aarhus
148 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

aarhus , livre ebook

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
148 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Lars Bukdahl Intro. A!Soren Bitsch Christensen I gar. Tilbage til fortidenJette Rathcke ElbAek MadglAede. Michelinstjerner, cafeer og gadekokkenerEllen Braae Landskabet. Byens gronne rumMalene Fenger-Grondahl Helligsteder. Fra domkirken til templet i TilstJens Folmer Jepsen PopulAermusik. Med aarhusiansk accentSvend Age Madsen Madsensk. At fortAelle AarhusSoren Hein Rasmussen Trojborg. Ikke en skid at komme her efterOle Grondahl Jorgensen VAekstlag. Fra Mejlgade til godsbanenAnne Mette Thomsen og Lise Pennington Kunsten. De skjulte skatteThomas Bloch Ravn Tidsrejsen. Byen i byenStephen Willacy Havnen. Aarhus med ONick Horup AGF. Kom sa de hvii'e

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 18 novembre 2016
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771846928
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 6 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,0065€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

aarhus
indhold
intro lars bukdahl
!
i g r s ren bitsch christensen
tilbage til fortiden
madgl de jette rathcke elb k
michelinstjerner, cafeer og gadek kkener
landskabet ellen braae
byens gr nne rum
helligsteder malene fenger-gr ndahl
fra domkirken til templet i tilst
popul rmusik jens folmer jepsen
med aarhusiansk accent
madsensk svend ge madsen
at fort lle aarhus
tr jborg s ren hein rasmussen
ikke en skid at komme her efter
v kstlag ole gr ndahl j rgensen
fra mejlgade til godsbanen
kunsten anne mette thomsen og lise pennington
de skjulte skatte
tidsrejsen thomas bloch ravn
byen i byen
havnen stephen willacy
aarhus med
agf nick horup
kom s de hvii e
register
noter
lars bukdahl
Jeg blev f dt i et hvidt Friis & Moltke-r kkehus i Vejlby-Risskov, ikke Vejlby, og ikke Risskov, det nye, funklende og progressive kvarter midtimellem, med egen moderne skole og egen moderne kirke - 60 erne som Lego-s t i naturlig st rrelse. Aarhus, der l et godt stykke ude ad Gren vej et sted, bestod for mig grundl ggende af to institutioner: Den Gamle By , som hvert r blev bes gt ved juletid, og universitetet, hvor begge mine for ldre arbejdede som et eller andet, der hed lektor. Senere blev jeg klassisk-sproglig student fra Aarhus Katedralskole, studerede litteraturhistorie p selv samme universitet og boede ogs nogle ungdoms r i Otte Ruds Gade p Tr jborg, der jo heller ikke helt er Aarhus. Mentalt var jeg imidlertid allerede som femten rig flyttet til K benhavn, hvor jeg dags dato reelt har boet i 22 r, bortset fra at jeg ikke har boet i K benhavn, men p Frederiksberg og i Hellerup, p akkurat Tr jborg- og Vejlby-Risskov-afstand, tsk, tsk.

intro
!
Jeg vil gerne helt forg ves og totalt reaktion rt protestere mod to nyere, -relaterede facts om Aarhus:
1. At byen nu staves med to a er i stedet for bolle- , Aarhus i stedet for rhus. Det ser helt forkert ud, som om Den gamle By har bredt sig til hele byen, selvom meningen vistnok er den modsatte: At er et lidet internationalt bogstav, s i stedet for at udl ndinge l rer den rette udtale, Orhhus, kan de helt frit gjalde AAAAAArhus.
2. At Aarhus (i det mindste staves det ikke Aarhus Aa) er blevet gravet fri og nu l ber spektakul rt og helt benlyst hele vejen gennem midtbyen til gl de for alle og enhver undtagen mig, der synes, det ser helt forkert ud, som et overdimensioneret gadek r n rmest.
Den virkelige grund til, at jeg protesterer mod b de -bogstavering og -fril ggelse, er selvf lgelig, at begge dele har fundet sted, efter jeg selv flyttede fra byen midt i 90 erne. Og mere intrikat afsl rer mine protester, at jeg n rer st rre nostalgi for og - gulp! - k rlighed til Aarhus, end jeg bryder mig om at indr mme.
De f rste ti r, jeg boede i K benhavn, fremh vede jeg altid, over for f rst og fremmest mig selv, hvor cool - ikke f lelseskoldt, bare f lelsesneutralt - jeg forholdt mig til Aarhus, n r jeg var tilbage i byen. Hvilket jeg s ogs var temmelig ofte, fordi min mor blev ved at bo der og faktisk boede mere og mere centralt, indtil hun omsider ogs flyttede til K benhavn. Det er jo let nok at lade v re med at savne et sted, n r man til stadighed kommer forbi.
M ske kunne man kalde folk, der bor i Aarhus, for aarhusianere med dobbelt-a og folk, der er vokset op i Aarhus, men er flyttet andre steder hen, for rhusianere med bolle- . Der er s mange selv-eksilerede rhusianere i K benhavn - ikke for ingenting er k lenavnet for Skt. Hans Torv p N rrebro Thomas Helmigs Plads - at Aarhus f les som et ekstra, sp gelsesagtigt, evigt omkringsv vende, k benhavnsk brokvarter of the mind . N r man alts opholder sig i K benhavn. N r man til geng ld vandrer rundt i Aarhus, f les det som om, man bare lige skal et par kilometer uden for midtbyen, f r man pludselig er i K benhavn, som om Frederiksbjerg rent faktisk er Frederiksberg.
Aarhus er og bliver den evige toer, hvilket er langt mere stressende og frustrerende end at v re den evige treer eller firer, so close, but no cigar . Ustandseligt anstrenger Aarhus sig for at v re st rre og finere og hippere og sjovere og bare tydeligere end etteren, K benhavn. Aarhus ligner maharajaen af Pengostan i en forvr nget udgave af den gamle Onkel Joakim-historie, hvor Joakim slet ikke fors ger at konkurrere - i hvert fald ikke med maharajaen - men maharajaen alligevel kl r p med v ldigere og v ldigere monumenter for sig selv: MUSIKHUS! KONGRESCENTER!! PRISMET!!! AROS !!!! DOKK1 !!!!!
Den bedste Aarhus-guide, n st efter den De holder i h nden lige nu, er digteren Peter Laugesen og fotografen Poul Ib Henriksens rhus fra 2007 (og derfor med bolle- ). D r finder man denne k rlige og spontane opsang:

Et af de slogans rhus har v ret gladest for i de senere r er etiketten VERDENS MINDSTE STORBY. Det er typisk. Det oser af mindrev rdskompleks. Hvorfor v re en storby, n r man netop ikke er det, og n r netop det, at man ikke er det, ville v re det st rste fortrin, en by af den st rrelse kan have i verden, som den begynder at se ud. Metropolerne er d ende. De bliver kvalt i overbud p alle fronter, for meget af alting og mere og mere sk ret til efter et stadig mindre s t uafladeligt skiftende trends. Hvorfor ikke v re VERDENS ST RSTE LANDSBY i stedet, med alt hvad det indeb rer. Selv om rhus s m ske alligevel ikke lige er verdens allerst rste, men den er det, der skal til: en samlet enhed, der rummer, hvad en by skal have for at v re en by. En landsby .
Mere pr cist er det m ske at sige, at Aarhus p samme tid gerne vil v re verdens mindste storby og verdens st rste landsby. Og at hjemmeboende aarhusianere enten betragter Aarhus som det ene eller det andet. Laugesen er s en aarhusianer (der bor i Brabrand), der er p landsby-holdet og betragter storby-ambitionen med jeronimusagtig skepsis.
Den mest sl ende hybridisering af lille storby og stor landsby er vel netop udgravningen af Aarhus , som jeg protesterede mod ovenfor: Vi har ikke s er som K benhavn eller floder som London, Paris og Rom, men se nu lige og s t spot p , hvilken helt fantastisk, utrolig , vi har. Hvor ellers er ikke bare n, men talrige, b de folkelige og fancy cafeer placeret langs en lille, rislende ?
Eller hvad med Arne Jacobsens r dhus , som jeg er en stor fan af, men som Jacobsen i sin tid pr senterede uden t rn, fordi t rne var noget gammeldags kitsch. Og nok ville aarhusianerne gerne have et hyper-moderne r dhus, meget hyper-modernere end det i K benhavn, men de ville ikke give afkald p et godt, gammeldags t rn som netop det i K benhavn, s derfor m tte Jacobsen modvilligt konstruere noget s selvmodsigende som et modernistisk r dhust rn, s dt og skarpt p samme tid, som akkurat et kubistisk maleri af et landsbykirket rn.
Eller hvad med byens nye vartegn, Olafur Eliassons Your Rainbow Panorama p toppen af ARoS , hvor den ultimative, postpostmodernistiske, interaktive kunstoplevelse er at vandre rundt i en cirkel og se Aarhus, inklusive en og r dhuset, i alle regnbuens farver.
Uden vi m ske helt har erkendt det, betragter flere af os selv-eksilerede aarhusianere Aarhus som f rst og fremmest en litter r location . Mere end virkelige gensyn er det l sningen af Peter Laugesens digte og Svend ge Madsens romaner, som for os bekr fter Aarhus fortsatte eksistens. Svend ge Madsen - den eneste romanforfatter af verdenslitter rt format, der bor (i Risskov) og lader sine romaner udspille sig i Aarhus - har fabuleret sig frem til en s rligt snurrig meta-udgave af Aarhus, hvor Den Gamle By bogstaveligt talt har bredt sig til hele byen, igen og igen.
(I parentes bem rket er det ogs typisk for mega-landsbyen Aarhus med Den Gamle By, der er en hel, ikke helt lille museumsby inden i selve byen; K benhavn n jes med lidt brosten, en gammel kiosk og en telefonboks, der vistnok er fjernet, ved siden af K benhavns Bymuseum p Vesterbrogade).
Flere af Madsens b ger indeholder hentydninger til fablen om Den Gamle Bys udbredelse, men den fulde, eksplicitte og uforkortede version pr senteres i novellen Alle tiders karneval fra samlingen Mellem himmel og jord , 1990. Under et karneval bes tter slumstormere kl dt ud som 1700-tals-mennesker Den Gamle By:

Efterh nden v nnede alle sig til at der var en levende gammel by, inde i den ny. Den gamle voksede lidt, og ndrede sig selvf lgelig med tiden. For tiden stod jo ikke stille. Ikke dengang .

S var der et af de gamle huse der var ved at falde sammen, og man forbedrede det lidt. S var der noget v rkt j der blev slidt ned, og man indf rte noget nyere. Da selve rhus var blevet omkring hundrede r ldre, havde Den Gamle By udviklet sig frem til noget i retning af nittenhundrede. Det hele gik nemlig lidt hurtigere i anden omgang. Men efterh nden var der n sten ingen der havde lyst til at bo i den store, moderne by, hvor problemerne og h bl sheden jo blev st rre og st rre. S den yderste, moderne skal var n sten opslugt af Den Gamle By, som voksede kraftigt i den periode og efterh nden bare blev kaldt Byen. Af den oprindelige by gemte man kun et lille hj rne, som kom til at hedde Den Ny By. S man kunne holde styr p det hele .

Men tiden var forvirret, faktisk var problemerne ogs begyndt at melde sig i Den Gamle By. Derfor byggede man et slags museum midt i det hele for at holde den gode, gamle tid fast. Nogle r efter var der s nogle bes ttere der rykkede ind i museet og gav sig til at leve ligesom man et par rhundreder f r havde gjort. ( )

Det v rste er at man ikke er helt sikker p hvor mange gange rummelen egentlig har gentaget sig .
Har man f rst n gang l st denne effektivt svimlende novelle, er man for evigt d mt til at s tte sp rgsm lstegn ved virkelighedsv rdien af s vel Aarhus som Den Gamle By .
P kryds og tv rs af Svend ge Madsens v rker er bygr nserne mellem fiktion og fakta flydende: Der er vitterligt en gade i Aarhus, der hedder Graven , men der har aldrig ligget et v rtshus, der hedder Gravens Rand. Eller det g r der m ske nu? Det er lang tid siden, jeg har tjekket, og endnu l ngere tid siden jeg gik til tandretning i Skoletandplejens store, onde hus i samme gade.
S er der sangene om Aarhus. Hjemv en i Hjem til rhus er alt for friskfyragtig ( N r jeg t nker,/ hvis jeg da ellers ka g re det/ i den her ballade/ s t nker jeg p dig/ Og n r jeg taler,/ hvis no n da ellers gider h re det/ i den her manege - ja/ s taler jeg om dig, og kun om dig/ og om at komme hjem./ Hjem til rhus h h ), mens lalletheden i Slingrer ned ad Vestergade er alt for tjallet ( Slingrer ned ad Vestergade/ Og det er for r/ Og jeg har r get en str hat/ Slingrer ned ad Vestergade/ Solskin br ndglas/ Og hjerter af celloluid ).
Min yndlingssang om Aarhus er stadigv k Thomas Helmigs St vregn , fordi den er s helt umanerligt melankolsk. S melankolsk kan jeg slet ikke selv finde ud af at v re og da slet ikke omkring Aarhus, men jeg kan lige pr cis v re det i de lidt mere end tre minutter, sangen varer. Og da er ikke bare Skt. Hans Torv, men ogs Gammel Torv og Gr br dre Torv og Kultorvet og alle de andre k benhavnske torve tvunget til at hedde Thomas Helmigs Plads. Teksten fortjener at blive sat op som et rigtigt digt (og det er en Aarhus-sang, fordi Casablanca er en gammel, wannabe-80 ercaf ved Domkirken, og fordi det altid st vregner i Aarhus):

Jeg ved du findes stadigv k
Jeg ved jeg elsker dig endnu
Jeg ved du er g et i stykker
Alt hvad jeg r rer ved g r itu

God bedring
Farvel mit livs.. .
Hvor smukt den falder
St vregnen
Jeg kan n sten ikke
Se dig mere

Hvor smukt den falder
St vregnen
Jeg kan n sten ikke
Se dig mere

S gik jeg ned mod Casablanca
Og jeg kunne huske noget du sagde
En nat vi stod ved baren sammen
Og havde alt vi ville have

Og s meget at miste
Og det gjorde vi s

Hvor smukt den falder
St vregnen
Jeg kan n sten ikke
Se dig mere

Og den falder
Og den falder
Og den falder
Fra hinanden, fra hinanden
Sn ft, egg !
Der er et Aarhus, der hverken er Verdens Mindste Storby eller Verdens St rste Landsby, og som er helt uden for min egen horisont, og det er super-ghettoen, Gellerup og Trilleg rden og Bispeparken, og hvad de nu hedder, de betonkvarterer p Brabrand-egnen . Dem skriver Peter Laugesen ogs om i sin Aarhus-guide:

N lille turist, s st r du her. I selveste Gellerupplanen . Det er her, hist-put-fakir har fyldt alle garagerne med kunstg dning, mens de sm flabede rappere sidder p altanerne og leger med ledninger og v kkeure. Velkommen til Talibanistan! Velkommen til fremtiden! M ske ikke lige den, de driftige pampere i Brabrand Boligforening forestillede sig, da de rejste rundt i Aztekerland og Japan og lagde planerne for planen. Men det var ogs fremtiden, de planlagde. Den var bare ligesom allerede fortid .
Til forskel fra storbyen og landsbyen har ghettoen klart vundet Danmarksmesterskabet som den allermest super. Og det har den gjort takket v re litteratur + musik, i f rste omgang 8210-rappere som U$O , Marwan og min nabo her i Hellerup L.O.C. (f denavn: Liam O Connor). Her er et uddrag fra L.O,C. s g ste-optr den p Jokerens Christianshavns-hyldest Havnen :

Jeg er fra rhus V/ Vi snakker pimp snak ignorance/ Hvor vi skider p at f en fod ind i branchen/ Tjener penge p alt andet end showbiz/ og broderet 8210 p vores Akis/ Hvor domsm nd mener det vil g re gavn/ At aftjene samfundstjeneste p Christianshavn/ Hvor der er penge hvor de fucking burde v re/ Skot js sker fra gulv til loft, penge p lager/ Hvor vi siger Hva s n r en bager flexer/ Kn gte fra Langkj r ruller rund i en lexer/ Hvor du tit ser legender som Muhammed K./ Jeg synger bau vau vau vau med den dr bende Joe/ Forsikring stiger med vores fucking postnummer/ Haar-tanken r vet over 30 gange hver sommer .
I anden omgang og mildest talt suver nt blev mesterskabet vundet af Yahya Hassan i hans digtsamling af samme navn, Yahya Hassan , 2013, den mest s lgende danske digtsamling nogensinde og meget langt fra den ringeste. Her driver han gennem ghettoen i digtet Afl ser kort f r Danmarks- og verdensber mmelsen og tre r f r varet gtsforvaringen og f ngselsdommen (s dan har jeg oftest husket Aarhus de seneste m neder: som d r hvor en af vores mest talentfulde, unge digtere sidder bag tremmer - selv har han omtalt biblioteket i Aarhus Arrest som et af landets bedste):

HEJ FORFATTER SIGER SHARIF HAN SIGER ALDRIG ANDET/ 20 PRINCE TAK/ HEJ FORFATTER/ JEG RYGER EN NATTER I EN STJ LET BIL/ MED ET PAR STYKKER FRA OMR DET/ S TTER MIG IND T NDER MIN JOINT/ OG HOLDER H NDERNE I LOMMEN/ EN MOTORCYKEL LYDER VED DEN MIDTERSTE BLOK/ TO ELEFANTHUER K RER IMOD OS/ KIGGER IND AD RUDEN GENKENDER OS OG K RER VIDERE
I den modsatte ende af byen vil jeg gerne anbefale mit eget yndlingssted, der selvf lgelig er et barndomssted og fuldst ndig anti-monumentalt: Den snirklede gangtunnel under Ringvejen mellem Studenternes Hus og universitetets hovedbygning - ingen vej udenom at l be hujende frem og tilbage p det gummibelagte gulv og h re ekkoet svare fint og dybt:
AARHUS
RHUS
s ren bitsch christensen
Men er du s f dt i Aarhus? , sp rger folk ofte. Som om det g r den store forskel. De fleste er alligevel tilflyttere her i byen, og man kan vel godt holde af den alligevel. Og det g r jeg s . S meget, at jeg siden 2011 har haft dens historie som mit daglige arbejde som leder af Stadsarkivet. Der er trods alt et begr nset antal bygninger og milj er, som arkitekter fra det meste af verden vil rejse til Aarhus for at se, og jeg har haft min daglige gang fem af stederne: P universitetet som lektor i byhistorie, i Den Gamle By som leder af dets forskningscenter, i det gamle Statsbibliotek p Vester All , da dette endnu var arkiv, p R dhuset og nu i Dokk1, hvor Stadsarkivet har til huse. Nej, jeg er ikke f dt her, men det er mine b rn, og mens de har ret til at b re byens navn som f dested i deres pas, m jeg n jes med at b re det i mit hjerte.

i g r
tilbage til fortiden
Er Aarhus en smuk by? Det er i hvert fald ikke en billedsk n by med et afklaret forhold til sin egen historie. Det ene jeblik rammes byen af tilsyneladende uovervindelig nostalgi og nsker om at s tte tiden i st , men det n ste overvindes modstanden mod forandring af st rke kr fter, som nsker udvikling og v kst. Konflikten ligger i byens DNA. Aarhus tog hul p 1800-tallet som en af flere middelstore jyske k bst der med 4.000 indbyggere, men lagde rhundredet bag sig med 50.000 indbyggere. Byen har flere end 1200 r at se tilbage p , men efter i rhundreder at have st et p nogenlunde samme stade, eksploderede den i slutningen af 1800-tallet i en grad, s dens egentlige tradition i dag er fremgang og udvidelse.
Det er mit arbejde at holde styr p denne bys bevaringsv rdige dokumenter. Det kan v re lidt vanskeligt i en by, der er usikker p , om den er bevaringsv rdig. Aarhus har ikke en f lles grundfort lling om sin fortid at falde tilbage p , n r der skal tages afs t til fremtiden. Byen er ganske vist en af Danmarks ldste byer, og ethvert spor efter vikingernes Aros, som Aarhus hed dengang, bevogtes som var det kronjuvelerne - f rst og fremmest i Moesgaard Museums trygge k ldre. Domkirken og de andre fredede bygninger er i sagens natur netop d t - fredede. Ingen kunne vel for alvor dr mme om at rive en af byens mange bindingsv rksg rde fra 1600-, 1700- og 1800-tallet ned. I hvert fald ikke l ngere, for indtil for 30-40 r siden var man ikke s bl ds den p det punkt, og der r g en del bygninger, der ville have v ret et st rkt indslag i byens historie i byrummet i dag.
Men det moderne Aarhus blev ikke bygget i bindingsv rk. Det opstod i en syndig sky af r g fra fabrikker, dampskibe og lokomotiver i de sidste tre-fire br lende rtier af 1800-tallet, senere ledsaget af lyden fra klaprende skrivemaskiner fra grossererne og bankernes skrivestuer, hujende b rn fra velf rdssamfundets skoler og den stille eftert nksomhed fra universitet og l reanstalter. Det var ikke altid spektakul rt, men det er vores historie. Og den er god nok. Faktisk mere end god, og hvis man tager det rigtige syn med sig, kan man rundt i byen f lge historien i sin mangfoldighed. Men historiens gang afsatte ikke altid arkitektur og bymilj er af umiddelbart h j klasse. Derfor kommer vi nogle gange til kort og tillader med hovedet under armen, at bygninger forsvinder, og kulturmilj er bukker under uden je for, at historien ogs bor i de sm byhuse, der for nylig blev bulldozernes bytte i den lille gade Sandgraven.
Byens store forfatter Svend ge Madsen ser af byens historie og fremstiller den som et labyrintisk spil, hvor sk bner vandrer ubesv ret p tv rs af rhundrederne. Jeg er ikke nogen Madsen. Men ogs i min virkelighed rummer byen de mest fantastiske fort llinger. Jeg t r n sten ikke sige det, men n r jeg g r gennem byen, foreg r det ofte til ekkoet af fortidens stemmer.
Aarhus rummer ikke som K benhavn statsmagtens bygninger eller den fastfrosne idyl som i Ribe. Vil man opleve Aarhus, kan man f lge i de synlige spor efter mange forskellige tider, der nogle gange l ner sig op ad hinanden, til andre tider sp rrer for hinanden.
domkirken og torvene
Da jeg kom til Aarhus i 1989, m tte man springe for livet p byens torve. Der var busser og biler overalt. Selv p torvet foran Domkirken var der parkeringspladser og gennemg ende busruter. en l forsvarligt under asfalt. Det var, som om byen havde gjort alt, hvad den kunne, for at overd ve fornemmelsen af fortid i byens midte med biler alle vegne, men en ny opfattelse af byens rum var p vej. Op gennem halvfjerdserne og firserne var der blevet sl et flere og flere spr kker i billedet af Aarhus som en industrialiseret asfaltjungle. F rst forsvandt bilerne fra S ndergade, og Str get opstod. Siden slog en navnkundig borgmester bremsen i og reddede den ene k bmandsg rd og bindingsv rksbygning efter den anden fra nedrivning, og hippierne, cool arkitekter og oppositionelle aktivister tog vare p truede ejendomme. Men da der i 1990 erne blev sl et hul p asfalten over en midt p boulevarden under Sct. Clemens Bro, bnede der sig en spr kke med udsyn direkte til byens historiske livsnerve - en. Bylivets genkomst i 1990 erne og nullerne med fredeligg relse af pladser og str der blev ogs historiens genkomst. Herefter blev bybevaring mere business end aktivisme.
F storbyer har s lille en historisk kerne som Aarhus . Byen opstod p nordsiden af en i omr det ved Bispetorv og kravlede i l bet af middelalderen over en og bev gede sig i 1800-tallet op ad bakkerne. Fra toppen af ARoS ser man det tydeligst. Herfra ligger byen som sk ret ud i stykker af en lagkage med hver sine tydelige, tidstypiske tr k, understreget af de skiftende farver, kunstv rket Your rainbow panorama bader byen i.
Det tager et kvarters tid at g den gamle k bstad igennem fra syd til nord og lidt mindre fra st til vest. De gamle gader er stadig den vej, benene helst vil g , n r man skal igennem byen. Hvordan det opleves i bil, beh ver vi ikke tale om, for her er al logik h rt op, og ingen kan l ngere k re den naturlige vej fra et punkt til et andet. P cykel g r det lidt bedre, men ogs her blokerer ensretninger og afsp rringer for f lelsen af, at man lader det indre kompas styre sig sikkert frem. Til fods g r det, som det skal. Er man nede i midtbyen - som aarhusianerne st digt kalder city - og medmindre man virkelig stritter imod, f res man af en urgammel geografi ad indfaldsveje, str der og gyder med sikkerhed frem til byens gamle torve mellem Domkirken og Vor Frue Kirke , byens oprindelige domkirke med en krypt fra omkring 1060.
Det er naturligt at lade Domkirken v re udgangspunkt. Jeg husker endnu, hvor ondt det gjorde, da et nyt familiemedlem sagde til mig, at den var grim. Hver gang jeg passerer den, og det er tit, sp rger jeg mig selv, om det passer. Det g r det ikke. Det er et romansk og gotisk mesterv rk, der ganske vist ikke har fulgt en masterplan, men er knopskudt over godt 300 r fra 1200 til 1530. Resultatet blev Danmarks l ngste kirke med 93 meter. P n r en meter er den lige s h j, som den er bred. Her m vi s se bort fra den begr delige tid i 1600- og 1700-tallet, da kirken f rst havde s lille og ynkeligt et spir, at det gik under navnet kaffekandel get, og siden fik et s t l gkupler, som i dag heldigvis er v k.
Katedralens folk var de sande herrer i byen. Da borgerne byggede det f rste r dhus i 1300-tallet midt p Store Torv , m tte de leje grunden af kirken, og hundrede r senere havde kongen pantsat byen til biskoppen. Da reformationen i 1536 havde fejet den katolske kirke v k og overladt kirker og klostre til borgerskabet og byen, tog borgerne i Aarhus en spektakul r h vn. Hidtil havde de haft deres r dhus i beh rig afstand fra Domkirken , men nu rykkede de det, s det stod blot 12 meter foran hovedindgangen til Domkirken. Her m dtes byens r d, og p kvisten i r dhuset huserede min forg nger med byens arkiv, mens de bedste af byens fanger befandt sig ved siden af. De v rste fanger og de moralsk angribelige eller udst dte var buret inde i fangek lderen og kunne m ske se frem til et pinefuldt ophold ved byens k g - piskestedet og galge, hvor nu L veapoteket ligger.
R dhuset er v k i dag, men stedet er markeret i fliserne, og du kan stille dig her, hvis du vil m rke historiens vingesus. Nemmere er det helt bogstaveligt at m rke suset oppe i domkirket rnet, hvor v gterne stod og r bte klokkeslag og spejdede efter b l og skibe i havsn d. Udkigsposterne er der stadig. Se under uret.
Foran Domkirken ligger Store Torv, og hvis der er et s dant, m der jo ogs v re et Lille Torv . Det finder man i direkte forl ngelse, i retning mod Magasin. Torvene var byens hjerte, og de har samme form, som da de blev konstrueret i 1200-tallet. Nogle rhundreder efter l der her k bmandsg rd ved k bmandsg rd p dybe grunde, der gik helt om til gaderne bag torvene, som s ledes mere var tilk rselsveje til k bmandsg rdene end egentlige gader. I deres oprindelige form er k bmandsg rdene v k fra torvene i dag, men smukke eksempler p disse bindingsv rkets ukronede konger har overvintret i sidegaderne og i Den Gamle By .
Torvepladserne er velbevarede, men de indrammes af bygninger med en arkitektur i en sk nsom blanding af det sene 1800-tals handelsdomiciler, funktionalistiske bankbygninger og liberale erhverv bag anonyme facader. Det er som s dant et sandf rdigt billede af, hvem der overtog magten i byen, da de parykkl dte k bm nd og ornatbesatte biskoppers tid p byens trone var forbi, men nogen god ramme om et moderne torveliv er det ikke. En smag af fordums liv kan man dog stadig f . Pakket ind til ugenkendelighed i en betonbygning fra 1950 erne finder man, i Store Torv 3, cocktailbaren Alberts, tidligere Thorups K lder. K lderen er fra 1200-tallet, og der var vinhandel under hv lvingerne i 1700-tallet, og det var ogs som vinhandel, at Albert Christian Thorup i 1885 tog stedet i anvendelse og lukkede g sterne ned i k lderens m rke. Bodegaen bnede i 1903, og efter f r kunne man l se denne annonce i avisen:

Den gamle Munkek lder som Vinhandler Thorup har p Store Torv, er nu istandsat, og i Gaar indviede en lille uds gt Kreds de morsomme Lokaler, der giver Byen en Tiltr kning mere. Her er da et Sted, hvor alle Fremmede maa hen... .
Ellers har fremmede mest taget ophold i byens ldste hotel lige overfor. Hotel Royal er som den slags verden over et lidt mystisk sted for de lokale. De f rreste har overnattet der, men udenbys folk har siden 1838 sl et sig ned i de markante hvide bygninger over for Domkirken. Det er sikkert i orden, hvis du sp rger receptionisten om lov til at kigge indenfor. Du skal dog ikke regne med at f forevist alle de 51 v relser, Madonna lagde beslag p i 2006. Hotellets g ster til den prominente side t ller ogs David Beckham, George Michael og H.C. Andersen. Og komikerparret G g og Gokke, hvis nogen ellers kan huske dem.
G r man nu ned i den modsatte ende af torvet og standser ved det smalleste sted, st r man ved overgangen fra Store Torv til Lille Torv. Her delte byens vold omr det i to, og her l ogs et underjordisk f ngsel, trykket til jorden af en byport, der regulerede f rdslen mellem de to torve. Volden havde r dder tilbage i vikingetiden , og fra 900-tallet til omkring 1500 sk rmede volden den indre by og is r Domkirken mod angreb med sin h jde p seks-syv meter og bredde p 20-25 meter. Domkirken l midt i den bef stede by, og n r man st r netop her og kigger op p den r de katedral, fornemmer man klart, hvor lille et omr de den gamle k bstad d kkede. en var gr nsen til den ene side, havet og en vold ved kysten til den anden side, mens et regul rt voldanl g slog en bue om resten.

Danmarks l ngste kirke ligger ikke s langt fra havnen i Aarhus . Meget passende er den viet til de s farendes skytsengel, Sankt Clemens Poul Ib Henriksen
Fra Lille Torv v lger vi at g ud ad Vestergade; gaden der begynder ved stormagasinet Magasin du Nord, byens ldste og - vil mange sige - fineste magasin. Hvis man styrer efter et knaldr dt gammelt hus, kommer man p rette vej. Vil man st ansigt til ansigt med 1600-, 1700- og 1800-tallets k bmandsg rde , er det her - og i Studsgade - man skal hen. Der er flere af slagsen i gaden, og Vestergade rummer den fineste af dem alle i nummer 58, hvor det fulde milj med beboelse, stalde og l nger st r, som havde den sidste k bmand lige drejet n glen om. Vestergade 58 er et navnkundigt sted i aarhusiansk historie, men is r p grund af det rockmusikliv der udspandt sig her i 1980 erne og 1990 erne.
Andre af gadens huse har pudsede mure, men det skal man ikke lade sig narre af, for cementen gemmer ofte p flere hundrede r gammelt bindingsv rk, og bagg rdene rummer lige s mange lag af historie. Da k bmandsg rdenes tid satte ud omkring r 1900, tog h ndv rket og industrien over, og i g rden til nummer 49 finder man netop en nedlagt industriejendom, der i dag under navnet LYNfabrikken danner rammen om et kontorf llesskab for kreative erhverv og ikke mindst l gger lokaler til en caf med en tagterrasse, der giver dig adgang til et overblik over gadens fortr ffeligheder.
latinerkvarteret og k bm ndenes by
Bag ved torvene og Domkirken - v k fra en - ligger Latinerkvarteret. Det er ikke et rigtigt latinerkvarter, hvor indbyggerne engang var knyttet til Domkirken, for navnet er et p hit fra firserne, da cafeerne sk d frem i kvarteret, og Aarhus var Nordens Paris. Eller i hvert fald Jyllands. Men kvarteret ligger rigtignok n sten i Domkirkens skygge. Her findes den fattige mands del af det ldste Aarhus i gaderne Badstuegade, Pustervig, Rosensgade, Graven og Volden, mens k bmandsg rde og borgerskabsbygninger ligger t ttere i Studsgade og Mejlgade .
Latinerkvarteret er det, Aarhus har, som de f rreste andre danske provinsbyer har i samme udstr kning. Et gammelt kvarter med gadenet fra middelalderen , men det er ikke en fastfrossen, fjern fortid, man bes ger her. Det er et fortidigt byrum, der er blevet omskabt gennem rhundreder, indtil stilstand og fattigdom ramte kvarteret i midten af 1900-tallet, s folk med ressourcer flyttede v k og overlod kvarteret til dets egen sk bne. S fors mt var omr det, at politikere og embedsm nd i tiden omkring Anden Verdenskrig fostrede den id at f re en fire- til sekssporet hovedvej igennem byen. Den i vores jne vanvittige tanke havde rod i tidens tr stesl shed, som politikerne kun kendte alt for godt fra deres egen opv kst i kvarteret eller fra de evindelige sociale problemer, der vandrede fra de nedslidte hjem og brolagte gader op p byr dets bord. Under indtryk af 1950 ernes n sten ubegr nsede tro p rationel planl gning l svaret lige for, forst rket af den stigende privatbilisme: Riv det ned! S dan gik det ikke, og det kan man kun prise sig lykkelig for. I dag har et fremsynet byr d lagt en beskyttende lokalplan ned over kvarteret.

Abraham Levis gamle k bmandsg rd p hj rnet af Graven og Mejlgade er med brosten og sk ve bygninger med bindingsv rk et klassisk latinerkvarter Poul Ib Henriksen
Latinerkvarterets gader omsp nder den nordre side af den gamle k bstad i et net af gader og str der. Kvarteret l halvt inden for, halvt uden for volden. Da volden blev fjernet, efterlod den masser af ledige byggegrunde, og det virker, som om kirkens folk, embedsm nd og k bm nd allerede havde al den plads, de havde behov for, s det var menigmand, der rykkede ind i simple huse. Navnene Volden og Graven vidner om den middelalderlige vold. Dens forl b fornemmes tydeligt i den krumme Graven, der i sagens natur l ber langs voldens yderside, men ogs torvet Pustervig - det underlige navn kommer sandsynligvis af de mange smede, der betjente sig af en bl seb lg og derfor blev kaldt kulpustere - og Badstuegade var del af volden.

N sten som i Paris. P hj rnet af Graven og Studsgade har Caf Drudenfuss serveret croque monsieur, moules frites og ikke mindst gourmethotdogs i snart 25 r Poul Ib Henriksen
I 1980 erne fik kvarteret sin ren ssance og blev symbolet p den kulturelle opblomstring i Aarhus. Cafeerne gjorde deres indtog, og som noget ganske sj ldent findes de fleste af disse f rstegenerationscafeer endnu. I Rosensgade ligger Caf Casablanca, p Pustervig ligger Caf Jorden, i Graven er der Caf Drudenfuss og i Studsgade Caf Englen. Tilsammen udg r de Latinerkvarterets caf sj l, men hver caf har sit s rpr g. Casablanca er klart den farligste , for her kommer de mest glamour se, og det kan de f rreste lyve sig til at v re, hvis man ikke er det, mens det g r nemmere at holde gode miner og s tte sig ind til de intellektuelle p Caf Englen. S farligt mange intellektuelle er der nemlig heller ikke i Aarhus. Baristacafeerne har de senere r taget lidt over fra Pariser- og Wienercafeerne. Graven er i dag befolket af kaffespecialister, der serverer en kop kaffe s langsomt og sk nsomt, at man n sten har glemt, hvad man bestilte, n r den endelig er klar. Der h nger stadig lidt avantgarde over Latinerkvarteret , men det er ogs det sted, de lokale s ger hen, n r de med lidt flere r p bagen for en kort stund s ger tilbage til minderne fra deres studietid. Og n r solen skinner over Graven, og de unge samler sig i str lerne i store flokke ud for baren og restauranten Lecoq, er der ikke noget sk nnere sted.
Rundt om hj rnet fra Graven forl ber Mejlgade, og s er vi ved epicentret i Aarhus ry som rugekasse for de alternative hjerner. Men f r vi kommer til det, lige nogle ord om gaden i sig selv. Mejlgade var frem til slutningen af 1800-tallet en af Aarhus vigtigste handelsgader, hvor b nderne fra det nordlige opland kunne ops ge den ene k bmandsg rd efter den anden. Tag bare det r de hus p hj rnet af Mejlgade og Graven (Mejlgade 19). Der er i virkeligheden tale om flere huse, for butikken ud mod Mejlgade er sammenbygget af to gavlhuse fra omkring 1600, mens andre gamle pakhuse ligger inde i g rden. Under det hele ligger en k lder fra slutningen af middelalderen , som tilf ldet er flere steder i Mejlgade.
En dag i 1830 rykkede en ung j disk k bmand ind for at overtage k bmandsg rden , men da han forlod den, var det uden ren eller pengene i behold. Hans navn var Abraham Lewis. Det tog ham syv r at arbejde sig op p grundlag af handelen med b nderne og tabe det hele igen. Han solgte schweizeroste fra Sj lland, franske vine, kornbr ndevin fra K benhavn og sm r fra Liverpool. Han rejste Jylland tyndt for at k be korn, uld og skind og s lge det til England, Norge og Rusland. Men da han som flere andre blev ramt af en finanskrise i 1837, var det slut. Et iltert temperament satte jorden i brand under ham, da han forn rmede en af sine kreditorer, der svarede igen med at beg re ham i g ldsf ngsel. Den f lles borgerdyd s rgede normalt for, at gode borgere holdt sig for gode til at efterstr be hinanden p den m de, men den re ville man alts ikke vise Lewis. M ske er det navnet, m ske er det hans sk bne, noget g r i hvert fald, at jeg ofte dv ler ved hans historie, for hvis sandt skal v re, er han blot n af de hundreder af handlende, der har tegnet gadens historie.
Det r de hus blev fredet i 1919, da bevaringssagen s dagens lys, men interessen for at passe p de historiske huse var ikke desto mindre l nge om at sl bredt an. I 1960 erne, da interessen for bybevaring igen s sm t fandt vej til Aarhus og dermed d mmede op for den igangv rende nedrivning af de ldre bydele, var det Mejlgade , der stod forrest i kampen. Ikke gadens egne folk, men historikere, arkitekter og ildsj le trak gaden ind i bevaringssagen. K bmandsg rdene var ude af drift, men mange blev heldigvis reddet. Eftersom k bm ndene var foregangsm nd i 1800-tallets industrialisering , rummede deres g rdmilj er ogs industrielle spor, og en tur igennem Mejlgade inkluderer som en n sten obligatorisk del bes g i alle de bagg rde, man orker. Gadens rustikke bagg rde var ogs det, der tiltrak det alternative Aarhus og gjorde den til centrum for Aarhus organiserede modkultur i 1980 erne. P en blanding af lige dele overvintret hippiesamfund, fredsbev gelse, kreative IT-first movers og tidens enorme ungdomsarbejdsl shed opstod to bev gelser, Kaospiloterne og Frontl berne , der fra deres f rste dage har delt vandene. Deres projekt- og gruppeorienterede uddannelse med et blik for personlig udvikling udfordrede fra begyndelsen de etablerede uddannelser, og sammen med tilstedev relsen af Det Jyske Kunstakademi i nummer 32 gav det Mejlgade en placering blandt Aarhus mest identitetsb rende gader. I dag er det s rlige Mejlgademilj lidt under pres. Kaospiloterne og Frontl berne er flyttet, og arkitekterne, designerne og gourmetrestauranterne tager over. Hvis du vil smage p Mejlgade af i g r, er det dog blot at s tte dig ind p cafeen og restauranten Gyngen, der drives som social konomisk virksomhed i Mejlgade 53 - inde i g rden, selvf lgelig.
gaderne
gaderne er navnet p det kvarter, der ligger mellem H egh-Guldbergs Gade og Lollandsgade i byens nordlige ende, fem minutters gang fra Domkirken. gaderne er Aarhus svar p Londons East End, bare uden egen tv-serie, eller Sct. Pauli i Hamborg uden egen fodboldklub. I nyere tid har gaderne udviklet sig til at v re lidt i stil med, hvad S dermalm er for Stockholm. Et klassisk arbejderkvarter, der undergik en lige s klassisk deroute fra midten af 1900-tallet, men endte med at blive overtaget af en 68 er-blanding af arkitekter, journalister, kunstnere og universitetsfolk. Nogle f husbes ttelser har kvarteret ogs p samvittigheden fra 1970 erne og 1980 erne. Men kvarteret blev aldrig helt overtaget, for der bor stadig nogle af de gamle, og der bor ogs folk, der ikke tilh rer de n vnte grupper.
Kvarteret sk d s at sige op fra grunden i l bet af omtrent tredive r, fra man i 1861 rev den sidste byport ned og gav los for udviklingen. Indtil da havde de f rreste nogen grund til at komme herud. Op ad bakkerne i det, der nu hedder Ny Munkegade, boede fra gammel tid byens natmand, den kommunalt ansatte b ddel, gadefejer og ham, der indsamlede d de dyr, og da han var v k og havde taget sin familie med sig, blev pladsen overladt til byens krudtt rn og epidemisygehus. Siden fik de fattige anvist sm haver herude.
I denne ende af byen var N rre All indtil da byens gr nse. I dag er der ikke meget all over gaden, der n rmest er uden tr er og efter lokale forhold t t trafikeret. Men n r man st r i gaden, kan man godt fornemme, at den sl r en ring rundt om den gamle bydel og danner overgang til en ny tids kvarter. F rst flyttede borgerskabet ud til frisk luft i landlige omgivelser, siden fulgte arbejderklassen. Borgerskabet byggede villaer. Arbejderne flyttede derimod ind i lave byhuse, og efterh nden blev villaerne fortr ngt af byejendomme. Men villaerne findes endnu, nogle ligger synligt i gadebilledet - is r i N rre All og Thun gade - andre er gemt v k i haver og bagg rde.

I Aarhus er det altid enten op eller ned ad bakke. Sj llandsgade er med sine cirka 600 meter en af hovedgaderne i gaderne og har stadig bevaret et par af de sm v rksteder, som engang dominerede kvarteret Sanne Lind Hansen
Kvarteret er kendt af de fleste, der har studeret p universitetet i Aarhus, for man skal den vej p cykel nede fra byen, og det g r sine steder stejlt opad, skal jeg hilse og sige. Ikke alle bakker er dog naturskabte, for omr det leverede ler til de mange teglv rker, der igen leverede mursten til de titusinder af aarhusianere, der flyttede ind til byen under industrialiseringen i sidste halvdel af 1800-tallet. Da leret var gravet op, byggede man oven p udgravningerne, og teglv rksejerne kunne skumme fl den en gang til, nu som ejendomsudviklere.
sj llandsgade - beboeraktivismens vugge
Enhver vandring i gadekvarteret b r begynde fra bunden af Sj llandsgade. Man kan passende arbejde sig i den rigtige stemning ved at s tte sig ind p v rtshuset Fermentoren i N rregade 24, en trendy lbar, der holder til i det ldste hus i gadekvarteret, inden man sl r et smut om hj rnet og tager sig en opstigning. Og en opstigning er det, ogs i historien, for gaden er som en vandring langs en tidsakse. Nederst er de ldste og mindste huse. Her har Aarhus haft sit prostitutionscenter i mere end hundrede r, indtil den form for gadehandel fandt andre kanaler. L ngere oppe f r husene f rst en etage mere p , og s n til og n til. Det afspejler spring i byens bygningsvedt gter, der med f rs mellemrum gav efter for presset fra den store tilflytning og tillod h jere og h jere huse. verst oppe troner velf rdsstatens funktionalisme med store beboelsesejendomme.

Legepladsen B rnenes jord har siden 1970 erne v ret m destedet for gadernes mange b rnefamilier. Den bliver fortsat drevet af kvarterets ildsj le fra dengang, men for hvert rti bliver de f rre og f rre, og nye beboere arbejder ikke for f llesskabet med samme ildhu Sanne Lind Hansen
Et par hundrede meter oppe ad Sj llandsgade ligger legepladsen B rnenes og beboernes Jord inde til h jre, n r man kommer nedefra. Pladsen blev skabt som byggelegeplads i begyndelsen af 1970 erne, da man rev en gammel skole ned, der i sin tid var blevet indrettet i en af de gamle borgerskabsvillaer. B rnenes Jord , som den hedder i daglig tale, er gadekvarterets samlingspunkt. Her beslutter man sig ikke bare for at lave noget om, men nsker at k re inddragende processer sammen med kommunen og beboerne i revis. Det udstiller ogs kvarterets dilemma. Kommunen tager mere og mere over, beboeraktivismen tager til geng ld af; nogle af de gamle aktivister er med endnu, men for de nye tilflyttere er den form for beboerdeltagelse en fremmed sag.
Men en for rsdag, n r frugttr erne fra grossererens gamle have blomstrer, og luften ikke genlyder af andet end b rnestemmer og d mpet voksensnak, m man v re taknemmelig over, at Aarhus tager sig r d til at bevare s roligt et stykke jord midt i byen. Det har ogs mange udenlandske borgere oplevet. Her samler de sig om s ndagen for at v re sammen med landsm nd.
gadernes lave byhuse og ofte elegante etageejendomme er ikke i sig selv et vidnesbyrd om det liv, der blev levet her. I dag ser man ikke n den, der herskede i de t tte lejligheder med store familier. S skal man i stedet bev ge sig ind i de mange bagg rde, der ikke som mange andre steder er blevet ryddet og saneret. Hist og her, is r i Sj llandsgade, finder man stadig en h ndv rker i sm v rksteder. Men hvor der engang var indtil flere butikker i hver gade - slagtere, vaskekoner, m lkeudsalg, tobakshandlere og rullekoner - er der stort set ingen tilbage i dag. Her ligger kvarterets problem p l ngere sigt, for det har ikke lukket det moderne cityliv ind i varmen, men er forblevet et beboelseskvarter.
industribyen
Der st r knap r g op af en eneste skorsten i Aarhus l ngere, og historien om byen som Jyllands industrielle centrum glider l ngere og l ngere ud af mands minde. Men en fabriksby var det. I 1862 trak det f rste lokomotiv ud af den nye baneg rd, og nogenlunde samtidig byggede man en moderne havn, der var dyb nok til at holde sig isfri i normale vintre. Derfra s Aarhus sig ikke tilbage. Fra en s lle forsamling af 8.000 indbyggere i midten af 1800-tallet gik man til 50.000 i 1900 og 100.000 i 1940. De fleste m nd fandt arbejde i industrien og p byens v rksteder, mens mange unge piger blev tjenestepiger.
Aarhus har aldrig lagt en strategi for at fastholde sine industrielle kulturmilj er, n r fabrikkerne lukkede ned, men rundt omkring har bygningerne vist sig at v re s robuste, at de har modst et tidens tand og har fundet anvendelse som boliger, kontorer og kulturinstitutioner. Blot ikke i et omfang der har udfoldet det fulde potentiale.
Aarhus havde ellers store brands som verdens f rende margarinefabrik, OMA Margarine, i Vestergade og bryggeriet Ceres over for Den Gamle By, men af de engang imponerende industrianl g er der kun enkelte bygninger tilbage. Margarinefabrikkens administrationsbygning er overtaget af et advokatkontor, og bryggerens gamle villa og administration ligger i dag omgivet af nye blokke i glas og beton. Et af de mest velduftende bidrag til industrihistorien har heldigvis efterladt sig et imponerende bygningsv rk, der st r p benene endnu.
I Klostergade - og nu er vi nede i Midtbyen igen - s en fremsynet fabriksejer mulighederne i et produkt, som byens st rste private virksomhed, Aarhus Oliefabrik, havde opfundet i sit store kompleks nede p havnen. Stoffet hedder Cebes og udvindes af kakaosm r, og det har den lykkelige egenskab, at det kan st rkne oven p en bl d masse. Fl debollen var f dt, i hvert fald i Danmark. Vejen ind til det store kompleks g r fra Klostergade gennem en port under et skilt med firmanavnet Elvirasminde. Anl gget er holdt i en historicistisk stil med statuer, t rne og karnapper. Et sted st r bygningerne s t t, at himmelen n sten forsvinder over n. G glere, arkitekter, it-firmaer og en kaffegourmet har i dag taget pladsen fra fl debollerne, chokoladen og sm kagerne.
I samme del af Midtbyen st r en anden fabrik endnu og vidner om en aarhusiansk specialitet. Den er sv r at finde. Men g ud ad Guldsmedgade nede fra Magasin, og n r du kommer til N rre All og dermed til gadens ende, g r du til venstre og ind i den f rste port - nummer 13. Herinde troner en fireetagers ejendom med skiltet Dansk Filmfabrik . Det kunne v re et udslag af provinsiel selvovervurdering, men navnet har en sand kerne i sig, for i en kort, hektisk periode var Aarhus et filmmekka af europ isk format. I 1910 udsendte et lokalt firma verdens f rste film, der fyldte flere filmspoler, Den hvide Slavehandel . I 1913 blev filmproduktionen henlagt til Dansk Filmfabrik, og henover den f rste sommer fik man ikke f rre end 17 l ngere og 3 kortere stumfilm i kassen. Lige s st rkt gik det med at g konkurs, for det skete senere p ret. Huset vidner om storheden, s l nge den varede.
frederiksbjerg
I 1862 bnede jernbanen som n vnt i Aarhus og indvarslede nye tider. Byen havde ikke tidligere v ret Jyllands hovedstad , men det blev den nu. Godt hjulpet p vej af tabet af S nderjylland til Preussen i 1864, der meget bekvemt skar b ndene over til de store byer i det nu nordlige Tyskland.
Baneg rden blev lagt syd for byen. I dag ligger den tredje baneg rd p stedet, bygget i 1920 ernes gule murstensklassicisme, stadig for enden af S ndergade og Ryesgade, de to gader der udg r Str get . Str ggaderne blev anlagt for at binde det gamle centrum ved Domkirken sammen med det nye knudepunkt, og meget passende k rte den f rste, hestetrukne, sporvogn ad den str kning i 1884, hen over Sct. Clemens Bro fra samme r. I l bet af f r udkonkurrerede Str get byens vrige handelsgader.
Jernbanen blev f rt ind til byen ved at sk re en linje igennem bakkedragene mod syd ind til den gamle k bstad. Jorden blev kastet i havet, s der kom fast grund under en moderne havn, der bredte sig som en ring uden p den oprindelige kyststr kning. Baneg rden l helt ude, hvor byen m dte landet, og omgivet af kornmarker og k er slog de f rste jernbanearbejdere og funktion rer sig ned p den sydlige side af skinnerne. Det blev begyndelsen til Frederiksbjerg. N r man bev ger sig fra baneg rden over M.P. Bruuns Bro og dermed n rmer sig Frederiksbjerg ad den rute, sporvogne og busser har fulgt i hundrede r, g r man i udviklingens fodspor.

Indgangen til Peter Gifts brune v rtshus med Arne Jacobsens gr r dhust rn i baggrunden. Der serveres endda ogs en anst ndig h ndmad til h ndbajeren Poul Ib Henriksen
Frederiksbjerg blev ligesom gadekvarteret og Tr jborgkvarteret mod nord skabt p f rtier, men i mods tning til dem kom der her en plan. Planen var til geng ld af et sj ldent fornemt format.
J gerg rdsgade sm hundrede meter fra baneg rden er kvarterets puls. P venstre h nd, n r man kommer fra baneg rden, g r den ned mod havnen og kantedes her engang af nogle af landets st rste fabrikker, som nu er nedlagte og har overladt grunden til et indk bscenter. P h jre h nd lever gaden et hipsterliv med cafeer og sm spisesteder ofte af h j kvalitet og af enhver t nkelig slags, men sm og store dagligvarebutikker vidner om, at kvarteret ogs har indbyggere og langt fra kun er en kulisse for the urban chic . Gaden har traditionelt haft byens h jeste koncentration af brune v rtshuse, og selv om der er liv i dem endnu, ville det v re mod alle odds, hvis ikke ogs dette hj rne af det indre Aarhus snart kan se tilbage p v rtshuse med r g og bajere som et indslag fra en svunden tid, n r den oprindelige befolkningssammens tning er ndret. Det kunne man filosofere lidt over, mens man h nger over en l eller en drink, og er man til det f rste, er der ingen vej uden om v rtshuset Peter Gift fra 1906 p M.P. Bruuns Gade, der traditionelt har v ret et fredeligt, neutralt m dested for akademikere og gamle aarhusianere, mens byens mest ber mte cocktails serveres i et gammelt apotek i J gerg rdsgade .
Langs J gerg rdsgade ligger den ene stikvej efter den anden med sammenbyggede husr kker af oprindelige byhuse i to etager som minde om de f rste arbejdere, der bosatte sig her, s de havde kort vej til arbejdet p kvarterets fabrikker og ved jernbanen. Det siger sig selv, at de cityn re byhuse er ramt af seri s gentrificering og efterstr bes af kunstnere, akademikere og andre grupper, der s ger en alternativ ramme om moderne byliv.
Fra J gerg rdsgade g r turen naturligt op mod Sct. Pauls Kirke fra 1887 og pladsen, som omkranser den. Det er ikke kun gadeniveauet, der stiger, det samme g r husenes h jde og mond nitet. Man tr der ind i en ny fase af kvarterets historie, der i mods tning til den selvgroede lave del ned mod Baneg rden er t nkt og udf rt som en storsl et plan.
den store plan
Planen begyndte med en d ende mands sidste vilje. Godsejer H.P. Ingerslev var ejer af de marker, hvor denne del af Frederiksbjerg er opf rt, og fra sin bolig i K benhavn, hvor han som minister opholdt sig det meste af tiden, forhandlede han i 1896 med en delegation fra Aarhus Byr d om at afst en del af godset med skove og marker til en favorabel pris med fork bsret til resten. De n ede til enighed, og to dage efter gik den gode godsejer bort. Med kontrol over en bar mark havde byr det hidtil ukendte muligheder for at skabe den optimale bydel, og opgaven endte i h nderne p byens f rende arkitekt Hack Kampmann og K benhavns stadsingeni r Charles Amt.

Den nordlige ende af Stadion All f rer ned mod Sankt Lukas Kirke. Med til billedet h rer desv rre ogs den s rgelige oml gning af alleen, som Aarhus Kommune har p f rt Danmarks m ske smukkeste gade Kim Haugaard/Aarhus Stiftstidende
Med planen i h nden fremlagde de et samlet bud p de bym ssige behov for det moderne menneske, st rkt inspireret af samtidige arkitekter fra Berlin og Wien og andre under indflydelse af den samtidige St dtebau-bev gelse. De arbejdede ud fra et kunstnerisk inspireret nske om variation i alt fra gadebredder, vejf ringer, byggestile og byrumsinventar til befolkningsgrupper og fordelingen mellem offentlige og private omr der. De nskede ogs at sikre byens indbyggere herlighedsv rdier som udsigt til vand og skov langs sirligt placerede avenuer.
Ikke en sten eller et hus skulle ligge tilf ldigt. Kommunen sikrede kvalitet i udf relsen ved at p l gge de nye ejendomme s rlige servitutter om byggestil. I m det med virkelighedens verden led dele af planen skibbrud, men de grundl ggende tanker blev efterlevet. Det fornemmes bedst i kvarteret mellem Sct. Pauls Kirke , Tietgens Plads og Ingerslevs Boulevard , opkaldt efter den afd de godsejer. Hvis gaderne fremst r som et monument over de arbejdere, h ndv rkere og sm funktion rer, der befolkede Aarhus under byens tigerspring mod regional storby, er dette kvarter et monument over borgerlighed og stetik. Monumentale r dstensejendomme i fire-fem etager i svungne nybarokke former med karnapper og t rnagtige gavlkviste indrammer det store torv ved Ingerslevs Boulevard (der p den f rste str kning hedder Ingerslevs Plads), der gennem r og dag har lagt plads til aarhusianernes foretrukne markeder under ben himmel.
Markedsdagene giver den bedste lejlighed til at studere Frederiksbjerg som en levende bydel. Onsdag og l rdag valfarter aarhusianerne til de 60 stande med blomster, gr ntsager, k d og fisk, p adskillige s ndage suppleret med loppemarkeder. Og skal man pege p et sted, hvorfra al denne herlighed kan betragtes, er det bare at s tte sig ved kaffeboden og sende en venlig tanke til skaberne af en byplan, der var s fremsynet, at den p 120. r opfylder sit eget krav om at skabe smukke rammer for alsidigt og meningsfuldt byliv.
Ingerslevs Boulevard l ber over i en anden plads, Harald Jensens Plads, og derfra over i Ringgaden. Ringgaden blev fostret som id i den oprindelige byplan fra 1898 p et tidspunkt, hvor den f rste bil endnu ikke var hjemmeh rende i Aarhus, men den blev dog f rst bygget f rdig i 1939. Harald Jensens Plads skulle ikke have v ret der efter planen. Den afsatte pladsen til teatre og andre pragtbygninger, men her sm kkede byr det kassen i. Pladsen ejer heller ikke Ingerslevs Boulevards elegance, men den danner en passende portal til denne del af Frederiksbjerg , der overvejende best r af eksempler p 1930 ernes funktionalisme. Der er tale om karr ejendomme, der udtrykker den nordiske velf rdstanke med lys, luft og rummelige, praktiske lejligheder.
Hver anden weekend forandres det rolige, m ske lidt s vndyssende indtryk, n r det masochistisk anlagte aarhusianske fodboldfolk begiver sig ud p den n sten rituelle vandring ad Stadion All fra kirken ved torvet til stadion ude i skoven og dermed s tter f dderne p det, en forfatter i 1920 erne kaldte Danmarks m ske smukkeste gade (som kommunen dog har sk mmet med en vejoml gning, der skal spare bilisterne for 30 sekunder eller noget i den stil).
Stadion blev anlagt for enden af alleen i 1920 og fik dermed den mest prominente placering af alle danske idr tsanl g. Det klassicistiske anl g med v ddel bsbane og cykelbane i baghaven tog dermed p sin vis over fra de teatre og kunstbygninger, de to byplanl ggere havde forestillet sig, men det er ganske sikkert, at anl gget var mere i pagt med velf rdssamfundets moderne dr m om fritid, kropslig udfoldelse og folkelige f llesskaber. Og skulle man opleve det held en mild majaften at cykle hjem fra stadion i den gr nne for rsskov efter en sj lden sejr og l gge vejen gennem Ingerslevs Boulevards venlige, r de murstenshule, krydse forbi sm husene i gaderne omkring J gerg rdsgade for til sidst at svinge hen over Baneg rdspladsen med udsigt til det majest tiske r dhus p vej mod Midtbyen, f r man ikke alene Aarhus under huden. Det er ogs en tur gennem de rtier, der skabte Aarhus som Jyllands hovedstad. Og s kan ingen l ngere betvivle, at Aarhus er en smuk by!
noter
cafeer, restauranter og v rtshuse
Caf Casablanca Rosensgade 12. Aarhus C. Se www.casablancaaarhus.dk/cafe-casablanca .
Caf Drudenfuss Graven 30. Aarhus C. Se www.drudenfuss.dk .
Caf Englen Studsgade 3. Aarhus C. Se www.cafe-englen.dk .
Caf Jorden Badstuegade 3. Aarhus C.
Fermentoren N rregade 24. Aarhus C.
Se mere p facebook, FermentorenAarhus .
Gyngen Mejlgade 53. Aarhus C. Se www.gyngen.dk .
Lecoq Graven 14. Aarhus C. Se www.cafe-lecoq.dk .
LYNfabrikken Cafe, butik og v rksteder med mere. Vestergade 49. Aarhus C. Se www.lynfabrikken.dk .
Peter Gift M.P. Bruuns Gade 28. Aarhus C. Se www.petergift.dk .
Thorups K lder Nu cocktailbaren Alberts. Store Torv 3. Aarhus C. Se www.albertsbar.dk .
kirke
Domkirken Store Torv. Aarhus C.
museer
ARoS Aros All 2. Aarhus C. Se www.aros.dk .
Moesgaard Museum Moesgaard All 15. H jbjerg. Se www.moesgaardmuseum.dk .
stormagasin
Magasin Immervad 2-8. Aarhus C. Se www.magasin.dk .
stadion
Ceres Park & Arena Stadion All 70. 8000 Aarhus. Se www.parkarena.dk .
jette rathcke elb k
Aarhus er min by! Jeg elsker at rejse - se verden, smage verden - men intet er bedre end at komme hjem til min f debys velkendte gader. Jeg er f rst rigtigt kommet hjem, n r jeg har slentret en tur i latinerkvarteret, hilst p domkirken og ventet p en propfyldt bus p Klostertorv. Jeg har aldrig boet l ngere v k, end bybusserne k rer, og kan ikke forestille mig nogensinde at flytte v k. Byen er i en rivende udvikling p madfronten. For f r siden var der ikke mange steder at v lge imellem, hvis man skulle have andet end italienske og asiatiske buffeter, brunch med f rdigk bte pandekager og 00 ernes klassiske caf -burger med ciabatta, rucola og sm ovnstegte kartofler. Men i dag vrimler det med l kre restauranter og spisesteder. Kigger man v k et jeblik, er der bnet en ny burgerbar, et madmarked eller en vin- og tapasbar. Jeg er vild med det! En enkelt artikel kan slet ikke d kke udviklingen. Den skal opleves. Jeg er uddannet cand.mag. i retorik fra Aarhus Universitet - naturligvis. Jeg har tidligere skrevet for magasinet kologisk, v ret redakt r p Retorikmagasinet og skriver i dag for mad-sitet Smag-Aarhus.

madgl de
michelinstjerner , cafeer og gadek kkener
Hvis du, lige som jeg, tager p ferie for at spise, er Aarhus intet mindre end den perfekte destination. De seneste r har den stjyske madkultur blomstret, og Jyllands hovedstad ligger nu ikke l ngere i skyggen af K benhavn. Tv rtimod. Verdens mindste storby byder i dag p alt fra michelinmad til street food og alt derimellem. Lad mig tage dig med p en smagfuld rundtur i Danmarks nye gastronomiske hovedstad.
frederiksbjerg
Vores rundtur i madens Aarhus starter der, hvor mange kokke ogs starter. En tidlig l rdag morgen i det sydlige Aarhus p markedet p Ingerslevs Boulevard p Frederiksbjerg. Her stimler madglade aarhusianere sammen om gode r varer og, hvis vejret er til det, en kop kaffe fra den ombyggede p lsebod p pladsen. Her kan du nyde en velbrygget kop kaffe og et stykke br d eller kage fra den lokale aarhusbager Brian on, mens du kigger p kokke - b de amat rerne og de professionelle - der k ber ind til aftenens menu, samt piger med friske blomster i cykelkurven, m dregrupper og deres barnevogne og alle andre madglade aarhusianere, der l gger vejen forbi torvedagen, der i vrigt b de er onsdag og l rdag. Resten af ugen kan de friske gr ntsager og markedsstemningen findes i den vestlige del af byen, hvor Bazar Vest ligger. Her f r du ikke bare alverdens gr ntsager, men ogs s de baclava , aromatiske krydderier og et godt tilbud p alt fra mobiltelefoner til gallakjoler med hjem.
Som turist har du m ske ikke brug for at k be friske gr ntsager med hjem fra markedet, men du kan ogs komme fra torvet p Ingerslevs Boulevard med souvenirs som lokalproduceret honning eller en blomst til haven. Og hvis du bliver sulten, kan du k be en lun fiskefrikadelle til frokost fra en af fiskehandlerne eller en kugle kologisk is fra De Fire Istider. Men hvis du kan fange en solstr le, er der nu ikke noget som at sidde med en kop kaffe og en sm rcroissant og kigge p menneskemylderet.

Hver onsdag og l rdag bliver parkeringspladsen midt p Ingerslevs Boulevard omdannet til markedsplads, hvor du blandt andet kan k be s sonens frugt og gr nt, ost, en kop kaffe eller en blomst til haven Poul Ib Henriksen
Ikke langt fra torvet p Ingerslevs Boulevard finder du Frederiksbjergs gastronomiske hjerte og en af de hyggeligste gader i Aarhus: J gerg rdsgade . Fra Frederiks All i vest til M.P. Bruunsgade i st finder du den ene hyggelige restaurant, caf og kaffebar efter den anden. Side om side med specialbutikker og gallerier. En g tur i den gade er ganske enkelt et must, n r man er i Aarhus. Til trods for at gaden er b de smal og trafikeret, har flere af stederne borde p fortovet n sten ret rundt. Her kan du sidde med et fleecet ppe om numsen og en kop kaffe i h nderne og forundres over, at der ikke sker flere trafikuheld. I myldretiden snor cyklister, fodg ngere og bilister sig p forunderligste vis gennem den smalle gade med chikaner, tr er, sideveje og parkerede cykler. Som det mest naturlige i verden.
I enden ved Frederiks All findes en af de nyeste tilf jelser til J gerg rdsgades madliv: Delien i nummer 6 med det aarhusianskklingende navn S rt (som, oversat for ikke- stjyder, betyder sort ). Folkene bag har tidligere drevet den yderst popul re, men nu desv rre lukkede, Delien - ligeledes i J gerg rdsgade. I samarbejde med kokken fra Restaurant H rv rk og det kologiske landbrug Troldg rden lidt uden for Aarhus serverer S rt hjemmelavet kologisk charcuterie, ost og pasta uden s mange dikkedarer.
Lidt l ngere henne ad gaden, i nummer 23, ligger tapasrestauranten Forl ns & Bagl ns, der siden 2006 har serveret tapas og cocktails for aarhusianere, der l nges efter sydens sol. Som nogle af de f rste i Aarhus. Siden er flere tapasbarer kommet til, men den lille restaurants popularitet er ikke blevet mindre af den grund. Det kan derfor v re en god ide at bestille bord, hvis du vil v re sikker p at f plads.
Hvis du er mer

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents