mmede underuld. Det giver bl dere tr de, som i dette tilf lde er en anelse tykkere, da de er spundet l sere end trendtr dene. 7 Den v v, der blev brugt, var v gtv ven, m ske bedre kendt under det norske navn oppstadvev, en skr tstillet v v, hvor v versken/v veren udf rer arbejdet st ende.
Den f rdige v vning - kaldet gr nlandsk vadmel - har som regel en tr dt thed p 8-10 tr de pr. cm i trend og 10-12 tr de pr. cm i isl tten, hvilket er modsat de fleste vrige middelalderv vninger, der har flest tr de pr. cm i trenden. Ofte d kker isl tten n sten helt trenden, og v vningen m som ny have v ret tyk og varm.
Kun n enkelt dragt (D5674) er ikke helt underforet, og derfor er det muligt at f et nogenlunde sk n af dens oprindelige v gt, selvom dragten mangler et rme, og n bredde er blevet erstattet af et satinfor i 1920 erne. Dens nuv rende v gt er p ca. 500 g. En uforet kort h tte vejer ca. 125 g. B de dragt og h tte har antagelig vejet mere, da de var nye og ulden frisk (ikke udt rret).
N sten alle nordbov vninger er v vet i bindingen 2/2 kiper, men b de 2/1 og l rredsbinding forekommer. Mange dragter har stor vidde langs nederste kant, men det har ikke v ret muligt at finde n eneste bredde med to bevarede gkanter, derfor er v vebredden uvis. Ved udgravningen af nordbobebyggelsen G rden under Sandet 8 i Gr nland blev der fundet en bevaret v vebom, som m ler 188 cm i fuld l ngde. Ud fra det m l kan man beregne, at en v vebredde p omkring 120 cm sandsynligvis var det st rste m l, der kunne v ves, idet trenden i v ven n dvendigvis m slutte et passende stykke fra sidebommene. Ingen af dragtbredderne m ler mere end 95 cm forneden, s m ske blev der ved Herjolfsn s kun v vet i en meters bredde (l s mere i afsnittet V vning, s. 25).
Ved syningen af t jet er anvendt flere forskellige sting og symetoder. De skjulte s mme, som kun ses p vrangsiden, er syet anderledes end de synlige, der findes p retsiden. De synlige sting har en dobbelt funktion: de er oftest b de dekorative og forst rkende og ses langs kanter, der blev udsat for et stort slid, som ved en halsudsk ring, en lommeslids eller langs en dragts nederste kant. Endelig findes der to forskellige pyntekanter , som er fremstillet ved en kombination af syning og v vning, eller i det ene tilf lde m ske en kombination af syning og snoning (se Fig. 26 s. 33). Begge kantafslutninger synes ideelle, n r man t nker p , hvor vanskeligt et syteknisk problem, det m have v ret at omb je og sy en afrundet kant i en tyk og uvalket vadmel. Nordbokvinden l ste problemet p sin egen elegante m de (l s mere i afsnittet Syning s. 28).
De udvalgte genstande, som er bedst bevaret og dermed egnet til rekonstruktion/kopiering er dragterne: D5674, D10580, D10581, D10584, D10585.1, D10586, D10587, D10593 og D10594.
H tterne: D10596, D10597, D10600, D10602, og D10606 og D10608.
Kalotterne: D10608 og D10610.
Hoserne: D10613 og D10616.
De n vnte genstande er opdelt efter typer, en opdeling der f lger Poul N rlunds opstilling i hans bog: Buried Norsemen at Herjolfsnes og som ogs er brugt i Som syet til jorden .
Dragttyper
Dragter
Type la betegner dragter til at tr kke over hovedet med ens for- og bagbredde, samt sidebredder; alle er let udadskr nende, hvilket giver en moderat vidde nedefter. Der er tilsatte rmer med kuppel samt kiler ved rmes mme. Oval halsudsk ring, dybest p forbredden.

Type Ia
Type Ib er t tsiddende dragter til at tr kke over hovedet. De har opsplittet for- og bagbredde med indsatte todelte kiler, samt fra fire til otte sidebredder, der giver en udadskr nende vidde fra omkring taljeh jde.

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents