PAene Pigers Opror
361 pages
Danish

PAene Pigers Opror , livre ebook

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
361 pages
Danish
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

PAene pigers opr fokuserer pa kampen for ligestilling i de kvindedominerede fagforeninger i tiden mellem 1985 og 2010. Her fortAelles historien om ligelon, det konsopdelte arbejdsmarked, om balancen mellem familie og arbejde og til dels historien om feminismen. Det sker med udgangspunkt i, at Danmark har en af verdens hojeste erhvervsfrekvenser for kvinder, at Danmark har et af verdens mest konsopdelte arbejdsmarkeder, at mAend tjener ca. 18-21 % mere end kvinder, og at kvinder i gennemsnit tager mere end 90 % af den samlede barsel.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 15 juin 2018
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771847048
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 19 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,0098€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

Astrid Elkjær Sørensen
pæne pigers oprør
Astrid Elkjær Sørensen
Astrid Elkjær Sørensen er ph.d. i historie fra ”Kvinde bryd ikke sammen – bryd ud!” Sådan lød et af
Aarhus Universitet. Siden 2012 har hun arbejdet rødstrømpe bevægelsens slogans i 1970’erne, hvor kvinderne tog
med ligestillingens historie i Skandinavien og et afgørende opgør med de traditionelle kønsroller på
arbejdssærligt med problemstillingerne på det danske
pladsen og i hjemmet. Rødstrømperne stod stærkest i 1970’erne.
arbejdsmarked. Hun er desuden skribent på
Alligevel satte de sig varige spor, og ligestillingskampen fortsatte. danmarks historien.dk og medlem af redaktionen
for tidsskriftet Arbejderhistorie.
I pæne pigers oprør. Ligestillingsprojekter i de kvindedominerede
fagforbund 1985-2010 fortæller historiker Astrid Elkjær
Sørensen om kampen for ligestilling i Danmark efter pæne1970’ernes kvinde oprør. Hun viser, hvordan de kvindedominerede
fag forbund har kæmpet for lige økonomiske forhold mellem
mænd og kvinder og for sammenhæng mellem familie og arbejde.
Hun diskuterer også fagforbundenes strategier, succeser og pigers
faskoer og trækker tråde tilbage til 1900-tallets
ligestillingsdebatter. Spørgsmålet er ikke mindst, om den danske model for
arbejdsmarkedet kan levere en løsning på løngabet mellem mænd
og kvinder. For selvom vi i Danmark er verdens kendte for
ligestilling, har fortidens kønsroller stadig stor betydning for, hvordan oprørvi tænker arbejde, løn og familie.
Ligestillingsprojekter i de
kvindedominerede fagforbund
1985-2010
Aarhus Universitetsforlag
108018_cover_paene pigers_.indd 1 15/05/18 08:34Pæne pigers oprør
108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 1 17/05/18 11:10INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 2 17/05/18 11:10Astrid Elkjær Sørensen
pæne
pigers
oprør
Ligestillingsprojekter i de
kvindedominerede fagforbund
1985-2010
Aarhus Universitetsforlag
108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 2 17/05/18 11:10 108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 3 17/05/18 11:10Pæne pigers oprør
Ligestillingsprojekter i de kvindedominerede fagforbund 1985-2010
© forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2018
Grafsk tilrettelægning og omslag: Nethe Ellinge Nielsen, Trefold
Omslagstegning: Louise Rosenkrands
Forlagsredaktion: Anette Stofersen
Bogen er sat med: Chronicle Text og Bio Sans
Ebogsproduktion: Narayana Press, Gylling
ISBN 978 87 7184 704 8
Udgivet af:
Aarhus Universitetsforlag
Finlandsgade 29
8200 Aarhus N
www.unipress.dk
Bogen er udgivet med støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond
Forlaget har så vidt muligt aflaret alle ophavsrettigheder til bogens illustrationer.
Eventuelle krænkelser af ophavsretten er sket ufrivilligt og utilsigtet.
Retmæssige krav vil blive honoreret, som havde forlaget indhentet tilladelse i forvejen.
/ I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d.-niveau
er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet.
/ In accordance with requirements of the Danish Ministry of Higher Education and Science, the certification
means that a PhD level peer has made a written assessment justifying this book’s scientific quality.
108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 4 17/05/18 11:10Indhold
Indledning 9
Pæne pigers oprør
Ligestillingsprojekter i de kvindedominerede fagforbund 1985-2010
© forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2018
Grafsk tilrettelægning og omslag: Nethe Ellinge Nielsen, Trefold Del 1. Baggrund 
Omslagstegning: Louise Rosenkrands
Forlagsredaktion: Anette Stofersen
Kapitel 1. Den nordiske model 14Bogen er sat med: Chronicle Text og Bio Sans
Trykt på: 115g Artic Volume White hos Narayana Press, Gylling Kapitel 2. Den særligt danske model 16
Tryk: Narayana Press, Gylling Kapitel 3. De kvindedominerede fagforbund 22
Printed in Denmark 2018 Kapitel 4. Fortidens kønsroller er en del af nutidens arbejdsmarked 28
ISBN 978 87 7184 314 9
Udgivet af:
Aarhus Universitetsforlag
Finlandsgade 29
8200 Aarhus N Del 2. Ligelønsindsatsen – en mangesidet kamp for ligeværd
www.unipress.dk
Bogen er udgivet med støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond
Kapitel 5. Vejen mod ligeløn 1951-1985 36
Forlaget har så vidt muligt aflaret alle ophavsrettigheder til bogens illustrationer.
Kapitel 6. Den ændrede ligelønslov af 1986 og Danfoss-sagen 39Eventuelle krænkelser af ophavsretten er sket ufrivilligt og utilsigtet.
Retmæssige krav vil blive honoreret, som havde forlaget indhentet tilladelse i forvejen. Kapitel 7. Arbejdet for at sikre og højne kvindefagenes status 52
Kapitel 8. Når lønnen bliver individuel 61
Kapitel 9. Bedre løn gennem overenskomst 71
Kapitel 10. Omsorgsfagenes store oprør 104
Kapitel 11. ”Det tager tid at få ligeløn” – tiden efter de store strejker for ligeløn 140
Delkonklusion. Et voksende krav om ligeløn 149
/ I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d.-niveau
er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet.
/ In accordance with requirements of the Danish Ministry of Higher Education and Science, the certification
means that a PhD level peer has made a written assessment justifying this book’s scientific quality.

INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 4 17/05/18 11:10 108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 5 17/05/18 11:10Del 3. Den svære balance mellem familie og arbejde 
Kapitel 12. Deltid 1985-2010 154
Kapitel 13. Børnepasning 1985-2010 172
Kapitel 14. Barsel 1985-2010 176
Kapitel 15. Forældreorlovsydelsen og Børnepasningsorloven 1992-2001 205
Kapitel 16. Fanget mellem to forpligtelser 211
Delkonklusion. Den vedvarende uenighed om kønsrollerne 218
Del 4. Det kønsopdelte arbejdsmarked
Kapitel 17. Kvinder i Mandefagsstrategien 1980-1992 224
Kapitel 18. Mænd i kvindefag – et ønske om rigtige mænd 1990-2010 249
Delkonklusion. Det kønsopdelte arbejdsmarked fyttede sig ikke 265
Del 5. Arven efter rødstrømperne og identiteten som
de pæne piger
Kapitel 19. Et fælles ligestillingsprojekt? 270
Kapitel 20. De kvindedominerede fagforbund og rødstrømpebevægelsen 275
Kapitel 21. Identiteten som de pæne piger 281
Kapitel 22. Den tvetydige kvindelighed 290
Sammenfatning. 25 års hård kamp for lige økonomiske vilkår 297
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 6 17/05/18 11:10Del 3. Den svære balance mellem familie og arbejde  Faktabokse
Kapitel 12. Deltid 1985-2010 154 Begreberne ligestilling og feminisme 20
Kapitel 13. Børnepasning 1985-2010 172 Løngabet mellem mænd og kvinder 50
Kapitel 14. Barsel 1985-2010 176 Tjenestemandsreformen af 1969 86
Kapitel 15. Forældreorlovsydelsen og Børnepasningsorloven 1992-2001 205 Beregning af løn og lønforskelle 116
Kapitel 16. Fanget mellem to forpligtelser 211 Familieliv og arbejdsfrekvens anno 1985 158
Delkonklusion. Den vedvarende uenighed om kønsrollerne 218 Deltid anno 2004 169
Del 4. Det kønsopdelte arbejdsmarked Kilder 304
Kapitel 17. Kvinder i Mandefagsstrategien 1980-1992 224 Litteratur 312
Kapitel 18. Mænd i kvindefag – et ønske om rigtige mænd 1990-2010 249
Delkonklusion. Det kønsopdelte arbejdsmarked fyttede sig ikke 265 Noter 327
Aktørliste 354
Del 5. Arven efter rødstrømperne og identiteten som Tak 357
de pæne piger
Kapitel 19. Et fælles ligestillingsprojekt? 270
Kapitel 20. De kvindedominerede fagforbund og rødstrømpebevægelsen 275
Kapitel 21. Identiteten som de pæne piger 281
Kapitel 22. Den tvetydige kvindelighed 290
Sammenfatning. 25 års hård kamp for lige økonomiske vilkår 297
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 6 17/05/18 11:10 108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 7 17/05/18 11:10INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 8 17/05/18 11:10Indledning
Med denne bog har jeg ønsket at levere et forhåbentlig læsevenligt og solidt
underbygget stykke litteratur om, hvordan det står til med ligestillingen på
det danske arbejdsmarked. Mit håb er, at bogen ikke mindst vil blive læst af
folk fra de kvindedominerede fag, og at den her vil kunne give stof til
eftertanke og diskussion.
I Danmark er vi verdenskendte for vores høje grad af ligestilling mellem
kønnene. Alligevel tjener en dansk mand omkring 14-18 % mere i løn end en
dansk kvinde, og sådan har det været i mere end 30 år. Barslen sidder
kvinderne tungt på, og de danske mødre tager således mere end 91 % af den
samlede orlov. Den ulige fordeling af omsorg og løn hænger bl.a. sammen med,
at Danmark har et af den vestlige verdens mest kønsopdelte
arbejdsmarke1der. Mænd og kvinder arbejder typisk i forskellige sektorer og forskellige
fag. Mændene dominerer i produktions- og håndværksjob i det private,
mens kvinderne er i fertal i den ofentlige sektor, hvor de typisk arbejder
med omsorg og understøttende administration.
Bogen har fokus på de kvindedominerede fag, de mennesker, som
arbejder i dem, og de fagforbund, som er tilknyttet dem. Formålet med bogen er
at give læseren en forståelse for, hvordan ligestillingen og holdningen til
ligestilling har udviklet sig i Danmark siden 1980’erne. De
kvindedominerede fag er valgt som bogens hovedaktør, da de kvindedominerede fagforbund
i over 25 år har kæmpet en hård og ofte overset kamp for lige økonomiske
forhold mellem mænd og kvinder. De kvindedominerede fagforbunds kamp
har ikke fået den opmærksomhed i samfunds- og kønsforskningen, som
emnet fortjener, hvilket denne bog råder bod på.
Fortællingen om de kvindedominerede fags ligestillingskamp sættes
løbende ind i en større samfundsmæssig kontekst, og der trækkes samtidig
tråde tilbage til de sidste 100 års kvinde- og kønspolitiske kamp.
Herigennem tydeliggøres den pluralitet i strategier, holdninger og taktikker, der har
9
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 8 17/05/18 11:10 108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 9 17/05/18 11:10eksisteret for at sætte ligestilling på den politiske dagsorden. Bogen
beskriver således de største ligestillingspolitiske succeser og faskoer siden 1985
og analyserer baggrundene for disse.
Tidsmæssigt behandles perioden 1985-2010. Udgangspunktet er 1985,
da det er det år, hvor rødstrømpebevægelsen ophørte med at være aktiv.
1985 er desuden et skelsættende år rent arbejdsmarkedshistorisk, da det var
her, de store og meget omfattende påskestrejker og -demonstrationer fandt
sted. I 1986 blev den danske ligelønslovgivning ændret efter en EF-dom,
hvilket også gør midten af 1980’erne til et oplagt udgangspunkt. Bogen
slutter i år 2010, hvor de endelige resultater af de meget omfattende strejker
og demonstrationer for ligeløn 2006-2008 var ved at være faldet på plads.
Resultaterne fra dette forløb, i kombination med den internationale
økonomiske krise, indleder en ny periode i dansk ligestillingshistorie.
Bogen tilfører diskussionerne om ”den danske model” et
kønsperspektiv og stiller spørgsmålstegn ved, om den – ofte hyldede model – formår at
løse de ligestillingsmæssige udfordringer, der knytter sig til de
kvindedominerede ofentlige fag. Ligeledes redegøres der for, hvordan kvinde- og
kønspolitik langtfra afgik ved døden, da den danske kvindebevægelse (i
traditionel forstand) var på retur fra 1980’erne og frem, men tværtimod fandt
sted i andre fora. Bogens undersøgelser af arbejdsmarkedskampe omkring
ligeløn fra 1985 til 2010 er hermed et bidrag til såvel den feministiske
historieskrivning som den samtidige debat om feminismen.
Bogen er opdelt i fem dele. Den første del giver en introduktion til det
danske arbejdsmarkedssystem, til de kvindedominerede fagforbund og
arbejdsmarkedets ligestillingspolitiske udvikling indtil 1985. Er man nybegynder i
dansk ligestillingshistorie eller mangler en lidt grundigere introduktion til
det danske overenskomstsystem, kan man passende begynde her.
Del to til fre er opbygget omkring de tre emner, der har fyldt mest i
diskussionen om ligestilling og arbejdsmarked i kvindedominerede fagforbund
i perioden 1985-2010. Nemlig: ligeløn, balancen mellem familie og arbejde
og det kønsopdelte arbejdsmarked. Hver del er kronologisk opbygget og
opdelt i en række underemner, så udviklingen inden for hvert enkelt
område er tydelig, og så man let kan springe mellem de forskellige emner.
Bogens femte og sidste del samler trådene fra de foregående dele og
giver et samlet bud på, hvad der har præget dansk ligestillingspolitik fra
1985 til 2010.
10 
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 10 17/05/18 11:10eksisteret for at sætte ligestilling på den politiske dagsorden. Bogen beskri- Bagerst i bogen fndes en aktørliste, hvor du kan fnde forklaringer på
ver således de største ligestillingspolitiske succeser og faskoer siden 1985 de mange forkortelser, som bruges i det danske arbejdsmarkedssystem og
og analyserer baggrundene for disse. dermed også i denne bog. Hvis du har lyst til at komme ind i maskinrummet
Tidsmæssigt behandles perioden 1985-2010. Udgangspunktet er 1985, bag bogen, fnder du ligeledes mine overvejelser omkring kildematerialet til
da det er det år, hvor rødstrømpebevægelsen ophørte med at være aktiv. bogen.
1985 er desuden et skelsættende år rent arbejdsmarkedshistorisk, da det var I din læsning vil du støde på en række faktabokse, hvis tekst er trykt
her, de store og meget omfattende påskestrejker og -demonstrationer fandt med rød skrift. Disse indeholder uddybende informationer om begreber og
sted. I 1986 blev den danske ligelønslovgivning ændret efter en EF-dom, strukturer, som jeg har vurderet, at det kan være rart at vide lidt om i
forhvilket også gør midten af 1980’erne til et oplagt udgangspunkt. Bogen slut- hold til at forstå den ligestillingspolitiske udvikling, men som ville ødelægge
ter i år 2010, hvor de endelige resultater af de meget omfattende strejker fowet i teksten, hvis de skulle forklares løbende.
og demonstrationer for ligeløn 2006-2008 var ved at være faldet på plads.
Resultaterne fra dette forløb, i kombination med den internationale økono- God læselyst!
miske krise, indleder en ny periode i dansk ligestillingshistorie. Astrid Elkjær Sørensen
Bogen tilfører diskussionerne om ”den danske model” et
kønsperspektiv og stiller spørgsmålstegn ved, om den – ofte hyldede model – formår at
løse de ligestillingsmæssige udfordringer, der knytter sig til de
kvindedominerede ofentlige fag. Ligeledes redegøres der for, hvordan kvinde- og
kønspolitik langtfra afgik ved døden, da den danske kvindebevægelse (i
traditionel forstand) var på retur fra 1980’erne og frem, men tværtimod fandt
sted i andre fora. Bogens undersøgelser af arbejdsmarkedskampe omkring
ligeløn fra 1985 til 2010 er hermed et bidrag til såvel den feministiske
historieskrivning som den samtidige debat om feminismen.
Bogen er opdelt i fem dele. Den første del giver en introduktion til det
danske arbejdsmarkedssystem, til de kvindedominerede fagforbund og
arbejdsmarkedets ligestillingspolitiske udvikling indtil 1985. Er man nybegynder i
dansk ligestillingshistorie eller mangler en lidt grundigere introduktion til
det danske overenskomstsystem, kan man passende begynde her.
Del to til fre er opbygget omkring de tre emner, der har fyldt mest i
diskussionen om ligestilling og arbejdsmarked i kvindedominerede fagforbund
i perioden 1985-2010. Nemlig: ligeløn, balancen mellem familie og arbejde
og det kønsopdelte arbejdsmarked. Hver del er kronologisk opbygget og
opdelt i en række underemner, så udviklingen inden for hvert enkelt
område er tydelig, og så man let kan springe mellem de forskellige emner.
Bogens femte og sidste del samler trådene fra de foregående dele og
giver et samlet bud på, hvad der har præget dansk ligestillingspolitik fra
1985 til 2010.
10  11
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 10 17/05/18 11:10 108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 11 17/05/18 11:10INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 12 17/05/18 11:10Del 1
Baggrund
Kvindesag mig her og kvindesag mig der. Jeg går ikke ind for
en eller anden halvflosofsk udlægning af det helt konkrete problem,
at mændene på en eller anden mystisk måde altid forstår at mele
2kagen for sig selv.
Edith Olsen, 1969 , formand for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 12 17/05/18 11:10 108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 13 17/05/18 11:10Kapitel 1
Den nordiske model
Den nordiske model, ofte også omtalt som den skandinaviske model eller
den nordiske velfærdsmodel, er en betegnelse for den særlige type velfærds-
samfund, der eksisterer i de nordiske lande.Landene er alle kendetegnet
ved relativt høje personlige indkomster kombineret med relativt høj
økonomisk lighed. Denne lighed er til dels sikret gennem det globalt set unikt høje
skattetryk, der bl.a. bruges til at fnansiere en række sociale ydelser til
økonomisk mindrebemidlede borgere – herunder dem, der enten permanent
eller midlertidigt står uden for arbejdsmarkedet.De nordiske lande bruger
ligeledes en stor del af det årlige statsbudget på den ofentlige sektor
3(ca. 50 %), hvor disse midler primært går til velfærdsydelser. Den
ofentlige sektor er som konsekvens heraf stor og kræver megen arbejdskraft. I
de nordiske lande er der dog også generelt en høj beskæftigelse, og særlig
erhvervsfrekvensen for kvinder er stor i forhold til andre lande. Dette
skyldes dels, at velfærdssystemet frigør kvinder fra omsorgsarbejde i hjemmet
ved hjælp af ældrepleje og børnepasningsinstitutioner, og dels at det nu
ofentligt betalte omsorgsarbejde kræver folk til at udføre det. Selvom det
som sådan ikke er en naturlov, har udviklingen tilsagt, at mange kvinder
nu laver det arbejde, de før lavede gratis i hjemmet, som betalt arbejde i det
ofentlige.
Arbejdsmarkedet er i alle de nordiske lande ikke primært reguleret
gennem lov, men gennem overenskomstforhandlinger mellem
arbejdsmarkedets parter. Dette system får sin legitimitet gennem den store
organiseringsgrad både blandt arbejdsgivere og arbejdstagere.
I den nordiske model eksisterer der en indre modsætning mellem det
universelle velfærdssystem med lige rettigheder for alle og aftalesystemet
på arbejdsmarkedet, der baserer sig på kollektive rettigheder, der kun er
gældende for de grupper, som hører ind under overenskomsten.
Modsætningen skyldes bl.a., at aftalesystemet og velfærdsstaten ikke er etableret
14 Del 1. Baggrund
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 14 17/05/18 11:10samtidig. Hvor aftalesystemet har rødder tilbage til 1890’erne, er
velfærdsI 4staten i høj grad etableret i perioden efter 2. Verdenskrig.
Kapitel 1 Denne indre modsætning i systemet har man forsøgt at kompensere
5for gennem dobbeltregulering og såkaldte trepartsaftaler, hvor regeringen
i samarbejde med arbejdsgiverorganisationerne og fagbevægelsen sammen
6Den nordiske model tilrettelægger arbejdsmarkedspolitikken. Et eksempel på en trepartsaftale
er aftalen mellem den daværende borgerlige regering og
arbejdsmarkedets parter omkring fælleserklæringen fra den 8. december 1987, hvor det
blev et overenskomstforhandlingsprincip, at man forhandler inden for en
Den nordiske model, ofte også omtalt som den skandinaviske model eller samfundsøkonomisk ansvarlig ramme. Dette førte også til den såkaldte
den nordiske velfærdsmodel, er en betegnelse for den særlige type velfærds- reguleringsordning. Historisk set har det dog ofte været vanskeligt at skabe
7samfund, der eksisterer i de nordiske lande.Landene er alle kendetegnet sammenhæng mellem de to systemer.
ved relativt høje personlige indkomster kombineret med relativt høj økono- Et dansk eksempel på dobbeltregulering inden for ligestillingsområdet
misk lighed. Denne lighed er til dels sikret gennem det globalt set unikt høje er den formelle ligeløns indførelse i 1970’erne. Her blev ligelønnen indført
skattetryk, der bl.a. bruges til at fnansiere en række sociale ydelser til øko- på hele arbejdsmarkedet ved de private overenskomstforhandlinger i 1973,
8nomisk mindrebemidlede borgere – herunder dem, der enten permanent hvorefter politikerne stadfæstede ligelønnen ved lov i 1976.
eller midlertidigt står uden for arbejdsmarkedet.De nordiske lande bruger
ligeledes en stor del af det årlige statsbudget på den ofentlige sektor
3(ca. 50 %), hvor disse midler primært går til velfærdsydelser. Den
ofentlige sektor er som konsekvens heraf stor og kræver megen arbejdskraft. I
de nordiske lande er der dog også generelt en høj beskæftigelse, og særlig
erhvervsfrekvensen for kvinder er stor i forhold til andre lande. Dette
skyldes dels, at velfærdssystemet frigør kvinder fra omsorgsarbejde i hjemmet
ved hjælp af ældrepleje og børnepasningsinstitutioner, og dels at det nu
ofentligt betalte omsorgsarbejde kræver folk til at udføre det. Selvom det
som sådan ikke er en naturlov, har udviklingen tilsagt, at mange kvinder
nu laver det arbejde, de før lavede gratis i hjemmet, som betalt arbejde i det
ofentlige.
Arbejdsmarkedet er i alle de nordiske lande ikke primært reguleret
gennem lov, men gennem overenskomstforhandlinger mellem
arbejdsmarkedets parter. Dette system får sin legitimitet gennem den store
organiseringsgrad både blandt arbejdsgivere og arbejdstagere.
I den nordiske model eksisterer der en indre modsætning mellem det
universelle velfærdssystem med lige rettigheder for alle og aftalesystemet
på arbejdsmarkedet, der baserer sig på kollektive rettigheder, der kun er
gældende for de grupper, som hører ind under overenskomsten.
Modsætningen skyldes bl.a., at aftalesystemet og velfærdsstaten ikke er etableret
I Flere historikere, heriblandt Karen Lützen, har argumentet for, at velfærdsstaten blev skabt
langt tidligere end 1960’erne. I henhold til etablering af mange universelle ydelser såvel som
udvidelse af mængden af ofentlige midler brugt på den ofentlige sektor er 1960’erne dog centrale,
hvorfor jeg her fremhæver denne periode i forhold til dobbeltregulering – men herudover tager jeg
14 Del 1. Baggrund i denne forbindelse ikke stilling til velfærdsstatens præcise fødsel.
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 14 17/05/18 11:10 108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 15 17/05/18 11:10Kapitel 2
Den særligt danske model
Udtrykket den danske model begyndte først systematisk at blive brugt i
dansk arbejdsmarkedsforskning i 1993, efter at politologerne Jesper Due og
Jørgen Steen Madsen introducerede det i deres bog af samme navn. Før
dette havde man primært brugt begrebet den nordiske model eller den
skandinaviske model, om end fere forskere havde beskrevet og beskæftiget sig
med, hvorledes der også var forskelle mellem de nordiske landes indretning
9af velfærdsstaten og arbejdsmarkedet. Fra 1993 blev begrebet den danske
model dog langt mere almindeligt i dansk arbejdsmarkedsforskning end
begrebet den nordiske model, hvilket betød, at der kom et noget større fokus
på særtrækkene i det danske system.
Der er selvfølgelig langt mere end én ting, der adskiller de nordiske
lande fra hinanden i forhold til samfundets og arbejdsmarkedets opbygning. Et
begreb, der ofte fremhæves, når det unikt danske skal fremstilles, er termen
”fexicurity”. Flexicurity er sammensat af de to engelske ord fexibility
(feksibilitet) og security (sikkerhed) og henviser til den danske kombination
af et meget feksibelt arbejdsmarked og et udbygget velfærdssystem med
10relativt høje sociale ydelser. Her er det unikt danske så det meget feksible
arbejdsmarked, hvor fyringer og ansættelser kan foregå med meget kort
varsel. I de andre nordiske lande er dette langt mere reguleret, både hvad
11angår midlertidige ansættelser og opsigelsesvarsler.
Overenskomster og den danske fagbevægelse
Den danske fagbevægelse består groft sagt af tre hovedorganisationer (ofte
omtalt som centralorganisationer): Landsorganisationen i Danmark (LO),
IIFunktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) og
Akademikernes Centralorganisation (AC). Hvert hovedforbund har så en række
fagforII Fra 2006 skiftede Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd til kun at hedde FTF.
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 16 17/05/18 11:10bund (til tider også betegnet som fagforeninger) under sig, der organiserer
hver deres gruppe af lønmodtagere.
Kapitel 2 I både forskningen, medierne og blandt arbejdsmarkedets parter
hersker der langtfra konsensus om, hvordan de forskellige niveauer i
fagbevægelsen skal betegnes. Hovedorganisationerne benævnes således til tider Den særligt danske model også som hovedforbundene, og forbund er for fere synonymt med ordet
fagforening, hvor andre insisterer på, at begrebet fagforening kun kan
bruges om de lokale afdelinger. Betydningen af det enkelte begreb bør derfor
altid forstås ud fra den kontekst, som ordet indgår i.
Udtrykket den danske model begyndte først systematisk at blive brugt i Det er i princippet de tre hovedorganisationer, der forhandler på
løndansk arbejdsmarkedsforskning i 1993, efter at politologerne Jesper Due og modtagernes vegne ved de landsdækkende overenskomstforhandlinger. I
Jørgen Steen Madsen introducerede det i deres bog af samme navn. Før det- LO’s tilfælde skal man dog være opmærksom på, at LO har fem forskellige
IIIte havde man primært brugt begrebet den nordiske model eller den skan- karteller under sig, der varetager og ofte også forhandler
overenskomdinaviske model, om end fere forskere havde beskrevet og beskæftiget sig stområdet for hver deres gruppe. Under og til tider også på tværs af hver
med, hvorledes der også var forskelle mellem de nordiske landes indretning hovedorganisation er der dog opdelinger i såkaldte
forhandlingsfællesska9af velfærdsstaten og arbejdsmarkedet. Fra 1993 blev begrebet den danske ber – et eksempel er Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte
model dog langt mere almindeligt i dansk arbejdsmarkedsforskning end (KTO) – der forhandler overenskomster for en række fagforbund med
begrebet den nordiske model, hvilket betød, at der kom et noget større fokus medlemmer med ansættelse i kommuner eller regioner. Disse
forhandlingspå særtrækkene i det danske system. fællesskaber er noget mindre stabile og statiske i antal medlemmer end
Der er selvfølgelig langt mere end én ting, der adskiller de nordiske lan- hovedorganisationerne. På samme måde kan det enkelte fagforbund vælge
de fra hinanden i forhold til samfundets og arbejdsmarkedets opbygning. Et at forhandle hele eller dele af sin overenskomst selvstændigt.
begreb, der ofte fremhæves, når det unikt danske skal fremstilles, er termen En overenskomst kan beskrives som en aftale mellem et eller fere
”fexicurity”. Flexicurity er sammensat af de to engelske ord fexibility (fek- fagforbund og en eller fere arbejdsgivere. I princippet kan der derfor
forsibilitet) og security (sikkerhed) og henviser til den danske kombination handles overenskomster mellem de enkelte arbejdsgivere og fagforbund
af et meget feksibelt arbejdsmarked og et udbygget velfærdssystem med konstant. Hovedparten af alle overenskomster bliver dog, som beskrevet
10relativt høje sociale ydelser. Her er det unikt danske så det meget feksible ovenfor, forhandlet landsdækkende af forhandlingsfællesskaberne for
arbejdsmarked, hvor fyringer og ansættelser kan foregå med meget kort hovedområderne på henholdsvis det private og det ofentlige
arbejdsmarvarsel. I de andre nordiske lande er dette langt mere reguleret, både hvad ked omkring hvert andet til ferde år. I princippet kan en overenskomst godt
11angår midlertidige ansættelser og opsigelsesvarsler. sættes til at gælde for under to eller over 4 år, men i Danmark har
løbeperioden typisk været mellem 2 og 4 år (med 2 år som det absolut mest normale).
Dvs. at der et år godt kan være landsdækkende overenskomstforhandling på
det private område, men ikke på det ofentlige – ofte anses overenskomsten
Overenskomster og den danske fagbevægelse på det private arbejdsmarked som toneangivende for det ofentlige,
herunIV Den danske fagbevægelse består groft sagt af tre hovedorganisationer (ofte der særligt industriområdets overenskomst. I perioden 1916-1995 blev
omtalt som centralorganisationer): Landsorganisationen i Danmark (LO), alle overenskomster tegnet med samme længde for alle hovedområderne,
IIFunktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) og Akademiker- og således blev alle overenskomsterne for det ofentlige og det private altså
nes Centralorganisation (AC). Hvert hovedforbund har så en række
fagforIII For at gøre forvirringen total omtales disse i forskning og medier til tider også som
centralorganisationer.
IV Med indførelsen af reguleringsordningen i 1987 blev overenskomster i den ofentlige
lønudvikII Fra 2006 skiftede Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd til kun at hedde FTF. ling også formelt bundet til de landsdækkende overenskomster for det private arbejdsmarked.
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 16 17/05/18 11:10 108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 17 17/05/18 11:10forhandlet samtidig. Det var dog stadig det private arbejdsmarked, der var
12toneangivende.
Ideen med forhandlingsfællesskaberne hos både arbejdsgiver og
arbejdstager er dels at stå stærkere, men også at koordinere
overenskomsterne, så der er overensstemmelse mellem de forskellige fag, og så et
fagområde ikke pludselig ligger skævt i forhold til andre områder på løn eller
andre forhold.
Under en overenskomstforhandling forhandles der fx løn, pension,
tillæg, arbejdstid, uddannelse og fravær grundet familiemæssige årsager (fx
barselsorlov og omsorgsdage). I princippet er alle forhold til forhandling,
men den endelige overenskomst kan dog ikke bryde med de love for
arbejdsmarkedet, der er vedtaget i Folketinget. Således kan en overenskomst fx
ikke have forskellige takster for mænd og kvinder eller bryde med
ferieloven, der dikterer, at alle lønmodtagere har krav på minimum 5 ugers ferie
om året.
En overenskomsts godkendelse foregår forskelligt fra fagforbund til
fagforbund. Nogle fagforbund sender altid et overenskomstresultat til
urafstemning blandt medlemmerne, mens andre fagforbund har en kongres
med delegerede, og først i tilfælde af at denne stemmer nej til
overenskomsten eller kræver den sendt til urafstemning, igangsættes en urafstemning
blandt medlemmerne.
I Danmark fastlægges løn- og arbejdsvilkår på arbejdsmarkedet således
ved forhandlinger mellem repræsentanter for arbejdsgiverne og
lønmodtagerne, og politisk indblanding er uønsket. Staten kan dog gribe ind, hvis
forhandlinger går i stå eller varer for længe – dette er sket over 55 gange
13siden 1933, hvilket – i hvert fald i nogen grad – afiver myten om et politisk
14uafængigt arbejdsmarked.
Den danske fagbevægelse består altså af en række forskellige
fagforbund organiseret under tre hovedorganisationer. Uddannelsesmæssigt og
lønindkomstmæssigt er der dog stor forskel både imellem
hovedorganisationer og imellem hver enkelt hovedorganisations egne fagforbund. Dette
medfører bl.a., at fagforbundene i den samlede fagbevægelse ikke altid har
sammenfaldende interesser og ofte må igennem lange interne
forhandlinger omkring prioriteringer, før de kan stå samlet udadtil i en
hovedorganisation eller i et forhandlingsfællesskab, fx i forbindelse med en
overenskomstforhandling. Ligeledes repræsenterer fere af fagforbundene ofte fere
forskellige faggrupper, og det betyder, at der også kan være modstridende
18 Del 1. Baggrund
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 18 17/05/18 11:10forhandlet samtidig. Det var dog stadig det private arbejdsmarked, der var interesser internt i hvert fagforbund. De modstridende interesser resulterer
12toneangivende. nogle gange i, at faggrupper søger alliancer på tværs af enten eget fagfor-
Ideen med forhandlingsfællesskaberne hos både arbejdsgiver og bund og/eller hovedorganisation og/eller forhandlingsfællesskab.
arbejdstager er dels at stå stærkere, men også at koordinere overenskom- Kort sagt er den danske fagbevægelse langt fra at være en samlet gruppe,
sterne, så der er overensstemmelse mellem de forskellige fag, og så et fag- trods dens forsøg på at agere og fremstå som sådan. Opsummeret deler
fagområde ikke pludselig ligger skævt i forhold til andre områder på løn eller bevægelsen sig ofte i følgende gruppepar:
andre forhold.
Under en overenskomstforhandling forhandles der fx løn, pension, — Kvinder versus mænd
tillæg, arbejdstid, uddannelse og fravær grundet familiemæssige årsager (fx — Ofentligt ansatte versus privat ansatte
barselsorlov og omsorgsdage). I princippet er alle forhold til forhandling, — Højtuddannede versus lavtuddannede/ufaglærte
men den endelige overenskomst kan dog ikke bryde med de love for
arbejdsmarkedet, der er vedtaget i Folketinget. Således kan en overenskomst fx Hvilke modsætningsforhold der gør sig gældende, er konstant skiftende. To
ikke have forskellige takster for mænd og kvinder eller bryde med ferielo- fagforbund, der i en overenskomstsituation har en fælles interesse i at
lukven, der dikterer, at alle lønmodtagere har krav på minimum 5 ugers ferie ke et løngab mellem mænd og kvinder, kan alligevel være ude af stand til at
om året. formulere fælles mål, pga. forskelle i fx uddannelsesniveau hos deres med-
En overenskomsts godkendelse foregår forskelligt fra fagforbund til lemmer. Dette kan fx føre til en konfikt vedrørende prioritering af fx tillæg
fagforbund. Nogle fagforbund sender altid et overenskomstresultat til uraf- for uddannelse eller særlige kvalifkationer.
stemning blandt medlemmerne, mens andre fagforbund har en kongres Ved siden af eventuelle interne spændinger opstået pga. grupperinger
med delegerede, og først i tilfælde af at denne stemmer nej til overenskom- inden for fagbevægelsen kan der også opstå uenigheder i fagbevægelsen,
sten eller kræver den sendt til urafstemning, igangsættes en urafstemning når dele af fagbevægelsen danner alliance med organisationer uden for det
blandt medlemmerne. faglige fællesskab for at presse den resterende fagbevægelse. Et historisk
I Danmark fastlægges løn- og arbejdsvilkår på arbejdsmarkedet således eksempel på dette er fagforeningen Kvindeligt Arbejderforbund i Danmarks
15ved forhandlinger mellem repræsentanter for arbejdsgiverne og lønmod- (KAD) alliance med rødstrømperne i 1970’erne vedrørende ligeløn.
tagerne, og politisk indblanding er uønsket. Staten kan dog gribe ind, hvis
forhandlinger går i stå eller varer for længe – dette er sket over 55 gange
13siden 1933, hvilket – i hvert fald i nogen grad – afiver myten om et politisk
14uafængigt arbejdsmarked.
Den danske fagbevægelse består altså af en række forskellige
fagforbund organiseret under tre hovedorganisationer. Uddannelsesmæssigt og
lønindkomstmæssigt er der dog stor forskel både imellem
hovedorganisationer og imellem hver enkelt hovedorganisations egne fagforbund. Dette
medfører bl.a., at fagforbundene i den samlede fagbevægelse ikke altid har
sammenfaldende interesser og ofte må igennem lange interne
forhandlinger omkring prioriteringer, før de kan stå samlet udadtil i en
hovedorganisation eller i et forhandlingsfællesskab, fx i forbindelse med en
overenskomstforhandling. Ligeledes repræsenterer fere af fagforbundene ofte fere
forskellige faggrupper, og det betyder, at der også kan være modstridende
18 Del 1. Baggrund 19 Kapitel 2. Den særligt danske model
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 18 17/05/18 11:10 108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 19 17/05/18 11:10Begreberne ligestilling og feminisme
Ordet ligestilling er etymologisk tæt knyttet til begrebet lighed,
og få sprog ud over de nordiske opererer med en lignende todelt
terminologi. I Skandinavien har ordet lighed dog primært været
brugt i tilknytning til klasseforhold, mens ordet ligestilling kom
ind i 1960’erne som en betegnelse for magtrelationerne mellem
16kønnene. Det er i de skandinaviske lande muligt at fnde
betegnelsen anvendt før 1960’erne, men her har begreberne
kvindesag eller kvindespørgsmål været mere normale, når man
skulle tale om manglende lighed mellem kønnene og/eller forsøg på
17at udbedre denne. Sprogligt implicerer ordet ligestilling to parter,
mens ordet kvindesag umiddelbart kun handler om kvindens stilling.
Hvor ligestilling indtil slutningen af 1980’erne næsten udelukkende
blev brugt om kvinders position, udvides begrebet herefter til
også at inkludere mænds ligestillingsproblemer, såvel som etniske
minoriteters inklusion i samfundet set i forhold til den etniske
18majoritet.
I bogen bruges ordet ligestilling kun i betydningen kønsmæssig
ligestilling, medmindre andet er angivet. Bogens fokus på de
kvindedominerede fagforbund betyder, at ligestilling som begreb
umiddelbart relaterer sig mest til kvinders forhold. I analyserne
forholder jeg mig dog også til, om de kvindedominerede fagforbund
tænkte deres ligestillingsindsats som noget, der også havde
betydning for mænds forhold, og om de følte sig forpligtede til også
at tage et ansvar for mænds ligestilling.
En ting er dog, hvad ordet ligestilling betyder; en helt anden og
meget større diskussion er, hvordan man opnår den, og hvornår
man kan sige at have fuld ligestilling mellem kønnene. Her har
diskussionen typisk stået imellem to yderpunkter. Det ene yderpunkt
er, at kønnene er grundlæggende ens, og det andet, at kønnene er
grundlæggende forskellige. Hvis ens standpunkt er, at kggende ens, er målet med ligestilling, at kvinder og mænd
opnår identiske roller, og at arbejdsdelingen mellem kønnene
forsvinder. Hvis ens standpunkt er, at der er grundlæggende
20 Del 1. Baggrund
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 20 17/05/18 11:10Begreberne ligestilling og feminisme kønsforskelle, er ligestillingsmålet, at man lader kvinder og mænd
have forskellige roller, men at disse tilskrives samme værdi. Altså
19Ordet ligestilling er etymologisk tæt knyttet til begrebet lighed, lige, men forskellige.
og få sprog ud over de nordiske opererer med en lignende todelt
terminologi. I Skandinavien har ordet lighed dog primært været Et vigtigt spørgsmål er derfor, hvad de kvindedominerede
brugt i tilknytning til klasseforhold, mens ordet ligestilling kom fagforbund og deres medlemmer mener, når de taler om ligestilling.
ind i 1960’erne som en betegnelse for magtrelationerne mellem Ligestilling bliver derfor en undersøgelseskategori i bogen og ikke et
16kønnene. Det er i de skandinaviske lande muligt at fnde fast begreb.
betegnelsen anvendt før 1960’erne, men her har begreberne
kvindesag eller kvindespørgsmål været mere normale, når man Hvis man slår feminisme op i Den Danske Ordbog, står der: ”Ideologi
skulle tale om manglende lighed mellem kønnene og/eller forsøg på som fremhæver kvinders samfundsmæssige og individuelle
17at udbedre denne. Sprogligt implicerer ordet ligestilling to parter, betydning, og som kæmper for kvinders rettigheder og kønnenes
20mens ordet kvindesag umiddelbart kun handler om kvindens stilling. ligestilling.” Feminisme er hermed en ganske bred ideologi, der
Hvor ligestilling indtil slutningen af 1980’erne næsten udelukkende rummer mulighed for både at opfatte kønnene som grundlæggende
blev brugt om kvinders position, udvides begrebet herefter til ens og forskellige – såvel som for at sætte sig meget forskellige
også at inkludere mænds ligestillingsproblemer, såvel som etniske ligestillingspolitiske mål. Feminisme-begrebets bredde bevirker, at
minoriteters inklusion i samfundet set i forhold til den etniske der fndes et utal af forskellige feministiske underideologier, der
18majoritet. specifcerer, hvad en enkelt gruppe mere konkret forstår ved at
21kalde sig feminister.
I bogen bruges ordet ligestilling kun i betydningen kønsmæssig
ligestilling, medmindre andet er angivet. Bogens fokus på de Én ting er dog, hvad der står om feminisme i ordbogen, og hvordan
kvindedominerede fagforbund betyder, at ligestilling som begreb forskellige feminister selv defnerer ordet. En anden ting er, hvordan
umiddelbart relaterer sig mest til kvinders forhold. I analyserne ordet opfattes i daglig tale. I Danmark har det at erklære sig for
forholder jeg mig dog også til, om de kvindedominerede fagforbund feminist, i modsætning til i resten af Norden, haft en noget radikal
tænkte deres ligestillingsindsats som noget, der også havde klang – hvor mange forbinder feminisme med undertrykkelse
betydning for mænds forhold, og om de følte sig forpligtede til også af mænd og/eller som et begreb uløseligt knyttet sammen med
22at tage et ansvar for mænds ligestilling. Rødstrømpebevægelsen.
En ting er dog, hvad ordet ligestilling betyder; en helt anden og Når jeg i bogen omtaler en aktør som feministisk, er det
meget større diskussion er, hvordan man opnår den, og hvornår ordbogsdefnitionen, der gælder. Så når der skrives om en
man kan sige at have fuld ligestilling mellem kønnene. Her har feministisk aktør, menes der således en aktør, der sætter hele sin
diskussionen typisk stået imellem to yderpunkter. Det ene yderpunkt samfundsanalyse ind i en kønspolitisk kontekst. Dette adskiller
er, at kønnene er grundlæggende ens, og det andet, at kønnene er sig fra blot at have en ligestillingspolitik ved, at den feministiske
grundlæggende forskellige. Hvis ens standpunkt er, at kønnene er aktørs analyser af kønnede magtstrukturer konsekvent tænkes ind
grundlæggende ens, er målet med ligestilling, at kvinder og mænd i alle relevante politikområder, og at det at opnå ligestilling mellem
opnår identiske roller, og at arbejdsdelingen mellem kønnene kønnene er en topprioritet for aktøren.
forsvinder. Hvis ens standpunkt er, at der er grundlæggende
20 Del 1. Baggrund 21 Kapitel 2. Den særligt danske model
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 20 17/05/18 11:10 108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 21 17/05/18 11:10Kapitel 3
De kvindedominerede
fagforbund
Det danske arbejdsmarked var og er som sagt meget kønsopdelt, og i
perioden 1985-2010 havde omkring 2/3 af alle erhvervsaktive kvinder
beskæfti23gelse i et fag, hvor kvindeandelen lå over 75 %. I bogen fokuseres der
særligt på følgende kvindedominerede fagforbund: Børne- og
Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Dansk Sygeplejeråd (DSR), Fag og Arbejde
(FOA), Husligt Arbejderforbund (HAF), Handel og Kontor (HK), Kvindeligt
Arbejderforbund i Danmark (KAD) og Fagligt Fællesforbund (3F).
Det første udvælgelseskriterie for fagforbund har været, at de udvalgte
fagforbund skal afspejle den diversitet, der er mellem kvindefagene både
med hensyn til uddannelseslængde, indkomst, hovedorganisation,
tilhørsforhold til det private eller ofentlige arbejdsmarked samt til de forskellige
fagområder. Disse forskelle har betydning for, hvordan det enkelte
fagforbund agerer, såvel som hvorfor de kvindedominerede fagforbund ikke altid
kan eller vil agere samlet. De kvindedominerede fagforbund kan overordnet
set opdeles i tre grupper:
— LO-fagforeningerne
— De sundhedsfaglige fagforeninger under FTF
— De pædagogisker
Det andet kriterie for udvælgelse er størrelse. Størrelsesmæssigt svinger de
kvindedominerede fagforbund fra meget små specialiserede forbund som fx
24Danske Fodterapeuter, der har under 2000 medlemmer, til HK, der med
25sine ca. 300.000 medlemmer er det næststørste forbund i Danmark. Jeg
har inden for hver af de tre grupper udvalgt de største fagforeninger, da de
22 Del 1. Baggrund
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 22 17/05/18 11:10helt små fagforbund sjældent formår at markere sig selvstændigt i
ligestillingsdebatten.
Kapitel 3
Min endelige udvælgelse ser derfor således ud:
— LO-fagforbund: Fag og Arbejde (FOA), Husligt Arbejderforbund (HAF), De kvindedominerede Handel og Kontor (HK) Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (KAD) og
Fagligt Fællesforbund (3F)fagforbund — De sundhedsfaglige fagforbund under FTF: Dansk Sygeplejeråd (DSR)
— De pædagogiske fagforbund: Børne- og Ungdomspædagogernes
Landsforbund (BUPL)
Det danske arbejdsmarked var og er som sagt meget kønsopdelt, og i
perioden 1985-2010 havde omkring 2/3 af alle erhvervsaktive kvinder
beskæfti23gelse i et fag, hvor kvindeandelen lå over 75 %. I bogen fokuseres der sær- LO-fagforbundene
ligt på følgende kvindedominerede fagforbund: Børne- og Ungdomspæda- De kvindedominerede fagforbund under LO er målt på medlemmer den
gogernes Landsforbund (BUPL), Dansk Sygeplejeråd (DSR), Fag og Arbejde største af grupperne. Samtidig har de også en relativt bred medlemsprofl,
(FOA), Husligt Arbejderforbund (HAF), Handel og Kontor (HK), Kvindeligt både internt i hvert enkelt fagforbund og på tværs af fagforbund. Dette er
Arbejderforbund i Danmark (KAD) og Fagligt Fællesforbund (3F). den ene årsag til, at jeg har valgt fere fagforbund inden for denne gruppe.
Det første udvælgelseskriterie for fagforbund har været, at de udvalgte Den anden er, at de udvalgte fagforbund er så store og så synlige i
fagbevæfagforbund skal afspejle den diversitet, der er mellem kvindefagene både gelsen og i medierne, at det ikke giver mening at udelukke nogen af dem.
med hensyn til uddannelseslængde, indkomst, hovedorganisation, tilhørs- Overordnet set er de kvindedominerede fagforbund i LO kendetegnet
forhold til det private eller ofentlige arbejdsmarked samt til de forskellige ved primært at organisere ufaglærte eller folk med kort uddannelse, der
fagområder. Disse forskelle har betydning for, hvordan det enkelte fagfor- gennemsnitligt hører til lavindkomstgrupperne. I fagforbundene fnder vi
bund agerer, såvel som hvorfor de kvindedominerede fagforbund ikke altid dog også faglærte og enkelte HK-grupper med kort videregående
uddankan eller vil agere samlet. De kvindedominerede fagforbund kan overordnet nelse. De kvindedominerede LO-fagforbund har både medlemmer på det
set opdeles i tre grupper: private og det ofentlige arbejdsmarked (om end fest ansat i det ofentlige).
Blandt de kvindedominerede fagforbund under LO fokuserer jeg som sagt
— LO-fagforeningerne særligt på HAF, FOA, KAD, 3F og HK, da de udgør et repræsentativt udvalg
— De sundhedsfaglige fagforeninger under FTF med hensyn til at repræsentere den diversitet, der er i LO-fagforbund.
— De pædagogiske fagforeninger I de kvindedominerede fagforbund under LO var det (ligesom i alle
andre fagforbund under LO) velanset at kritisere og bekæmpe den
borgerDet andet kriterie for udvælgelse er størrelse. Størrelsesmæssigt svinger de lige regering i 1980’erne og første halvdel af 1990’erne, da man betragtede
kvindedominerede fagforbund fra meget små specialiserede forbund som fx sig som naturligt allierede med venstreføjen, herunder særligt
Socialdemo24Danske Fodterapeuter, der har under 2000 medlemmer, til HK, der med kratiet. I anden halvdel af 1990’erne og 2000’erne sker der dog en gradvis
25sine ca. 300.000 medlemmer er det næststørste forbund i Danmark. Jeg opløsning af båndene mellem LO-fagbevægelsen og Socialdemokratiet. De
har inden for hver af de tre grupper udvalgt de største fagforeninger, da de kvindedominerede fagforbund følger alle resten af LO i den gradvise
løsrivelse fra Socialdemokratiet og dets politik og tillægger sig generelt en mere
22 Del 1. Baggrund 23 Kapitel 3. De kvindedominerede fagforbund
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 22 17/05/18 11:10 108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 23 17/05/18 11:10pragmatisk linje i forhold til at opnå resultater. Alt i alt forbliver den
overordnede politik i alle de kvindedominerede fagforbund under LO dog kritisk
over for de borgerlige partier, og særligt over for ændringer og
nedskærin26ger i velfærdsstaten. De kvindedominerede LO-fagforbund har perioden
igennem også agiteret for at få fere kvinder valgt ind i Folketinget og i
byrå27 28dene, og for at LO i højere grad skulle prioritere ligestillingsområdet.
De sundhedsfaglige fagforbund under FTFe, kvindedominerede organisationer under FTF er en
meget ensartet gruppe, der stort set kun har medlemmer ansat i det
ofentlige, og hvis medlemmer alle har en mellemlang videregående uddannelse. De
sundhedsfaglige fagforbund er med undtagelse af Dansk Sygeplejeråd (DSR)
relativt små i størrelse, og det har derfor ofte været DSR, der har været
toneangivende i gruppen. Det er derfor også DSR, som jeg primært fokuserer på
fra denne gruppe.
I de kvindedominerede sundhedsfaglige fagforbund under FTF bliver
det i 1980’erne og starten af 1990’erne konstant understreget i
medlemsbladene, hvor vigtigt det er ikke at overskride den partipolitiske neutralitet
29og være loyal over for forhandlingsfællesskabet. Dette ses også afspejlet
i, hvordan fere af de opstillede ved valget til amtskredsbestyrelsen i DSR i
1986 skriver, at de regner den politiske neutralitet for en af DSR’s
kernevær30dier. En holdning, der sandsynligvis har påvirket, hvor meget, om
overhovedet, medlemmer og lokale tillidsvalgte fra de sundhedsfaglige fagforbund
under FTF har turdet og villet blande sig i samfundsdebatten uden at have
hovedbestyrelsens opbakning. Toppen af disse fagforbund synes ligeledes at
have holdt sig fra at udtale sig politisk i medierne. Den stramme linje synes
dog også at have forårsaget et modtryk, især lokaliseret omkring København
og Aarhus og blandt de unge sygeplejersker, der fere gange protesterede
31og strejkede i protest mod besparelser i det ofentlige. Den politiserede
opposition i DSR er desuden kendetegnet ved at have større krav og
forventninger til overenskomstforhandlinger end resten af organisationen. Dette
er bl.a. afspejlet i, at Hovedstadens og Aarhus’ Amtskredse i modsætning
32til resten af DSR stemte imod overenskomstforliget i 1987. Politisering
og venstredrejning syntes altså, i hvert fald i DSR’s tilfælde, at være
sammenfaldende med højere ambitioner vedrørende egne forhold. Op gennem
24 Del 1. Baggrund
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 24 17/05/18 11:10pragmatisk linje i forhold til at opnå resultater. Alt i alt forbliver den over- 1990’erne synes den venstredrejede linje at have vundet mere og mere gehør
ordnede politik i alle de kvindedominerede fagforbund under LO dog kritisk i organisationen, hvor de store byers amtskredses linje synes at have haft en
over for de borgerlige partier, og særligt over for ændringer og nedskærin- afsmittende efekt på særligt de yngre medlemmer.
26ger i velfærdsstaten. De kvindedominerede LO-fagforbund har perioden De sundhedsfaglige fagforbund er op gennem 1990’erne generelt
bleigennem også agiteret for at få fere kvinder valgt ind i Folketinget og i byrå- vet mere villige til at markere sig partipolitisk, og de har ligeledes hverken
27 28dene, og for at LO i højere grad skulle prioritere ligestillingsområdet. internt eller i forhold til deres hovedorganisation følt det samme behov for
at holde sig politisk neutrale. Således fylder diskussionerne om
partitilknytning og behovet for politisk neutralitet mindre og mindre i
medlemsbladet, jo længere op i 1990’erne vi kommer. I de sene 1990’ere og op gennem
De sundhedsfaglige fagforbund under FTF 2000’erne har DSR, de sygeplejestuderende og fere menige sygeplejersker
De sundhedsfaglige, kvindedominerede organisationer under FTF er en markeret sig stærkt i velfærdsdebatten, særligt som en stemme imod
pri33meget ensartet gruppe, der stort set kun har medlemmer ansat i det ofentli- vatisering, udlicitering og nedskæringer. DSR er ligeledes begyndt at
ge, og hvis medlemmer alle har en mellemlang videregående uddannelse. De opfordre til, at medlemmerne ved landspolitiske, regionale og kommunale
sundhedsfaglige fagforbund er med undtagelse af Dansk Sygeplejeråd (DSR) valg om muligt skal stemme på en opstillet sygeplejerske, og bringer por-
34relativt små i størrelse, og det har derfor ofte været DSR, der har været tone- trætter af kandidaterne i medlemsbladet. Samtidig er der en øget tendens
angivende i gruppen. Det er derfor også DSR, som jeg primært fokuserer på til, at DSR har kritiseret navngivne partier og regeringer – særligt fra
cenfra denne gruppe. trum-højre.
I de kvindedominerede sundhedsfaglige fagforbund under FTF bliver
det i 1980’erne og starten af 1990’erne konstant understreget i
medlemsbladene, hvor vigtigt det er ikke at overskride den partipolitiske neutralitet
29og være loyal over for forhandlingsfællesskabet. Dette ses også afspejlet De pædagogiske fagforbund
i, hvordan fere af de opstillede ved valget til amtskredsbestyrelsen i DSR i ogiske fagforeninger organiserer stort set kun medlemmer ansat
1986 skriver, at de regner den politiske neutralitet for en af DSR’s kernevær- i ofentligt regi, men her hører lighedstrækkene mellem dem også op – i og
30dier. En holdning, der sandsynligvis har påvirket, hvor meget, om overho- med at Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL),
Landsvedet, medlemmer og lokale tillidsvalgte fra de sundhedsfaglige fagforbund foreningen Danske Klubfolk (LDK) og Socialpædagogernes Landsforbund
under FTF har turdet og villet blande sig i samfundsdebatten uden at have (SL) primært organiserer medlemmer, der har en mellemlang videregående
hovedbestyrelsens opbakning. Toppen af disse fagforbund synes ligeledes at uddannelse, mens Pædagogmedhjælpernes Forbund (PMF) organiserer
have holdt sig fra at udtale sig politisk i medierne. Den stramme linje synes folk med kort eller ingen uddannelse. Ligeledes er de pædagogiske
fagfordog også at have forårsaget et modtryk, især lokaliseret omkring København bund organiseret både under FTF og LO. Når jeg alligevel behandler dem
og Aarhus og blandt de unge sygeplejersker, der fere gange protesterede samlet her, er det, fordi man på det pædagogiske område har haft samme
31og strejkede i protest mod besparelser i det ofentlige. Den politiserede politiske og aktivistiske profl og identitet, og fordi fagforbundene generelt
opposition i DSR er desuden kendetegnet ved at have større krav og forvent- har prøvet (dog ofte forgæves) at holde sammen på området. I bogen her
ninger til overenskomstforhandlinger end resten af organisationen. Dette fokuseres der primært på BUPL som repræsentant for denne gruppe. Dels
er bl.a. afspejlet i, at Hovedstadens og Aarhus’ Amtskredse i modsætning fordi BUPL er den største fagforening inden for det pædagogiske område, og
32til resten af DSR stemte imod overenskomstforliget i 1987. Politisering dels fordi den del af den pædagogiske sektor, der ikke organiserer folk med
og venstredrejning syntes altså, i hvert fald i DSR’s tilfælde, at være sam- mellemlang videregående uddannelse, til dels allerede er repræsenteret
menfaldende med højere ambitioner vedrørende egne forhold. Op gennem gennem FOA (som PMF også fusionerede med i 2004).
24 Del 1. Baggrund 25 Kapitel 3. De kvindedominerede fagforbund
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 24 17/05/18 11:10 108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 25 17/05/18 11:10 De pædagogiske fagforeninger var og er altså delt mellem de to
hovedorganisationer FTF (BUPL og LDK) og LO (PMF og fra 1987 SL). Men i
modsætning til hvad der ellers er sædvane, medførte medlemskabet hos
FTF for LDK og BUPL ingen ambitioner om at holde sig ude af partipolitik,
snarere tværtimod. I 1980’erne var stort set alle topposter i fagforeningerne
besat af folk fra Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), og mange fagligt
aktive og tillidsmænd havde medlemskab hos DKP, Socialistisk Folkeparti
(SF) eller Socialdemokratiet. De tætte bånd til venstreføjen skabte ganske
aktivistisk orienterede lokale fagforeninger, hvilket bl.a. er afspejlet i
pædagogernes aktive deltagelse i påskestrejkerne og de mange lokale strejker op
35gennem 1980’erne og 1990’erne. DKP’s dominans i BUPL’s ledelse betød,
at fagforbundet faktisk til tider var mere radikalt end de socialdemokratisk
sindede LO-fagforbund. Selvom der til tider optræder læserbreve fra
medlemmer, som kritiserer den aktivistiske og meget venstreorienterede linje,
tyder den megen medlemsaktivitet omkring strejker, såvel som det faktum,
at 77 % af medlemmerne hos SL og BUPL stemte til venstre for
Socialdemo36kratiet, på, at de pædagogiske fagforbund rent faktisk havde støtte til
denne linje fra medlemmerne.
De tætte bånd til venstreføjen, herunder særligt DKP, skabte i
1980’erne ikke noget synderligt frugtbart samarbejde mellem fagforbund
og parti. I BUPL havde man svært ved at samle sig om fagforbundets ledelse
og dennes linje, da de aktive fagforeningsmedlemmer var opdelt i stridende
fraktioner baseret på tilhørsforhold til enten Socialdemokratiet, SF eller
DKP. Sovjetunionens fald i 1991 førte i 1992 til, at BUPL’s kongres valgte at
bryde båndene til DKP og kommunismen som sådan. BUPL meldte sig ud af
en del gamle, primært kommunistiske organisationer, bl.a. Sovjetisk
Ven37skabsforening. Et skifte, som gjorde BUPL noget mindre marginaliseret i
den øvrige fagbevægelse.
BUPL og de andre pædagogiske fagforbund har trods deres lidt
anderledes profl altid været loyale over for både deres hovedorganisation og
forhandlingsfællesskaber i forbindelse med overenskomster og andre store
forhandlinger. Ingen af de pædagogiske fagforbund har således stemt nej til
en overenskomstaftale før i 2008. De pædagogiske fagforbund har dog
(særligt på lokalt plan og på basisniveau) set det som en æressag løbende at
blande sig i velfærdspolitikken – ofte gennem overenskomststridige strejker og
38demonstrationer. Ligeledes har både lokale afdelinger og medlemmer ofte
kritiseret deres ledelse, når de følte, at denne ikke engagerede sig nok i
sam26 Del 1. Baggrund
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 26 17/05/18 11:1039 De pædagogiske fagforeninger var og er altså delt mellem de to hoved- fundsdebatten, og det på trods af, at BUPL ofte har været en stærk kritiker
40organisationer FTF (BUPL og LDK) og LO (PMF og fra 1987 SL). Men i af magthaverne – særligt VK-regeringen efter denne kom til magten i 2001.
modsætning til hvad der ellers er sædvane, medførte medlemskabet hos Den aktivistiske tradition i de pædagogiske fagforbund er indtil 2007 ikke
FTF for LDK og BUPL ingen ambitioner om at holde sig ude af partipolitik, blevet knyttet sammen med en ligestillingspolitisk analyse.
snarere tværtimod. I 1980’erne var stort set alle topposter i fagforeningerne
besat af folk fra Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), og mange fagligt
aktive og tillidsmænd havde medlemskab hos DKP, Socialistisk Folkeparti
(SF) eller Socialdemokratiet. De tætte bånd til venstreføjen skabte ganske
aktivistisk orienterede lokale fagforeninger, hvilket bl.a. er afspejlet i
pædagogernes aktive deltagelse i påskestrejkerne og de mange lokale strejker op
35gennem 1980’erne og 1990’erne. DKP’s dominans i BUPL’s ledelse betød,
at fagforbundet faktisk til tider var mere radikalt end de socialdemokratisk
sindede LO-fagforbund. Selvom der til tider optræder læserbreve fra
medlemmer, som kritiserer den aktivistiske og meget venstreorienterede linje,
tyder den megen medlemsaktivitet omkring strejker, såvel som det faktum,
at 77 % af medlemmerne hos SL og BUPL stemte til venstre for
Socialdemo36kratiet, på, at de pædagogiske fagforbund rent faktisk havde støtte til
denne linje fra medlemmerne.
De tætte bånd til venstreføjen, herunder særligt DKP, skabte i
1980’erne ikke noget synderligt frugtbart samarbejde mellem fagforbund
og parti. I BUPL havde man svært ved at samle sig om fagforbundets ledelse
og dennes linje, da de aktive fagforeningsmedlemmer var opdelt i stridende
fraktioner baseret på tilhørsforhold til enten Socialdemokratiet, SF eller
DKP. Sovjetunionens fald i 1991 førte i 1992 til, at BUPL’s kongres valgte at
bryde båndene til DKP og kommunismen som sådan. BUPL meldte sig ud af
en del gamle, primært kommunistiske organisationer, bl.a. Sovjetisk
Ven37skabsforening. Et skifte, som gjorde BUPL noget mindre marginaliseret i
den øvrige fagbevægelse.
BUPL og de andre pædagogiske fagforbund har trods deres lidt
anderledes profl altid været loyale over for både deres hovedorganisation og
forhandlingsfællesskaber i forbindelse med overenskomster og andre store
forhandlinger. Ingen af de pædagogiske fagforbund har således stemt nej til
en overenskomstaftale før i 2008. De pædagogiske fagforbund har dog
(særligt på lokalt plan og på basisniveau) set det som en æressag løbende at
blande sig i velfærdspolitikken – ofte gennem overenskomststridige strejker og
38demonstrationer. Ligeledes har både lokale afdelinger og medlemmer ofte
kritiseret deres ledelse, når de følte, at denne ikke engagerede sig nok i
sam26 Del 1. Baggrund 27 Kapitel 3. De kvindedominerede fagforbund
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 26 17/05/18 11:10 108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 27 17/05/18 11:10Kapitel 4
Fortidens kønsroller
er en del af nutidens
arbejdsmarked
Når du tjekker din lønseddel, tænker du næppe over, at det sene 1800-tals
kønsroller har en indfydelse på beløbet. Ligeledes tænker de færreste over,
at vores nuværende ligestillingslovgivning er formet af mere end 50 års
forsøg på at fnde en balance mellem international lov, den danske
arbejdsmarkedsmodel og kernefamilieidealet, som det så ud i 1950. Ikke desto mindre
udøver fortidens syn på køn en stærk indfydelse på, hvordan både
politikerne, fagbevægelsen og alle vi andre tænker ligestilling, og på de strukturer,
som vi møder hver dag.
Er en rigtig arbejder en mand?
I anden halvdel af 1800-tallet og starten af 1900-tallet var det for mange
danskere logisk at lønne mænd og kvinder i samme stilling forskelligt. Den
gængse forestilling var, at en mand var bedre udrustet til at klare næsten
et hvilket som helst lønarbejde end en kvinde, mens kvinden derimod var
skabt til at passe hjemmet og varetage moderskabet. En arbejdsgiver, der
ansatte en kvinde, ansatte ud fra den tankegang en mindre produktiv og
mere skrøbelig arbejdskraft, og det skulle han naturligvis ikke betale det
samme for. For den danske arbejderbevægelse og Socialdemokratiet var en
rigtig arbejder også en mand, og en kvinde skulle helst være en
hjemmegående moder. Målet for den tidlige fagbevægelse var derfor, at enhver mand
skulle have så høj en løn, at han alene kunne forsørge sin familie, så kvinden
kunne hellige sig sin naturlige rolle som mor. Mange af de første fagforbund
28 Del 1. Baggrund
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 28 17/05/18 11:10optog derfor heller ikke kvindelige medlemmer, og de kvindelige arbejdere
og deres fagforbund blev ofte af den øvrige arbejderbevægelse beskyldt for
Kapitel 4 at være løntrykkere.
Flere skandinaviske kønsforskere har beskæftiget sig med ligestilling
og fagbevægelsen. I Sverige har historikerne Inger Humlesjö og Yvonne Fortidens kønsroller Hirdman begge beskrevet, hvordan den svenske fagbevægelse (og
samfundet som sådan) indtil 1960’erne i høj grad byggede på en kønsforståelse,
41er en del af nutidens hvor manden var det arbejdende og forsørgende køn. Den norske
historiker Gro Hagemann har påpeget, hvordan det samme i store træk også var
arbejdsmarked gældende for den norske fagbevægelse:
” Bevegelsen har vært basert på forestillinger om en grunnleggende
kjønnsstruktur og på et forsørgerstandpunkt som har fått menn
Når du tjekker din lønseddel, tænker du næppe over, at det sene 1800-tals til å framstå som ’selve arbeiderklassen’ og kvinner som
arbeider42kønsroller har en indfydelse på beløbet. Ligeledes tænker de færreste over, klassens andre kjønn”.
at vores nuværende ligestillingslovgivning er formet af mere end 50 års
forsøg på at fnde en balance mellem international lov, den danske arbejdsmar- Yvonne Hirdman har pointeret, hvordan denne kønsstruktur kan betragtes
kedsmodel og kernefamilieidealet, som det så ud i 1950. Ikke desto mindre som en del af en større samfundsstruktur, hvor fagbevægelsens idé om
manudøver fortidens syn på køn en stærk indfydelse på, hvordan både politiker- dens rolle både understøttede og indrettede sig efter den såkaldte
husmorne, fagbevægelsen og alle vi andre tænker ligestilling, og på de strukturer, kontrakt – hvor manden var forsørger og kvinden ansvarlig for hjemmet.
som vi møder hver dag. Samme grundlæggende kønsstruktur kan i samme periode også betragtes
43som værende gældende i det danske samfund. Med fagbevægelsens store
rolle i hele Skandinavien og dens stærke indfydelse på den politiske
udvikling gennem Socialdemokratiet/Arbeiderpartiet har fagbevægelsen været
Er en rigtig arbejder en mand? en vigtig skaber af og medvirkende årsag til opretholdelsen af dette system.
I anden halvdel af 1800-tallet og starten af 1900-tallet var det for mange I dette kønssystem har mange kvinder ikke desto mindre ofte også arbejdet
danskere logisk at lønne mænd og kvinder i samme stilling forskelligt. Den uden for hjemmet, men arbejdet har så ofte været adskilt fra mændenes og
gængse forestilling var, at en mand var bedre udrustet til at klare næsten samtidig tilskrevet en ringere værdi. Arbejdsmarkedet var med andre ord
et hvilket som helst lønarbejde end en kvinde, mens kvinden derimod var indrettet efter tanken om to komplementære køn, hvor kvinden
grundlægskabt til at passe hjemmet og varetage moderskabet. En arbejdsgiver, der gende var en anden type arbejdskraft end manden og altså også en ringere
44ansatte en kvinde, ansatte ud fra den tankegang en mindre produktiv og arbejdskraft.
mere skrøbelig arbejdskraft, og det skulle han naturligvis ikke betale det Forestillingen og ønsket om manden som (ene)forsørger var således
samme for. For den danske arbejderbevægelse og Socialdemokratiet var en med til at gøre mænds løn højere end kvinders. Både arbejdsgivere og de
rigtig arbejder også en mand, og en kvinde skulle helst være en hjemmegå- mandlige lønmodtagere argumenterede nemlig for, at mænd pga. deres
ende moder. Målet for den tidlige fagbevægelse var derfor, at enhver mand forsørgerforpligtelse over for familien havde et større behov for lønnen end
skulle have så høj en løn, at han alene kunne forsørge sin familie, så kvinden kvinder. Denne opfattelse af manden som forsørger var så stærk, at den fere
kunne hellige sig sin naturlige rolle som mor. Mange af de første fagforbund
28 Del 1. Baggrund 29 Kapitel 4. Fortidens kønsroller er en del af nutidens arbejdsmarked
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 28 17/05/18 11:10 108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 29 17/05/18 11:10
steder blev indskrevet i dansk lovgivning. Fx blev de kommunalt og statsligt
ansatte lærerinders slutløn i 1867 ved lov fastlagt til 2/3 af lærernes.
Ideen om kvinder som mindreværdige arbejdere mødte dog en vis
modstand, efterhånden som kvinderne i starten af det 20. århundrede i
højere grad blev inkluderet som medborgere. I 1919, 4 år efter de danske
kvinder havde opnået stemmeret, vedtog Folketinget således, presset af bl.a.
lærerinderne, at statsansatte med samme stilling skulle have samme løn
uanset køn. Forestillingen om mandens større behov for lønnen var dog et
princip, der fortsatte, for samtidig med at man principielt indførte ligeløn
mellem ofentligt ansatte, indførte man nemlig også et forsørgertillæg, der
blev tildelt enhver statsansat gift mand. Ikke desto mindre var 1919 første
gang, den danske stat anerkendte, at en kvinde med samme
stillingsbetegnelse principielt udfører et lige så værdifuldt stykke arbejde som sin
mandlige kollega. I praksis forblev mænds og kvinders afønning i staten
dog ulige, da mænd og kvinder med samme arbejdsopgaver ofte blev tildelt
forskellige stillingsbetegnelser.
Yvonne Hirdman har beskrevet, hvordan dette kønskomplementære
system skiftede både i fagbevægelsen og resten af samfundet i 1960’erne og
1970’erne, fra husmorkontrakten til en ligestillingskontrakt, hvor idealet
45bliver to udearbejdende parter med lige ansvar for husarbejdet. Således
fernede den danske stat også i 1959 forsørgertillægget til de ofentligt
ansatte.
Ideen om dette hurtige skift i struktur og grundlæggende kønsidealer
er blevet kritiseret, bl.a. af historikerne Gro Hagemann og Klas Åmark. De
fnder, at strukturer i et samfund sjældent er nemt foranderlige, og at
forskellige opfattelser og idealer ofte eksisterer samtidig og konkurrerer mod
46hinanden. I dansk kontekst kan historikerne Anne Trine Larsen og Anne
Brædder begge beskrives som værende en del af samme tendens inden for
kønsforskningen. I deres respektive studier af arbejdende kvinder i
perioden 1950-1990 kommer de begge med eksempler på, hvordan idealet om
lighed mellem kønnene i høj grad har eksisteret samtidig med idealet om to
komplementære køn, og at arbejdende kvinder ofte har balanceret mellem
47disse to idealer. Denne bog, der i tid ligger efter både Larsens og Brædders
arbejder, skriver sig ind i samme tradition, idet den undersøger, om denne
diskursive kamp stadig er til stede, og om man stadig kan tale om en kamp
eller endda en form for forhandling mellem et komplementært kønssyn og
et ideal om lige roller.
30 Del 1. Baggrund
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 30 17/05/18 11:10steder blev indskrevet i dansk lovgivning. Fx blev de kommunalt og statsligt Uden for det historiske felt har lektor Lise Lotte Hansen i mange år
ansatte lærerinders slutløn i 1867 ved lov fastlagt til 2/3 af lærernes. beskæftiget sig med kvinders stilling inden for den danske fagbevægelse.
Ideen om kvinder som mindreværdige arbejdere mødte dog en vis Bl.a. i sin ph.d.-afandling om ligestillingspolitiske problemer og løsninger
modstand, efterhånden som kvinderne i starten af det 20. århundrede i i LO omkring år 2000. Her påviser Hansen, hvordan fagpolitisk praksis i LO
højere grad blev inkluderet som medborgere. I 1919, 4 år efter de danske i høj grad er maskulint kønnet, og hvordan interessemodsætninger (fx
melkvinder havde opnået stemmeret, vedtog Folketinget således, presset af bl.a. lem kvinder og mænd) internt i fagbevægelsen gennem diskursen om
arbejlærerinderne, at statsansatte med samme stilling skulle have samme løn dersolidaritet og lighed overordnet set er blevet og stadig bliver
usynlig48uanset køn. Forestillingen om mandens større behov for lønnen var dog et gjort. Dette har gjort det sværere for kvinder, som individer, at opnå magt,
princip, der fortsatte, for samtidig med at man principielt indførte ligeløn og endnu sværere at opnå ligestillingsmæssig forandring i fagbevægelsen.
mellem ofentligt ansatte, indførte man nemlig også et forsørgertillæg, der Dels fordi kvinderne har svært ved at honorere fagbevægelsens krav til
tilblev tildelt enhver statsansat gift mand. Ikke desto mindre var 1919 første lidsvalgte om tilstedeværelse og tidsforbrug, samtidig med at de klarer deres
gang, den danske stat anerkendte, at en kvinde med samme stillingsbe- familiemæssige forpligtelser (kun meget få fagpolitisk aktive kvinder har
tegnelse principielt udfører et lige så værdifuldt stykke arbejde som sin da også hjemmeboende børn), og dels fordi kvinderne støder mod negative
49mandlige kollega. I praksis forblev mænds og kvinders afønning i staten stereotyper af kvindelige ledere. Hvis man opsummerer Hansens
forskdog ulige, da mænd og kvinder med samme arbejdsopgaver ofte blev tildelt ning, kan det konkluderes, at den maskulint kønnede arbejder overordnet
forskellige stillingsbetegnelser. set stadig anses som det ideelle fagforeningsmedlem af den danske fagbevæ-
Yvonne Hirdman har beskrevet, hvordan dette kønskomplementære gelse, og i endnu højere grad som den ideelle fagforeningsleder. Der gælder
system skiftede både i fagbevægelsen og resten af samfundet i 1960’erne og således den samme opfattelse i fagbevægelsen, som Hageman beskriver
1970’erne, fra husmorkontrakten til en ligestillingskontrakt, hvor idealet som gældende for arbejdsmarkedet generelt. I forlængelse heraf beskriver
45bliver to udearbejdende parter med lige ansvar for husarbejdet. Således Hansen, hvordan kvinder i fagforeninger ofte betragtes som utilstrækkelige,
fernede den danske stat også i 1959 forsørgertillægget til de ofentligt da de på fere parametre ikke lever op til idealet. Således har meget
ligestilansatte. lingsarbejde internt i fagbevægelsen gået ud på at rette op på de mangler,
50 Ideen om dette hurtige skift i struktur og grundlæggende kønsidealer kvinder anses for at have – fx ved at tilføje dem viden og netværk.
er blevet kritiseret, bl.a. af historikerne Gro Hagemann og Klas Åmark. De
fnder, at strukturer i et samfund sjældent er nemt foranderlige, og at
forskellige opfattelser og idealer ofte eksisterer samtidig og konkurrerer mod
46hinanden. I dansk kontekst kan historikerne Anne Trine Larsen og Anne Er rigtigt arbejde mandearbejde?
Brædder begge beskrives som værende en del af samme tendens inden for Omkring århundredeskiftet år 1900 var størstedelen af de arbejdende
kvinkønsforskningen. I deres respektive studier af arbejdende kvinder i peri- der beskæftiget i fag, hvor der kun var få eller ingen mandlige kollegaer at
oden 1950-1990 kommer de begge med eksempler på, hvordan idealet om sammenligne sig med status- og lønmæssigt. De arbejdede typisk som
sygelighed mellem kønnene i høj grad har eksisteret samtidig med idealet om to plejerske, guvernante og tjenestepige, fordi man mente, at disse job
krækomplementære køn, og at arbejdende kvinder ofte har balanceret mellem vede særligt feminine egenskaber. Selv i industrien ansatte man sjældent
47disse to idealer. Denne bog, der i tid ligger efter både Larsens og Brædders mænd og kvinder til at varetage de samme funktioner. For mange
arbejarbejder, skriver sig ind i samme tradition, idet den undersøger, om denne dende kvinder var lige løn for samme arbejde derfor en forholdsvis abstrakt
diskursive kamp stadig er til stede, og om man stadig kan tale om en kamp diskussion, da de ikke arbejdede i fag, hvor mænd og kvinder udførte samme
eller endda en form for forhandling mellem et komplementært kønssyn og arbejde.
et ideal om lige roller.
30 Del 1. Baggrund 31 Kapitel 4. Fortidens kønsroller er en del af nutidens arbejdsmarked
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 30 17/05/18 11:10 108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 31 17/05/18 11:10 Dette betød dog ikke, at kvindernes køn ikke spillede ind på deres løn.
De kvindedominerede erhverv var nemlig lønnet lavt i forhold til de erhverv,
der typisk blev varetaget af mænd. Et forhold, man politisk og generelt fandt
rimeligt af fere årsager. Ved erhverv som sygeplejerske, der krævede en vis
uddannelse og typisk blev varetaget af ugifte kvinder fra borgerskabet,
argumenterede man for den lille løn ud fra det standpunkt, at arbejde i dette fag
var at betragte om kaldsarbejde. Altså en gerning, som kvinden havde valgt
ud fra ønsket om at hjælpe sin næste, hvoraf fulgte, at arbejdet bar lønnen i
sig selv. En opfattelse, der også ofte blev delt af kvinderne selv.
For de kvindedominerede job, som blev varetaget af arbejderklassens
kvinder, fx tjenestepige og vaskekone, herskede en anden logik. Disse job
blev dels lønmæssigt ringeagtet, da det blev regnet for husmorarbejde –
altså funktioner, man kunne forvente, at kvinderne i egen familie varetog
ulønnet. Heraf fulgte, at arbejdets værdi blev trukket ned, bl.a. med argumenter
om, at tiden som tjenestepige faktisk var at betragte som en slags
uddannelse til husmor for de unge kvinder. Et argument, der blev fastholdt, skønt
størstedelen af arbejderklassens kvinder af hensyn til familiens økonomi
vedblev at have erhvervsarbejde livet igennem.
Både arbejderklassens og borgerskabets kvinders arbejde var desuden
kendetegnet ved hovedsageligt at være reproduktivt arbejde, ofte også
kaldet omsorgsarbejde. Denne manglende konkrete værdiskabelse var også et
forhold, der blev brugt som et argument for kvindeerhvervenes lavere
økonomiske værdi (og til dels stadig bruges).
I mange unge pigers poesibøger kunne man i 1950’erne læse følgende
lille rim: ”Elsk din mand, og stop hans hoser. Da blir dit liv en dans på roser”.
Ikke desto mindre synes livet som fuldtidshusmor ikke at have været en
tilfredsstillende fremtidsdrøm for disse piger, efterhånden som de blev ældre.
Fra midten af 1960’erne steg både kvinders erhvervs- og
uddannelsesfrekvens nemlig kraftigt. Mange husmødre søgte også tilbage til
arbejdsmarkedet: dels lokket af drømmen om et højere privatforbrug, og dels fordi den
teknologiske og samfundsmæssige udvikling havde gjort deres arbejdsbyrde
i hjemmet betragteligt mindre.
Kvinders øgede erhvervsfrekvens betød dog ikke, at mænd og kvinder
i højere grad kom til at varetage de samme funktioner i samfundet.
Faktisk forblev arbejdsdelingen mellem kønnene omtrent lige så opdelt som
omkring år 1900. Mange arbejdspladser i det private vedblev med at ansætte
kvinder og mænd i forskellige afdelinger og funktioner. Typisk var
kvinder32 Del 1. Baggrund
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 32 17/05/18 11:10 Dette betød dog ikke, at kvindernes køn ikke spillede ind på deres løn. ne på en fabrik fx beskæftiget ved samlebåndet, mens mændene varetog
De kvindedominerede erhverv var nemlig lønnet lavt i forhold til de erhverv, arbejdet i pakkeriet. I det ofentlige faldt kvindernes indtog på
arbejdsder typisk blev varetaget af mænd. Et forhold, man politisk og generelt fandt markedet sammen med den store udvidelse af velfærdsstaten i 1960’erne,
rimeligt af fere årsager. Ved erhverv som sygeplejerske, der krævede en vis hvor der skete en professionalisering af mange af de opgaver, der hidtil
uddannelse og typisk blev varetaget af ugifte kvinder fra borgerskabet, argu- havde været udført ulønnet i hjemmet, fx børnepasning og ældrepleje. Nye
menterede man for den lille løn ud fra det standpunkt, at arbejde i dette fag omsorgserhverv, der primært blev besat af kvinderne.
var at betragte om kaldsarbejde. Altså en gerning, som kvinden havde valgt
ud fra ønsket om at hjælpe sin næste, hvoraf fulgte, at arbejdet bar lønnen i
sig selv. En opfattelse, der også ofte blev delt af kvinderne selv.
For de kvindedominerede job, som blev varetaget af arbejderklassens
kvinder, fx tjenestepige og vaskekone, herskede en anden logik. Disse job
blev dels lønmæssigt ringeagtet, da det blev regnet for husmorarbejde –
altså funktioner, man kunne forvente, at kvinderne i egen familie varetog
ulønnet. Heraf fulgte, at arbejdets værdi blev trukket ned, bl.a. med argumenter
om, at tiden som tjenestepige faktisk var at betragte som en slags
uddannelse til husmor for de unge kvinder. Et argument, der blev fastholdt, skønt
størstedelen af arbejderklassens kvinder af hensyn til familiens økonomi
vedblev at have erhvervsarbejde livet igennem.
Både arbejderklassens og borgerskabets kvinders arbejde var desuden
kendetegnet ved hovedsageligt at være reproduktivt arbejde, ofte også
kaldet omsorgsarbejde. Denne manglende konkrete værdiskabelse var også et
forhold, der blev brugt som et argument for kvindeerhvervenes lavere
økonomiske værdi (og til dels stadig bruges).
I mange unge pigers poesibøger kunne man i 1950’erne læse følgende
lille rim: ”Elsk din mand, og stop hans hoser. Da blir dit liv en dans på roser”.
Ikke desto mindre synes livet som fuldtidshusmor ikke at have været en
tilfredsstillende fremtidsdrøm for disse piger, efterhånden som de blev ældre.
Fra midten af 1960’erne steg både kvinders erhvervs- og
uddannelsesfrekvens nemlig kraftigt. Mange husmødre søgte også tilbage til
arbejdsmarkedet: dels lokket af drømmen om et højere privatforbrug, og dels fordi den
teknologiske og samfundsmæssige udvikling havde gjort deres arbejdsbyrde
i hjemmet betragteligt mindre.
Kvinders øgede erhvervsfrekvens betød dog ikke, at mænd og kvinder
i højere grad kom til at varetage de samme funktioner i samfundet.
Faktisk forblev arbejdsdelingen mellem kønnene omtrent lige så opdelt som
omkring år 1900. Mange arbejdspladser i det private vedblev med at ansætte
kvinder og mænd i forskellige afdelinger og funktioner. Typisk var
kvinder32 Del 1. Baggrund 33 Kapitel 4. Fortidens kønsroller er en del af nutidens arbejdsmarked
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 32 17/05/18 11:10 108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 33 17/05/18 11:10INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 34 17/05/18 11:10­
Del 2
Ligeløns
indsatsen
– en mang e sidet
kamp
for ligeværd
Man skulle kalde tingene ved deres rette navn: Diskriminering.
51Hvis kvinder får en fair løn, er mange mænd groft overbetalte.
Inge Henningsen, 1999, økonom
INDHOLD
Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 34 17/05/18 11:10 108018_paene-piger_cc18_r1_.indd 35 17/05/18 11:10

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents