barcelona
110 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

barcelona , livre ebook

-

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus
110 pages
Danish

Vous pourrez modifier la taille du texte de cet ouvrage

Obtenez un accès à la bibliothèque pour le consulter en ligne
En savoir plus

Description

Tonny Vorm Intro Rigmor Kappel Schmidt Kunsten - Dalis museer Martin Tonner Revolutionen - Rebellernes by Morten Bruun Fodboldholdet - Mere end en klub Regner Hansen Ramblaen - Et opspil til byen Uffe Ostergard Catalansk nationalisme - SelvstAendighedens steder Kasper Christiansen Stilen - Art nouveau- og modernismo-arkitektur Regner Hansen Hjertet - Barcelonas bykerne Rigmor Kappel Schmidt Parkerne - Barcelonas gronne side Jens-Arne Sorensen Maden - Spisesteder, markeder og madkultur Jens-Arne Sorensen Loftet - Solens stad

Sujets

Informations

Publié par
Date de parution 27 mars 2012
Nombre de lectures 0
EAN13 9788771245233
Langue Danish
Poids de l'ouvrage 9 Mo

Informations légales : prix de location à la page 0,0065€. Cette information est donnée uniquement à titre indicatif conformément à la législation en vigueur.

Exrait

barcelona
tonny vorm I midten af 1990 erne rejste jeg til Barcelona for at l se engelsk og litteratur p universitetet. Jeg droppede hurtigt undervisningen, da niveauet var langt lavere end i Danmark, men til geng ld l rte jeg byen og mig selv bedre at kende. Jeg slog mig ned i Gr cia, der stadig er mit foretrukne kvarter, n r jeg bes ger Barcelona. Det sker omtrent en gang eller to om ret. Resten af tiden bor jeg i K benhavn med min kone og to b rn, til hvem min og Martin T nners bog Den v benl se h r blandt andre er dedikeret. Da jeg flyttede hjem fra Barcelona, genoptog jeg studierne p K benhavns universitet og kan i dag kalde mig cand. mag i engelsk, redaktionschef p magasinet Euroman og litteraturkritiker ved Dagbladet Information. Min interesse for litteratur er forel big ogs resulteret i essaysamlingen Historier om Amerika - aktuelle str mninger i USA s litteratur , som jeg har bidraget til og redigeret sammen med Michael Bach Henriksen.

intro
fornuft og galskab
Der er mange m der at l re en fremmed by at kende p . Da jeg flyttede til Barcelona i sensommeren 1995 for at studere, besluttede jeg mig for at g re det gennem kunsten og litteraturen. Jeg var i slutningen af 20 erne og havde brugt det meste af mit liv p at g re mig bedre til et eller andet, hvad enten det s var sport, spil, venskaber, k resteforhold eller studier. I de romaner og b ger, jeg havde l st hjemmefra, inden jeg tog til Barcelona, blev der talt om en speciel catalansk sj l, der bestod af lige dele fornuft og galskab, seny i rauxa .
Jeg unders gte f nomenet og fandt frem til, at det f rste, fornuften, afspejler sig i regionens i egne jne mere disciplinerede arbejdsmoral end den, de har i resten af Spanien. Galskaben derimod drejede sig om at slippe kontrollen og give efter for sine lyster. Om at drikke igennem, feste og larme i gaden natten lang, om at male som Joan Mir , bygge kirker som Antoni Gaud eller spr nge Gran Teatre del Liceu i luften, som anarkisterne gjorde i 1893.
Jeg er f dt og opvokset i en almindelig dansk familie af den slags, hvor man f rst kan slappe af, n r man har n et, hvad der skal n s, s jeg tog ganske enkelt til Barcelona med et dybt nske om at opdage nye og gale sider af mig selv, der kunne supplere min snusfornuft. Det vidste jeg fra litteraturen, at El Raval kunne hj lpe mig med.
Kvarteret, der ogs kaldes Barri Xines, har altid tiltrukket hobevis af forfattere fra b de n r og fjern p jagt efter menneskelige dramaer, lummerhed og pragt. Specielt n r solen gik ned, og de spanske natteravne, luderne fra Afrika og byens mest berusede turister gjorde sig til i jagten p sex, penge eller absint p de snuskede barer og bordeller, dirrede gaderne og gyderne af sp ndte drifter og nerv s energi. Det var lige, hvad jeg s gte, og jeg havde mod forventning allerede fra starten god tid til at g p opdagelse i dette hedonistiske paradis.
Min f rste lektion i catalanernes relativt afslappede forhold til tilv relsen oplevede jeg nemlig kort efter min ankomst, da jeg troppede op p Universitat Aut noma for at indskrive mig p de kurser, jeg havde planlagt at f lge. En seddel p d ren bekendtgjorde, at proceduren var udskudt ti dage. Jeg tog derfor toget fra forstaden Bellaterra, hvor jeg boede og universitetet ligger, og ind til Pla a de Catalunya i centrum. En tur p 20 minutter, der blev brugt til at bladre mine noter igennem fra alle de forfatterskaber, der har suget n ring til sig fra netop El Raval.
Min favorit blandt dem alle var - og er stadig - spansk-argentinske Raul Nu ez, hvis lille, t tte roman fra 1984, Sinatra , har opn et noget n r kultstatus i latinske lande og ogs er oversat til engelsk, dog uden at danske forlag af den grund har f et jnene op for den.
Fort lleren i Sinatra er den 40- rige Antonio Castro, der arbejder som natportier p et beskedent hotel i El Raval. Frankie, som han kaldes, fordi han ligner Frank Sinatra, er netop blevet forladt af sin kone, og han fordriver tiden uden noget egentligt m l med livet - bortset fra at han gerne vil elskes og elske igen. Af den grund tilmelder han sig et bureau for andre ensomme mennesker p jagt efter k rligheden, og kort efter begynder brevene at str mme ind fra homoseksuelle bartendere, plagede enkefruer, en bankr ver, en kvindelig dv rg, der bilder sig ind, at hun er poet, og en sindssyg pr st. Derudover pr senteres vi ogs for teenagejunkien Natalie og den blonde luksusluder Isabel samt ikke mindst et s t r kulisser, der p n gang afspejler tilv relsens frustrerende tr stesl shed og lokkende hedonisme.
Jeg brugte den f rste m neds tid i Barcelona p at udforske kvarteret. Om formiddagen drak jeg caffe con leche af store kopper p Pla a de Vincenc Martorell, der havde et stort udvalg af spanske aviser, hvis historier jeg stavede mig igennem, mens fuglene, b rnene og spritterne rumsterede inde mellem s jlerne og ude p den solbeskinnede grusplads. Derefter brugte jeg en halv times tid i de sm pladebutikker p Carrer dels Tallers, hvor man spillede Heroes del Silencio og Pearl Jam for fuld volumen og lod kunderne bladre i kasserne med cd er uden at blande sig. Indimellem gik jeg p det dengang netop bnede Museu d Art Contemporani - MACBA - hvis permanente udstilling stadig samler flere af byens egne kunstnere og for s vidt fanger seny i rauxa - nden n sten lige s fermt som alle de finurlige v rker og den inciterende arkitektur, der kan ses andre steder i og omkring byen.
Efterh nden som jeg l rte flere at kende, blev aftnerne i kvarteret l ngere og festligere. Mine venner og jeg, hvoraf de fleste var Erasmus-studerende fra forskellige europ iske lande, var yderst bevidste om, at vi havde fast bop l i byen, og at det derfor gjaldt om at finde andre fikspunkter i byen end dem, der blev overrendt af turisterne. Barcelona var byen, hvor vi boede, ikke byen, vi bes gte.
Af samme grund blev de klassiske turistbev rtninger i El Raval - Bar Marsella, London Bar og Bar Pastis ikke mindst - kun bes gt, n r der var g ster hjemmefra og ellers kun meget sent p natten lige inden solopgang, n r turisterne var taget hjem p deres hotel, og de lokale fandt ro til en sidste stille gin og tonic. De bedste barer var dem, der ikke s ud af noget, og hvor bartenderen talte catalansk og kunne huske ens navn.
Ved enkelte lejligheder - n r jeg havde bes g hjemmefra - drak jeg p Caf de l pera og rundede naturligvis ogs b de la Boqueria-markedet p Ramblaen og Gran Teatre del Liceu, der dengang, jeg boede i byen, var ved at blive genopbygget, efter at det for tredje gang i sin 150- rige levetid var br ndt ned. Om eftermiddagen viste jeg byens sev rdigheder frem, som en t lmodig lokalguide, der ikke l ngere kan hidse sig op over attraktionen, men blot lirer informationer af.
Jeg havde for l ngst f et sat kryds ud for alt, hvad jeg havde noteret mig, at jeg skulle opleve, og dagene begyndte at ligne hinanden. Det passede mig fint, for de lignede ikke dem, jeg kendte hjemme fra Danmark. Eller ogs var det mig, der var faldet til. Du l gger sj ldent selv m rke til, at du ndrer dig, men jeg g tter p , at det var tilf ldet. Det irriterede mig i hvert fald ikke l ngere, at jeg ikke kunne regne med skemaerne p universitetet, og jeg havde ogs l rt at klare mig uden et tv p mit kollegiev relse. Jeg havde oven i k bet besluttet mig for at droppe turen hjem til Danmark ved juletid for i stedet at tage sydp til Madrid, Sevilla og Granada uden p forh nd at reservere hotel eller l gge planer om, hvor l nge vi ville blive i hver by.
hjemme i gr cia
N r jeg skriver vi , s var det min k reste og jeg. Egentlig var jeg taget af sted med det erkl rede m l at undg for mange danskere, men p universitetet m dte jeg en dansk pige, og da et andet af mine m l med turen til Barcelona som n vnt var at f lge mine instinkter og slippe kontrollen - supplere min fornuft med lidt galskab - inviterede jeg hende i biografen, hvorefter forholdet udviklede sig.
Det var hende, der introducerede mig for Gr cia - et hemmeligt hj rne af den meget hemmelige by, Barcelona , som den colombianske forfatter Gabriel Garcia M rquez har kaldt bydelen, hvori han slog sig ned i 1960 erne - og efterh nden blev det til en fast rutine for mig at ende d r hen p aftenen.
Med sine r dder i den politisk engagerede arbejderklasse, sine gode spisesteder og upr tenti se barer med tv-sk rme, sine traditionelle sm pladser med b rn, der spiller bold under tr erne, var Gr cia lige netop, hvad jeg havde ledt efter, og bydelen kunne snildt l gge kulisser til min imagin re version af Den fortabte generations venstre bred i Paris.
Da vi kom hjem fra det sydlige Spanien, flyttede jeg ind hos min k reste p Carrer Sant Joaquim, hvor hun delte en lejlighed med nogle venner. Det var kort inden jul, og hele januar m ned, hvor vi havde fri fra universitetet, bev gede jeg mig ikke langt v k fra Gr cia. Vi drak kaffe p baren lige nede om hj rnet, k bte ind p det lokale marked, l ste Henry Miller p Caf Salambo om eftermiddagene og s Hal Hartleyfilm i biografen p Carrer de Verdi, hvis repertoire ikke blev synkroniseret til spansk. Jeg droppede samtidig vanen med at tage p Camp Nou og fulgte i stedet FC Barcelonas kampe p stambaren p Pla a de la Virreina, hvor min k reste s dukkede op og hentede mig, s vi sammen kunne v lge, hvor vi ville spise eller feste den aften.
Gr cia blev og er stadig mit kvarter, og i en lille gade helt oppe ved Travessera de Dalt, som jeg krydsede, n r jeg p solskinsdage gik i Parc G ell for at l se, fandt jeg ogs en antikvarboghandel. Her var udvalget langt st rre og mere sp ndende end i de store boghandler nede i Eixample, s jeg kiggede forbi et par gange om ugen. Det var her, jeg fandt Sinatra , og det var ogs her, at jeg fandt en slidt paperbackudgave af min anden yndlingsroman om Barcelona, Merc Roderedas Pigerne med duerne.
Rodereda var en af efterkrigstidens mest kendte catalanske forfattere. Det meste af sit voksenliv boede hun i Paris, hvortil hun var flygtet efter Den Spanske Borgerkrig, men det er hendes barndoms kvarter, Gr cia, der er genstand for denne fort lling om en stoisk arbejderkvinde, der i 1930 erne gifter sig med den dovne, men k rlige anarkist Quimet. En dagdr mmer, der fodrer duer p sit tag og g r sig forestillinger om at styrte Francos regime.
Det sidste fors ger han og hans venner endelig at g re alvor af. Desv rre uden held, hvorfor vores heltinde beslutter sig for at sl sine to b rn og sig selv ihjel. Mere ville mildt sagt v re en skam at r be her. Pigen med duerne blev en litter r begivenhed, da den udkom p det forbudte sprog catalansk i 1962, og selv om meget har forandret sig siden da, lever bogen stadig. Den kan sikkert l ses p flere m der, jeg valgte at g re det som et studie i seny i rauxa .
tid til mig selv
Min k reste rejste hjem for at l se videre i Aalborg i februar 1996, og derefter flyttede jeg tv rs over Gr cia, hvor jeg lejede et v relse i en lejlighed p hj rnet af Carrer de la Provid ncia. De f lgende m neder blev jeg hver morgen v kket af gadens stemmer. I princippet kunne jeg sove lige s l nge, jeg havde lyst til, men ved nitiden blev det umuligt at ignorere verden udenfor l ngere. Jeg k rte skodderne lidt op, bnede vinduet p klem og lagde mig tilbage i sengen og kom langsomt til live, mens lugten af benzinos, skrald og renvaskede fortove blandede sig med st jen af trafik og stemmer og den metalliske skurren fra gitre, der blev hevet op foran barer og butikker. P de gode dage tr ngte solen igennem det hele med en st rkt pirrende duft af for r, der lokkede mig hurtigt op af sengen og ud i byen for at drikke kaffe og komme i gang.
Jeg havde for l ngst droppet kurserne p det universitet, jeg var indskrevet p , og kun i weekenderne kom jeg p de barer, hvor jeg i forvejen kendte folk. Det passede mig fint, og i dag, hvor jeg har f et det hele p afstand og har mulighed for at efterrationalisere, forst r jeg hvorfor: Jeg havde groft sagt v ret gennem tre vilde m neder med fester efterfulgt af tre m neder med faste rutiner, men jeg havde endnu ikke f et vished om, at jeg var voksen nok til at man vrere sikkert mellem galskaben og fornuften p n gang. De sidste tre m neder af mit ophold skulle bruges til at l re mig selv at kende.
For at dagene ikke skulle ligne hinanden gik jeg p museum om onsdagen, hvor det var gratis, og om fredagen rundede jeg ugen ordentlig af ved at trave tv rs gennem Eixample og op p Montju c. Ved b nkene med udsigt over Middelhavet spiste jeg en bocadillo og drak en cola, mens jeg l ste et kapitel i en medbragt bog indtil solnedgang, hvor jeg gik ned til det gamle skibsv rft Drassanes og tog en metro hjem.
Gr cia blev nemlig mit hjem, og n r jeg i dag bes ger Barcelona, er det her, jeg bor, hvis jeg er alene. Jeg har et fast lille hotel om hj rnet fra Fontana-stationen over for en bar, hvor jeg kan drikke morgenkaffe og lytte til de stemmer og den st j, jeg kender s godt. P en god dag slentrer jeg op i Parc G ell og l ser dagens avis, hvorefter jeg nyder eftermiddagsstemningen og en vermouth p en af kvarterets sm pladser langt v k fra menneskemylderet p Ramblaen. Om aftenen spiser jeg tapas og drikker l eller ser m ske en fodboldkamp p en af barene p Carrer de Verdi med nogle gamle venner, der som jeg ikke f r d rlig samvittighed over at sidde stille i Barcelona.
Den luksus kan jeg kun tillade mig, n r jeg er alene af sted. Er min kone og mine b rn med, bor vi ofte p et af de st rre hoteller nede mod vandet, s b rnene kan bade, og er jeg rejst med folk, der ikke har v ret i Barcelona tidligere, s tager vi sammen de sightseeingture, jeg selv tog de f rste uger, jeg boede der.
Vi starter altid p Ramblaen. Her fort ller jeg, hvordan man i det 14. rhundrede lavede den lille flod, der forbandt havnen med byen, om til den vej, der i dag er verdens mest ber mte str g. Vi bes ger ogs byparken, Parc de la Ciutadella, der blev anlagt i forbindelse med Verdensudstillingen i 1888, og Mercat de la Boqueria samt selvf lgelig Sagrada Fam lia, hvor vi af guiden f r at vide, at dens arkitekt, Antoni Gaud , blev k rt ned en morgen i 1926 p vej til arbejde et par gader v k. Vi lader os f re rundt i Barri G tics sm gader og trange gyder omkring Catedral La Seu, og indimellem, p Carrer de Montsi , finder vi bev rtningen Els Quatre Gats, der fik sit navn efter fire kunstnere, der her m dtes med blandt andre den unge Picasso og gav n ring til den catalanske afstikker af art noveau, el modernisme .
Har mine g ster kun lyst til at bes ge et enkelt museum, v lger jeg Museu Picasso, fordi det er stemningsfuldt og ligger t t p Santa Maria del Mar-kirken og El Born-kvarteret, der efter sin ansigtsl ftning byder p gode spisesteder, smukke gader og mulighed for at shoppe. Men vi ender altid i Gr cia. B rnene, hvis de er med, leger s lidt p legepladsen over for Joanic-stationen, inden vi drikker kaffe p Pla a de Rius i Taulet, hvis h je klokket rn flere gange har ringet til kamp for den catalanske frihed.
Om aftenen unders ger vi h jlydt menuerne p restauranterne i kvarteret. Vi har altid sv rt ved at v lge, hvor vi vil spise, for t nk, hvis vi gik glip af noget sp ndende p en af de andre restauranter. S dan t nker vi, akkurat som alle de andre turister i byen. Det skammer jeg mig ikke over. Turist er vel blot et andet ord for at v re nysgerrig, og er du ikke nysgerrig i Barcelona, n r du er p bes g, s burde du blive hjemme.
fornuft i el raval
Det er lang tid siden, jeg boede i Barcelona, synes jeg, men jeg er p bes g s ofte som muligt, jeg har ogs v ret med til at skrive en bog om dens st rste fodboldhold, og af samme grund bliver jeg ofte bedt om at forholde mig til sp rgsm let om, hvad jeg synes om byen. Hvad g r Barcelona s speciel?
De f rste r, efter jeg var flyttet hjem, fors gte jeg ih rdigt at finde lige n jagtig de f og pr cise ord, der kunne favne atmosf ren, arkitekturen, vejret, maden, kunsten, duftene og alt det andet, jeg elsker ved den catalanske hovedstad. I dag har jeg givet op. Jeg kan ikke s tte nogen formel p Barcelona, men jeg har en historie, jeg indimellem fort ller:
Den handler om dengang, min far bes gte mig i Barcelona. Det var i marts 1996. Han var p kursus med sit arbejde, og en formiddag m dtes vi p hans hotel lige ved Avinguda Diagonal i Eixample.
Det skal lige n vnes, at min far flyttede fra min mor, min s ster og mig, da jeg var seks r gammel, og det meste af min barndom boede han forskellige steder i verden, hvor min s ster og jeg bes gte ham. Nu var det mig, der boede ude i verden, og min tur til at vise ham en fremmed by.
Det havde jeg gl det mig til, og jeg kan stadig huske ruten, vi fulgte. Vi tog en bus til Passeig de Gr cia, hvor jeg udpegede arkitekterne Llu s Dom nechs Casa Lle -Morera, Josep Puig i Cadalfalchs Casa Amatller og Gaud s Casa Batll , der troner side om side fra nr. 35 til 43 som tre ypperlige udtryk for n vnte el modernisme . Derefter viste jeg ham Gr cia og Sagrada Fam lia, og s tog vi ned i Barceloneta-kvarteret og spiste fisk p en af de sm bev rtninger.
Vi fik rigeligt at drikke undervejs, og allerede p det tidspunkt blev det besluttet at droppe resten af den planlagte sightseeing-tur til fordel for endnu mere at drikke. Vi talte om alt muligt og bev gede os fra Barceloneta forbi den lille knejpe Can Paixano, hvor lokale arbejdere og nysgerrige turister tr ngtes for at drikke cava for 60 pesetas glasset. I dag skal man ogs k be noget at spise, hvis man vil have noget at drikke, s dan var det ikke dengang. Vi rundede ogs Pla a Reial, inden vi endte p en af udend rsserveringerne p Ramblaen, hvor n svise tjenere serverede k mpestore fad l, der kostede tre gange s meget som de steder, hvor jeg normalt hang ud.
Her sad vi i eftermiddagssolen, mens alkoholen dansede i blodet, og fyraftensmylderet svimlede omkring os. Det viste sig, at min far kendte lidt til byen, og han foreslog, at vi fortsatte ind i El Raval, som en af hans gamle venner anbefalede, hvis man ville drikke absint. Den mente jeg nok, at var jeg med p , jeg har altid haft det bedst med min far, n r vi fik lidt at drikke. S fortalte han masser af historier om alt det, han havde oplevet rundt om i verden. Men da vi rejste os, inds jeg straks, at det ikke skulle v re i dag. Ingen af os var l ngere sikre p benene, og netop i El Raval var det p den tid ikke nogen god id at s tte sig p en trappesten og falde i s vn.
Det var ganske enkelt den rene galskab at forts tte derind i vores tilstand. Det pr vede jeg at forklare, men enten kunne jeg ikke finde ordene, eller ogs kunne de ikke finde min far. I stedet gjorde jeg det fornuftige og stoppede en taxa ved Ramblaens vejkant. Uden at sige noget satte min far sig ind og gjorde plads til mig. Jeg stak hovedet ned til den bne siderude og spurgte, om han havde penge. Han mumlede fordrukkent, at jeg da skulle med, for vi skulle jo videre. Jeg rystede p hovedet og gav chauff ren adressen p min fars hotel.
Jeg har mange billeder fra Barcelona, og jeg f r flere, hver gang jeg bes ger byen med mine b rn, der efterh nden ved lige pr cis, hvad de vil se, og hvad de vil lave, n r vi er dernede. Men billedet af min fars forvirrede udtryk, da jeg tr dte v k fra taxaen, og hans nakke i taxaen, der forsvandt i trafikken, er et af de st rkeste af dem. I takt med at fortiden falmer, bliver netop det billede skarpere: Af en s n p 28 r, der endelig er blevet voksen, fordi han takket v re Barcelona havde l rt at man vrere med lige dele fornuft og galskab.
regner hansen F dt 1958 og tog de f rste kurser i spansk efter studentereksamen, og mens jeg uddannede mig til journalist. F rste bes g i Spanien i 1980. F rste af en stribe bes g i Barcelona i 1984. Jeg var p et m nedlangt ophold i Barcelona i februar-marts 2011. Jeg var ansat som journalist p Ritzaus Bureaus udlandsredaktion gennem en l ngere rr kke frem til 2010 og d kkede de fleste af rene den politiske og konomiske udvikling i blandt andet Spanien. Jeg har v ret p mange reportagerejser til Spanien, og jeg er fortsat med rejserne, efter at jeg er blevet selvst ndig journalist i Globuzz ( www.globuzz.dk ). Her har jeg Spanien som et af specialerne. Jeg leverer p fast basis Spanien-artikler til Weekendavisen og lejlighedsvis Spanien-indslag til DR s P1.

ramblaen
et opspil til byen
Hvorfor ikke begynde ved begyndelsen? Ramblaen, det cirka 1,2 km lange str g, udg r fra Barcelonas havn, fra Middelhavet. Fra havneomr det nede n r Pla a del Portal de la Pau f res den g ende op ad den svagt stigende gade, som er omgivet af r kker af afskallede platantr er, og gennem bl de kn k til Pla a de Catalunya, pladsen, der er byens bankende hjerte. S dan, nedefra og op, har de lokale beskrevet gadens retning, siden Ramblaen blev bnet mod havet i forbindelse med forberedelserne af v rtskabet for De Olympiske Lege i 1992. Ramblaen tjener som et opspil til byen - en introduktion p godt og en smule ondt til Barcelona, samtidig med at str get er indbegrebet af byen.
At anskue Ramblaen som et anslag til Barcelonas kultur og befolkning giver s meget desto mere mening, fordi afviklingen af OL i 1992 skaffede plads til Barcelona p turisternes verdenskort. Siden har udenlandske g ster som en anden flodb lge v ltet ind i denne spanske - undskyld, catalanske! - middelhavsby. Udl ndingene er efterh nden i massivt overtal i menneskem ngden p Ramblaen, der i l bet af en gennemsnitlig dag t ller op mod 250.000 personer! Str get er Barcelonas mest kendte sev rdighed. G gaden er et velvalgt sted at indlede et bes g i byen.
S her er den britiske familie, som anskuer bygningsfacaderne, der vender ud mod Ramblaen, og overvejer, om de skal skyde et billede til det digitale album, fordi ornamenteringen p balkongitrene minder om bysbarnet Antoni Gaud s kringlede stil. Her er det midaldrende franske par, kl dt i diskret elegance, der stj ler sig til et kig p en af karikaturtegnernes kulstreger af et hastigt portr t, inden de stikker hovedet ind under udh nget til en kiosk og studerer udvalget af souvenirs, fra k leskabsmagneter til n gleringe om Barcelona og det bl r de fodboldhold FC Barcelona, hvorefter de foretager det planlagte k b af en avis hjemme fra Paris. Her er de unge svenske fyre med h nger v i bukserne, som standser op for at se p en af de levende statuer, mimerne, som er kl dt ud som D den selv i natsort kutte og med et kalkhvidt kranie af et hoved, og spj tter med af forskr kkelse, da D den pludselig giver et livskraftigt spj t.

Ramblaen er som en over n kilometer lang gr n slange, der n r fra havnen til Pla a de Catalunya Siegfried Weisenburger
Ramblaen har mange ansigter og viser dem gerne - gadekultur, klassisk kultur og moderne kultur. L g hertil madkultur, hvis profil er sammensat af s forskellige ingredienser som et marked i verdensklasse samt for hovedpartens vedkommende middelm dige fortovscafeer med b de lokale sm retter og internationale repr sentanter i den kvalitetsm ssigt lette ende. Samt undergrundskultur i skikkelse af ludere, der viser sig frem i de sene timer, og lommetyve, som helst ikke lader sig se.
columbus-monumentet
Uagtet den nuv rende str m af turister p Ramblaen og i resten af byen, har Barcelona altid v ret kosmopolitisk. Byen blev grundlagt som en romersk koloni f rtier inde i vores tidsregning. Barcelonas gamle bydel, Barri G tic, er den n stst rste i Europa efter Napoli. Kvarteret ligger ud til Ramblaen p g gadens nord stlige side, og det er stadig vitalt og indeholder fortsat mange af magtens institutioner, heriblandt Generalitat, Cataloniens regionale regeringss de, og Barcelonas r dhus. Det historiske Barcelona var ressourcefattigt og tyede derfor til handel og s fart, som gjorde landet til et magtcenter i den vestlige del af Middelhavet i middelalderen. P den m de er der masser af symbolik i, at Christoffer Columbus blev stillet op p en piedestal, Columbus-monumentet, som st r i den nederste ende af Ramblaen, p Pla a del Portal de la Pau (ogs kaldet Pla a de Colom). Den 60 meter h je s jle med Columbus verst oppe blev udt nkt og gennemf rt op til Verdensudstillingen i Barcelona i 1888. Monumentet blev rejst til minde om opdagelsen af Amerika i det 15. rhundrede , som der st r p en indskrift ved foden. Columbus peger mod sin italienske hjemby, Genova (og ikke som oprindelig t nkt mod Den Nye Verden). Han blev modtaget i Barcelona i 1493 af sine sponsorer, dronning Isabella og kong Ferdinand, efter hjemkomsten fra sin historiske f rste f rd, der udvidede alles bevidsthed om verden derude, barcelonesernes inklusive.
T t ved Columbus-monumentet, inde til venstre, n r man st r p Ramblaen med blikket i retning mod Pla a de Catalunya, ligger Barcelonas s fartsmuseum, Museu Mar tim de Barcelona. Bygningen i ren gotisk stil er det tidligere kongelige skibsv rft, den st rste bevarede middelalderdok i verden. Der er et v ld af reproduktioner af skibe og andre maritime effekter i museet, heriblandt en imponerende model af den portugisiske s farer Ferdinand Magellans fart j, der foretog en jordomrejse i 1519-22. Men Columbus skibe? Ikke det, der ligner! Columbus st rste skib fra s rejsen i 1492-93, Santa Maria, l engang i havnen i en tro kopi og udgjorde en del af museet. Men catalanske nationalister blev forurettede og br ndte skibet af, fordi det for dem stod som en fejring af Spaniens medvirken til opdagelsen af Amerika.
Denne nederste str kning af Ramblaen hedder Rambla de Santa M nica. Ramblaen best r i virkeligheden af fem sammensatte stykker, fem ramblaer, og den bliver derfor til tider kaldt las Ramblas . Hver is r er de opkaldt efter respektive religi se ordener, klostre, som l ved det, der engang var en flod uden for det gamle Barcelonas bymur. Floden fungerede tillige som rendesten, og det gav med tiden aflejringer. Da samtidig befolkningst theden i Barri G tic oversteg det b redygtige, blev der anlagt en ny byzone, El Raval, som i dag er et multikulturelt kvarter, p sydvestsiden af stedet, hvor floden tidligere l b. Klostrene sk d op sammen med pr gtige pal er, og milit re ingeni rer omdannede midt i 1700-tallet Ramblaen til en g gade. Vandl bet blev fyldt helt op, og bymuren blev brudt ned. Ordet rambla er i vrigt arabisk og betyder flodseng. Ramblaen blev den nemmeste og mest direkte passage fra centrum til havet.
Perspektivet fra den anden ende af Ramblaen var gennem n sten 250 r anderledes. Havnefronten blev f rst bnet med moderniseringen forud for OL i 1992. Noget af den k rende trafik ved havnen blev f rt under jorden. Der blev etableret publikumsvenlige faciliteter p en tange ud i vandet s som indk bscentret Maremagnum og Aquarium de Barcelona, som kan n s til fods via tr broen Rambla de Mar, der er en forl ngelse af Ramblaen ud i havnen. Og der blev anlagt en promenade og en kilometerlang sandstrand ved 1700-talshavnekvarteret Barceloneta, der udg r havnens stlige side og kan jnes fra stedet for Columbus-monumentet. Barcelona vendte pludselig ikke l ngere ryggen til havet. Ramblaen blev porten til byen, og blandt str mmen af turister er der nu mange krydstogtturister, hvis m de med Barcelona foreg r fra s siden. Barcelona er i dag den vigtigste havn for krydstogtskibe i Middelhavet og nummer fire i verden.
Der er formentlig ogs matroser, der g r landgang og derp s ger mod Ramblaen. Straks forbi de knejsende palmer, lige efter Columbus-mindesm rket, har s ens folk - og alle andre med - et kig ind til Barcelonas underliv: SALA X PEEP SHOW, Night club TABU, og hvad sexbutikkerne p denne str kning af Ramblaen ellers hedder. Det er ogs her p fliserne udenfor, at prostituerede tager opstilling i ly af natten. Her findes Sal n Recreativo og andre spillehaller, der kan v re et afl b for sorte penge. Og inde i nogle af sidegaderne foreg r der handel med narko. Videre!
p tv rs af sociale klasser
L ngere oppe er der mulighed for at l be ind i H.C. Andersen, som oplevede Ramblaen p en ganske anden m de end datidens Nyhavn hjemme i Kongens Kj benhavn, der havde knejper og gl despiger. Det er naturligvis ikke eventyrdigteren og eventyreren i egen h je person, som st r og venter. Andersen gjorde ophold i Barcelona under en Spanien-rejse i 1862. Men der er en v gplade til minde om hans bes g ved indgangen til Hotel Oriente, som han indlogerede sig p . Hotel Oriente ligger p venstre side p stykket, der hedder Rambla dels Caputxins, vel efter at have g et spidsrod gennem g gadens forsamling af karikaturtegnere, der laver streger til tvistede portr tter, og kunstmalere, der fr ser med farvetubernes klistrede masse. Og Andersen efterlod sig en beskrivelse af folkelivet p Ramblaen i reportagebogen I Spanien . Se bare her:
Fra Middagsbordet begave vi os i den smukke Aften ud paa den med Spadserende opfyldte Rambla. Herrerne var saa friserede, saa elegante og med dampende Cigar, en Enkelt gik med Lorgnet i jet og syntes heel og holden at v re klippet ud af en fransk Modejournal, Damerne bare i Almindelighed Spanierindernes kl delige Mantille, det lange, sorte Kniplingssl r heftet i Haaret, h ngende ud over Kammen, ned om Skuldrene; deres fine Haand bev gede med en ganske egen Ynde den sorte, pailletbesatte Vifte. Enkelte Damer gik franskkl dt med Hat og Shawl. Folk sad paa begge Sider i R kke paa Steenb nke og Stole hen under Tr erne, de sad heelt ude paa Gaden ved de opstillede Borde foran de store Caf er. Alle Pladser var optagne, ude og inde.
En begejstret Andersen gjorde sig ogs observationer i dagtimerne, og hvad han s var blandt andet Contor-Mennesker til Fods , men ogs B nder paa deres Muuldyr . Han var vidne til en voldsom oversv mmelse efter et skybrud, s historisk, at det er denne begivenhed den 15. september 1862, at mindepladen af metal forbinder H.C. Andersens rede visit med. Pladen er opsat af Barcelonas bystyre og er selvsagt formuleret p catalansk. Hotel Oriente var dengang en slags vejkro midt i byen og et vandingstrug for prominente internationale rejsende. Nu, stadig med brunmalede tr paneler som facade og hotellets navn angivet i udsk rne bogstaver, er Hotel Oriente et hotel, der indg r i HUSA-hotelk den og rettelig hedder Hotel HUSA Oriente. Trestjernet og alligevel konomisk overkommeligt for de fleste.
Der findes ogs denne skildring, hentet fra Barcelona-forfatteren Eduardo Mendozas roman Sandheden om Savolta-sagen . Her er det Ramblaen anno 1917:
Le boulevard, Las Ramblas, var et pr gtigt skue med dens tr ngsel af arrogante bankfolk, alvorlige milit rpersoner, barnepiger i stiveste puds, der banede sig vej med barnevognenes lakerede kalecher, skrigende blomsters lgere, en og anden ubestemmelig type, s m nd p landlov, skoledrenge, der pj kkede og sloges, for sjov, og grinende m ngede sig med folk.

Der er altid en t t trafik af g ende p Ramblaen. S dan var det ogs p H.C. Andersens tid. Han boede p Hotel Oriente i baggrunden, der nu hedder Hotel HUSA Oriente Friedrich B hringer
Tiderne skifter, men gennem rhundreder har Ramblaen bevaret sit unikke kendetegn som et klassel st str g. Det er en g gade p tv rs af sociale klasser, siger Llu s Permanyer, n r han skal forklare Ramblaens langtidsholdbare magnetisme. Permanyer skriver klummer i den store Barcelona-avis La Vanguardia fra sin udkigspost p syvende etage i bladhuset, der ligger et godt stykke fra g gaden. Han fokuserer gerne p Barcelonas byudvikling og er en f rende ekspert, n r det g lder Ramblaen i fortid og nutid. Der er kun sket f ndringer i renes l b. Her kommer rige, fattige, arbejdere, direkt rer, herrer, damer , siger Permanyer. Alle , tilf jer han og gemmer masseturismens p virkning bort for en stund. Gaden er central, den er bred, og den er tr kl dt. Til illustration sammenligner han Ramblaen med Passeig de Gr cia, en anden boulevard i Barcelonas centrum, der f rer fra Pla a de Catalunya op til den tv rg ende avenue Avinguda Diagonal. Passeig de Gr cia med raden af shoppingvinduer i overst rrelse er if lge Permanyer borgerskabets gade og har altid v ret det. Et andet aspekt: Passeig de Gr cia er retlinet, overskuelig, mens Ramblaen, fordi gaden er som en ikke helt udfoldet tommestok, er forlenet med mystik. En g tur fra ende til anden er at ligne med en opdagelsesrejse.
pla a reial
Apropos opdagelsesrejse: Inde til h jre, ligeledes p Rambla dels Caputxins, ligger den rektangul re plads, Pla a Reial, som blev anlagt i 1800-tallet. Der er en font ne i midten, seksarmede gadelygter, designet af Gaud og med, hvad ligner en fed fugl verst p den b rende s jle, kurrende duer, og rundt i kanten l ber en s jlegang, som delvist giver ly for cafeer. Pla a Reial, med facaderne i sandgul og med deres brune tr skodder med rigeligt med patina, danner en smuk ramme om udend rs teater og friluftskoncerter det meste af ret og et marked med frim rker og m nter hver s ndag formiddag. Foruden cafeer er der natklubber og restauranter i periferien af pladsen.
Till bsstykket er restauranten Les Quinze Nits, som breder sig ud p pladsen og i to etager i h jden p meget af den ene side af Pla a Reial. Restauranten er enkelt og smagfuldt indrettet med stole med r d vinylpolstring, r de lampesk rme, oliebehandlede tr gulve og frodige gr nne planter foruden bordene med hvide duge. Menuen er middelhavsmad, der ikke sl r bunden ud af feriebudgettet. Eneste forbehold er den til tider noget rutinepr gede pr station, n r det g lder b de mad og is r betjening. Restauranten er en k mpem ssig organisme, og selv om der er mange pladser, er der ofte en lang k uden for indgangen. Og det er ikke us dvanligt at blive antastet af subsistensl se, mens man venter.

Den rektangul re Pla a Reial danner en smuk ramme om udend rs aktiviteter. Det er ogs her, man finder den store, popul re restaurant Les Quinze Nits
en aften i liceu-operaen
Mens Pla a Reial fremtr der en smule slidt, er der intet brugt over Barcelonas opera, som ligger ud til den modsatte side af det stykke af Ramblaen, der hedder Rambla dels Caputxins. Operaen, Gran Teatre del Liceu, er blandt de st rste og fornemste i Europa og har masser af kjole og hvidt-stemning. Hvis man sp rger Jos Carreras, den verdenskendte tenor, s foretr kker han El Liceu over alt andet. Det er her, jeg begyndte. Det er min by, og dette storsl ede teater er, hvor jeg l rte at v rds tte musik , siger Carreras i bogen Barcelona 20 x 20 af Jordi og David Querol. Her fort ller 20 lokale personligheder om 20 steder i Barcelona. Som antydet er Jos Carreras, hvis fornavn i virkeligheden er catalanske Josep, bysbarn af Barcelona. Han optr dte f rste gang p El Liceus scene som 11- rig og studerede p operaens konservatorium, inden han fik det f rste ledende parti som 23- rig. Operaen blev opf rt i en bygning, som tilh rte en religi s orden og blev indviet i 1847. Facaden har v ret den samme alle rene, selv om operaen er blevet h rget af brande to gange, nemlig i 1861 og i 1994. Begge gange var der aldrig tvivl om, at operaen skulle genopbygges - og med respekt for det oprindelige.

Liceu-operaen hedder i virkeligheden Gran Teatre del Liceu og er en vigtig kulturinstitution i Barcelona. Bygningen har v ret h rget af brand to gange. Ingen af gangene var der tvivl om, at den skulle genopbygges Aslak Kappel Hansen
S nutidens publikum kommer stadig ind i en hesteskoformet sal, hvor interi r og farvespektrum er helt klassisk: Forgyldt stuk og r de plyss der. Der er n sten 2.300 pladser, fordelt p gulvet og fem balkoner. Akustikken er fremragende. Blot m udl ndinge forlige sig med, at overteksterne over scenen er p catalansk. Det kan v re sv rt at f lge med i f.eks. Richard Wagners Parsifal , medmindre man er fortrolig med handlingen ned i detaljen. S er det godt med pauserne til at l se p lektien - to af slagsen i en maratonforestilling p over fem timer, og her er den perlende cava en foretrukket opkvikker i barerne i sidegangene.
Efter t ppefald for operaen kan man altid forl nge den gode oplevelse ved at krydse over Ramblaen og s tte sig ind p Caf de l pera, som st r i et n rmest symbiotisk forhold til El Liceu. Undervejs fanger blikket m ske Joan Mir -mosaikken, der ligger omtrent p denne h jde af Ramblaen som en del af g gadens underlag. Cirkelrund og i farverne sort, hvid, r d, bl og gul. Enkel og alligevel inspirerende. Mosaikken skal dog helst ses i fuldt dagslys. Men det var Caf de l pera, der var m let: Cafeen har gennemg et flere forvandlinger - senest i 1929, hvor den fik sin nuv rende modernistiske stil med spejlbilleder med figurer p v ggene. Stedet er mest egnet til at drikke kaffe eller te, hvis man da ikke vil pr vesmage et af de 200 lm rker eller - meget uspansk - et af de n sten 3.000 whiskym rker. Mad er ikke just cafeens spidskompetence, men hvis klokken er hen omkring midnat, er det vel ogs ved at v re forbi spisetid? Selv om folk i Spanien traditionelt spiser sent.
alt godt fra naturen
De n ste to stykker af Ramblaen har hver is r b de et officielt navn og et folkeligt navn. F rst kommer Rambla de Sant Josep, som ogs er kendt som Blomster-Ramblaen.
Derp f lger Rambla dels Estudis, som kaldes Fugle-Ramblaen. Det er med andre ord naturen, den g ende bev ger sig ind i. Rambla de Sant Josep har et overtal af boder, hvorfra der s lges et farveflor af blomster buketter, sm appelsin-, citron- og oliventr er samt blomsterfr . Rambla dels Estudis har boder med fugle og andre levende dyr, hvide kaninunger, gule llinger i varmelampers sk r, skildpadder og akvariefisk. Den spanske digter og dramatiker Federico Garc a Lorca mente, at denne str kning var med til at skabe balance p Ramblaen. Disse elementer, hentet fra naturen, opvejede andre aspekter ved byens hovedstr g. Garc a Lorca besang i en beskrivelse fra 1935 blomsterstandene og fastslog, at de var med til at forvandle Ramblaen til et utroligt drivhus . Og if lge Garc a Lorca overraskede dyrebodernes fugle med deres Mozart-lignende vanvid .

Der er blomsterboder p den str kning af Ramblaen, der hedder Rambla de Sant Josep. Derfor kaldes den ogs Blomster-Ramblaen
Boderne suppleres af f devaremarkedet, der ligger inde i et indhak til venstre. Officielt Mercat de Sant Josep, i daglig tale La Boqueria. Begge navne optr der p det cirkelrunde skilt, der h nger over den modernistiske indgangsportal, som er i vandbl t og med gule prikker af vekslende st rrelse. La Boqueria er Barcelonas mest ber mmede marked for gr nsager, frugt, fisk og k d, og alt har ry for at v re frisk og af god kvalitet. Den afd de krimiforfatter og rkebarceloneser Manuel V zquez Montalb n mente, at et bes g p La Boqueria er obligatorisk, fordi markedet er det bedste udstillingsvindue for byens r varer. Men hvad mere er: La Boqueria bliver ogs bl stemplet af en f rende fagmand, stjernekokken Ferr n Adri , som er f dt i Barcelona. Adri s nu lukkede restaurant elBulli n r Roses i det nordlige Catalonien var l nge rangeret som verdens bedste. Adri , en bror og et andet br drepar har siden bnet en tapasbar, Tickets, i Barcelona - et par kilometer fra Ramblaen.
Ferr n Adri siger i Barcelona 20 x 20 om markedet:
Som barn kom jeg p La Boqueria og lagde ikke m rke til noget. Der var intet, der fangede min opm rksomhed. Men i dag er alt forandret. To dage om ugen tager jeg ned fra Roses for at gribe fat i mine kontakter her. For mig er La Boqueria et symbol, en n dvendighed, og siden 1983 har det v ret mit spisekammer.
Et slidt, men ikke forslidt r d til internationale rejsende lyder, at man altid kan f god kost p et marked. R varerne er jo inden for r kkevidde. Sandt nok, og p La Boqueria er stedet at g hen Bar Pinotxo, som ligger lige inden for indgangen til h jre. Det er prototypen p et markeds-spisested. Her er bent fra tidligt om morgenen til sidst p eftermiddagen, og her er altid en tr ngsel af mennesker, som v lger blandt udbuddet af tapes (tapas), heriblandt bacall (klipfisk) og xipirons (bl ksprutte).

Det hedder sig, at markeder er gode spisesteder, fordi r varerne er inden for r kkevidde. P Boqueria-markedet er der altid tr ngsel p Bar Pinotxo, som frister med tapes (tapas) Enric Brunet
der er en ende
Garc a Lorca skrev om Ramblaen, at det er den eneste gade i verden, som jeg nsker aldrig ville ende . Men en ende p g gaden - det er der. Det sidste stykke hedder Rambla de Canaletes, og det har navn efter et rhundredgammelt, ornamenteret springvand, Font de Canaletes. Font nen er kronet af en gadelygte, st r lidt til en side og syner ikke af alverden. Men den er et kulturelt fikspunkt for barceloneserne. Det er et kendt m dested, og det har siden 1930 erne v ret samlingssted for FC Barcelona-fans, n r de skal fejre fodboldholdets triumfer. I vrigt er der i n rheden opsat en bod, der har som speciale at s lge billetter til FC Barcelonas kampe i katedralen af en hjemmebane, Camp Nou.
Rambla de Canaletes bner sig p den sidste str kning op mod knudepunktet Pla a de Catalunya, hvorfra der g r veje ud i flere retninger. Den dominerende bygning p pladsen er stormagasinet fra El Corte Ingl s-k den, en betonklods med afrundede gavle, som bringer mindelser om en f rge eller et krydstogtskib og derved bibringes en lethed. M ske er f rgen sejlet op midt i byen ad Ramblaen, hvis falmede, hvide og r dbrune fliser - meget belejligt - er lagt i et m nster som b lger?
Et popul rt sted at holde hvil efter en tur p Ramblaen er Caf Zurich, der ligger p et hj rne p Pla a de Catalunya. Cafeen bes tter med aluminiumborde, der vender i n sten alle retninger, meget af det brede fortov, s det er et ideelt sted at slikke sol for bes gende fra det kolde Nordeuropa. En anden mulighed er p det verste af Ramblaen, hvor der er opstillet solide stole og korte b nke af tr og jern ude i siderne. Det er en gratis forn jelse. Siddepladserne giver ogs mulighed for at iagttage menneskem ngden, der passerer forbi p str get.
turisterne fylder op
Man skal ikke opholde sig l nge p Ramblaen, f r man konstaterer, at turisterne n rmest har overtaget g gaden. Barceloneserne f ler lidt, at de bliver skubbet til side af folk, der kommer udenbysfra og fra udlandet. Det fort ller Xavi Masip, daglig leder af organisationen La Rambla, der samler g gadens venner, naboer og handlende. Fornemmelsen blandt de lokale af at v re en smule tilovers underst ttes af en opt lling fra 2007: Tallene viser, at kun cirka en femtedel af Ramblaens brugere er fra Barcelona. Helt pr cist er det 21 %. Der er ellers et gammelt mundheld, der siger, at det er ikke en god barceloneser, han, som ikke g r p Ramblaen eftermiddag, aften eller morgen .
2007-unders gelsen afsl rer desuden: 11 % af de g ende p Ramblaen kommer fra resten af Catalonien, 10 % er fra det vrige Spanien, mens 58 % er udl ndinge, fortrinsvis italienere, briter, tyskere og holl ndere.
Masip siger, at hans organisation samarbejder med Barcelonas bystyre om at h jne kvaliteten og p den m de frasortere den delm ngde af turisterne, der skejer ud p Ramblaen og fedter med pengene. I jeblikket er der to luksushoteller, 1898 og Le M redien, begge verst p Ramblaen, og der b r v re flere hoteller i den bedre ende. Der er forbavsende f restauranter p selve Ramblaen. Det er sm steder med pizza og pasta, pita og sandwich, der springer i jnene. Det er k derestauranter s som McDonald s, Burger King, Kentucky Fried Chicken, Subway og Spaniens egen Pans Company, der fanger blikket. Der er sparsomt med gode specialbutikker, som kan lokke det kr sne publikum til.
Andre initiativer om at opkvalificere turismen p Ramblaen er allerede i gang. Borgmesteren har afsendt et varsel om, at boderne med dyr lukkes. Opsigelsen til indehaverne sker med henvisning til en nylig dyrev rnslov fra det regionale parlament i Catalonien. Masip siger, at boderne spreder snavs og er grimme . Dyrebodernes indsamling af forel big 40.000 underskrifter i protest har hidtil ikke gjort indtryk p myndighederne. Indehaverne siger, at boderne, dateret fra 1885 og frem, er en v rdifuld del af Ramblaens historie.
En anden reform skal tynde ud i det voksende antal levende statuer, som i jeblikket st r i klynger i hele Ramblaens l ngde: En fredselskende John Lennon-lookalike med guitar, en lyser d kvinde med bryster som meloner og enorm bagperron, to glelignende v sner med henholdsvis guld- og s lvhud og mange, mange flere. Det har v ret for nemt bare at k be udkl dningst j i en sidegade og s stille sig op i h b om at tjene nogle euroer, mener Masip. Reguleringen best r i, at de levende statuer skal g re sig fortjent til en licens. De skal ved en audition demonstrere deres kunstneriske talent, og de 30 bedste udv lges og tildeles en tilladelse til at optr de i toholdsskift p klart definerede steder p Ramblaen. Resten skal forf je sig bort.
Permanyer, Rambla-historikeren, tilslutter sig La Rambla-organisationens bestr belser. Han ville dog ikke have noget imod dyreboderne, hvis det kun gjaldt om at s lge fugle. Det er i pagt med g gadens historie, mener han. Han bifalder ogs begr nsningen af antallet af levende statuer. De optager plads og bremser str mmen af g ende. Han opfordrer desuden myndighederne til at sk re kraftigt ned p fortovscafeernes udbredelse. Det er et relativt nyt f nomen, at McDonald s og andre kan ops tte indtil flere r kker af borde p str get. Det handler om at bevare Ramblaens nd. Det handler om at skabe plads til alle, ogs til barceloneserne , siger han.
Med Masip i spidsen arbejder La Rambla-organisationen p at f Ramblaen anerkendt og beskyttet som en del af verdens kulturarv under UNESCO, FN s organisation for uddannelse, videnskab og kultur. Dette er efter Permanyers opfattelse ganske overfl digt. Alle kender Ramblaen. Alle hylder Ramblaen. Der er kun n rigtig Rambla i verden .

noter
akvariet
Aquarium de Barcelona. bent kl. 9.30-21, i sommerm nederne til kl. 23. Moll d Espanya, 7, 08039 Barcelona. Se http://www.aquariumbcn.com
columbus
Monumentet for Christoffer Columbus findes ved havnefronten for enden af Ramblaen. Pla a del Portal de la Pau. 08039 Barcelona.
font nen
Font de Canaletes. Rambla de Canaletes. 08001 Barcelona.
hoteller
1898 La Rambla 109. 08002 Barcelona. Se http://www.hotel1898.com .
Hotel HUSA Oriente Er et af de ldste i Barcelona. Det blev indrettet i 1800-tallet i et tidligere kloster og r der over 142 moderniserede v relser. Pris for et dobbeltv relse er fra cirka 100 euro og opefter afh ngig af s sonen. La Rambla 45. 08002 Barcelona. Se www.hotelhusaoriente.com .
Le M redien La Rambla 111. 08002 Barcelona.
Se www.lemeredienbarcelona.es .
markedet
La Boqueria er bent mandag-l rdag kl. 8-20.30, det er dog langtfra alle stande, der har bent i hele tidsrummet. La Rambla 91. 08002 Barcelona. Se www.boqueria.info .
museer
Arts Santa M nica Galleriet fremviser moderne kunst, gerne eksperimenterende, og det er indrettet i et tidligere kloster og ligger p venstre side af Ramblaen lige oven for Columbus-monumentet. bent tirsdag-s ndag. Gratis entr . La Rambla 7. 08002 Barcelona. Se www.artssantamonica.cat . La Virreina Centre de la Imatge Museet for ny fotokunst er indrettet i et gammelt pal t t p Ramblaen. Der er skiftende udstillinger og bent tirsdag-s ndag kl. 12-20. Gratis entr . Palau de la Virreina Hotel Ramblas Barcelona, Carrer Nou della Rambla 33. 08002 Barcelona.
Se www.virreinacentredelaimatge.bcn.cat .
Museu Mar tim de Barcelona bent dagligt kl. 10-20. Avinguda de les Drassanes s/n. 08001 Barcelona.
Se www.mmb.cat .
Museu d Hist ria de Barcelona Pla a del Rei. 08001 Barcelona. Se www.museuhistoria.bcn.cat .
operaen
Billetpriser varierer fra under 10 euro til n sten 200 euro. Det er muligt at k be billetter direkte via Gran Teatre del Liceus hjemmeside. Billetkontoret ligger i sidegaden Sant Pau 1 og har bent mandag-fredag kl. 13.30-20 samt l rdag og helligdage fra en time f r forestillingen. Et antal af pladserne har en individuel elektronisk sk rm med overs ttelse af overteksterne fra catalansk til engelsk, fransk og spansk. Sp rg p billetkontoret, hvordan du reserverer. La Rambla 51-59. 08002 Barcelona. Se www.liceubarcelona.cat .
magtens s de
Ajuntament Pla a de Sant Jaume. 08002 Barcelona. Palau de la Generalitat Pla a de Sant Jaume 4. 08002 Barcelona.
restauranter og cafeer
Bar Pinotxo Ligger inde i Mercat Sant Josep eller La Boqueria-markedet. Markedsstand 466-470. La Rambla 91. 08002 Barcelona.
Caf Zurich Pla a de Catalunya 1. 08002 Barcelona.
Caf de l pera La Rambla 74. 08002 Barcelona. Se www.cafeoperabcn.com .
Restaurant Les Quinze Nits Det er ikke muligt at reservere bord. Prisleje: 15-30 euro pr. person. Pla a Reial 6. 08002 Barcelona. Se www.lesquinzenits.com .
Tickets Tapasbar. Avinguda Paral lel 164. 08015 Barcelona.
rigmor kappel schmidt gunvor kappel schmidt En af mine (Rigmors) tidligste erindringer som spanskstuderende var, da jeg h rte Salvador Dal i spansk radio. Han talte med sprukken gammelmandsstemme og hyldede Franco. Det hindrede mig ikke i at blive bidt af hans malerkunst, der tog tidens regulering af vores hverdagsliv ved vingebenet. Siden jeg blev cand. mag. med spansk og russisk, har jeg v ret universitetsansat, foredragsholder, forfatter og overs tter. Her har is r overs ttelsen af Miguel de Cervantes Den sindrige ridder don Quixote de la Mancha bragt mig p rejse, b de til Spanien af i dag og til Spanien i begyndelsen af 1600-tallet.
Min (Gunvors) tilgang til en park svarer til mit virke i vrigt. Jeg driver et n-mandsprojekt under det tidligere integrationsministerium. Kort fortalt handler projektet om at udvikle skole-hjem-samarbejdet p en m de, der fremmer integration. Jeg er uddannet l rer, men bev ger mig i omr der, der overlapper bl.a. psykologers og socialr dgiveres felt. Mine redskaber er almindelig sund fornuft, samtale, indlevelse og nysgerrighed med respekt for ikke at g l ngere, end disse redskaber kan b re. S dan er min tilgang til Barcelona og Spanien ogs . Jeg falder i snak, sp rger og lytter og f r ad den vej en masse at vide om folk og steder.

parkerne
barcelonas gr nne ndehuller
Hvis man betragter Barcelona ude fra havet, ser man byen ligge langs kysten sk ret igennem af gade p gade ned mod kysten. H jhusene rejser sig som en ensformig plantage p rad og r kke, otte til tolv etager h je, og g r man sig den ulejlighed at k re gade op og gade ned fra syd mod nord eller omvendt, vil man opdage gader og kvarterer uden en butik eller bar, uden tr er eller parkeringspladser, uden fodboldbaner eller parkanl g. Denne kompakt bebyggede storby ligger klemt inde mellem Middelhavet og den lave Collserolabjergk de, der g r op i omkring 500 meters h jde bag millionbyen.
Men det har v ret endnu v rre f r i tiden, da Barcelona l klemt inde mellem de middelalderlige bymure, og af milit rstrategiske grunde m tte byen ikke udvides lige uden for bymurene. Imidlertid rev man bymurene ned i midten af 1800-tallet, og en h rdt tiltr ngt udvidelse af byen kunne g i gang. Vision rt tegnede den fremsynede Ildefons Cerd byplanen for udvidelsen, Eixample p catalansk og Ensanche p spansk, som en grid-struktur. Forholdet mellem gadernes bredde og bygningernes h jde skulle v re s dan, at lys, luft og sol kunne n ned i fortovsh jde. Og spidserne skulle kappes af gadehj rnerne, s hestevognene lettere kunne komme omkring. Nu fik Barcelonas fremstormende letindustri luft under vingerne, og industrimagnaterne lod bygge passende boliger i det nye omr de, hvor modernistiske arkitekter som Antoni Gaud rigtig kunne boltre sig. Intet under, at han lod sig inspirere af Cerd s ideer om lys og luft og udt nkte en anderledes bebyggelse, d r hvor Barcelona begynder at h ve sig op imod sit bagland.
Parc G ell - eller G ell-parken - var t nkt som et fristed for velhavere, heriblandt Gaud s m cen, industrimagnaten Eusebi G ell, som Gaud havde m dt i 1878. Parken, der var under opf relse fra 1901-14, blev f rdiggjort, men hans ideer til fremtidens boliger i parken blev aldrig realiseret. Selv om Gaud udarbejdede en slags intuitiv arkitektur, var han ikke nogen h bl s naturromantiker, ligesom han heller ikke k mpede imod industrialismens sene gennembrud i Catalonien. Det var jo den, der overhovedet muliggjorde, at han kunne bygge sine naturligt b lgende mure og tage. Derfor var det da ogs Cataloniens industrielle produkter, han brugte til at udsmykke sine fantasifulde skulpturer, skorstene og b nke med, ikke i ydmyg respekt for deres form l, men i en fandenivoldsk leg med materialerne. Cement, tallerkener, tegl og mursten. Alt kunne bruges. Men uanset hvad de kantede mursten blev anvendt til, var n ting sikker. N r sten blev lagt p sten i Gaud s byggeri, begyndte de kantede sten hurtigt at b lge. Heller ikke fajancen brugte han efter dens form l. Tallerkener og kakler blev sl et i stumper og stykker, der som brikker i en mosaik blev sat sammen med andre sk r til m nstre og figurer. Men kom med og lad os opleve G ell-parken en efter rsdag uden for turists sonen.
g ell-parken
Vi tager metroen til Vallarca-stationen, hvor der m der os noget s sj ldent som en tydelig skiltning til en st rre sev rdighed. Vi f lger str mmen, og nu g r det bare opad, rigtig opad. Og gaden Baixada de la Gl ria er lang, rigtig lang. S stejl er den, at vi v lger den nemme l sning: rulletrappen i stedet for de gammeldags trapper op til parkens bagindgang. Her har vi udsigt til taxaerne p vej nedad, hvor chauff rerne har h nden p h ndbremsen just in case. Fra trappen g r vi ind ad parkens brede grusstier, kantet med stens tninger og kaktus. Hvor de elskende i romantikken lod sig rive med af naturens st rke kr fter, n r de spejlede deres dramatiske k rlighed i den vilde storm, bliver storbyens parker nu om dage til en skriveflade, hvor k rligheden til sig selv eller en anden bliver mejslet ind. Det er kaktusserne med deres flade blade, der m holde for, n r der sk res navnetr k og hjerter. Den, der i bedste storbystil vil protestere mod skamferingen, ridser selvf lgelig ogs , men v lger et skilt til sin protest.

De flade kaktusgrene i G ell-parken frister storbyens elskende til at fort lle om deres evige k rlighed. Svaret - Respect Cactus - kommer prompte fra dem, der elsker naturen h jere, men selvf lgelig p et af kulturens skilte Catherine Murray og Tuxette
Hvor godtfolk er, kommer handlende til: Langs de brede stier sidder nordafrikanske gadehandlere p hug bag store hvide kl der, hvor de har bredt deres varer ud. Tingeltangel, som man finder i enhver dansk provinsby. S lgernes meditative ro breder sig som ringe i vandet, mens vi lytter os frem til parkens nutidige sj l: de forskellige gademusikanter, der med passende afstand mellem sig s tter lyd til parkens arkitektoniske opbygning. Lad os n vne i fl ng: en meget alternativ guitarspiller, en flok musikeres latinamerikanske rytmer, en lutspiller med tilh rende cd er til 10 euro stykket, og da vi g r p musikalsk opdagelse, finder vi en mand, der sidder i en grotte og bl ser i sin didgeridoo , et s rpr get instrument, der stammer fra de australske aboriginere og muligvis er verdens ldste bl seinstrument. Denne musiker behersker den helt s rlige teknik, der g r det muligt at spille i op til flere timer uden ndehuller . Og ved indgangen til s jlerummet sidder et par musikere og spiller, den ene p carcaba , en slags kastagnetter i metal, den anden p guembri , et trestrenget baslignende instrument af tr bekl dt med kamelskind p oversiden.
Her rejser s jlerne sig n sten naturgroet op af jorden, mens overd kningen med dens runde loftsformer virker huleagtig. De godt 80 s jler fungerer ikke bare som dekoration, men ogs som b rende piller for rummets overd kning. Men det arkitektoniske indgreb i det skr nende terr n g r endnu videre, for overd kningen er samtidig foruds tningen for den store, flade plads, der breder sig ovenp . Desuden opfylder s jlerne en sindrig funktion, der ikke kan ses med det blotte je, idet regnvandet f res ned igennem dem til en cisterne under jorden. Parkanl gget er nemlig placeret p en t r og gold skr ning, hvor der skulle opsamles regnvand, hvis stedet skulle forvandles til en bevokset oase med boliger til industriborgerskabets foregangsm nd i starten af det forrige rhundrede.
Imidlertid var Gaud for fremsynet, s tallerkenfabrikanterne holdt sig t ttere p Barcelona. Til geng ld kan vi i dag g op p den flade plads over s jlehallen. Det er lidt af en tilsnigelse, at pladsen kaldes Det Gr ske Teater, for selv om den skulle have v ret indrettet som s dan, blev det opgivet sammen med bebyggelserne. Til geng ld er der i dag rigtig mange bes gende, der nyder at opholde sig p pladsen og samle sig i slyngningerne p Gaud s fantastiske b nk, der p n gang danner brystv rn ud mod det skr nende terr n l ngere nede og giver en uendelighed af siddepladser og kroge til parkens mange g ster. Den lange b nk, der slanger sig omkring pladsen, er indbegrebet af Gaud s b lgende arkitektur med kakkelstumper og tallerkensk r i alskens farver, der liver op og danner kringlede mosaikker p den lange b nkerad. Her er der god plads og vidt udsyn over Barcelona, s det trods de uendelig mange spanske turister er til at v re her.
Vi skal selvf lgelig ogs

  • Accueil Accueil
  • Univers Univers
  • Ebooks Ebooks
  • Livres audio Livres audio
  • Presse Presse
  • BD BD
  • Documents Documents