RenAessancens befAestede byer
229 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

RenAessancens befAestede byer , livre ebook

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
229 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Det danske rige var i perioder af renAessancen prAeget af en dyb by- og samfundskrise, og invasioner, belejringer, sygdom og okonomisk nedgang var hverdagskost. KobstAederne var underlagt statsmagten og matte stille med soldater, penge, skibe og proviant til landets forsvar. Samtidig matte forarmede byer selv udbygge deres befAestninger og forsvare sig over for fjendtlige hAere og en ny tids ildvaben.RenAessancens befAestede byer handler om militariseringen af det danske samfund i perioden 1536-1660 og stiller skarpt pa et helt sAerligt historisk fAenomen: de befAestede og militariserede byer. Bogen er blevet til i samarbejde mellem historikere og arkAeologer og prAesenterer arkAeologiske undersogelser af befAestningerne og byudviklingen i bl.a. Kobenhavn, Aalborg, Nyborg og Fredericia ved siden af artikler om borgervAebninger og deres militAere vAerdi, krigskunst, soldaterudskrivning og byplanlAegning. Bogen formidler ny forskning og giver et samlet overblik over den fundamentale betydning, statens militarisering fik for de befAestede byer.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 27 octobre 2011
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771246858
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 13 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,0130€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

Redigeret af S ren Bitsch Christensen
Ren ssancens bef stede byer
Danske Bystudier, 5
Dansk Center for Byhistorie Aarhus Universitetsforlag
S ren Bitsch Christensen

Indledning
2006 var ren ssance r. Rundt om i landet blev der afviklet arrangementer, der unders gte og formidlede ren ssancen fra alle t nkelige vinkler. Dansk Center for Byhistorie og Afdeling for Middelalder- og Ren ssanceark ologi, Aarhus Universitet, greb lejligheden til at unders ge et l nge underbelyst emne, ren ssancens bef stede byer. Det f rte til afholdelsen af et seminar 14.-15. september 2006 p Moesgaard, Aarhus Universitet. Ideen kom fra stud.mag., nu cand.mag. Jeppe Ravn. Der fremkom s megen ny viden p seminaret og i forberedelserne til det, at Dansk Center for Byhistorie har valgt at udsende et bind i Danske Bystudier om emnet med udgangspunkt i seminarets foredrag. De er siden blevet grundigt omarbejdet og udvidet.
Kronologisk og tematisk ramme
Ren ssancen forst s i denne bog som tiden mellem reformation og enev lde, 1536-1660, men tidsrammen skal ikke tages alt for bogstaveligt. Form let med bogen er ikke s meget at belyse ren ssancen som s dan, men n rmere at unders ge et helt s rligt byhistorisk f nomen: de bef stede og militariserede byer i ren ssancen, disses forhistorie og endelig f lgevirkningerne af dem ind i moderne tid. De fleste k bst der var dengang udpr gede handelsbyer, men flere af rigets byer havde mere vidtg ende funktioner, og i ren ssancen var det milit re aspekt ved bylivet s rligt tungtvejende. Bogens forfattere analyserer topografiske, teknologiske og sociale virkninger af ren ssancesamfundets militarisering p bysamfundene. Bogen omfatter studier fra det nuv rende danske kongerige, hertugd mmerne Slesvig og Holsten, Norge og den tidligere danske del af det nuv rende Sverige. De enkelte forfattere er ikke blevet p lagt at holde sig inden for perioden 1536-1660, men som hovedregel har de lagt deres hovedv gt der.
I middelalderen var de fleste k bst der omgivet af volde, grave eller andre forsvarsv rker, men i ren ssancen koncentrerede man rigets forsvar til en udvalgt r kke af st rkt bef stede byer, og man nedrev efterh nden de gamle volde i de andre byer. De bef stede byer fik et helt anderledes, militant udtryk, end man kendte i middelalderen, blandt andet for at d mme op for en ny tids ildv ben, og fordi krigene fik karakter af store erobringstog, der f rte fjendtlige h re gennem landet. Sp rgsm let om ren ssancens bef stningssystem - v benteknologi og milit rhistorie tages op samlet af Hans Henrik Appel her i bogen, men ber res i n dvendigt omfang i de vrige artikler. Udviklingen gav byerne nye milit re udfordringer, og et par af bogens forfattere g r ind p sp rgsm let, om denne ydre militarisering havde f lgeskab af en indre militarisering i form af borgernes milit re pligter og tilegnelse af milit re v rdier og f rdigheder.
P det ideologiske plan s man en udvikling, hvor den ideelle by ikke l ngere kunne t nkes uden sammenh ng med det ideelle fysiske forsvar af byen. Det var p en m de ikke noget nyt. Den britiske byhistoriker Peter Clark beskriver, hvordan bymure og katedraler siden den tidligste middelalder havde v ret n glemark rer for europ isk urbanitet og fremdeles var det middelalderen igennem. 1 Janne Kosior og Jan Kock freml gger tilsvarende de lange linjer i den danske udvikling i deres bidrag til denne bog. Det nye var den m de, hvorp de to st rrelser smeltede sammen i begrebet byplanl gning. Hans Henrik Appel beskriver forholdet p denne m de her i bogen: Det var det bastion re systems krav mere end noget andet, der f rte til de nye regelm ssige, stringente byplaner, og det var m ske det arkitektoniske element, der - i nogle tilf lde hurtigere end i andre - mest konsekvent bredte sig over hele Europa i l bet af 1500- og 1600-tallet. Det bastion re system er betegnelsen for et forsvarsv rk, der beskyttede byen og dens eventuelle borg med fremskudte voldsystemer. Disse adskilte sig fra den middelalderlige mur ved ikke prim rt at yde forsvar i h jden, men i dybden og ved at omdanne byens eller borgens forterr n til t stort, sammenh ngende fremskudt forsvar. Det var derfor b de dyrt og arealkr vende.
De to milit rhistorikere David H yer og Jens Ole Christensen har anf rt, at det bastion re system blev introduceret i Danmark, da den sachsiske bygmester Hans von Diskau kom til Danmark i 1558 og udkastede planer til Christian 3. for anl ggelsen af bastioner ved Krogen (Kronborg). Planerne blev realiseret med nogen forsinkelse. K benhavns bef stning blev udvidet med bastioner i 1606-1624, sammenfaldende med anl ggelsen af Christianshavn (jf. Jane Jark Jensens artikel). 2 I det danske kongerige s man ogs eksempler p italiensk og nederlandsk inspireret ren ssancebyplanl gning, men billedet er direkte misvisende, hvis ikke ogs rigets vrige dele inddrages, som det fremg r af Thomas Riis artikel Ren ssancens f stningsbyer i Slesvig-Holsten .
Den danske forskning om denne periodes f stningsv rker har l nge st et stille; det g lder is r forskningen om de f stningsv rker, som omgav byerne. Der er ikke udgivet et samlet overblik over middelalderens og ren ssancens bybef stninger siden Vilhelm Lorenzens og Otto Norns v rker fra 1930 erne, 1940 erne og begyndelsen af 1950 erne. I disse klassiske v rker er hovedv gten lagt p det arkitektoniske element. Forskningen er heldigvis begyndt at flytte p sig. 350- ret for den svenske belejring af K benhavn 1658-1660 gav i 2009 anledning til et st rre v rk, der analyserede begivenheden i lyset af centrale politiske, sociale og konomiske begivenheder samt den milit rteknologiske udvikling. 3 Ark ologien har i s rlig grad frembragt nye resultater. For at kunne give en samlet beskrivelse af ren ssancens bybef stninger og deres historiske kontekst er denne bog derfor skrevet af historikere, ark ologer og arkitekter.
K bst derne i ren ssancen
Perioden 1536-1660 var i byhistorisk lys pr get af de verdslige borgeres konomiske fremgang. Ved reformationens gennemf relse og afslutningen p Grevens Fejde havde borgerne ikke i f rste omgang opn et s rlige fordele; fordelene tilfaldt i stedet kongemagten og h jadelen, og perioden kaldes derfor som bekendt adelsv lden . I byerne efterlod opl sningen af den katolske kirke med dens mange institutioner imidlertid et fysisk, institutionelt og mentalt tomrum, som i h j grad blev fyldt af de f rende borgergrupper: de st rste k bm nd og de familier, der dominerede byens r d. konomisk oplevede borgerskabet ogs en fremgang. Den begyndte efter midten af 1500-tallet og varede, med afbrydelser, indtil den store by- og samfundskrise satte ind fra omkring 1620. Perioden som helhed var ogs kendetegnet af et stigende mods tningsforhold mellem en voksende statsmagt og k bst dernes historiske autonomi.
Det skal kort n vnes, at k bst derne n sten uden undtagelse var de eneste tilladte bysamfund, defineret ved de privilegier og rettigheder de havde f et tildelt af kongemagten, enten hver for sig eller som gruppe. Der var gennem middelalderen foreg et en proces, der havde udskilt og bestemt indholdet af begrebet en borger . Det var b de sket i byernes indre organisation og ved den negative bestemmelse i forhold til, hvad en bonde var. Ved indgangen til ren ssancen var den terminologiske mods tning mellem borger og bonde veldefineret og d kkede over en social, konomisk og politisk kl ft mellem dem, der boede i byen, og dem p landet. I byernes indre organisation var der gennem middelalderen sket en udvikling, hvor borgerne i h jere grad blev anerkendt gennem vrighedens tildeling af rettigheder p grundlag af deres officium , deres bestilling eller besk ftigelse, eksempelvis h ndv rkerne, der gennem deres arbejde ydede et bestemt bidrag til samfundet og af konge og by vrighed fik tildelt en position, der svarede hertil. Samtidig forstod borgerne stadig sig selv og deres gruppe i forhold til deres egne korporationer, dvs. deres sammenslutninger af ligem nd i gilder, lav eller kompagnier. 4 Udadtil fremstod borgerne imidlertid som n stand - borgerstanden - og som s dan fik de tildelt kollektive rettigheder og pligter.

F IG . 1. Frederik 1. beordrede i 1525 alle bybef stninger i landet nedrevet med undtagelse af K benhavn og Malm . Selvom det langtfra blev efterlevet med det samme, udtrykker beslutningen et nske fra kongemagtens side om at kontrollere byernes forsvar. Efter Grevens Fejde var kontrollen vigtigere end nogensinde, og Christian 3. (billedet) forlangte i 1536 at blive herre over K benhavns bef stning og dens v ben.
By vrigheden bestod af den kongeligt udn vnte byfoged og en selvsupplerende magistrat best ende af k bm nd som r dm nd og borgmestre. Sammensmeltningen mellem rigdom, status, ledende poster og fremtr dende sl gter var s markant, at man har vekslet mellem at kalde overklassen r dsaristokrati og bypatriciat. Svend Larsen tippede med sit studie af overklassen i de fynske byer balancen i retning af at bruge betegnelsen r dsaristokrati. Dette ord d kker bedst den tilstand, han gennem store kildestudier fandt frem til, nemlig at overklassen var ben for optagelse af folk med baggrund i lensadministrationen og som k bmandstjenere, men ofte i den form, at man lod dem optage i de gamle sl gter. Et bypatriciat var mere lukket. 5
Kongemagten - og rigsr det - regulerede f rst og fremmest bysamfundene ved at tildele k bstadsprivilegier. Den seneste forskning peger p , at der i senmiddelalderen var en bybefolkning svarende til 12-15 procent af den samlede befolkning i Danmark inklusive Sk ne. 6 Tilv ksten af k bst der fortsatte, og alene Christian 4. oprettede fem, Christianopel i Blekinge, Ny Varberg i Halland, Christianstad i Sk ne, Christianshavn og Sor . I 1650 blev det senere Fredericia grundlagt. Bybefolkningen blev ved med at stige og fylde mere i det samlede billede, og 1620-1640 m det ansl s, at cirka 25 procent af befolkningen boede i byer. Urbaniseringen byggede bl.a. p den velstand, der var fulgt med handelens og konomiens internationalisering omkring r 1500 og igen med fornyet kraft efter 1570. I 1660 var bybefolkningens andel imidlertid faldet til cirka 20 procent, p trods af at der alts var kommet flere byer til. 7 Nedgangen satte i nogle byer ind med Kalmarkrigen (1611-1613), men ellers m der peges p den almindelige recession, der efter rigets hasarderede engagement i de europ iske krige efter 1625 fulgte i form af invasioner, erobringer, sygdom og konomisk nedbrud. Ren ssancens byudvikling var s ledes pr get af en hidtil ukendt fremgang, der blev afl st af en dyb krise.
Borgernes selvopfattelse i ren ssancen var bestemt af forskellige kollektive p virkninger. Som n vnt var der de lukkede korporationer, der gav deres medlemmer identitet som en gruppe over for andre af byens grupper. Der var borgernes forhold til byens vrighed, til kongen og endelig ogs til bondesamfundet p den anden side af bygr nsen. I hver af disse relationer havde borgerne lejlighed til at definere deres rettigheder og pligter. Ren ssancens militarisering af bysamfundene var en del af dette kompleks af identitetsskabende relationer. Adelen forsvarede sine fremtr dende privilegier ved henvisning til, at den var samfundets krigergruppe. Imidlertid voksede borgernes utilfredshed med adelens evne og vilje til at l fte denne byrde op gennem 1600-tallet, mest markant i de jyske borgeres protester i 1629 og igen i 1630 erne. 8
Da K benhavns borgere stod klar p K benhavns nyrestaurerede volde 10.-11. februar 1659 og her slog de svenske angribere tilbage, viste situationen if lge Leon Jespersen, at ikke-adelige udf rte adelens privilegiebegrundende funktion, og at de nskede del i adelsprivilegierne. 9 Under svenskernes belejring lykkedes det de k benhavnske borgere at forhandle sig frem til omfattende privilegier. Krigens udfald f rte til indkaldelsen af det st nderm de i 1660, der banede vejen for indf relsen af enev lden. Enev lden kom dog ikke til at svare til de k benhavnske borgeres forventninger, men kongemagten lod trods alt betydelige dele af bystyrets nye rettigheder forblive ved magt og ndrede adelsbegrebet og adgangen til at eje godser, s begge dele blev bnet for borgerlige.
Denne bog stiller sp rgsm let: Hvad var de historiske foruds tninger for, at borgerne milit rt kunne tilk mpe sig en position, hvor de kunne udfordre adelens forsvarsmonopol og dermed v re med til at bev ge samfundet i retning af et helt andet statsstyre? Mange faktorer spillede ind i det heldige udfald af belejringen og stormen p K benhavn 1658-1660, borgernes milit re styrke var langtfra den vigtigste. 10 I et st rre perspektiv var det naturligvis vigtigt, at borgerskabet havde en lang tradition for bevogtningsopgaver og milit rt opbud (jf. Fonnesberg-Schmidts og Reisnerts artikler her i bogen), en rodf stet borgerv bningsorganisation og ikke mindst en selvforst else, hvor v ben og pr gtigt milit rt udstyr i rtierne op til konfrontationen i 1650 erne blev almindeligt og kan ses som borgernes pendant til adelens stadigt voksende statusforst rkende forbrug (jf. Bitsch Christensens artikel). 11
I forst elsen af borgernes tilk mpelse af magt var det ligeledes vigtigt, at udvalgte byer s at sige var direkte fysiske udbygninger af det nationale forsvar, ikke alene K benhavn, men ogs byer som Krempe, Rendsburg, Kristiania/Oslo, Frederikstad/Fredrikstad, Landskrone/Landskrona, Malm /Malm , Frederiksodde/Fredericia, Aalborg og Nyborg (jf. artiklerne her i bogen) og - mindre velkendt - en by som Hals (jf. Gj de Nielsen). Deltagelsen i f stningsarbejde ved disse byer gav borgerne en aktie i det nationale forsvar.

F IG . 2. Aarhus er et eksempel p en k bstad, der i ren ssancen blev efterladt uden et ydre forsvarsv rk og derfor l ganske bent for angribende styrker. P maleriet fra cirka 1640 (syd er opad) bem rkes i gadeforl bet halvkredsvolden ved domkirken. Det er gaderne Volden, Badstuegade og Graven, der f lger den byvold, der blev nedlagt i 1477, og som havde r dder tilbage til vikingetidens Aros.
Forholdet mellem borg og by var ofte pr get af samarbejde og fysisk integration af forsvarsv rkerne, men det modsatte var ogs velkendt. I Malm var forsvarsv rkerne i 1500-tallets f rste fjerdedel betjent af byens borgere, og byen havde sin egen omfattende artilleripark . Med anl ggelsen af kongemagtens Malm hus etableredes en parallel fysisk magt inde i byen - ikke mindst m rkbart, da slottet blev genrejst i 1537-1542 efter at v re revet ned af borgerne under Grevens Fejde. Borgerne fortr ngtes fra byens forsvar og blev i stedet p lagt soldaterindkvartering. Afmilitariseringen af borgerne kulminerede, da de nye svenske magthavere efter 1658 nedrev stadens bef stninger, og som Anders Reisnert p peger, var det fremkaldt af den nye magtsituation, hvor kongemagten - dansk som svensk - ikke l ngere var udfordret af fjendtlige bysamfund inden for riget. Nye byer kunne derfor anl gges som fuldb rne f stninger i rigets tjeneste (Christianopel, Christianstad, Christiansand, Gl ckstadt med flere), og rigsmarsk Anders Billes bef stningsplan fra 1646 p det n rmeste forudsatte, at de ber rte k bst ders autonomi helt var underkastet bef stningens og dermed statens interesser. 12
Den byhistoriske arv
Hvad blev s arven efter ren ssancens bef stede byer, hvad var resultatet af halvandet hundrede rs bestr belser p at bef ste danske k bst der, lade dem deltage i det nationale forsvar og lade dem uds tte for fjendtlige overfald og invasioner? Blev milit re kompetencer en del af borgerens sociale kapital, eller var der ikke for alvor rokket ved det merkantile omdrejningspunkt i borgeridentiteten?
Det endte langt fra med en situation med en r kke lukkede bysamfund, som var underlagt milit re myndigheder og omdannet til semi-milit re enheder. I stedet var de fleste k bst der b de demografisk og fysisk bne i tiden efter ren ssancen. K bst derne fortsatte med at v re en slags frie omr der, selvom enev ldens magtharmonisering og den almindelige udvikling selvf lgelig bet d, at ingen person som s dan kunne flygte fra loven. Bortl bne bondedrenge kunne stadig gemme sig i byerne. Danske Lov fra 1683 bestemte, at vornede b nder (b nder underlagt milit r tjeneste p landet og bundet til deres gods) var frie fra denne pligt efter ti rs ophold i k bstaden. Efter indf relsen af stavnsb ndet i 1733 blev det dog vanskeligere at undslippe sin godsejers straf. K bst dernes indbyggere havde s f milit re byrder, at det i 1760 erne ikke desto mindre var almindeligt kendt, at unge karle flygtede til k bst derne for at komme v k fra stavnsb ndet og landmilitsen. De drog i stort tal til k bst derne og i s rdeleshed til K benhavn. P den anden side var det ogs almindeligt, at bondedrengene lod sig lokke til de hvervede garnisoner. Her var livet som soldat meget h rdere end i landmilitsen, s forklaringen m v re, at efter endt tjeneste blev man en fri mand. 13 Byluften gjorde alts stadig fri.
Den prim re afgr nsning af byerne blev ikke en fortifikationslinje, men noget s dagligdags som en toldgr nse. Efter nogle tidligere, fejlslagne, fors g blev afgiften portkonsumptionen indf rt i 1671 p alle varer, der blev indf rt ad landevejene til k bst derne. Det gav anledning til opf relsen af en m ngde sm toldboder ( acciseboder ), stakitbomme og tr porte, og disse kom i h jere grad end ren ssancens bef stninger til at tegne de fleste byer udadtil. Dermed var situationen stadig den samme som den, en af rigets f rende milit re eksperter, rigsr d Christen Skeel, havde beskrevet i 1649, da han gik imod et nske om indf relse af konsumptionsafgift med den begrundelse, - efterdi vi have alle vegne bne k bst der . 14
Ren ssancens bef stede byer havde som n vnt ikke indbefattet alle k bst der, og i tiden efter ren ssancen blev f stningsanl ggene og bylivets dermed forbundne milit re karakter opgivet endnu flere steder. Dette skete dog ikke i K benhavn, der tv rtimod fik udbygget f stningsanl ggene i takt med, at regeringsmagten blev konsolideret her. Mens f stningsanl ggene blev opgivet i provinsen, skete der her en helt anden slags indre militarisering af bybefolkningen. Da der ved enev ldens indf relse for f rste gang blev etableret en egentlig st ende h r, fik k bst derne til opgave at huse disse soldater. I de store f stningsbyer som Rendsburg, Fredericia og Gl ckstadt var dette is r synligt, og soldaterne i 1803 udgjorde hhv. 41, 23 og 20 procent af den samlede befolkning. Byer uden f stninger (fx Aarhus, Aalborg og Randers) kunne dog stadig have en stor andel af soldater p omkring 12-16 procent. Af de 100.000 indbyggere i K behavn ved r 1800 var 9 procent fra garnisonerne og Kastellet som helhed. Hertil kom fl dens og slottets soldater. 15 I lighed med f stningsanl ggene blev ogs denne dimension af k bstadslivet i mange r skrevet mere eller mindre ud af byhistorien, velsagtens fordi soldaterne ikke var byens egne b rn, og fordi det var sv rt for en senere tid at begribe og m ske ogs forlige sig med den milit re konomis afg rende betydning for byernes eksistens og kultur.
Ren ssancens bef stede byer m meget gerne inspirere til, at man i fremtidige studier l gger st rre v gt p de tr k ved fortidens byliv, der ikke var handel og konomi eller borgerskabskultur. Det er muligt, at det milit re aspekt er blevet fremmed for os, men det var det ikke for ren ssancens bymennesker.

F IG . 3. Nedrivningen af voldene i K benhavn, 1871. Levevilk rene p den begr nsede plads inde bag voldene var i takt med befolkningstilv ksten og industrialiseringen blevet mere og mere elendige, og efter lang tids diskussion tog man fat p nedrivningen. Det frilagte areal gav plads til en monumental byplanl gning.
Redaktionel note
Stednavne i tidligere danske omr der staves ikke med deres navne i dansketiden , men med de nuv rende navne. Hvis der i daglig tale i dag findes almindeligt anvendte danske overs ttelser af udenlandske bynavne, er disse dog benyttet i de dansksprogede artikler (fx Hamborg og Malm , men ikke Lyb k).
Den v ben- og bef stningsteknologiske udvikling er grundigst beskrevet i Hans Henriks Appels artikel, men der kan v re overlap mellem denne og de vrige artikler, hvis forfatterne og redaktionen har sk nnet det n dvendigt at videregive en baggrundsviden. Det samme g lder Jan Kocks artikel, der er t nkt som en oversigt over emnet, og de enkelte specialartikler.
Credits
Lektor Jan Kock var foruden S ren Bitsch Christensen og Jeppe Ravn med til at planl gge det seminar, der gik forud for udgivelsen. Seminaret blev st ttet konomisk af Kulturarvsstyrelsen og Aarhus Universitets Forskningsfond. Lisbeth Skjernov har fremstillet kort til bogen og bearbejdet hovedparten af illustrationerne. Stud.mag. Asbj rn Sk dt har lavet registret. Alle takkes varmt for samarbejdet. Der skal ogs rettes en stor tak til de fonde, der har st ttet udgivelsen af bogen.

Summary

Introduction
By S ren Bitsch Christensen, Director of the Danish Centre for Urban History, editor
The purpose of this volume is to publish recent Danish, Norwegian and Swedish research on the militarized and fortified towns of the Renaissance in the Danish Realm. This realm covered the present-day kingdoms of Denmark and Norway, Schleswig and Holstein (now part of Germany), and Scania, Halland and Blekinge (now part of Sweden). Renaissance is primarily here understood as the period between the Reformation in 1536 and the loss of Scania and Halland to the Kingdom of Sweden in 1660 following the Danish-Swedish War 1658-1660. As a consequence of the civil war leading up to the Reformation and the subsequently strengthened royal power, most of the medieval town ramparts were torn down, and the King took over control of the fortification of Copenhagen. During the next 150 years, but mostly in the first half of the seventeenth century, new warfare tech niques as well as royal centralization caused the creation of continental Renaissance-style citadels in several towns, especially in the border region. In other towns many variations of the citadel concept were adapted.
Apart from Copenhagen, the urban upper-stratum of society was mercantile and hence benefited from good conjunctures until approximately 1630, when the involvement of King Christian IV in the Thirty Years War, with heavy military defeats, created a long crises. The bourgeoisie was hit hard and, among other things, the military commitments they had made in financing the fortification, military duties and civic guards - not least during the Swedish siege of Copenhagen in 1658-1659 - gave it confidence to challenge the political monopoly of the nobility. Absolutism, installed in 1660/1661, gave some recognition to these urban demands. After 1660 fortress towns once again were centralized to a few, but strategically important locations. Copenhagen, Rendsburg, Gl ckstadt, and Fredericia, to mention the most important fortress towns or citadels, remained fortied until the nineteenth century, while in Oslo and Elsinore, civil life existed side-by-side with the famous castles of Akershus and Kronborg. New citadels were also built in Norway, in Frederikstad and Fredriksten.
The articles in the books stress the importance of viewing the urban communities during the Renaissance as military - and not only commercial - entities, and they trace the legacy of the military activities both in a material and social sense.
L ITTERATUR
Clark, Peter: European Cities and Towns 400-2000 , Oxford 2009.
Degn, Ole: Town development and urban population in the Danish Kingdom, cirka 1620-1680 - From prosperity to crisis , S ren Bitsch Christensen J rgen Mikkelsen (eds.): Danish Towns during Absolutism. Urbanisation and Urban Life 1660-1848 , (Danske Bystudier/Danish Urban Studies, 4), Aarhus 2008, s. 97-132.
Hansen, C. Rise (udg.): Aktstykker og oplysninger til rigsr dets og st nderm dernes historie i Frederik III s tid , bd. 1, K benhavn 1959.
Hybel, Nils Bj rn Poulsen: Danish resources c. 1000-1550: growth and recession , Leiden/Boston 2007.
H yer, David og Jens Ole Christensen: Magtens bastioner. K benhavns bef stning under belejringen , Peter Wessel Hansen og Leon Jespersen (red.): Stormen p K benhavn - den svenske belejring 1658-1660 , (K benhavn. Kultur og Historie, 1), K benhavn 2009, s. 79-98.
Jespersen, Leon: Indledning , Peter Wessel Hansen og Leon Jespersen (red.): Stormen p K benhavn - den svenske belejring 1658-1660 , (K benhavn. Kultur og Historie, 1), K benhavn 2009, s. 7-24. (Cit.: Jespersen 2009a).
Jespersen, Leon: Den k benhavnske privilegiesag og 1600-tallets struktur ndringer , Peter Wessel Hansen og Leon Jespersen (red.): Stormen p K benhavn - den svenske belejring 1658-1660 , (K benhavn. Kultur og Historie, 1), K benhavn 2009, s. 117-146. (Cit.: Jespersen 2009b).
Larsen, Svend: Studier over det fynske r dsaristokrati i det 17de rhundrede , bd. 1-2, Odense 1965.
Lind, Gunner: At forsvare K benhavn158-1660 , Peter Wessel Hansen og Leon Jespersen (red.): Stormen p K benhavn - den svenske belejring 1658-1660 , (K benhavn. Kultur og Historie, 1), K benhavn 2009, s. 57-78.
Lyngby, Thomas: Det k benhavnske patriciat 1600-1660. Et socialt og kulturelt signalement , Peter Wessel Hansen og Leon Jespersen (red.): Stormen p K benhavn - den svenske belejring 1658-1660 , (K benhavn. Kultur og Historie, 1), K benhavn 2009, s. 157-168.
L gstrup, Birgit: Bundet til jorden. Stavnsb ndet i praksis 1733-1788 , Odense 1987.
Petersen, Karsten Skjold: Garnisonsbyen under enev lden , S ren Bitsch Christensen (red.): Den klassiske k bstad , (Danske Bystudier, 2), 2005, s. 347-381.
Poulsen, Bj rn: Forholdet mellem land og by i dansk middelalder , Historisk Tidsskrift 2009:1, s. 1-18.
Wolke, Lars Ericson: Belejringen og stormen p K benhavn set fra et svensk perspektiv , Peter Wessel Hansen og Leon Jespersen (red.): Stormen p K benhavn - den svenske belejring 1658-1660 , (K benhavn. Kultur og Historie, 1), K benhavn 2009, s. 25-38.
N OTER
1 Clark 2009, s. 86.
2 H yer og Christensen 2009, s. 86f.
3 Hansen og Jespersen 2009.
4 Poulsen 2009.
5 Larsen 1965.
6 Hybel og Poulsen 2007, s. 228.
7 Degn 2008, s. 104.
8 Jr. Bitsch Christensens artikel i denne bog og Jespersen 2009b, s. 122f.
9 Jespersen 2009a, s. 14. Jf. samme 2009b, s. 118f.
10 Jf. diskussionerne om rsager til belejringens og stormens udfald i H yer og Christensen 2009, s. 93, og Wolke 2009, s. 32-36.
11 Jespersen 2009b, s. 188 med ref. (se hans note 3).
12 Jf. M bergs artikel og ref. i H yer og Christensen 2009, note 17-18.
13 L gstrup 1987, s. 145, 174-179 187-207.
14 Hansen 1959, s. 266.
15 Petersen 2005, s. 350f.
Hans Henrik Appel

Ren ssancens bef stningssystem - v benteknologi og milit rhistorie
Ren ssancebegrebet og den milit re revolution
Det er ikke probleml st at anvende begrebet ren ssance i historiske analyser. Som den hollandske historiker Johan Huizinga i 1920 gjorde rede for i en artikel om begrebet, er det ikke skabt som analysebegreb, men har igennem tiden v ret brugt af deltagere i forskellige diskurser til at markere afstand og s rpr g. 1 Lige fra de selvbevidste italienske kunstnere i 1500-tallet, der opfandt betegnelsen, over oplysningstidens franskm nd, der s gte at vise historiens opstigen , til Jacob Burckhardts opfattelse af individets frig relse i 1800-tallet efter m nster fra ren ssancen . Fors g p at bruge ren ssance som en neutral periodebetegnelse kan ikke undg at blive p virket af disse mange betydningslag, der bliver b ret med.
P afgr nsede omr der kan man dog argumentere for, at ren ssance er anvendeligt som analysebegreb. Det kan v re arkitektur eller musik eller billedkunst, hvor man kan bruge ren ssance som betegnelse for specifikke stilistiske tr k. Og anvendt p den m de er bef stningskunsten m ske et af de omr der, hvor ren ssancebegrebet er mest anvendeligt. Den engelske historiker Joh n R. Hale har s ledes skrevet, at the most significant of all architectural forms evolved during the Renaissance was the angle bastion The International style par excellence of the Renaissance was that of military architecture, and its module was the angle bastion. 2 For Hale er den nye bastion re bef stningsform alts s markant og distinkt, at han kan bruge den til at operationalisere ren ssancebegrebet inden for arkitekturen.
Det bastion re bef stningssystem var en markant nyskabelse, der i rtierne omkring r 1500 fortr ngte tidligere bef stningssystemer. Det nye system hang sammen med den stigende anvendelse af artilleri, idet det p den ene side skulle kunne yde forsvareren bedre beskyttelse mod angriberens ildkraft og p den anden side bedre selv skulle kunne udnytte ildkraften i forsvaret.

F IG . 1. Bastionen - den mest betydningsfulde af alle arkitektoniske former i ren ssancen. Her fremstillet i 1672 i Allain Manesson Mallets Der Kriegsarbeit oder Neuer Festnungsbau, Tweiter Teil fra 1672.
F rst og fremmest adskilte de nye f stningsv rker sig fra tidligere ved at v re et forsvar i dybden og ikke i h jden. H je mure var s rbare over for artilleribeskydning, og samtidig var de uegnede som artilleriplatforme for forsvaret. Til geng ld gjorde de det muligt overalt at se angribende fjender, og fors g p at underminere murene kunne standses ved at kaste missiler eller h lde kogende v sker i hovedet p min rerne. N r de h je mure blev erstattet af dybe volde, opstod der d de vinkler omkring runde eller kvadratiske t rne, hvor fjenden uden for skudvidde kunne samles eller arbejde p at bryde eller spr nge hul i f stningen.
Det var dette problem, det bastion re f stningssystem skulle l se. Ved at placere de enkelte bastioner n je i forhold til hinanden ville man sikre sig mod d de vinkler. Ethvert punkt af f stningsv rkets ydermure skulle kunne bestryges af forsvarernes ild, og dermed stillede udviklingen af f stningsv rker helt nye geometriske krav til konstrukt rerne.
For s vidt begrebet ren ssancens bef stningskunst anvendes til at skelne mellem borgens forsvar i h jden og det bastion re systems forsvar i dybden, synes det derfor umiddelbart relativt ukompliceret at anvende som analysebegreb. Det bastio n re systems markante former adskiller sig klart fra tidligere f stningssystemer. Tilmed h nger forskellen sn vert sammen med udbredelsen af ildkraft, der i brede fremstillinger af periodens historie fremh ves som en skels ttende opfindelse p lige fod med bogtrykkerkunsten. 3 Det synes derfor relevant og beskrivende at betegne det bastion re f stningssystem som ren ssancens f stningssystem, idet dets form er distinkt, dets gennembrud kan kronologisk afgr nses til rtierne omkring r 1500, og dets udbredelse er sn vert knyttet til en af den moderne tids vigtigste tildragelser, nemlig udbredelsen af ildkraften.
N r det virker som en selvf lge at betegne det bastion re f stningssystem som ren ssancens bef stningskunst, h nger det endvidere sammen med, at flere personligheder med noget n r ren ssance-ikonisk status var med til at udvikle bef stningskunsten i disse r. Albrecht D rer skrev i 1527 en afhandling om bef stningskunst, som dog vel at m rke ikke var baseret p det bastion re system. 4 Leonardo da Vinci lagde v gt p sine evner som milit ringeni r, og for eksempel da han s gte om at komme i Ludovico Sforzas tjeneste i 1480, pr senterede han sig f rst og fremmest som leveringsdygtig i milit re fornyelser. Ni ud af ti punkter, der skulle dokumentere hans f rdigheder, havde med milit re anliggender at g re. 5 Endelig gav Michelangelo, der medvirkede ved bef stningen af Firenze, i et brev til Antonio Sangallo den yngre, hvis sl gt i disse r udm rkede sig som de fremmeste konstrukt rer af f stninger, denne noget overraskende meddelelse: I don t know very much about painting and sculpture, but I have gained a great experience of fortifications, and I have already proved that I know more about them than do you and the whole tribe of the Sangallos. Det var alts vigtigt at vise sine evner udi den nye bef stningskunst, der med sin stramme regelm ssighed og symmetri spillede sammen med nye arkitektoniske idealer. 6

F IG . 2. Michael Roberts teori om den milit re revolution tog udgangspunkt i reformerne af fodfolkstaktikken i Nederlandene i slutningen af 1500-tallet. Disse reformer blev blandt andet udbredt gennem Johann Jacobi von Wallhausens b ger.
Anvendelsen af ren ssancebegrebet tr kker ofte diskussioner om brud/kontinuitet i forhold til middelalderen med sig samt diskussioner om drivkr fterne i og r kkevidden af udviklingen. P det milit rhistoriske felt har disse diskussioner dog gennem de seneste rtier i h jere grad v re bundet op p begrebet den milit re revolution end p ren ssancebegrebet.
Begrebet den milit re revolution blev introduceret af Michael Roberts i 1955 som betegnelse for en udvikling i forholdet individ, stat og samfund, der blev sat i gang af en r kke taktiske nyskabelser i slutningen af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet. De taktiske nyskabelser var ikke i sig selv revolutionerende, men de medf rte ndringer i strategi, i h renes st rrelse, i tilvejebringelsen af ressourcerne til krigsf relsen og dermed slutteligt til dannelsen af den st rke statsmagt. En udvikling, der af Roberts selv bliver betegnet som afslutning p middelalderen og dermed indirekte knytter begrebet t t sammen med ren ssancebegrebet. 7
Diskussionerne omkring den milit re revolution er da ogs p mange m der forl bet efter samme m nster som diskussionerne om ren ssancebegrebet. Den milit re revolution er blevet opfattet som et positivt kvalitetsstempel, og alt efter interesseomr de og interesseperiode har forskellige historikere flyttet revolutionen frem og tilbage mellem 1300-, 1400-, 1500- og 1600-tallet; og mellem fodfolkstaktik, konkrete felttog, v benteknologi, f stningssystemer og administrative apparater. Netop det bastion re f stningssystem er af den fremmeste eksponent for revolutionsopfattelsen, Geoffrey Parker, blevet gjort til hovedomdrejningspunktet. 8
I Parkers version af revolutionsteorien stillede de bastion re anl g b de krav til flere og st rre garnisoner til at bemande dem og st rre krav til de belejrende h re. For eksempel blev der i forbindelse med belejringen af s-Hertogenbosch i 1629 anlagt 40 kilometer f stningsv rker rundt om f stningen, hvis egen omkreds kun var p 1,5 km. 9
Med Parkers revolutionsteori er det bastion re f stningssystem endt p en historiografisk kampplads, der til forveksling ligner ren ssancebegrebets. Var det bastion re system revolutionerende og markerede begyndelsen p en ny tid ? Var det bastion re system et omdrejningspunkt for etableringen af den st rke statsmagt - og dermed ogs i en vis forstand for overgangen middelalder-ren ssance?
Det er store problemstillinger, der selvf lgelig ikke lader sig behandle fyldestg rende inden for denne artikels rammer. Jeg vil derfor n jes med at fremh ve nogle positioner og opfattelser i forhold til to sp rgsm l: Kan det bastion re system udskilles som en milit rteknologisk faktor, der afg rende ndrede styrkeforholdet mellem offensiven og defensiven eller belejringernes karakter? Og stillede det bastion re system fundamentalt nye krav til ressourcemobilisering, s man kan argumentere for, at det blev en afg rende drivkraft i udviklingen af den moderne statsmagt - eller omvendt fik stater til at bukke under?

F IG . 3. Den store v gtforskel p jern-, bly- og stenkugler havde betydning for krudtm ngden ved affyring af kanonerne. Kaliberstokke med angivelse af v gt for forskellige materialetyper i forhold til kuglens kaliber blev et n dvendigt redskab. Illustration fra 1630.
Det bastion re f stningssystem som milit rteknologisk faktor
Udviklingen af det bastion re system hang som tidligere n vnt sn vert sammen med ildkraften. Det var baseret p aktiv anvendelse af ildkraften i forsvaret, og det skulle samtidig yde beskyttelse mod angriberens ild. Derfor m en diskussion af det bastion re systems gennembrud tage udgangspunkt i udviklingen af ildkraften.
Kernen i artilleriet er affyringen af et missil, og lad os derfor starte med dette. I begyndelsen af 1400-tallet anvendte artilleriet fortrinsvis stenkugler, der m jsommeligt blev hugget til. Men i l bet af 1400-tallet blev st bejernskugler taget i anvendelse i stadigt st rre omfang. 10 Groft sagt vejede en jernkugle tre gange s meget som en stenkugle af samme st rrelse. Man kunne derfor opn samme eller endda st rre del ggende kraft med en mindre jernkugle.
Det n ste punkt er krudtet, hvormed projektilet blev affyret. Formentlig i begyndelsen af 1400-tallet udviklede man en teknik til at fremstille kornet krudt. Fordelen var, at det kornede krudt br ndte langsommere og derfor ikke udsatte kanonl bet for samme kortvarige, voldsomme belastning som det fine krudt. Det fine krudt blev stadig brugt til gev rer, hvor risikoen for, at l bet spr ngtes, var mindre. Det nye kornede krudt gjorde det muligt at for ge spr ngladningerne i kanonerne uden samtidig at ge risikoen for spr ngning. David Eltis skriver, at hvor v gtforholdet krudt:projektil i begyndelsen af 1400-tallet var 1:13, var det ved slutningen 1:2, s man kunne operere med en seks gange s kraftig krudtladning som tidligere. 11
Forklaringen p denne udvikling l dog ikke i krudtet alene. Den l ogs i udviklingen af selve skytset. Ved 1400-tallets midte var smedejernsskytset klart dominerende. Et par lange stave af jern blev klemt og sp ndt t t sammen af en r kke jernringe. Disse smedejernskanoner var stort set alle bagladekanoner, hvor kuglen blev lagt ind i l bet bagfra, og derefter blev kanonen lukket med et kammer med krudtladning. Men i anden halvdel af 1400-tallet begyndte st bte forladekanoner af bronze at vinde frem. Det tykke, t tte r r gjorde, at det var muligt at affyre en kraftigere spr ngladning i disse kanoner. De var dermed velegnede til at affyre de tunge, nye jernkugler. Hvor det havde kr vet k mpem ssige bombarder at anrette skade p f stningsv rker med stenkuglerne, kunne man nu anrette samme eller endog st rre skade med mindre jernkugler - og dermed ogs langt mindre kanoner. De enorme bombarder, man i 1400-tallets f rste del havde anvendt ved belejringer, gled helt ud af brug i rhundredets anden halvdel. 12
Det var ligeledes af betydning, at kanoner omkring r 1500 fik en mere fast form. De st bte kanoner blev forsynet med omdrejningstapper ved deres tyngdepunkt, ligesom de fik delfinh ndtag p l bet, s de kunne hejses op i affutager med hjul. Kanonerne blev alts b de mindre og mere mobile samtidig. Fra omkring 1540 fremstillede engl nderne ogs med held relativt billige st bejernskanoner efter samme model som bronzekanonerne. Alt i alt havde hovedparten af de st bte forladekanoner fra begyndelsen af 1500- rene f et en form, som stort set ikke blev ndret f r midten af 1800-tallet. 13

F IG . 4. Belejringskrig fra 1400-tallet. Forsvaret ligger i h jden. Fra Vegetius De Re Militari Libri Quattor fra 1529. Bogens illustrationer viser prim rt milit re innovationer fra samtiden. Det er formentlig stormstigens greb om brystv rnet, der er det nye i denne tegning.
Det er dog i denne forbindelse v rd at bem rke, at sm bagladekanoner - der oftest var af smedejern - mange steder blev brugt igennem hele 1500-tallet og i nogle tilf lde langt ind i 1600-tallet, p trods af at smedejernskanoner ofte fremstilles som d rlige og ineffektive. 14 De havde formentlig en afg rende fordel frem for forladekanonerne: en h jere skudhastighed. De engelske arkitekturhistorikere Simon Pepper og Nicholas Adams ansl r, at hvor en forladekanon h jst kunne opn en skudhastighed p t skud hvert andet minut, ville en bagladekanon med tre-fire ekstra krudtkamre kunne opn en skudhastighed p to skud i minuttet, alts fire gange s h j hastighed. B de i forbindelse med entring af skibe til s s og ved afv rgelse af stormangreb p en f stning kunne en s dan forskel i skudhastighed have afg rende betydning - og de sm bagladekanoner var samtidig velegnede til at affyre kard sker, beholdere fyldt med mange sm projektiler, der spredtes mod menneskem ngder ved affyring. 15
Stenkugler blev dog stadig anvendt til langt op i 1500-tallet. Ikke n dvendigvis fordi udviklingen ikke var sl et rigtigt igennem, men fordi de havde deres berettigelse. Der var s ledes fordele forbundet med at skyde med stenkugler mod skibe, idet stenkuglerne fik tr et til at splintre, mens jernkugler gik lige igennem og dermed ikke anrettede s stor skade. 16
Udviklingen gik dog i retning af st bte forladekanoner p bekostning af smedede bagladekanoner samt anvendelse af jernkugler frem for stenkugler. I T jhusregnskaberne fra Christian 4.s tid, der desv rre kun eksisterer fragmentarisk, kan man se, at mens der blev anskaffet store m ngder engelske st bejernskanoner og st bt danske bronzekanoner, blev de gamle beholdninger af smedejernskanoner langsomt udfaset. Hvor smedejernskanonerne udgjorde knap 40 procent af skytset i 1592, udgjorde de efter alt at d mme h jst 10 procent i 1618. Og selvom stenkugler formentlig egnede sig bedst til s krigsf relse, blev der ikke brugt stenkugler p nogen af de fl deekspeditioner, der lader sig belyse gennem regnskaberne. 17
Milit rteknologi og sejrens elementer
Man kan inden for milit rhistorien skelne mellem genrerne krigshistorie og krigskunstens historie. Hvor krigshistorien har v ret begivenhedscentreret, har krigskunstens historie koncentreret sig om samspillet mellem strategi, taktik, v benteknik, mobilisering med mere. Navnlig inden for krigshistorien har der v ret en tendens til med historikeren Volker Schmidtchens ord at udfiltrere sejrens elementer . Det g lder is r i den udstr kning, at milit rhistorien har v ret forbeholdt milit re fagfolk. Milit rhistorien har i h j grad v ret opfattet som en praktisk videnskab, hvoraf man kunne l re opskriften p succes. 18
Den engelske historiker Bert S. Hall har h vdet, at de fleste milit rhistorikere inderst inde tror, at teknologien er historiens drivkraft. Denne p stand skal tages med et gran salt, men der er nok en tendens til, at jagten p sejrens elementer ofte har f rt til, at man har fokuseret p succesfuld anvendelse af ny teknologi. Milit rhistorikere har navnlig i studiet af middelalderen og tidligt moderne tid s gt at indkredse et enkelt v ben eller en enkelt nyskabelse, der viste sig at v re afg rende , uovervindelig eller revolutionerende . 19
Ser man p den milit rhistoriske litteraturs periodisering af bef stningsv senets udvikling, er der som regel tre gennemg ende rstal, der bliver fremh vet. Det drejer sig om 1449, hvor det franske artilleri fordrev engl nderne fra Frankrig som afslutning p Hundred rskrigen; 1453, hvor Konstantinopel faldt for de osmanniske kanoner; og 1494, hvor den franske konge Karl 8. drog igennem Italien med sit moderne, mobile artilleri. 20
I l bet af 1449-1450 gennemf rte franskm ndene intet mindre end 60 belejringer mod engelske borge i Normandiet. Der er ingen tvivl om, at artilleriet har spillet en hovedrolle i denne afsluttende fase af Hundred rskrigen. Artillerihistorikeren Robert D. Smith p peger dog, at der ikke er noget, der tyder p , at der var sket afg rende ndringer i artilleriet i f rste halvdel af 1400-tallet. Der var tale om en st rre udbredelse og en formentlig deraf afledt st rre effekt. Udviklingen i artilleriet m efter Smiths opfattelse henf res til perioden umiddelbart efter Hundred rskrigen. 21
Hvad Konstantinopel ang r, anvendte osmannerne store bombarder til at skyde murene i grus. Bombarder af denne st rrelse var imidlertid netop da ved at blive opgivet som uhensigtsm ssige i Vesteuropa. De kr vede enorme stenprojektiler, der var sv re at skaffe; de slugte store m ngder krudt; deres skudhastighed var lav; og de udgjorde alt for nemme m l for forsvarernes artilleri. Det kan derfor v re vanskeligt at se noget fremadrettet i denne brug af artilleri. 22 Det osmanniske artilleri var da heller ikke en garant for succes. Da osmannerne i 1456 stod foran Beograd, der endda var ringere bef stet end Konstantinopel, m tte de til sidst opgive belejringen. Frygten for en unds tningsh r fik osmannerne til at udf re et for tidligt stormfors g, der s blev sl et tilbage. Netop sp rgsm let om tid, forsyninger og mulig unds tning og disse forholds indflydelse p moralen hos b de belejrere og belejrede synes at have v ret mindst lige s v sentlige ingredienser i forl bet af belejringer som det til r dighed st ende artilleri. 23
N r Konstantinopels fald gav en s dan genklang, og begivenheden siden er blevet betegnet som skels ttende, er det f rst og fremmest, fordi den i samtiden var den symbolske kulmination p den osmanniske fremrykning i vest. Men ogs fordi flygtninge fra Konstantinopel bragte de gr ske klassikere med sig til Italien og dermed vigtige impulser til europ isk ndsliv. Selve det milit re forl b synes ikke at have v ret skels ttende.
Sp rgsm let om Karl 8.s indtog i Italien er ikke s entydigt. Det satte sig i hvert fald dybe spor i bevidstheden hos en r kke fremtr dende italienere. Historikeren Francesco Guicciardinis beskrivelse af effekten af de franske kanoner i hans Storia d Italia er ofte blevet citeret og brugt som dokumentation for det skels ttende i begivenheden: the cannons were planted against the walls of a town with such speed, the space between the shots was so brief, and the balls flew so speedily, and were driven with such force, that as much execution was inflicted in a few hours as used to be done in Italy over the same number of days. 24
Guicciardini st r ikke alene med sin beskrivelse. Machiavelli skrev desillusioneret i 1519, at f stninger var overfl dige, hvis en fyrste r dede over en god felth r, og de var umulige at forsvare, hvis han ikke r dede over nogen. Allerede i 1520 skriver han mere fremadrettet: Whatever was of any value, we learnt it from the French strangers from over the Alps. You have probably heard of the extraordinary weakness of the fortresses in our country before Charles VIII came here in 1494. At that period we made our parapets one foot thick; our cannon and archery embrasures were narrow on the outside and wide within, and were subject to a thousand defects which I shall not enumerate for fear of boring you. 25 Underforst et at nu byggede man, bel rt af fortiden, ikke s svage f stninger som tidligere.
Blandt andre Simon Pepper har set n rmere p felttoget i 1494. 26 I f rste omgang blev franskm ndene stoppet ved Sarzana i Toscana. Det lykkedes dem ikke at true f stningen milit rt, men til geng ld lykkedes det at f Piero de Medici til at bne Firenzes porte ad diplomatisk vej - og med dem ogs Sarzanas. Herfra drog franskm ndene til Rom, og fra Rom videre mod Napoli. P vejen st dte den franske h r p to byer. Den f rste by, Montefortino, blev stormet uden brug af artilleri - og som h vn, fordi den havde skiftet side, blev hovedparten af indbyggerne dr bt.
Ved den anden, Monte San Giovanni, sendte franskm ndene deres herolder ind til byen for at opfordre den til at overgive sig. Herolderne vendte tilbage uden n se og rer, og franskm ndene indledte et intenst angreb for at f h vn. Efter otte timers bombardement fik man skabt et hul i muren, byen blev stormet, og indbyggerne massakreret. Oven p disse massakrer blev al modstand mod franskm ndene opgivet, indtil de stod foran Napoli. Her holdt det middelalderlige Castel Nuovo stand mod franskm ndene i to uger, inden en eksplosion i et krudtt rn skabte kaos og bnede f stningen for franskm ndene.

F IG . 5. Selvom det er tvivlsomt, om det franske artilleri spillede den centrale rolle i det italienske felttog i 1494, gjorde bronzeskytset i affutager, der kunne tr kkes af heste, artilleriet mere mobilt mod slutningen af 1400-tallet. Her illustreret af et udsnit af tegning i Mallets Der Kriegsarbeit oder Neuer Festnungsbau fra 1672.
Alt i alt var det snarere den nye kompromisl se krigsf relse, der banede vejen for franskm ndene, end kanonerne. Den voldsomme fremf rd chokerede italienerne. Vel var det en karikatur, n r Machiavelli om de italienske lejesoldater sagde, at de gik i krig uden frygt, uden fare og uden tab - men denne brutalitet var noget nyt i begyndelsen af de italiensk-franske krige. F stningshistorikeren Christoffer Duffy, der opfatter den franske invasion som skels ttende, h fter sig da ogs mere ved felttogets karakter af Blitzkrieg end ved kanonernes indsats i konkrete kampe. Det var den hurtige, m lrettede, voldsomme og hensynsl se fremrykning, der chokerede italienerne. 27 Det faktum, at det franske artilleri var blevet s relativt mobilt, at dette kunne lade sig g re, var en v sentlig faktor heri, men det var ikke, fordi de franske kanoner isoleret set som teknologi var afg rende eller revolutionerende .
I den langstrakte proces fra cirka 1400 til cirka 1600, hvor ildkraft, forsvar i dybden og opf relse af bastioner spiller en stadig st rre rolle, er det sv rt for ikke at sige umuligt at udfiltrere sejrens elementer . Der kan b de findes eksempler p fuldt moderne bastion re f stningsanl g, der m tte overgive sig eller blev stormet, og p s kaldt gammeldags f stningsanl g, der holdt stand. Stephen Turnbull skildrer s ledes for eksempel, hvordan den nye, komplette bastion re bef stning af Nicosia p Cypern i 1570 kun holdt stand mod osmannerne i syv uger, hvorimod en anden by p en, Famagusta, med kun en begr nset forst rkning af de middelalderlige mure, holdt stand i 11 m neder. 28 Teknologien var stadig kun t element i krigskunsten; ganske vist v sentligt, men ikke altafg rende som det ogs fremgik af historierne om Konstantinopels fald og Karl 8.s felttog i Italien.
Det bastion re system - kvalitativ forandring eller teknologisk tilpasning?
I den f romtalte unders gelse af Karl 8.s indtog i Italien p peger Simon Pepper, at flere af de italienske f stninger var blevet moderniseret gennem de forudg ende tyve r og klarede sig godt. Endvidere har en anden engelsk historiker, Joh n R. Hale, vist, at allerede fra omkring 1450 begyndte italienerne at eksperimentere med bastioner i deres arbejde med at forst rke f stningsanl g. 29
Ikke desto mindre har den amerikanske middelalderhistoriker Kelly DeVries kritiseret blandt andre netop Joh n R. Hale og Simon Pepper for at fokusere s meget p det bastion re system, at de har overset, hvordan bef stningskunsten igennem l ngere tid havde s gt at inkorporere ildkraften. DeVries peger p , at skydesk r til sm kanoner synes at vinde udbredelse i slutningen af 1300-tallet, mure blev forst rket med jord eller sten i 1400-tallet, og s rskilte artilleribaserede forsvarsv rker blev opf rt gennem hele 1400-tallet. Bastionen var et led i denne langstrakte udvikling, og faktisk var den allerede blevet anbefalet af Christine de Pisan i 1410. 30
DeVries h rer sammen med Bert S. Hall til kritikerne af opfattelsen af en milit r revolution. Hall betvivler ikke, at det bastion re system blev udviklet som en reaktion p en for gelse af ildkraften, men han mener ikke, at denne justering af balancen mellem offensiven og defensiven kan tilskrives revolution r betydning. Hvor revolutionstilh ngerne p hegeliansk vis mener, at udviklingen; tese (artilleri) - antitese (bastion) f rte til syntese (store h re og st rk statsmagt), mener Hall, at der blot var tale om genoprettelse af status quo, og at 1600-tallets belejringer dybest set ikke adskilte sig fra 1300-tallets. 31 Man kan i Halls og DeVries kritik af revolutions- og brudteorier ogs genkende den klassiske mods tning mellem middelalderhistoriker og ren ssancehistoriker. Deres unders gelser er i h j grad bygget op om at vise, at der ikke var nogen v sensforskel p 1300- og 1400-tallets milit rhistorie p den ene side og 1500-tallets p den anden side.
I tr d hermed konstaterer en anden middelalderhistorier, briten Jim Bradbury, i sin gennemgang af det karakteristiske ved middelalderens belejringskrig, at der var en klar kontinuitet fra antikken gennem middelalderen. Belejrerens v rkt j omfattede ikke bare bombardement og storm mod murene, men ogs underminering af dem, udsultning, propaganda og fors g p at overtale n glepersoner til at overgive sig. De belejrede s gte p samme m de med bombardement, kontraminering, propaganda, udfald og afbr nding og plyndring af omgivelserne at tage modet fra belejrerne. Det var ogs de grundl ggende elementer i belejringer i tidligt moderne tid. Man kan diskutere, hvorvidt der var en tendens til, at belejringerne blev kortere i perioden 1440-1520, men ser man n rmere p udviklingen herefter, er der ikke nogen v sentlig forskel. 32
Den samme problematik har den amerikanske milit r- og absolutismehistoriker Joh n Lynn kredset om. Ogs Lynn er skeptisk over for begrebet om en milit r revolution, og han har i forl ngelse af sine studier i den franske h rs udvikling set n rmere p Parkers tese om f stninger og belejringer som drivkraft for v ksten i h renes st rrelse.
I f rste omgang afviser Lynn ud fra en ren logisk betragtning, at det bastion re system skulle have stillet st rre krav til de belejrende styrker. 33 Det afg rende ved en belejring var ikke f stningens form, men r kkevidden af dens kanoner. En udbygning af en f stning med bastioner f rte kun til en relativ begr nset udvidelse af den belejrende ring af f stningsv rker. En tidobling af det belejrede areal ville kun f re til en udvidelse af belejringsringen med 15 procent. En ting er selvf lgelig teori og matematik, noget andet praksis, og derfor anf rer Lynn som konkret eksempel byen Lille, der blev belejret i 1667 og igen i 1708. Imellem de to belejringer var forsvarsv rkerne blevet fordoblet (og dermed ogs den kr vede bemanding af dem), mens den belejrende ring kun var for get med en fjerdedel og belejringsh ren med en sjettedel. I praksis var forskellen alts ikke helt s stor som i teorien, men Lynns pointe, at det bastion re f stningssystem stillede relativt mindre krav til den belejrende h r end til den belejrede, st r dog fortsat st rkt.
I anden omgang opstiller Lynn en tabel over 135 belejringer i Frankrig fra 1445 til 1714 med ansl ede tal p henholdsvis belejrere og belejrede. 34 Han er klar over, at tallene er usikre og sv rt sammenlignelige, men han mener, at de trods alt kan give et fingerpeg om, hvorvidt den af Parker postulerede udvikling har noget p sig. Tallene viser sig at v re meget stabile omkring 26.000 belejrere med en stigning i rene 1672-1697, hvorefter de atter falder. Forholdet mellem antallet af belejrere og belejrede svingede meget, men set over rhundrederne synes antallet af belejrere at falde i forhold til antallet af belejrede. Og det bastion re systems franske mester, S bastien Le Prestre de Vauban (1633-1707), h vdede da ogs , at hans forbedringer af belejringsteknikker medf rte en reduktion i kravet til belejrernes numeriske overlegenhed fra 10:1 til 6-7:1. 35

F IG . 6. Samtidig med at belejrerne gravede sig ind p f stningen, anlagde de forsvarsv rker rettet mod p den ene side udfald fra de belejrede og p den anden side angreb fra unds tningsh re. Belejringsringe kunne s ledes brede sig som ringe i vandet. Mallets gengivelse kan give en fornemmelse af, hvordan f stningsv rkerne bredte sig l ngere og l ngere ud.

F IG . 7. Offensiv-defensiv, naturlig-kunstig, gammeldags-moderne, regul rirregul r. Der var mange forhold at tage stilling til, n r f stningsanl g skulle moderniseres.
Heller ikke hvad belejringernes l ngde ang r, er det muligt at se en markant udvikling. Den gennemsnitlige tid l p godt to m neder perioden igennem. Endelig ser Lynn p , om der sker en udvikling i retning af flere samtidige belejringer, der skulle kunne pege p en for gelse i det samlede antal soldater, men med enkelte undtagelser foretog den franske h r kun n belejring ad gangen. Til geng ld voksede antallet af f stninger s meget, at Vauban arbejdede ih rdigt p at nedl gge dem i takt med, at de blev overfl diggjort af nye. Det kr vede for mange folk at bemande dem, og i 1678 under Den Nederlandske Krig (1672-1679) l godt 116.000 af den franske h rs knap 280.000 mand i garnisoner, svarende til 41 procent. I fredstid str bte man mod at bevare bemandingen af garnisonerne, men som Lynn bem rker, er det lidt af en tautologi at sige, at h re i fredstid var garnisonsh re, for hvor skulle de ellers tage hen? 36
Lynns bud p rsager til v ksten i h re er derimod den demografiske, konomiske og politiske udvikling. En for gelse i befolkningstallet udgjorde grundlaget for v ksten (antallet af potentielle soldater for gedes, samtidig med at prisen p den enkelte faldt), nye kredit- og finansieringsmekanismer var midlet til at gennemf re den, og politisk isolation var motiveringen. P samme m de har den britiske historiker Simon Adams argumenteret for, at Den Nederlandske Uafh ngighedskrigs (1568-1648) karakter af belejringskrig prim rt skyldtes en forsigtig spansk politik, der hellere ville kv le opr ret langsomt end at investere de forn dne kr fter i en offensiv, hvorfor spanierne gennem fortifikationer s gte at tiltvinge sig kontrol med nederlandske forsyningslinjer. 37
Sm staters fordele af det bastion re system
Det kan her v re v rd at vende tilbage til Machiavellis vurdering i 1519, at en f stning var overfl dig, hvis man r dede over en h r, og til ingen nytte, hvis man ikke havde en. Som en sidediskussion af sp rgsm let om forbindelsen mellem det bastion re system og statsdannelse, er det blevet diskuteret, hvorvidt det bastion re system sikrede sm stater overlevelse eller tv rtimod f rte til deres ruin.
Det er klart, at etableringen af moderne bastion re f stningsanl g var bekostelig. n ting var selve gravearbejdet, noget andet var erhvervelsen af kanoner. Det var ildkraften, der var den b rende forsvarskraft i systemet: Uden tilstr kkeligt med kanoner til at bestryge volde og mure var et bastion rt anl g ikke meget v rd.
Og de nye anl g kr vede mange kanoner. For eksempel skulle de bastioner, som arkitekten Antonio da Sangallo i rene 1535-1542 byggede syd for Rom, hver bestykkes med 16 sv re og 8 lette kanoner. For at s tte dette tal i perspektiv indgik der kun 24 sv re kanoner i hele Firenzes bef stning i 1552. Ganske vist var Sangallos bastioner ogs us dvanligt sv rt bestykket med dobbelte kanond k, men eksemplet er v rd at huske p , n r udbredelsen og udviklingen skal vurderes. Sangallos bef stning af Rom blev heller ikke fuldf rt. For udover at stille store krav til m ngden af artilleri, stillede forsvaret i dybden store pladskrav, der st dte p s markant modstand fra indflydelsesrige romere, at planerne blev opgivet. 38

F IG . 8. Med det bastion re system fik den milit re arkitekt/ingeni r en s rlig placering i det milit re apparat.
Omkostningerne til en enkelt bastion i Sangallos projekt l p 40.000 scudi. Hvis hele hans f stningslinje var blevet bygget, ville den have kostet 440.000 scudi. Dette tal kunne m ske virke afskr kkende p en fyrste i fredstid, men set i forhold til, hvad det kostede at hverve en h r, var det dog billigt. Pepper og Adams ansl r omkostningerne for l n, v ben og forsyninger til en spansk fodfolksenhed (tercio) p cirka 3.000 mand til over en million scudi om ret. Hvor soldaterne ville forsvinde, s snart pengestr mmen h rte op, ville f stningslinjen blive liggende.
Stillet over for dette regnestykke synes f stningsanl ggene at have v ret gode investeringsobjekter for navnlig de mindre fyrster og bystater. Men som bystaten Siena fandt ud af i 1555, var det ikke nok at have investeret i forbedringer af sit f stningsanl g. Da den hverken havde politiske allierede eller r d til at rejse en unds tningsh r, faldt byen trods sine f stningsv rker til en kejserlig-florentisk h r. Et f stningsanl g kunne vinde tid, og man kunne h be p , at epidemier eller forsyningsm ssige eller konomiske problemer fik belejreren til at opgive. Men hvis ikke dette var tilf ldet, m tte man enten have konomi til at rejse en unds tningsh r eller have gode politiske alliancepartnere. 39
Hvad der ikke lykkedes for Siena, lykkedes derimod for fyrstefamilien Gonzaga og dennes stat i og omkring Mantua. Denne lille stat investerede fra 1520 erne l bende i fornyelse af f stningsanl ggene ved byerne Mantua og Casale Monferrato Man fristes til at sige, at heldigvis var man ikke i stand til at realisere planerne p n gang, for det f rste fortifikationsprojekt med runde artillerit rne som selvforsvarende enheder ville n ppe have v ret s rligt effektivt, hvis det var blevet gennemf rt. Men arbejdet blev standset i 1528 i forbindelse med et pestudbrud, der ogs kostede bygmesteren Beccaguto livet. Da arbejdet blev genoptaget et par r senere, blev planerne ndret efter bastion re principper. 40
Gonzagas f stninger stod for alvor deres pr ve i 1628-1629. F rst m tte en spansk h r konstatere, at en d rligt planlagt belejring af Casale Monferrato ingen vegne f rte uden forn dent artilleri og mandskab, og da en fransk unds tningsh r var p vej, opgav spanierne helt belejringen. ret efter m tte en kejserlig h r i f rste omgang opgive en belejring af Mantua, da pesten begyndte at h rge i dens r kker. Men dette viste sig indirekte at v re v bnet, hvormed den bef stede by kunne erobres. For med belejringen blev ogs den n dtvungne karant ne, som byens indbyggere havde levet under, oph vet, og pesten n ede derfor at g re s voldsomme indhug i befolkningen, at den ikke kunne holde byen mod en ny belejringsh r. Til geng ld lykkedes det Casale Monferrato at holde stand mod den store spanske h rf rer Spinola igennem tre m neder, alt imens pesten begyndte at h rge blandt spanierne, og blandt andre Spinola selv blev dens offer. Det gav atter franskm ndene mulighed for at sende en h r til unds tning.
Thomas Arnold, der har analyseret Gonzagas erfaringer som modv gt til Peppers og Adams analyse af Siena, fremh ver det bastion re system som garant for de sm staters overlevelse. Han p peger, at n r Mantua faldt, skyldtes det ikke milit re svagheder, men derimod pestepidemien. Man kunne for s vidt sige det samme om spaniernes mislykkede fors g p at erobre Casale Monferrato i anden omgang: At det ikke skyldtes belejringens milit re svaghed, men derimod pestepidemien. 41 Vi er igen n et til milit rhistoriens fors g p at uddestillere sejrens elementer, der s ges i den kontrollerbare milit rteknologi og ikke i krigens friktion med det omgivende samfund i form af pestepidemier, forsyningsvanskeligheder med videre.
Afslutning
Med god ret karakteriserede Joh n R. Hale det bastion re f stningssystem som det v sentligste tr k ved ren ssancens arkitektur. Det var det bastion re systems krav, der mere end noget andet f rte til de nye regelm ssige, stringente byplaner, og det var m ske det arkitektoniske element, der - i nogle tilf lde hurtigere end i andre - mest konsekvent bredte sig over hele Europa i l bet af 1500- og 1600-tallet.
Det er derfor fristende at se denne tilsyneladende sejrsgang som et udslag af en revolutionerende eller afg rende teknologisk udvikling, ligesom det kan v re fristende at tilskrive det bastion re f stningssystem en central rolle som omdrejningspunkt for udviklingen af de nye, st ende h re og dermed ogs statsmagten. Som denne korte gennemgang af nogle af synspunkterne og argumenterne i debatten har vist, er der dog grund til at v re forsigtig med at male med s bred en pensel.
Det bastion re system og den nye ildkraft blev et vigtigt, men ikke n dvendigvis et afg rende element i den europ iske krigsf relse. De afgr nsede, empiriske unders gelser af artilleri, f stningsv sen og konkrete belejringer viser det uholdbare i at fors ge at uddestillere sejrens elementer og tilskrive artilleri eller f stninger en afg rende eller revolutionerende betydning. Det g lder ikke bare sp rgsm let om umiddelbar succes p slagmarken, men ogs fors gene p at udlede strukturelle, revolutionerende virkninger af den nye milit re teknologi.

Summary

The Renaissance Citadel - Weapon Tech nology and Military History
By Hans Henrik Appel, Dr, the Association of Danish Museums
The great military and Renaissance historian, the late Joh n R. Hale, claimed the trace italienne fortifications to be the most distinct feature in Renaissance architecture. The new, strictly regular town planning was driven by the demands of the new military architecture and the trace italienne was probably the most widespread architectural style in sixteenth and seventeenth century Europe. Historians have interpreted this as proof of its revolutionary or decisive impact on Early Modern warfare; and along the same lines, the trace italienne fortifications have been attributed a pivotal role in the development of huge, permanent armies - and the building of powerful states to sustain them.
This article examines some of the main positions (and often mentioned events in this debate, such as the fall of Constantinople in 1453 and the French conquest of Italy in 1494), arguing that although the trace italienne fortifications and increased firepower were important elements in Early Modern Warfare, it is misleading to emphasize them as decisive. Close examinations of campaigns, sieges etc. more often than not point to the friction of war (such as plagues, famine, weather, discipline) as playing just as important a role as tech nology and strategy. Furthermore, the development of tech nology might not be as straightforward and linear as one might tend to believe.
Attempts to define a single tech nological or tactical innovation as decisive illustrate that military history, for many years, has been seen as a practical science from which lessons on successful warfare for future military men can - and ought to - be learned. It is, therefore, important to have a closer look at modern, specialized literature on military tech nology such as the work of DeVries, Guilmartin, Hall, Pepper, Smith and others, who undermine some of the general assumptions on winning tech nology that are repeated in many broader presentations of Renaissance military history.
L ITTERATUR
Adams, Simon: Tactics or Politics? The Military Revolution and the Hapsburg Hegemony, 1525-1648 , Clifford J. Rogers (ed.): The Military Revolution Debate , 1995, s. 253-272.
Arnold, Thomas: Fortifications and the Military Revolution: The Gonzaga Experience, 1530-1630 , Clifford J. Rogers (ed.): The Military Revolution Debate , 1995, s. 201-226.
Ayton, Andrew J.L. Price (eds.): The Medieval Military Revolution. State, Society and Military Change in Medieval Modern Europe , London 1998.
Bengedans, Johannes: Krigskunst og kanoner : Johannes Bengedans b ssemester- og krigsbog. Udg. Hans Blosen Rikke Agnete Olsen, Aarhus 2006.
Black, Jeremy: A Military Revolution? A 1660-1792 Perspective , Clifford J. Rogers (ed.): The Military Revolution Debate , 1995, s. 95-116.
Bradbury, Jim: The Medieval Siege , Woodbridge 1992.
Corfis, Ivy A. Michael Wolfe (eds.): The medieval city under siege , Rochester, New York 1995.
Downing, Brian M.: The Military Revolution and Political Change, Columbia 1992.
DeVries, Kelly: The Impact of Gunpowder Weaponry on Siege Warfare in the Hundred Years War , Ivy A. Corfis Michael Wolfe (eds.): The medieval city under siege , 1995, s. 227-244.
DeVries, Kelly: Gunpowder and Early Gunpowder Weapons , Brenda Buchanan (ed.): Gunpowder: The History of an International Tech nology. Bath 1996, s. 121-135. [Cit.: DeVries 1996a].
DeVries, Kelly: Gunpowder Weapons at the Siege of Constantinople, 1453 , Yaacov Lev (ed.): War, Army and Society In the Eastern Mediterranean 7 th -16 th Centuries , Leiden 1996, s. 343-362. [Cit.: DeVries 1996b].
DeVries, Kelly: Catapults are not Atomic Bombs: Towards a Redefinition of Effeciveness in Premodern Military Tech nology , War in History 4, 1997, s. 454-470. [Cit.: DeVries 1997a].
DeVries, Kelly: The Tech nology of Gunpowder Weaponry in Western Europe during the Hundred Years War , XXII. Kongress der Internationalen Kommission f r Milit rgeschiche Acta 22: Von Cr cy bis Moh cs Kriegswesen im sp ten Mittelalter , Wien 1997, s. 285-298. [Cit.: DeVries 1997b].
DeVries, Kelly: Gunpowder Weaponry and the Rise of the Early Modern State , War in His tory 5, 1998, s. 127-145.
DeVries, Kelly: Guns and Men in Medieval Europe 1200-1500 , Aldershot 2002.
Duffy, Christopher: Siege Warfare. The Fortress in the Early Modern World 1494-1660 , London 1976.
Eltis, David: The Military Revolution in Sixteenth Century Europe. London 1998.
Ffoulkes, Charles J.: The Gun-Founders of England , Cambridge 1937.
Frost, Robert I.: The Northern Wars: War, State and Society in Northeastern Europe, 1558-1721 , Harlow 2000.
Guilmartin, J.F.: Gunpowder and Galleys , 2. ed., London 2003.
Hale, Joh n R.: Renaissance War Studies , London 1983.
Hall, Bert S.: The Changing Face of Siege Warfare , Ivy A. Corfis Michael Wolfe (eds.) 1995 , s. 257-275.
Hall, Bert S.: Weapons and Warfare in Renaissance Europe , Baltimore/London 1997.
Hogg, Ian V.: Fortress . A History of Military Defence , London 1975.
Hughes, Quentin: Military Architecture . The Art of Defence from Earliest Times to the Atlantic Wall , Liphook 1974.
Huizinga, Johan: The problem of the Renaissance , 1920, Johan Huizinga: Men and ideas: History, the Middle Ages, the Renaissance: Essays , New York 1960, s. 243-287.
Lynn, Joh n A.: The trace italienne and the Growth of Armies: The French Case , Clifford J. Rogers (ed.): The Military Revolution Debate , 1995, s. 169-200.
Mortensen, Michael: Dansk artilleri indtil 1600 , K benhavn 1999.
Parker, Geoffrey: The Military Revolution. Military innovation and the rise of the West 1500-1800 , Cambridge 1988.
Parker, Geoffrey: The Military Revolution, 1560-1660 - A Myth? (1976), Clifford J. Rogers (ed.): The Military Revolution Debate , 1995, s. 37-54. [Cit.: Parker 1976/1995].
Parker, Geoffrey: In Defense of The Military Revolution , Clifford J. Rogers (ed.): The Military Revolution Debate , 1995, s. 337-365. [Cit.: Parker 1995].
Pepper, Simon: Castles and cannon in the Naples campaign of 1494-95 , David Abulafia (ed.): The French Descent into Renaissance Italy 1494-95: Antecedents and Effects , Brookfield 1995, s. 263-281.
Pepper, Simon Nicholas Adams: Firearms Fortifications. Military Architecture and Siege Warfare in Sixteenth Century Siena , Chicago 1986.
Roberts, Michael: The Military Revolution, 1560-1660 , Clifford J. Rogers (ed.): The Military Revolution Debate , 1995, s. 13-36.
Rogers, Clifford J. (ed.): The Military Revolution Debate: Readings on the Military Transformation of Early Modern Europe , Boulder/San Francisco/Oxford 1995.
Rogers, Clifford J.: The Military Revolutions of the Hundred Years War , Clifford J. Rogers (ed.): The Military Revolution Debate , 1995, s. 55-94.
Schmidtchen, Volker: Kriegswesen in sp ten Mittelalter , Weinheim 1990.
Schmidtchen, Volker: Bombarden, Befestigungen, B chsenmeister: Von den ersten Mauerbrechern des Sp tmittelalters zur Belagerungsartillerie der Renaissance: Eine Studie zur Entwicklung der Militartech nik , D sseldorf 1977.
Smith, Robert D.: Artillery and the Hundred Years War , I.A. Curry M. Hughes (eds.): Arms, Armies and Fortifications in the Hundred Years War , Woodbridge 1994, s. 151-160.
Smith Robert D. Kelly DeVries: Perspectives on early gunpowder weapons, as the completion of a study of Valois Burgundian artillery , Bernard Finn Barton C. Hacker (eds.): Materializing the Military , London 2005, s. 5-19.
Turnbull, Stephen: The Art of Renaissance Warfare: From the Fall of Constantinople to the Thirty Years War , London 2006.
Zinn, Karl Georg: Kanonen und Pest. ber die Urspr nge Der Neuzeit im 14. und 15. Jahrhundert , Opladen 1989.
N OTER
1 Se Huizinga 1920/1960, s. 243: At the sound of the word Renaissance the dreamer of past beauty sees purple and gold.
2 Hale 1983, s. 1.
3 Mest markant hos Zinn 1989.
4 Duffy 1976, s. 4ff og Hughes 1991, s. 67 og 88f.
5 Se fx Zinn 1989, s. 101. Ogs Hughes 1991 omtaler Leonardo da Vincis pr sentation af sig selv som milit ringeni r, s. 66f.
6 For Michelangelo-citatet (her i engelsk overs ttelse), se Duffy 1976, s. 40.
7 Roberts 1995.
8 I Ayton og Prices antologi om middelalderens milit re revolution tr kkes linjen klart bagud. David Eltis placerer den i 1500-tallet, mens Jeremy Black mener, at hvis begrebet skal bruges, er det mest passende for perioden efter 1660. Clifford Rogers finder flere revolutioner og indf rer derfor i stedet en afbrudt-ligev gts-teori : Udvikling i infanteriet i 1300-tallet, i artilleriet i 1400-tallet, i bef stningskunsten i 1500-tallet og i det administrative apparat i 1600-tallet udgjorde en r kke s rlig intensive forandringsperioder med tilpasning til vigtige nyskabelser. Udviklingen er hverken langsomt glidende eller samlet i revolutioner, men finder sted i s rligt intensive perioder. For andre versioner af revolutionsteorien, se Downing 1992 og Frost 2000 .
9 Parker 1976/1995, s. 13.
10 Det er ofte de franske Bureau-br dre, der tilskrives ren for at have indf rt st bejernskuglen. Artillerihistorikeren Robert D. Smith skriver mere forsigtigt, at cast-iron shot was introduced at some time in the early part of the [fifteenth] century , Smith 1994, s. 157. Johannes Bengedans omtaler ikke st bejernskugler i sin krigsbog fra omkring 1450.
11 Eltis 1998, s. 77. Schmidtchen 1977, s. 14 beregner et forhold 1:19 i 1399. I Johannes Bengedans krigsbog opereres der med et forhold kugle:krudt 1:9. Bengedans 2006, 270. Kelly DeVries bem rker, at korningen af krudt ikke tildeles den store rolle i middelalderens egne fremstillinger. At d mme ud fra dem there was almost no tech nological developments in gunpowder itself . DeVries 1996a, s. 135. En grundig fremstilling af krudtets udvikling findes hos Hall 1997, s. 67-104.
12 Af de ldst bevarede kanoner kan n vnes Pumphart von Steyer i Wien fra ca. 1400 med et kaliber p 80 cm og en kuglev gt p 697 kg/gram (se Schmidtchen 1977), samt Mons Meg i Skotland fra 1449. Sidstn vnte har et kaliber p 50 cm og kunne affyre stenkugler p omkring 150 kg. (Smith 1994, s. 158). Robert Smith p peger i sin artikel (med henvisning til en unders gelse af Tout), at de store bombarder kun udgjorde en lille andel af 1400-tallets artilleri.
13 Hall 1997, s. 104. Se endvidere Schmidtchen 1977. Om engelske st bejernsskyts, se ffoulkes 1937.
14 Jf. Smith 1994.
15 Pepper Adams 1986, s. 15.
16 Guilmartin 2003, s. 167. Robert D. Smith har deltaget i fors g med 1400-tals artilleri og har i et foredrag 2006 p peget den markante forskel p effekten af st bejerns- og stenkugler mod tr flader.
17 I perioden 1592-1610 reduceredes antallet af smedejernskanoner i T jhusregnskaberne fra 400 til 166, mens omvendt st bejerns- og bronzekanonernes antal steg fra sammenlagt 654 til 1.312 i den samme periode. Stigningen forts tter tilsyneladende til 1618, hvor antallet kan ansl s at have oversteget 1.600. Om stenkuglerne som d d lagerbeholdning 1592-1610, se Mortensen 1999, s. 245.
18 Schmidtchen 1990, s. 5.
19 Hall 1995, s. 258. Se ogs DeVries 1997a.
20 Bl.a. vurderet ud fra behandlingen af det bastion re systems gennembrud i tre brede engelske fremstillinger fra 1970 erne: Hughes 1974 fremh ver 1449 og 1494, men g r i vrigt relativt meget ud af den teoretiske udvikling. Duffy 1976 l gger klart v gten p 1494-invasionen, og at dette felttog markerede en helt ny opfattelse af krig - Blitzkrieg . I det mere overfladiske og popul re v rk Fortress l gger Ian Hogg v gten p Chiogga-krigen mellem Venezia og Genua 1379-1380 samt Konstantinopels fald 1453.
21 Smith 1994, s. 158.
22 Se fx DeVries 1997b, s. 291f.
23 Turnbull 2006, s. 36ff. Se ogs DeVries 1996b.
24 Guicciardini citeret efter Duffy 1976, s. 9.
25 Macchiavelli citeret efter Duffy 1976, s. 20.
26 Se Pepper 1995.
27 Duffy 1976, s. 11.
28 Turnbull 2006, s. 126 ff. Turnbull fremh ver blandt andet mineringen og kontramineringens centrale rolle ved belejringerne.
29 Pepper 1995, s. 269, 276f. og 281 og Hale 1983, s. 1-29.
30 DeVries 1995, s. 228ff.
31 Hall 1995, s. 268f. Hvor DeVries og navnlig Hall er afvisende over for begrebet om en milit r revolution, har andre middelalderhistorikere s gt at flytte den tilbage i tiden. Se Ayton Price 1998.
32 Bradbury 1992.
33 Lynn 1995, s. 174f.
34 Lynn 1995, s. 176f. og s. 190ff.
35 Lynn 1995, s. 178. Geoffrey Parker har i sit svar p kritikken peget p , at Lynn s tal er usikre og fx ikke omfatter observationsstyrker. Midt i at Vauban pralede med, at hans belejringsteknik reducerede antallet af belejrende styrker, forudsatte han, at man ogs opererede med observationsstyrker. Parker 1995, s. 351f.
36 Det skal i den forbindelse bem rkes, at B.S. Hall har p peget, at ligesom Vauban i slutningen af 1600-tallet anbefalede 600 mand til bemanding af en garnison i fredstid, anbefalede Christine de Pisan n jagtigt samme tal i begyndelsen af 1400-tallet. Han peger endvidere p , at st rrelsen af en belejringsh r vanskeligt kunne v re over 25.000 mand i l ngere tid alene p grund af de sanit re problemer, det ville medf re. Hall 1995, s. 263 og 266.
37 Adams 1995.
38 Pepper Adams 1986, s. 23f.
39 Pepper Adams 1986.
40 Arnold 1995, s. 212.
41 Pepper Adams 1986, s. 30.
Jan Kock

Bef stede byer i ren ssancen - en oversigt over det danske rige
Den statspolitiske baggrund
Tiden op mod reformationen var her i landet politisk urolig, fyldt med sp ndinger af b de religi s og verdslig karakter. De forskellige st nder holdt p deres rettigheder, og s rlig adelen var p vagt over for forandringer. Religi st stod kampen mellem dem, der foretrak den katolske version af kristendommen, og dem, der gik ind for de nye lutherske tankegange. Hver part havde sit kongsemne og sine alliancer med udenlandske fyrstehuse. Mods tningerne endte i en borgerkrig, hvor kong Frederik 1.s tropper under feltherre Johan Rantzaus anf rsel satte sig p hele Danmark undtagen Malm og K benhavn. Disse to byer havde i nogen tid holdt stand og var loyale over for modparten, som foretrak kong Christian 2. Sluttelig m tte de to byer dog overgive sig og Christian 2. rejse udenlands i en r kke r, indtil han efterh nden fik s megen konomisk hj lp, at han i begyndelsen af 1530 erne fors gte at gen erobre magten i Danmark. Han erobrede Norge og belejrede Akershus og Bergenhus for senere at indtage Karlsborg. Ved forr deri lykkes det i 1532 Frederik 1. at p gribe Christian 2., som derefter sad f ngslet p S nderborg Slot i 17 r.
Frederik 1. d de i 1533, ret efter, at han havde ladet Christian 2. f ngsle. Det viste sig, at man ikke kunne blive enige om et nyt kongsemne. I denne situation fik den katolsk sindede og borgerskabs- og handelsvenlige Christian 2. hurtigt mange st tter blandt borgere og b nder, og han rejste en h r under ledelse af Skipper Clement. Det bet d borgerkrig. F rst ret efter, i 1534, blev den protestantisk sindede Christian 3. valgt som ny konge og forel bigt hyldet i Horsens den 19. august. Christian 2.s tropper drog h rgende rundt i den vestlige del af landet og afbr ndte flere byer foruden herreg rde, som tilh rte de mange adelsfolk, der holdt p Christian 3.s parti. Skipper Clement blev dog snart tr ngt af modpartens h rf rer, Johan Rantzau fra Holsten. For at modst Rantzau forskansede Skipper Clement sig i december 1534 bag Aalborg bys bef stning. Men den 18. december om morgenen blev Aalborg stormet og indtaget. Grupperingen omkring den nyvalgte Christian 3. var langsomt ved at vinde magten.
I den stlige del af Danmark havde svenskerne sendt hj lp til den nyligt hyldede Christian 3., og svenske tropper indtog Halmstad og belejrede Varberg. I 1535 blev Helsingborg indtaget ved forr deri, og samme r gik krigshandlingerne ud over en r kke andre byer, blandt andet Assens, Svendborg, Odense og Nyborg, der endog blev indtaget to gange. Derefter fulgte Rantzaus erobring af Sj lland, og snart efter var K benhavn, hvor borgerne ligesom i Malm st ttede den katolske Christian 2., under belejring b de fra s - og landsiden. Malm overgav sig i april 1536, mens K benhavn holdt stand indtil slutningen af juli 1536. Den 6. august kunne Christian 3. endelig ride ind i hovedstaden som sejrherre. Ogs Norge s sig n dsaget til at str kke v ben over for Christian 3.
Landets sikkerhed var dog ikke sikret med Christian 3.s sejr, og kongens magt var ikke helt stabil, ligesom rigets borge og bef stninger var nedslidte og medtagne. Kongen bad derfor om hj lp hos sin svoger, hertug Albrecht af Preussen, til at f anbragt nogle af sine v rste indenrigske modstandere uden for landets gr nser, da ingen af hans borge sk nnedes at v re tilstr kkeligt sikre som f ngsel. Desuden gjorde pfalzgreve Friederich 2. krav p tronen, og det frygtedes, at kejser Karl 5. ville st tte dette krav. Som om det ikke var nok, frygtede Christian 3. ogs grev Christoffer af Oldenburg og hertug Albrecht af Mecklenburg. Mod st var der nok indg et en fredsaftale og alliance med Gustav Vasa, men kongen havde ikke fuld tillid til den. Kongen havde alts al mulig grund til at styrke landets forsvar mod de formodede fjender. Selv efter en delvis fredsslutning i 1544 med en del af de fremmede fyrster f lte kongen sig ikke sikker og udvidede landets forsvarsv rker. R kken af nyanlagte borge og bybef stninger langs resund viser med al tydelighed, at landets konomiske og sikkerhedspolitiske tyngdepunkt l her.
By, bybef stning og borg
Da Christian 3. i august 1536 kunne kalde sig konge, var landet forarmet og h rget af krig. Af rigets dengang knap 100 k bst der var omkring en tredjedel omgivet af en bybef stning. Forsvaret bestod oftest kun af svagere jordv rker, dog som regel med teglmurede byporte. En mindre del af de bef stede byer var desuden beskyttet af en selvst ndig borg. 1 (Se ogs Janne Kosiors artikel i denne bog).
Kalundborg er et typisk eksempel, hvor byens bef stning siden 1100-tallet stadig var blevet udbygget for at klare de krigstekniske krav. Valdemar Atterdag (cirka 1320-1375) styrkede s ledes forsvarsv rkerne med en teglbygget mur, forst rket med t rne. Yderligere fik byen en selvst ndig st rk borg i stenden af byen, som en tid supplerede en ldre, der l op til den vestlige ende af bymuren. Stege var allerede i 1300- rene sikret med en borg, men forsvaret af k bstaden blev i slutningen af 1400-tallet v sentligt forbedret ved, at byen blev omgivet af en kraftig byvold med tilh rende grav, som sikrede det n s, byen l p . Kun byportene blev bygget i tegl og kridtsten, det vrige var jordv rker.
I Jylland havde flere af k bst derne ogs en bef stning i senmiddelalderen. Tidligere er n vnt Aalborgs bybef stning, som i alt v sentligt bestod af jordvolde med tilh rende grave. Kun byportene var opf rt i tegl. Bef stningen omkring Aalborg var suppleret med en kongelig borg, der l som et selvst ndigt anl g umiddelbart syd for bybef stningen. Da Johan Rantzau indtog byen i 1534, var bybef stningen tydeligvis i d rlig forfatning, for helt op til dagen for angrebet arbejdede Skipper Clements folk p at udbedre volden, som Rantzau beretter i sin dagbog. (Se om Aalborgs bef stning i Stig B. M ller med fleres artikel).
L ngere sydp i Jylland var flere af stkystens byer ogs omgivet af volde, s ledes nabobyerne Randers og Aarhus. I 1477 m man dog have valgt at nedl gge bef stningen omkring Aarhus, for det r solgte Kronen voldarealerne (se side 15). Aarhus l alts helt bent for fjender og det endda uden en beskyttende borg. Anderledes udviklede det sig i Randers, hvor man bevarede den middelalderlige bybef stning, der menes opf rt under Valdemar Atterdag. Anl gget stod sin pr ve i 1534, da Skipper Clements tropper uden held angreb byen, selv om bef stningens forfatning ikke var god. Efter borgerkrigens oph r i 1536 blev Randers bef stning, delvis p borgernes initiativ, udvidet og en borg anlagt. Aarhus forblev ubef stet.
Frem for alt bef stede man landets hovedstad K benhavn. 2 Bef stningen omkring byen fik st rre og st rre betydning i l bet af middelalderen, hvorimod byens borg, oprindeligt anlagt af rkebiskop Absalon i 1100- rene, senere ben vnt K benhavns Slot, fik mindre betydning. Kong Hans (1481-1513) forst rkede byens bef stning med regul re mure og t rne, og de efterf lgende konger udbyggede K benhavn, s den blev rigets v sentligste f stning og fl dehavn. (Se ogs Jane Jark Jensens artikel).

F IG . 1. Borge og byer, hvor Christian 3. (1534-1559) foretog st rre nybyggeri og udvidelser. I gr nseregionen blev prim rt bef stningerne ved Krempe, Rendsborg og S nderborg udbygget, men ogs ved Kiel, Gottorp ved Slesvig, Flensborg og T nder blev der udbygget. I N rrejylland udbyggedes Riberhus massivt, Aalborghus nyanlagdes, og bybef stningen omkring Randers blev forst rket v sentligt. P Fyn blev Nyborg udbygget til en af rigets prim re bef stninger. P Sj lland forst rkedes K benhavn, og der var planer om udbygning af Krogen sent i kongens regeringstid. st for resund blev Malm udbygget, og Landskrone (Landskrona) blev nybygget. Varberg blev markant udbygget, ligesom Halmstad. F stningen S lvesborg blev endnu holdt intakt. Akershus i Norge udbyggedes p samme tid.
Christian 3. - st rkere, men f rre bef stninger
Christian 3. stod over for en enorm opgave med at genopbygge landets byer, bybef stninger og borge, og de konomiske midler var trods alt begr nsede. Kongen lagde en bevidst strategi for udbygningen af rigets bef stninger. Der blev satset p at nybygge og udbygge langt f rre anl g end tidligere, men hvor det skete, var det gerne med kraftigere anl g end tidligere set. 3 Udbygningen foregik hovedsageligt i gr nseomr derne i det sydlige Jylland og ved gennemsejlingsfarvandene. resundsregionen var s absolut det konomiske tyngdepunkt i landet, og det var da ogs her, Christian 3. valgte at udbygge massivt.
Rondeller og bastioner
Da Christian 3. begyndte sine mange byggerier i 1530 erne, var brugen af rondeller til kanoner stadig meget almindelig i Europa. Rondeller er cirkul re udbygninger p borgmure eller f stningsvolde. Men allerede i midten af det 16. rhundrede var man i Italien i fuld gang med at udvikle et mere avanceret voldsystem baseret p bastioner, som er fremspringende polygonsegmenter eller mangekanter, hvorfra der kunne skydes p langs af voldmurene, kurtinerne. I stor udstr kning blev mure af sten nu erstattet eller suppleret med jordv rker, som bedre modstod det kraftige artilleri, man efterh nden fik til r dighed. Kanonerne kunne enten st beskyttede i s rligt sikrede konstruktioner, kasematter, som var bygget ind i jordv rket, eller de kunne v re placeret bag beskyttende volde oppe p bastionerne. 4
Det var s rlig i Italien, man udviklede mange idealbef stninger domineret af bastioner. (Se Hans Henrik Appels artikel). Ogs i det tyske omr de fulgte man godt med, og flere teoretiske b ger om emnet blev udgivet. Blandt disse g r Albrecht D rers v rk Etliche Underricht zu Befestigung der Stett Schloss und Flecken , 1527, sig s rligt bem rket. Men det var dyrt og kompliceret, hvis man valgte at f lge s danne idealer. Christian 3. m tte resignere og holde sig til rondellerne. Kongens nye bygmester, Hans von Dieskau, som efter Morten Busserts d d omkring 1553 kom til landet i 1558, havde erfaring med bastioner ude fra Europa, men kongens d d ret efter satte en stopper for at opf re de f rste bastioner.
Hovedstaden
De foreg ende konger havde som n vnt allerede udbygget byens bef stning v sentligt og over mange gange, s det var en relativt st rkt bef stet by, Christian 3. selv havde belejret i godt to r og endelig indtaget i 1536. 5 Hovedstadens bef stning bestod mod landsiden af mure opf rt i tegl, forst rket med bagvedliggende jordvolde. Murene var desuden udbygget med t rne ved portene. F stningen var dog ikke noget samlet og gennemt nkt, endsige s rligt st rkt v rk. Under Christian 3. blev forsvarsv rkerne styrket med flere t rne og p nogle str kninger med nye volde og mure. Selve den kongelige borg l for sig selv p en lille holm t t ved byens strand ud til resund og havde sin egen, om end ret svage, bef stning. Borgen fik nu mere karakter af et slot, som tjente repr sentative form l. st og syd for borgen udbyggede man nationens fl dehavn med alle de mange installationer, som var n dvendige for at nybygge, vedligeholde og udruste skibe. K benhavns bef stning blev herved s stort og kompliceret et anl g, at man i h j grad har v ret n dt til at bygge videre p det eksisterende, ogs fordi konomien til stadighed var et problem, der gjorde kraftige kompromisser n dvendige.
Malm
P den modsatte side af resund l byen Malm , som var regionens n stvigtigste by. Borgen og byens bef stning supplerede hinanden. I senmiddelalderen var byen blevet bef stet med en sv r teglbygget mur kaldet Strandmuren, som vendte ud mod resund. 6 Muren var forst rket med en r kke t rne og et par porte, som gav adgang til havet og byens havn, der dog kun bestod af en anl bsbro. P de tre andre sider var byen afgr nset med volde og forsynet med tre murede byporte. Senere udbyggedes bef stningen ind mod landsiden i flere omgange. Syd for byen havde der v ret en mindre bef stning siden 1400- rene.
Borgerne i Malm indtog i 1534 bef stningen ved byen, hvor Christian 3.s garnison - alts modstanderne - holdt til og nedbr d v sentlige dele af borgen. Byen overgav sig alligevel i 1536 til Christian 3., og kongen lovede til geng ld aldrig at bygge en borg i byen uden dennes accept. Alligevel satte kongen allerede samme r gang i byggeriet af en ny borg, men lod dog en v sentlig del af den gamle borg inkorporere i byggeriet, herunder et stort stenhus. Strukturen i det nye rektangul re anl g var med sine fire kanonrondeller yderst moderne og levede op til, hvad tiden foreskrev som avanceret f stningsbyggeri.

F IG . 2. Malm hus set fra nordvest under svenskernes belejring ved vintertide i 1658. De massive kanonrondeller pr ger anl gget, der i alt v sentligt stadig st r, som det blev opf rt under Christian 3. Udsnit af Erik Dahlbergs prospekt, 1658.
Det er sandsynligt, at det var Christian 3.s bygmester Morten Bussert, som stod for opf relsen af det nye Malm hus. Han vides blandt andet at have arbejdet i K benhavn, p borgen i Krempe, Landskrone (Landskrona), Nyborg og p Aalborghus, og han forblev i kongens tjeneste frem til sin d d i 1553. 7 Formentlig var han kommet til Danmark fra Flandern omkring 1520. Det er sandsynligt, at han medbragte den nyeste viden om bef stningskunst herfra, da man her i rene forud havde v ret i gang med et st rre f stningsbyggeri ind mod Frankrig og havde indkaldt italienske bef stningsingeni rer som eksperter.
I 1542 stod Malm hus f rdigt. Anl gget var bygget op som et firfl jet, rektangul rt anl g med en g rdsplads p cirka 100 x 70 meter omgivet af brede voldgrave, og kun en smal d mning adskilte anl gget fra resund. Der var adgang fra nordvest gennem et porthus anbragt op til vestenden af det store stenhus, som verst var forsynet med skyttegang, men som ellers blev anvendt til beboelse og repr sentative form l, n r kongen og andre personer af betydning g stede stedet. De tre vrige sider var d kket af volde med en ret lav foranliggende mur med skyttegange, der l beskyttet i voldmassivet, og som gav forbindelse til borgens hovedforsvar best ende af fire sv re, fremskudte kanonrondeller med plads til skyts i flere etager. verst var en platform, som var velegnet til forsvar mod en fjende, der stod noget borte.
Malm s bef stning og borg supplerede s ledes hinanden, men kun indtil omr det kom p svenske h nder i anden halvdel af 1600- rene, da byens bef stning blev raseret, og borgen kom til at fremst som en moderne bef stning, udbygget til et kompliceret, bastion rt anl g. rsagen var, at Malm nu regnedes som en gr nsef stning. (Se ogs Anders Reisnerts artikel).
vrige bef stede byer og borge ved resund
L ngere oppe ad resundskysten anlagde kongen i 1550 erne en helt ny borg i udkanten af k bstaden Landskrone, som var grundlagt i 1413 og forsynet med en bef stning i form af volde og grave. 8 En del af den middelalderlige bef stning blev opgivet som for ldet og m tte vige pladsen for det nye borganl g. P mange m der er det alts et anl g af samme karakter som Malm , en bef stet by med tilh rende borg.

F IG . 3. Landskrona Slot fra 1676. Borgen er nyopf rt og gjort over samme type grundplan som Malm hus, hvor den afg rende del af forsvaret ligger i de fire hj rnerondeller, der er forbundet med sv re sp rremure med plads til d kkede skydesk r og kanonporte. Senere i 1600-tallet moderniserede svenskerne f stningen og valgte at forsyne anl gget med fremskudte jordv rker, hvor bastioner udgjorde et markant tr k. Udsnit af Landskrone overgiver sig (1676), maleri af Claus M inichen, 1680 erne.
Arbejdet blev p begyndt i 1549, og ogs her var Morten Bussert den byggeansvarlige. Helt f rdigt blev anl gget f rst i 1560 efter adskillige forsinkelser og udskrivning af ekstra skatter. En borg med samme grundplan som i Malm om end noget mindre blev opf rt med 70 meter brede voldgrave omkring. I den vestlige fl j indbyggedes et stenhus. De vrige tre sider blev d kket af sv re murstr k. Hovedforsvaret l igen i fire rondeller anbragt p hver sit hj rne. Tre af dem var med batterid k i to etager, det vestligste med tre d k. Desuden var alle murstr k mellem rondellerne p ydersiden forsynet med kanonporte og mange skydesk r. (Se side 363).
Ved den nordvestlige ende af resund l borgen Krogen, det senere Kronborg, og p den modsatte side en tilsvarende st rk f stning, K rnan, ved Helsingborg. Begge var v sentlige i kampen for at h ndh ve kongens ret til at opkr ve told af al sejlads i Sundet. Dette var en vigtig indt gtskilde for kongen, da tolden tilfaldt ham direkte. I Christian 3.s tid blev der dog ikke bygget p disse anl g. I rene 1558-1559 blev der udf rdiget planer for en udbygning af Krogen. Forslaget indebar bygningen af to diagonalt anbragte bastioner, hvilket endnu ikke var set i Danmark, men det blev aldrig f rt ud i livet, da kongen d de, og landet igen kom i krig. (Se ill. side 60).
Bef stede byer og borge i den vestlige del af landet
Bef stningen af resundsomr det havde kongens store bev genhed, men det var ogs n dvendigt for ham at have kontrol med de vrige gennemsejlingsfarvande. I Storeb lt var det s rligt Nyborg Slot p det stligste Fyn ud til b ltet, der var af vigtighed sammen med en tilsvarende om end mindre bef stning p Sj llandssiden. Stedet har v ret kraftigt bef stet siden det 12. rhundrede. Under borgerkrigen 1534-1536 indtog f rst Christian 2. og siden den sejrende kong Christian 3. borgen og den tilh rende, bef stede by. (Se ogs Marianne Goral Krogh Johansens artikel).
Christian 3. valgte at udbygge Nyborg kraftigt. 9 Tykkelsen p borgens ringmur og det vestlige stenhus blev get og udstyret med v gtergang, skydesk r og skoldehuller, og videre blev det nordvestre hj rnet rns nederste to etager totalt udmuret for at kunne b re den kanonopstilling, der blev indrettet p tredje etage. Andre byggearbejder blev ogs udf rt, men byggeriet gik i st grundet pengemangel og blev aldrig gennemf rt i sin fulde udstr kning.
Den tilh rende bybef stning var blevet sv rt medtaget under borgerkrigen. Der blev derfor satset store midler p at forny og udbygge denne fra 1545 og helt frem til 1557, hvor byggearbejdet blev indstillet. Byens sydlige flanke blev lukket med en cirka en kilometer lang vold afsluttet med en rondel i hver ende. Den stlige side blev ligeledes forsynet med vold, som mod syd sluttede sig til sydvoldens rondel og mod nord med en noget mindre rondel. Herfra udgik s den nordlige vold, som mod vest blev flankeret af anl ggets st rste rondel. Byens og borgens anl g udgjorde s ledes et bef stningshele, som i alt v sentligt kom til at st u ndret de f lgende 100 r.
Christian 3.s senere borge blev ofte bygget i mindre dimensioner. Et godt eksempel er Aalborghus i Aalborg ved Limfjorden, som stod f rdigt f rst i 1550 erne. 10 Det har samme grundplan som Malm hus, men dimensionerne er v sentligt mindre og rondellerne mere beskedne. Det kan skyldes, at Aalborg ikke var den v sentligste bef stning i riget, men ogs at kongen konstant manglede byggemidler, og endelig at krigstruslen ikke l ngere var overh ngende. Den nye borg i Aalborg kom til at ligge helt ud til kysten op til byens havn. Selve bef stningen omkring byen blev nedlagt, og den frigjorte jord solgt.

F IG . 4. Nyborg Slot og bybef stning set fra syd st. Selve borgen ligger til venstre, og lige til h jre for denne ned mod de v de enge ses den syd stlige rondel opf rt under Christian 3. T rnene og spirene p borgen er senere v rker tilf jet under Christian 4. Erik Dahlbergs prospekt, 1659.
Frederik 2. - begr nset nybyggeri af bef stninger
Frederik 2. (1559-1588) videref rte sin fars politik for udbygning af borgene med fokus p resund og gr nseomr derne til Sverige. Det var dog begr nset, hvad der blev ofret p vedligehold og nybyggeri. F rst Den Nordiske Syv rskrig (1563-1570) medf rte en noget st rre udbygning af borge og bef stninger. Striden stod om overherred mmet i sters en, hvor svenskerne havde store ambitioner, der st dte mod de vrige sters landes interesser. Krigen blev i v sentlig grad f rt til s s, og fl den viste her sin store berettigelse. Men voldsomme landslag stod i gr nseomr derne til Sverige, ved Varberg, Halmstad, Bohus og den svenske gr nsef stning lvsborg, som danskerne erobrede. Bohus f stning havde f et en h rd medfart, og reparationsarbejder blev hurtigt sat i v rk, da det var vigtigt at have et st rkt f ste ved gr nsen til Sverige. 11 Det er muligt, at man allerede ved denne lejlighed byggede bastioner. Ved fredsslutningen i Stettin i 1570 stod Danmarks sag godt, og svenskerne skulle blandt andet betale en l sesum for at f lvsborg f stning tilbage. Anl gget var af stor vigtighed for Sverige, da det l ved Sveriges smalle korridor ud til Kattegat, og handelen p elven var af stor konomisk betydning.
De efterf lgende r var gunstige for Danmark. Sundtolden, som blev opkr vet ved Kronborg og tilfl d kongens kasse direkte, gjorde store byggeplaner mulige. Frederik 2. gennemf rte s ledes i rene 1574-1588 en st rre ombygning og udvidelse af Krogen til det pr gtige ren ssanceslot Kronborg, som samtidig fik udvidet sin karakter af bef stning v sentligt med et bastion rt anl g. Forsvaret blev lagt ud i et omgivende voldanl g best ende af en bastion i hvert hj rne f jet sammen med lige kurtiner. 12 I sydvesthj rnet af selve slottet opf rtes et stort t rn ben vnt Kanont rnet, hvorfra der kunne skydes h jt ud over resund. Selve byen var l nge kun svagt bef stet.
Under Frederik 2. foregik der flere steder i gr nseregionen en kraftig udbygning af f stningerne. I Varberg p Hallandskysten lod kongen p begynde et v sentligt f stningsbyggeri, som dog f rst stod f rdigt omkring 1600. 13 Det var en moderne stenbygget f stning med fire enorme hj rnebastioner udstyret med skudsikre overd kkede rum, kasematter, som var bygget efter de nyeste og mest avancerede principper. Selve byen m tte stole p bef stningen i tilf lde af krig, for den l p det n rmeste ben uden for bef stningen.

F IG . 5. I forgrunden Kronborg, omgivet af sine bastion re forv rker fra 1588. Til st tte for opkr vningen af resundstolden l bef stningen Helsingborg med K rnan p den modsatte kyst. Lidt l ngere ned ad kysten til h jre ses bef stningen Landskrone bygget under Christian 3., og endelig ses sydligst Malm . Set mod st. Braun og Hogenberg, 1589.
Christian 4. - mange nye bef stninger og forst rkningsarbejder
Da Frederik 2. d de i 1588, var hans s n Christian kun 11 r, men overtog alligevel tronen som Christian 4. (konge 1588-1648). Indtil han blev myndig, var han st ttet af en formynderregering. konomisk var det en periode med stor fremgang, og Danmark var i kongens f rste mange regerings r at betragte som en stormagt i regionen. En r kke krige (Kalmarkrigen 1611-1613, Kejserkrigen 1625-1629 og Torstenssonfejden 1643-1645) i kongens lange regeringstid gjorde, at konomien efterh nden blev endog meget anstrengt. 14
Under Christian 4. blev der bygget meget, og nogle af de v sentlige m l var at udbygge og bef ste gr nsen mod Sverige, at styrke forsvaret af resund, at udbygge Norges forsvar mod Sverige og endelig at sikre gr nsen mod syd. Derudover blev der bygget videre p mange best ende bef stninger. Markant for f stningsbyggeriet i Christian 4.s tid var anvendelsen af bastioner, som blev udviklet og raffineret voldsomt i perioden. Det var j vnligt n dvendigt for kongen at optage l n for at finansiere udbygningen af rigets bef stninger, den store fl de og de mange andre dyre byggeprojekter, som han kastede sig ud i. Hans beslutninger var ikke sj ldent pr get af impulsivitet, hvilket gjorde, at han kunne miste interessen for et projekt, inden det var helt gennemf rt for i stedet at kaste sig ud i nye, som kr vede yderligere finansiering. Dertil kom, at den r kke krige, som fandt sted i hans regeringsperiode, gjorde det vanskeligt at holde en langsigtet plan for f stningsbyggeriet.

F IG . 6. Byer og bef stninger anlagt under Christian 4. (1588-1648) foruden allerede eksisterende bef stninger og byer, der er udbygget i samme periode.
Hovedstaden og fl den
Christian 4. satsede voldsomt p udbygningen af rigets fl dehavn i K benhavn samt forst rkning af byens bef stning. I perioder forestod kongen personligt ledelsen af dette arbejde og interesserede sig s vel for helheden som den mindste detalje. Det var dog ikke nok for den foretagsomme konge. Der m tte en hel ny by til, og den fik navnet Christianshavn. Anl ggelsen af byen blev p begyndt i 1617. De to byer var adskilt af havnel bet, og for at lette trafikken byggedes Knippelsbro med tilh rende d mningsanl g. I 1618 stod broen f rdig, og 1639 fik byen k bstadsprivilegier.
Den var t nkt stort og var en dr m om at skabe en by med en optimal gadeplan, der tilgodes b de civile og milit re behov, en idealby. Der foreligger en r kke forslag til byens udformning. Det ldste projekt var t nkt med otte radialt anlagte gader str lende ud fra et torv, hvor midteraksen var den v sentligste med en kanal med gader p begge sider ind mod torvet og forts ttende som en gade p den modsatte side mod anl ggets eneste port ud mod Amager. Byen var disponeret til at rumme omkring 5.000 mennesker og t nkt som en selvst ndig by. Projektet blev dog aldrig gennemf rt, da man i stedet valgte en byplan med parallelle og krydsende gader. Som selvst ndig by burde byen have f et et r dhus, men dertil l byen alligevel for t t ved K benhavn, og allerede i 1674 oph rte Christianshavn med at v re en selvst ndig by.
Til udrustning af fl dens skibe blev der syd st for slottet bygget et helt nyt havneanl g: en krigshavn eller s arsenal omkring et havnebassin p 78 x 78 meter. P vestsiden blev opf rt et 160 meter langt t jhus, mod st en proviantg rd af samme dimensioner, og mod syd blev anl gget lukket af dels et lavere galejhus, dels et svovlhus, som l p hver side af den kanal, som f rte ind til det beskyttede havnebassin. En selv efter europ iske forhold moderne indretning. 15 Nord for dette anl g ved Bremerholmen udvidede kongen skibsbyggepladsen, s der blev tale om et stort anl g med tre dokke, ankersmedje, rebslageri og andre indretninger n dvendige ved et st rre skibsbyggeri. (I Jane Jark Jensens artikel er der en n rmere pr sentation af Bremerholm med videre). Ved Bremerholm blev der bygget mange skibe for at udbygge fl den og erstatte de adskillige skibe, der blev sat til i s slagene.
B de sejre og nederlag var der i stort tal. Ved s slaget i 1644 p Kolberger Heide og et efterf lgende s slag i Femern B lt mistede den danske fl de mange skibe. P trods af det g res antallet af danske krigsskibe i 1648 op til hele 41 skibe med plads til 1.067 kanoner. I 1596 bestod fl den kun af 22 skibe med plads til 588 kanoner. Dog blev ikke alle skibe bygget i K benhavn. Kongen byggede nemlig ogs orlogsskibe i Nakskov, Flensborg, Neustadt og ved Akershus. 16

F IG . 7. Projekter til planl sningen af den nye by Christianshavn. Byen kom til at ligge s t t p residensstaden K benhavn, at det reelt blev en satellitby. verst en plan fra 1617 med radi rt gadenet. Nederst en plan fra omkring 1636 med vinkelret gadesystem.
Gr nsev rn mod Sverige
I rene forud for Kalmarkrigen (1611-1613) blev gr nsen til Sverige yderligere bef stet. Arbejdet med at udbygge gr nsef stningen Varberg p Hallandskysten, som var blevet p begyndt under Frederik 2, blev fortsat og f rdiggjort med v ldige bastioner, s den nu fremstod som et moderne anl g.

F IG . 8. K benhavns bef stning, 1648. Ved havnel bet ses s arsenalet. Tegning af Otto Heyder.
L ngere mod nord ved gr nseelven G ta udbyggedes Bohus f stning ligeledes med bastioner. 17 Denne bef stning var af stor strategisk vigtighed, da den l ved svenskernes korridor til Kattegat. I 1612 blev byen Konghelle n r Bohus f stning br ndt ned af svenskerne, og for at sikre byens borgere bedre befalede kongen, at byen skulle flyttes til en plads p en helt t t ind under den st rke Bohus f stning. Den nye by fik med tiden indarbejdet navnet Kung lv og blev ikke sikret p anden m de end ved den beskyttelse, borgen og beliggenheden i elven gav. Byplanen er i nogen grad bestemt af ens form og f rgestederne og har kun et tillempet struktureret gadenet. Svenskerne havde gennem mange r haft den vigtige gr nsef stning lvsborg p stedet, og den var placeret et kun kort stykke l ngere oppe ad elven. 18

F IG . 9. Varberg f stning omkring 1660 set mod vest. De store bastioner dominerer anl gget. Bastionerne er forsynet med tilbagetrukne kanonstillinger, hvor bastionerne m der kurtinerne. Det giver en optimal mulighed for at bestryge kurtinerne. Mod nord, hvor adgangen til borgen ligger, er anl gget forst rket med en forborg. Hermandies, 1672.
Sydp skete der en voldsom udbygning prim rt af f stningen omkring byen Halmstad, hvor bastioner ogs kom til at spille en dominerende rolle. F stningerne i Bohus, Varberg og Halmstad havde sammen til opgave at modst et eventuelt svensk angreb og v re udgangspunkt for danske togter ind i Sverige mod blandt andet J nk ping. 19
I det nord stligste hj rne af Blekinge blev en helt ny f stning grundlagt ude ved kysten, den bar navnet Christianopel. Byen blev anlagt p en smal med et lige gadenet, torv og en bef stning med otte bastioner. F stningen var placeret her for at skabe modv gt til svenskernes store bef stning ved Kalmar lidt l ngere oppe ad stkysten. 20 Under Kalmarkrigen blev Christianopel l bet over ende af svenskerne, men efterf lgende genopbygget, da byen igen kom p danske h nder. 21

F IG . 10. Plan over den danske gr nseby Kung lv (og f stningen Bohus). Anl gget ligger som en prop i G taelven og var derfor af stor strategisk vigtighed for b de svenskere og danskere. Selve byen l ubeskyttet under f stningens mure. Formentlig Isaac van Geelkerck, 1650.
Flere bef stede byer mod nord
Danmark havde klaret sig h derligt i Kalmarkrigen og blandt andet indtaget Kalmar by og f stning foruden lvsborg f stning. Christian 4. var endnu en rig konge og efter krigens afslutning i 1613 fortsatte han sine store byggeplaner. Markant blandt disse projekter er den helt nye bef stede by Christianstad i den vestlige del af Blekinge p en i Helge 20 kilometer fra kysten. Her var der ingen ldre anl g at tage hensyn til, s her kunne en idealplan gennemf res. Kongen var i egen person med i 1614, da byens strengt rektangul re form p godt 850 x 350 meter i grove tal blev udstukket. 22 Byen blev anlagt med et retvinklet gadenet og to torve, og dens bef stning bestod af v ldige jordv rker. P hver af langsiderne mod st og vest var der fem store bastioner. P smalsiderne mod nord og syd var byens to porte anbragt med foranliggende vindebroer og yderligere bef stet med raveliner.
I Norge omstrukturerede og nyanlagde Christian 4. ligeledes en r kke byer. Der blev udarbejdet planer for seks byer i landet, hvilket var halvdelen af landets samlede bestand af k bst der. Heraf er det s rligt v rd at l gge m rke til Christiania, vore dages Oslo, og Christiansand, da de hver p sin m de repr senterer de byplanl gningsidealer, som var herskende i Europa. 23 Anledningen til at flytte og nyanl gge Christiania var en alt del ggende brand, som stod p i tre dage i 1624. Allerede Christian 4.s far havde udkastet ideen om at flytte byen t t ind under den sv re f stning Akershus, og s dan blev det ogs . Den nye bydel blev anlagt som et kvart cirkelslag umiddelbart st for f stningen. Byen blev omgivet af en vold forsynet med en r kke noget uregelm ssige bastioner. Selve gadenettet i byen blev anlagt som et gitterv rk af lige gader, og torvet placeret som en kvadratisk udsparing i sk ringen mellem to gader.

F IG . 11. Christianopel i Blekinge blev grundlagt i 1599. Den bef stede bys placering p den langstrakte smalle er rsagen til byens proportioner. I gadeplanen genkendes Christian 4.s fokus p et vinkelret gadenet.
L ngere mod syd helt ude ved kysten op til elven Otras udl b i havet blev byen Christiansand grundlagt i 1641. En n sten kvadratisk halv gjorde det muligt at anl gge byen med en grundplan, som p det n rmeste levede fuldst ndigt op til ren ssancens ideal om en by med et regul rt gadenet med lige gader, der krydser hinanden. Byen blev anlagt p bar mark, og der var ikke nogen ldre bybebyggelse i n rheden, som ville kunne udg re en grundstamme i den nye bys borgerskab. Derfor var det n dvendigt med s rlige forordninger. Der blev lokket med ti rs skattefrihed og ret til at sejle direkte til Hamborg i stedet for at skulle l gge ind ved Gl ckstadt. Byen blev ikke bef stet ud over, at den l godt og sikkert placeret p en halv med vand p tre sider. (Se ogs artiklen om Akershus og Fredrikstad).

F IG . 12. Plan over den bef stede handels- og garnisonsby Christianstad i Sk ne, p begyndt 1614, men endnu i 1629 ikke fuldf rt. Kongen havde benbart i rene 1618-1626 prioriteret at f bygget byens storladne Trefoldighedskirke h jere. Helge forsyner anl ggets voldgrave med vand.
Bef stede byer mod syd
I den modsatte ende af riget, ved Elben, skabte kongen p samme tid endnu en helt ny bef stet by, som fik navnet Gl ckstadt. 24 Byen blev anlagt n sten helt ude ved flodens munding i et vanskeligt terr n, som kr vede store digearbejder, der blev p begyndt i 1615. Kongen havde allerede f stningen Krempe i omr det, som han tidligere havde udbygget med bastioner. Men denne bys besejlingsforhold var blevet besv rliggjort af kraftig tilsanding, og kongen havde nok ogs f et mere storsl ede ambitioner. Placeringen var ikke tilf ldig, for Elben var et vigtigt farvand for al s v rts trafik ind til den store handelsby Hamborg. Det gav kongen mulighed for at opkr ve afgift af de passerende skibe, alts g re et fors g p at gentage den givtige forretning med opkr vning af told i resund. Planen for den nye by var klar i 1616 og menes udarbejdet af den hollandske ingeni r Johan Semp. Han vides at have v ret ansvarlig for planerne for tidligere n vnte Christianstad og den nye bydel Christianshavn ved K benhavn, som begge var under opbygning i disse r.

F IG . 13. Den nye by Christiania ligger helt ind til f stningen Akershus, der er placeret p et n s, som str kker sig ud i Oslofjorden. Af denne grund var det kun n dvendigt at bef ste den nordlige del af byen ind mod land. Planen er fra cirka 1640.
Den stlige del af Gl ckstadt er disponeret som halvdelen af en sekskant, som tidens idealplaner for en f stningsby fordrede. Byens plan er stramt opbygget, s ledes ligger torv og m nstringsplads i centrum, og fra dette g r en r kke radiale gader, som sk res af to koncentriske tv rgadesystemer eller ringgader. Den omgivende vold best r i alt v sentligt af jordv rker, hvor der er anbragt en bastion p hvert hj rne. Portene er forst rket med foranliggende raveliner. Den stlige del adskilles fra den vestlige af en kanal. P vestsiden blev der ogs udlagt dele af et radi rt gadesystem. Dette gennemf rtes ikke i sin fulde konsekvens, ligesom voldsystemet blev tilpasset forholdene p stedet og derfor afviger en del fra idealplanen. Den vestlige del af byen var tilt nkt handel og h ndv rk. F rste del af f stningsarbejdet var f rdigt i 1625.

F IG . 14. Plan over Christiansand, Norge, 1665. Der er fem parallelle gader p den ene led og otte p den anden. Torvet ligger centralt i gadenettet. Kort af Hans Gosen.

F IG . 15. Plan over Gl ckstadt f stning, Holsten, 1652. verst den ldste del af byen med den stramt anlagte byplan. Nederst den yngre bydel Reth wl, som ogs er bef stet med bastioner. Danckwerths Atlas.
I de f lgende r led anl gget en del skade ved nogle kraftige stormfloder. Under Kejserkrigen 1625-1629 blev byen belejret i en l ngere periode og blev slemt medtaget, dog uden at blive indtaget, hvilket ellers overgik de fleste af de vrige bef stninger l ngere nordp i det danske rige. Kongen bevilgede efterf lgende byen fritagelse for skat, og de gode toldafgifter fra Elbtolden, som indf rtes i 1630, gjorde, at byen igen blomstrede. Opgangen var s stor, at det blev n dvendigt med en ny bydel, desuden byggede kongen blandt andet et slot og et r dhus. Under Torstenssonfejden 1643-1645 blev byen igen belejret og igen uden at blive indtaget. I 1645 blev Elbtolden oph vet efter udenlandsk pres, og en ny stormflod tre r senere gjorde store skader og medf rte, at byens udvikling blev sat i st lang tid fremover. Samme r d de byens beskytter, kongen, hvis dr m byen var. (Emnet uddybes i Thomas Riis artikel).
En epokes prioriteringer - nye, men f rre bef stede byer
Siden reformationen i 1536 havde f rst Christian 3. og siden Frederik 2. udbygget landets forsvar, nedlagt en r kke f stningsv rker og til geng ld forst rket og nybygget et mindre antal af andre, centralt beliggende steder. Under Christian 4. eskalerede denne udvikling. Kongen satte mange byggearbejder i gang, bef stede mange byer, opf rte nye borge samt forst rkede ldre anl g, s de bedre levede op til tidens krav, og han udbyggede fl den til en af de st rkeste i Norden.
Kongen havde t tte og gode forbindelser til det nederlandske omr de, som var et af de steder i Nordeuropa, hvor der skete en stor teknologisk udvikling, og hvor handel og produktion blomstrede. Det var ogs herfra, mange af de teoretiske overvejelser om bef stningskunst kom. 25 Ofte var de oprindeligt udviklet i Italien, men s siden tilpasset af nederl nderne til nordeurop iske forhold. Tanken om den ideelle plan for en bef stet by besk ftigede mange markante personer rundt i landene p denne tid. Da Christian 4. havde ambitioner om at h re til de toneangivende i Nordeuropa, var det en selvf lge, at han ogs arbejdede med at udvikle s danne byer i sine riger. R kken af byer og planer for flere, som blev gennemf rt eller udt nkt under Christian 4. som regent, er ganske overv ldende. Fornyelsen af bef stningskunsten, som for alvor tog fart under Christian 3. symboliseret ved anvendelsen af rondeller, n ede et h jdepunkt under Christian 4., hvor det nu var bastionen i alle dens variationer, som dominerede, og som gjorde nytte de f lgende rhundreder.
Christian 4. ville meget og n ede imponerende m ngder, og ofte var han selv engageret i anl gsarbejdernes mindste detaljer. F rst i 1646 blev der omsider af rigsmarsk Anders Bille og med hj lp af rigets ingeni r og generalfeltmarskal Axel Urup udarbejdet en rigsbef stningsplan, som blev ledetr d for hele Danmarks bef stning, h r og fl de i resten af det 17. rhundrede. I planen blev det blandt andet foresl et, at Helsingborg skulle bef stes, Landskrone og Malm udbygges og moderniseres, og K benhavns bef stning g res f rdig. Endvidere blev det foresl et, at Hals ved indsejlingen til Limfjorden skulle udvides til en bef stet by med tilh rende kastel for at sikre sejladsen til Norge. Denne del af planen blev dog langt fra realiseret. (Jf. Henrik Gj de Nielsens artikel i denne bog). Endelig blev det foresl et, at Knudshoved og Strib Odde p Fyn skulle bef stes, ligesom Bersodde og L verodde mellem Kolding og Vejle. F rst efter Christian 4.s d d i 1648 blev det endelig til noget med en st rre bef stning p den jyske side af Lilleb lt. Bersodde udbyggedes fra 1648 til den store bef stningsby, som b rer navnet Fredericia efter Christian 4.s s n Frederik. (Fredericia er emnet for Henning M bergs artikel).
Da rigsbef stningsplanen fremkom i 1646, var det n sten for sent. Fra at v re den ledende magt i regionen gled Danmark sidst i Christian 4.s regeringstid ned i andet geled. De mange krige og de store planer havde skabt en frygtelig d rlig konomi for landet. Men kongens indsats har efterladt mange monumenter. P et af dem, Rundet rn i K benhavn, som stod f rdigt i 1642, st r der en indskrift R.F.P. som folkeviddet frit har oversat til Riget Fattes Penge .

Summary

Fortified Cities in the Renaissance - a Survey of the Danish State
By Jan Kock
There was civil war in Denmark in the years preceding 1536 when the imprisoned Catholic king Christian II (King of Denmark and Norway 1513-1523) and his supporters fought against the Protestant groups around King Christian III (King of Denmark and Norway 1534-1559). Approximately one-third of the country s (almost) 100 cities were protected by fortifications, and a great number of these were attacked during the conflicts. In general, however, these fortifications were old and ineffective, and consisted of rather modest earthworks and moats, although gatehouses were frequently brick constructions. Among the strongest fortified cities were Kalundborg, Nyborg and Copenhagen, all of which had city walls, towers and gatehouses that were constructed entirely of brick. From 1536 the kings Christian III, Frederik II, and Christian IV, advanced the use of city walls and fortifications in Denmark. These were adjusted on a regular basis - within the financial frames available at the time - in order to meet actual needs.
In 1536 King Christian III started to rebuild and modernize the fortifications of the kingdom. He invested in the newest tech nology with roundels to maximise the use of canons. It was expensive to do this so only a selected number of the old strongholds were enlarged. At the same time a few new fortifications were built, mainly situated along the borders. The city wall of Copenhagen was greatly expanded, as was the nation s most important naval base which was situated here as well. Along the east side of resund, the King invested in Malm , Landskrone and Helsingborg, and also at the Great Belt strait in Nyborg. Later he invested in more modest fortifications, though still with roundels, for instance in Aalborg. By that time the use of roundels was rather outdated, but it is presumed that the King simply could not afford to build bastions of the continental style. Frederik II (1559-1588) followed the standard for fortifications in Denmark set by his father and only adjusted it under pressing circumstances, mainly along the borders of the principal enemy, Sweden.
Christian IV (1588-1648) intensified the fortification of the borders of the country with fortified cities, both to the north and to the south. New fortified cities were, among others, Christianopel, Christianstad, Christiania (today s Oslo), and Christiansand. To the southern borders he renewed the already fortified Krempe and built Gl ckstadt as well as other military installations. At the capital, Copenhagen, he also made a significant addition to the most important naval base of the nation with a sophisticated harbour, and with a much stronger fortified city wall. The King almost exclusively used bastions, which were considered an excellent, up-to-date, system for coping with the canons of the enemies.
For the first time a general plan for the fortification of all the country was developed in 1646, but at that time it was nearly too late. Denmark was no longer a leading power in the Baltic and the North Sea, as parts of Norway and the land that is today s southern Sweden were lost to Sweden in 1644 and 1658.
L ITTERATUR
Bjerg, Hans Christian og Ole L. Frantzen: Danmark i krig , K benhavn 2005.
Dahl, Bj rn Westerbeek: Vor kongelige f stning Nyborg , Nyborg 1995.
Dahl, Bj rn Westerbeek: De bastion re f stninger 1600-1870 , Peter Thorning Christensen (red.): Guide til K benhavns bef stning , K benhavn 1996, s. 41-140.
Ericsson, Ingolf: Stadtbefestigungen im mittelalterlichen D nemark , Manfred Gl ser (Hrsg.): Arch ologie des Mittelalters und Bauforschung im Hanseraum Eine Festschrift f r G nter P. Fehring , Rostock 1993, s. 143-148.
Fisker, Erik Bjerre, David Boehm-Enemark og Jan Ellekj r R nne: Nyborg Slot. Hvis v gge kunne tale - , Nyborg 2005.
Heiberg, Steffen (ed.): Christian IV and Europe , K benhavn 1988.
Hvass, Lone: Bastionernes Helsing r , (Rundt i det gamle Helsing r, 10). Helsing r 1997.
Jagd, Palle Bolten (red.): Danske forsvarsanl g i 5000 r , K benhavn 1986.
Kj r, Birgitte: Ren ssancens byer. Braun og Hogenbergs gengivelser af danske byer fra 1500- og 1600-tallet , (Den Gamle Bys skriftr kke, 10), Aarhus 2006.
Linge, Lars: Christian IV, Bohus och Kung lv , Kung lv 2002.
Lorenzen, Vilhelm: Christian IV s Byanl g og andre Bybygningsarbejder , K benhavn 1937.
Lorenzen, Vilhelm: Dr mmen om den ideale by , K benhavn 1947a.
Lorenzen, Vilhelm: Vore byer. Studier i Bybygning fra Middelalderens Slutning til Industrialismens Gennembrud 1536-1870 , bd. 1, Den senmiddelalderlige By og dens begyndende Afvikling 1536-1600 , K benhavn 1947b.
Lorenzen, Vilhelm: Vore byer. Studier i Bybygning fra Middelalderens Slutning til Industrialismens Gennembrud 1536-1870 , bd. 2, Den senmiddelalderlige Bys fortsatte Afvikling. Nye Byidealer 1600-1660 , K benhavn 1951.
Lov n, Christian: Borgar och bef stningar i det medeltida Sverige , Stockholm 1999.
Mortensen, Michael H.: Dansk artilleri indtil 1600 , (T jhusmuseets skrifter, 14), K benhavn 1999.
Norn, Otto: Christian III s borge , K benhavn 1949.
Nyborg. Stadt- und Festungswanderung (uden forfatter), Nyborg 2004.
Rasmussen, Steen Eiler: Byer og Bygninger , K benhavn 1949.
Reisnert, Anders: M nniskor och byggnader i 1500-talets Malm , Bj rn Magnusson Staaf, Anders Reisnert Eva Bj rklund (red.): Bilden, Boken, Banken. Malm s m te med ren ssansen , Malm 1999, s. 52-82.
Sandklef, Albert: Varberg Slott och f stning , Stockholm 1966.
Skaarup, Bi: Middelalderbef stningerne 1100-1600 , Peter Thorning Christensen (red.): Guide til K benhavns bef stning , K benhavn 1996, s. 7-39.
N OTER
1 Lorenzen 1947b, s. 77; Jagd 1986, s. 101; Ericsson 1993, s. 146.
2 Skaarup 1996, s. 7.
3 Norn 1949, s.116.
4 Norn 1949, s. 127; Jagd 1986, s.108.
5 Norn 1949, s. 74; Skaarup 1996, s. 21.
6 Reisnert 1999, s. 8.
7 Norn 1949, s. 164.
8 Norn 1949, s. 92.
9 Norn 1949, s. 61; Dahl 1995, s.15; Fisker, Boehm-Enemark R nne 2005, s.26; Nyborg 2004, s. 23.
10 Norn 1949, s. 53.
11 Bjerg og Frantzen 2005, s. 49.
12 Hvass 1997, s. 11.
13 Sandklef 1966, s. 29.
14 Bjerg og Frantzen 2005, s. 70.
15 Lorenzen 1937, s. 63; Lorenzen 1951, s. 69 og 143; Heiberg 1988, s. 351; Dahl 1996, s. 45.
16 Mortensen 1999, s. 340.
17 Lorenzen 1937, s. 233; Linge 2002, s. 22.
18 Lov n 1999, s. 117.
19 Lorenzen 1937, s. 186.
20 Lov n 1999, s. 72.
21 Lorenzen 1937, s. 150; Linge 2002, s. 59.
22 Lorenzen 1937, s. 160.
23 Lorenzen 1947b, s. 304; Rasmussen 1949, s. 20.
24 Lorenzen 1937, s. 329.
25 Lorenzen 1947a, s. 59, Rasmussen 1949, s. 20.
Janne D. Kosior

Middelalderlige danske bybef stninger - kronologi og typologisering
Byens gr nse - typer og principielle antagelser
Eftertidens forestilling om en middelalderlig k bstad indeb rer ofte en solid bybef stning, der omslutter byen og danner dens forsvar i urolige tider; visuelt m ske underst ttet af en senere tids bastioner. Det er is r bymurene med porte og t rne, der g r indtryk. Men de skriftlige og ark ologiske kilder viser et ikke helt s klart billede. Variationen i bybef stningsanl ggene er stor, og mange k bst der ser ud til slet ikke at have haft en bef stning i hele eller dele af middelalderen.
En markering af byens afgr nsning er et vigtigt element i vores forst else af en middelalderlig k bstad. En k bstads s rstatus baserede sig til dels p , at byens rum var omkranset af en fysisk struktur, der markerede skellet mellem by og land, og s danne anl g anses for at v re et vigtigt kriterium for byudviklingen som helhed. 1
Bygr nserne m derfor ses som et af de vigtigste definerende tr k ved middelalderens k bst der.
Med f undtagelser har samtlige disse bygr nseanl g som minimum haft en administrativ funktion som toldgr nse med det basale form l at tvinge befolkningen til at anvende byens porte. Herved opn ede man kontrol med ind- og udf rsel af varer, en vigtig del af k bst dernes konomiske fundament. En del af disse anl g havde derudover ogs en fortifikatorisk funktion for en kortere eller l ngere periode. 30 af det middelalderlige Danmarks cirka 100 k bst der omtales i litteraturen som bef stede.
Vi kan derfor opstille nogle grundl ggende typer fysiske bygr nser: type 1) De rent administrative gr nser, type 2) de rent fortifikatoriske gr nser og type 3) en kombination af disse funktioner. Til type 1 m vi henregne de omtrent 70 k bst der, hvor det ikke har v ret muligt at p vise en bef stning ud fra de ark ologiske og skriftlige kilder. Disse anl g vil ikke blive n vnt yderligere i denne sammenh ng, men er i sig selv et sp ndende og helt uber rt studieomr de.

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents