Stasi og den vesttyske terrorisme
127 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris

Stasi og den vesttyske terrorisme , livre ebook

-

Découvre YouScribe en t'inscrivant gratuitement

Je m'inscris
Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
127 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Kort for den tyske genforening i 1990 blev det afsloret, at den osttyske sikkerhedstjeneste, Stasi, siden 1980 havde givet dAekke og nye identiteter til 10 eftersogte vesttyske terrorister fra Rote Armee Fraktion. Det stod hurtigt klart, at der i lAengere tid og pa mange flere omrader havde vAeret kontakter mellem de to parter hen over jerntAeppet.Bogen handler om disse forbindelser mellem de oprorske rode terrorister og de regimetro osttyske Stasi-ansatte. Med baggrund i kildemateriale fra isAer Stasi-arkivet fortAeller den historien om, hvordan og hvorfor de modtes. Hvem var de? Hvad troede de pa? Hvordan udformede kontakten sig mellem dem? Og hvad var deres respektive motiver?Samarbejdet mellem terroristerne og Stasi var affodt og prAeget af de helt specielle politiske forhold i samtiden, og bogen er derfor ogsa historien om et splittet studenteropror, en type terrorisme, som nu er fortid, den kolde krig, det delte Tyskland - og stormagtspolitikkens konsekvenser for bade enkeltpersoner og politiske systemer.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 19 septembre 2006
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771247176
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 3 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,0080€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

ANNE S RENSEN
STASI OG DEN VESTTYSKE TERRORISME
I. INDLEDNING
I det tidlige for r 1982 m dtes en h ndfuld medlemmer af den vesttyske venstreorienterede terrorgruppe Rote Armee Fraktion i nogle dage med ansatte fra den sttyske sikkerhedstjeneste Stasi. Tr ffet fandt sted i en af Stasis hemmelige bygninger langt fra alfarvej i et skovomr de n r den polske gr nse. Tiden gik blandt andet med at gennemf re skydetr ning med kalasjnikovgev rer og mort rer. Terroristerne fik ogs oplysning om, hvad Stasi gennem sit agentnet vidste om den vesttyske efters gnings status og metoder, blandt andet om terroristernes falske navne i deres pas var kendte, og hvilke specielle fysiske kendetegn der var registreret i efters gningsmaterialet. Til geng ld fik sttyskerne indsigt i terroristernes planer og forestillinger.
P samme tid var ti af de i Vesttyskland mest efters gte terrorister i l bet af de foreg ende par r - og ved Stasis mellemkomst - blevet sttyske statsborgere under nye navne og identiteter. De bestr bte sig p en ny tilv relse som velintegrerede og up faldende borgere i den sttyske stat, fordi de af forskellige rsager ville l gge den terroristiske l bebane bag sig, men ikke havde lyst til at tilbringe adskillige r i et vesttysk f ngsel. Stasi viste sig her som formidler af en l sning p terroristernes dilemma. Set p overfladen var der tale om en alliance, hvor en stat aktivt st ttede en terrorgruppe fra et andet land, og hvor denne terrorgruppe indgik i et f llesskab med den fremmede stat. Hvis man kradser lidt i billedet, dukker der dog efterh nden ogs andre motiver og dagsordener op, og m det mellem de vesttyske venstreekstremister og de sttyske apparatjiks var ikke n dvendigvis altid harmonisk, pr get af politisk samdr gtighed eller overensstemmende forventninger. Denne bog handler om dette m de.
Bogen besk ftiger sig med en tid for ikke s l nge siden, hvor den terrorisme, der fyldte mest i det europ iske nyhedsbillede, var venstreorienteret. Bag den s kaldte r de terrorisme stod grupper som netop vesttyske Rote Armee Fraktion, italienske Brigate Rosse (De R de Brigader) og franske Action Directe. Terroristerne var relativt f , men de form ede i is r 1970 erne og 1980 erne at s tte dagsordenen for politikere, medier og befolkninger ved at gennemf re spektakul re kidnapninger, myrde prominente personer og ud ve spr ngstofattentater mod udvalgte milit re og officielle bygninger. Som De R de Brigader udtrykte det, ville de angribe statens hjerte. Det lykkedes ogs i den forstand, at terrorismen f rte til voldsomme reaktioner og til statslige indgreb og initiativer p juridiske og politim ssige omr der, og det kom p afg rende vis til at pr ge de involverede lande. Al Qaeda og fremkomsten af den s kaldte nye terrorisme var derfor ikke Europas f rste m de med terrorisme. Den r de terrorisme m dog i europ isk sammenh ng betragtes som et overst et - eller i hvert fald marginalt - f nomen, og som en terrorisme, der ikke fik opfyldt sine m l. Den er alts blevet til historie. Derfor er det i dag i h jere grad end f r muligt at holde den ud i armsl ngde for at se p og pr ve at forst , hvad der skete, uden at samtidens frygt og politiske undertoner styrer og forstyrrer billedet. Og derfor kan historien om den gamle r de terrorisme ogs give et perspektiv p nutidens terrorh ndelser og deres konsekvenser.
Denne bog handler om den vesttyske r de terrorisme, fra den opstod omkring 1970 og til 1998, hvor den sidste tilbagev rende gruppe, Rote Armee Fraktion, i en erkl ring opl ste sig selv. Det er en bog, der har en lidt utraditionel indfaldsvinkel p forl bet. I 1990 blev det kort f r den tyske genforening afsl ret, at den sttyske sikkerhedstjeneste Stasi som beskrevet ovenfor i n sten 10 r havde givet ophold og nye identiteter til 10 efters gte vesttyske terrorister. Hurtigt stod det klart, at der siden 1970 ogs havde v ret forskellige andre former for kontakter og samarbejde mellem terroristerne og Stasi. Vidnesbyrd herom findes i dag i Stasi-arkivet i Berlin, og dette materiale har jeg anvendt til at skrive den sammenh ngende historie om det noget aparte forhold mellem de vesttyske opr rere og de sttyske bureaukrater. De konkrete og sensationelle afsl ringer har v ret godt stof, is r for de tyske medier. Jeg har taget aspekter op, som hidtil overvejende er blevet forbig et eller behandlet stedmoderligt, fordomsfuldt eller sensationshungrende. Materialet har savnet en systematisk og historisk unders gelse, der inddrager forhold som den kolde krig, forholdet mellem DDR og Vesttyskland, og de to parters motiver. Derfor handler det f rste kapitel om de to Tysklande og den kolde krig, mens de to n ste kapitler pr senterer de to akt rer, der er p banen: de vesttyske terrorister og den sttyske sikkerhedstjeneste. Hvem var de? Hvad ville de? Og hvad var deres selvopfattelser og ideologiske baggrund?
Unders gelsen af det konkrete forhold mellem terroristerne og Stasi fokuserer p forskellige aspekter, der dels unders ges over tid, dels belyses ved udvalgte cases. Historikere undrer sig ligesom alle andre over bestemte ting, og min undren drejede sig is r om rsagerne til, at kontakterne og samarbejdet overhovedet opstod. Denne undren aff dte specielle sp rgsm l, som ogs har styret unders gelsens temaer. DDR var et erkl ret socialistisk land, men hvordan forholdt Stasi sig til den generelle vesttyske venstrefl j, hvor terroristerne kom fra? Hvad skete der, n r Stasi kom i kontakt med terroristerne selv? Hvordan var forholdet til den kreds af terror-sympatis rer og familiemedlemmer, der omgav terroristerne? Og endelig: hvorfor besluttede Stasi i rene omkring 1980 at indlemme 10 efters gte terrorister i det sttyske samfund, og hvordan blev denne re-nationalisering eller dette asylophold gennemf rt? Svarene p disse sp rgsm l er ikke alle entydige, men mange m nstre og motiver kan afd kkes.
Samtidig giver svarene ogs et fascinerende indblik p tre omr der. Det ene handler om terroristers rationale. Hvilke begr nsninger og muligheder har man, n r man v lger at v re terrorist, og hvordan agerer man i minefeltet mellem politisk overbevisning og konstant politijagt? Det andet omr de handler om, hvordan en efterretningstjeneste fungerer, hvilken logik der driver den, og hvilke valg der kan tages for at opfylde tjenestens overordnede m l. Endelig giver bogen ogs et tidsbillede af en tid, nogle f nomener, nogle politiske kulturer og nogle episoder, der i deres foreliggende former endegyldigt er fortid. Den kolde krig er slut, men alligevel ikke s rligt langt v k. B de terroristerne og Stasi var p afg rende punkter selv produkter af den kolde krig, og deres indbyrdes forhold afspejlede stormagtspolitikkens og blokdannelsens konsekvenser for b de privatpersoners sk bner og politiske systemers handlinger.
Jeg har bestr bt mig p at anvende emnet som en prisme, der som sidegevinst kan kaste lys p disse elementer, s som beskrivelser af livet i DDR, af de interne forhold mellem de vesttyske terrorister, og af en efterretningstjeneste i hverdags-snapshots. En sidegevinst ved kildematerialet, og forh bentlig ogs i det foreliggende, er nemlig, at man i kuri se glimt f r pr senteret en tid, nogle vilk r og nogle konstruktioner, der ikke er mere: de to Tysklande, den kolde krig og en verden med andre blokke og politiske problemer end i dag.
Bogen afsluttes med sammenfatninger, konklusioner og perspektiver, der beskriver og analyserer, hvilken funktion den r de terrorisme i dag spiller i politik, inden for terrorforskning/-bek mpelse og i offentlighed og kultur.
Materialet til b de terrorisme generelt og den vesttyske terrorisme specifikt er i dag s overv ldende, at det ikke er menneskeligt muligt at omfatte det hele. Det foreliggende er derfor baseret p et repr sentativt udvalg af kilder og litteratur, der blandt andet omfatter arkivmateriale, lovtekster, leksikalske opslag, eksisterende forskning, terroristerkl ringer, avisartikler, sk nlitteratur, film, internetsider og billeder.
Metodisk set er unders gelsen et fors g p at blande synteser og tilgange, der s dvanligvis betegnes som diskursive. L sning og analyse af tekster er alts centrale elementer, men nsket har ogs v ret helt overordnet at fort lle en god historie. Den overordnede pr mis for arbejdet har desuden v ret en intention om en ben og fordomsfri tilgang, s vidt det lader sig g re. Intentionen har alts v ret erkendelse frem for legitimering, ford mmelse eller politisering. Jeg har ingen skjulte dagsordener i forhold til at forsvare en terroristisk strategi, men nok s vigtigt har jeg det heller ikke i forhold til at bek mpe terrorisme eller forudsige kommende h ndelser. Megen terrorismeforskning er i dag finansieret som led i terrorbek mpelsesstrategier. Dette projekt er ikke en del af s danne komplekser og er derfor t nkt som et historiskhumanistisk fors g udi en genre, der ellers er domineret af samfundsvidenskaber, politikere og medier.
Jeg vil ikke foregive at skrive den komplette eller sammenh ngende historie om de vesttyske terrorister, men vil fra en nutidig synsvinkel give et eksempel p , hvad man i dag og med vore dages historiske bagage kan analysere sig frem til om udvalgte sider af den r de terrorisme i Vesttyskland. Det betyder, at mange vigtige og interessante aspekter i denne sammenh ng forbliver mere eller mindre uber rte. De direkte ofre for denne terrorisme er kun i f tilf lde pr senteret med navns n vnelse, og de er ikke genstand for nogen egentlig unders gelse. Terroristerne selv - deres liv, personligheder osv. - er p samme vis ikke centrale udgangspunkter for en unders gelse, der fokuserer p strukturer og det lange forl b. S hvis man vil vide mere om Andreas Baader eller Ulrike Meinhof, er der andre v rker, der bedre kan levere varen. Markante temaer som den vesttyske stats reaktioner p terrorismen og pressens/befolkningens opfattelser er heller ikke genstand for s rskilt analyse.
Midt i arbejdet med

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents