PAedagogikkens idehistorie
524 pages
Danish

PAedagogikkens idehistorie , livre ebook

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
524 pages
Danish
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Opdragelse, dannelse og uddannelse. Livslang lAering og kompetenceudvikling. Den pAedagogiske retorik breder sig langt ud over skolen og uddannelsessystemet. Vi taler om lAereplaner for de yngste, om lAering i arbejds- og fritidslivet og om omskoling og opkvalificering af de ufaglAerte og de Aeldre. Uddannelse er blevet et eksistensvilkar.Det er nyt - og sa alligevel ikke. For alle samfund opdrager og underviser den opvoksende generation. Det gor de, fordi samfundets egentlige livsnerve er medlemmernes egenskaber og kundskaber. Men ikke alle samfund griber sagen an pa samme made. Gennem historien har forskellige pAedagogiske ideer gjort sig gAeldende. Ideerne er ikke vilkarlige og tilfAeldige, men opstar i tAet samspil med de grundlAeggende problemer og specifikke udfordringer, som et samfund star over for i en bestemt historisk epoke.PAedagogikkens idehistorie er en samlet fremstilling af de ideer, institutioner og professioner, der har haft betydning fra antikken til i dag. Bogens forfattere lAegger sAerlig vAegt pa de ideer, der har haft betydning i dansk sammenhAeng gennem de seneste 500 ar, og beskriver ogsa nogle af de lange linjer og gennemgaende temaer i pAedagogikkens idehistorie.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 30 mai 2017
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771843200
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 42 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,013€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

PÆDAGOGIKKENS HSTOOveRKorsIgaarEd IDEHITORIE Jens Erik KristensenHans Siggaard Jensen GOGIK PÆDA KENS IDE
PÆDAGOGIKKENS IDEHIStORIE
Ove Korsgaard Jens Eri Krisensen Hans Siggaard Jensen
Aarus Universiesforlag |a
Pædagogiens ideistorie
© forfaerne og Aarus Universiesforlag 
Omslag, ilreelægning og sas: Jørgen Sparre
Forlagsredaion: Cecilie Harris
Billedredaion: Lea Alrecsen
Bogen er sa med Joanna Nova Boo
E-ogsproduion os Narayana Press
ISBN     
Aarus Universiesforlag
Finlandsgade 
 Aarus N
www.unipress.d
Bogen er udgive med søe fra:
Aarus Universies Forsningsfond
Kopiering fra denne og må un finde sed på insiuioner,
der ar indgåe afale med Copydan,
og un inden for de i afalen nævne rammer.
Welins var ative, da ogen lev tryt. De an nu være inative.
/Ihenholdtilministeriellekravbetyderbedømmelsen,atderfraenfagfælleph.d.niveau
INDHOLD

Forord| 
Pædagogiens ideisorie| 
Fra anien il reformaionen| 
Reformaion og risen oplæring| 
Oplysning og nyige undsaer| 
Nyumanisme og dannelse| 
Fole og naional dannelse| 
Nauralisme og reformpædagogi| 
Progressivisme og demorais dannelse| 
Gloalisering og livslang læring| 
Polii og pædagogi| 
Viden og dyd| 
Noer|  Billedoplysninger|  Anvend lieraur|  Hisorise oversigsværer|  Personregiser|  Emneregiser|  Om forfaerne| 
FORORD
Pædagogiens ideistoriefremsiller pædagogiens ideisorie fra anien il nui-den i samspil med de poliise forold og samfundsmæssige vilår, der ar gor sig gældende. Være elyser i særlig grad de pædagogise ideer, der ar af og sadig ar eydning i en dans sammenæng, og idrager ligeledes il a indredse de ide-er og værdier, der ie lo ar præge solen, men også opdragelse, undervisning og øvrige former for uddannelse generel gennem de sidse  år. Bogen er inddel i i apiler. De syv apiler fra  il  omandler perioden fra reformaionen i egyndelsen af de . årundrede il gloaliseringen ved indgangen il de . årundrede. Disse apiler er sreve med udgangspun i en fælles sae-lon, som omales nærmere i indledningen. Ud over disse apiler ræes der nogle ideisorise liner fra anien il reformaionen op i apiel . Endvidere fouseres der i apiel  og  på nogle fælles prolemsillinger på værs af de oe apiler. Være er redigere af Ove Korsgaard, Jens Eri Krisensen og Hans Siggaard Jensen og sreve af Anee Faye Jacosen, Hans Siggaard Jensen, Ove Korsgaard, Jens Eri Krisensen og Ingrid Marussen. Yderligere re personer ar levere inpu il flere apiler; de dreer sig om Jørgen Huggler, Sven Eri Nordeno og Ellen Nørgaard, som vi er sor a syldig. De samme gælder Signe Holm Larsen, som eredvillig ar læs manusripe igennem og give særdeles ompeene og vær-difulde ommenarer. Vi aer også Aarus Universies Forsningsfond for søe il udgivelsen og reer ligeledes en a il Aarus Universiesforlag, erunder des eserne edømmere sam ie minds ogens redaør Cecilie Harris, for god og grundig samarede fra de førse ideer il den færdige og. De er vores å, a ogen ie un vil live rug i de pædagogise uddan-nelser på professionsøsoler og universieer, men også vil finde anvendelse i fag som ideisorie, isorie, religion og samfundsfag. Vi nærer også de ønse, a ogen vil live læs red af alle med ineresse for opdragelse, undervisning, dannelse og
Indholdsfortegnelse Dette materiale er opavsretsligt esyttet og må ie videregives.
F O R O R D
Noter Personregister Emneregister
uddannelse, speciel vis man vil forså samspille mellem de pædagogise ideer og den pædagogise prasis. Disse ideer er for e samfund el cenrale og an på mange måder erages som sede, vor samfundes eendelser il fælles værdier lares formuleres – og derfor som sede, vor der forløende pågår en amp om ideer og værdier. Emdrup 2017  Ove Korsgaard, Jens Eri Kristensen og Hans Siggaard Jensen
P Æ D A G O G I K K E N S I D E H I S t O R I E
Indholdsfortegnelse Dette materiale er opavsretsligt esyttet og må ie videregives.
Noter Personregister Emneregister
PÆDAGOGIKKENS IDEHITORIE
I dans perspeiv
Opdragelse og undervisning, dannelse og uddannelse er nogle af de vigigse og liv-ligse områder i den offenlige dea. Vi ar alle som ørn og elever være udsa for opdragelse og undervisning. Lang de flese ar age en uddannelse, og de flese vosne får som forældre en opdragende rolle og/eller en funion som lærer, un-derviser og pædagog. Samidig er evidseden om den poliise og øonomise eydning af den organiserede opdragelse, undervisning og uddannelse sadig si-gende. De fremgår l.a. af den poliise evågened, som uddannelse gloal ar fåe i raf af inernaionale organisaioner som f.es. OECD, UNESCO og Verdens-anen. Vi ilringer eferånden æ ved en rededel af vores liv i samfundsilre-elage pædagogise rammer – i dagilud, soler, læreansaler og i løende efer- og videreuddannelse. Med foresillingen om livslang læring og ompeenceudviling som e esisensvilår vil de næppe live mindre, og i a ermed er der en lar endens il, a pædagogiens reori reder sig lang ud over de formelle sole- og uddannelsessysem og samidig i sigende grad ruges il a åndere og løse andre samfundsprolemer. De er derfor vigig, a vi som samfundsorgere ender ag-grunden for de ideer og den prasis, der udfolder sig inden for de pædagogise fel og i des mange forsellige insiuioner. Særlig vigig er de for dem, der esæf-iger sig professionel med område. De må være en uomgængelig del af enver pæ-dagogis professionalisme a ende il dens forudsæninger og udvilingsendenser, a forså cenrale egreer og synspuner og disses isorise udspring, eroms og egrundelser. Derfor ar vi sreve denne og om de pædagogise ideers isorie. Amiionen ar ie være a anlægge e gloal perspeiv, e eller e europæ-is eller e ren dans perspeiv, amiionen ar være a undersøge de pædagogise ideer, der ar af og sadig ar eydning i en dans ones. En sådan isorie an med andre ord ie srives uden en nærmere angivelse af den isorise ones. For ligesom demorai ie er en dans opfindelse, men en europæis, er pædagogi-
Indholdsfortegnelse Dette materiale er opavsretsligt esyttet og må ie videregives.
P Æ D A G O G I K K E N S I D E H I S t O R I E
Noter Personregister Emneregister

se ideer de eller ie, selvom for esempel Grundvigs øsoleaner an æv-des a udgøre e særlig dans idrag, ævnfør præsiden Oamas ale il de nordise sasminisre i ma .1 Demorai findes i mange udgaver; der er for esempel eragelig forsel mellem de danse demorai og de franse. Samme synsvin-el er lag il grund for denne og. Banerydende pædagogise ideer indopages på forsellig vis i forsellige lande. Derfor er der for esempel også sor forsel på den danse og den franse reformpædagogise radiion. Hensigen med denne og er a anlægge e dans perspeiv på de dele af pæda-gogiens ideisorie, der ar rod i europæis og amerians ænning og isorie, men med særlig fous på de dele, der isoris og auel ar formåe a gøre sig gældende i Danmar. A srive pædagogiens ideisorie med e sådan perspe-iv er imidlerid ie noge enel eller selvfølgelig foreagende. For vad er den egenlig isorien om, vor og vornår egynder den, og vordan sruurerer man fremsillingen af den, ie lo i e dans perspeiv, men på en måde, så den liver oversuelig eller – om man vil – pædagogis?
Alle samfund opdrager Pædagogiens ideisorie andler om de aner og reflesioner over opdragelse, undervisning, oplæring, dannelse og uddannelse, man ar gor sig i isoriens lø. Når en sådan ideisorie må age si afsæ i den græse ani i de .-. årundrede f.Kr., er de ie, fordi man førs da egynde a opdrage næse generaion, men fordi man er finder de førse sysemaise reflesioner over og eorier om de a opdrage, undervise og danne menneser – og de førse lare ideer om formåle dermed. Disse reflesioner aldespædagogise, fordi der på daværende idspun lev sa e sprog for opdragelse og dannelse, der var cenrere om og åre af egreer sompaideiaog paidagogia. De er egge afled af ordepais(arn, dreng) og verepaideuein: a opdrage. Af disse orddannelser er de moderne ordpædagogi afled, men de præges førs i sidse alvdel af -alle i de yse og danse sprogområde. Hveren på ys eller dans er pædagogi dog nogen enydig aegori, da orde åde ruges il a eegne en gerning eller prasis, e fag og en uddannelse sam e eori- eller reflesionsfel. Der er imidlerid ie nogen vivl om, a grundemae i pædagogise reflesi-oner siden anien ar være spørgsmåle om opdragelse og undervisning og den oplæring, dannelse og uddannelse, der var måle erfor og resulae eraf. Opdra-gelse i denne rede forsand var og er e grundlæggende samfundsmæssig fænomen. Med den øsrigse psyoanalyier Siegfried Bernfeld an opdragelse el almen araeriseres ”som summen af e samfunds reaioner på udvilingsendsgernin-gen”.2 Bernfeld genog ermed en grundane fra oplysningsiden, som den yse filosof Immanuel Kan rage på or formel med si udsagn om, a ”mennese un
P Æ D A G O G I K K E N S I D E H I S t O R I E
Indholdsfortegnelse Dette materiale er opavsretsligt esyttet og må ie videregives.
Noter Personregister Emneregister
  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents