Tantaluskvaler
134 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Tantaluskvaler , livre ebook

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
134 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Kunstens fortAellinger kan supplere med nye vinkler pa nutidens psykosociale problemer med appetit, som hidtil har vAeret domineret af biologiske forklaringer.Ifolge bogen Tantaluskvaler beskriver den knap sa kendte klassiske myte om Tantalus samtidens problemer med appetitten bedre end psykoanalysens kanoniserede myter om Odipus og Narcissus. Sagnfiguren Tantalus fik en hard straf, da han fornAermede guderne: Han matte til evig tid sulte og torste, mens han var fanget i en overflod af mad og drikke. Det er denne bogs pointe, at Tantalusmyten begynder at ligne en ny fortAelling over det moderne menneskes paradoksale appetit og folelsesstruktur. I kunstens fortAellinger trAeder appetit frem som et behov, der ikke blot er biologisk, men ogsa kulturelt variabelt og prAeget af et monster af globalt genkendelige billeder.Tantaluskvaler undersoges i fortAellinger af bl.a. Franz Kafka, Siri Hustvedt, J.M. Coetzee, Karen Blixen, Klaus Rifbjerg, Salman Rushdie, Claus Beck-Nielsen, Jorgen Leth og Lars von Trier. En rAekke af modernitetens mest centrale fortAellinger tyder ligefrem pa udbredelsen af et Tantaluskompleks, og det samme gor i ovrigt en vAesentlig del af forskningen i anoreksi, uden at den selv har erkendt det.Det mytekritiske perspektiv suppleres med ny teori om hvordan madvarers hverdagsagtige betydning kan forklares med sprogvidenskab, og bogen udmunder i en samtale med Klaus Rifbjerg - om den forrykte appetit.

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 06 novembre 2009
Nombre de lectures 2
EAN13 9788771247299
Langue Danish

Informations légales : prix de location à la page 0,0097€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

Mads Julius Elf
TANTALUSKVALER
Den moderne fort lling om appetit
Til Mette
APPETIT OG MAD - HVAD ER PROBLEMET?
1 INTRODUKTION TIL ET TANTALUSKOMPLEKS
Det n rmeste er undertiden det sv reste at f fat i.
Menneskers lyst til mad eller k rlighed til hinanden er ladet med tiltr kning. Men de to former for appetit ser i moderne kunst ogs ud til at v re sv kket af den frast dning, der kan opst , hver gang det ene belaver sig p at omslutte det andet helt.
Forbindelsen mellem mad og appetit er biologisk. Den fungerer automatisk. Men ikke kun. Beg r og en hel del besv r f lger ofte med, fordi appetit samtidig forbindes med billeder af alt muligt andet i tanken. Billeder g r noget ved appetitten.
Appetit og billeder
Denne bog giver et indblik i billed- og beg rsmekanismer og deres betydning for forst elsen af mad og appetit. Bogen er et fors g p at formulere og bruge ny teori om, hvad der ogs griber ind i menneskers lyst til mad og drikke, ud over naturligvis n dvendigheden af at ern re sig. Unders gelsen er et bidrag til et nyt felt, humanistisk f devareforskning, specielt den del af det, som man popul rt kunne ben vne Mad og medier . Jeg opholder mig i overvejende grad ved litteratur. Men ogs lidt ved film og anden kunst.
Hvorfor lige det, kunne man sp rge. Hvad f r man ud af at studere appetit og opfattelser af s dan noget som mad i lige netop disse typer af kulturelle formationer, hvor den stetiske side af sagen jo siges at v re den vigtigste, og hvor konomiske og politiske interesser umiddelbart spiller en sekund r rolle? Det korteste svar er: ny viden, baseret p en grundl ggende antagelse om, at menneskers appetit er ul seligt forbundet med billedlige kvaliteter. Det lidt l ngere svar er, at det selvf lgelig giver lige s god mening at studere appetittens billedmekanismer i eksempelvis reklamer, men at betydningen af et objekt som mad d r typisk vil v re anderledes forankret i positivt ladede associationer. Hvad den ikke altid er uden for reklamernes rum.
Tantaluseffekten
F devarereklamer vil v re tilb jelige til at skjule den p n gang appetit- og afskyv kkende billedeffekt, som jeg is r vil fokusere p her. Det er den, der st r i overskriften til dette afsnit, Tantaluseffekten (ikke at forveksle med en anden nok s ber mt effekt: d dsdriften Thanatos). Tantaluseffekten svarer til l neordet tantaluskvaler , som vi har i dansk. Et hurtigt opslag i Gyldendals Fremmedordbog r ber allerede en smule om dens paradoksale virkning; tantaluskvaler refererer til det smertelige ved ikke at kunne opn noget der synes let opn eligt . Lige akkurat s dan virker appetitten nogle gange. Paradoksal.
Billeder af mad er falske, illusoriske, farlige som fanden, eller hvad? F ting synes at give anledning til st rkere mistanke end billeder af mad. Sv lget mellem synet og smagen virker indimellem faretruende dybt i tanken. Jeg har is r sat mig for at fordybe mig i de billedmekanismer, der synes at g h nd i h nd med denne vel nok ret s velkendte form for bange anelser: om vi nu ogs altid f r lov at konsumere, hvad vi ser. Tvivl af den art ledsager billeder i almindelighed. Og jeg antager, at de samme kvaler ledsager billeder af mad i s rdeleshed, hvad enten de pr senterer sig som en mental forestillet enhed, et psykologisk imago , det visuelle indhold af en dr m, en erindring, en perception eller et fysisk objekt (for eksempel et maleri, en del af en installation etc.). Det stikker tilsyneladende dybt i os mennesker, at det mest levende, mest synlige, mest virkelige og mest appetitv kkende billede af mad kan vise sig at v re et bl ndv rk og i yderste fald have d den til f lge. Denne n rmest mytologiske sandhed implementeres globalt, hver gang et barn et sted p denne klode for eksempel l ser eller h rer H.C. Andersens eventyr om den lille pige med svovlstikkerne.
Professor i litteratur og kunst W.J.T. Mitchell lagde for nylig alle de n vnte betydninger af ordet billede frem ved siden af hinanden, tilf jede endnu flere og lod ved samme lejlighed et oldgammelt syn p billeder genopst - med ny teoretisk skarphed og p en m de, som denne bog er p virket af. Mitchell minder om, at vores adgang til forskellige tiders begivenheder og praksisser altid foreg r gennem billedlige processer. Det er, siger Mitchell, slet ikke muligt at t nke uden dem. Og s tilf jer han noget, han har bem rket, og som han som fornuftigt t nkende intellektuel st r uforst ende over for, men ikke desto mindre tager til efterretning: at vi mennesker den dag i dag synes at have en uforbederlig tilb jelighed til at glide over i vitalistiske og animistiske talem der, n r vi taler om billeder . 1
Det er en underlig ting, men g lder ogs billeder af mad, at de ofte lader til at v re udstyret med b de krop og sj l. Ligesom den springende g s og de andre brogede Billeder , der saae ned til den lille pige i H.C. Andersens ber mte eventyr. Billeders hovedfunktion er, som Mitchell opfatter dem, at provokere en fornemmelse af mangel og st rk lyst ved at give os det tilsyneladende n rv r af noget og tage det v k i den samme gestus . Det er den selv samme effekt, jeg is r vil dykke ned i her. Ikke i forhold til en hvilken som helst genstand, men alts prim rt i forhold til mad som et billedliggjort objekt i en r kke fort llinger. Min hensigt er med andre ord at udfolde og efterpr ve virkningerne af den effekt, som Mitchell n jedes med at strejfe i en parentes: (Til billedeffekterne Medusa , Pygmalion og Narcissus burde vi m ske f je Tantaluseffekten, den m de hvorp billedet uds tter sin beskuer for tantaluskvaler). 2
Myten om Tantalus
Tantalus var konge af Phrygien og m ske s n af Zeus. Man siger om ham, at han havde adgang til gudernes taffel p Olympen, indtil de forviste ham til underverdenen. Det gjorde de, dels fordi Tantalus ikke kunne tie stille med, hvad han h rte. Dels fordi han stjal og videregav gudernes nektar og ambrosia, som d delige ellers ikke har lov til at smage. Men ogs fordi han m ske havde anrettet sin itusk rne s n Pelops til dem som ragout for at teste deres iagttagelsesevne og alvidenhed. Hos Homer beskriver Odysseus Tantalus sk bne s ledes p sin vej gennem underverdenen:
Tantalos s jeg ogs . Den gamle led heftige kvaler,
st ende midt i en s hvor vandet gik ham til hagen.
Klart nok led han af t rst, men fik ikke noget at drikke.
Lige s ofte han b jed sit hoved og pr vede p det,
lige s tit sank vandet omkring ham, og rundt om hans f dder
s s den sortnende bund t rre ud p bud af en guddom.
Knejsende tr er lod frugt h nge ned over hovedet p ham,
saftige p rer og gule granater og r dmende bler,
figner s s de som honning og struttende sorte oliven.
Men n r han rakte med h nden og pr ved at plukke af frugten,
var der bestandig en vind der viftede grenen i vejret. 3
Hvorfor lige ham?
Der er flere grunde til at lade myten om Tantalus udg re den r de tr d i en unders gelse af appetittens paradoksale betydning, som den er i moderne litteratur, film og billedkunst. En del af forklaringen gemmer jeg til senere, da den i vidt omfang er sn ret sammen med mine eksempler. Men lad mig straks n vne nogle overordnede forhold.
Mit valg af Tantalus - og den tilsvarende beg rsmekanisme, som jeg med henvisning til alle mytens intrikate forhold har valgt at kalde et Tantaluskompleks - har for det f rste sin grund i mytens sammenfletning af et oralt behov og et visuelt objekt. Mad og appetit kan ikke adskilles fra forestillinger dannet v sentligt p grundlag af synsindtryk. Slet ikke nu, hvis det ellers er rigtigt, hvad alle siger om vor tids epoke: at vi lever i en visuel kultur . Min p stand ang ende menneskers tilb jelighed til at forbinde orale lyster med billeder er, at den n ppe er s ny endda. Objekter af mad i moderne gengivelser p skrift og i andre medier aktualiserer blot et evigt og globalt mytologisk skisma mellem det visuelle og det orale.
Bogen her er et fors g p at begribe menneskers til tider ambivalente appetit i lyset af forskellige billedmekanismer, der trods alle mulige forskelle synes at virke med en vis form for universalitet tv rs hen over historiske, geografiske og kulturelle gr nser.
Valget af Tantalus som myte for menneskers selvmodsigende relationer til mad og andre objekter beror ogs p min iver efter at diskutere med kulturforskere, som mener at kunne forklare meget, herunder essensen af nutidens forbrugsvaner, med ordet narcissisme . Christopher Lasch er blevet ber mt for sin fort lling om, hvad vor tids vestlige samfund f rer til, nemlig en yderlighed af alles kamp mod alle, en jagen efter lykken helt ud i den narcissistiske selvoptagetheds blindgyde. 4 En del kulturhistorier drejes over en lignende udviklingslogik, undertiden ogs med fokus p betydningen af mad og appetit. Det bem rker man i nordisk sammenh ng ogs hos den norske psykiater Finn Sk rderud, en pioner p feltet for spiseforstyrrelser, der ellers tager sine forbehold over for Lasch. 5 Men kan Lasch fort lling anerkendes som almengyldig? I en verden af fristende billeder lignes forbrugeres paradoksale adf rd efter min opfattelse bedre med Tantalus end med Narcissus. Jeg antager tautologisk, at forbrug er, hvad det er. Forbrug handler simpelt hen om gl derne og problemerne ved at forbruge. Men myten om Narcissus tilh rer ikke forbrugets dom ne. Det kr ver et psykoanalytisk krumspring at v sensbestemme nutidens forbrugere som narcissister, alts som genstande for selvoptagne seksuelle f lelser af lyst. Derimod handler myten om Tantalus direkte om en mands umuliggjorte iver efter at konsumere en synlig m ngde af s de og fristende frugter. Denne myte stiller bent et sagn om menneskets profane appetit til skue og kan derfor uden videre sidestilles med andre myter om forbrug. For vrigt var det netop billedet af Tantalus, der blev brugt til at sammenfatte den moderne sprog- og identitetskrise, da Hugo von Hofmannsthal skrev sit Chandos-Brief , en af de formodentlig vigtigste tekster, som indvarsler moderniteten i litteraturens historie.
Mit valg af Tantalus skyldes endelig ogs mytens anvendelighed som grundlag for sammenligning med vor tids mere kontekstf lsomme begreber: s kaldt kvindelige spiseforstyrrelser, samfundsregulerede normer for appetit, kulturelt relativerede begreber om hellig og uren mad og s videre. Tantalus bruger jeg hen ad vejen som et prototypisk modbillede til alskens moderne institutionaliserede billeder af den menneskelige appetit. De billeders betydning skal man ikke undervurdere - men heller ikke s tte for h jt.
Madens betydning - efter Barthes
Billed- og medieteoretiske bidrag til feltet humanistisk f devareforskning f lger tilbage fra halvtredserne en omsiggribende strukturalistisk tendens til detektivisk afsl ring. Man har unders gt alt lige fra Bibelens di tetiske koder til f devarereklamernes glitrende overflade i h b om at blotl gge skjulte, ideologiske opfattelsers bagvedliggende systematik. I denne teoretiske bestr belse har n overtrumfet alle andre i indflydelse, nemlig den franske litterat og semiotiker Roland Barthes. Anvendelser og opfattelser af mad er et genstandsfelt, som Barthes igen og igen tog fat p at analysere, som var maden et kommunikationssystem p linje med tale og skrift. Barthes bidrag til en teori om appetittens funktioner er i udgangspunktet mytekritisk, p sporet af falske selvf lgeligheder , ivrigt orienteret efter at demaskere selvindlysende sm borgerlige koblinger mellem eksempelvis b f, pommes frites og franskhed som historisk forvanskede tegn. 6 Is r i begyndelsen af sin karriere var Barthes s ledes med til at pr ge en form for kritik, der bidrog ganske st rkt til den n vnte mist nkeligg relse af billeder af mad, ja af billeder i det hele taget. Efterh nden udviklede han og andre i hans generation dog, som jeg vil vende tilbage til, en r kke eksakte og mere neutrale sprogvidenskabeligt baserede redskaber, som ny humanistisk f devareforskning fortsat vil kunne drage nytte af.
2 MADENS FLERDIMENSIONALITET
Hvori best r mit bidrag til dette felt? Hvad er det med andre ord for en ny teori om appetitlige objekters billedliggjorte betydning, som jeg har en m ls tning om at sammenfatte og p vise et sandsynligt grundlag for? Hvad er det, der g r litteraturens, filmens og andre kunstarters billeder af mad og appetit s interessante? Hvilken kurs f lger jeg i unders gelsen af mit materiale, og p hvilket grundlag er det valgt ud?
Unders gelsen tjener flere form l, dels at sammenfatte og teste en ny teori, dels at begribe appetit i fort llingers helhedsperspektiv, og dels at s tte fokus p mad som en betydningsressource.
At sammenfatte og teste en ny teori
Hensigten er i f rste omgang at efterpr ve gyldigheden af nogle teoretiske grundantagelser. De vil blive skilt ad og analyseret hver for sig. Hvert begreb vil blive udlagt og belyst, hvor mine forskellige cases kr ver det. Min overordnede p stand er, at Tantaluskomplekset er en af appetittens signifikante billedeffekter. Men hvilket sammensurium af betydningselementer forbinder appetitten sig i vrigt med? Hvilke elementer vil en billed- og medieteori samlet set skulle forholde sig til, n r det handler om betydningen af et objekt som mad? Ikke dem alle p n gang, det er klart. Men lad mig for denne ene gangs skyld opregne de dele, hvoraf madens betydning totalt set forekommer mig at v re sammensat:
Mad og billedet af dette objekt forbindes i et miks af medier i udveksling med hinanden. Dobbeltheden af det perciperede og billedet af det er en kompleks samling af virtuelle, materielle og symbolske elementer, som fungerer p en flerdimensional og kontekstrelateret m de, der ofte s tter begreber om femininitet og maskulinitet til forhandling .
Et menneskes appetit er ul seligt forbundet med dette kompleks af betydningselementer, og Tantaluskomplekset er en af appetittens signifikante billedeffekter .
Vi overvejer naturligvis ikke det rigtige eller forkerte ved disse p stande, hver gang vi i k ledisken griber fat om en materiel ting, som til forveksling ligner vores billede af en kylling, f r vi afkoder indpakningens tekst og den visuelle afbildning af m den, den kylling er blevet opdr ttet p . Men ogs i denne hverdagssituation er madvarens indhold variabelt med hensyn til flere betydningsdimensioner: eventuelt dominerende billeder af k n (ledsages kyllingen af et p klistret billede af bondemanden p g rden eller af kvinden i k kkenet?), valgfrie stilistiske varianter af v rdif llesskaber ( taler varen til den kologiske type?). M ske har distribut ren ogs s rget for at d kke kyllingen tilstr kkeligt til med cellofan, s der ikke er fare for, at frit piblende blod skal v kke noget, der kunne minde om tantaluskvaler hos den potentielle k ber? - Diverse billedeffekter og forskellige betydningsdimensioner har under alle omst ndigheder deres virkning i enhver t nkelig situation.
Billedet og den sociale kontekst h nger sammen. Menneskers appetit h rer blandt andet sammen med kulturskabte billeder af k n og kan ikke forst s uafh ngigt af det miks af medier, som her og der og alle vegne er med til at give billederne liv, efterh nden som de forvandles fra frit sv vende forestillinger til skriftsymboler p papir, fotografier af celluloid eller noget helt tredje. Billeder af mad og k n f r p den m de en funktion og en betydning, der meget vel kan v re i strid med statistiske sandheder. Tag for eksempel en af vor tids mest omdiskuterede og bem rkelsesv rdige (nogle vil sige mest unormale ) relationer til mad, nemlig anoreksi: Cirka ni tiendedele af alle tilf lde af anoreksi rammer kvinder. Statistisk kan den lidelse alts umiddelbart forklares som en overvejende kvindelig forstyrrelse, hvad der er g ngs. Men kvindelige er de til disse forstyrrelser h rende billedmekanismer langtfra altid i de repr senterede og medialiserede former, som lidelsen antager i en senmoderne kontekst; i en disneyficeret verden af billeder pr senterer anorektikernes s kaldte voksenskr k og formodede hang til broderidentifikationer sig eksempelvis som et Peter Pan-kompleks. 7
Svar p sp rgsm l om spiseforstyrrelsers medierelaterede indhold n r desv rre ofte ikke l ngere end til beklagelser over reklamers tyndhedsidealer. Eller ogs strander de p tilf ldige stetiserende associationer i stil med Oxfordhistorikeren Felipe Fern ndez-Armestos p stand om, at anoreksi er for mad, hvad stilhed hos John Cage er for musik, eller hvad The Blair Witch Project er for film. 8
Med ordene nedenfor har jeg derimod ogs et nske om at foretage et dybere spadestik ned i spiseforstyrrelsernes betydning. Det vil f re for vidt at fors ge at skabe et overblik over den omfattende litteratur, der efterh nden findes om spiseforstyrrelser. Jeg vil i stedet koncentrere mig om de tr k, der har relevans for de her behandlede teoretiske teser om menneskers appetit. t sp rgsm l opst r dermed af sig selv, nemlig om spiseforstyrrelser, specielt anoreksi - med en vis forsigtighed - kan opfattes som et Tantaluskompleks.
At begribe appetitten i fort llingers helhedsperspektiv
n gang til: Hvorfor fordybe sig i betydningen af mad og appetit ved is r at st tte sig til eksempler fra litteraturens og andre kunstarters billedverdener? Har tidens uhellige alliance mellem avantgardister, rindalister og strukturalistiske sprogforskere ikke gjort indtryk med al deres mistro til stetik? Skulle litteratur, film, maleri og deslige virkelig repr sentere en viden, som det ikke er muligt at opn ved analyser af et mindre eksklusivt, et mere form lsbestemt materiale, s som kogeb ger, madanmeldelser eller reklamer? Faktisk omfatter mit materiale hen ad vejen eksempler af en ikkekunstnerisk art. Jeg analyserer ogs appetittens billedfunktioner ved inddragelse af s forskellige kommunikationsobjekter som blandt andet et politisk ugebrev, Moseloven, en f devaresag om halsk d, en ny type slik og en nadveragtig actionfigure til salg p nettet. Disse eksempler er imidlertid, hvor betydningsfulde de end m forekomme os at v re i det daglige liv, af andenh ndsbetydning her. De er kun medtaget for sammenligningens skyld. Og mens jeg nu er ved det: Min unders gelse baserer sig hverken p materiale fra magasiner, tidsskrifter eller aviser. Den handler ikke prim rt om smag, der kommer til udtryk gennem klasseopdelte forbrugsvaner, endsige om produktionsetik eller om f devarers rent filosofiske aspekter. 9 Dette er heller ikke et stykke culinary history , og gastronomi er ikke i sig selv genstand for ret megen opm rksomhed her.
Mine unders gelser har f rst og fremmest adresse til fortalte begivenheder af den slags, hvor objekter, der v kker vores appetit, verbalt eller visuelt placeres foran os med t m l, og m ske kun dette for je: at begribe betydningen af menneskers appetit i fort llingens helhedsperspektiv. Det er Babettes dybest set form lsl se anretning af et m ltid for en lille spartansk menighed, og det er andre eksempler fra samme skuffe, som det mest af alt skal dreje sig om her. I fort llekunst af den ene eller den anden type vil et objekt som mad underst tte den formodning, at billeder af spiselige eller uspiselige ting er nogle af de mest tungtvejende redskaber, som vi mennesker bruger til at se en samlet mening med vores liv, samfund, kultur og verden. Derfor min hang til kunst is r. Og jeg ville netop sige bruger . Billeder af mad er ikke mindre interessante som ressourcer for betydning end som manifestationer af et sprogligt system.
At s tte fokus p mad som en betydningsressource
De valgte billeder interesserer mig mere som brugbare instrumenter for gl den eller uhyggen ved at fortolke, end som ubevidste tegn for et samfunds skrevne eller uskrevne regler. Mit fors g p s ledes at flytte fokus v k fra strukturalisters karakteristiske interesse i sagen skal imidlertid ikke lyde mere polemisk, end det er. Roland Barthes ans fire delsystemer for de styrende principper for al daglig sprogbrug ang ende n ring (figur 1). 10

Figur 1 Styrende principper for tale om mad
Et kendskab til disse systemer er uomg ngeligt i udforskningen af madens og appetittens betydning. De er p n gang h vet over og styrende for enhver situation, som inkluderer mad. Men hvis man samtidig vil begribe den kontekstrelaterede m de, hvorp appetitten altid ogs fungerer, vil jeg foresl , at strukturalisternes systematiske interesse suppleres med en ny opm rksomhed omkring fire situationsbestemte dimensioner (figur 2):

Figur 2 Madens funktionelle betydningsdimensioner
Bundene til lagkagen er leveret af strukturalisterne. Nu er det bare at fylde ud og finde en anledning. Anledningen, eller det appetitv kkendes praktiske funktion og kontekst, er af afg rende betydning i denne unders gelse. Billeder af mad varierer alt efter, hvad de bruges til, og hvor de optr der. Ogs de har en historie og en funktion, som kan f systemer til at vakle. De har en stilistisk dimension. De varierer fra genre til genre. De fungerer som udelukkelsesmekanismer, som diskurs. Og deres modalitet varierer ogs , det vil sige: de anstiller sig forskelligt fra situation til situation med hensyn til, hvor sande eller virkelige de kr ver at blive opfattet. Alt dette h nger sammen med, hvad jeg, inspireret af den hollandske professor i sprog og kommunikation, Theo van Leeuwen, ben vner som en flerdimensional m de i den teoretiske sammenfatning ovenfor. 11
N dvendigheden af et heterogent korpus
Udvalget af analyserede fort llinger er med vilje hentet fra vidt forskellige kulturelle sammenh nge. Jeg observerer betydningen af appetit og spiseforstyrrelser og n rl ser eksempler p mad, taget som et fantasiobjekt, i fort llinger af strig-ungarske Franz Kafka ( En sultekunstner ), norsk-amerikanske Siri Hustvedt ( Det jeg elskede ), sydafrikanske J.M. Coetzee ( Historien om Michael K ), indiske Salman Rushdie ( Midnatsb rn ), danske Karen Blixen ( Babettes g stebud ) og flere andre fort llere fra den mindre hjemlige litteratur. Ud over at nyl se denne litter re samling af billeder, der alle skal vise sig at aktualisere myten om Tantalus, g r jeg ogs ind p appetittens betydning i cinematografiske billeder af de danske Oscarnominerede filmkunstnere J rgen Leth og Lars von Trier ( De fem bensp nd ) og af fransk-italienske Marco Ferreri ( La Grande Bouffe ). Klassiske kilder om Tantalus og ligesindede mytologiske skikkelser, ikke bare Homers Odyss , men ogs Pindars 1. olympiske ode , Ovids Forvandlinger og Dantes Den guddommelige komedie , indg r selvf lgelig som en del af unders gelsens tekstkorpus, foruden eventyr som Hans og Grethe , Den lille Havfrue og Den lille Pige med Svovlstikkerne , men ogs et udvalg af malerier, et arrangeret fotografi og en h jst us dvanlig jenvidneberetning fra Irak. I et till g til bogen ( Tantalus, f llesskabet og den forrykte appetit - en samtale med Klaus Rifbjerg ) bruger jeg sidst, men ikke mindst, en h ndfuld af Rifbjergs bedste sager til at uds tte nogle af mine antagelser for en mere uformel diskussion.
Der er flere grunde til, at mit analysemateriale m v re s heterogent med hensyn til kultur, geografi og medietyper. Det m det is r for at kunne sandsynligg re, at teorien i princippet er anvendelig og gyldig for alle tider og alle steder. St rstedelen af materialet er taget ud af en senmoderne sammenh ng, s det samtidig bliver muligt at analysere udvekslingen mellem det uendelig sm , der ligger i et menneskes appetit, og det uendelig store, der ligger i det samme menneskes sociale kontekst.
Heterogeniteten skyldes ogs , at jeg bekender mig til et begreb om kultur, som man for min skyld godt m kalde politisk korrekt, men som ogs er det mest praktiske. F har karakteriseret dets form l bedre end Georg Brandes, Danmarks gennem tiden mest indflydelsesrige litterat: at n rme det Fremmede til os saaledes, at vi kan tilegne os det, og at fjerne vort Eget fra os saaledes, at vi kan overskue det. 12
Sidstn vnte ambition har jeg ogs med den lokale del af min unders gelse, den om Tantalus i den danske velf rds nd . Her s nker jeg tempoet for at give to grundige historiske jebliksbetragtninger over spiselige objekter og deres fiktive betydning i forhold til lokale begivenheder i Danmark i 1955 og 2001. Den del af bogen begynder i en vis forstand p t rsklen til den nuv rende epoke i Danmarks historie, og det er s rimeligt straks at sp rge, hvad det er, der g r den sociale kontekst i Danmark i den mellemliggende tid s speciel.
Sammenlignet med de fleste andre vestlige lande har Danmark (og resten af Norden) skilt sig ud siden midten af halvtredserne, fordi staten her begynder at f en universalistisk betydning, samtidig med at det internationale markeds sm og store f lgevirkninger forst rkes betydeligt. Danskerne tilh rer i denne periode to omr der i en og samme nation, nemlig et forbrugersamfund og en velf rdsstat. Denne periode er desuden kendetegnet ved en r kke mere eller mindre signifikante udviklingstendenser: en ny og snart radikaliseret selvrefleksivitet og bevidsthed om k n, ny kologisk bevidsthed, opl sningstendenser i familien (m ltidets moralske kontekst nummer t), supermarkedets udbredelse og mange sm butikkers d d, st rre afstand mellem producenter og forbrugere, optr k til immateriel pengekultur og s den effekt, at teknologien havde gennemsyret hverdagslivet b de privat og offentligt med kunst . Professor i historie Eric Hobsbawm forklarer: Aldrig havde det v ret sv rere at undg stetiske oplevelser. Kunstv rket gik tabt i en str m af ord, lyde og billeder i det altomfattende milj , man engang ville have kaldt det kunstneriske. 13
Meget af dette er naturligvis i overensstemmelse med almindelige globaliseringstendenser verden over, kun ikke det velf rdspolitiske element. Sammen med alt det andet betegner den danske velf rdsstats f rste afg rende skridt midt i halvtredserne hen imod dens nuv rende form intet mindre end en enest ende samfundshistorisk verdensbegivenhed, og naturligvis kan periodens ideer om velf rd ogs afl ses i de billeder af mad, der cirkulerer i den lokale litteratur og kunst i vrigt. Til denne del af unders gelsen bruger jeg to analyseeksempler til at vise, hvor t t forbindelsen mellem individers appetit og deres sociale kontekst kan v re. Det ene eksempel er K bmanden fra 1955 af Villy S rensen, der var en af periodens mest centrale intellektuelle skikkelser i Danmark. Det andet eksempel er det mere end bare performanceagtige eksperiment, som den danske multikunstner Claus Beck-Nielsen foretog med sit liv i det for Danmark og den vrige verden s skels ttende r 2001.
Appetitten og den sociale kontekst
Hvad er rsag, og hvad er virkning i udvekslingen mellem menneskers foretrukne typer af mad og den sociale kontekst, de tilh rer? De fleste vil erkl re sig enige i, at madvaner siger noget om nationale f llesskaber. Franskm nd kender vi for deres souffl , danskere for deres r dgr d, og deres forskellige m der at tilberede mad p indikerer den ene befolknings begejstring og den anden befolknings angst for at pr cisere forskelle, for nu at parafrasere indgangsvinklen fra en dansk forfatter med god fornemmelse for appetittens kulturelt regulerede betydninger. 14 Suzanne Br gger har dannet disse kulinariske billeder af Frankrig og Danmark p basis af erfaringer fra sit eget liv, som dermed udg r en vigtig del af konteksten i det eksempel. Men i det jeblik Br gger omsatte billederne i sin egen essaykunst, var hun jo ogs med til at give dem videre til andre, ligesom hun formodentlig selv havde modtaget det samme kontrastfulde indtryk af forskellige folks smagspr ferencer fra sit kendskab til Babettes g stebud .
Billeder af mad afspejles i kunsten, men kunsten er ogs med til at danne billeder af mad i alle mulige sammenh nge. Hvad har det ikke betydet for andres billede af Danmark og det vrige Norden, at fort llingen om Babette f rst udkom i et amerikansk dameblad ( Ladies Home Journal , 1950) og siden blev transformeret til film og honoreret med en Oscar?
Mit valg af eksempler har i nogen grad v ret styret af deres anvendelighed til forskning i, hvordan billeder ndrer deres betydning, hver gang de overf res fra n situation til en anden. S dan en transformation underg r m ltidsscenen i J rgen Leths lille filmperle Det perfekte menneske , som Lars von Trier fik Leth til at genopf re i et af Mumbais v rste slumkvarterer. Billedet af det samme m ltid skal med den afsmittende virkning fra nye omgivelser og et nyt miks af medier i Triers De fem bensp nd vise sig at f en betydning, der radikalt adskiller sig fra det originale forl g. Det giver jeg flere pr ver p i bogens del om Appetit i det s kaldt globale .
Vejen ad hvilken
n kurs er fra start til slut bestemmende for min vej ind p den humanistiske f devareforsknings felt. Retningen udstikkes simpelt hen af teserne ovenfor. Det vil sige, at jeg til stadighed er interesseret i at unders ge medialiserede objektrelationer mellem mennesker og deres mad. Det vil ogs sige, at jeg er optaget af at analysere f devarebegrebers kontekstuelle multidimensionalitet. Unders gelsen er for s vidt designet til at afl se madobjekters relative betydning. Imidlertid er bogens indr mmet lidt tyngende socialkonstruktivisme ogs forsynet med en modv gt. For jeg er som n vnt ogs hele tiden p udkig efter n kompleks mekanisme og dens universelle gyldighed for menneskers appetit hinsides gr nserne mellem genrer, k n, medier, kulturer og andet. Det er den mekanisme, Tantalus l gger navn til. Den feministiske litterat Sarah Sceats har h vdet, at hvis noget kunne fungere som et universelt tegn, s ville det utvivlsomt v re mad. 15 Min tese om Tantaluseffektens universalitet for mennesker overalt i verden skal opfattes med et tilsvarende hvis og med alle de forbehold, det igennem bogen bliver n dvendigt for mig at tage med socialsemiotikkens antiteser i den anden h nd. Tesen om Tantalus repr senterer en tro p , at mennesker med grundforskellige livsvilk r trods alt deler nogle genkendelige erfaringer med hinanden.
Min interesse for tantaluskvaler og deres almene gyldighed tilh rer vel at m rke bare t ud af tre led i hele bogens kredsende bev gelse. Man m som l ser hele tiden v re forberedt p , at fremstillingens progression er tilrettelagt som en spiral. Jeg veksler med vilje mellem at udf re tre forskellige aktiviteter: 1) at analysere konkrete, kunstnerisk repr senterede objektrelationer med v gt p mad og appetit, 2) at fortolke appetittens billedeffekter i relation til tilsvarende mytologiske effekter kendt fra psykoanalysen og andre indflydelsesrige forklaringsmodeller og 3) at reflektere over mad og appetit p et generelt medieteoretisk niveau, b de med hensyn til strukturelle principper (semiotik) og til den betydningsskabende proces (semiosis). Erkendelsens bev gelse og tre aktiviteter illustreres i cyklusdiagrammet nedenfor:

Figur 3 Bogens tre vidensniveauer
Teorier p tv rs
Bogen tr kker p ny teori fra flere fag: ikonologisk teori om billeder, social- og psykosemiotisk teori om betydning, medieteori om s kaldt interartialitet og intermedialitet, k nsteori om maskulinitet og i mindre grad om femininitet (som i forvejen har v ret genstand for en del opm rksomhed ang ende appetit og spiseforstyrrelser) og sociologisk teori om modernitetens sene former, herunder globalisering. Disse teorier har jeg ikke t nkt mig at starte med at pr sentere, som om de bet d noget i sig selv. De er, hvad de bruges til. Dog vil jeg straks g re det klart, hvad jeg forst r ved bestemte centrale ord i det f lgende.
3 N GLEORD
Grundantagelsen ovenfor ( Mad og billedet af dette objekt forbindes i et miks af medier ) n vner straks tre. De h nger sammen, men b r s vidt muligt udl gges hver for sig, s ingen kan v re i tvivl om min brug af dem her. Helt skilles ad kan de heller ikke i et definitorisk jemed. Det viser Mitchells bestemmelser, som jeg umiddelbart tilslutter mig: Ved billede forst s en hvilken som helst lighed, figur, et hvilket som helst motiv eller en hvilken som helst form, der optr der i et eller andet medium. Ved objekt forst s den materielle st tte, i eller p hvilken billedet kommer til syne, eller den materielle ting, som et billede refererer til eller bringer i betragtning. Ved medium forst s det s t af materielle praksisser, som bringer et billede sammen med et objekt for at danne en hel fremstilling [ picture ]. 16

Figur 4 Mad og billedet af dette objekt forbindes i et miks af medier
Min brug hidtil af ordet medier i betydningen kulturelle formationer var og er helt i tr d med Mitchells definition. Et fjernsyn med billeder fra filmen Babettes g stebud flimrende indeni er helt indlysende et medium. Men det er s dan noget som idolatri for eksempel ogs . Raymond Williams har l rt os, at et medium er en praksis, der involverer teknologier, evner, traditioner og vaner. 17 Roman- og filmfiguren Babette idoliseres for sine evner ved komfuret og sammenfatter faktisk selv, som sit eget festm ltid, et miks af endnu flere medier, som vi skal se.
Teknologiens indflydelse p menneskers verden af billeder er indiskutabel. Men is r her lurer faren ved at f re et synspunkt for vidt for at fremme forst elsen. Digitale mediers udbredelse eller udbredelsen af s dan noget som biokybernetik og genmodificerede f devarer p virker utvivlsomt vores lyst til mad. Men disse og andre teknologiske landvindinger r der ikke s ensidigt over tanken, som medieforskeren Marshall McLuhan sensationelt foreslog med sin p stand om at mediet er budskabet , fordi det er mediet, der danner og kontrollerer den menneskelige associations og den menneskelige handlings skala og form. 18
Flere af mine analyseeksempler s tter fokus p betydningen af madobjekter i relation til udvekslingen af penge og andre transaktioner. Eksemplerne peger p , at udviklingen fra m nt konomi hen imod et samfund uden kontanter udg r en v sentlig faktor i det miks af medier, som er med til at forme vores begreber om mad og alt muligt andet i den anden halvdel af det 20. rhundrede. Mit begreb om medier omfatter imidlertid ikke penge p den samme ubetingede m de, som det for eksempel g r for professor i nyere tysk litteratur og medieanalyse Jochen H risch, der h vder, at penge er et af de betydeligste medier bag medierne . 19 Efter mine begreber fungerer penge ikke typisk som et kommunikativt medium, selv om de da som rekvisit i en performance godt undtagelsesvis kan optr de som s dan. Mad fungerer almindeligvis ikke som et medium heller - eller hvad? Oblater i kirken g r. Det samme g r et k rlighedsm ltid, en f dselsdagskage eller julegr d. Og i mange andre situationer agerer f devarer som steder, hvor meddelelser og repr sentationer trives og cirkulerer.
Madens almindelige mediemiks: totemisme, fetichisme, idolatri
Hvorfor i vrigt antage, at mad som et objekt og billedet af det forbindes i et miks af medier? Ville det ikke v re hensigtsm ssigt at holde verbale og visuelle medier adskilt i en unders gelse som denne? Ikke hvis man for eksempel v lger ogs at betragte litteratur som et billedmedium, det vil sige betragter litteratur som en v sentlig del af vor visuelle kultur, hvad Mitchell allerede gjorde i sin Picture Theory fra 1994. Derfra stammer hans ber mte id om, at alle medier er miksede medier . 20 Mitchell sigtede dermed ikke kun til det faktum, at litteratur som oftest er sp kket med metaforer og andre visuelle effekter. Hans urene mediebegreb h nger ogs sammen med en opdagelse, som har optaget ham mere og mere med tiden: at ldgamle og arkaiske medier er bestemmende for forst elsen af nye medier, at eksempelvis arkaiske kulturelle formationer som totemisme, fetichisme og idolatri overlever i samtidige medier (endsk nt i nye former). 21 I de tilf lde Mitchell har ret, kan min teori finjusteres til en p stand om, at mad og billed dyrkelsen af dette objekt forbindes i et miks af medier.
At interessere sig for mad som et objekt , som jeg g r her, vil netop sige at interessere sig for mad som en genstand, som n eller flere beundrer, dyrker, elsker, forguder, frygter, hader eller relaterer sig til p lignende vis, som om mad i sig selv var udstyret med en vilje. D t er billeder af spiselige ting jo logisk set ikke. Men vi har en tendens til at opfatte dem s dan. Som vandet og frugterne, der tr kker sig tilbage hver gang Tantalus griber ud efter dem. Kulinariske sager l ftes gang p gang ud af verdens store samling af uopdagede ting, og objekter bliver de navnlig f rst, idet de omsluttes af fantasier og forestilles at have en evne til at reagere p den s rlige opm rksomhed, vi sk nker dem. Totemisme, fetichisme og idolatri betegner tre specielle sider af menneskers relationer til ting. De er ldgamle objektrelationer, som af Mitchell p st s at have f et nyt liv. Hvilken betydning disse specielle objektrelationer eventuelt har for opfattelsen af et objekt som mad i dag, vil jeg ikke g n rmere ind i nu eller fors ge at sige noget generelt om p forh nd. Det m eksemplerne vise hen ad vejen.
Intermedialitet
Intermedialitet er godt p vej til at blive et n glebegreb i nyere litteraturvidenskab, ikke mindst i Tyskland og i Sverige. Den strigske litteraturprofessor Werner Wolf definerer intermedialitet som en bestemt forbindelse mellem traditionelt set adskilte udtryks- eller kommunikationsmedier . Wolf forklarer: Denne relation best r i en verificerbar, eller en i det mindste plausibelt identificerbar, direkte eller indirekte indflydelse p en kulturgenstands betydning fra to eller flere medier. 22
Et af mine eksempler kan illustrere, hvad Wolf og andre forst r ved en intermedial forbindelse: Min f rste analyse i kapitel 6 omhandler Hans og Grethe, folkeeventyret om to b rns opdagelse af et magisk pandekagehus. Men min interesse retter sig is r imod de senmoderne Hans og Grethe -modeller, som den opdigtede kunstner Bill arbejder med i Siri Hustvedts roman What I loved . Hustvedts beskrivelse af v rkerne fylder en lille h ndfuld sider og udg r i det hele taget en godt integreret del af hendes fort lling. Det fremg r, at der i denne installationslignende version af eventyret indg r malerier indrammet med guld. Andre elementer af eventyret repr senteres gennem et flimrende fjernsyn. Atter andre relateres til tegneserier og s videre. I forhold til det ber mte folkeeventyr bliver det s ledes tydeligt, hvordan Hustvedt fors ger at s tte gr nserne omkring kroppens appetit og sin egen romans skriftlige medium p spil.
Men hvorfor g r hun det? Den tidligste forskning i kulturelle objekters interartiale og intermediale forbindelser har if lge litteraterne Erik Hedling og Ulla-Britta Lagerroth gang p gang stillet det formalistiske sp rgsm l hvordan , men sj ldent det funktionelle hvorfor . 23 Lagerroth udpensler nogle af de v sentligste omr der, hvor intermedialitet kan t nkes at have en formidlende funktion:
Mer vergripande fr gor att st lla r dessa: vilka estetiska ideal, vilka kulturella normer, vilken samh llssyn, vilka existensproblem, vilken ideologi, vilka genusaspekter, vilken uppfattning ver huvud om m nniskan, livet og v rlden f rmedlas genom dylika interartiella/intermediala grepp? 24
Mediers overlapning med hinanden m alts ses i lyset af en r kke st rre kulturelle sammenh nge. Det fors ger jeg ogs at g re. Br drene Grimms Hans og Grethe skal for eksempel vise sig at have f et en helt ny m de at fungere p for en kunstner af j disk afstamning, der som Bill befinder sig i efterkrigstidens New York. Erindringer om holocaust er sammen med ny kommunikationsteknologi, Tootsie Pop og Almond Joys nogle af de forskellige elementer, som myten om det magisk forf rende hus forbindes med i USA i dag.
Smagens og appetittens udvekslinger med andre sansepirrende eller tekniske kanaler er indtil videre en ikkeeksisterende del af forskningen i intermedialitet. Man har overvejende interesseret sig for forbindelser mellem litteratur og kunstarter som maleri, teater, fotografi, film og musik. Feltet mellem mad, appetit, skrift og visualitet er tilsyneladende uopdyrket inden for rammerne af dette forskningsomr de. 25 I det omfang den belyses som en intermedial st rrelse, antager jeg dog det samme om appetitten her, som Annegret Heitmann generelt antager om kroppen i sit studie af billedkunstreferencer i tidlig moderne skandinavisk litteratur: Kroppen kan aldrig t nkes som forudg ende og naturlig, den er underkastet historiske og kulturelle betydningsprocesser, der igen bringer billedligheden i spil. 26
Appetit og maskulinitet
Appetit, k n og medier l ber sammen i Hustvedts roman. Det har de tre ting det med at g re. Lad mig lige gentage min p stand vedr rende appetit og k n. Den l d omtrent s dan her: Appetitlige objekter og billederne af dem forbindes i et miks af medier. Det s tter ofte begreber om femininitet og maskulinitet til forhandling.
Unders gelsens eksempler indikerer, at koblinger mellem appetit og k n ofte er imagin re (til forskel fra reelle og symbolske ordener i den franske psykoanalytiker Jacques Lacans terminologi). Det samme er det p st ede link mellem menneskers paradoksale appetit og Tantalus , en imagin r kobling. Sagen er blot, at oplevede imagin re, eller virtuelle, forbindelser mellem eksempelvis k nsdriften og lysten til mad risikerer at blive realiseret ved at blive gentaget tilstr kkeligt mange gange. Klicheen om den grov dende mand f r efterh nden en plads i det reelles register. Og s er s dan en karl som Tantalus pludselig normalt forekommende .
Som maskulinitet hist og her diskuteres p de f lgende sider, henviser det pr cis til s danne k nnede effekter, der i det ydre efterh nden s tter sig fast og bliver en identitet, men som alts vel at m rke g r det i kraft af en stiliseret gentagelse af handlinger . Der er ikke tale om k n og identitet i nogen stabil eller substantiel forstand. 27
Marco Ferreris mad- og sexhungrende m nd i La grande bouffe er et oplagt indledende eksempel p appetit, forst et som en af de sidste bastioner, hvorigennem en snart tabt maskulinitet desperat s ges opretholdt ved hj lp af gentagne opf relser af det samme skuespil. Disse midaldrende kammerater og deres eksperiment med at m des et hemmeligt sted for at se, om de kan kneppe og de sig ihjel gennem uh mmede indtagelser af det ene mere luksuri se m ltid efter det andet, ligner nu tredive r senere et krampagtigt og h jtideligt farvel til f drenes lov. Men der knytter sig ved n rmere eftersyn en l ngere historie til maskulinitetens krise.
Ferreris film (p dansk: Det store degilde ) er fra 1973, et af halvfjerdserkrisernes gr ligste r. For manderollen ser den danske litteraturforsker John Chr. J rgensen med rette dette r og den efterf lgende tid som et lille kulturjordsk lv igangsat af kvindebev gelsen og den nye kvindesituation . 28 J rgensens kollega Poul Behrendt breder krisens forhistorie ud til at der igennem de sidste to hundrede r har fundet en skjult v gtforskydning sted fra en mandlig til en kvindeligt orienteret livssammenh ng. 29 Han markerer sin mandekrisehistories kulmination med et andet lige s plausibelt punkt, nemlig 1968. Eftervirkningerne, is r af det rs begivenheder, har if lge Behrendt resulteret i splittelsen mellem et patriarkalsk overjeg og et moderligt jeg-ideals fuldst ndige dominans (sic!). 30 V rd at fremh ve som endnu en glimrende maskulinitetshistorisk unders gelse af skandinavisk litteratur er sidst, men ikke mindst, doktorafhandlingen Krisen der M nnlichkeit af Stefanie von Schnurbein, tysk professor i nyere skandinavisk litteratur. Schnurbein begriber sider af mandlighedens identitetsformer p et diskursivt niveau, hvor kategorier for k n, etnicitet og klasse er t stort miskmask. Med hensyn til f drenes historie n r Schnurbein blandt andet frem til det resultat, at borgerskabets paternitetsroller allerede var rigt problematiseret i rene omkring 1900. 31
Billeder af maskulinitet og femininitet forhandles den dag i dag prim rt det samme sted, hvor appetitten civiliseredes dengang, nemlig hjemme hos mor og far. Far kan eventuelt v re udskiftet med en anden mand eller med en kvinde. Han kan v re helt ude af billedet. Men de problemer, der kommer frem, n r man studerer appetit og k n i litteratur, har atter og atter med en bestemt social kontekst, nemlig familieliv, at g re.
Det er ikke n dvendigvis det samme som at sige, at appetitten fra naturens h nd er overbestyret af dipuskomplekset, af en narcissistisk fase i personlighedens udvikling eller af andre af de mandsdominerede billedeffekter, som psykoanalysens familiealbum er fyldt med. Sp rgsm let er, om vi ikke snart er derhenne i det maskulines begrebshistorie, hvor dipus og Narcissus kan ses som billeder fra fortiden, mens en mere forbrugsorienteret type som Tantalus er p vej ind fra kulissen?
Sigmund Freud var, som det vil fremg , lidt uklar med hensyn til, om sult og appetit skal forst s i sammenh ng med libidoen, eller om lysten til mad snarere er en selvopholdelsesdrift slet og ret. Hans opfattelse pegede mest i retning af det sidste. Men er der overhovedet grund til at tro, at den ene og den anden drift kan skilles fra hinanden endsige fra ydre og mere officielle magtrelationer?
Kroppen, herunder k nnet og appetitten, befinder sig, som den franske idehistoriker Michel Foucault ofte er blevet citeret for, ogs i et direkte politisk felt. 32 If lge den amerikanske antropolog Judith Farquhar har eksistensen og tilfredsstillelsen af en ikkekollektiv appetit i Kina eksempelvis v ret et tabu, som har givet anledning til megen forlegenhed i 1950 ernes, 60 ernes og 70 ernes maoistiske kultur. 33
P sin vis har den universelle velf rdsstats gennembrud i midthalvtredsernes Danmark ogs trukket appetittens og k nnets virkninger ind i et politisk felt. Det har den p m der, som kan studeres i periodens danske litteratur. Udpluk derfra kunne tyde p , at livet i den danske velf rdsstat har v ret med til at fratage manden en del af hans symbolske magt. Man kalder halvtredserne for familiens guldalder. Men en af konklusionerne p en ny stor unders gelse af velf rdsmodellens historie viser, at der allerede i dette rti indledes en opl sningsproces i rollefordelingen mellem m nd og kvinder. 34
Modernitet og senmodernitet
Velf rd, butiksd d, afstand mellem forbrugere og producenter, radikaliseret bevidsthed om k n. Som allerede p st et f lger menneskers appetit ikke kun et biologisk behov for at f n ring til kroppen. Gennem appetitten agerer og reagerer mennesker samtidig p en r kke historiske omst ndigheder, hvoraf nogle af de n vnte er lokale, andre ikke.
Jeg har valgt at samle alle relevante udviklingstendenser under betegnelserne radikal modernitet eller senmodernitet. Dermed bner jeg ogs mine analyser for et st rre sociologisk perspektiv. Som vel at m rke ikke skal forveksles med den vidtg ende skepticisme, der for eksempel kl ber sig til begrebet postmodernitet hos en fransk filosof som Jean-Fran ois Lyotard. 35 I mods tning til Lyotard ser den engelske sociolog Anthony Giddens selvet [i et moderne individ] som mere end blot et sted, hvor kr fter krydses . Som et alternativ til Lyotards skr kvision om erfaringens fragmentering s tter Giddens sin lid til, at aktive processer af refleksiv selv-identitet muligg res af moderniteten. Og hvor Lyotard ser en t mning af hverdagslivet som et resultat af abstrakte systemers indtr ngen, ser Giddens med sit begreb om modernitet og senmodernitet hverdagslivet som et aktivt kompleks af reaktioner p abstrakte systemer, der indeb rer tilegnelse s vel som tab. 36
Lyotards postmoderne skepsis fandt man ogs hos den unge Finn Sk rderud. Den fra firsernes kulturskribenter udbredte t mningsoplevelse blev formuleret p denne m de i Sk rderuds bog om Sultekunstnerne : Vores allernyeste f de og m ltidskultur er i f rd med at blive udslukt. Dens symbolik er blevet tappet. De nye ritualer omkring kalorietal er fornuftspr gede og hinsides lystprincippet. Ogs tegnene er magre. 37
At beskrive tidens appetit som symptomet p en kulturelt betinget epistemologisk krise, som Sk rderud gjorde, er at g ret vidt. P det punkt vil jeg v re mere tilbageholdende og i stedet s ge at opn den modus vivendi , der ligger i at identificere nogle institutionelle udviklingstr k, som kan have f et indflydelse p menneskers ageren med deres appetit i dag. Giddens definerer moderniteten, og navnlig definerer han senmoderniteten, som en samfundsudvikling imod st rre adskillelse af tid og rum. Han har sit eget ord, nemlig disembedding (dansk: udlejring ), for den proces, hvor sociale relationer l ftes ud af lokale og bundne sammenh nge og i stedet rekonstrueres p tv rs af tid og rum. 38 Lars Bo Kaspersen, dansk sociolog, forklarer: Eksempelvis foregik f devareproduktion og -distribution f rhen ofte i et givent lokalsamfund. Denne proces er i dag udlejret, d.v.s. l ftet ud af den lokale region og i stedet indlejret i en ny global sammenh ng. 39
Udlejring p den m de griber l ngere ind i menneskers liv og bevidsthed, end man skulle tro. Hvor langt ind lige netop denne tidrum-adskillelse p f devareomr det r kker i menneskers sj leliv, kan studeres direkte i Villy S rensens fort lling om K bmanden og i Claus Beck-Nielsens rejseberetning fra Irak. Men mine eksempler reflekterer ogs andre af de to typer af udlejringsmekanismer, som Giddens helt overordnet set kalkulerer med, d.e. symbolske tegn og ekspertsystemer: Senmoderne livsudfoldelse foruds tter is r tillid til to samfundsm ssige anordninger. Dels til forskellige udvekslingsmedier, hvortil Giddens regner penge. Dels til en lang r kke vidensomr der og deres repr sentanter, hvortil man for appetittens vedkommende kan n vne alt lige fra ugebladenes kostprofeter til konomisk involverede ern ringsforskere, livsstilseksperter, gastronomer, di tister, antropologer, sociologer, psykologer etc.
At holde sig informeret om og at tage sine forbehold over for alle den menneskelige appetits livs- og sundhedstruende risici er stadigv k kun et privilegium, som verdens mest velstillede mennesker nyder godt af. Flere end 800 millioner sultende mennesker i tredjeverdenslande lever dagligt uden muligheden for at v lge. Solidariteten med disse mennesker p st s imidlertid at have ndret sig fra at v re en klassespecifik og privilegeret risikobevidsthed om de stakkels andre uden for moderne nationale f llesskaber, til efterh nden at v re en globaliseret risikobevidsthed om hele den menneskelige civilisations sundhedsfarer. Behovets solidaritet ( de fattige er ogs berettiget til at f en bid af kagen ) er, med den tyske sociolog Ulrich Becks formulering, erstattet af en senmoderne og selvrefleksiv solidaritet motiveret af angst ( vi burde alle v re forsk net for forgiftningens risiko ). 40
Nutidens sundhedsproblemer, for eksempel at rester af insektbek mpelsesmidlet DDT anvendt i Indien for l nge siden kan genfindes i kvinders moderm lk helt andre steder p kloden, har Beck sit eget dj velsk ironiske l sningsforslag til: ikke at spise, ikke at drikke og ikke at tr kke vejret ville skaffe os den forn dne beskyttelse. 41 Hans l sning for senmodernitetens mennesker ligner til forveksling den straf, der overgik Tantalus.
Det var som sagt ogs billedet af Tantalus, der blev brugt til at sammenfatte den moderne sprog- og identitetskrise, da Hugo von Hofmannsthal skrev sit Chandos-Brief , som er en af de tekster, der indvarsler moderniteten i litteraturens historie.
4 MODERNE F LLESSKABSS GERE OG DERES APPETIT
En pr cisering og en sammenfatning af det overordnede problem og dern st en opsummering af mine teser, f r jeg g r i gang med selve unders gelsen:
Den centrale p stand er alts , at Tantaluseffekten er en af den menneskelige appetits mest betydningsfulde billedeffekter, og at man ved at tage den med i sine betragtninger bliver klogere p , hvad problemer med mad betyder - ikke mindst i en moderne sammenh ng. Jeg er tilb jelig til at tage munden fuld og p st , at Tantaluseffekten er universel og virker globalt. P det punkt vil jeg dog skynde mig at citere et Judith Butlersk aber dabei : At h vde, at en lov er universel, er ikke det samme som at p st , at den fungerer p samme m de p tv rs af kulturer, eller at den p nogen ensidig m de er bestemmende for det sociale liv. 42
Kogt ned til t problem drejer mine unders gelser sig netop om dette: Hvis Tantaluseffekten ikke fungerer p samme m de p tv rs af kulturer og ikke p nogen ensidig m de er bestemmende for menneskers sociale liv, hvori best r da dens universalitet? Hvad er stedsevarende aktuelt ved Tantalus? Og hvad er nyt? Kan et menneskes appetit for eksempel t nkes at v re udsat for tantaluskvaler af en hidtil uset beskaffenhed i Danmark i dag?
Tantalus er p.t. et forholdsvis ubeskrevet blad. Homer, Pindar, Ovid, Dante og andre af digtekunstens klassikere har sat deres pr g p hans betydning. Men i psykologien og andre moderne videnskaber har Tantalus helt m ttet vige pladsen for klassiske mytologiske skikkelser som Narcissus og dipus. Som sagt foresl r W.J.T. Mitchell i forbifarten myten om Tantalus som en muligvis ganske betydningsfuld billedeffekt. Og senest har den polskf dte sociolog Zygmunt Bauman ogs bidraget til at tr kke Tantalus ud af glemslens m rke; kapitel 1 i Baumans Community , 2001, b rer simpelt hen titlen The Agony of Tantalus . Det handler om f llesskab. I den henseende har Tantalus n aktuel virkning, og den er absurd i hele sin tragiske negativitet. Ikke at jeg selv ser typen s dan. Men det g r Bauman:
Nutidens f llesskabss gere er d mt til at dele sk bne med Tantalos, deres m l m n dvendigvis tr kke sig bort fra dem, og det er deres egne oprigtige og nidk re bestr belser p at gribe det, der f r det til at glide uden for deres r kkevidde. Det h b om ro og fred, der g r deres dr mme om et f llesskab s tillokkende, vil blive knust, hver gang de erkl rer eller f r at vide, at det f lles hjem, de har s gt, er blevet fundet. Tantalos kvaler vil blive udvidet med og gjort endnu mere smertefulde af de kvaler, Sisyfos m tte lide. Det reelt eksisterende f llesskab vil ikke leve op til deres dr mme, men n rmest st i mods tning til dem - det vil ikke kv le eller d mpe deres frygt og usikkerhed, men tv rtimod g re dem endnu mere frygtsomme og usikre. Det vil kr ve, at de er p vagt d gnet rundt, at sv rdene hv sses en gang om dagen, at de dag ud og dag ind m anstrenge sig for at holde fremmede p afstand og for at opsnuse og uskadeligg re forr derne i deres egne r kker. Og for at tilf je et sidste st nk af ironi er det m ske kun i kraft af denne stridbarhed, dette alarmberedskab og sv rdf gteri, at f lelsen af at v re i et f llesskab, at v re et f llesskab , opretholdes og beskyttes mod fordampning . Fra morgen til aften skal den hjemlige hygge s ges i frontlinjen. 43
Bauman skjuler det godt, men myten om Tantalus udtrykker ogs positiviteter. Tantalus brud p reglen om aldrig at indvie almindelige d delige i herlighederne fra gudernes olympiske festm ltider er, for mig at se, netop tegn p menneskelig f llesskabsf lelse og solidaritet. Fra et moderne og sekul rt synspunkt er det ogs positivt, at Tantalus har fr kheden til at efterpr ve den p st ede suver nitet i gudernes iagttagelsesevne. Det kan man opfatte som n blandt uendelig mange f rmoderne spirer til de aktive processer af en refleksiv selv-identitet, som Giddens karakteriserer vor tids mennesker med. Jeg vil endda sige om menneskers paradoksale appetit, at der trods alt findes et lyspunkt og en positiv visdom i billedet af den straffede Tantalus. Tantalus appetit virker fortsat med usv kket kraft, selv hvor han definitivt er afsk ret fra at nyde de s de frugter foran sig. Hans forrykte appetit er sv r at forst . Men om ikke andet er man forh bentlig bedre kvalificeret i sin uforst enhed, n r man n r til konklusionen p denne unders gelse! Bem rk indtil videre mytens to konstituerende tr k: kr nkelse af guderne (personlig tilegnelse af hellige m ltidsgaver - servering af manipuleret ret); straf (forvisning fra gudsriget - usv kket, men umuliggjort appetit).
Gavetemaet er vigtigt. Ting, man f r for ret, kan ikke uden problemer viderebringes og oms ttes p ny. Det er ogs aktuelle effekter af denne bestemmelse, jeg er p udkig efter. Til grund for Tantaluseffekter fra mad ligger en underlig fornemmelse af blasfemi. Det er gudsbespottelse at manipulere med mad og at ville l gge h nd p alting. Noget kunne tyde p , at selv den mest profane appetit fortsat lider under denne fornemmelse. F lelsen af blasfemi er stadig den samme, men har s m ske alligevel ikke v ret helt den samme, siden kombinationen af computerteknologi og biologisk videnskab begyndte at influere p vores f devarer. Madobjekter v kker appetitten p en ny og effektiv, men ogs angstprovokerende m de i den tid, som Mitchell tr fsikkert betegner den biokybernetiske reproduktions tidsalder .
Bogen bygger kort sagt p de antagelser, jeg indledningsvis har formuleret. Nogle af dem handler mest om Tantalus og bogens billedproblematik, de vrige knytter sig mere til semiotiske problemstillinger og sp rgsm let om den sociale kontekst. Jeg har samlet og resumeret teserne i de ti punkter nedenfor. De overlapper hinanden. De kan ikke bevises. Men de er sandsynlige. Og giver - i denne form - et forel bigt overblik:
1. Et menneskes appetit er ul seligt forbundet med billeder.
2. Billeder af mad udg r en v sentlig betydningsressource for mennesker.
3. I billeder af mad forhandles begreber om femininitet og maskulinitet.
4. Betragtet som objekt forbindes mad med billeder gennem et miks af medier.
5. Totem, fetich og idol er udbredte billedformer i nutidens rationelle appetit.
6. Madens betydning har flere dimensioner: stil, genre, diskurs, modalitet.
7. Tantaluskomplekset er en af appetittens signifikante billedeffekter.
8. Effekten er global, men fungerer forskelligt fra situation til situation.
9. Spiseforstyrrelser er tantaluskvaler.
10. Tantaluskomplekset aktualiseres p ny i moderne fort llinger.
KLAUS RIFBJERG. ET BORD

Jeg har sat Klaus Rifbjerg st vne en formiddag inde p Gyldendal. Dansk litteraturs grand old man pr vede engang ogs lykken som restaurat r. Alle, der kan huske det, ved hvilket journalistisk uvejr, det skabte i 1976, at en digter og erkl ret venstreintellektuel havde v ret med til at indrette og bne en eksklusiv spiseforretning i k lderen under Magasin du Nord.
Rifbjerg stiller gladelig op. Han er forberedt p , at jeg gerne vil h re lidt om, hvad mad er for et underligt objekt i hans kunst. Men ellers har jeg kun givet ham et par stikord p forh nd: Kong Hans, ja ja. Men kender du ogs Tantalus?
S dan som jeg opfattede Tantalus, da han blev serveret for mig som ungt menneske, og jeg fik myten fortalt, var historien at han af gr dighed, af overv ldende sult, som i og for sig var en forbudt sult, rakte ud efter noget, som han ikke kunne n . Det var en straf i sig selv. Det er lidt ligesom n r man er et barn og ikke m pille ved det, der giver den st rste forn jelse og fryd. Derfor rykkes det v k fra en, og man bliver straffet p en direkte eller indirekte m de. Og den endelige straf er jo d den. Jeg pl derer for en st rre benhed og modtagelighed over for alle de rigdomme, som eksistensen rummer. I bevidstheden om, at jeg som ateist finder evighedsbekr ftelsen i det eksisterende og det eksisterendes muligheder. Derfor r kker man hele tiden ud efter noget, b de for at tilfredsstille et egoistisk behov for at komme i besiddelse af st rre rigdomme, men ogs for at r kke ud efter et f llesskab, hvor man i m ltidets billede deler vin og br d.
Man har ofte relateret dine skabninger til Narcissus. Det g r du ogs selv nu. Men i myten om den sk nne yndling kan jeg godt savne en moderfigur, der virkelig betyder noget. Hvad m dre jo g r i dine b ger. Glimtvise billeder eksempelvis fra filmatiseringen af Den kroniske uskyld har det med at poppe op p min indre sk rm, is r den intelligente, farlige og undersk nne Susse Wold. Men hvor er hendes rolle i den oprindelige myte om Narcissus? Hvor er dette altopslugende v sen, som siges at dominere vores tidligste appetit og m formodes at udg re en ikke ubetydelig del af grunden under hele vores ambivalente f lelsesliv ved snart at have v ret der og snart ikke at have v ret der med sit bryst? I Tantalusmyten er det sjovt nok netop modergudinden Demeter, der kommer til at sluge den ofrede s n Pelops! I dit digt Sk rtorsdag forsvinder moren bare: Der hvor min mor skulle v re er ikke nogen. (se hele digtet i denne bogs appendiks).
Hvorfor er mor ikke en del af f llesskabet i digtet? Og hvorfor er mor en trussel mod f llesskabet i din debutroman?
Fru Jungersen er den onde heks, og heksen kan jo godt v re en moderskikkelse. Her er hun med negativt fortegn, fordi hun griber ind og p tager sig en forf rerrolle. At moren i digtet er v k, skal nok fortolkes p den m de, at det, som den observerende har set i dette sv lg og dette m rke, er en kombination af at se ind i d den og graven, voksenheden. Beskyttelsen, hun er v k! Jeg havde selv en meget tilstedev rende mor, som spillede en kolossal rolle p godt og ondt. Hun havde den dobbelthed, at hun ville holde magten over mig og bevare et bestemt billede. Masser af f lder blev der lagt ud, for at jeg skulle blive den, jeg var. Det slagsm l er ligesom aldrig blevet afgjort. Der har v ret et m gtigt sammenst d af emotionel art mellem frast dning, tiltr kning, forbud, tilladelse, h mning og fris ttelse.
At du i Den kroniske uskyld knytter det sammen med f lelser i puberteten, passer jo meget godt til s nnen Pelops videre sk bne i myten. Han bliver faktisk genoplivet af Zeus. Den skulder, som Demeter kommer til at de af ham, bliver erstattet med en kunstig skulder af guld og elfenben, og s nnen kommer ud af det hele som et genoplivet menneske i en endnu bedre kopi! Myten fungerer godt som billede p et pubertetsritual og p dramaet i din f rste roman.
Det mener jeg ogs . Og det passer ogs godt p mig! Jeg overlever det drabelige m ltid, jeg blev udsat for. Jeg blev dt med hud og h r og spyttet ud igen og kommer ud med en gylden skulder. 44
APPETITTEN EFTER FREUD

Der gik en time med snak om mad, appetit og forskellige mediers og kunstarters samspil i relation til hans eget v rk, f r Rifbjerg sluttede med et velbekomme . Hensigten med at interviewe ham havde ikke v ret at hive endegyldige svar ud af n af den paradoksale appetits store danske billedmagere. Jeg havde villet uds tte mine teser for en digters modstand mod at skille ting ad. S ledes havde Rifbjerg is r udfordret min tilgang til Tantalus p t punkt. Rifbjerg havde straks grebet tanken om Tantalus, men ikke som jeg ville have forventet det, ikke i mods tning til Narcissus, men derimod i lighed med ham, som om de to skulle have tr k til f lles.
Resten af samtalen med Rifbjerg er som n vnt sat ind som et appendiks i denne bog. Rifbjerg skildrer for eksempel appetittens t tte relation til k nsdriften p en m de, man umiddelbart ville forbinde med Freud. Men som det vil fremg om et jeblik, indtog Freud faktisk en overraskende holdning p det punkt. Lad mig kort pr sentere indholdet i de f lgende, hovedsagelig teoretisk anlagte dele af bogen:
Det n ste kapitel er en redeg relse for appetittens betydning hos Freud. Det giver et f rste indblik i, hvordan man har fors gt at forklare forstyrrelser af appetitten inden for den psykoanalytiske tradition. Selv samme sp rgsm l er et hovedtema i Siri Hustvedts roman Det jeg elskede . Den inddrager jeg for ogs at kunne vende et kritisk spejl mod psykoanalysen i kapitlerne, der f lger. Komplekse relationer mellem k n og appetit skal vise sig at spille en afg rende rolle for Hustvedt. Med sin roman s tter hun stort set alle de introducerede facetter af appetittens og spiseforstyrrelsernes billedproblematik i spil. Det vil jeg opholde mig ved i min fortolkning af romanen. Jeg vender derp tilbage til psykoanalysen, denne gang ikke til Freud, men til en andens studier af Tantalus inden for den samme tradition. De studier f rer til en enkelt tilf jelse til listen over tantaluseffektens konstituerende tr k. Hvorp jeg bliver klar til at rejse sp rgsm let om spiseforstyrrelsernes betydning i teorien, dels med hensyn til om spiseforstyrrelser kan opfattes som tantaluseffekter, dels til om forstyrrelser i appetitten skal begribes som indekstegn (det vil sige som symptomer) eller som kommunikative tegn. Kapitel 8, Er anoreksi et Tantaluskompleks , bliver det sted, hvor jeg blandt andet bruger Suzanne Br ggers essay om Den hellige anorexi til at bne unders gelsens mere kontekstafh ngige og socialsemiotiske perspektiv. Det samme bruges Inuks og Coetzees fort llinger fra Gr nland og Sydafrika til, hvor gr nsen mellem spisev gring og sultestrejke desuden problematiseres. Ligesom i Hustvedts Det jeg elskede g r relationen mellem k n og appetit sig ogs l s fra f r antagne rollem nstre i disse romaner, som atter leder mig tilbage til Freud for at problematisere hans teori om kvinders og m nds foretrukne objekttypevalg. Kritikken af Freud h nger sammen med to af denne bogs overordnede interesseforskydninger, fra maden som system til maden som ressource og fra studiet af tegn til studiet af billeder. Disse forskydninger er med til at forme min nyl sning af Babettes g stebud . De er ogs med til at forme det efterf lgende kapitel om appetittens hygiejniske funktion i en religi s, en politisk og en stetisk sammenh ng. Jeg slutter de overvejende teoretiske dele af bogen med at se tilbage p de analyserede eksempler i lyset af de tre omtalte typer af levendegjorte ikoner: idol, fetich og totem. Noget i samtiden tyder som sagt p , at appetitten fortsat st r i forbindelse med s danne billeder, som om mennesker og deres mad tilsammen fungerer som primitive objektrelationer i vor tids senmoderne samfund. Levendegjorte ikoner med en snert af idolatri, fetichisme eller totemisme er, hvad jeg i denne sammenh ng forst r ved vitale billeder af mad .
5 MAN RISIKERER AT BLIVE EN KYSSEFEINSCHMECKER
Hvad var Freuds opfattelse af menneskers forhold til mad? Hvad var hans forklaring p , at personer kunne lide af en forstyrret lyst til at spise? Havde deres besv rliggjorte appetit eller n ringsbehov mon noget at g re med k nsdriften?
Om det sidste vekslede Freud mellem at svare nej og ja. Hvad angik sp rgsm let om den forstyrrede appetit, s ville Freud som en moderne videnskabsmand naturligvis aldrig se det som en guddommelig straf, som myten om Tantalus g r. Men at et menneskes i v rste fald umuliggjorte appetit godt kan skyldes en religi s angst, afviste Freud ikke.
N ringsbehovet og libidoen
Lidt overraskende tog Freud i sin ber mte forel sning om Libidoteorien og narcissismen blandt andet
den interessante kendsgerning for givet at frustrationen af sult og t rst - de to mest element re selvopholdelsesdrifter - aldrig resulterer i angst, medens den utilfredsstillede libidos angst ( ) h rer til de mest bekendte og hyppigst iagttagne f nomener. 45
Det har undret mig, hvorfor Freud her i sin 26. forel sning (udgivet sammen med de i alt 28 Vorlesungen zur Einf hrung in die Psychoanalyse i Wien 1917) pludselig var s forhippet p at opf re en teoretisk mur mellem seksualdrifterne p den ene side og n ringsbehovet og andre selvopholdelsesdrifter p den anden. For eksempel er det ikke i tr d med Freuds egne iagttagelser af amningens betydning i Drei Abhandlungen zur Sexualtheorie (1905), hvor han i vrigt anvendte ordet drift for f rste gang. Fordi den rytmiske sutning af morens bryst undertiden retter sig imod et andet objekt p barnet selv (en tommelfinger, selv storet en , etc.), s Freud denne aktivitet som en form for autoerotik :
Lad os fremh ve det mest p faldende tr k ved denne seksualaktivitet, nemlig at driften ikke er rettet mod andre personer; den tilfredsstilles p individets egen krop, den er autoerotisk [ ] Barnets f rste og mest livsn dvendige aktivitet, at suge p moderbrystet (eller p dets surrogater), m allerede have gjort det fortroligt med denne lyst. Vi ville sige, at barnets l ber har opf rt sig som en erogen zone , og at pirringen, som opstod gennem den varme m lkestr m, formentlig var rsagen til lystfornemmelsen. I begyndelsen var tilfredsstillelsen af denne erogene zone sikkert forbundet med tilfredsstillelsen af n ringsbehovet [ ] Den, som har set et barn synke tilbage med r de kinder og et saligt smil for at falde i s vn, efter at det er blevet m t ved brystet, m blive sl et af, at dette billede ogs er et typisk udtryk for seksuel tilfredsstillelse senere i livet. 46
Til denne passage tilf jede Freud (s sent som i 1915) oven i k bet f lgende bem rkning om en sammenh ng, han som sagt fors gte at tr kke i land igen to r senere: Seksualaktiviteten knytter sig i f rste omgang til en af de funktioner, som tjener livets oprettelse, for f rst senere at g re sig uafh ngig af den. 47 Helt skille seksual- og selvopholdelsesdrifterne ad kunne Freud dog heller ikke for den senere livsudfoldelses vedkommende. For l g m rke til, hvordan forstyrrelser af appetitten hos det voksne individ eksempelvis forklares her:
Det er ikke alle b rn, som sutter. Det er antagelig de b rn, hos hvem l bezonens erogene betydning er konstitutionelt forst rket, der begynder p det. Forbliver denne betydning bevaret, s bliver disse b rn som voksne til kys-feinschmeckere, de f r en tilb jelighed for perverse kys, eller de medbringer, hvis der er tale om m nd, et kraftigt motiv til at drikke og ryge. Men hvis fortr ngningen indfinder sig, s vil de f le v mmelse ved maden og producere hysteriske opkastninger. I kraft af f llesskabet om l bezonen vil fortr ngningen forplante sig til n ringsdriften. 48
At forst rkede suge- og suttefunktioner i barnets s kaldt narcissistiske fase skulle kunne f det til at udvikle sig til at blive en veritabel Ku feinschmecker som voksen, er ikke bare et tegn for Freuds egen vidunderlige fantasi. Det indikerer ogs , hvor sv rt det var for ham at skille n ringsbehovet og libidoen ad. Efterh nden n r Freud da ogs frem til at betegne ern ringsdrifter og seksualdrifter under t, nemlig som livsdrifter til forskel fra d dsdrifter. 49
Psykoanalyse og m ltidskultur
Den tyske psykoanalytiker Claus-Dieter Rath har med et fint lille bidrag, Zur Psychoanalyse der E kultur , fors gt at genrejse sp rgsm let om appetittens og madens betydning med et andet fokus. Hans rinde fremg r umiddelbart af titlen. Det er at se Freuds tanker om ern ringen i sammenh ng med bredere civiliserende samfundsprocesser. Beg ret efter mad og drikke er, siger Rath, fra starten v vet sammen med individuelle og samfundsm ssige, reelle, symbolske og imagin re dimensioner, [og] de dermed forbundne lysterfaringer og tragedier markerer til en vis grad voksenlivets n ringsoptagelse. 50 Rath forholder sig ganske vist til s dan en Giftangst , som i en nyere kontekst kan skyldes brugen af tils tningsstoffer eller moderne forarbejdningsmetoder. Men i virkeligheden er han ikke n r s konkret i sin historiske interesse, som citatet lader forvente. Omtalen af samfundsm ssige dimensioner viser sig blandt andet at v re m ntet p , at Freud i sin tid s handlinger s som udf relsen af den hellige kommunion som resterne af en totemm ltidskultur. Transsubstantiationen, alts den forvandling til Kristi legeme og blod, som br det og vinen efter den katolske l re underg r ved konsekrationen, er ogs Raths bedste eksempel p totempraksisformers tilstedev relse i h jtudviklede religi se systemer.
Ambivalens og kannibalisme
I psykoanalysen er appetit, og eventuelt spiseforstyrrelser, ofte v vet sammen med en ambivalent individuel dimension, en fase, som Freud ben vner den orale eller s gar den kannibalistiske . Den p g ldende ambivalens er her blandt andet udl st af barnets smerteoplevelser i forbindelse med t ndernes fremkomst, men ogs af at barnet nu aktivt tager for sig og inkorporerer sit objekt med en destruktiv bideaktivitet. Detaljer om denne orale fases paradoksale vekslen mellem lyst og sadisme kan is r studeres hos Karl Abraham og Melanie Klein. 51 Jeg n vner den indtil videre blot summarisk, fordi den ogs spiller med som en underliggende diskurs i nogle af mine litter re eksempler. Forel big kan vi n jes med at konstatere, at appetittens betydning efter Freud ogs indbefatter et kannibalistisk aspekt i denne specielle forstand. Med tanke p , hvad jeg hidtil har sagt om tantaluseffekten, ligger det mig desuden p sinde at fremh ve et sl ende tr k ved det orale stadie. I psykoanalysen relateres dette stadie nemlig til forstyrrelser af appetitten omkring et paradoks, der kan f re tankerne hen p Tantalus sk bne. Oplevelsen af frustration antages i dette stadie at bero p et dobbelt forhold. Det forklares ikke alene med barnets nye tendens til aktivt at ville tilegne sig driftens m l (moderbrystet), men ogs med barnets samtidige erfaring af, at dette m l undertiden er uden for r kkevidde. Det ligner tantaluskvaler.
Fra Freuds h nd har vi ellers ikke en selvst ndig behandling af appetittens forviklinger. Han ber rte kun problemet sporadisk, som det er fremg et her. Gr nsen mellem (forstyrrede) n ringsdrifter og libidoen s ges fastholdt, men ofte forg ves. Som jeg l ser Freud, forekommer spiseforstyrrelser undertiden som indekstegn p seksuelle forstyrrelser. Esther Fischer-Homberger p st r ligefrem, at Freud helt systematisk tydede spiseforstyrrelser som et symptom, som noget der viser hen til en anden egentlig rsagsforstyrrelse . 52
Til geng ld etablerede Freuds yngste datter, Anna Freud, siden hen et egentlig psykoanalytisk studie af spiseforstyrrelsernes rsager. Spiseforstyrrelsernes begrebshistorie dykker jeg ned i senere, hvor Anna Freud ogs vil f en stemme i diskussionen. Men jeg har som sagt valgt at n rme mig problematikken gennem et litter rt eksempel.
6 HANS OG GRETHE GENFORTALT
Spiseforstyrrelsernes romankunst
Siri Hustvedts roman Det jeg elskede fra 2003 er tilegnet hendes mand, forfatteren Paul Auster, der ligesom hun selv ogs med en vis ret kan kalde sig litter r sultekunstner. P boghylden hjemme i Brooklyn st r der sikkert b de titler af Lord Byron, Hamsun og Kafka. Men i forhold til de vrige skiller Hustvedt sig ud p i hvert fald t punkt.

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents